SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Fortegnelser

Tidligere år

SkatteMails "gamle" website

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2014, uge 12

Kære læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. interessante nyheder om beskrivelse af konsekvenserne af Højesterets afgørelse om fradrag for låneomkostninger og en mulig lempelse af praksis for arbejdsudleje.

God læselyst.

Med venlig hilsen
Flemming L. Bach

Indhold

Artikler og interessante links
Nyt elektronisk register skal holde styr på selskabers underskud
SkatteNyt 2
SkatteNyt 3
SKAT lemper praksis for arbejdsudleje

Bindende svar
Åbenbar ulovlig skatteankenævnsafgørelse - dispensation efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 7
Maltesisk SICAV PLC - ABL § 19
Afskrivning m.v. på aktiver ejet af tredjemand
Arbejdsudleje - outsourcing af el-installationsopgaver

Domme
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg - varmeforsyning
Driftsomkostninger - holdingselskab - administrationshonorar og bonus til direktør - sagsomkostninger
Ejendomsavance - næring - privat bolig - ejertid 9 mdr. - ejendomsselskaber
Fri bolig - eneanpartshaver - direktør
Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - ugyldighed - gaver

Nyt på inddrivelsesområdet

Nyt fra EU

Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20140317' AND [SkatteraadChanged] <= '20140323') OR ([LSRChanged] >= '20140317' AND [LSRChanged] <= '20140323') OR ([ByretChanged] >= '20140317' AND [ByretChanged] <= '20140323') OR ([LandsretChanged] >= '20140317' AND [LandsretChanged] <= '20140323') OR ([HojesteretChanged] >= '20140317' AND [HojesteretChanged] <= '20140323')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

Dansk Revision

Nyt elektronisk register skal holde styr på selskabers underskud

Skatteministeriet har fremsat et lovforslag om, at selskabers skattemæssige underskud fremover skal registreres elektronisk som betingelse for at kunne udnytte disse underskud. Forslaget skal ses i sammenhæng med ønsket om en øget digitalisering af selvangivelsesforløbet for selskaber - det er dog endnu uvist, hvornår SKAT´s IT-systemer er i stand til at håndtere registreringen.

PwC

SKAT lemper praksis for arbejdsudleje

skat i et nyt styresignal, som netop er sendt i høring. Der er lagt op til en mere præcis praksis, som i højere grad inddrager internationale skatteretlige kriterier, og hvor det er en forudsætning for reglernes anvendelse, at den danske virksomhed reelt udøver arbejdsgiverbeføjelser.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Åbenbar ulovlig skatteankenævnsafgørelse - dispensation efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 7

SKM2014.200.SR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 2, stk. 3, § 5, stk. 1 og § 11, stk. 1. Ejendomsavancebeskatningsloven § 1 samt § 8, stk. 6 og 7

Skatteankenævn X gav A fuldt medhold i, at der ikke skal ske beskatning ved salget af en grund i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 1. Nævnet mente i modsætning til SKAT, at grunden kunne omfattes af det særlige regelsæt for beskadiget ejendomme, og at der kunne gives dispensation, da salget af ejendommen skete efter udløb af 1 års fristen. Skatterådet fandt, at Skatteankenævnets afgørelse af 21. oktober 2013 er åbenbar ulovlig, da Skatteankenævnet ikke har kompetence til at give A dispensation efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 7. Skatterådet vil i modsætning til Skatteankenævnet have kompetence til at behandle spørgsmålet om dispensation. Skatterådet opretholdt derfor A's dispensation som rette myndighed, da 1 års fristen ikke var overskredet af spekulationsmæssige årsager, men derimod alene af personlige årsager.

Bindende svar: Maltesisk SICAV PLC - ABL § 19

SKM2014.196.SR

Vedrører: Aktieavancebeskatningsloven § 19

Skatterådet bekræfter, at et maltesisk selskab kan anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, således at investorerne skal lagerbeskattes.

Bindende svar: Afskrivning m.v. på aktiver ejet af tredjemand

SKM2014.193.SR

Vedrører: Statsskatteloven § 6. Afskrivningsloven § 5 og § 5 C

SKAT kunne - med en nærmere begrundelse - bekræfte, at X kommunale kloakselskab skattemæssigt kan aktivere og afskrive investeringsomkostninger efter statsskattelovens § 6, litra a - som defineret i bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand § 15, stk. 2 - til kommunens projekter på A-vej og B- Allé. SKAT kunne tillige bekræfte, at X kommunale kloakselskab skattemæssigt kan fradrage årlige omkostninger til drift og vedligeholdelse efter statsskattelovens § 6, litra a - som defineret i bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand § 15, stk. 3 - til kommunens projekter på A-vej og B- Allé.

Bindende svar: Arbejdsudleje - outsourcing af el-installationsopgaver

SKM2014.195.SR

Vedrører: Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3

Skatterådet kan bekræfte, at vederlag til en it-konsulent fra udlandet ikke skal beskattes efter reglerne om arbejdsudleje i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Spørger har købt et nyt it-system fra en udenlandsk producent via en dansk distributør. It-konsulenten skal undervise og lede workshop med henblik på kompetenceopbygning i det nyindkøbte it-system hos spørger. Det er skatterådets opfattelse, at der ikke er tale om arbejdsudleje, da konsulentens ydelser ikke anses for at udgøre en integreret del af spørgers virksomhed. Dette er begrundet i, at konsulenten udfører opgaver, der indgår som en del af et køb af et nyt IT-system fra en selvstændig kontraktspart. Det er ikke en del af spørgers virksomhed at sælge IT-systemer.

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg - varmeforsyning

SKM2014.199.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)

Sagen angik, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til yderligere fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende § 17 for udgifter til etablering af fjernvarmeforsyningsanlæg internt på ejendommen.

Sagsøgeren fik ikke medhold i, at sagsøgeren var berettiget til yderligere fradrag for det interne fjernvarmeforsyningsanlæg. På baggrund af fjernvarmeledningernes forløb sammenholdt med de enkelte bygningers placering fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse, hvorefter de omtvistede fjernvarmeledninger ikke udgør hovedforsyningsledninger, som betjener en større del af ejendommen, men stikledninger, som udgår fra en hovedforsyningsledning, og som har en nærmere tilknytning til de enkelte bygninger, som de udgår til.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Driftsomkostninger - holdingselskab - administrationshonorar og bonus til direktør - sagsomkostninger

SKM2014.192.ØLR

Vedrører: Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Retsplejeloven § 312

Sagen vedrørte spørgsmålet, om et holdingselskab kunne fradrage henholdsvis administrationshonorarer, moms af dette og bonus til direktøren med i alt kr. 12.421.676 og kr. 575.636 i hhv. indkomstårene 2006 og 2007. For indkomståret 2007 vedrørte sagen tillige en forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst med kr. 797.000 som følge af, at SKAT havde tilbageført bonus tillagt indkomsten i dette år.

Landsskatteretten havde bl.a. givet selskabet medhold i, at administrationshonorar og bonus til direktør var fradragsberettigede udgifter.

Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens kendelse vedrørende dette spørgsmål for domstolene. Selskabet erklærede sig enig med Skatteministeriet i, at sagen var af principiel betydning og sagen blev som følge heraf henvist til landsretten.

Skatteministeriet gjorde til støtte for synspunktet om manglende fradragsret gældende, at holdingselskabets udgifter til administration og bonus knyttede sig til selskabernes kapitalinteresser, og at udgifterne dermed ikke var afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets skattepligtige indkomst, og at Landsskatterettens vurdering derfor var i strid med såvel ordlyden og rækkevidden af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. SKM2012.13.HR . Skatteministeriet gjorde endvidere gældende, at holdingselskabet ikke kunne anses for rette udgiftsbærer i relation til de afholdte udgifter.

Under sagens forberedelse tog selskabet bekræftende til genmæle over for Skatteministeriets påstand, og ministeriet blev tillagt sagsomkostninger. Selskabets synspunkt om, at ministeriet ikke skulle tillægges sagsomkostninger, da sagen var principiel og anlagt af en offentlig myndighed, blev således ikke taget til følge.

Dom: Ejendomsavance - næring - privat bolig - ejertid 9 mdr. - ejendomsselskaber

SKM2014.194.VLR

Vedrører: Statsskatteloven § 4

Appellanten, A, solgte i indkomståret 2008 en beboelsesejendom i ...12. Spørgsmålet var, om fortjenesten ved dette salg skulle næringsbeskattes.

Landsretten henviste til, at As avance ved salget af to ejendomme, som han havde købt og solgt inden beboelsesejendommen i ...12, blev selvangivet som personlig indkomst og ikke efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. På den baggrund og på baggrund af den forklaring, som As tidligere advokat havde afgivet for byretten, fandt landsretten det godtgjort, at A i 2003 påbegyndte næringsvirksomhed med de to ejendomme i personligt regi, og at denne virksomhed alene blev flyttet over selskabsregi for at begrænse hans personlige hæftelse i forbindelse ejendomshandlerne.

Landsretten bemærkede, at det ikke kunne tillægges betydning, at ejendomshandlerne i personligt regi vedrørte mindre udlejningsejendomme, medens ejendomshandlerne i As selskaber så godt som udelukkende vedrørte ejendomme af en ganske anden karakter og af en meget højere værdi.

Landsretten tiltrådte, at A ikke havde ført det meget sikre bevis, der herefter måtte kræves for at anse erhvervelsen af beboelsesejendommen alene for sket i anlægsøjemed og ikke tillige af hensyn til muligheden for at opnå fortjeneste ved salg på et senere tidspunkt.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens ( SKM2013.289.BR ) frifindelse af Skatteministeriet.

Dom: Fri bolig - eneanpartshaver - direktør

SKM2014.191.BR

Vedrører: Ligningsloven § 16, stk. 9 og § 16A, stk. 9 (dagældende)

Sagen omhandlede, hvorvidt en skatteyder, der var eneanpartshaver og direktør, skulle beskattes af værdien af fri helårsbolig for indkomstårene 2008 (9 måneder) og 2009 (12 måneder), jf. dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 9.

Henset til de fremkomne oplysninger om ejendommens faktiske benyttelse, skatteyderens adgang til og mulighed for at benytte ejendommen, den begrænsede lejeindtægt for ejendommen, samt de løbende afholdte forbrugsudgifter, fandt byretten, at ejendommen havde stået til rådighed for skatteyderen, der var eneanpartshaver og direktør i selskabet. Byretten foretog ikke ændringer i beregningsgrundlaget for værdiansættelsen af den fri bolig og frifandt således Skatteministeriet.

Dom: Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - ugyldighed - gaver

SKM2014.190.BR

Vedrører: Statsskatteloven § 4. Skattekontrolloven § 1 og § 6B. Boafgiftsloven § 22, stk. 1. Forvaltningsloven § 24. Skatteforvaltningsloven § 45

Sagen omhandlede, dels hvorvidt SKATs afgørelser var ugyldige, dels hvorvidt SKATs skønsmæssige forhøjelser af skatteyderens skattepligtige indkomst for 2003-2007 på baggrund af negative privatforbrug samt modtagelsen af gaver kunne tilsidesættes.

Vedrørende ugyldighedsspørgsmålet gjorde skatteyderen gældende, at SKATs afgørelser ikke var begrundede, og at SKAT havde foretaget et ulovligt skøn under regel. Byretten fandt, at SKAT havde begrundet samtlige afgørelser, og endvidere fandt retten ikke, at det forhold, at SKAT ikke havde taget stilling til samtlige af skatteyderens anbringender kunne medføre afgørelsernes ugyldighed.

Skatteyderen havde en række indsigelser mod privatforbrugsberegningerne, men da disse indsigelser ikke var underbygget af objektive kendsgerninger, fandt byretten det ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af skatteyderens indkomst på baggrund af negative privatforbrug hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig.

For så vidt angår gaveproblematikken gjorde skatteyderen gældende, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af gavens værdi hvilede på et forkert grundlag, og at hun ikke var skattepligtig, men derimod afgiftspligtig af gaven, da hun var samlevende med sin kæreste i de sidste 2 år før gavens modtagelse, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Heroverfor gjorde Skatteministeriet gældende, at den skønsmæssige værdiansættelse af gaven ikke kunne tilsidesættes, og at boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, ikke fandt anvendelse, da kæresten ikke havde været registreret på adressen, og da der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om folkeregisterattesters afgørende betydning for dokumentation af samliv.

Byretten fandt, at skatteyderen havde en skærpet bevisbyrde for, at hun var samlevende med sin kæreste, eftersom kæresten over for Folkeregisteret havde nægtet at have bopæl hos hende og efterfølgende blev tvangstilmeldt på adressen. Henset til en række vidneforklaringer samt flere fremlagte dokumenter, fandt retten det efter en samlet vurdering bevist med fornøden sikkerhed, at skatteyderen var samlevende med sin kæreste i de sidste 2 år før gavens modtagelse. På den baggrund omkvalificerede retten gaven fra skattepligtig til gaveafgiftspligtig. For så vidt angår gavens værdi fandt retten det ikke godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelse hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig.

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2014.198.HR Henstand i forbindelse med klage - skatter og afgifter - konkurs - 154 mio. kr.

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 51

Højesteret fandt, at appellanten, A, ikke havde krav på henstand med betaling af skatter og afgifter på i alt ca. 154 mio.kr. i forbindelse med klage over skatte- og afgiftsansættelser.

Højesteret udtalte, at en skatteyder, der klager over en skatteansættelse, som udgangspunkt skal meddeles henstand med betalingen under klagesagens behandling. Det gælder dog ikke, hvis det skønnes, at der er nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand. Det forhold, at der ikke er en aktuel inddrivelsesmulighed, er ikke i sig selv til hinder for, at der kan gives afslag på henstand.

I As tilfælde nåede Højesteret efter en samlet bedømmelse til, at henstanden ville indebære en nærliggende fare for, at skatte- og afgiftskravet ikke ville kunne inddrives. Højesteret lagde bl.a. vægt på, at A - efter at være blevet erklæret personlig konkurs - i mere end et år havde drevet uregistreret virksomhed uden løbende afregning af skat og moms. Endvidere lagde Højesteret vægt på, at As indkomst- og formueforhold var forbundet med stor usikkerhed, og at en del af skatte- og afgiftskravet vedrørte forhold, som der var begrundet mistanke om var forbundet med skattesvig af særlig grov karakter.

Højesterets dom er en stadfæstelse af SKM2012.3.ØLR .

Indholdsfortegnelse

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 24-03-2014 - 22-04-2014

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 01-04-2014 dom i C-80/12 Felixstowe Dock and Railway Company m.fl.
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel – First-tier Tribunal (Tax Chamber) (Det Forenede Kongerige) – fortolkning af artikel 49 TEUF og 54 TEUF – etableringsfrihed – skattelovgivning – selskabsskat – skattelempelse – national lovgivning, som tillader overførsel af tab realiseret af et selskab med hjemsted i Det Forenede Kongerige, som ejes af et konsortium, til et andet selskab, som har hjemsted i den samme stat og som tilhører en koncern, forudsat at der er en forbindelse mellem disse to selskaber i form af et forbundet selskab, som både tilhører koncernen og konsortiet – krav om, at det forbundne selskab har hjemsted i Det Forenede Kongerige eller driver virksomhed i Det Forenede Kongerige via et fast driftssted

Tidligere dokument: C-80/12 Felixstowe Dock and Railway Company m.fl. - Dom

Den 08-04-2014 indstilling i C-377/13 Ascendi
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel – CAAD – Centro de Arbitragem Administrativa (Portugal) – fortolkning af artikel 4, stk. 1, litra c), og artikel 4, stk. 2, litra a), artikel 7, stk. 1, og artikel 10, litra a), i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter, som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985 – kapitaltilførselsafgift pålagt kapitalselskaber – fritagne transaktioner – national lovgivning, der genindfører en stempelafgift på transaktioner til forhøjelse af selskabskapitalen gennemført ved konvertering til kapital af fordringer, som det pågældende selskabs aktionærer har for accessoriske ydelser leveret til det pågældende selskab – ordning, der var gældende den 1. juli 1984, hvorefter der skulle anvendes en stempelafgift på 2% for disse transaktioner, mens kapitalforhøjelser foretaget som tilførsel af naturalier var fritaget – godkendelse af denne genindførsel af stempelafgift

Tidligere dokument: C-377/13 Ascendi - Ny sag
Tidligere dokument: C-377/13 Ascendi - Dom