![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Skat og moms ved tab på debitorer mv.
Personlig virksomhed eller selskab
Jagt og skat
Etableringskonto og iværksætteropsparing
Enkeltmandsvirksomheder og skat
Ny opkrævningsform af ejendomsskatter - erhvervsejendomme
Beskatning af urealiserede huslejeindtægter
Beskatning af aktionærlån udgjorde ikke en straf i EMRKs forstand
Afgørelse i Vestre Landsret: Rentefrie anfordringslån skal indfries til kurs 100
Skattemyndighederne og domstolene strammer praksis omkring overdragelse af ejendom med +/- 15 %
Nyt år betyder nye satser for kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag
Ændring af rentesatser for restskat – det bliver dyrere at skylde penge til skat
Acontoskat for indkomståret 2023 - husk 3. rate
Det blev en dyr omgang for arbejdsgiver at yde skatterådgivning til ansat!
Artister: lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende?
Afgørelser
Delvist afslag på anmodning om aktindsigt i den foreløbige vurdering af klagerens ejendom
Kendelser
Nyt spørgsmål - mellemkommende fakta - klar sammenhæng - undskyldeligt
Domme
Overskridelse af klagefrist - særlige omstændigheder
Ligningslovens § 16 E - ikke i strid med EMRK
Selvinkriminering, inhabilitet, aktindsigt og ekstraordinær genoptagelse
Skattepligtig indkomst - ekstraordinær genoptagelse - varslingsfrist - begrundelsespligt (A)
Fejldisposition - Sædvanlig forretningsmæssig disposition - Modregning
Betaling af fiktive fakturaer - maskeret udlodning - rettidig afsendelse af agterskrivelse
Maskeret udlodning - mindreårig - udgifter til ejendom
Nyt fra domstol.dk
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOSkat og moms ved tab på debitorer mv. Denne artikel handler om den moms- og skattemæssige behandling af tab på alle former for tilgodehavender. |
BDOPersonlig virksomhed eller selskab Her beskriver vi de beskatningsregler, der gælder for personer og selskaber. Vi gennemgår dernæst fordele og ulemper ved at omdanne virksomheden til et selskab. Endelig beskriver vi mulighederne for at omdanne på en hensigtsmæssig måde. |
BDORigtig mange erhvervsfolk interesserer sig for jagt. Og en del bruger rent faktisk jagt som forum for møder med forretningsforbindelser. Det er derfor hverken usædvanligt, at virksomheder afholder udgifter til jagter, eller at virksomhedsejere deltager i jagter betalt af andre. Begge dele rummer imidlertid en skattemæssig problemstilling. Hvornår har virksomheder fradrag for jagtudgifter, og hvornår risikerer en jæger beskatning af fri jagt? Det giver vi svaret på i denne publikation. |
BDOEtableringskonto og iværksætteropsparing Det er dyrt at starte egen virksomhed. Alle, der drømmer om at få sin egen virksomhed, prøver derfor efter bedste evne at spare op. En god startkapital øger nemlig chancerne for succes. |
BDOEnkeltmandsvirksomheder og skat Ved enkeltmandsvirksomheder forstås virksomheder, der kun beskæftiger indehaveren. Dem findes der flere hundredetusinder af i Danmark. Læs om de problemstillinger, som der i forhold til skat knyttet til den type virksomheder. |
BeierholmNy opkrævningsform af ejendomsskatter - erhvervsejendomme Fra og med 2024 er opkrævningen af ejendomskatter overgået fra kommunerne til staten. Samtidig er afregningsformen ændret. Ændringen gælder for alle ejendomme uanset anvendelse og ejerskab. |
DeloitteBeskatning af urealiserede huslejeindtægter Er virksomhedens huslejekontrakter ikke opdateret, risikerer man som udlejer at blive beskattet af huslejerabatter, manglende huslejestigninger mv. Det er derfor vigtigt at gennemgå virksomhedens huslejekontrakter, så det sikres, at de er i overensstemmelse med de faktiske forhold. |
KammeradvokatenBeskatning af aktionærlån udgjorde ikke en straf i EMRKs forstand Højesteret gav Skatteministeriet medhold i, at der ikke var grundlag for at antage, at beskatning efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, udgjorde en straf i EMRKs forstand. |
PwCAfgørelse i Vestre Landsret: Rentefrie anfordringslån skal indfries til kurs 100 Vestre Landsret har i en dom den 8. januar 2024 afgjort, at et rentefrit anfordringslån, i henhold til de konkrete omstændigheder, kun kunne indfries til kurs... |
PwCSkattemyndighederne og domstolene strammer praksis omkring overdragelse af ejendom med +/- 15 % Højesteret har i en konkret sag afgjort, at fire ejendomme ikke kunne overdrages til to børn i 2019 svarende til ejendommens offentlige vurderinger på i alt... |
RedmarkNyt år betyder nye satser for kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag Vi træder ind i et nyt år, hvilket betyder nye satser for kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag. Dog kan man ikke se frem til de helt store stigninger i satserne for 2024. Kørselsgodtgørelse En arbejdsgiver kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til sine ansatte, som kører erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Godtgørelsen beregnes efter faster kilometersatser. Erhvervsmæssig kørsel er […] |
RedmarkÆndring af rentesatser for restskat – det bliver dyrere at skylde penge til skat De fleste venter i spænding, når årsopgørelsen ligger klar, og vi kan se, om vi skal have penge tilbage i skat, eller om vi skal betale restskat. Når næste årsopgørelse er klar, er det værd at være endnu mere opmærksom – renterne er nemlig steget markant. Skattestyrelsen meddelte den 15. december, at der fra og […] |
RevisionsinstituttetAcontoskat for indkomståret 2023 - husk 3. rate Selskaber, fonde og foreninger skal vurdere, om det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at indbetale frivillig skat for 2023, hvis der forventes en restskat. Der er god grund til at være opmærksom på restskat for 2023, da restskattetillægget er sat markant op. |
SelskabsadvokaterneDet blev en dyr omgang for arbejdsgiver at yde skatterådgivning til ansat! En faglig voldgift tog den 5. december 2023 stilling til berettigelsen af et erstatningskrav på over 200.000 kr., som en dansk professionel håndboldklub blev mødt med fra en svensk professionel damehåndboldspiller, som tidligere havde været ansat i klubben.... |
TVC AdvokatfirmaArtister: lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende? Det kan være vanskeligt at vurdere, og det ses ikke sjældent, at der bliver tvist om, hvorvidt skatteyder er i den ene eller anden kategori. |
Vurderingsstyrelsen havde givet delvist afslag på anmodning om aktindsigt i den foreløbige vurdering af klagerens ejendom.
Der eksisterede ikke yderligere dokumenter i sagen, og anmodningen kunne ikke imødekommes ved sammenstilling af oplysninger i Vurderingsstyrelsens databaser ved få og enkle kommandoer.
Landsskatteretten stadfæstede derfor Vurderingsstyrelsens afgørelse.
En skatteyder havde fået sin indkomst forhøjet i anledning af en række indsætninger på hans bankkonto og en række overførsler fra et selskabs konto. Mens skattesagen i anledning af dispositionerne verserede for byretten, hævede skatteyderen i en anden sag sin anke for landsretten, og byrettens afgørelse i denne sag, hvorefter størstedelen af de dispositioner, som dannede grundlag for beskatningen, var ugyldige. Skatteyderen tilbagebetalte i overensstemmelse med byrettens dommen de pågældende dispositioner.
Skatteministeriet gjorde gældende, at der var tale om et nyt spørgsmål, der ikke kunne prøves under sagen, idet betingelserne i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., ikke var opfyldt. Skatteyderen bestred, at der var tale om et nyt spørgsmål, og gjorde desuden gældende, at betingelserne for at tillade inddragelse under alle omstændigheder var opfyldt.
Retten fandt, at der var tale om et nyt anbringende. Retten lagde herved vægt på, at spørgsmålet var knyttet direkte til den omstændighed, at dispositionerne efterfølgende blev kendt ugyldige og tilbagebetalt, og at dette ikke var inddraget under sagens administrative behandling. Det kunne ikke tillægges betydning, at spørgsmålet om hvorvidt skatteyderen opnåede en økonomisk gevinst, ved de gennemførte transaktioner, tidligere havde været gjort gældende.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen fandt retten videre, at spørgsmålet om skatteyderens skatteansættelser og den omstændighed, at skatteyderen havde tilbagebetalt de omhandlede beløb - var en sådan sammenhæng, at anbringendet kunne tillades, såfremt betingelserne i øvrigt var opfyldt.
Retten udtalte derefter, at det nye anbringende var en følge af den tilbagebetaling, der fandt sted i anledning af dommen vedrørende de pågældende dispositioner, der indtil da havde været under anke. Skatteyderen tog ved anlæggelse af skattesagen forbehold for nye anbringender i relation til resultatet af den pågældende omstødelsessag. Retten fandt på denne baggrund, at det var undskyldeligt, at anbringendet ikke tidligere var fremlagt. Det af Skatteministeriet anførte om, at det ikke kunne anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke havde været fremlagt tidligere, fordi skatteyderen havde fastholdt sine uholdbare forklaringer om de foretagne dispositioner, frem for at lægge tingene åbent frem for myndighederne, kunne ikke føre til et andet resultat.
Sagen angik, hvorvidt der forelå sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde, at Skatteankestyrelsen kan se bort fra en fristoverskridelse i forbindelse med klage over Skattestyrelsens afgørelse af 18. maj 2021, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, jf. stk. 6.
Skattestyrelsen havde forhøjet sagsøgerens indkomst i indkomstårene 2017-2019 på baggrund af handel med kryptovaluta. Sagsøgeren påklagede afgørelsen 1 måned og 10 dage for sent, hvorfor klagen blev afvist.
Retten lagde som ubestridt til grund, at klagen blev indleveret for sent. Sagsøgeren havde som årsag til fristoverskridelsen påberåbt sig (red.tilstand.nr.4.fjernet), og på dagen for hovedforhandlingen fremlagt journaludskrift fra egen læge fra konsultationer i 2016 og 2017. Retten fandt ikke, at han alene ved sin forklaring havde godtgjort, at han havde været ude af stand til at klage over afgørelsen i hele den relevante periode.
Herudover lagde retten til grund, at kryptovaluta i almindelighed erhverves med henblik på at blive solgt, og at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han ikke havde spekulationshensigt. Skattestyrelsens afgørelse måtte derfor anses for at være materielt korrekt.
Retten fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at betingelserne for, hvornår der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der kan ses bort fra fristoverskridelsen, ikke var opfyldt.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
A var direktør og eneanpartshaver i A ApS. I 2012-2015 foretog A en række hævninger over en mellemregningskonto, der havde karakter af ulovlige anpartshaverlån. Lånet blev løbende nedbragt og tilbagebetalt ved, at nettoløn og nettoudbytte blev anvendt til at nedbringe mellemregningskontoen.
Det er i Højesterets domme af 30. august 2022 (UfR2022.4422) og 8. februar 2023 (UfR2023.1955) fastslået, at det af lovgiver er en forudset og accepteret konsekvens af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at det forhold, at der sker tilbagebetaling af hævede beløb, som har ført til beskatning, ikke indebærer, at den pågældende herefter kan hæve tilsvarende beløb uden på ny at blive beskattet. I en sådan situation indebærer bestemmelsen, at der sker beskatning både af lånebeløb, der senere tilbagebetales, og af nye hævninger.
A gjorde for landsretten bl.a. gældende, at det forhold, at tilbagebetaling af et ulovligt anpartshaverlån skattemæssigt skulle behandles som et tilskud til selskabet og ikke som et tilgodehavende, resulterede i en dobbeltbeskatning, og at ligningslovens § 16 E, stk. 1, som en konsekvens heraf blev en straffebestemmelse i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). For at undgå en sådan konflikt, skulle ligningslovens § 16 E, stk. 1, i stedet fortolkes sådan, at tilbagebetaling af et ulovligt anpartshaverlån betragtes som et udlån til selskabet.
Landsretten fandt ikke grundlag for at antage, at en beskatning af et ulovligt anpartshaverlån i medfør af ligningslovens § 16 E, stk. 1, udgjorde en straf i EMRK's forstand. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at tilbagebetaling af det ulovlige anpartshaverlån ikke i sig selv udløste nogen beskatning hos anpartshaveren.
Landsretten fandt heller ikke grundlag for at give A medhold i, at hans skattepligtige indkomst for årene 2012-2015 skulle nedsættes med nettoløn og nettoudbytte som påstået.
Derudover var betingelserne for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 af tre udbytteudlodninger, der var blevet besluttet på ekstraordinære generalforsamlinger i A ApS i 2012-2015, ikke opfyldt. Landsretten frifandt herefter Skatteministeriet.
Af de grunde, som var anført af landsretten, og da det, som A havde gjort gældende for Højesteret, ikke kunne føre til et andet resultat, stadfæstede Højesteret dommen.
Sagen angik, hvorvidt SKATs afgørelse var ugyldig som følge af tilsidesættelse af forbuddet mod selvinkriminering, inhabilitet, samt manglende aktindsigt, ligesom sagen angik ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 27, stk. 2, 1. pkt.
Der var enighed om den materielle forhøjelse på baggrund af skatteyders honorarindkomst.
Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse som ugyldig.
For så vidt angik forbuddet mod selvinkriminering fandt retten, at SKAT, da anmodning om oplysninger blev fremsat på et møde med skatteyder, burde have vejledt om forbuddet mod selvinkriminering, men at SKATs anmodning om oplysninger ikke medførte, at SKATs afgørelse var ugyldig. Retten lagde til grund, at oplysningerne blev indhentet til brug for skattesagen og ikke med henblik på strafvurdering, og at der ikke på mødet forelå en konkret mistanke om en lovovertrædelse.
For så vidt angik inhabilitetsspørgsmålet fandt retten det godtgjort, at skatteyders tidligere samlever gennem ca. et år i midten af 1980'erne, ikke deltog i sagsbehandlingen eller på anden måde påvirkede sagen eller afgørelsen. Den tidligere samlevers forklaring for retten var understøttet af oplysninger fra SKATs sagsbehandlingssystemer, hvoraf fremgik, at den tidligere samlevers medarbejderkode eller initialer ikke var registreret.
Retten fandt endvidere, at SKATs delvise afslag på aktindsigt ikke kunne føre til afgørelsens ugyldighed.
Endelig fandt retten det godtgjort, at skatteyders undladelse af at selvangive indtægter, han modtog som honorar for sit arbejde, må anses for groft uagtsomt, idet skatteyders forsømmelse bevirkede, at SKAT foretog en skatteansættelse på et urigtigt grundlag. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 for ekstraordinær genoptagelse var derfor opfyldt, ligesom reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt.
Skatteyderen havde ikke bevist, at de i sagen omtvistede beløb var lån, eller at skatteyderen ikke havde erhvervet ret til beløbene, der var indsat på skatteyderens bankkonto, som derfor var skattepligtig indkomst.
Der var ved vurderingen af, at det ikke var godtgjort, at der var tale om lån henset til størrelsen af det samlede beløb, der var indsat på skatteyderens konto, antallet af indsættelser med skiftende beløb og med forskellige intervaller, teksten til de enkelte indsættelser og den omstændighed, at beløbene ikke var tilbagebetalt eller søgt inddrevet, sammenholdt med karakteren af de fremlagte gældsbreve, herunder at disse ikke var udstedt samtidig med overførslen af beløbene, og at det ikke var muligt at konstatere en sammenhæng mellem indsættelserne og lånebeløbene i henhold til gældsbrevene.
Skatteyderen havde heller ikke bevist, at tredjemands betalinger af hans huslejeudgifter var lån, og disse beløb var derfor også skattepligtig indkomst.
Opgørelsen af tredjemands betalinger af skatteyderens huslejeudgifter blev ændret, idet en række yderligere beløb end dem, som skattemyndighederne havde godkendt, skulle anses for skatteyderens egen betalinger af huslejeudgifter. Den skattepligtige indkomst som følge af tredjemandsbetalingerne blev nedsat tilsvarende.
Betingelserne for ekstraordinær ansættelse var opfyldt, og reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., var overholdt.
Der var ikke grundlag for at anse Skatteankenævnets afgørelse for ugyldig som følge af begrundelsesmangler.
Skatteyderen købte i 2014 en ejendom fra et af ham ejet datterselskab for 1,4 mio. kr. Købesummen blev ikke betalt, men derimod konteret på en mellemregning med datterselskabet. Sagen angik, om skatteyderen skulle beskattes af dette lån, jf. ligningslovens § 16 A, jf. § 16 E.
Skatteyderen gjorde gældende, at det var en fejl, at købesummen blev konteret på mellemregningen, men det fik han ikke medhold i. Skatteyderen gjorde desuden gældende, at lånet blev ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Retten fandt, at skatteyderen ikke havde dokumenteret at overdragelsen af ejendommen var sket på vilkår, der var normale inden for branchen, eller at datterselskabet i almindelighed solgte ejendomme til uafhængige tredjemænd på tilsvarende vilkår. Lånet var derfor ikke ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
Endelig gjorde skatteyderen gældende, at lånet i datterselskabet skulle modregnes i hans tilgodehavende i koncernen, subsidiært i moderselskabet. Retten tiltrådte heller ikke dette synspunkt, idet retten lagde til grund, at der ikke var sket en bogført modregning med et eller flere af de pågældende tilgodehavender.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
I 2012 og 2013 havde et selskab samlet overført 1.190.713,75 kr. til en privat konto, der tilhørte anpartshaverens personlige bekendte. Overførslerne var sket på baggrund af fakturaer, der fremstod som udstedt af den virksomhed, hvori den bekendte var direktør.
Retten fandt, at fakturaerne var fiktive, og at anpartshaveren ikke havde godtgjort, at overførslerne ikke var sket i hans interesse. Overførslerne til den private konto var således maskeret udbytte. Retten fandt endvidere, at anpartshaveren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at foranledige betalinger på fiktivt grundlag.
Vedrørende spørgsmålet om kundskabstidspunktet, fandt retten, at kundskabstidspunktet tidligst var indtruffet ved et møde afholdt mellem skattemyndighederne og indehaveren af den virksomhed, hvorfra de fiktive fakturaer fremstod som udstedt. Skattemyndighederne havde indtil dette tidspunkt anset fakturaerne som faktiske overfor virksomheden, hvori den bekendte var direktør, selvom han havde indgivet selvanmeldelse til politiet vedrørende de fiktive fakturaer 10 måneder før. Agterskrivelsen var således afsendt rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.
Sagen angik, om appellanten skulle beskattes af aktieindkomst med 191.602 kr. for indkomståret 2014 og med 115.483 kr. for indkomståret 2015 som følge af maskeret udlodning fra et selskab, som appellanten var eneanpartshaver af i den omhandlede periode. Sagen udsprang af, at appellantens selskab i indkomstårene 2014 og 2015 afholdt udgifter for henholdsvis 191.602,95 kr. og 115.483,87 kr. til terminer på huslån, ejendomsskatter og advokatudgifter mv. vedrørende en ejendom beliggende i Y1-land. Ejendommen var ifølge appellanten ejet af et Y1-land selskab, hvis stiftelse appellantens forældre havde været involveret i, og som appellantens halvbror og appellantens faders forretningspartner sidenhen hver ejede 50 pct. af.
Byretten fandt, at det påhvilede appellanten at godtgøre, at udgifterne blev afholdt i selskabets interesse. Bl.a. på baggrund af, at det var appellantens fader, der udøvede den reelle ledelse og drift af selskabet, og at appellantens fader og moder har været tilmeldt adressen, herunder på tidspunktet for udgifternes afholdelse, fandt byretten, at appellantens bevisbyrde var skærpet. Byretten fandt det ikke godtgjort, at udgifterne var afholdt i selskabets interesse. Videre fandt byretten, at udbetalingerne fra selskabet har været betinget af appellantens ultimative ejerskab af selskabet, at selskabets afholdelse af udgifterne skete til gavn for hans nærtstående, og at udbetalingerne må anses for at have passeret hans økonomi. Byretten udtalte i den forbindelse, at det var uden betydning for sagens udfald, at appellanten var mindreårig i 2014 og 2015, da forældrene varetog hans rettigheder som ejer af selskabet på hans vegne, og byretten bemærkede, at mindreårige er selvstændige skattesubjekter.
For landsretten gjorde appellanten bl.a. gældende, at han som umyndig ikke havde indflydelse på, hvad der passerede, og at hans forældre ikke havde indhentet statsforvaltningens godkendelse til at stifte gæld. Videre gjorde appellanten gældende, at værgemålsloven havde forrang frem for skattelovgivningens principper om hæftelse, hvorfor der ikke kunne rejses skattekrav for den periode, hvor han var mindreårig.
Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat, og landsretten fandt, at det, der var anført for landsretten, ikke kunne føre til et andet resultat.
På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom.
Retten i Glostrup
Kendelse om udsættelse af sag om udbytteskat
Vestre Landsret
Sagen drejer sig om, hvorvidt der kan ske nulstilling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og om et eventuelt krav er forældet
Journalnr: 17/0988617
Anvendelse af virksomhedsordningen
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for ophørt med at anvende virksomhedsordningen i indkomståret 2013 på grund af manglende opfyldelse af betingelserne i virksomhedsskattelovens § 2 og konsekvensændringer heraf. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 12-12-2023
Journalnr: 23/0012986
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten forhøjer de indeholdelsespligtige beløb yderligere.
Afsagt: 04-12-2023
Journalnr: 22/0015490
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for en række udgifter i form af bl.a. udlandsrejser, fortæring, husleje mm. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-12-2023
Journalnr: 23/0017174
Diverse fradrag
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for en række udgifter herunder udgifter til brændstof og udgifter til vægtafgift og forsikring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-12-2023
Journalnr: 19/0084778
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ved skatteberegningen ikke har anset klageren for berettiget til halv exemptionslempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 3, jf. stk. 1, for så vidt angår udenlandsk lønindkomst optjent som pilot hos et udenlandsk og et danske luftfartsselskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-12-2023
Journalnr: 22/0014691
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ved skatteberegningen ikke har anset klageren for berettiget til halv exemptionslempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 3, jf. stk. 1, for så vidt angår udenlandsk lønindkomst optjent som pilot hos et dansk luftfartsselskab. Landsskatteretten ændrer afgørelsen for en del af perioden.
Afsagt: 04-12-2023
Journalnr: 18/0007053
Eftergivelse af gæld
Klagen vedrører beskatning af kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-12-2023
Journalnr: 18/0002279
Ejendomsavancebeskatningslovens § 5
Klagen skyldes, at SKAT har fundet, at betingelserne for at anvende indekseringsreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A ikke er opfyldt i relation til opgørelsen af klagerens avance ved afståelse af en ejendom. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 13-12-2023
Journalnr: 17/0992567
Forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed, bl.a. skønsmæssigt. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 18-12-2023
Journalnr: 21/0081140
Fradrag - underleverandører
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for selskabets udgifter til underleverandører. Ændringen påvirker underskud til fremførsel og dermed selskabets skattepligtige indkomst. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 14-12-2023
Journalnr: 18/0015705
Gaveafgift
Sagen angår, om fem udlejede ejendomme skal anses for passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-12-2023
Journalnr: 21/0042521
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2015 og 2016. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende 2015 og pålægger Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelsen for 2016.
Afsagt: 07-12-2023
Journalnr: 23/0042615
Kontorleje
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgift til kontorleje. Landsskatteretten godkender fradrag delvist.
Afsagt: 21-12-2023
Journalnr: 23/0050245
Ligningslovens § 8 B
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at de af selskabet afholdte udgifter ikke kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 B. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 21-12-2023
Journalnr: 19/0095359
Lån over mellemregningskonti
Klagen skyldes, at Lån over mellemregningskontiene med to ApS er anset for udbytte. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 06-12-2023
Journalnr: 22/0015064
Maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-12-2023
Journalnr: 23/0045331
Overskud af virksomhed
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten forhøjer overskuddet yderligere, idet Landsskatteretten i sideordnet sag har godkendt, at omsætning ved bortforpagtning er momsfri.
Afsagt: 20-12-2023
Journalnr: 23/0014869
Privat brug af brændstof
Klagen skyldes, at køb af brændstof ikke er anset for fradragsberettiget men i stedet for anset som yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-12-2023
Journalnr: 18/0006369
Rette indkomstmodtager
Klagen vedrører om klager er rette indkomstmodtager af det omhandlede beløb - og dermed skal beskattes heraf, skat af kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen, dog nedsættes den skattepligtige indkomst delvist.
Afsagt: 14-12-2023
Journalnr: 21/0015859
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark og med skattemæssigt hjemsted i Danmark, hvorved klageren ikke kan anvende reglerne for grænsegængere og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. For de samme indkomstår har Skattestyrelsen ikke godkendt befordringsfradrag mellem Danmark og Polen. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattemæssigt hjemsted, idet klageren anses for at være hjemmehørende i Polen. Klageren kan herefter anvende reglerne for grænsegængere og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende befordringsfradrag.
Afsagt: 19-12-2023
Journalnr: 21/0064538
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud. Landsskatteretten forhøjer overskuddet yderligere (til over en tre-dobling).
Afsagt: 20-12-2023
Journalnr: 18/0017164
Tab på fordring i helejet datterselskab
Sagen angår, om selskabet kan fratrække tab på fordring på selskabets helejede franske datterselskab samt ikke godkendt fradrag for rentefordring. Landsskatteretten stadfæster nægtelsen af fradrag for tab og godkender fradrag for rentefordring.
Afsagt: 18-12-2023
Journalnr: 20/0019535
Udbytte og indskud
Klagen vedrører beskatning af udbytte fra selskab og kontant indskud i samme. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-12-2023
Journalnr: 22/0102091
Værdi af ejendom
Klagen vedrører ansættelse af handelsværdi ved overdragelse af ejendom til datter. Afgørelsen bortfalder som følge af forældelse.
Afsagt: 21-12-2023
Bekendtgørelse om offentlige myndigheder og institutioners pligt til at meddele oplysninger til Skatteforvaltningen til brug for vurderingsarbejdet, BEK nr 79 af 25/01/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Bilag 119 | Henvendelse af 12/1-24 fra Andelsboligforeningen Egeskovparken om ejendomsvurdering |
Bilag 121 |
Spm. 159 |
Spm. 196 |
Spm. 197 |
Spm. 198 |
Spm. 199 |
Spm. 202 |
Spm. 245 |
Spm. 246 |
Spm. 247 |
Spm. 248 |
Spm. 249 |
Spm. 250 |
Spm. 251 |
Spm. 252 |
Spm. 253 |
Spm. 254 |
Spm. 256 |
Spm. 257 |
Spm. 258 |
Spm. 259 |
Spm. 260 |
Spm. 261 |
Spm. 262 |
Spm. 263 |
Spm. 264 |
Spm. 265 |
Spm. 266 |
Spm. 267 |
Spm. 268 |
Spm. 272 |
Spm. 273 |