|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2025, uge 03
Kære læser !
Hermed den sidste uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Så meget kan der indskydes på en aktiesparekonto i 2025
Beskatning af jubilæumsgaver og jubilæumsgratialer
Lussing til sommerhusejere – mindre tilbagebetaling af boligskatter
Ny afgørelse – Uvidenhed om reglerne anses for grov uagtsomhed
Sådan opnår du fradrag for alle dine pensionsindbetalinger
SKM-meddelelse
Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - Kompensationer
Bindende svar
Fast driftssted - færge - medarbejder
Tilskud til permanent ekstensivering af landbrugsjord - beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven
Ægtefællesuccession - fravalg af overtagelse af opsparet overskud mv. - hævning - værdiansættelse
Genopførelse af nedbrændte bygninger - tidsmæssige betingelser for udskydelse af beskatning
Arbejdsgivers refusion af advokatudgifter var skattefri for medarbejder
Jubilæum - omdannelse til aktieselskab
Digital nomade - Ophør af fuld skattepligt ved fraflytning til de Forenede Arabiske Emirater
Låneaftale USDC stablecoins kryptovaluta Ethereum, ej realisation, fradrag renteudgifter og gebyrer, ej pengefordring, lån til eje, modregning i nettogevinst ved låneaftale
Afgørelser
Grundværdien pr. 1. oktober 2016 og den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2016
Afslag på genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2011 - Fejlagtigt basisår for en udstykket ejendom - Lignende faktisk forhold - Omberegnet grundværdi - Nyopstået ejendom fastsat efter vurderingslovens § 33, stk. 18 - Genoptagelse
Vurderingsstyrelsens ansættelse af ejendomsværdien pr. 1. januar 2020 - Ejendomsvurderingslovens § 24, stk. 1 - Klagemyndighedens eventuelle afskæring fra at inddrage en konstateret handel efter vurderingstidspunktet
Ansættelse af ejendomsværdien og grundværdien pr. 1. januar 2020 - Egen handelspris - EVL § 24, stk. 3
Kendelser
Spørgsmål ikke tilladt stillet til skønsmanden jf. retsplejelovens § 197, stk.
Domme
Valutavekslingsvirksomhed - fradrag for køb af valuta
Indkomstforhøjelse - reaktionsfrist - ekstraordinær genoptagelse
Tilsidesættelse af omberegnet grundværdi
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BDOSå meget kan der indskydes på en aktiesparekonto i 2025 Loftet for indskud er ganske vist hævet markant, men har du været heldig med dine tidligere investeringer, kan du måske ikke udnytte det. Reglerne for indskud er desværre temmelig komplicerede for dem, der allerede har en konto. |
BDOBeskatning af jubilæumsgaver og jubilæumsgratialer Jubilerende medarbejdere modtager ofte en gave – og nogle gange også et gratiale i form af et kontant beløb – fra deres arbejdsgiver. Typisk fra 10 års ansættelse og derefter hvert femte år. Skattereglerne for den slags er ikke ukomplicerede. |
BDOLussing til sommerhusejere – mindre tilbagebetaling af boligskatter Sidste forår forlød det, at omkring halvdelen af landets sommerhusejere skulle have tilbagebetalt for meget betalt boligskat for årene 2011-2020 med i gennemsnit 30.000 kr. hver. Nu er beløbet blevet nedjusteret, men det vides ikke præcist med hvor meget. |
RedmarkNy afgørelse – Uvidenhed om reglerne anses for grov uagtsomhed En ny afgørelse har fastslået, at det var groft uagtsomt ikke at have selvangivet en aktieavance på 16.000.000 kr. i 2012. Læs mere her. |
Revisorgruppen DanmarkSådan opnår du fradrag for alle dine pensionsindbetalinger Er du en af de mange tusinde berørte borgere, som ikke har fået fradrag for alle foretagne pensionsindbetalinger? Læs med her, og bliv klogere på, hvad du bør være opmærksom på og ikke mindst, hvordan du kan få adgang til alle dine fradrag. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenSKM-meddelelse: Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - Kompensationer
SKM2025.4.SKTST
Skatterådet har på mødet den 17. december 2024 fulgt Skattestyrelsens indstilling om, at der efter skattekontrollovens § 62, stk. 1, jf. § 59 gives tilladelse til at indhente oplysninger om et pengeinstituts udbetaling af kompensationer til ikke-identificerede fysiske personer.
Bindende svar: Fast driftssted - færge - medarbejder
SKM2025.23.SRSpørger var et udenlandsk produktions- og salgsselskab. Spørger havde en medarbejder, der arbejdede som konsulent ombord på færgeruter i Danmark. I tilknytning hertil udførte medarbejderen administrativt arbejde fra sit hjem i Danmark. Spørger havde ingen anden tilstedeværelse eller aktiviteter i Danmark.
Skatterådet bekræftede, at spørger ikke havde fast driftssted i Danmark, idet der udelukkende var tale om markedsføring af hjælpende art i forhold til spørgerens virksomhed.
Bindende svar: Tilskud til permanent ekstensivering af landbrugsjord - beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven
SKM2025.14.SRSpørger havde søgt om tilskud til permanent ekstensivering af sine marker. Der var søgt om tilskud til ca. 3,7 ha, og tilskuddet kunne blive op til 280.850 kr.
Tilskud efter ordningen blev givet med henblik på at reducere udledningen af drivhusgasser, begrænse kvælstofudledningen og fremme biodiversiteten.
Tilskuddet var betinget af, at der blev tinglyst en servitut om, at arealerne permanent skulle henligge som ekstensivt græs- eller naturareal, at der ikke måtte dyrkes afgrøder, og at der var forbud med gødskning og brug af pesticider.
Det fremgik af retspraksis, at fortjeneste ved modtagelse af en erstatning for varige rådighedsindskrænkninger på fast ejendom var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler om delsalg.
Det var Skatterådets opfattelse, at tilskuddet var knyttet nært sammen med de varige rådighedsindskrænkninger, der skulle tinglyses på ejendommen, og at tilskuddet derfor skulle beskattes på tilsvarende måde, som erstatninger for varige rådighedsindskrænkninger.
Skatterådet bekræftede derfor, at tilskuddet skulle beskattes som delafståelse ved pålæg af varig rådighedsindskrænkning på fast ejendom, og at fortjenesten skulle opgøres efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
Bindende svar: Ægtefællesuccession - fravalg af overtagelse af opsparet overskud mv. - hævning - værdiansættelse
SKM2025.13.SRSkatterådet bekræftede, at Spørgers landbrugsvirksomhed med mælkeproduktion samt tilhørende bortforpagtning af landbrugsjord måtte anses for én virksomhed, som blev drevet af Spørger. Skatterådet bekræftede endvidere, at ægtefællens virksomhed med bortforpagtning af landbrugsjord og udlejning af boliger mv. måtte anses for to separate virksomheder, som blev drevet af hende.
Spørgers ægtefælle skulle beskattes af resultatet af de to separate virksomheder fra og med det første år, hvor hun i overvejende grad havde drevet disse virksomheder.
Hvis Spørgers ægtefælle fravalgte at overtage en del af det opsparede overskud og indskudskontoen, da ville nettoværdien af virksomheden udgøre en hævning i virksomhedsordningen hos Spørger, der hidtil havde drevet virksomhederne. Hævningen skulle opgøres til handelsværdien, idet ægtefællerne herved blev behandlet på samme måde, som ved dispositioner mellem uafhængige parter. Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at hævningen af fast ejendom kunne ske til anskaffelsessummen.
Skatterådet bekræftede, at de særlige regler vedrørende delophør i virksomhedsskattelovens § 15 a kunne anvendes i forbindelse med overførsel af de to separate virksomheder fra Spørgers virksomhedsordning til ægtefællen.
Hvis ægtefællen i 2025 selv drev jorden, i stedet for at bortforpagte den, så ville der også være tale om en separat virksomhed, som hun drev, og hvor indkomsten skulle beskattes hos hende. Hvis hun valgte ikke at tilså hele arealet, men udtog en del af arealet af landbrugsdriften, så ville det ikke længere udgøre et erhvervsmæssigt aktiv. Værdien af det udtagne areal ville derfor skulle overføres fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien, som en hævning i hæverækkefølgen.
Bindende svar: Genopførelse af nedbrændte bygninger - tidsmæssige betingelser for udskydelse af beskatning
SKM2025.12.SRBygningerne på Spørgers erhvervsejendom var i 2024 nedbrændt. Spørger ville genopføre bygningerne og forventede at genopbygningsarbejdet ville tage flere år.
En forsikringssum sidestilles med en salgssum, og ejendomsavancen er som udgangspunkt skattepligtig. Der sker dog ikke beskatning, hvis den skaderamte bygning genopføres. I så fald udskydes beskatningen til tidspunktet, hvor ejendommen sælges.
Udskydelsen af beskatningen er bl.a. betinget af, at genopførelsen sker enten i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår, dog således, at fristen for genopførelse tidligst udløber i året efter det år, hvori forsikringssummen er fastsat endeligt.
Det var oplyst, at forsikringssummen ville dække Spørgers faktiske udgifter til genopførelse af bygningerne, dog maksimalt x kr. Beløbet ville blive udbetalt løbende i takt med, at Spørger afholdt udgifterne til genopførelsen.
Det var Skatterådets opfattelse, at forsikringsselskabet først "fastsatte forsikringssummen endeligt" på det tidspunkt, hvor arbejdet var udført, og størrelsen af udgifterne var fastlagt. Tidsfristen for genopførelse ville herefter udløbe i indkomståret efter den endelige fastsættelse af sikringssummen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1.
Hvis det maksimale forsikringsbeløb blev nået på et tidligere tidspunkt, måtte erstatningsbeløbet dog anses for endeligt fastsat på dette tidspunkt. I så fald ville hele forsikringssummen på det tidspunkt være anvendt til genopførelse af den skadelidte ejendom, og betingelsen ville således være opfyldt.
Skatterådet bekræftede derfor, at beskatningen af ejendomsavancen kunne udskydes, såfremt genopførelse af bygningerne skete seneste året efter det år, hvor forsikringsselskabet kunne opgøre den endelige erstatning, som beskrevet i forsikringsaftalen.
Bindende svar: Arbejdsgivers refusion af advokatudgifter var skattefri for medarbejder
SKM2025.9.SRSpørgers arbejdsgiver, H1, refunderede/betalte spørgers advokatudgifter afholdt i forbindelse med et søgsmål, hvor både spørger, en kollega og universitet H1 var blevet sagsøgt af en af universitets tidligere medarbejdere.
Skatterådet kunne bekræfte, at spørger ikke var skattepligtig af arbejdsgiverens refusion/betaling af advokatudgifterne, og at refusionen/betalingen af disse udgifter således var skattefri for spørger.
Bindende svar: Jubilæum - omdannelse til aktieselskab
SKM2025.8.SRSkatterådet bekræftede, at H1 A/S i henhold til ligningsloven § 7 U, stk. 4, kunne anses for at have jubilæum i 202X efter at have bestået i et antal år, der er deleligt med 25.
Det var Skatterådets vurdering, at der forelå en rimelig identitet i virksomhedens arbejdsområde før og efter omdannelsen til aktieselskab. Skatterådet henså til, at der havde været en videreførelse af den oprindelige aktivitet, herunder både rettigheder og forpligtelser.
Selskabet opfyldte derved kravet i ligningsloven § 7 U, stk. 4, nr. 1, om, at virksomheden havde bestået i 25 år eller i et åremål, der er deleligt med 25.
Bindende svar: Digital nomade - Ophør af fuld skattepligt ved fraflytning til de Forenede Arabiske Emirater
SKM2025.7.SRSpørger planlagde at flytte fra Danmark til De Forenede Arabiske Emirater ved udgangen af 2024 og ville i den forbindelse opsige sit lejemål i Danmark. Spørger var ansat i en dansk virksomhed og ville efter udrejsen beholde sit nuværende arbejde. Spørger ville opholde sig i De Forenede Arabiske Emirater på et tidsbegrænset "digital nomad" visum.
Der blev spurgt, om Spørgers fulde skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte i forbindelse med Spørgers udrejse til de Forenede Arabiske Emirater. Det kunne Skatterådet bekræfte, idet Spørger opgav sin bopæl her i landet. Skatterådet lagde i den forbindelse til grund, at Spørger ikke havde boligmulighed i Danmark ved en eventuel partner/samlever i Danmark, ved familie i Danmark eller lignende.
Bindende svar: Låneaftale USDC stablecoins kryptovaluta Ethereum, ej realisation, fradrag renteudgifter og gebyrer, ej pengefordring, lån til eje, modregning i nettogevinst ved låneaftale
SKM2025.5.SRSagen omhandlede, om der var fradrag for dels overførsel af 625 USDC stablecoins kryptovaluta Ethereum, som betaling for at låne en vis mængde USDC Ethereum, samt dels overførsel af en vis mængde bitcoins, der var betalt til tjenesteudbyderen, der faciliterede den af spørger indgåede lånekontrakt.
Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering af de enkelte momenter i sagen, at selve overførslen af en vis mængde USDC Ethereum fra långivers USDC-adresse til spørgers USDC-adresse skattemæssigt skulle betragtes som et lån og ikke en realisation/afståelse.
Skatterådet fandt, at spørger ikke havde fradrag for de 625 USDC Ethereum som renteudgifter på lån på tilsvarende vis som ved en pengefordring, idet lånekontrakten mellem spørger og långiver ikke i sig selv udgjorde en pengefordring, idet lånekontrakten omhandlede en vis mængde USDC Ethereum.
På tilsvarende vis fandt Skatterådet, at spørger ikke havde fradrag for gebyret i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 8, stk. 3, idet der ikke var tale om en pengefordring.
Skatterådet fandt, at både de 625 USDC Ethereum og gebyret havde en sådan direkte forbindelse til lånekontrakten, at begge beløb skulle indgå ved opgørelsen af spørgers gevinst og tab ved salg og køb af de lånte USDC Ethereum i låneperioden samt spørgers eventuelle afkast af de lånte USDC Ethereum i låneperioden efter reglerne i statsskattelovens § 4 f. Fradrag for beløbene forudsatte dog, at der var en gevinst af modregne beløbene i.
Spørgsmål 2 og 4 omhandlede indberetning på oplysningsskemaet. Skatterådet afviste spørgsmålene, idet indberetning ikke udgjorde en skattemæssig virkning af en disposition.
Afgørelse: Grundværdien pr. 1. oktober 2016 og den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2016
SKM2025.21.LSRSagen angik for det første, hvorvidt det efter ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1, jf. § 89, stk. 2, var muligt at klage over, at der ved vurderingen pr. 1. oktober 2016 ikke var foretaget en omberegning af grundværdien. Landsskatteretten fandt, at betingelsen i ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1, hvorefter der alene kunne klages over vurderinger, der var foretaget, måtte forstås således, at der alene kunne klages over ansættelsen af ejendomsværdien, grundværdien og den omberegnede grundværdi, såfremt de enkelte selvstændige ansættelser rent faktisk var foretaget. På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at det således ikke var muligt efter ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1, at klage over, at der ikke var foretaget en ansættelse af den omberegnede grundværdi. Landsskatteretten afviste derfor klagen over, at der ikke var foretaget en ansættelse af den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2016 (dissens).
Sagen angik for det andet ansættelsen af grundværdien pr. 1. oktober 2016. På baggrund af en fortolkning af den lokalplan, der regulerede bebyggelsen af den påklagede ejendom, fandt Landsskatteretten, at bebyggelsesprocenten udgjorde 30, og at der derfor var grundlag for at nedsætte grundværdien pr. 1. oktober 2016 (dissens).
Afgørelse: Afslag på genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2011 - Fejlagtigt basisår for en udstykket ejendom - Lignende faktisk forhold - Omberegnet grundværdi - Nyopstået ejendom fastsat efter vurderingslovens § 33, stk. 18 - Genoptagelse
SKM2025.20.LSRSagen angik, hvorvidt der var grundlag for at pålægge Vurderingsstyrelsen at genoptage den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2011. Landsskatteretten fandt, at en omberegnet grundværdi for en nyopstået ejendom, der var baseret på et forkert basisår for en udstykkende ejendom, generelt kunne udgøre en vurdering, der var foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af en fejlagtig registrering af et lignende faktisk forhold efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, hvis det måtte anses for godtgjort, at en sådan fejl var opstået. Landsskatteretten konstaterede herefter, at basisåret, der var anvendt ved ansættelsen efter vurderingslovens § 33, stk. 18, ved den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2011 for den påklagede ejendom, var forkert. Retten fandt som følge heraf, at det var godtgjort, at anvendelsen af basisår 2010, som var en del af det faktiske grundlag for vurderingen ved omberegningen for den påklagede ejendom pr. 1. oktober 2011, udgjorde en fejlagtig registrering af et lignende faktisk forhold efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1. Landsskatteretten pålagde herefter Vurderingsstyrelsen at genoptage den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2011.
Afgørelse: Vurderingsstyrelsens ansættelse af ejendomsværdien pr. 1. januar 2020 - Ejendomsvurderingslovens § 24, stk. 1 - Klagemyndighedens eventuelle afskæring fra at inddrage en konstateret handel efter vurderingstidspunktet
SKM2025.19.LSRSagen angik ansættelsen af ejendomsværdien pr. 1. januar 2020 for et fritliggende enfamilieshus. Klageren havde til støtte for klagen henvist til salget af en ejendom, som var sket efter vurderingstidspunktet pr. 1. januar 2020. Landsskatteretten skulle tage stilling til, om dette salg kunne indgå ved ansættelsen af ejendomsværdien pr. 1. januar 2020. Landsskatteretten fandt, at ejendomsvurderingslovens § 24, stk. 1, måtte forstås således, at den tidsmæssige afgrænsning i form af vurderingstidspunktet, der fremgik af ordlyden af ejendomsvurderingslovens § 24, stk. 1, ikke var begrænset til told- og skatteforvaltningens vurdering. Landsskatteretten fandt derfor ved fortolkningen af ordlyden "Vurderingen af ejerboliger foretages på grundlag af de priser i fri handel, der på vurderingstidspunktet er konstateret for sammenlignelige ejendomme…" i sammenhæng med forarbejderne til bestemmelsen, at bestemmelsen måtte forstås således, at en konstateret handel af en anden ejendom efter vurderingstidspunktet ikke kunne inddrages i vurderingen, uanset om det var ved told- og skatteforvaltningens behandling af vurderingen eller under en efterfølgende klagebehandling. Da salget var sket efter vurderingstidspunktet pr. 1. januar 2020, kunne salget ikke indgå ved ansættelsen af ejendomsværdien pr. 1. januar 2020. Landsskatteretten nedsatte herefter på baggrund af andre sammenlignelige salg Vurderingsstyrelsens ansættelse af ejendomsværdien pr. 1. januar 2020.
Afgørelse: Ansættelse af ejendomsværdien og grundværdien pr. 1. januar 2020 - Egen handelspris - EVL § 24, stk. 3
SKM2025.18.LSRSagen angik ansættelsen af ejendomsværdien og grundværdien pr. 1. januar 2020 for et fritliggende enfamilieshus. Klagerne havde købt ejendommen i almindelig fri handel ved købsaftale af 14. august 2022 til en pris på 2.400.000 kr. med overtagelse den 1. oktober 2022. Skødet blev tinglyst den 15. september 2022. Landsskatteretten skulle tage stilling til, om klagernes køb af ejendommen kunne indgå ved ansættelsen af ejendomsværdien og grundværdien pr. 1. januar 2020. Landsskatteretten fandt, at ejendomsvurderingslovens § 24, stk. 3, måtte forstås således, at "før afgørelse om vurderingen træffes" refererede til tidspunktet for Vurderingsstyrelsens afgørelse, da det var Vurderingsstyrelsen, der traf afgørelse om vurderingen. Klagemyndigheden traf således ikke afgørelse om vurderingen, men efterprøvede, om Vurderingsstyrelsens afgørelse om vurderingen var korrekt. Da klagernes køb af ejendommen var sket, efter at afgørelse om vurderingen var truffet, kunne købet ikke indgå ved ansættelsen af ejendomsværdien og grundværdien pr. 1. januar 2020. Landsskatteretten stadfæstede herefter Vurderingsstyrelsens ansættelse af ejendomsværdien og grundværdien pr. 1. januar 2020.
Kendelse: Spørgsmål ikke tilladt stillet til skønsmanden jf. retsplejelovens § 197, stk.
SKM2025.22.BRSagen vedrørte supplerende spørgsmål i forbindelse med syn og skøn om værdiansættelse af det lejedes værdi i forbindelse med en verserende klagesag ved Landsskatteretten.
Rekvirenten ønskede at stille skønsmanden fem supplerende spørgsmål til skønserklæringen.
Rekvirentens supplerende spørgsmål 1 vedrørte, om der eksisterede en praksis for vurdering af det lejedes værdi.
Skattestyrelsen protesterede mod alle fem spørgsmål, idet Skattestyrelsen fandt, at rekvirentens spørgsmål SS 1 var et generelt spørgsmål, jf. retsplejelovens § 197, stk. 2, som faldt udenfor skønsmandens kompetence at svare på, og at de resterende fire supplerende spørgsmål, spørgsmål SS 2-SS 5, var alle juridiske spørgsmål, som, tilkom Landsskatteretten at tage stilling til, jf. retsplejelovens § 197, stk. 2
I sin protest mod rekvirentens spørgsmål SS 1, gjorde Skattestyrelsen gældende, at en skønsmand ikke kan udtale sig generelt om vurderingsprincipper, da dette tilkommer en brancheorganisation at svare på, og at skønsmanden alene kan udtale sig om sit eget valg af metode samt hvad der indgår i skønsmandens egen vurdering. Skattestyrelsen henviste til Vestre Landsrets kendelse af 6. juni, offentliggjort som SKM2007.550.VLR, hvor generelle spørgsmål vedrørende motorsport blev afvist og henvist til besvarelse af relevant brancheorganisation. Endvidere blev det gjort gældende, at rekvirentens generelle spørgsmål omkring eksistensen af en praksis kunne belyses gennem indhentelse af en sagkyndig erklæring fra en relevant brancheorganisation.
Rekvirenten gjorde gældende, at rekvirentens supplerende spørgsmål 1 ikke var et generelt spørgsmål som det tilkom en relevant brancheorganisation at besvare, og at det netop faldt indenfor skønsmandens kompetence som fagperson at svare på, om der fandtes en sædvanlig praksis for vurdering af det lejedes værdi. Rekvirenten henviste til lovforslag nr. L 178 af 9. april 2014, hvoraf det fremgår, at parterne ikke skal være enige om spørgsmålene, der ønskes stillet til skønsmanden.
Rekvirenten bemærkede, at kendelsen afsagt i SKM2007.550.VLR, blev afsagt før de nugældende regler for syn og skøn, der blev indført ved lov nr. 737 af 25. juni 2014.
Retten i Glostrup fandt efter en gennemgang af de ønskede spørgsmål, at spørgsmål SS 1 er et generelt spørgsmål, som det tilkommer en brancheorganisation at udtale sig om, og spørgsmålet ligger derfor uden for skønsmandens faglige kompetence. Spørgsmålet tillades derfor ikke stillet.
For de fire andre supplerende spørgsmål, spørgsmål SS 2-SS 5, fandt Retten i Glostrup, at spørgsmålene forudsætter, at skønsmanden skal udtale sig om retlige vurderinger, som det tilkommer Landsskatteretten at tage stilling til. Spørgsmålene tillades derfor ikke stillet.
Dom: Valutavekslingsvirksomhed - fradrag for køb af valuta
SKM2025.25.BRSagen angik, om sagsøgeren var berettiget til fradrag for kontante køb af fremmedvaluta på i alt ca. 10 mio. kr. Efter arten og omfanget af sagsøgerens virksomhed med valutahandel, der omfattede et meget stort dagligt antal lejlighedskunder, var kravene til at løfte bevisbyrden strenge. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden. Retten lagde vægt på, at valutavekslingsvirksomheden ikke havde fremlagt ekstern dokumentation, f.eks. identifikationsoplysninger, for de påberåbte udgifter til valutakøb. Sagsøgeren havde dermed ikke iagttaget bogføringslovens krav om, at registreringer skal være dokumenteret ved bilag, der gør det muligt at kontrollere registreringernes rigtighed. Retten fandt endvidere, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der forelå en branchemæssig kutyme på området.
Dom: Indkomstforhøjelse - reaktionsfrist - ekstraordinær genoptagelse
SKM2025.24.BRSagen angik, om sagsøgeren var skattepligtig af en række beløb, som var blevet indsat på sagsøgerens konto i indkomståret 2017. Det var derudover omtvistet, om der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, idet sagsøgeren gjorde gældende, at der ikke forelå grov uagtsomhed eller forsæt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og at skattemyndighederne ikke havde overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.
Retten fandt, at beløbene var skattepligtige, da sagsøgeren ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at beløbene udgjorde tilbagebetaling af lån og udlæg, som han havde ydet. Det var i sig selv groft uagtsomt ikke at selvangive beløbene, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var dermed opfyldt.
Det var uden betydning for reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at skattemyndighederne mere end 6 måneder før indkomstforhøjelsen var i besiddelse af bankoplysninger, der indikerede, at sagsøgerens skatteansættelse eventuelt var urigtig, da det først kunne antages, at skattemyndighederne fik fuldt sikkert grundlag for forhøjelsen efter alle relevante bankoplysninger var indhentet. Da de sidste oplysninger tilgik skattemyndighederne, mindre end 6 måneder før indkomstforhøjelsen blev varslet overfor sagsøgeren, var reaktionsfristen dermed overholdt.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Tilsidesættelse af omberegnet grundværdi
SKM2025.17.BRSagen drejede sig navnlig om, hvorvidt der ved den omberegnede grundværdiansættelse skulle tages udgangspunkt i en vedtaget lokalplan for ejendommen, hvor lokalplansområdet generelt var blevet udlagt til erhvervs- og festivalformål, eller om der ved vurderingen skulle tages udgangspunkt i en før lokalplanen tinglyst servitut på ejendommen, hvor der efter landbrugslovens regler alene konkret var givet tilladelse til, at ejendommens nuværende ejer kunne erhverve ejendommen med henblik på anvendelse til erhvervs- og festivalformål.
Retten fandt, at det ikke kunne antages, at det skøn, som vurderingsmyndighederne havde foretaget vedrørende grundværdien, hvilede på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.
Retten fandt således, at efter vedtagelsen af lokalplanen ville en overdragelse af ejendommen med henblik på anden anvendelse af ejendommen end jordbrug, ikke længere kræve jordbrugskommissionens tilladelse, og efter planlovens § 18, ville en ny erhverver kunne anvende ejendommen i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesmuligheder. Det var desuden ikke sandsynliggjort, at myndighedernes vurdering var forkert ud fra et ekspropriationsforlig og en partsforklaring, hvor der ikke var nærmere oplysning om beliggenheden af det pågældende areal eller de nærmere omstændigheder omkring forliget.
Skatteministeriets frifindelsespåstand blev herefter taget til følge.
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 21/0075904
Aktieindkomst
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2018 med gevinst ved salg af aktier samt nedsat klagerens aktieindkomst for indkomståret 2019 med tab ved salg af aktier. Landsskatteretten nedsætter Skattestyrelsens forhøjelse for indkomståret 2018 mens afgørelsen for indkomståret 2019 stadfæstes.
Afsagt: 25-11-2024
Journalnr: 22/0038592
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten forhøjer ansættelsen yderligere.
Afsagt: 27-11-2024
Journalnr: 20/0016386
Fradrag for tab på løbende ydelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med ikke godkendt fradrag for tab på løbende ydelse (earn out), jf. ligningslovens § 12 B, stk. 1 og 4, ansat hævet opsparet overskud i virksomhedsordningen til nul samt forhøjet indkomst til virksomhedsbeskatning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-11-2024
Journalnr: 24/0010229
Renteindtægter fra aktionærtilgodehavende
Klagen vedrører beskatning af manglende renteindtægter fra aktionærtilgodehavende. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-11-2024
Journalnr: 17/0097663
Skat af indkomst fra Norge
Klagen vedrører om klager er skattepligtig af lønindkomst fra Norge. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-12-2024
Journalnr: 22/0059072
Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 26-11-2024
Journalnr: 23/0014214
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist og hjemviser denne del af afgørelsen til fornyet behandling. Klager har påstået denne del af forhøjelsen for skattemæssigt at skulle behandles som en gave.
Afsagt: 27-11-2024
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 20-01-2025 - 18-02-2025
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 13-02-2025 indstilling i C-685/23 Corner and Border
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - kapitaltilførselsafgifter - udstedelse af obligationer - sikkerhedsaftale - stempelafgift - rækkevidde af begrebet »forbunden formalitet« - begrebet »rettigheder«
Den 20-03-2025 indstilling i C-524/23 Kommissionen mod Belgique (Directive 2016/1164 – Double imposition)
Fiskale bestemmelser
Om Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i medfør af Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion, idet det ikke har foretaget en korrekt gennemførelse af direktivets artikel 8, stk. 7.
Lovtidende
Bekendtgørelse af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), LBK nr 27 af 13/01/2025. Udstedt af Skatteministeriet
Høringsportalen
Lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, afskrivningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love
Oprettelsesdato: 16-01-2025
Høringsfrist: 24-01-2025
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 117 Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsbidragsloven, ligningsloven, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love. (Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag, genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i BoligJobordningen og udvidelse af servicefradraget, samt justeringer som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne m.v.).
Bilag
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Bilag 7 | Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 49 om de økonomiske konsekvenser, herunder BNP-effekt, provenuvirkningen både før og efter tilbageløb og adfærd samt arbejdsudbudseffekten, af at ændre håndværkerfradragets beløbsgrænse mv., fra skatteministerenFIU alm. del - svar på spm. 49 (pdf-version) |
Bilag 8 | Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 50 om de økonomiske konsekvenser, herunder BNP-effekt, provenuvirkning både før og efter tilbageløb og adfærd samt arbejdsudbudseffekten, af at ændre håndværkerfradragets fradragsværdi mv., fra skatteministerenFIU alm. del - svar på spm. 50 (pdf-version) |
Bilag 9 |
Bilag 10 | Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 52 om de økonomiske konsekvenser, herunder BNP-effekt, provenuvirkning før og efter tilbageløb og adfærd samt arbejdsudbudseffekten, af at ændre servicefradragets beløbsgrænse mv., fra skatteministerenFIU alm. del - svar på spm. 52 (pdf-version) |
Bilag 11 | Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 53 om de økonomiske konsekvenser, herunder BNP-effekt, provenuvirkning både før og efter tilbageløb og adfærd samt arbejdsudbudseffekten, af at ændre servicefradragets fradragsværdi mv., fra skatteministerenFIU alm. del - svar på spm. 53 (pdf-version) |
Bilag 12 |
Bilag 13 |
Spørgsmål og svar
Spm. 2 | L 117 - svar på spm. 2 om at kommentere henvendelsen fra Foreningen Rejsearbejdere.dkSAU L 117 - svar på spm. 2 (pdf-version) |
L 117 A Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om registrering af køretøjer. (Genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i boligjobordningen og udvidelse af servicefradraget samt justeringer som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne).
Bilag
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Bilag 9 |
Bilag 10 |
Bilag 11 |
Bilag 12 |
Bilag 13 |
Spørgsmål og svar
Spm. 2 | L 117 - svar på spm. 2 om at kommentere henvendelsen fra Foreningen Rejsearbejdere.dk |
L 117 B Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsbidragsloven og forskellige andre love. (Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag m.v.).
Bilag
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Bilag 9 |
Bilag 10 |
Bilag 11 |
Bilag 12 |
Bilag 13 |
Spørgsmål og svar
Spm. 2 | L 117 - svar på spm. 2 om at kommentere henvendelsen fra Foreningen Rejsearbejdere.dk |
Almindelig del
Bilag
Bilag 110 |
Bilag 111 |
Bilag 112 | Henvendelse af 13/1-25 fra Peter Rose Bjare, KPMG ACOR TAX om fradragstidspunkt for renter |
Bilag 114 | Publikation: Ændringer i forskudsopgørelsen 2024, fra skatteministeren |
Bilag 116 |
Bilag 117 | Henvendelse af 16/1-25 fra Carina Leuenhagen Jensen, Esbjerg om Gældsstyrelsen |
Bilag 118 | Henvendelse af 16/1-25 fra Wøldike regnskab ApS om omkostningsgodtgørelse i klagesager |
Spørgsmål og svar
Spm. 105 |
Spm. 106 |
Spm. 108 |
Spm. 109 |
Spm. 110 |
Spm. 146 |
Spm. 151 |
Spm. 164 |
Spm. 165 |
Spm. 166 |
Spm. 167 |
Spm. 168 |
Spm. 169 |
Spm. 170 |
Spm. 171 |
Spm. 172 |
Spm. 173 |
Spm. 174 |
Spm. 175 |
Spm. 176 |
Spm. 177 |
Spm. 178 |
Spm. 179 |
Spm. 180 |