SkatteMails

Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Toll, Norge
VERO Skat, Finland
Skatteverket, Sverige
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20140310' AND [SkatteraadChanged] <= '20140316') OR ([LSRChanged] >= '20140310' AND [LSRChanged] <= '20140316') OR ([ByretChanged] >= '20140310' AND [ByretChanged] <= '20140316') OR ([LandsretChanged] >= '20140310' AND [LandsretChanged] <= '20140316') OR ([HojesteretChanged] >= '20140310' AND [HojesteretChanged] <= '20140316')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

BDO

Depechen 2014/06

I denne udgave:

Registrering af selskabers gamle underskud
Mere om kantinemoms
Godtgørelse af energiafgifter for 2013
Moms på betalingsgebyrer
Moms af kursusudgifter
Brugtmomsordningen

Bech-Bruun

Erhvervsdrivende foreninger risikerer skattesmæk

Skattereglerne for visse erhvervsdrivende foreninger blev ved en fejl skærpet i 2011 og er nu lempet igen. Foreningerne skal dog selv sikre, at ændringerne ikke udløser selskabsskatter.

Deloitte

Markant lempelse af reglerne om arbejdsudleje SKAT retter ind

Deloitte har over en bred kam forholdt sig kritisk til SKAT og Skatterådets fortolkning af de nye regler om arbejdsudleje, som blev indført pr. 19. september 2012. Vi mente, at fortolkningen var i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Efter den nye regel har der været tale om arbejdsudleje, når en udenlandsk medarbejder arbejder i Danmark på en sådan måde, at arbejdet har udgjort ”en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde”. Deloittes holdning har været, at skattemyndighederne har fortolket den nye regel alt for bredt og dermed uretmæssigt også har ramt medarbejdere i udenlandske virksomheder, der har opereret 100% selvstændigt i Danmark.

Folketingets Ombudsmand

2014-3. Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde

To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet dem afslag på aktindsigt i dokumenter, som var udarbejdet og sendt til et eller flere mediehuse af ministeriets særlige rådgiver, og som omhandlede øremærket barsel til fædre. Ministeriet havde afvist anmodningerne, med den begrundelse at der ikke var tale om en opgave, der var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der var knyttet til hans funktion som partipolitiker, og at dokumenterne derfor ikke var omfattet af reglerne i offentlighedsloven.

Journalisterne rejste spørgsmål om, hvorvidt der var tale om en opgave knyttet til ministerens funktion som minister eller som partipolitiker, og om grænserne for, hvilke opgaver en særlig rådgiver – som ansat og lønnet af ministeriet – lovligt kan beskæftige sig med.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere Skatteministeriets afgørelser.

Ombudsmanden var således enig med ministeriet i, at der under de anførte omstændigheder ikke var tale om en opgave, der i relation til offentlighedsloven var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der var knyttet til hans funktion som partipolitiker, og at der derfor ikke efter offentlighedsloven var ret til aktindsigt. Da det endvidere er antaget, at de særlige rådgivere inden for vide grænser kan rådgive og bistå i relation til ministerens partiarbejde, havde ombudsmanden heller ikke grundlag for at kritisere ministeriets opfattelse af, at der var tale om en opgave, som den særlige rådgiver lovligt kunne beskæftige sig med.

(Sag nr. 13/04126 og 13/04132)

Revisorgruppen Danmark

Arbejdsudleje - bindende svar

Der blæser mildere vinde

SEGES

Er stormfaldserstatningen skattepligtig?

Det er muligt at søge Stormrådet om tilskud til oprydning og genplantning af fredskov, som væltede i stormene i efteråret 2013. Men hvordan er det lige, udgifter og tilskud behandles skattemæssigt?

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Ophævelse af styresignal SKM2009.210.SKAT

SKM2014.181.SKAT

Vedrører: Persondataloven

SKAT, vil ændre praksis i forbindelse med henvendelser, hvor anmelder ønsker at være anonym, og ophæver i den forbindelse SKM2009.210.SKAT .

Bindende svar: Skat ved sammenlægning af foreninger

SKM2014.187.SR

Vedrører: Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2, nr. 2e og nr. 6, samt stk. 4.

Skatterådet kan bekræfte, at foreningerne A og B er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Skatterådet kan også bekræfte, at C, der i dag er skattepligtig efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2e efter udspaltning af el-virksomheden vil være skattepligtig efter selskabsskatteloven § 1, stk.1, nr. 6. De 3 foreninger ønskes herefter at aktiviteterne samles i en forening, og Skatterådet kan i den forbindelse bekræfte, at A ikke bliver skattepligtig af et tilskud i form af aktierne i B Net A/S ydet af B og et tilskud i form af aktierne i C Net A/S ydet af C.

Bindende svar: Godtgørelse for ophavsretskrænkelse efter ophavsretslovens bestemmelser

SKM2014.186.SR

Vedrører: Statsskatteloven § 4 og § 5

Skatterådet bekræfter, at godtgørelse for ophavsretskrænkelse vedrørende ikke-økonomisk skade, der er ydet med hjemmel i ophavsretslovens § 83, stk. 3, ikke er skattepligtig for modtageren af godtgørelsen.

Bindende svar: Fritvalgsordning

SKM2014.178.SR

Vedrører: Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og 2. Kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 1 og 5

Skatterådet finder ikke, at der lokalt kan aftales en indbetaling på 3 % af den ferieberettigede løn på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto, med den virkning at der først sker beskatning af dette beløb på udbetalingstidspunktet jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 5

Bindende svar: MBA, kontantlønnedgang

SKM2014.175.SR

Vedrører: Ligningsloven § 16, stk. 1 og § 31

Skatterådet kan bekræfte, at spørgers dækning af studieafgift til MBA-studium i udlandet vil være skattefri for medarbejderen, når medarbejderen accepterer en lavere fast kontantløn i kalenderår 2013 (juni til og med december 2013), inden studiestart i januar 2014

Bindende svar: Vandkoncern

SKM2014.174.SR

Vedrører: Selskabsskatteloven § 31 og 31 C. Fusionskatteloven § 15a og § 15b

SKAT mente at et selskab ikke var sambeskattet med et selskab, selvom det havde over 50 pct. i ejerskab. Skatterådet var ikke enig og bekræftede spørger i dette. Herudover bekræftede SKAT og Skatterådet, at hæftelsen for eventuelle skattekrav mv. overgår til de nystiftede driftsselskaber i den nye rensekoncern.

Bindende svar: Beskatning af ejendomsaktieselskab ejet af pensionskasser - SEL § 3 A

SKM2014.173.SR

Vedrører: Selskabsskatteloven § 3 A, § 5, stk. 1, og stk. 9 samt § 5D. Lov nr. 1534 af 19. december 2007 § 11, stk. 10. Pensionsafkastbeskatningsloven § 15, stk. 3, 8. pkt.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at 90-procents reglen i selskabsskattelovens § 3 A, stk. 1, kunne opgøres for ejendomsaktieselskabet A A/S med udløb på dato for iværksættelse af en likvidation, uden at proklama- og opløsningsperioden og dens aktiver skulle indgå og derved tillægges tilbagevirkende kraft. Skatterådet bekræftede, at A A/S kunne udtræde af beskatning efter selskabsskattelovens § 3 A, hvis enten aktierne i selskabet solgtes til en ikke-PAL-skattepligtig køber, eller 90-procentsreglen i selskabsskattelovens § 3 A ikke længere blev opfyldt - og, at overgangen til almindelig selskabsbeskatning kunne ske uden, at der udløstes ophørsbeskatning af A A/S, eller af de 3 aktieejende pensionskasser. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at A A/S ville kunne anvende handelsværdier svarende til aktuelle handels-/dagsværdier for beholdningen af ejerlejligheder efter principperne i selskabsskattelovens § 5 D. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at A A/S ville kunne anvende handelsværdier ved udtræden af PAL-beskatning som indgangsværdier efter PAL § 15, stk. 3, 8. pkt., om lagerbeskatning ved ophør/ overgang. Skatterådet bekræftede, at en eller flere af de resterende lejligheder kunne sælges uden, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3 A, stk. 8, om udløsning af skatteforpligtelse kunne anvendes. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de resterende lejligheder kunne sælges ud af A A/S efterfulgt af en solvent likvidation uden, at der udløstes ophørsbeskatning og uden, at der skete overgang til almindelig selskabsbeskatning forinden likvidationens afslutning.

Bindende svar: Arbejdsudleje - støbningsydelser udskilt til udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed

SKM2014.172.SR

Vedrører: Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3

Skatterådet bekræfter, at arbejde udført for A ApS (spørger) af en udenlandsk underleverandør ikke anses som skattemæssig arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Underleverandørens, herunder B GmbH &

38; Co KG's, støbninger af cementslidlag for spørger vedrører en af spørgers kerneydelser. Skatterådet anser imidlertid spørger for reelt at have udskilt støbninger af cementslidlag fra sin virksomhed til den pågældende underleverandør som selvstændig erhvervsvirksomhed. Skatterådet vurderer i den forbindelse, at der reelt er tale om, at underleverandøren bærer ansvaret for det udførte arbejde samt den økonomiske risiko, at underleverandøren forestår alle processer i forbindelse med støbningsarbejdet, at underleverandøren medbringer eget maskinel, materialer og egne ansatte og at vederlag omfatter betaling for maskinel og materialer.

Bindende svar: Fast driftssted

SKM2014.171.SR

Vedrører: Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a

Skatterådet kan ikke bekræfte, at A UK Limited ikke får fast driftssted i Danmark i forbindelse med arbejdet på totalrådgivningsopgaven. Skatterådet finder, at A UK Limited er omfattet af begrænset skattepligt i henhold til SEL § 2, stk. 1, litra a, idet det er konsortiedeltagerne, der har vundet Totalrådgivningsopgaven og hæfter solidarisk overfor bygherren, B. Konsortiedeltagernes, herunder A UK Limiteds, aktivitet i Danmark i henhold til Totalrådgivningsopgaven skal vurderes efter Modeloverenskomstens artikel 5, stk. 3. De fire konsortiedeltagere, herunder A UK Limited, er ifølge Totalrådgivningsaftalen de faktisk forpligtede overfor bygherren, B, idet konsortiedeltagerne hæfter solidarisk for opgavens udførelse. A UK Limiteds arbejde i relation til Totalrådgivningsaftalen medfører en betydningsfuld tilstedeværelse i Danmark. Det skyldes den tidsmæssige udstrækning for A UK Limited, indholdet af Totalrådgivningsaftalen og karakteren af A UK Limiteds opgaver. Endelig foregår opgaven jævnligt i Danmark. C ApS er stiftet af konsortiet, idet selskabet skal fungere som et gennemfaktureringsselskab, der hverken skal oppebære overskud eller underskud, og selskabet skal likvideres, når arbejdet i forbindelse med Totalrådgivningsaftalen er afsluttet.

Dom: Ordinær genoptagelse - befordringsgodtgørelse - arbejdsgivers kontrol - hovedanpartshaver og ægtefælle

SKM2014.183.ØLR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Ligningsloven § 9, stk. 5 (dagældende)

Sagen vedrørte dels, hvorvidt betingelserne for ordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2005 var opfyldt og dels, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig af den fra G1 ApS modtagne kørselsgodtgørelse på kr. 140.512,- i indkomståret 2007.

Henset til at det af sagen og de fremlagte køresedler for perioden fremgik, at disse ikke opfyldte betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, idet de ikke indeholdt kørslens formål og mål og henset til den konstaterede uoverensstemmelse mellem den beregnede kørsel og kørselsregnskabet, og til at skatteyderen ikke nærmere havde dokumenteret de påståede privat betalte benzinregninger, havde byretten fundet, at G1 ApS [ikke.red.SKAT] havde kunnet føre tilstrækkelig kontrol med skatteyderens kørselsregnskab, som selskabet skulle i henhold til den nævnte bekendtgørelses § 2, stk. 1 og som fastslået i Højesterets dom af 21. marts 2007 ( SKM2007.247.HR ). Skatteyderen havde derfor ikke godtgjort, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9 B var opfyldt.

Byretten fandt endvidere ikke, at skatteyderen ved sin forklaring og ved fremlæggelsen af den af ham udarbejdede opgørelse af hans og hans kones indkomst m.v. for året 2005 og de fremlagte lønsedler havde godtgjort, at SKAT ved sin ansættelse havde foretaget dobbeltbeskatning af hans befordringsgodtgørelse. Retten lagde herved vægt på, at de fremlagte lønsedler ikke forelå på tidspunktet for SKATs kontrolbesøg hos G1 ApS og at det på de fremlagte lønsedler fremgik, at hans nettoløn var overført til hans private konto, hvilket blevet støttet af de fremlagte bankkontoudtog, på trods af skatteyderens påstand om det modsatte, jf. genoptagelsesanmodningen af 9. marts 2008.

Retten fandt herefter, at skatteyderen ikke havde godtgjort eller sandsynliggjort, at han var fremkommet med sådanne nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af hans skatteansættelse og dermed genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Efter bevisførelsen for landsretten tiltrådte landsretten, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at betingelserne for ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2005 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 var opfyldt, idet der ikke af skatteyderne var tilvejebragt nye oplysninger af en sådan karakter, at der på baggrund af de fremlagte oplysninger var anledning til at ændre skatteansættelserne eller revurdere dem. Landsretten fandt således ikke grundlag for at fastslå, at appellanterne havde godtgjort, at skatteansættelserne for de pågældende indkomstår var materiel forkert. Herefter og af de af byretten i øvrigt anførte grunde tiltrådte landsretten, at appellanterne var skattepligtige af befordringsgodtgørelserne for indkomståret 2007, idet de ikke havde godtgjort, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse var opfyldt.

Som følge heraf stadfæstede landsretten i det hele byrettens dom.

Dom: Fri bil - rådighed - stilstandsforsikring - administrerende direktør - skærpet bevisbyrde

SKM2014.182.ØLR

Vedrører: Ligningsloven § 16, stk. 4

As selskab stillede to biler til hans rådighed for privat benyttelse.

Han gjorde gældende, at han ikke skulle beskattes af den skattepligtige værdi af bilerne for de måneder, hvori disse var låst inde i selskabets garage og omfattet af stilstandsforsikring i F1-Forsikring.

Byretten bemærkede, at selskabet stillede bilerne til rådighed for As private benyttelse, og at anden anvendelse ikke var godtgjort. Han var ultimativ ejer af en væsentlig del af indskudskapitalen i arbejdsgiverselskabet, og den samlede indskudskapital i selskabet var ultimativt ejet af ham og hans to brødre. A var administrerende direktør i selskabet. Byretten anførte, at A og selskabet i den situation måtte anses for interesseforbundne, hvorfor der påhvilede ham en skærpet bevisbyrde for, at den private råden over bilerne havde været effektivt afskåret i nogle af månederne i de omhandlede indkomstår.

Efter bevisførelsen lagde byretten til grund, at bilernes nummerplader ikke på noget tidspunkt havde været afmonteret.

Efter As forklaring lagde byretten endvidere til grund, at rådighedsberøvelsen havde bestået i, at bilnøgler og garagenøgler blev opbevaret af personer, der var undergivet hans instruktionsbeføjelser. En sådan rådighedsberøvelse kunne ikke anses for effektiv. Byretten anførte videre, at rådighedsberøvelsen også havde bestået i, at bilerne i de måneder, hvor værdi af fri bil ikke var indberettet af selskabet, var omfattet af stilstandsforsikring. Det fremgik imidlertid, at der i perioden juni-august 2007 var indberettet værdi af fri bil, uanset at den pågældende bil i perioden var omfattet af selskabets stilstandsforsikring. Allerede derfor kunne stilstandsforsikring ikke anses for effektiv rådighedsberøvelse.

På dette grundlag gav byretten Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.

Landsretten tilføjede, at begge biler efter deres karakter var velegnede til privat kørsel og ikke fandtes at være anskaffet primært i arbejdsgiverselskabets interesse, ligesom landsretten fremhævede, at det var ubestridt, at der ikke var ført kørselsregnskab eller fortegnelse over de datoer, hvor bilerne faktisk blev benyttet privat.

Under disse omstændigheder måtte det påhvile A at godtgøre, at bilerne ikke var til hans rådighed til privat benyttelse i vinterhalvåret.

For landsretten var det også uafklaret, om og i givet fald i hvilket omfang bilernes nummerplader havde været afmonterede i de perioder, hvor der alene var tegnet stilstandsforsikring for bilerne, og de nærmere vilkår for stilstandsforsikringerne og bilerne og iagttagelserne heraf var heller ikke oplyst for landsretten, uanset Skatteministeriets opfordringer herom.

Landsretten fandt derfor, at der også efter bevisførelsen for landsretten måtte lægges til grund, at den rådighedsberøvelse, der for A var iværksat i forhold til hans benyttelse af bilerne, var afhængig af at han administrerede sin instruktionsbeføjelse i overensstemmelse hermed og ikke foranledigede de øvrige - primært familierelaterede - medlemmer af direktionen i arbejdsgiverselskabet til at ændre eller bortse fra den vedtagne men ikke skriftligt udfærdigede beslutning om bilernes brug.

Endelig bemærkede landsretten, at direktionens beslutning om stilstandsforsikring og kørsel med bilerne alene i sommerhalvåret fremstod begrundet i As individuelle ønsker og ikke i hensyn til arbejdsgiverselskabets drift.

Herefter, i øvrigt af de grunde, som byretten havde anført, stadfæstede landsretten byrettens frifindelse af Skatteministeriet.

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg - kloakforsyning

SKM2014.180.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)

Sagen angik, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende § 17 for udgifter til etablering af kloakforsyningsanlæg internt på ejendommen.

Sagsøgeren fik ikke medhold i, at sagsøgeren var berettiget til fradrag for det interne kloakforsyningsanlæg. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering og lagde her vægt på, at en ejendom på 1.747m² ikke er en større ejendom, og at de omhandlede kloakledninger måtte betragtes som stikledninger, idet retten også bemærkede, at her var tale om en randbebyggelse.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Ejendomsavance - udbyderhonorar - særskilt honorering - lighedsgrundsætning

SKM2014.176.BR

Vedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 4

Sagen angik opgørelsen af den skattepligtige avance, som sagsøgeren opnåede ved overdragelse af sine anparter i et ejendomsinvesteringsselskab.

Med henvisning til fordelingen af salgssummen i overdragelsesaftalen fandt retten ikke, at en udgift til et udbyderhonorar udgjorde et aktiv, som blev særskilt honoreret ved overdragelsen.

Retten tiltrådte endvidere, at der ikke var tale om et tilbagesalg af anparterne til udbyderen. Endelig fastslog retten, at lighedsgrundsætningen ikke førte til, at sagsøgeren skulle have medhold i sagen allerede af den grund, at omstændighederne omkring de øvrige investorers salg af anparter adskilte sig fra sagsøgerens salg.

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 17-03-2014 - 15-04-2014

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 01-04-2014 dom i C-80/12 Felixstowe Dock and Railway Company m.fl.
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel – First-tier Tribunal (Tax Chamber) (Det Forenede Kongerige) – fortolkning af artikel 49 TEUF og 54 TEUF – etableringsfrihed – skattelovgivning – selskabsskat – skattelempelse – national lovgivning, som tillader overførsel af tab realiseret af et selskab med hjemsted i Det Forenede Kongerige, som ejes af et konsortium, til et andet selskab, som har hjemsted i den samme stat og som tilhører en koncern, forudsat at der er en forbindelse mellem disse to selskaber i form af et forbundet selskab, som både tilhører koncernen og konsortiet – krav om, at det forbundne selskab har hjemsted i Det Forenede Kongerige eller driver virksomhed i Det Forenede Kongerige via et fast driftssted

Tidligere dokument: C-80/12 Felixstowe Dock and Railway Company m.fl. - Dom

Den 08-04-2014 indstilling i C-377/13 Ascendi
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel – CAAD – Centro de Arbitragem Administrativa (Portugal) – fortolkning af artikel 4, stk. 1, litra c), og artikel 4, stk. 2, litra a), artikel 7, stk. 1, og artikel 10, litra a), i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter, som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985 – kapitaltilførselsafgift pålagt kapitalselskaber – fritagne transaktioner – national lovgivning, der genindfører en stempelafgift på transaktioner til forhøjelse af selskabskapitalen gennemført ved konvertering til kapital af fordringer, som det pågældende selskabs aktionærer har for accessoriske ydelser leveret til det pågældende selskab – ordning, der var gældende den 1. juli 1984, hvorefter der skulle anvendes en stempelafgift på 2% for disse transaktioner, mens kapitalforhøjelser foretaget som tilførsel af naturalier var fritaget – godkendelse af denne genindførsel af stempelafgift

Tidligere dokument: C-377/13 Ascendi - Ny sag
Tidligere dokument: C-377/13 Ascendi - Dom