Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Topskattegrænsen hæves i 2025 til 611.800 kr.
Visse former for aktieløn skal med på årsopgørelsen to gange
Om at sætte sig selv på aktier
Mandskabsvogne bliver ved med at give udfordringer
Regler om registrering af sekundær bruger af køretøjer tilbagekaldes
Brugere af firmabiler skal alligevel ikke registreres
SKM-meddelelse
Indberetning om aktiesparekonti efter skatteindberetningslovens § 11 a
Bindende svar
Udenlandsk livsforsikring omfattet af PBL § 50 - arv - overdragelse i levende live
Udenlandsk selskab ikke begrænset skattepligtig af modtaget udbytte
Udenlandsk selskab ikke begrænset skattepligtig af udbytte og rentebetalinger fra dansk selskab
Afgørelser
Overdragelse af anparter - Passiv kapitalanbringelse - Pengetankreglen - Fradrag for latent skat - Forhøjelse af handelsværdien på ejendomme - Ugyldighed
Eksportgodtgørelse - Afgiftsgodtgørelse - Varebiler
Domme
Underleverandører - nægtelse af fradrag for købsmoms - ansvar for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag
Ligningslovens § 16 E - indirekte lån - nærtstående
Underleverandører - nægtelse af fradrag for købsmoms og driftsomkostninger
Indsætninger på bankkonto, lavt privatforbrug, lån, salg på (red.fjernet.avis)
Hjemvisning - ny påstand - ophævelse af sagsomkostninger
Erstatning for tab af erhvervsevne - løbende ydelse udbetalt på én gang - fradrag for fagligt kontingent
Ligninglovens § 9 C - befordringsfradrag - sædvanlig bopæl - skærpet bevisbyrde
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOTopskattegrænsen hæves i 2025 til 611.800 kr. Den årlige regulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen er offentliggjort. Næste år kræver det en gennemsnitlig månedsløn på næsten 55.500 kr. før AM-bidrag, før man havner i topskat. |
BDOVisse former for aktieløn skal med på årsopgørelsen to gange Aktieløn kan være en kompliceret ting. I nogle tilfælde sker der beskatning, både når aktierne modtages og senere igen, når de sælges. Er det aktier, hvor der kan være store kursudsving, kan det være klogt at sælge en del af aktierne med det samme. |
BDOOm at sætte sig selv på aktier Især for topskattebetalere kan tanken om at stifte et anpartsselskab og fakturere sin arbejdsgiver gennem dette være fristende, men det er en rigtig dårlig idé. Det kan nemlig ende med, at der skal betales mere end 100 % i skat af hver en tjent krone. |
BDOMandskabsvogne bliver ved med at give udfordringer Mandskabsvogne er varevogne, der er konstrueret til befordring af både mandskab og materiel. De er kendetegnet ved at rumme en sæderække bag forsæderne. Ofte anvendes de desværre i strid med reglerne, og det kan føre til kæmpe efterregninger. |
BeierholmRegler om registrering af sekundær bruger af køretøjer tilbagekaldes Afgående skatteminister tilbagekalder de nye regler om, at ansatte skal registreres som bruger af virksomhedens køretøjer. |
DeloitteBrugere af firmabiler skal alligevel ikke registreres Bekendtgørelsen om firmabilerne, der trådte i kraft den 1. juli, bliver ændret. |
Denne SKM indeholder retningslinjer for indberetning om aktiesparekonti. Der er tale om, at der fremadrettet (for indberetninger for kalenderåret 2024 og frem) skal indberettes via en digital indberetningsløsning 'Aktiesparekonto' i et andet format end hidtil.
Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers udenlandske livsforsikringsordning skulle beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 50, idet der var tale om en livsforsikring, som var oprettet før den 18. februar 1992, og idet policen ikke var ændret siden oprettelsen. Det var ved svaret forudsat, at den overdragelse af ordningen, der var sket til et andet forsikringsselskab, var sket som en del af en bestandsoverdragelse i forbindelse med omstruktureringer, og at der ikke var tale om en enkeltstående overførsel af Spørgers livsforsikringsordning. Det var herudover lagt uprøvet til grund for svaret, at der ikke, hverken direkte eller gennem skattetransparente enheder, var investeret i andele mv., som var i strid med placeringsforbuddet i pensionsbeskatningslovens § 51 B.
Skatterådet bekræftede herudover, at Spørgers livsforsikringsordning fortsat kunne beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 50, hvis den overgik til Spørgers livsarvinger ved Spørgers død. Der var herved henset til, at det fremgik af § 6, stk. 1, i lov nr. 569 af 24. juni 1992, at erhvervelse efter den 18. februar 1992 af en ordning oprettet før denne dato førte til beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, medmindre der var tale om erhvervelse ved arv. Der blev ikke taget stilling til, hvorvidt ordningen faktisk kunne overdrages ved arv, når der ikke fremgik en klausul herom i forsikringspolicen. Der blev derfor alene taget stilling til den skattemæssige behandling, hvis ordningen faktisk faldt i arv.
Henset til reglen i § 6, stk. 1, i lov nr. 569 af 24. juni 1992 kunne Skatterådet derimod ikke bekræfte, at Spørger i levende live kunne overdrage ordningen til Spørgers livsarvinger, uden at dette førte til, at ordningen fremadrettet skulle beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 53 A. Skatterådet fandt ikke, at hverken lovens ordlyd eller forarbejder understøttede, at beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 50 kunne opretholdes i en sådan situation, uanset at der ikke ved overdragelsen blev bragt flere midler ind under beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 50.
Spørger ejede 48% af kapitalen i det danske selskab H1. Spørger ønskede at få bekræftet, at der ikke var begrænset skattepligt til Danmark af Spørgers andel af udbytte, der var udloddet fra H1.
Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig i Danmark af udbyttet, idet Spørger måtte anses for retmæssig ejer. Derfor skulle der ske frafald eller nedsættelse både efter moder/datterselskabsdirektivet og dobbeltbeskatningsoverenskomsten, og der var således ikke begrænset skattepligt af udbyttet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Endvidere bekræftede Skatterådet, at omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse, idet den pågældende struktur ikke havde som hovedformål at opnå en skattefordel.
Spørger ejede 100% af kapitalen i det danske selskab H1 og ønskede at få bekræftet, at der ikke var begrænset skattepligt til Danmark af udbyttebetalinger fra det danske selskab.
Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af udbytteudlodninger, idet Spørger var retmæssig ejer af udbytteudlodningerne. Derfor skulle der ske frafald af beskatning efter moder-/datterselskabsdirektivet, idet der efter Skatterådets opfattelse ikke forelå misbrug efter direktivet eller ligningslovens § 3. Der blev derved lagt vægt på, at etableringen af Spørger var forretningsmæssigt begrundet og ikke var sket med det formål at opnå en skattefordel. Derfor var der ikke begrænset skattepligt af udbytteudlodningerne efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Endvidere ønskede Spørger at få bekræftet, at der ikke var begrænset skattepligt til Danmark af rentebetalinger fra det danske selskab.
Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig i Danmark af modtagne rentebetalinger, idet Spørger havde dispositionsret over selskabets midler og derfor måtte anses for retmæssige ejer af rentebetalingerne. Derfor skulle der ske frafald af beskatning efter rente-/royaldirektivet, idet der efter Skatterådets opfattelse ikke forelå misbrug efter direktivet eller ligningslovens § 3. Herved blev der lagt vægt på, at renterne blev beskattet i Spørgers hjemland, hvorfor lånearrangementet ikke blev antaget at være etableret med det formål at opnå en skattefordel. Derfor var der ikke begrænset skattepligt af rentebetalingerne efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.
Klageren havde gaveoverdraget anparter i et selskab til sine børn. Sagen angik bl.a., om selskabets virksomhed i overvejende grad bestod i passiv kapitalanbringelse, således at børnene ikke kunne succedere i klagerens skattemæssige stilling i medfør af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34. Dette afhang af, om fire af selskabets faste ejendomme, der var benævnt "projektejendomme", var passiv kapitalanbringelse. Landsskatteretten anførte, at alle fire ejendomme efter repræsentantens oplysninger i vidt omfang i en årrække forud for gaveoverdragelsestidspunktet havde været og efterfølgende også havde været udlejet til både bolig og erhverv. Der forelå ingen oplysninger, der gav grundlag for at antage, at selskabet havde erhvervet ejendommene som led i næring med køb og salg af ejendomme. Ejendommene var i repræsentantens pengetankopgørelse benævnt "projektejendomme" og var ikke omfattet af de undtagelser, der var nævnt i bemærkningerne til lovforslaget. Herefter og da det, repræsentanten havde anført, ikke kunne føre til et andet resultat, var Landsskatteretten enig i Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter anparterne i selskabet ikke kunne overdrages med succession i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 34.
Sagen angik værdiansættelsen af en brugt varebil med en totalvægt på over 2.000 kg, der var registreret med anvendelsen godstransport erhverv og opbygget med en alukasse på anmeldelsestidspunktet. Landsskatteretten udtalte bl.a., at handelsprisen for varebiler, der er registreret med anvendelsen godstransport erhverv som udgangspunkt skal fastsættes på baggrund af annoncemateriale uden moms, hvorefter annonceprisen tillægges moms, og det er denne annoncepris inklusive moms, der skal anvendes til vurderingen af varebilens handelspris på anmeldelsestidspunktet. Videre udtalte Landsskatteretten, at varebiler med en totalvægt på over 2.000 kg ikke er omfattet af prismærkningsbekendtgørelsen, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, hvorfor der ved vurderingen af handelsprisen for disse varebiler ikke skal foretages et fradrag for eventuelt indeholdte registreringsomkostninger i annonceringsprisen, medmindre dette direkte fremgår af f.eks. annonceringsteksten. Herudover udtalte Landsskatteretten, at handelsprisen for brugte varebiler skal vurderes inklusive den opbygning, f.eks. varelad, alukasse mv., som varebilen havde på anmeldelsestidspunktet, uanset om varebilen som ny var afgiftsberigtiget uden denne opbygning, idet monteringen heraf på et chassiskøretøj ikke kan betragtes som afgiftsfritaget ekstraudstyr, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3. Landsskatteretten ændrede således Motorstyrelsens afgørelse.
Sagen angik, om sagsøgerne (en fysisk person og dennes enkeltmandsvirksomhed) havde ret til fradrag for købsmoms i henhold til 30 fakturaer udstedt af i alt 16 hævdede underleverandører. Sagen angik ligeledes, om der skulle ske en forhøjelse af sagsøgers indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag, samt en forhøjelse af hans personlige indkomst.
Retten fandt efter en samlet vurdering, at der forelå en række usædvanlige omstændigheder i forholdet mellem sagsøgerne og underleverandørerne, hvorfor sagsøgers bevisbyrde for, at der var realitet bag de fremlagte fakturaer, var skærpet. Retten fandt, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at arbejdet var udført af de påståede underleverandører.
Retten lagde herefter til grund, at sagsøgerens personale havde udført arbejdet og modtaget løn herfor, som sagsøgeren var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af, men som sagsøgeren havde undladt at angive til skattemyndighederne. Retten fandt, at sagsøgeren var ansvarlig for betaling af denne manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag, og at skattemyndighederne havde været berettiget til at opgøre den manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag skønsmæssigt.
Direktøren i et selskab havde løbende foretaget private hævninger på selskabets konto, og disse hævninger blev konteret på hans mellemregning med selskabet. Spørgsmålet var, om direktørens ægtefælle, der var hovedanpartshaver, skulle beskattes af disse hævninger, jf. ligningslovens § 16 A, jf. § 16 E.
Retten fandt, at hovedanpartshaveren var skattepligtig, da direktørens hævninger måtte anses for et indirekte lån til hovedanpartshaveren.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Sagen angik, om sagsøgeren havde ret til fradrag for købsmoms og driftsudgifter i 2019 i henhold til 3 fakturaer udstedt af to hævdede underleverandører, jf. momslovens § 37, stk. 1, og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Efter en samlet vurdering fandt retten, at der forelå en række usædvanlige omstændigheder i forholdet mellem sagsøgeren og de to underleverandører, hvorfor kravet til styrken af sagsøgerens bevis for, at de to virksomheder reelt havde leveret ydelser som underleverandører, var skærpet. Retten lagde særlig vægt på en række forskellige forhold og fandt efter en samlet vurdering, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at det omtvistede arbejde var udført af de to virksomheder som underleverandører.
Sagen angik en række indsætninger på skatteyderens bankkonto, der ikke umiddelbart kunne afstemmes med skatteyderens indtægtsforhold i de pågældende år. Retten fandt på den baggrund, at det påhvilede skatteyder at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler.
Efter bevisførelsen fandt retten, at det ikke var godtgjort, at de modtagne beløb hidrørte fra lån, tilbagebetaling af lån, tidligere opsparede midler og salg på (red.fjernet.avis), som forklaret af skatteyderen.
Retten bemærkede desuden, at der ikke var fuldt overensstemmelse mellem bemærkningerne om "lån" og "(red.fjernet.avis)" anført under de enkelte posteringer på skatteyderens kontoudskrifter på den ene side og skatteyderens redegørelse for de enkelte posteringer på den anden side. Endvidere bemærkede retten, at oplysningerne om lån, herunder at de skulle være modtaget under særlige og meget løse vilkår, ikke støttedes af objektive kendsgerninger. Endelig bemærkede retten, at det efter oplysningerne om skatteyders beregnede privatforbrug og forklaring om sine økonomiske forhold ikke var godtgjort, at skatteyder havde opsparede midler svarende til automatindbetalingerne eller kunne yde lån svarende til de posteringer, der af skatteyder var angivet som tilbagebetaling af lån.
På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.
Sagen angik oprindeligt spørgsmålet om, hvorvidt et Y1-land selskab havde karakter af et selvstændigt skattesubjekt. Skatteministeriet anerkendte under sagen, at selskabet havde karakter af et selvstændigt skattesubjekt, og at der følgelig ikke var grundlag for at anse skatteyderen, som ejede en del af selskabet, for at være rette skatte- og afgiftssubjekt. Da skatteyderen imidlertid ikke havde selvangivet løn i 2015-2017, nedlagde ministeriet påstand om hjemvisning til beløbsmæssig opgørelse heraf.
Retten fandt, at hverken skatteprocessuelle eller retsplejemæssige regler eller principper var til hinder for, at Skatteministeriet nedlagde ny påstand om hjemvisning med henblik på at opnå den korrekte ansættelse af skatteyderens skattepligtige indkomst.
Retten fandt desuden, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part. Retten lagde herved vægt på, at sagens forberedelse efter den 23. marts 2023 og hovedforhandlingen alene angik spørgsmålet om Skatteministeriets hjemvisningspåstand, og at det beroede på skatteyderens forhold, at centrale oplysninger først blev fremlagt under retssagen.
Retten fandt, at sagsøgerens erstatning for tab af erhvervsevne dækkede over en løbende ydelse, der blev udbetalt på én gang. Der var dermed ikke tale om et kapitaliseret beløb. Med henvisning til Den juridiske vejledning afsnit C.A.3.7 (Erstatninger mv.) fandt retten derfor, at sagsøgeren var skattepligtig af erstatningen, jf. statsskattelovens § 4.
Endvidere fandt retten, at sagsøgeren, der var førtidspensionist, ikke var berettiget til fradrag for et indbetalt fagforeningskontingent, allerede fordi fagforeningen ikke havde indberettet kontingentet til skattemyndighederne, jf. ligningslovens § 13, stk. 2.
Sagen angik, om skatteyderen havde ret til fradrag for befordring mellem sin Y1-land bopæl og danske arbejdsplads, jf. ligningslovens § 9 C.
Under den administrative behandling af sagen fandt Skattestyrelsen og Landsskatteretten, at skatteyders sædvanlige bopæl var i Danmark, hvorfor betingelserne for befordringsfradraget efter ligningslovens § 9 C, ikke var opfyldt. På baggrund af nye oplysninger under retssagen anerkendte Skatteministeriet, at skatteyder havde sædvanlige bopæl i Y1-land.
Retten fandt, at skatteyderen ikke var underlagt et skærpet beviskrav for befordringen. Der blev i den sammenhæng lagt vægt på, at der alene var tale om en ugentlig befordring (24 gange tur/retur i indkomståret 2019). Efter et samlet skøn over den fremlagte dokumentation fandt retten, at skatteyderen i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort omfanget af den angivne befordring, hvorfor skatteyderens endelige principale påstand blev taget til følge.
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 26-09-2024 dom i C-432/23 Ordre des avocats du Barreau de Luxembourg
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - direktiv 2011/16/EU - udveksling af oplysninger efter anmodning - påbud til en advokat om at meddele oplysninger - advokaters tavshedspligt - artikel 7 og artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
Den 04-10-2024 dom i C-585/22 Etableringsfrihed Staatssecretaris van Financiën (Intérêts relatifs à un emprunt intragroupe)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - artikel 49 TEUF - selskabsskat - grænseoverskridende koncerninternt lån optaget med henblik på at finansiere erhvervelsen eller udvidelsen af en andel i et selskab, der ikke er forbundet med den pågældende koncern, men som efter denne transaktion bliver forbundet med denne koncern - fradrag af renter betalt af dette lån - lån optaget på armslængdevilkår - begrebet »rent kunstige arrangementer« - proportionalitetsprincippet
Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for indkomståret 2025, BEK nr 1029 af 10/09/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Lempelse af betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025)
Oprettelsesdato: 09-09-2024
Høringsfrist: 04-10-2024
Ændring af kildeskattebekendtgørelsen
Oprettelsesdato: 12-09-2024
Høringsfrist: 14-10-2024
Bilag 346 |
Bilag 347 |
Bilag 349 | Statusorientering på ejendomsområdet for maj, juni og juli 2024 |
Spm. 576 |
Spm. 577 |
Spm. 578 |
Spm. 579 |
Spm. 581 |
Spm. 582 |
Spm. 584 |
Spm. 585 |
Spm. 586 |
Spm. 591 |
Spm. 592 |
Spm. 595 |
Spm. 599 |
Spm. 605 |
Spm. 606 |
Spm. 627 |
Spm. 628 |
Spm. 629 |
Spm. 630 |
Spm. 635 |
Spm. 637 |
Spm. 638 |
Spm. 645 |
Spm. 646 |
Spm. 647 |
Spm. 651 |
Spm. 652 |
Spm. 653 |
Spm. 656 |
Spm. 662 |
Spm. 663 |
Spm. 665 |
Spm. 666 |
Spm. 667 |
Spm. 674 |
Spm. 679 |
Spm. 680 |
Spm. 681 |
Spm. 682 |
Spm. 683 |
Spm. 685 |
Spm. 686 |
Spm. 687 |
Spm. 688 |
Spm. S 1259 | Om at man bør beskatte boliger til en værdi over 5 mio. kr. langt hårdere, end tilfældet er i dag. |