SkatteMail 2025, uge 01

Kære læser !

Godt nytår

Hermed de sidste to ugers nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

 

Indhold

Artikler og interessante links
Skattefrie godtgørelser i 2025 til ulønnede bestyrelsesmedlemmer
Sidste omgang tilretning af beskatningsgrundlag for firmabiler
Satserne for skattefrie kørepenge og diæter i 2025
Hjælp til iværksættere på bekostning af aktieinvestorer
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - december 2024
Beskatning af telefon og smartwatch - og andet sædvanligt tilbehør (Copy)
Immigration News January 2025
Er du opdateret på de opregulerede beløbsgrænser i skattelovgivningen 2024-2025?

Styresignaler
Styresignal om fastlæggelse af praksis for samvurderinger

Domme
Grundværdiansættelse 1. oktober 2014 - storparcel 2 - syn og skøn
Grundværdiansættelse 1. oktober 2014 - storparcel 1 - syn og skøn

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

 

Artikler og interessante links

BDO

Skattefrie godtgørelser i 2025 til ulønnede bestyrelsesmedlemmer

Muligheden for udbetaling af skattefrie godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige hjælpere gælder for alle former for foreninger og klubber og har stor praktisk betydning. Der gælder nye satser fra 2025.

BDO

Sidste omgang tilretning af beskatningsgrundlag for firmabiler

En træls januaropgave for virksomheders og offentlige arbejdsgiveres lønansvarlige slutter nu. For sidste gang i denne omgang er det blevet tid til justering af beskatningsgrundlagene for alle landets mange firmabiler.

BDO

Satserne for skattefrie kørepenge og diæter i 2025

Muligheden for udbetaling af skattefri befordrings- og rejsegodtgørelse har stor praktisk betydning for næsten alle arbejdsgivere, der tilsammen årligt udbetaler omkring 9 mia. kr. af den slags.

BDO

Hjælp til iværksættere på bekostning af aktieinvestorer

Den ellers aftalte ekstraordinære forhøjelse af grænsen for, hvornår der skal betales 42 % i skat af aktieindkomst, blev i sidste øjeblik udskudt fra 2025 til 2026/2027 for at hjælpe en gruppe iværksættere ud af en skatteklemme med tilbagevirkende kraft.

Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - december 2024

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - december 2024

Dansk Revision

Beskatning af telefon og smartwatch - og andet sædvanligt tilbehør (Copy)

En mobiltelefon er i dag blevet et uundværligt kommunikationsmiddel for de fleste, og med udviklingen inden for tilbehør trænger spørgsmål om beskatning af eksempelvis Smartwatches sig på. SKATs tolkning af begrebet fri telefon er ret bred., og Skatterådet har tidligere slået fast, at selv et simpelt simkort skal beskattes efter reglerne om fri telefon, da det kan anvendes til privat telefoni i de respektive medarbejderes private mobiltelefoner. Men der er undtagelser.

Deloitte

Immigration News January 2025

1 January each year, it is custom for the Danish Agency for International Recruitment and Integration (SIRI) to introduce a number of immigration updates.

Revisorgruppen Danmark

Er du opdateret på de opregulerede beløbsgrænser i skattelovgivningen 2024-2025?

En række beløbsgrænser i skatte- og afgiftslovgivningen opreguleres hvert år efter reglerne i personskattelovens § 20. Se en oversigt over udvalgte beløbsgrænser for 2024 og 2025.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Styresignal om fastlæggelse af praksis for samvurderinger

SKM2024.655.VURDST

Styresignalet beskriver Skatteforvaltningens praksis vedrørende samvurderinger efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, således som bestemmelsen dels er anvendt i forbindelse med 2020-vurderingerne, og dels som Skatteforvaltningen forventer, at den bliver anvendt ved 2021-vurderingerne.

 

Dom: Grundværdiansættelse 1. oktober 2014 - storparcel 2 - syn og skøn

SKM2024.657.BR

Sagerne angik, om der var grundlag for at tilsidesætte grundværdiansættelserne for to ejendomme (storparceller) pr. 1. oktober 2014.

Under sagernes behandling for byretten blev der afholdt syn og skøn over den skønnede handelsværdi af ejendommene. Skønsmanden ansatte handelsværdien til ca. halvdelen af grundværdierne ansat af vurderingsankenævnet.

Retten fandt ikke, at skønserklæringerne var afgivet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og under henvisning til den betydelige afvigelse mellem den af skønsmanden skønnede handelsværdi og vurderingsankenævnets grundværdiansættelser fandt retten, at vurderingsankenævnets skøn havde ført til et åbenbart urimeligt resultat og kunne tilsidesættes.

Retten hjemviste på den baggrund grundværdiansættelserne til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsen.

 

Dom: Grundværdiansættelse 1. oktober 2014 - storparcel 1 - syn og skøn

SKM2024.656.BR

Sagerne angik, om der var grundlag for at tilsidesætte grundværdiansættelserne for to ejendomme (storparceller) pr. 1. oktober 2014.

Under sagernes behandling for byretten blev der afholdt syn og skøn over den skønnede handelsværdi af ejendommene. Skønsmanden ansatte handelsværdien til ca. halvdelen af grundværdierne ansat af vurderingsankenævnet.

Retten fandt ikke, at skønserklæringerne var afgivet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og under henvisning til den betydelige afvigelse mellem den af skønsmanden skønnede handelsværdi og vurderingsankenævnets grundværdiansættelser fandt retten, at vurderingsankenævnets skøn havde ført til et åbenbart urimeligt resultat og kunne tilsidesættes.

Retten hjemviste på den baggrund grundværdiansættelserne til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsen.

 

Lovtidende

Lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.), LOV nr 1694 af 30/12/2024. Udstedt af Skatteministeriet

Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, fusionsskatteloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincippet m.v.), LOV nr 1692 af 30/12/2024. Udstedt af Skatteministeriet

Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af »Aftale om Iværksætterpakken«), LOV nr 1691 af 30/12/2024. Udstedt af Skatteministeriet

Høringsportalen

Bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold
Oprettelsesdato: 23-12-2024
Høringsfrist: 20-01-2025

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)
Oprettelsesdato: 23-12-2024
Høringsfrist: 24-01-2025