SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Fortegnelser

Tidligere år

SkatteMails "gamle" website

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2013, uge 08

Kære læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. et styresignal (nettofinansieringsudgifter) og en række domme og afgørelser. Desuden er der en række gode artikler om f.eks. skat af jagt og dagsbeviser af gulpladebiler, firmabiler og om SKATs fokusområder 2013.

God læselyst.

Med venlig hilsen!

Flemming L. Bach

Indhold

Artikler og interessante links
Jagt og skat
Skattepligt - hustrus køb af lejlighed i Danmark
Personbiler (hvidpladebiler) Skat, moms og afgifter 2013
Kantineordninger 2013
Aktionærlån – nye regler – praksis vedr. ejendomshandel
Familiefond - skattepligt - grundkapital
SKAT’ s fokusområder i 2013
Ny afgørelse om SKATs erstatningsansvar ved udbetaling af eksportgodtgørelse
Skatterådet: Ejendomskoncern næringsdrivende ved køb og salg af fast ejendom
Den nye dobbeltbeskatningsaftale med Kina er trådt i kraft d. 28. december 2012
Ejendomsvurderingen 2012
Mere om EU Kommissionens direktivforslag om afgifter på finansielle transaktioner
Er dagsbeviser til gulpladebiler skattefri for medarbejderne?
Håndværkerfradrag (Servicefradrag)
EU-skat på finansielle transaktioner rammer også Danmark

Styresignaler
Genoptagelse af skatteansættelser hvor renteudgifter og renteindtægter på gæld og fordringer i næringsaktiver er medregnet i nettofinansieringsudgifterne, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4 - styresignal

Bindende svar
Medarbejderobligationer - ophævelse af båndlæggelse ved likvidation
Licensaftaler og knowhow - interesseforbundne parter - armslængdeværdi - skattemæssige anskaffelsessummer

Domme
Skønsmæssig forhøjelse - negativt privatforbrug - lån
Skønsmæssig ansættelse - udtagning af møbler - selskab konkurs - hovedanpartshavere
Maskeret udlodning - hovedanpartshaver - salg af ejendom
Valutaudlændingekonto og værdipapirdepot - reelle ejer - ekstraordinær genoptagelse - reaktionsfrist
Ordinær genoptagelse - nye oplysninger - befordringsgodtgørelse -arbejdsgivers kontrol - hovedanpartshaver - skærpet bevisbyrde
Ordinær genoptagelse - nye oplysninger - befordringsgodtgørelse - arbejdsgivers kontrol - ægtefælle til hovedanpartshaver - skærpet bevisbyrde
Ejendomsavance - parcelhusreglen - beboelse i ejerperiode - tilbageflytning tidligere bopæl
Omgørelse - rette indkomstmodtager - periodisering
Aktieoptioner - køberetter - tegningsretter - ejerskab - differenceafregning
Straffesag - skattesvig - ejendomsavance - fiktive fakturaer

Nyt på inddrivelsesområdet

Nye straffesager

Ikke offentliggjorte kendelser

Nyt fra EU

Nyt fra andre lande og organisationer
Skatteverket, Sverige
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
VERO Skat, Finland

Nyt fra SKAT
Nye spørgsmål/svar

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20130218' AND [SkatteraadChanged] <= '20130224') OR ([LSRChanged] >= '20130218' AND [LSRChanged] <= '20130224') OR ([ByretChanged] >= '20130218' AND [ByretChanged] <= '20130224') OR ([LandsretChanged] >= '20130218' AND [LandsretChanged] <= '20130224') OR ([HojesteretChanged] >= '20130218' AND [HojesteretChanged] <= '20130224')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

BDO

Jagt og skat

Rigtig mange erhvervsfolk interesserer sig for jagt. Og en del bruger rent faktisk jagt som forum for møder med forretningsforbindelser. Det er derfor hverken usædvanligt, at virksomheder afholder udgifter til jagter eller, at virksomhedsejere deltager i jagter betalt af andre. Begge dele rummer imidlertid en skattemæssig problemstilling. Hvornår har virksomheder fradrag for jagtudgifter, og hvornår risikerer en jæger beskatning af fri jagt? Det giver vi svaret på i denne publikation.

Beierholm

Personbiler (hvidpladebiler) Skat, moms og afgifter 2013

Vi har udarbejdet denne information, der beskriver de skatte-, moms- og afgiftsmæssige konsekvenser ved anvendelse af personbiler (hvidpladebiler)

Beierholm

Kantineordninger 2013

Vi har udarbejdet denne information vedrørende de skatte- og momsmæssige forhold i forbindelse med kantineordninger

DELACOUR

Ny afgørelse om SKATs erstatningsansvar ved udbetaling af eksportgodtgørelse

Københavns Byret har den 3. januar 2013 afsagt dom i en sag vedrørende spørgsmålet om SKATs erstatningsansvar efter ændring af Registreringsafgiftsloven i forbindelse med SKATs udbetaling af eksportgodtgørelse uden forinden at have foretaget opslag i bilbogen.

Deloitte

Skatterådet: Ejendomskoncern næringsdrivende ved køb og salg af fast ejendom

Et nyt bindende svar fra Skatterådet (SKM 2013.112.SR) belyser den skattemæssige behandling af selskaber i en koncern bestående af moderselskabet A, dets 100 pct. ejede datterselskaber B, C, D og dets datterdatterselskab E. Skatterådet fastslår, at alle selskaberne er næringsdrivende ved køb og salg af fast ejendom, men ud fra forskellige begrundelser. Moderselskabet A, datterselskabet D og dets datterdatterselskab E er det som følge af afsmitning, mens datterselskaberne B og C er det ud fra omfang i handel med fast ejendom og systematik.

Deloitte

Den nye dobbeltbeskatningsaftale med Kina er trådt i kraft d. 28. december 2012

Fra kinesisk side har det været uklart, om den nye dobbeltbeskatningsaftale med Danmark nåede at blive ratificereret inden årsskiftet.

Deloitte

Ejendomsvurderingen 2012

SKAT udsender netop nu ejendomsvurderingerne pr. 1.oktober 2012 til ejere af erhvervsejendomme, landbrugsejendomme, ubebyggede grunde og nybyggede/ombyggede ejendomme. Vurderingen for 2012 kan påklages inden 1. juli 2013. Deloitte tilbyder en gratis gennemgang af din vurdering.

Deloitte

Mere om EU Kommissionens direktivforslag om afgifter på finansielle transaktioner

EU Kommissionen har den 14. februar vedtaget et direktivforslag, der fastlægger de nærmere detaljer for afgifter på finansielle transaktioner (herefter ”AFT”). Direktivforslaget er møntet på finansielle virksomheder som for eksempel banker, forsikringsselskaber, pensionskasser, investeringsforeninger. Det er ønsket gennemført af 11 EU medlemsstater. Danmark er ikke blandt disse 11 medlemsstater.

PwC

Er dagsbeviser til gulpladebiler skattefri for medarbejderne?

Hvis arbejdsgiver køber dagsbeviser, så de ansatte kan køre privat i virksomhedens gulpladebiler, er der så tale om et skattefrit gode, et skattepligtigt personalegode eller om, at arbejdsgiver afholder en privat udgift for den ansatte? Reglerne rummer stadig en del uafklarede punkter, som arbejdsgiverne skal være opmærksomme på.

PwC

Håndværkerfradrag (Servicefradrag)

Husk at betale regning for arbejdet senest 28. februar 2013. Du kan få håndværkerfradrag (servicefradrag) på op til 15.000 kr. inklusive moms pr. voksen i husstanden i 2012 for arbejdsløn til visse service- og vedligeholdelsesydelser, som er udført på din bopæl i perioden fra 1. juni 2011 - 31. december 2012.

PwC

EU-skat på finansielle transaktioner rammer også Danmark

Alt tyder nu på, at en europæisk skat på finansielle transaktioner – den såkaldte FTT eller financial transaction tax – bliver en realitet. Med det seneste direktivudkast udvider EU anvendelsesområdet, og danske finansielle virksomheder risikerer nu i endnu højere grad at blive ramt af skatten. Læs artiklen om FTT her.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Genoptagelse af skatteansættelser hvor renteudgifter og renteindtægter på gæld og fordringer i næringsaktiver er medregnet i nettofinansieringsudgifterne, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4 - styresignal

SKM2013.128.SKAT

Vedrører: Selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4

SKAT har med offentliggørelsen af Den juridiske vejledning 2013-1 præciseret praksis for, hvordan begrebet varekreditor fortolkes ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne, når der er tale om renteudgifter eller renteindtægter fra gæld eller fordringer i næringsaktiver. SKAT finder, at renteudgifter på gæld optaget ved køb af næringsejendomme skal betragtes som renteudgifter til en varekreditor. Det medfører, at renteudgifterne ikke skal medregnes til de nettofinansieringsudgifter, der rentefradragsbegrænses. Det betyder, at selskaber, der har medregnet renteudgifter eller renteindtægter på lån eller fordringer i næringsejendomme eller andre næringsaktiver til nettofinansieringsudgifterne, og dermed har fået begrænset deres fradrag for nettofinansieringsudgifter, kan anmode om at få skatteansættelsen genoptaget.

Bindende svar: Medarbejderobligationer - ophævelse af båndlæggelse ved likvidation

SKM2013.144.SR

Vedrører: Ligningsloven § 7 A

Skatterådet fandt, at der var tale om råden, der var i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A, hvis debitor blev likvideret og medarbejderobligationerne indfriet. Der blev lagt vægt på, at indehaverne af medarbejderobligationerne kontrollerede debitor. Der ville også være tale om råden i strid med LL § 7 A, hvis der skete indfrielse, og indfrielsesbeløbet blev båndlagt. Skatterådet kunne bekræfte, at det ikke var i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A, hvis forpligtelsen til at indfri de båndlagte obligationer blev overført til debitors moderselskaber, og båndlæggelsen blev opretholdt i den resterende båndlæggelsesperiode.

Bindende svar: Licensaftaler og knowhow - interesseforbundne parter - armslængdeværdi - skattemæssige anskaffelsessummer

SKM2013.129.SR

Vedrører: Ligningsloven § 2, stk. 1. Statsskatteloven § 4. Afskrivningsloven § 40, stk. 1, 2 og 6 samt § 41, stk. 1. Selskabsskatteloven § 8B og § 13, stk. 1, nr. 2

Skatterådet kan bekræfte, at M Holding A/S opnår en skattemæssig anskaffelsessum for to hovedlicensaftaler og knowhow ved udlodning in natura fra D1 A/S (transaktion 1) svarende til armslængdeværdien heraf, og at A Holding A/S kan foretage straksfradrag for den skattemæssige anskaffelsessum heraf.

Skatterådet kan endvidere bekræfte, at de nystiftede datterselskaber D2 A/S og D3 A/S ved indskud af underlicensaftaler og knowhow fra M Holding (transaktion 2) opnår en skattemæssig anskaffelsessum herfor svarende til armslængdeværdien, som datterselskaberne kan foretage straksfradrag for.

Skatterådet bekræfter endelig, at datterselskabet D1 A/S ved indskud af en underlicensaftale fra M Holding A/S (transaktion 2) opnår en skattemæssig anskaffelsessum svarende til armlængdeværdien heraf, som der tilsvarende kan foretages straksfradrag for.

Dom: Skønsmæssig forhøjelse - negativt privatforbrug - lån

SKM2013.148.BR

Vedrører: Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og § 3, stk. 4

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 2007 med kr. 1.500.000,-. Skattemyndighederne havde begrundet den skønsmæssige ansættelse med henvisning til sagsøgerens negative privatforbrug.

Sagsøgeren gjorde gældende, at der ved vurderingen af hendes privatforbrug skulle tages højde for et lån på kr. 1.500.000,-. Ifølge sagsøgeren bestod lånet på kr. 1.500.000 af to uafhængige lån. Dels havde hun lånt 180.000 EURO af ægtefællen, som havde lånt beløbet af en kollega i ..., G1 v/SS. Dette beløb havde sagsøgeren lånt til H1 ApS som igen havde lånt det til H2 GmbH til betaling af sociale bidrag i Tyskland. Dels havde sagsøgeren lånt 20.000 EURO fra en bankkonto i Tyskland.

Retten bemærkede, at sagsøgeren under sagens behandling for Skatteankenævnet og Landsskatteretten havde anført forskelligt om lånebeløbets størrelse, således at det lånte beløb oprindeligt var angivet til 227.000 EURO, efterfølgende 180.000 EURO og nu under retssagen til 180.000 EURO og 20.000 EURO.

Endvidere fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at hun havde optaget et lån på kr. 1.500.000.

Allerede af denne grund fandt retten det herefter ikke bevist, at det foretagne skøn hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt.

Skatteministeriet fik herefter medhold i sin påstand.

Dom: Skønsmæssig ansættelse - udtagning af møbler - selskab konkurs - hovedanpartshavere

SKM2013.143.BR

Vedrører: Statsskatteloven § 4

Skattemyndighederne anså sagsøgerne for at have udtaget møbler til eget brug fra deres fælles selskab. Derfor forhøjede skattemyndighederne skønsmæssigt sagsøgernes indkomst med værdien af møblerne. Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse.

Retten fandt det ikke godtgjort, at møblerne havde mistet deres værdi, eller at sagsøgerne havde et krav mod selskabet, hvori værdien af møblerne kunne modregnes. Derimod fandt retten det godtgjort, at i hvert fald en del af møblerne var anvendt privat.

På den baggrund fandt retten det ikke godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag. Da der herefter ikke var grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse, blev Skatteministeriet frifundet.

Dom: Maskeret udlodning - hovedanpartshaver - salg af ejendom

SKM2013.147.BR

Vedrører: Ligningsloven § 16 A

Sagsøgeren ejede en ejendom, som han havde beboet sammen med sin familie. Ifølge skøde af 17. oktober 2007 havde sagsøgeren overdraget ejendommen den 1. marts 2007 for kr. 1.300.000,- til et selskab, som han ejede hele anpartskapitalen i. Der forelå dog ingen købsaftale eller lignende. Ejendommen var udlejet pr. 1. april 2007. Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at lejer havde opsagt lejemålet pr. 1. oktober 2007.

Skattemyndighederne havde skønsmæssig ansat ejendommens værdi til kr. 980.000,-, hvilket også var i overensstemmelse med den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2007. Skattemyndighederne anså differencen, kr. 320.000,-, som maskeret udlodning til sagsøgeren.

Der blev under sagen udmeldt syn - og skøn over ejendommens værdi pr. 1. marts 2007 og pr. 1. oktober 2007. Skønsmanden anslog ejendommens værdi fri for lejemål til kr. 1.225.00,- pr 1. marts 2007 og til kr. 1.285.000,- pr. 17. oktober 2007. Skønsmanden anslog ejendommens værdi, når den var udlejet, til kr. 975.000,- såvel den 1. marts 2007 som den 17. oktober 2007 uanset om lejeren havde opsagt lejemålet eller ej.

Retten fandt, at der forelå maskeret udlodning i det af Skattemyndighederne fastslåede omfang.

Retten lagde vægt på, at overdragelsen var sket mellem to interesseforbundne parter, og at der ikke var dokumentation for, at ejendommen var overdraget til selskabet tidligere end skødets datering. Retten anså derfor ejerlejligheden for at have været udlejet på overdragelsestidspunktet.

Retten fandt herefter ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som skattemyndighederne havde udøvet. Retten tillagde det ikke betydning, at skattemyndighedernes skøn ikke var baseret på det forhold, at lejligheden var udlejet.

Dom: Valutaudlændingekonto og værdipapirdepot - reelle ejer - ekstraordinær genoptagelse - reaktionsfrist

SKM2013.145.BR

Vedrører: Statsskatteloven § 4

Sagen angik for det første, hvorvidt sagsøgeren var den reelle ejer af en valutaudlændingekonto og et tilhørende værdipapirdepot, som formelt var registreret som tilhørende en norsk statsborger bosiddende i Schweiz. Kontoen og depotet var oprettet i Jyske Banks filial i ..., hvor sagsøgeren ligeledes havde bopæl.

Skattemyndighederne anså sagsøgeren for at være den reelle ejer af kontoen og depotet og havde på den baggrund forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999-2008 med sammenlagt kr. 1.508.841,- svarende til indtægterne på kontoen.

Dette støttede skattemyndighederne på, at sagsøgeren kunne disponere over kontoen på samme måde som den formelt registrerede ejer, idet sagsøgeren siden kontoens oprettelse havde haft fuldmagt omfattende alle forhold. Derudover var sagsøgeren den eneste som faktisk havde disponeret over kontoen, idet sagsøgeren havde foretaget kontanthævninger på kontoen og aftalt investering med banken. Endelig var sagsøgeren den eneste, som kunne kontrollere forholdene omkring engagementet, idet al post blev opbevaret i filialen i ..., hvor sagsøgeren kunne afhente den. Engagementet havde desuden ikke på noget tidspunkt haft netbank tilknyttet.

For det andet vedrørte sagen, hvorvidt skattemyndighederne havde overholdt seksmåneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ved udsendelse af agterskrivelse vedrørende ansættelserne for indkomstårene 1999-2005, der var foretaget som ekstraordinære ansættelser.

Sagsøgeren gjorde i den forbindelse gældende, at skattemyndighederne allerede i februar 2008 havde opnået kundskab om, at sagsøgeren var den reelle ejer af kontoen og depotet, og at skattemyndighederne derfor havde overskredet seksmåneders fristen, idet myndighederne først havde afsendt agterskrivelsen den 16. april 2010.

Retten fandt, at det under de foreliggende omstændigheder måtte påhvile sagsøgeren at godtgøre, at han ikke var den reelle ejer af kontoen og depotet. Dette fandt retten ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, idet sagsøgeren og den formelt registrerede ejers forklaring herom ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation. Endvidere fandt retten, at skattemyndighederne ikke havde overskredet seksmåneders fristen, idet fristen først skulle regnes fra den 14. april 2010, hvor myndighederne modtog flere centrale dokumenter fra Jyske Bank, til belysning af hvem som reelt disponerede over kontoen.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Ordinær genoptagelse - nye oplysninger - befordringsgodtgørelse -arbejdsgivers kontrol - hovedanpartshaver - skærpet bevisbyrde

SKM2013.137.BR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Ligningsloven § 9, stk. 5 (dagældende)

Sagen vedrørte dels, hvorvidt betingelserne for ordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2005 var opfyldt og dels, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig af den fra H1 ApS modtagne kørselsgodtgørelse på kr. 140.512,- i indkomståret 2007.

Indkomståret 2005

Skattemyndighederne havde ændret skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2005, hvorved en udbetalt kørselsgodtgørelse på kr. 84.328,- blev anset for skattepligtig, ligesom skattemyndighederne anså skatteyderen for skattepligtig af en difference med kr. 101.118,- på dennes mellemregningskonto med selskabet H1 ApS. Skatteyderen påklagede ikke denne afgørelse rettidigt.

I forbindelse med genoptagelsesbegæringen havde skatteyderen alene fremlagt et nyt bilag, et brev fra en revisor af 30. maj 2008. I samme forbindelse gjorde skatteyderen gældende, at skattemyndighederne havde foretaget en dobbeltbeskatning af den udbetalte kørselsgodtgørelse, som tillige var blevet tillagt mellemregningskontoen, og hvor skattemyndighederne efterfølgende havde beskattet skatteyderen af differencen.

Det fremgik af sagen og de fremlagte køresedler for perioden, at disse ikke opfyldte betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, idet de ikke indeholdt kørslens formål og mål. Under hensyn hertil, til den konstaterede uoverensstemmelse mellem den beregnede kørsel og kørselsregnskabet, og til at skatteyderen ikke nærmere havde dokumenteret de påståede privat betalte benzinregninger, fandt retten ikke, at H1 ApS havde kunnet føre tilstrækkelig kontrol med skatteyderens kørselsregnskab, som selskabet skulle i henhold til den nævnte bekendtgørelses § 2, stk. 1 og som fastslået i Højesterets dom af 21. marts 2007 (SKM2007.247.HR). Skatteyderen havde derfor ikke godtgjort, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9 B var opfyldt.

Retten fandt endvidere ikke, at skatteyderen ved sin forklaring og ved fremlæggelsen af den af ham udarbejdede opgørelse af hans og hans kones indkomst m.v. for året 2005 og de fremlagte lønsedler havde godtgjort, at SKAT ved sin ansættelse havde foretaget dobbeltbeskatning af hans befordringsgodtgørelse. Retten lagde herved vægt på, at de fremlagte lønsedler ikke forelå på tidspunktet for SKATs kontrolbesøg hos H1 ApS og at det på de fremlagte lønsedler fremgik, at hans nettoløn var overført til hans private konto, hvilket blevet støttet af de fremlagte bankkontoudtog, på trods af skatteyderens påstand om det modsatte, jf. genoptagelsesanmodningen af 9. marts 2008.

Retten fandt herefter, at skatteyderen ikke havde godtgjort eller sandsynliggjort, at han var fremkommet med sådanne nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af hans skatteansættelse og dermed genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Indkomståret 2007

For så vidt angår den fra H1 ApS modtagne kørselsgodtgørelse på kr. 140.512,- i indkomståret 2007 bemærkede retten indledningsvis, at det var skatteyderen, som havde bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9 B er opfyldt.

Dernæst fandt retten, at det forhold, at skatteyderen var direktør og hovedanpartshaver i det selskab, der havde udbetalt befordringsgodtgørelsen skærpede kravet til skatteyderens bevisbyrde.

Henset til, at de under sagen fremlagte køresedler ikke indeholdt navn eller adresse på de kunder, som var besøgt i forbindelse med kørslerne, at det efter det af skattemyndighederne anførte, måtte lægges til grund, at køresedler ikke befandt sig på H1 ApS virksomhedsadresse under SKATs kontrolbesøg men først efterfølgende blev fremsendt til SKAT og at SKAT havde konstateret uoverensstemmelser mellem antallet af kørte kilometer i den pågældende periode i henhold til køresedlerne og det antal kørte kilometer der fremgik af de værkstedsfakturaer SKAT havde indhentet, fandt retten ikke, at H1 ApS havde ført eller havde kunnet føre tilstrækkelig kontrol med skatteyderens kørsel. Skatteyderen havde derfor ikke godtgjort, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse var opfyldt.

Fremlæggelsen af 6 kundelabels og skatteyderens forklaring om, at han ud fra oplysningerne i køresedlerne kunne redegøre for, hvilke kunder han havde besøgt samt hans uunderbyggede forklaring i retten om, at han havde haft rådighed over bilen fra 1. februar 2007 kunne ikke tillægges bevismæssig betydning.

Skatteministeriet blev herefter i det hele frifundet.

Dom: Ordinær genoptagelse - nye oplysninger - befordringsgodtgørelse - arbejdsgivers kontrol - ægtefælle til hovedanpartshaver - skærpet bevisbyrde

SKM2013.136.BR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Ligningsloven § 9, stk. 5 (dagældende)

Indkomståret 2005

Skattemyndighederne havde ændret skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2005, hvorved en udbetalt kørselsgodtgørelse på kr. 83.048,- fra H1 ApS blev anset for skattepligtig. Skatteyderen påklagede ikke denne afgørelse rettidigt.

Retten anførte indledningsvis, at skatteyderen ikke ved SKATs afgørelse af 20. september 2005 var blevet beskattet af differencen på ægtefællens mellemregningskonto, hvorfor revisorens erklæring ikke var en ny oplysning af betydning for sagen. Henset hertil og til det af SKAT konstaterede omkring uoverensstemmelserne mellem den beregnede kørsel og den i kørselsregnskabet angivne kørsel, skatteyderens manglende dokumentation for privat betalte benzinregninger samt til, at de fremlagte kørselsregnskaber ikke overholdt kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2009 fandt retten ikke, at skatteyderen havde sandsynliggjort eller godtgjort, at der i øvrigt forelå væsentlige, nye oplysninger som kunne medføre en ændret skatteansættelse. Betingelserne for genoptagelse var derfor ikke opfyldt.

Indkomståret 2007

For så vidt angår den fra H1 ApS modtagne kørselsgodtgørelse på kr. 128.885,- i indkomståret 2007 bemærkede retten indledningsvis, at det var skatteyderen, som havde bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9 B er opfyldt.

Dernæst fandt retten, at det forhold, at skatteyderen er og var gift med hovedanpartshaveren og direktøren i det selskab, der havde udbetalt befordringsgodtgørelsen skærpede kravet til skatteyderens bevisbyrde.

Under hensyn til det oplyste om de uoverensstemmelser SKAT havde konstateret mellem antallet af kørte kilometer, der fremgik ved at sammenholde kilometerstanden ved skatteyderens køb af sin bil og kilometerstanden ved salget med antallet af kilometer der var udbetalt befordringsgodtgørelse for og til at der ikke nærmere i den fremsendte kørebog for perioden var anført navn og adresse på de kunder, som var besøgt i forbindelse med kørslerne, fandt retten det ikke godtgjort, at H1 ApS havde ført eller havde kunnet føre den nødvendige kontrol med skatteyderens kørsel. Skatteyderen havde derfor ikke godtgjort, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse var opfyldt.

Retten fandt ikke, at det af skatteyderen og skatteyderens ægtefælle forklarede, bl.a. om at skatteyderens kørsel til dels havde fundet sted i ægtefællens bil og de fremlagt kundelabels kunne føre til et andet resultat.

Skatteministeriet blev herefter i det hele frifundet.

Dom: Ejendomsavance - parcelhusreglen - beboelse i ejerperiode - tilbageflytning tidligere bopæl

SKM2013.135.BR

Vedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1

Sagen handlede om, hvorvidt den avance, som sagsøgeren opnåede ved afståelse af ejendommen ...1 st. tv., i indkomståret 2005, var skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Sagsøgeren var tilmeldt folkeregisteret på adressen ...1 st. tv. i fire måneder i 2004. Både før og efter tilmeldingen ...1 st. tv. var sagsøgeren tilmeldt på ejendommen ...2. Sagsøgeren gjorde gældende, at han udover perioden på 4 måneder havde boet i ejendommen ...1 st. tv. både før og efter den periode, der fremgik af folkeregisteret. Skatteministeriet bestred ikke, at sagsøgeren havde taget ophold i lejligheden i de 4 måneder, hvor han var tilmeldt folkeregisteret på adressen.

Retten skulle således tage stilling til, hvorvidt sagsøgeren havde taget opholdt i ejendommen udover de 4 måneder, der fremgik af folkeregistreret, og - i benægtende fald - hvorvidt de 4 måneder kunne anses for at have karakter af reel beboelse i ejendomsavancebeskatningslovens § 8´s forstand.

Retten fandt det godtgjort, at sagsøgeren havde taget ophold i ejendommen i længere tid end de 4 måneder, der fremgik af folkeregistreret. Retten fandt det imidlertid efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder ikke godtgjort, at sagsøgerens ophold i lejligheden havde karakter af reel, permanent beboelse.

Den opnåede avance var herefter ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Dom: Omgørelse - rette indkomstmodtager - periodisering

SKM2013.133.BR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 29

Med henvisning til forklaringerne under hovedforhandlingen fandt retten, at den ene af sagsøgerne først i 2002 erhvervede ret til et honorar. På den baggrund fandt retten det i fornødent omfang sandsynliggjort, at indtægtsførslen af honoraret i sagsøgerens selskab ikke i overvejende grad havde været båret af hensyn til at spare eller udskyde skat. Sagsøgeren kunne herefter omgøre indtægtsførslen af honoraret i selskabet, jf. skatteforvaltningslovens § 29.

Dom: Aktieoptioner - køberetter - tegningsretter - ejerskab - differenceafregning

SKM2013.132.ØLR

Vedrører: Ligningsloven § 7 H (dagældende) og § 28

Sagsøgeren havde tildelt en række medarbejdere købe- og tegningsretter. Sagen vedrørte om disse købe- og tegningsretter skulle beskattes efter ligningslovens § 7 H, eller om der skulle ske beskatning efter ligningslovens § 28, idet medarbejderne ikke var blevet ejere af anparterne/aktierne forinden afståelsen. I tilfælde, hvor aktiesalget ved udnyttelse af køberetterne var sket til tredjemand på NASDAQ-børsen via en børsmægler, der afregnede nettoprovenuet direkte til medarbejderen, fandt Landsretten, at der ikke forelå differenceafregning. Selv om salget af aktierne tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af køberetterne og var sket som led i én samlet transaktion, var salget på børsen sket på medarbejdernes vegne og regning. Salget forudsatte, at medarbejderne forinden var blevet ejere af aktierne. Derimod kunne udnyttelse af købe- og tegningsretter, hvor medarbejderne straks efter erhvervelsen af anparterne tilbagesolgte anparterne til et koncernbundet selskab uden medvirken af udenforstående og med en meget begrænset kursrisiko for medarbejderne, sidestilles med en differenceafregning, jf. ligningslovens § 7 H, stk. 6. Medarbejderne betalte ikke udnyttelsesbeløbet til sagsøgeren, men modtog nettoprovenuet svarende til differencen mellem udnyttelseskursen og markedskursen for anparterne.

Dom: Straffesag - skattesvig - ejendomsavance - fiktive fakturaer

SKM2013.130.ØLR

Vedrører: Straffeloven § 171 og § 289. Skattekontrolloven § 13

T havde ved opgørelsen af avancen i forbindelse med selvangivelsen for 2005 ved salg af ejendomme gjort brug af to fiktive fakturaer, der fremtrådte som udstedt af et andet firma og som vedrørende anlægsarbejde på to at T's ejendomme. T havde endvidere overfor SKAT urigtigt oplyst i primo 2008, at fakturaerne var betalt af en tømmerhandel i aktieselskabsform på T's vegne. Han havde derved unddraget for 931.546 kr. i skat.

T forklarede at han ikke selv havde fabrikeret fakturaerne, at han ikke udfærdigede fakturaer i sit firma, ikke var i stand til at udarbejde fakturaer på en computer, ikke havde bedt andre om at lave eller konstruere fakturaerne samt ikke kunne forklare hvorfor der var adskillige forskelle vedrørende typografi m.v. Han var ikke rask i 2005, hvor de to fakturaer er udstedt. Han modtog de to fakturaer med posten, lagde dem i en stak med papirer som senere blev afleveret til revisor til brug for udarbejdelse af årsregnskaber.

T havde betalt de to fakturaer med kontanter.

Byretten fandt T skyldig i skattesvig af særlig grov karakter samt dokumentfalsk. T blev idømt ubetinget fængselsstraf i 10 måneder samt en tillægsbøde på 931.000 kr. Byretten fandt det godtgjort at fakturaerne var falske og T's forklaring fandtes utroværdig.

Landsretten stadfæstede byrettens dom, men ændrede straffen til 9 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 931.000 kr.

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2013.126.VLR Pantefogedudlæg - bortfaldet - konkurs - tredjemands indsigelser - afvisning

Vedrører: Retsplejeloven § 597. Skatteinddrivelsesloven § 6

Et skattecenter havde ved en pantefoged foretaget udlæg mod G1 ApS, der drev virksomhed fra lejede lokaler. De lejede lokaler tilhørte H1 ApS. G1 ApS's direktør anviste behørigt formanet en række aktiver, herunder køkkeninventar, vandvarmer og en rygekabine som aktiver der tilhørte G1 ApS, og dermed kunne gøres til genstand for udlæg.

I forbindelse med, at aktiverne blev fjernet fra lejemålet, gjorde udlejer indsigelse imod pantefogedforretningen, idet denne mente at være rette ejer af de udlagte aktiver. Pantefogeden noterede indsigelserne, og meddelte, at indsigelserne ville blive indbragt for fogedretten.

En del af genstandene var ifølge udlejer mur- og nagelfaste, og nedtagningen havde ifølge udlejer medført skader på lejemålet.

Fire dage efter udlægsforretningen blev G1 ApS erklæret konkurs, og de udlagte aktiver blev herefter udleveret til konkursboet.

H1 ApS indbragte herefter egenhændigt sagen for fogedretten med påstand om, at SKAT skulle tilbagelevere de udlagte genstande samt sørge for reetablering af lejemålet.

Byretten afviste sagen med henvisning til, at udlægget var bortfaldet i medfør af konkurslovens § 71, og genstandende efter det oplyste var i konkursboets besiddelse, samt at rekvirenten udelukkende havde rettet sit krav over for SKAT.

H1 ApS indskærpede i sin argumentation for landsretten, at SKAT uanset udlæggets bortfald fortsat måtte tåle, at udlæggets berettigelse blev vurderet af fogedretten.

Landsretten stadfæstede afgørelsen med henvisning til fogedrettens begrundelse.

SKM2013.146.ØLR Arrest - uberettiget - erstatning

Vedrører: Retsplejeloven § 639, stk. 1

Skatteministeriet havde anerkendt at være erstatningsansvarlig for en uberettiget arrest i skatteyderens lystbåd og anerkendte et erstatningsbeløb på i alt 45.507,- kr. vedrørende havneleje, forsikring, bundmaling og tort.

Byretten gav Skatteministeriet medhold i denne påstand.

Byretten gav ikke skatteyderen medhold i at være berettiget til erstatning for et konjukturbestemt værditab på båden i arrestperioden, da han ikke havde godtgjort, at han ville have solgt båden i denne periode. Endvidere gav byretten ikke skatteyderen medhold i at være berettiget til større torterstatning end anerkendt af Skatteministeriet.

Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til grundene.

Indholdsfortegnelse

Nye straffesager

SKM2013.131.ØLR Straffesag - momssvig - udeholdt omsætning - dokumentfalsk

Vedrører: Momsloven § 81. Straffeloven § 171

T var tiltalt for at have angivet momstilsvaret for lavt samt for i en anden virksomhed at have angivet et negativt momstilsvar desuagtet at momstilsvaret var 0 kr. T havde lavet dokumentfalsk og fratrak fakturaer, som var fratrukket i en tidligere periode.

T forklarede, at han mente, at de regnskaber der var udarbejdet af revisor var forkerte, og T korrigerede derfor angivelserne udarbejdet af revisor.

Byretten fandt, vedrørende forholdet med det for lavt angivet momstilsvar ikke, at anklagemyndigheden havde ført et til domfældelse i en straffesag tilstrækkeligt bevis, hvorfor T blev frifundet for dette forhold.

Vedrørende forholdet, hvor T havde angivet et negativt tilsvar desuagtet at momstilsvaret var 0 fandt retten T skyldig.

Byretten fandt også T skyldig i dokumentfalsk og T blev idømt 3 måneders fængsel og en tillægsbøde på 219.000 kr.

Landsretten fandt T skyldig i forholdet med det for lavt angivne momstilsvar, dog kunne det ikke udelukkes, at revisors tal var fejlbehæftede, og Landsretten nedsatte skønsmæssigt det unddragne beløb fra 490.411 kr. til 400.000 kr.

Vedrørende de øvrige forhold stadfæstede Landsretten dommen afsagt af Byretten.

Straffen blev herefter fastsat til fængsel i 4 måneder og en tillægsbøde på 600.000 kr.

Indholdsfortegnelse

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 12/0208706
Ekstraordinær genoptagelse af indkomstopgørelsen
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet anmodning om genoptagelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2007. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-02-2013

Journalnr: 12/0230813
Genoptagelse af skatteankemnævnets ansættelse
Klagen vedrører spørgsmålet om genoptagelse hos skatteankenævnet af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2005 og 2006. Landsskatteretten pålægger skatteankenævnet at genoptage klagerens skatteansættelser.
Afsagt: 07-02-2013

Journalnr: 12/0191076
Genoptagelse af skatteansættelsen og maskeret udbytte
Klagen vedrører frister i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-02-2013

Journalnr: 12/0194054
Fradrag for driftsomkostninger
Klagen vedrører nægtet fradrag for driftsomkostninger. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 31-01-2013

Journalnr: 12/0191026
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdien af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-02-2013

Journalnr: 11/0300661
Skat af fri bolig
Klagen vedrører værdi af fri bolig for hovedanpartshaver. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 07-02-2013

Journalnr: 12/0188890
Skat af fri bolig samt fradrag for befordring
Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren, der er hovedanpartshaver, kan anses for at have fået stillet selskabets bil til rådighed til privat kørsel. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-02-2013

Journalnr: 12/0236757
Skat af gave ved køb af selskab
Klagen vedrører beskatning af værdien af gave ved køb af selskab. Landsskatteretten nedsætter klagerens indkomst ved gave i forbindelse med køb af selskab til 0.
Afsagt: 07-02-2013

Journalnr: 12/0190982
Sygedagpenge i virksomhedsresultat
Klagen vedrører, hvorvidt sygedagpenge, der er udbetalt som led i en privat forsikring for selvstændige erhvervsdrivende, skal medregnes i virksomhedsresultatet. Skatteankenævnet har ikke indregnet klagerens sygedagpenge i klagerens virksomhedsresultat, da sygedagpenge anses for at være en personlig indkomst. Sygedagpenge er herefter beskattet som personlig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-02-2013

Journalnr: 12/0189346
Ændring af indkomst efter anmodning
Klagen skyldes, at SKAT ikke har nedsat den selvangivne indkomst efter anmodning fra klageren. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-01-2013

Journalnr: 12/0250277
Afvisning af klage - fristoverskridelse
Det må på baggrund af SKATs udtalelse, lægges til grund, at afgørelsen faktisk var blevet fremsendt med post den 7. august 2012. Der foreligger ikke oplysninger, der kan dokumentere eller sandsynliggøre, at afgørelsen ikke var kommet frem til selskabet en af de nærmeste dage herefter. Da klagen først er modtaget i Landsskatteretten den 23. november 2012, må klagefristen anses for overskredet.
Afsagt: 05-02-2013

Journalnr: 13/0005175
Genoptagelse af rettens kendelse
Klageren har den 21. december 2012 bedt Landsskatteretten om at genoptage rettens afgørelse. Sagen blev afvist den 20. december 2012. Landsskatteretten nægter at genoptage kendelsen.
Afsagt: 08-02-2013

Journalnr: 13/0005190
Genoptagelse af rettens kendelse
Klageren har den 21. december 2012 bedt Landsskatteretten om at genoptage rettens afgørelse. Sagen blev afvist den 20. december 2012. Landsskatteretten nægter at genoptage kendelsen.
Afsagt: 08-02-2013

Journalnr: 13/0026858
Genoptagelse af rettens kendelse
Klageren har bedt Landsskatteretten om at genoptage rettens afgørelse. Sagen blev afgjort den 19. oktober 2012. Landsskatteretten nægter at genoptage kendelsen.
Afsagt: 08-02-2013

Journalnr: 13/0026860
Genoptagelse af rettens kendelse
Klageren har bedt Landsskatteretten om at genoptage rettens afgørelse. Sagen blev afgjort den 19. oktober 2012. Landsskatteretten nægter at genoptage kendelsen.
Afsagt: 08-02-2013

Journalnr: 12/0259376
Klageberettigelse
Klagen vedrører klageberettigelse for eneanpartshaver. Landsskatteretten anser klageren for klageberettiget.
Afsagt: 08-02-2013

Journalnr: 11/0300575
Omkostningsgodtgørelse
Klagen vedrører omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag, der ved dom blev afvist af byretten. Byrettens dom blev senere ophævet af landsretten. Landsskatteretten godkender omkostningsgodtgørelse med 50%.
Afsagt: 27-11-2012

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Forslag til RÅDETS DIREKTIV om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene - resumé af konsekvensanalysen ledsagedokument til forslag til RÅDETS DIREKTIV om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner

Nyt fra og om skat mv. i udlandet

Klik her for at få vist nyhederne

Revisions- og advokatvirksomheder

Skattestigning på fast ejendom i Tyskland (Bech-Bruun)
February 22, 2013 (Deloitte)
OECD base erosion and profit shifting (EY)
Australia’s 2013 tax agenda (EY)
Chile issues annual Transfer Pricing Return guidelines (EY)
Ireland issues updated Form RSS1 (EY)
Puerto Rico introduces legislation to increase excise tax (EY)
Tax Alert Tax Alert - French Finance Bill 2013 / 3rd Amended Finance Bill 2012 (RSM plus)

Vi gør opmærksom på, at ovenstående links alle er eksterne. TaxCon har intet ejerskab over disse og leverer alene linksene som en service til vores læsere. Dette betyder også at vi ikke har kontrol over de bragte links og derfor heller ikke kan indestå for at disse altid er aktive.

Vi hører naturligvis meget gerne, hvis et bragt link bliver inaktivt.

Bemærk også, at de udenlandske links ikke er sorterede i skat og moms/afgifter. Vi har valgt at bringe alle udenlandske links i begge nyhedsbreve som er service til vores læsere.

Indholdsfortegnelse