Kære læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. en kendelse fra landsskatteretten, der ændrer Skatterådets afgørelse og fastslår, at personer, som efter rejsereglerne opfylder reglerne for at kunne modtage kost og logi skattefrit, ikke skal beskattes af arbejdsgivernes udgifter til dette. Se SKM2013.182.LSR.
God læselyst.
Med venlig hilsen!
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Skat ved handel med minkfarme
Depechen 2013/06
SKATS indsatsområder i 2013
Får du besøg af SKAT i år?
SKATs indsatsområder for moms, told og afgifter 2013
EC requests public consultation on Taxpayer’s Code
EC issues new Financial Transaction Tax proposal
Skatter og afgifter
SKAT gennemfører kampagne vedrørende varebiler
Arbejdsudleje og rejsereglerne
Arbejdsudlejede i Danmark kan nu bo og spise på arbejdsgivers regning uden skattesmæk
A contoskat 2013 for selskaber
Bindende svar
Vedtægtsændring - ændring af stemmer - ikke afståelse
Bytte af aktier i samme selskab med andre aktier i dette selskab medførte ikke afståelsesbeskatning
Udenlandsk trust oprettet af tidligere arbejdsgiver
Kendelser
Ejendomsavancebeskatning - opgørelse af ejendomsavance - genoptagelse af skatteansættelse
Fradrag for grundforbedringer - nedslag i grundværdi som følge af dårlige jordbundsforhold
Ansøgning om beskatning efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48E og 48F
Kost og logi i forbindelse med arbejdsudleje - bindende svar
Genoptagelse af grundværdien - nedslag i grundværdi som følge af dårlige jordbundsforhold
Opgørelse af ejendommes skattemæssige anskaffelsessum og afståelsessum - salg af kommanditanparter
Fastsættelse af fradrag for byggemodningsudgifter
Domme
Skønsmæssig ansættelse - skat og moms - regnskabskrav ej opfyldt - virksomhedsordningen
Driftsomkostninger - socialpædagogisk virksomhed - praktikophold i datterselskab - kompensation til datterselskab
Befordringsfradrag - normal transportvej - færgeforbindelse
Forrentning af overskydende skat - renters rente - hjemmel
Ejendomsvurdering - nedslag i grundværdi - ekstrafundering
Nyt fra EU-Domstolen
1 ny sag
Nyt fra andre lande og organisationer
Skatteverket, Sverige
HM Revenue & Customs, England
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
Toll, Norge
VERO Skat, Finland
Nyt fra SKAT
Nye spørgsmål/svar
Nye vejledninger mv.
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20130311' AND [SkatteraadChanged] <= '20130317') OR ([LSRChanged] >= '20130311' AND [LSRChanged] <= '20130317') OR ([ByretChanged] >= '20130311' AND [ByretChanged] <= '20130317') OR ([LandsretChanged] >= '20130311' AND [LandsretChanged] <= '20130317') OR ([HojesteretChanged] >= '20130311' AND [HojesteretChanged] <= '20130317')) ORDER BY AppelId DESC
BDONår en minkfarm skal handles opstår der typisk 2 spørgsmål... |
BDOI denne udgave
|
BeierholmSKAT har udsendt indsatsplanen for 2013. I redegørelsen anføres, at målet for SKAT er, at det såkaldte ”skattegab” udgør mindre end 2% af skattepotentialet – dvs. i underkanten af 20 mia. DKK. |
DeloitteSKAT har i en produktionsplan for 2013 identificeret en række områder, som de vil sætte særligt fokus på i 2013. Hvis din virksomhed beskæftiger sig med aktiviteter, der indgår i SKATs produktionsplan for 2013, vil det være en god ide at gennemgå jeres procedurer. |
EYSKATs indsatsområder for moms, told og afgifter 2013 SKAT har nu offentliggjort sin produktionsplan for 2013 til at reducere ”skattegabet”. ”Skattegabet” er i den forbindelse en betegnelse for forskellen mellem det potentielle skatte- og afgiftsprovenu og det faktisk realiserede provenu. |
EYEC requests public consultation on Taxpayer’s Code The European Commission requested public consultation regarding a Taxpayer's Code, a measure proposed last December in its Action Plan to address tax fraud and evasion. |
EYEC issues new Financial Transaction Tax proposal The European Commission presented its draft Directive for a Financial Transaction Tax. The Directive appears to have implications for non-financial sector businesses. |
Kromann ReumertI denne udgave:
|
PwCArbejdsudlejede i Danmark kan nu bo og spise på arbejdsgivers regning uden skattesmæk Hvis betingelserne i rejsereglerne er opfyldt, er udgiften til fri kost og logi helt og aldeles arbejdsgiverens. Udlejede personer skal ikke længere beskattes af dette. |
RedmarkSKAT gennemfører kampagne vedrørende varebiler SKAT holder for tiden over hele landet et ekstra øje med varebiler på gule plader, som ifølge ny lovgivning om sort arbejde skal have firmanavn og CVR-nr. på siderne af bilen. |
RedmarkArbejdsudleje og rejsereglerne Det er arbejdsudleje, når en udenlandsk virksomhed udlejer en eller flere medarbejdere til at arbejde i Danmark for en dansk virksomhed. |
RSM plusA contoskat 2013 for selskaber A contoskat 2013 for selskaber Det er nu tid for selskaber til at vurdere, om de fra SKAT fremsendte indbetalingskort vedrørende acontoskatterater for 2013 svarer til skat af den forventede årsindkomst. Gør den ikke det, og må acontoskatteraterne anses for at være for høje, kan selskabet anmode SKAT om nedsættelse af acontoskatteraterne. |
Vedrører: Aktieavancebeskatningsloven § 1 og § 30. Selskabsskatteloven § 31 og § 31 C
Skatterådet bekræftede, at en ændring af stemmeretsforholdene, hvor en aktionær gennem et holdingselskab ved en vedtægtsændring overførte 40 % af stemmerne til brorens holdingselskab, ikke ville medføre afståelse. Før vedtægtsændringen havde de to brødres holdingselskaber hver 50 % af stemmerne. Skatterådet lagde vægt på, at vedtægtsændringen var en konsekvens af et krav i revisorlovens § 13 vedr. stemmeretsforhold, og der derfor ikke skulle være afståelsesbeskatning ved vedtægtsændringen. Skatterådet bekræftede, at vedtægtsændringen medførte, at der blev etableret sambeskatning mellem to af selskaberne.
Vedrører: Aktieavancebeskatningsloven § 30
Skatterådet bekræftede, at i den situation, hvor der blev byttet B-aktier med andre B-aktier, og der ikke blev flyttet værdier eller stemmer ved byttet, så ville det ikke medføre afståelsesbeskatning. Det afgørende ved byttet var, at den nom. værdi og stemmerne var det samme før og efter byttet. Skatterådet fandt, at et tilsvarende bytte, der kun omfattede A-aktier, ikke ville medføre afståelsesbeskatning.
Vedrører: Kildeskatteloven § 9
Skatterådet bekræfter, at indestående og urealiserede kapitalgevinster i udenlandsk trust, "Firma B Employee Trust", oprettet af spørgerens tidligere arbejdsgiver til fordel for dennes ansatte, herunder spørgeren, frem til xx dato 2011, hvor spørgeren er flyttet til Danmark, vil kunne udbetales uden dansk skat til spørgeren. Det bekræftes videre, at værditilvækst efter xx dato 2011 vil blive beskattet som renter/udbytter og kapitalgevinster hos spørgeren. Skatterådet kan ikke bekræfte, at en eventuel engelsk skat, som opstår i forbindelse med udbetalingerne fra trusten, vil kunne fratrækkes i den danske skattebetaling.
Vedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1, § 8, stk. 1 og 2. Skatteforvaltningsloven § 26, § 27, stk. 1 nr. 5 og stk. 2
SKATs varsling efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, blev anset for at være sket inden for fristen. Klagers salg af lejlighed beliggende i England blev herefter ikke anset for at være omfattet af skattefritagelsesbestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og stk. 2.
Vedrører: Vurderingsloven § 13, § 17 og § 18
Sagen vedrørte ansættelse af fradrag for forbedringer samt nedslag i grundværdien for udgifter til ekstrafundering. Vurderingsankenævnet havde nægtet at godkende fradrag for forbedringer samt nedslag i grundværdien. Landsskatteretten hjemviste sagen til fornyet behandling for så vidt angår fradrag for forbedringer, idet såvel vurderingsmyndighedens som vurderingsankenævnets afgørelse var af så generel karakter, at der reelt ikke var foretaget en vurdering af betydningen af de fremlagte oplysninger i forhold til §§ 17 og 18 i vurderingsloven. Spørgsmålet om nedslag i grundværdien blev ligeledes hjemvist til fornyet vurdering ved vurderingsmyndigheden, idet væsentlige nye oplysninger om jordbundsforholdene først var fremlagt ved klage til Landsskatteretten.
Vedrører: Kildeskatteloven § 48E, stk. 3, nr. 3 og § 48F
Klager var indtil 1/8 1993 ansat i en dansk bank (F2). Han blev opsagt og fik ansættelse i en norsk bank (F3) fra 15/10 1993. Den fulde skattepligt ophørte hermed. Den ¼ 1994 fik han ansættelse i en svensk bank (F4), indtil han den 1/8 1997 fik ansættelse i den norske bank F5. F2 og F5 blev i 2000 en del af F1-bankkoncernen. Fra den 1/1 2012 bliver klager ansat i F1-bank i Danmark. Beskatning efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48E - 48F blev godkendt, idet klager ikke på noget tidspunkt inden for en periode på 3 år før og 1 år efter skattepligtsophøret havde været ansat i F1-koncernen.
Vedrører: Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1, § 43, stk. 2, litra h og § 48B
En arbejdsudlejet person skulle ikke beskattes af fri kost og logi , hvis rejsereglerne var opfyldt, jf. ligningsloven § 9 A, da han i så fald ikke kunne anses at have modtaget et skattepligtigt gode. Udgiften ansås for arbejdsgiverens og ikke arbejdstageres i denne situation.
Vedrører: Vurderingsloven § 13
Sagen vedrørte nedslag i grundværdien for udgifter til ekstrafundering. Vurderingsankenævnet havde nægtet nedslag i grundværdien på grund af manglende dokumentation. Landsskatteretten hjemviste spørgsmålet til fornyet vurdering ved vurderingsmyndigheden, idet væsentlige nye oplysninger i form af en geoteknisk rapport først var fremlagt ved klage til Landsskatteretten.
Vedrører: Afskrivningsloven § 45, stk. 2. Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1 og § 4, stk. 1
Ved opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum og afståelsessum for en række ejendomme i forbindelse med salg af kommanditanparter skulle den aftalte fordeling af overdragelsessummen lægges til grund, således at afståelsessummen ikke skulle korrigeres for udbyderhonorarer og købsomkostninger. Klagers overskud af selvstændig virksomhed blev følgelig forhøjet.
Vedrører: Vurderingslovens § 13, stk. 1, § 17 og § 18
Ved kendelsen tog Landsskatteretten stilling til fastsættelse af fradrag for forbedringer vedrørende udgifter til vejanlæg, og retten fandt herunder, at der ikke i udgifterne kunne medtages moms omfattet af den dagældende momsrefusionsordning.
Vedrører: Skattekontrolloven § 5, stk. 3. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 1 og § 15 B
Sagen vedrørte, hvorvidt SKATs skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst samt forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar var berettiget. Endvidere vedrørte sagen, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til at anvende virksomhedsordningen.
Sagsøgeren havde siden 1999 drevet en restaurant. I forbindelse med en ransagning af sagsøgerens bopæl, fandt politiet 2 millioner kroner i kontanter. Politiet fandt desuden en række kalenderbøger for årene 2002 til 2006 med noteringer af 4 tal på hver dato. SKAT anså talnoteringerne i kalenderbøgerne for et skyggeregnskab.
SKAT forhøjede på den baggrund sagsøgerens momstilsvar for perioden 1. juli 1999 til 31. marts 2007. Perioden fra 1. januar 2002 til 31. marts 2007 blev opgjort på baggrund af sagsøgerens egne noteringer i kalenderbøgerne. Perioden fra 1. januar 1999 til 31. december 2001 blev opgjort på baggrund af den gennemsnitlige udeholdte salgsmoms for årene 2002 til 2007. SKAT forhøjede ved samme afgørelse sagsøgerens skattepligtige indkomst for årene 1999 til 2006 efter samme fremgangsmåde som ved den skønsmæssige fastsættelse af momstilsvaret. SKAT traf desuden afgørelse om, at sagsøgeren ikke var berettiget til at anvende virksomhedsordningen.
Retten lagde på baggrund af sagsøgerens forklaring i et grundlovsforhør til grund, at sagsøgeren over en periode på 20 år havde sparet penge op, der stammede fra indtægter i restauranten, der ikke var opgivet til SKAT. På den baggrund fandt retten, at SKAT havde været berettiget til at foretage skønsmæssige forhøjelser for årene 1999 til 2007.
Retten lagde videre til grund, at tallene i de fundne kalenderbøger reelt var udtryk for restaurantens faktiske omsætning. Retten fandt på den baggrund ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at det udøvede skøn havde medført et åbenbart urimeligt resultat.
Retten fandt ligeledes, at sagsøgerne ikke var berettiget til at anvende virksomhedsordningen i indkomstårene 1999 til 2006.
Vedrører: Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Sagen drejede sig om, hvorvidt en udgift på 275.000 kr., som sagsøgeren, en socialpædagogisk virksomhed, havde afholdt til et datterselskab der byggede og renoverede huse, var fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Sagsøgeren havde begrundet udgiften med, at sagsøgeren var forpligtet til at tilbyde de børn og unge, der var anbragt hos sagsøgeren, arbejdspraktik, og at arbejdspraktikken, der bl.a. foregik i datterselskabet, havde en negativ indvirkning på medarbejdernes arbejdsindsats i datterselskabet, som derfor skulle kompenseres.
Retten bemærkede, at der ikke forelå oplysninger om, hvor mange timer praktikanterne var i praktik om ugen eller præcist hvor mange uger praktikken strakte sig over, samt hvilket omfang opgaverne havde. Sagsøgeren kunne heller ikke redegøre præcist for, hvorledes beløbet på 275.000 kr. var fremkommet, herunder hvorfor datterselskabet som følge af de unge skulle have lidt et tab, der kunne opgøres til netop dette beløb. Retten fandt på den baggrund, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at de 275.000 kr. dækkede en faktisk udgift hos datterselskabet, hvorfor beløbet ikke kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Vedrører: Ligningsloven § 9 C
Retten tog Skatteministeriets principale påstand til følge, hvorefter sagsøgerens befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C ("den normale transportvej") skulle beregnes på baggrund af den korteste, hurtigste og mindst omkostningstunge rute. Dette var tilfældet, selvom denne rute - i modsætning til den af sagsøgeren påberåbte - indebar benyttelse af en færgeforbindelse.
Sagsøgeren fik ikke medhold i, at skattemyndighederne "alene i helt særlige tilfælde" kan tilsidesætte skatteydernes valg af transportrute.
Skatteministeriet havde under sagen anerkendt, at sagsøgerens befordringsfradrag skulle beregnes på baggrund af den af sagsøgeren påberåbte rute i to specifikke perioder i indkomstårene 2006 og 2007, hvori det under sagen var dokumenteret, at færgeforbindelsen ikke kunne benyttes. Derfor skulle befordringsfradraget i disse indkomstår fastsættes til henholdsvis kr. 11.685 og kr. 9.355 som opgjort i Skatteministeriets principale påstand.
Vedrører: Kildeskatteloven § 62 A. Renteloven § 8. Cirkulære nr. 157 fra 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb (dagældende)
Landsretten fastslog, at skatteyderens krav ifølge årsopgørelsen var et krav af offentlig retlig karakter og dermed uden for formuerettens område, og at der ikke var hjemmel til i stedet for renter efter kildeskattelovens særlige bestemmelser at forrente tilbagebetalingsbeløbet efter pkt. 6 i Skatteministeriets cirkulære nr. 157/1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb eller efter rentelovens § 8, stk. 2, med renters rente.
Vedrører: Vurderingsloven § 6 og § 13, stk. 1
Sagsøgeren krævede med henvisning til et byggeregnskab nedslag i grundværdien på grund af dårlige jordbundsforhold. Det var ubestridt, at der var foretaget ekstrafundering.
Retten anførte, at det fremgår af byggeregnskabet med specifikationer, at der indgår jordbundsundersøgelser og ekstrafundering med nærmere angivne beløb, men at der imidlertid ikke foreligger en geoteknisk rapport, der dokumenterer behovet for og udførelse af ekstrafundering eller bilag til byggeregnskabet, som nærmere belyser de arbejder, som udgifterne til ekstrafundering dækker over. Retten fandt derfor ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at sagsøgeren på det foreliggende grundlag havde krav på nedslag i grundværdien med et beløb svarende til byggeregnskabets oplysninger. Skatteministeriets frifindelsespåstand blev derfor taget til følge.
Vedrører: Indrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 4 og. 5, § 8, stk. 10 samt § 14, stk. 2 Ved fastsættelse af lønindeholdelsesprocent skulle der foretages en betalingsevnevurdering, idet en sådan ikke kunne anses for uden betydning for afgørelsens udfald. |
SKM2013.185.ØLR Straffesag - udeholdt omsætning - sorte lønninger - udenlandsk arbejdskraft | Vedrører: Straffeloven § 289. Skattekontrolloven § 13. Momsloven § 81. Kildeskatteloven § 74. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 18 (dagældende) T var tiltalt for skatte- og momssvig af særlig grov karakter idet han havde selvangivet overskud af virksomhed for lavt med 2.389.340 kr., angivet sit momstilsvar for lavt med i alt 1.919.162 kr. samt foretaget urigtige angivelser af arbejdsmarkedsbidrag for sine ansatte, idet han undlod at angive lønudbetalinger på i alt 4.890.430 kr. T havde derved unddraget for i alt 3.537.777 kr. T havde udbetalt lønningerne til fortrinsvis litauere på forskellige måder kontant i kuverter m.m. På de månedlige timeopgørelser over ansatte stod betalt ved "check", "account" eller "black". T forklarede at han havde haft en litauisk kvinde til at sørge for litauerne. Hun skulle fortælle hvad de skulle lave, stå for udbetaling af lønnen, timesedler o.s.v. T havde indbetalt beløb på hendes konto via check eller kontant. Han havde ikke udbetalt sorte lønninger, højst et par tusinde. Arbejdstimerne på de månedlige timeopgørelser var delvist udført for en anden arbejdsgiver end T. T havde travlt og nåede ikke at udfylde alle papirer, heriblandt til SKAT. De månedlige timeopgørelser brugte han ikke til noget, idet han fik arbejdssedler fra litauerne. Byretten lagde til grund, at der var en betydelig difference mellem den lønsum, der af T blev udbetalt, og den til SKAT oplyste løn. Den strafferetlige samlede unddragelse blev nedsat til 3.191.233 kr., idet SKAT i sin beregning ikke specifikt havde taget højde for, at arbejdet til dels havde været udført som fastprisarbejde. T blev idømt ubetinget fængselsstraf i 1 år og 6 måneder samt en tillægsbøde på 3.175.000 kr. Byretten lagde vægt på forholdenes karakter og unddragelsernes størrelse. Landsretten stadfæstede byrettens dom. Straffen blev fastsat som en samlet straf, jf. straffelovens § 61, stk. 1 samt tillige som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89. |
Er artikel 49 TEUF, jf. artikel 54, (tidligere artikel 43 EF, jf. artikel 48), og EØS-aftalens artikel 31, jf. artikel 34, til hinder for, at en medlemsstat, der tillader et i denne stat beliggende selskab løbende at fratrække underskud fra et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat, foretager fuld genbeskatning hos selskabet af de fra det faste drifts sted hidrørende underskud (i det omfang de ikke modsvares af senere års overskud) i tilfælde af, at det faste driftssted ophører, i ... |
Vi gør opmærksom på, at ovenstående links alle er eksterne. TaxCon har intet ejerskab over disse og leverer alene linksene som en service til vores læsere. Dette betyder også at vi ikke har kontrol over de bragte links og derfor heller ikke kan indestå for at disse altid er aktive.
Vi hører naturligvis meget gerne, hvis et bragt link bliver inaktivt.
Bemærk også, at de udenlandske links ikke er sorterede i skat og moms/afgifter. Vi har valgt at bringe alle udenlandske links i begge nyhedsbreve som er service til vores læsere.
Pressenyhed
Skattecenter Esbjerg flytter til Ribe
Bilag 6 | Henvendelse af 11/3-13 fra Foreningen af Danske Skatteankenævn |
Bilag 141 | Henvendelse af 11/3-13 fra Foreningen af Danske Skatteankenævn |
Bilag 142 |
Bilag 143 |
Bilag 145 |
Bilag 146 | Invitation til udvalgs- og gruppeformandsmøde den 10/4-13, fra Folketingets formand |
Bilag 148 | Henvendelse af 14/3-13 fra Forsikringsmæglerforeningen vedrørende foretræde om lønsumsafgift |
Bilag 149 |
Bilag 151 | Kopi af svar på spm. S 1274 fra skatteministeren om boligjobordningen |
Spm. 285 |
Spm. 286 |
Spm. 287 |
Spm. 303 |
Spm. 306 |
Spm. 352 |
Spm. 353 |
Spm. 355 |
Spm. 357 |