SkatteMail 2025, uge 02

Kære læser !

Hermed den sidste uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

 

Indhold

Artikler og interessante links
Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab vinder flere sager om lempelse efter ligningslovens § 33 A.
Fra sejr til tab – endte alligevel som en halv sejr i transfer pricing-bødesag
Rigtig mange grundvurderinger af erhvervsejendomme er fyldt med fejlantagelser. Det handler om at sætte ind tidligt muligt – allerede når der foreligger en foreløbig vurdering.
Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab har vundet principiel sag om omkostningsgodtgørelse ved konkurs
Ny principiel dom fra Højesteret vedr. TP-dokumentation og adgang til skønsmæssige forhøjelser vil også få betydning for TP-straffesagerne.
Hent eller bestil opslagsværket ’Skat, moms og personalegoder 2024’
Fast driftssted når direktøren arbejder hjemme
Få overblik over regulering af grundskyld, når du får den nye vurdering
Invester via dit pensionsdepot
Dele af aftalen om Iværksætterpakken vedtaget
Nye satser for rejsegodtgørelse offentliggjort for 2025
Husk at genberegne beregningsgrundlaget for fri bil pr. 1/1 2025
Husk at indberette medarbejderaktier til e-Kapital inden 20. januar 2025

Domme
Genoptagelse af ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2017 - tinglyst privatretlig servitut har offentligretlig karakter

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Bachmann/Partners

Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab vinder flere sager om lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Størstedelen af de lønmodtagere, som arbejder i udlandet, er bekendt med ligningslovens § 33 A. Efter denne bestemmelse kan løn for arbejde udført i udlandet normalt være fritaget for dansk [...]

Bachmann/Partners

Fra sejr til tab – endte alligevel som en halv sejr i transfer pricing-bødesag

Den 16. oktober 2024 reducerede Anklagemyndigheden bøden i en transfer pricing-sag med det halve (kr. 62.500 pr. indkomstår), som følge af den lange sagsbehandlingstid. Landsretten havde tidligere omgjort byrettens kendelse [...]

Bachmann/Partners

Rigtig mange grundvurderinger af erhvervsejendomme er fyldt med fejlantagelser. Det handler om at sætte ind tidligt muligt – allerede når der foreligger en foreløbig vurdering.

Her er et eksempel fra Skanderborg Kommune, hvor vi sammen med en stor índustrivirksomhed kæmper for at få retvisende vurderingsgrundlag, som vi determinere virksomhedens skattegrundlag mange år fremover. Artikel fra [...]

Bachmann/Partners

Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab har vundet principiel sag om omkostningsgodtgørelse ved konkurs

Landsskatteretten har givet Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab medhold i en sag om omkostningsgodtgørelse. Sagen drejede sig om, hvorvidt et konkursbo ved konkursdekretets afsigelse succederer i selskabets retspositioner. Sagen ved Landsskatteretten vedrørte, om [...]

Bachmann/Partners

Ny principiel dom fra Højesteret vedr. TP-dokumentation og adgang til skønsmæssige forhøjelser vil også få betydning for TP-straffesagerne.

Højesteret har den 9. januar 2025 afsagt dom i en principiel sag om indholdet af transfer pricing-dokumentation. Højesteret konkluderede, at transfer pricing-dokumentation ikke var mangelfuld på baggrund af uenighed om [...]

BDO

Hent eller bestil opslagsværket ’Skat, moms og personalegoder 2024’

Hvad er personfradraget i 2025? Hvilke indberetningsforpligtelser har arbejdsgivere i forhold til personalegoder? Og hvornår skal du betale topskat? Vi har igen i år lavet vores lille og populære opslagsværk, som blandt meget andet besvarer spørgsmålene ovenfor og giver dig et overblik over alle de satser og beløbsgrænser, der gælder i 2025 indenfor skat og moms. Folderen indeholder også en kortfattet beskrivelse af de vigtigste regler for personalegoder, så har vi værktøjet.

Beierholm

Fast driftssted når direktøren arbejder hjemme

Det kan være vanskeligt at afgøre, hvornår en dansk virksomhed etablerer et fast driftssted i udlandet, og hvornår en udenlandsk virksomhed får fast driftssted i Danmark

Beierholm

Få overblik over regulering af grundskyld, når du får den nye vurdering

De nye ejendomsvurderinger er forsinket, og ejerne af erhvervsejendomme har derfor siden 2022 betalt grundskyld på baggrund af et midlertidigt beskatningsgrundlag. I løbet af 2025 ventes de første endelige ejendomsvurderinger for 2021, og det kan for mange betyde en efterbetaling.

Deloitte

Invester via dit pensionsdepot

Mulighederne for investering i ikke-børsnoterede aktier er forbedret, efter at Folketinget før jul vedtog en lempelse af reglerne i pensionsbeskatningsloven.

EY

Dele af aftalen om Iværksætterpakken vedtaget

Ophævelse af udbyttebeskatningen på selskabers unoterede porteføljeaktier, udskydelse af skattebetalingen på visse børsnoteringer m.v.

Redmark

Nye satser for rejsegodtgørelse offentliggjort for 2025

Hvis du rejser i forb. med dit arbejde, kan din arbejdsgiver udbetale skattefri rejsegodtgørelse via udlæg eller med Skattestyrelsens standardsatser.

Redmark

Husk at genberegne beregningsgrundlaget for fri bil pr. 1/1 2025

Fri bil anses som et skattepligtigt personalegode. Det skattepligtige beløb afhænger af bilens værdi, samt et miljøtillæg, der udgør en procentsats af den grønne ejerafgift. Se her, hvordan du beregner det.

Redmark

Husk at indberette medarbejderaktier til e-Kapital inden 20. januar 2025

Hvis dine medarbejdere i løbet af 2024 har udnyttet en aktielønsaftale til at erhverve aktier, har du som arbejdsgiver pligt til at indberette denne erhvervelse til e-Kapital.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Dom: Genoptagelse af ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2017 - tinglyst privatretlig servitut har offentligretlig karakter

SKM2025.2.BR

Sagen angik, hvorvidt betingelserne for genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2017, og omvurdering af grundværdien for den omhandlede ejendom, jf. dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 2, var opfyldt. Herunder omhandlede sagen, om en privatretlig servitut, der var tinglyst på ejendommen, har offentligretlig karakter med den virkning, at der skal tages hensyn til servitutten ved værdiansættelsen, jf. dagældende vurderingslovs § 13, stk. 2.

I forhold til den i sagen omhandlede servitut udtalte retten, at servitutten fastlagde den nærmere udnyttelse for ejendommen, mens lokalplanen angav anvendelsen og udnyttelsen som helhed for det område, ejendommen var beliggende i. Retten fandt på den baggrund og under hensyntagen til formålet med den for servitutten påtaleberettigede, at servitutten varetog byplanmæssige formål og dermed vedrørte bestemmelser om rettigheder og byrder på ejendommen af offentligretlig karakter, der skal tages hensyn til ved grundværdiansættelsen, jf. dagældende vurderingslovs § 13, stk. 2.

Retten udtalte videre, at resultatet blev støttet af § 17, stk. 2 i den nugældende ejendomsvurderingslov, lov nr. 1580 af 27. december 2019, samt forarbejderne hertil, hvor det er præciseret, at der ved ansættelsen af grundværdien skal tages hensyn til servitutter omfattet af planlovens §§ 42 og 43.

Vedrørende spørgsmålet om genoptagelse lagde retten til grund, at ejendommen i medfør af vurderingslovens § 1 skulle vurderes i lige år, og at 2017 derfor som udgangspunkt var et vurderingsfrit år, sådan at vurderingen fra 2016 blev videreført pr. 1. oktober 2017. Videre lagde retten til grund, at skatteforvaltningen ikke pr. 1. oktober 2017 havde registreret den tinglyste servitut, hvorfor den videreførte vurdering pr. 1. oktober 2017 var foretaget på et fejlagtigt grundlag. Betingelserne for genoptagelse af vurderingen, jf. dagældende skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, var derfor opfyldt.

Dernæst fandt retten, at der pr. 1. oktober 2017 skulle have været foretaget en omvurdering og om beregning af grundværdien, jf. dagældende vurderingslovs § 3, stk. 1, nr. 6, og § 33, stk. 17, da servituttens indhold udgjorde en ændring af ejendommens planforhold, herunder bebyggelsesprocenten, som måtte antages at have medført en stigning i grundværdien. Da dette ikke var sket, var betingelserne for at foretage en vurdering efter dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 2, 2. pkt., også opfyldt.

Da der ikke var grundlag for at hjemvise vurderingen pr. 1. oktober 2017, blev Skatteministeriet derfor frifundet.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 21/0106109
Aktieoptioner
Klagen vedrører beskatning af gevinst ved salg af aktieoptioner omfattet af ligningslovens § 28. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen og foretager i stedet lagerbeskatning med differencen af aktieoptioner, der blev differenceafregnet og omfattet af kursgevinstlovens § 29.
Afsagt: 27-11-2024

Journalnr: 17/0992638
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at SKAT har anset et Ltd for at have anvendt arbejdskraft fra to virksomheder, der er omfattet af reglerne om arbejdsudleje, samt for at hæfte for den manglende indeholdelse af arbejdsudlejeskat og AM-bidrag til disse medarbejdere. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-12-2024

Journalnr: 23/0062101
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 06-11-2024

Journalnr: 21/0064471
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har for det omhandlede indkomstår anset Danmark for at have beskatningsretten til klagerens pensioner og har nedsat skatten med 50 %, jf. artikel 18, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyrkiet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-12-2024

Journalnr: 23/0093614
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2024

Journalnr: 22/0052091
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig fra den 11. marts 2021 og har givet afslag på klagerens anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F, fra den 1. september 2021. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2024

Journalnr: 21/0088326
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-11-2024

Journalnr: 22/0024854
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2012 med henblik på ændring af klagerens skattepligtsstatus. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at Skattestyrelsen pålægges at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2012.
Afsagt: 22-11-2024

Journalnr: 23/0029651
Ikke godkendt bundfradrag
Klagen vedrører Ikke godkendt bundfradrag i skattepligtig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-11-2024

Journalnr: 20/0038105
Kursgevinst ved valutahandler
Klagen vedrører beskatning af kursgevinst ved valutahandler. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-11-2024

Journalnr: 23/0063426
Money Transfer projektet
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst i forbindelse med Money Transfer projektet. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 11-12-2024

Journalnr: 21/0049478
Omgørelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om omgørelse i relation til klagerens overdragelse af en ejendom til klagerens søn, hvor vilkårene ønskes ændret således, at overdragelsessummen ændres hvorefter værdiansættelsen vil ligge inde for +/- 15 % af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-12-2024

Journalnr: 22/0017321
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i det omhandlede indkomstår er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at klageren derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen eller overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2024

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Sådan fungerer EU's skattepolitik

Sådan fungerer EU's skattepolitik

Sådan fungerer EU's skattepolitik

 

Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende

Rådets direktiv (EU) 2025/50 af 10. december 2024 om hurtigere og sikrere lempelse af overskydende kildeskat

 

Høringsportalen

Forslag til Lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, afskrivningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love (Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde m.v.)
Oprettelsesdato: 10-01-2025
Høringsfrist: 24-01-2025

Forslag til Lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, afskrivningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love (Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde m.v.)
Oprettelsesdato: 10-01-2025
Høringsfrist: 24-01-2025

 

Nyt fra Folketinget

Vedtagne lovforslag

L 103 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven. (Regulering af afgift for foreløbig fastsættelse, regulering af satserne for skattetillæg, modernisering af sanktionspraksis ved passiv skatteunddragelse og midlertidig lempelse af betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025).
Vedtaget den 9. januar 2025

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 117 Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsbidragsloven, ligningsloven, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love. (Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag, genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i BoligJobordningen og udvidelse af servicefradraget, samt justeringer som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne m.v.).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, sådan at de dele, der vedrører genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i boligjobordningen og udvidelse af servicefradraget, samt den del der vedrører justeringer som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne, udskilles i et særskilt lovforslag

L 117 A Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om registrering af køretøjer. (Genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i boligjobordningen og udvidelse af servicefradraget samt justeringer som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 117 - svar på spm. 1 om at stille eller yde teknisk bistand til ændringsforslag om deling af lovforslaget

L 117 B Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsbidragsloven og forskellige andre love. (Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag m.v.).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 117 - svar på spm. 1 om at stille eller yde teknisk bistand til ændringsforslag om deling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 106

Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 38 om provenueffekten af hvert enkelt tiltag og den samlede effekt af regeringens skatteinitiativer siden tiltrædelsen i 2022 mv.

Bilag 107

Grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, COM(2024) 497

Bilag 108

Henvendelse af 9/1-25 fra Wøldike Skatterådgivning om aktionærlån og spørgsmål vedrørende ligningslovens § 16 E

Spørgsmål og svar

Spm. 87

Ministeren skal, jf. »Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen« fra 15. maj 2020, i god tid inden 2028 indkalde forligspartierne til forhandlinger om eventuelle ændringer af de kommunale forskelle i beskatningsgrundlagene efter 2028, afledt af det nye ejendomsvurderingssystem og de nye boligskatteregler. Er ministeren i den forbindelse enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at få klarhed om den kommunale økonomi, inden der skal stemmes til kommunalvalget den 18. november 2025?  Svar  

Spm. 94

Vil ministeren uddybe, hvordan samarbejdet mellem Kammeradvokaten og Skatteforvaltningen fungerer i perioden op til en insolvenssag, og hvilken specifik værdi Kammeradvokaten tilfører i denne fase?  Svar  

Spm. 95

Vil ministeren redegøre for, om Kammeradvokaten leverer skattemæssig rådgivning eller insolvensrådgivning til Skatteforvaltningen om insolvenssager, før insolvenssagerne udbydes?  Svar  

Spm. 96

Vil ministeren skematisk for årene 2021, 2022 og 2023 opliste sagsantal for indkøbt hhv. skattemæssig rådgivning og insolvensrådgivning købt hos Kammeradvokaten i relation til insolvenssager, før disse er blevet udbudt?  Svar  

Spm. 97

Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at Kammeradvokaten modtager så stor en andel af insolvenssagerne fra Skatteforvaltningen henset til, at statens indkøb af rådgivningsydelser i insolvenssager ikke er dækket af Kammeradvokatordningen?  Svar  

Spm. 98

Kan ministeren bekræfte, at Kammeradvokaten indgår i vurderingen af hhv. kompleksiteten i insolvenssager og vurderingen af, hvem der skal løse sagerne, før disse sendes i udbud?  Svar  

Spm. 99

Vil ministeren redegøre for, om der er en sammenhæng mellem Kammeradvokatens vurdering af, om en insolvenssag er kompliceret, og at sagen efterfølgende tilfalder Kammeradvokaten?  Svar  

Spm. 100

Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige værdi for kuratoromsætning af insolvenssager i 2021, 2022 og 2023, der er tilfaldet hhv. Kammeradvokaten og andre advokathuse i en samlet gruppe?  Svar  

Spm. 102

Vil ministeren redegøre for, hvorfor skønnet for hvor meget betalt boligskat, der skal betales tilbage til boligejerne, har ændret sig fra 14 mia. kr. i 2019 oplyst af daværende skatteminister Morten Bødskov, til nu at være nedjusteret til 9,3 mia. kr.? Der henvises til tv-klip med skatteministeren i artiklen ”Boligejere loves milliarder, men nyt it-system fejler: Tusinder kan være ramt”, DR.dk, den 5. december 2024 samt pressemeddelelse fra Vurderingsstyrelsen af 4. december 2024 ”7 milliarder på vej tilbage til boligejerne”.  Svar  

Spm. 103

Vil ministeren redegøre for, hvor mange forgæves telefonopkald, der har været til Vurderingsstyrelsen, siden Vurderingsstyrensen i slutningen af november 2024 udsendte meddelelse til omkring 720.000 boligejere om, at de automatisk står til at få et tillægslån efter indefrysningsordningen?  Svar  

Spm. 104

Vil ministeren redegøre for, hvor mange sager der er afgjort efter ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 3, der hjemler mulighed for, at Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om, at tilbagebetalingsordningen ikke kan anvendes, når skiftende skatteministre har garanteret, at for meget boligskat vil blive betalt tilbage – krone for krone? Der henvises til tv-klip med skatteministeren i ”Boligejere loves milliarder, men nyt it-system fejler: Tusinder kan være ramt”, DR.dk, den 5. december 2024. Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage før afholdelse af samråd om SAU alm. del - samrådsspørgsmål E.  Svar  

Spm. 128

Vil ministeren kommentere artiklen ”Ni år efter Panama Papers: Straffesager på stribe er lagt ned”, bragt i Berlingske den 6. januar 2025, herunder give en status over forløbet med Panama Papers samt - evt. med bidrag fra justitsministeren - redegøre for, hvorfor ingen sag om skatteunddragelse er ført til rejsning af en straffesag? I den forbindelse bedes kommenteret om forløbet kan skyldes uklar lovgivning.  Svar  

Spm. 132

Hvad forventer ministeren, at provenueffekten vil være, såfremt Folketinget følger anbefalingen fra arbejdsgruppen om vurdering af erhvervsgrunde om at fjerne skaleringsfaktoren for butik og kontor?  Svar  

Spm. 133

I forlængelse heraf: Hvor meget kan det generelle ”forsigtighedsnedslag” i vurderingen af erhvervsejendomme hæves (fra de nuværende 20 pct.), såfremt merprovenuet fra at fjerne skaleringsfaktoren for butik og kontor anvendes isoleret hertil?  Svar  

Spm. 134

Skattestyrelsen har udsendt udkast til styresignal vedrørende konsekvenserne af Højesterets dom i SKM 2024.344.HR. I sagen tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle vedrørende kursfastsættelsen af udskudt skat ved skattemæssig succession. I udkastet til styresignal lægger Skattestyrelsen op til, at man har fri ret til at tilsidesætte parternes kursfastsættelse og gennemføre gavebeskatning, hvis ”nutidsværdien” af skatteforpligtelsen ikke anses at være opgjort med en ”realistisk udskydelseshorisont”, eller hvis den konkrete fordeling af kursnedskrivningen af skatteforpligtelsen ikke kan anses som udslag af en forhandling mellem parterne. Skattestyrelsen forbigår i udkastet, at der kun kan ske gavebeskatning, hvis en given kursfastsættelse konkret kan anses som en gave, og at dette, også efter Højesterets dom, må forudsætte, at parternes kursfastsættelse afviger åbenbart fra den kursfastsættelse, som uafhængige parter må antages at ville have aftalt. Vil skatteministeren bekræfte, at det i hver enkelt sag påhviler Skattestyrelsen at godtgøre, at en aftalt kursfastsættelse er udtryk for en gave, og at parterne således ikke kan pålægges en omvendt bevisbyrde?  Svar  

Spm. 135

Advokat Michael Serup, der førte skatteyders sag for Højesteret jf. SKM 2024.344.HR, har i SR-SKAT 03 2024, ”Kursfastsættelse af udskudt skat ved succession”, beskrevet sagen og det for Højesteret gennemførte syn og skøn. Ud fra advokat Michael Serups artikel fremstår det sådan, at Skattestyrelsen i sit udkast til styresignal forbigår væsentlige elementer i den skønsrapport, som dannede grundlag for, at Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle for Højesteret. Det fremgår således af skønsrapporten i sagen, at uafhængige parter ikke vil forhandle sig frem til én bestemt ”nutidsværdi”, og at de derfor heller ikke vil forhandle en ”fordeling” af en kursnedskrivning. Det fremgår endvidere af skønsrapporten, at ”... køber [vil] kunne forhandle sig til en kursansættelse af skatteforpligtelsen tæt på kurs 100, og dermed opnå den væsentligste del af successionsfordelen.” Ligeledes fremgår det, at blot ”skatteforpligtelsen ansættes til en kurs lavere end kurs 100 er det for sælger en fordel at gøre brug af succession.” Når der således ikke findes en markedsmæssig målestok for disse elementer, hvorfor og hvordan kan/skal Skattestyrelsen så foretage ligningsmæssig censur af, om parterne i en successionsoverdragelse har anvendt en ”realistisk udskydelseshorisont”, og om de har foretaget en markedsmæssig ”fordeling” af en kursnedskrivning? Hvordan sikres det, at Skattestyrelsen rent faktisk løfter sin bevisbyrde i hvert enkelt tilfælde, så der ikke sker beskatning af ikke-eksisterende gaver, og at skatteyderne ikke i praksis pålægges en omvendt bevisbyrde?  Svar  

Spm. 136

Højesterets afgørelse i SKM 2024.344.HR må anses som et foreløbigt punktum i et forløb, der startede med Landsskatterettens kendelse i SKM 2008.876.LSR; et forløb der altså har taget 16 år. Hvordan vil ministeren sikre, at Skattestyrelsen ikke på ny etablerer en praksis, som vil koste mange skattesager og tage lang tid igennem domstolssystemet med bekymringer og ressourceforbrug hos skatteyderne?  Svar  

Spm. 137

Det hedder i den nye lov om banko, at 15 pct. af omsætningen skal gå til almennyttige formål. Hvad nu hvis, som i eksemplet fra Vestermarie Aktivitetsforening, at der ikke er plads i økonomien til det? Der henvises til artiklen ”Nye regler truer banko i Vestermarie på eksistensen”, TV2 Bornholm (tv2bornholm.dk), den 19. december 2024.  Svar  

Spm. 138

I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvordan/hvorfor man er havnet på 15 pct. af omsætningen og ikke 15 pct. af overskuddet?  Svar  

Spm. 139

Hvis en mindre forening ikke kan opfylde kravet om at betale de 15 pct. af omsætningen, der følger af de nye regler om banko, f.eks. pga. svigtende tilslutning, skal en bestyrelse i en forening så personligt dække det manglende beløb? Og vil en forening, der f.eks. i år 1 ikke kan indbetale 15 pct. af omsætningen stadigvæk kunne forvente at opnå tilladelse fra Spillemyndigheden til år 2?  Svar  

Spm. 140

Vil ministeren oplyse om en løsning kunne være, at bankoforeninger med en mindre omsætning kunne få lov til at betale en procentdel, endda en højre andel end de 15 pct., men af overskuddet?  Svar  

Spm. 141

Den nye lovgivning om banko rammer mindre foreninger, der typisk opererer med et-hvil-i-sig-selv-princip – er det hensigten med lovgivningen at lukke disse foreninger, eller kan ministeren anvise en vej, hvorpå aktiviteten kan fortsætte indenfor lovgivningen?  Svar  

Spm. 142

Hvor stor tænker ministeren, at omsætningen er i Vestermarie Aktivitetsforening, afdeling Banko? Der henvises til artiklen ”Nye regler truer banko i Vestermarie på eksistensen”, TV2 Bornholm (tv2bornholm.dk), den 19. december 2024.  Svar  

Spm. 143

Anerkender ministeren, at når et lokalområde indimellem mødes til banko, at det ikke blot er et møde om et spil, men at det også har en social funktion, og at det er en aktivitet, der er med til at give et område en identitet og sammenhold, altså noget af det der skal fastholde og udbygge vores lokalområder?  Svar  

Spm. 144

I otte år har Bamses Aktivitetsforening holdt walkie-banko, for at give dem som har sværere ved at være med i bankohallerne mulighed for at spille banko og være en del af et fællesskab. Denne forening må lukke grundet de nye regler om tilstedeværelse. Hvad mener ministeren om det? Der henvises til artiklen, ”Nye regler lukker for walkie-banko: "Der er mange, der vil blive kede af det"”, TV2 Bornholm (tv2bornholm.dk), den 22. december 2024.  Svar  

Spm. 145

Vil ministeren sikre hjælp til de spillere, der måtte have brug for det, så de kan deltage fysisk i kommende bankospil, når de nu ikke længere kan deltage via walkie-talkie? Der henvises til artiklen, ”Nye regler lukker for walkie-banko: "Der er mange, der vil blive kede af det"”, TV2 Bornholm (tv2bornholm.dk), den 22. december 2024.  Svar  

Spm. 146

Det er stærkt problematisk, at personer kan ende med at betale mere i skat, end de reelt tjener, når de forsøger at fakturere deres arbejdsgiver gennem et anpartsselskab uden at opfylde betingelserne for selvstændig erhvervsvirksomhed. Vil ministeren besvare følgende spørgsmål, idet der henvises til artiklen ”Om at sætte sig selv på aktier”, bdo.dk, den 11. sep. 2024:- Er ministeren opmærksom på, at personer, der fakturerer deres arbejdsgiver gennem et anpartsselskab uden at opfylde betingelserne for selvstændig erhvervsvirksomhed, kan ende med en samlet skattebetaling, der overstiger deres faktiske indkomst?- Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at personer i sådanne situationer ikke pålægges en samlet skattebyrde, der overstiger deres indtjening?- Overvejer ministeren at ændre de nuværende skatteregler for at forhindre, at personer kan blive beskattet af samme indkomst flere gange, hvilket kan føre til en samlet skattebetaling på over 100 pct.?- Hvordan vil ministeren sikre, at der er klare retningslinjer for, hvornår en person betragtes som selvstændig erhvervsdrivende kontra lønmodtager, for at undgå misforståelser og urimelige skattemæssige konsekvenser?- Er der planer om at indføre mulighed for omgørelse eller andre retsmidler for personer, der uforvarende er havnet i denne skattemæssige klemme, så de kan undgå en urimelig skattebyrde?  Svar  

Spm. 147

Vil ministeren redegøre for, hvor meget ejendomsværdiskatten skal hæves med for at opnå et såkaldt neutralt niveau ift. øvrige kapitalindkomster og skatten på arbejde jf. anbefalingen om at hæve ejendomsværdiskatten fra Det Økonomiske Råd, ”Dansk Økonomi, forår 2019” s. 14? I besvarelsen bedes ministeren anføre, hvor meget satsen for ejendomsværdiskatten skal hæves med ved de forskellige scenarier med forskellige antagelser om rente- og forretningsniveauer.  Svar  

Spm. 148

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at indføre ekstra progressionstrin i ejendomsværdiskatten, herunder forskellige modeller: a) ekstra trin med en progressionsgrænse på 6,25 mio.kr. med en sats på 1 pct.b) ekstra trin med en progressionsgrænse på 6,25 mio.kr. med en sats på 1 pct. og hvor satsen hæves fra 1,4 pct. til 2 pct. for progressionsgrænsen over 11,5 mio.kr. c) ekstra trin med en progressionsgrænse på 7,5 mio.kr. med en sats på 1 pct. og hvor satsen hæves fra 1,4 pct. til 2 pct. for progressionsgrænsen over 11,5 mio.kr.d) ekstra trin med en progressionsgrænse på 7,5 mio.kr. med en sats på 1 pct. og hvor satsen hæves fra 1,4 pct. til 2 pct. for progressionsgrænsen over 11,5 mio.kr. samt hvor der indføres et ekstra progressionstrin for ejendomsværdi over 20 mio.kr., hvor satsen er 4 pct.Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Ministeren bedes redegøre for hvor mange boligejere, der vil blive berørt i de forskellige modeller, og hvor meget ekstra ejendomsværdiskat disse vil betale ekstra fordelt på kvartiler af de berørte. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre fordelt på deciler af alle skattepligtige, og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.  Svar  

Spm. 149

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved forskellige modeller for reduktion af rentefradraget, herunder a) afskaffelse af rentefradraget for renteudgifter over progressionsgrænsen på 50.000 kr., b) afskaffelse af rentefradraget for renteudgifter over på 75.000 kr. og c) halvering af rentefradraget for renteudgifter over 50.000 kr.? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Ministeren bedes redegøre for hvor mange, der vil blive berørt i de forskellige modeller og angive ændring i disponibel indkomst i kroner og ører fordelt på kvartiler af de berørte. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre fordelt på deciler af alle skattepligtige og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.  Svar