|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2025, uge 04
Kære læser !
Hermed den sidste uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Skat ved arbejde i Norge
Skat ved arbejde i Grønland - selskaber
Skat ved arbejde i Grønland - personer
Skat og moms vedr. erhvervsejendomme
Personlig virksomhed eller selskab
Etableringskonto og iværksætteropsparing
Sådan skal du betale skat, når du arbejder i Danmark og bor på hotel
Accenture-dommen
Lovforslag om forbedrede muligheder for generationsskifte fremsat
Betal acontoskatten senest den 1. februar 2025
Lovforslag om forbedrede vilkår for generationsskifte er nu fremsat
Ændringer i skatte- og handelspolitik
3. rate af acontoskat indbetales senest den 1. februar 2025
Lovforslag om hensigtsmæssig beskatning af kryptoaktiver udskudt
Skattefrie godtgørelser til ulønnede frivillige i foreninger - 2025
Husk justering af grundlag for beskatning af fri firmabil og fri telefon for 2025
Bindende svar
Aftale om levering af strøm - finansiel kontrakt og lagerbeskatning
Opførselse og drift af stort anlægsprojekt
Heltidsulykkesforsikring - arbejdsgiverbetalt - personalegode
Afgørelser
Pilot - Lempelse - Fradrag for bidrag til social sikring - Italien og Tyskland
Afslag på anmodning om genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2012
Domme
Skattepligtigt tilskud - Panama Papers
Panama Papers - skattepligtigt tilskud - maskeret udbytte - forældelse
Udenlandsk trust - ikke selvstændigt skattesubjekt - trustens midler ikke effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifters formue
Fraflytningsbeskatning - optionsaftale - opsparet overskud - grov uagtsomhed - reaktionsfrist
Afvisning af ankesag på grund af manglende indlevering af ekstrakt
Fuld skattepligt - tilflytning - berettigede forventninger - ekstraordinær genoptagelse
Erhvervsmæssig virksomhed - Udlejning af hestebokse - Fast ejendom - Fradrag for underskud
Nye straffesager
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BDODe fleste ved godt, at der skal betales skat til Norge, når der arbejdes for en norsk arbejdsgiver. Til gengæld er det ikke mange, som er opmærksomme på, at den norske løn også skal selvangives i Danmark, hvis boligen i Danmark beholdes under opholdet i Norge. |
BDOSkat ved arbejde i Grønland - selskaber Selskaber, som udfører arbejde i Grønland, bliver som udgangspunkt skattepligtige til Grønland. Derudover kan selskabet vælge at lade indkomsten beskatte i Danmark. Under alle omstændigheder er det vigtigt at være opmærksom på og overholde de grønlandske regler. |
BDOSkat ved arbejde i Grønland - personer Hvis du tager arbejde i udlandet som fx Grønland, er det vigtigt at væreopmærksom på de lokale skatteregler. Dels for at undgå en stor efterskat, menogså for at undgå risici for bøder. |
BDOSkat og moms vedr. erhvervsejendomme Der opstår ofte spørgsmål af moms- eller skattemæssig art i forhold til erhvervsejendomme. Det gælder såvel udlejningsejendomme som ejendomme, der anvendes i egen virksomhed. Og uanset om der er tale om enbeboelsesejendom, en forretningsejendom eller en fabrik. |
BDOPersonlig virksomhed eller selskab ”Skal jeg fortsætte med at drive min virksomhed som personlig virksomhed? Ellerskal jeg omdanne den til et selskab?”. Sådan tænker mange selvstændige. |
BDOEtableringskonto og iværksætteropsparing Det er dyrt at starte egen virksomhed. Alle, der drømmer om at få sin egen virksomhed, prøver derfor efter bedste evne at spare op. En god startkapital øger nemlig chancerne for succes. |
BeierholmSådan skal du betale skat, når du arbejder i Danmark og bor på hotel Skatterådet har lavet en vigtig præcisering af reglerne om, hvornår personer, der bor i udlandet, bliver fuldt skattepligtige til Danmark. Reglerne gælder personer, der arbejder her i landet og kun bor på hotel, og betyder, at disse personer ofte kun skal selvangive deres løn. |
EYPrincipiel dom præciserer Højesteret bevisbyrdekravet pålagt Skattemyndighederne i de tilfælde, hvor koncerninterne transaktioner reguleres ved skønsmæssig ansættelse. |
EYLovforslag om forbedrede muligheder for generationsskifte fremsat Mulighederne for generationsskifte forbedres, herunder nedsættelse af afgift, succession i udlejningsejendomme og skematisk værdiansættelse. |
PwCBetal acontoskatten senest den 1. februar 2025 Restskattetillægget for indkomståret 2024 er fastholdt på et højt niveau. Det erfastsat til 8,3 % mod 7,7 % i 2023 – en stigning på yderligere 8 % efter sidsteårs store spring i restskattetillæg. |
PwCLovforslag om forbedrede vilkår for generationsskifte er nu fremsat Regeringen har fremsat lovforslag om generationsskifte i familieejede virksomheder, med virkning fra 1. oktober 2024 og 1. januar 2025. |
PwCÆndringer i skatte- og handelspolitik Donald Trump har i sine første dage som genindsat præsident annonceret en række tiltag, herunder væsentlige ændringer i global skatte- og handelspolitik samt ønske om at melde USA ud af globalt skattesamarbejde. |
Redmark3. rate af acontoskat indbetales senest den 1. februar 2025 Hvis et selskabs beregnede skat for 2024 ikke er fuldt dækket af ordinære og frivillige acontoskattebetalinger, vil selskabet i udgangspunktet få en restskat. Udover restskatten skal der betales et ikke fradragsberettiget restskattetillæg. |
RedmarkLovforslag om hensigtsmæssig beskatning af kryptoaktiver udskudt Skatteministeren ønsker at gøre beskatningen af kryptoaktiver mere rimelig og lettere at forstå for danske investorer. Men lovforslaget er imidlertid udskudt - læs mere. |
RevisionsinstituttetSkattefrie godtgørelser til ulønnede frivillige i foreninger - 2025 Satserne for skattefrie godtgørelser til ulønnede frivillige bestyrelsesmedlemmer og frivillige medhjælpere i foreninger justeres igen med virkning fra 1. januar 2025 |
RevisionsinstituttetHusk justering af grundlag for beskatning af fri firmabil og fri telefon for 2025 Er du arbejdsgiver, skal du være særlig opmærksom på at få justeret procent- og beløbssatserne med virkning fra den. 1. januar 2025 |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenBindende svar: Aftale om levering af strøm - finansiel kontrakt og lagerbeskatning
SKM2025.38.SR
Spørger påtænkte at indgå en aftale med en vindmøllepark, om levering af strøm til en fast pris. Aftalen ville medføre, at Spørger købte alt strøm, der blev produceret, til en fast pris. Der vil kunne være overskudsstrøm, der ikke blev forbrugt af Spørger, men som blev solgt direkte fra producenten til El-markedet.
Spørger ønskede bekræftet, at aftalen ikke skulle lagerbeskattes efter kursgevinstlovens § 29, stk. 1, jf. § 33, stk. 1, men skulle behandles efter skattelovgivningens almindelige regler. Spørger gjorde gældende, at der ikke var tale om en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, da der var usikkerhed om mængden, der blev produceret, og hvis aftalen var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, så var den undtaget efter kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7, om levering og brug i virksomheden.
Skatterådet fandt, at der var tale om en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, da der var tale om en aftale, om en aftalt mængde strøm til levering til en fast pris på et fremtidigt tidspunkt. Undtagelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7, fandt ikke anvendelse, da det var en forudsætning for undtagelsen, at der skete levering til brug i virksomheden. Det fremgik af det oplyste, at der ville være en væsentlig mængde strøm, der ikke blev leveret til Spørger, men solgt direkte fra producenten til El-markedet. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte spørgsmålet.
Bindende svar: Opførselse og drift af stort anlægsprojekt
SKM2025.37.SRSpørger vandt i 20xx et udbud om at etablere et stort anlægsprojekt, der vil skulle levere strøm til et større antal danske husstande. Anlægsprojektet skal være fuldt etableret og nettilsluttet senest ultimo inden for en kort årrække, og bevillingen gives for xx år med mulighed for at blive forlænget. Med henblik på at få afklaret den skattemæssige behandling af de enkelte elementer i investeringen har Spørger anmodet om bindende svar på en række spørgsmål.
Skatterådet bekræfter, at viderefakturerede koncerninterne lønomkostninger, som er afholdt i forbindelse med budfasen, kan fradrages som lønomkostninger efter ligningslovens § 8 N, stk. 2.
Skatterådet bekræfter endvidere, at omkostninger, inklusive indekseringer og forrentning, afholdt til lovpligtige forundersøgelser kan puljes og efterfølgende fordeles forholdsmæssigt i forhold til investeringssummerne på de aktiver, som undersøgelserne vedrører, og dermed afskrives sammen med de pågældende aktiver.
Skatterådet bekræfter yderligere, at anlæggets hovedbestandele skal afskrives på en særskilt saldo for driftsmidler med lang levetid. På saldoen skal bl.a. indgå anlæg med en kapacitet på over 1 MW. Der kan årligt afskrives med op til 15 pct. Skatterådet bekræfter endvidere, at fundament samt tilhørende transport og installation heraf afskrives som en integreret del af anlæggets hovedbestanddele.
Skatterådet bekræfter desuden, at forskellige typer kabler og transformatorstationer mv. kan afskrives med op til 7 pct. årlig som infrastrukturanlæg. Endvidere bekræftes, at der kan afskrives på en bygning, der anvendes til kontrolrum, værksted, omklædningsrum og bad, ligesom det bekræftes, at p-pladser og et hegn rund om bygningen kan afskrives som accessorisk til bygningen, og at der kan afskrives på en bygning opført på lejet grund, der anvendes til lager, omklædning/bad, værksted, kontrolrum til overvågning/styring af parken og - for en mindre del af bygningen - til administration. Endelig bekræftes det, at der ikke kan afskrives på et grundareal og de dertil knyttede landinspektørudgifter.
Med hensyn til mulighederne for at afskrive IT-udgifter og softwareudgifter relateret til projektet udtaler Skatterådet, at software, der er integreret i et driftsmiddel, afskrives som driftsmidlet i øvrigt. Dette betyder fx, at software, som er integreret i en vindturbine i et anlæg, indgår som en del af anskaffelsessummen for anlægget og afskrives som denne. Kun udgifter til software, der anskaffes særskilt, kan afskrives på en saldo med op til 25 pct. årligt eller alternativt straksafskrives.
Skatterådet bekræfter, at betalingen til Energinet for tilslutning til det kollektive el-net kan afskrives fra forfaldstidspunktet med op til 20 procent årligt som en tilslutningsafgift, jf. afskrivningslovens § 43. Det gør i denne forbindelse ingen forskel, om ejeren er offentlig eller privat.
Skatterådet bekræfter, at koncerninterne lønomkostninger afholdt til administration i konstruktions- og byggefasen, kan fradrages som lønomkostninger, jf. ligningslovens § 8 N, ligesom Skatterådet bekræfter, at koncerninterne lønomkostninger afholdt til overordnet byggestyring af anlægsprojektets aktiver i konstruktions- og byggefasen, kan fradrages som lønomkostninger efter samme bestemmelse.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at eksterne omkostninger af administrativ art afholdt i konstruktions- og byggefasen, kan fradrages som almindelige driftsomkostninger. Det lægges herved til grund, at de omhandlede udgifter må anses for at vedrøre etableringen af virksomheden. Skatterådet kan heller ikke bekræfte, at eksterne omkostninger af administrativ art afholdt i konstruktions- og byggefasen, kan fordeles forholdsmæssigt i forhold til investeringssummerne på de aktiver, som bygge- og konstruktionsfasen vedrører, og dermed afskrives sammen med anlægsprojektets respektive aktiver. I begrundelsen for svaret anføres, at der i afskrivningsgrundlaget efter praksis - ud over købesummen - alene kan indgå sådanne udgifter, som kan henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve købet af de afskrivningsberettigede aktiver.
Skatterådet bekræfter, at Spørgers betaling til en offentlig myndighed på X kr. (i 20xx-priser) kan fradrages som en almindelig driftsomkostning. Som begrundelse henvises til, at der er tale om en model, der regulerer indtægten ved driften af anlægsprojektet. Når strømprisen er lav, modtager Spørger i henhold til modellen et skattepligtigt tilskud, mens Spørger betaler til staten, når strømprisen er høj. De betalinger, som Spørger skal yde, når prisen er høj, har herefter karakter af at være driftsudgifter.
Spørger er forpligtet til at afholde omkostninger til militære signalanlæg, da anlægget vil ødelægge signalbilledet. Skatterådet bekræfter, at omkostninger afholdt hertil, kan afskrives efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Bindende svar: Heltidsulykkesforsikring - arbejdsgiverbetalt - personalegode
SKM2025.33.SRSpørgeren H havde tegnet en heltidsulykkesforsikring, der dækkede H´s ansatte både i arbejdstiden og i deres fritid. H ønskede mulighed for at kunne nedsætte præmiebetalingen, uden at det fik betydning for beskatningen af medarbejderne, hvis H havde behov for det, således at den indekserede forsikringssum på fx 800.000 kr. ved død eller invaliditet, nedsattes til eksempelvis 600.000 kr., altså til et lavere beløb, dog ville forsikringssummen stadig overstige 500.000 kr.
Efter praksis var der fastsat en bagatelgrænse, der betød, at de ansatte ikke beskattedes af det personalegode, som udgjorde den del af arbejdsgiverens præmiebetaling, der gik til dækningen af den ansatte i fritiden, når ulykkesforsikringens forsikringssum på oprettelsestidspunktet ikke oversteg 500.000 kr. ved død og invaliditet. Der kunne dog bortses fra forhøjelser af dækningen udover 500.000 kr., såfremt disse var en følge af en almindelig indeksregulering.
En ny forsikringsaftale, der ændrede en allerede indgået aftale om ulykkesforsikring i nedadgående retning, bragte under de givne forudsætninger ikke et større beløb ind under den bortseelse fra beskatning, som fulgte af praksis, selvom forsikringssummen i den nye aftale om ulykkesforsikring oversteg 500.000 kr.
Skatterådet bekræftede, at i de tilfælde, hvor der blev indgået en ny aftale om en ulykkesforsikring alene med det formål, at præmiebetalingen og forsikringssummen nedsattes for en tidligere indgået aftale om ulykkesforsikring, der var omfattet af bagatelgrænsen, ville der fortsat ikke ske personalegodebeskatning af de ansatte.
Afgørelse: Pilot - Lempelse - Fradrag for bidrag til social sikring - Italien og Tyskland
SKM2025.42.LSRSagen angik beskatningen af en pilot, som havde tilknytning til både Danmark, Tyskland og Italien. Landsskatteretten fandt, at der skulle foretages en samlet helhedsvurdering af klagerens centrum for livsinteresser også i tilfælde, hvor klagerens personlige og økonomiske interesser pegede i hver sin retning i overensstemmelse med punkt 15 i OECD's kommentar til artikel 4. På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at klageren havde skattemæssigt hjemsted i Danmark, idet klageren havde centrum for sine livsinteresser i Danmark. I forhold til lempelse fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsens opgørelsesmetode for klagerens arbejdstid kunne lægges til grund ved beregningen af lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Landsskatteretten anførte herved, at der ikke fremgik en nærmere bestemt fremgangsmåde for opgørelse af, hvor arbejdet var udført i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, in fine, af dobbeltbeskatningsoverenskomsternes bestemmelser, og henset til, at klageren på trods af indsigelser til Skattestyrelsens opgørelse ikke havde fremlagt sin egen opgørelse over arbejdstid i Italien og Tyskland, var der konkret ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens opgørelsesmetode af arbejdstid udført i Italien og Tyskland.
Afgørelse: Afslag på anmodning om genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2012
SKM2025.41.LSRDet daværende SKAT havde pr. 1. oktober 2012 foretaget en omberegning af grundværdien med henvisning til, at der var tale om en nyopstået ejendom. Da der imidlertid ikke var tale om en nyopstået ejendom, fandt Landsskatteretten, at der ikke i den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, havde været hjemmel til SKATs omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2012. Landsskatteretten fandt endvidere, at SKATs uhjemlede omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2012 berettigede klageren til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, idet vurderingen var foretaget ud fra en fejlregistrering, hvorefter ejendommen var nyopført. Det var omfattet af bestemmelsens ordlyd om en vurdering foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller "lignende faktiske forhold". Af vurderingsmeddelelsen pr. 1. oktober 2012, som klageren modtog i 2013, fremgik (fejlagtigt), at omberegningen var foretaget med henvisning til, at ejendommen var nyopstået. Klagerens genoptagelsesanmodning i 2017 var derfor ikke indgivet inden for fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5.
Da klagerens genoptagelsesanmodning skulle afgøres efter skatteforvaltningslovens regler og ikke efter almindelige forvaltningsretlige principper, og da den omstændighed, at SKATs afgørelse blev truffet på grundlag af en fejlagtig registrering, ikke førte til, at afgørelsen var ugyldig, stadfæstede Landsskatteretten herefter Vurderingsstyrelsens afslag på genoptagelse af den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2012.
Dom: Skattepligtigt tilskud - Panama Papers
SKM2025.44.BRSagen angik, om et selskab registreret i Y1-land skulle beskattes af et tilskud, fordi der var overført værdipapirer og likvider til selskabets depot og konto.
Selskabet gjorde gældende, at overførslerne skete som led i et bankskifte, og at der som følge heraf blot var tale overførsel af aktiver, som selskabet i forvejen var ejer af.
Retten fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at aktiverne blev overført som led i et bankskifte, eller at selskabet ejede de overførte aktiver forud for overførslen.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Panama Papers - skattepligtigt tilskud - maskeret udbytte - forældelse
SKM2025.36.BRRetten fandt, at skatteyderne var ejer af et selskab registreret i Y12-land. Retten fandt desuden, at overførslerne af værdipapirer til selskabet udgjorde et skattepligtigt tilskud for selskabet.
Idet skatteyderne ikke havde godtgjort, at de efterfølgende overførsler og kontanthævninger fra selskabets konto blev foretaget i selskabets interesse, eller at der herved var tale om tilbagebetaling af et lån ydet af skatteyderne, skulle skatteyderne beskattes af udbytte.
Retten fandt endvidere, at skatteyderne og selskabet havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive de skattepligtige indtægter.
Endelig fandt retten, at der ikke var indtrådt forældelse for skattekravet.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Udenlandsk trust - ikke selvstændigt skattesubjekt - trustens midler ikke effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifters formue
SKM2025.34.BRByretten (tre dommere) fandt, at en udenlandsk trust ikke var et selvstændigt skattesubjekt, da trustens midler ikke var effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Retten lagde vægt på, at stifteren skulle identificeres med sin søn, hvis børn var de primært begunstigede i trusten, og at trustens protektor ikke udgjorde en fra stifteren uafhængig og uvildig ledelse som følge af protektorens tætte forretningsmæssige forbindelser til stifterens søn. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Fraflytningsbeskatning - optionsaftale - opsparet overskud - grov uagtsomhed - reaktionsfrist
SKM2025.32.BREn opfinder havde indgået en optionsaftale med sin arbejdsgiver om, at opfinderen var berettiget til at erhverve 10 % af en virksomhed, der skulle etables som et datterselskab til arbejdsgiveren. I forbindelse med opfinderens flytning fra Danmark og det heraf følgende ophør af fuld skattepligt, selvangav opfinderen ikke nogen gevinst på optionsaftalen. Opfinderen selvangav heller ikke af opsparet overskud fra sin virksomhedsordning, der omfattede opfinderens immaterielle aktiver, i forbindelse med skattepligtsophøret.
Skattemyndighederne traf efterfølgende afgørelse om, at ophøret af opfinderens fulde skattepligt efter kursgevinstlovens §§ 29 og 37 indebar, at opfinderen var skattepligtig af optionsaftalens værdi på fraflytningstidspunktet, som skønsmæssigt blev fastsat til 12 mio. kr. Endvidere traf skattemyndighederne afgørelse om, at ophøret af den fulde skattepligt tillige indebar, at det opsparede overskud i opfinderens virksomhedsordning skulle medregnes til hans personlige indkomst, jf. virksomhedsskattelovens § 15 c. Idet den ordinære ansættelsesfrist var udløbet, blev afgørelserne begrundet med, at der var grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fordi opfinderen havde handlet som minimum groft uagtsomt ved ikke at selvangive gevinst på optionsaftalen og opsparet virksomhedsoverskud.
Retten tiltrådte skattemyndighedernes afgørelser, dels med henvisning til Landsskatterettens begrundelse, dels med henvisning til en række supplerende bemærkninger i rettens begrundelse.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Afvisning af ankesag på grund af manglende indlevering af ekstrakt
SKM2025.29.ØLRLandsretten afviste ankesagen efter retsplejelovens § 386, stk. 1, fordi skatteyderen ikke inden for den fastsatte frist havde indleveret ekstrakt.
Dom: Fuld skattepligt - tilflytning - berettigede forventninger - ekstraordinær genoptagelse
SKM2025.28.ØLRSagen angik, om en skatteyders fulde skattepligt til Danmark genindtrådte i 2005. Derudover angik sagen, om skatteyderen havde en retsbeskyttet forventning om ikke at blive anset for fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2005-2010, samt om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelser var opfyldt.
Landsretten fandt på baggrund af sagens faktiske oplysninger, at skatteyderen ikke skulle anses for at have erhvervet bopæl i Danmark i perioden 2005-2010, og at skatteyderen derfor ikke var fuld skattepligtig til Danmark.
Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - Udlejning af hestebokse - Fast ejendom - Fradrag for underskud
SKM2025.26.ØLRAnkesagen angik, om skatteydernes virksomhed, der beskæftigede sig med driften af et "hestecenter", kunne anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2011-2016 med den virkning, at virksomhedens underskud var fradragsberettiget, og at skatteyderen og dennes ægtefælle kunne anvende virksomhedsordningen.
Landsretten udtalte, at et sådant fradrag forudsætter, at aktiviteterne i virksomheden må anses for at være erhvervsmæssige, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1. Videre fastslog landsretten, at det følger af de sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed, at virksomheden skal opfylde kravene om intensitet og rentabilitet.
Landsretten tiltrådte af de grunde, der var anført af byretten, at aktiviteterne i virksomheden samlet set ikke kunne betragtes som udlejning af fast ejendom, men lagde i øvrigt til grund, at virksomheden opfyldte kravet om intensitet.
I forhold til spørgsmålet om rentabilitet, havde virksomheden i indkomstårene 2011-2016 underskud allerede før skattemæssige afskrivninger, ligesom skatteyderne havde selvangivet underskud af virksomheden i alle de år, virksomheden havde eksisteret. Landsretten lagde videre til grund, at driften på intet tidspunkt blev tilpasset med henblik på at undgå underskud og sikre en passende fortjeneste. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at planerne for en stor udvidelse af ejendommens faciliteter aldrig blev gennemført. Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at der hverken på kort eller længere sigt var udsigt til, at driften ville give en rimelig fortjeneste i forhold til den investerede kapital, hvorfor landsretten tiltrådte, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig i de omhandlede indkomstår.
Landsretten fandt endvidere, at de forhold, at skatteyderne ikke selv havde beboet ejendommen, hvorfra virksomheden blev drevet, at den ene skatteyder havde de nødvendige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, at der i alle årene var ansat en forvalter, og at virksomheden blev drevet videre af nye ejere, ikke kunne føre til et andet resultat.
Byrettens frifindende dom (SKM2023.355.BR) blev derfor stadfæstet.
Nye straffesager
Straf - skattesvig - momssvig - fiktive fakturaer - revisormedvirken - sagsbehandlingstid T var som forhold 1 tiltalt for momssvig for perioden 4. kvartal 2011 til 2. halvår 2015, ved som hovedanpartshaver og direktør i et selskab at have foranlediget, at selskabet angav et for lavt momstilsvar med 710.725 kr. i moms, hvorved statskassen blev unddraget 710.725 kr. i moms. Som forhold 2 var T tiltalt for momssvig for perioderne 1. og 3. kvartal 2011, 1. til 3. kvartal 2014, og 2. halvår 2016, ved som indehaver af en enkeltmandsvirksomhed at have angivet et for lavt momstilsvar med 545.000 kr., hvorved statskassen blev unddraget 545.000 kr. i moms. Som forhold 3-8 var T tiltalt for skattesvig vedrørende indkomstårene 2011, 2014 og 2016, ved via TastSelv at have selvangivet sin skattepligtige indkomst for lavt med henholdsvis 780.000 kr., 1.200.000 kr. og 200.000 kr., og vedrørende indkomstårene 2011-2015, at have selvangivet sin aktieindkomst for lavt med henholdsvis 75.000 kr., 1.300.000 kr., 1.879.375 kr., 275.000 kr. og 175.000 kr., hvorved statskassen blev unddraget 2.744.286,30 kr. i skat i alt. Som forhold 9-12 var T tiltalt for skattesvig vedrørende indkomstårene 2012-15, ved som hovedanpartshaver og direktør i et selskab at have foranlediget, at selskabet angav selskabets skattepligtige indkomst for lavt med henholdsvis 1.835.200 kr., 440.200 kr., 240.000 kr. og 20.000 kr., hvorved statskassen blev unddraget 632.300 kr. i alt i selskabsskat. Byretten fandt det bevist, at T's revisionsselskab havde udstedt fiktive fakturaer og overført beløb direkte til T og udbetalt kontanter, samt betalt regninger for hende. Dette var sket efter aftale med T og alene med det formål, at give told- og skatteforvaltningen urigtige eller vildledende oplysninger eller at fortie oplysninger, alt med det formål at unddrage statskassen for moms, skatter og bidrag i T's selskab og personligt drevne virksomhed. Der var ikke uenighed om de rent beløbsmæssige opgørelser i anklageskriftet. Det forhold, at en del af det unddragne beløb var anvendt til at betale revisoren, der til gengæld skulle hjælpe hende med at unddrage statskassen de anførte beløb, kunne ikke føre til et andet resultat. T idømtes som tillægsstraf fængsel i 2 år med hensyn til en den 25. oktober 2019 udenretligt vedtaget bøde på 22.500 kr. og førerretsfrakendelse samt en tillægsbøde på 5.5 mio. kr. T ankede byretsdommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse. Landsretten fandt henset til den lange sagsbehandlingstid, herunder, at anklagemyndigheden ikke havde redegjort for, hvilke sagsbehandlingsskridt der blev foretaget i perioden mellem told- og skatteforvaltningens afgørelser og til indsendelse af anklageskriftet, at dommen skulle gøres delvis betinget. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom med den ændring, at de 6 måneder skulle fuldbyrdes, medens resten af fængselsstraffen blev gjort betinget. | |
Straf - ankepåstand om hjemvisning til realitetsbehandling - forældelse - fremsendelse af sigtelse - frifindelse T var tiltalt for overtrædelse af chokoladeafgiftsloven og tobaksafgiftsloven, ved som konstateret under told- og skatteforvaltningens kontrolbesøg den 7. februar 2019, som direktør og ejer på kontroltidspunktet ikke at have opbevaret relevante følgesedler eller kvitteringer på det forretningssted, hvorfra salget af 2,9 kg. chokolade- og sukkervarer samt 8,988 kg. vandpibetobak fandt sted, samt ikke at have ført forskriftsmæssigt regnskab, hvorfor det ikke var muligt for told- og skatteforvaltningen at konstatere, om der var betalt punktafgifter i henhold til chokolade- og sukkervareafgiftsloven samt tobaksafgiftsloven. T bestred at have modtaget told- og skatteforvaltningens sigtelsesbrev af 31. juli 2020 og påstod, at der var derfor indtrådt strafferetlig forældelse. Byretten henviste til, at det fulgte af straffelovens § 94, stk. 5, at forældelsesfristen afbrydes, når den pågældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen. Byretten fandt det ikke bevist, at T havde åbnet den af told- og skatteforvaltningen fremsendte sigtelse og var blevet gjort bekendt med den inden den 7. februar 2021, hvor forældelsen indtrådte. Retten bemærkede, at det forhold, at sigtelsen blev fremsendt til T's e-boks, ikke var tilstrækkeligt til, at T var blevet gjort bekendt med sigtelsen, og at forældelsesfristen i straffelovens § 93, stk. 1, nr.1, afbrydes. Strafansvaret fandtes herefter forældet og T blev frifundet. Dommen blev med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 4. oktober 2023 anket af anklagemyndigheden med påstand om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til realitetsbehandling. T påstod stadfæstelse, subsidiært hjemvisning. Landsretten fastslog, at efter retspraksis kunne fremsendelse af en sigtelse med almindeligt brev være tilstrækkeligt til at opfylde kravet i straffelovens § 94, stk. 5, for forældelsens afbrydelse. I overensstemmelse med dansk rets almindelige principper måtte det imidlertid påhvile anklagemyndigheden at godtgøre, at brevet rent faktisk var blevet afsendt og kommet frem. Told- og skatteforvaltningen havde som bevis fremsendt en mail hvoraf fremgik, at sigtelsesbrevet ikke var afsendt elektronisk, og at det derfor måtte lægges til grund, at brevet var afsendt med almindelig post, men der var ingen oplysninger om, hvorvidt brevet må antages at være kommet frem. Landsretten fandt det herefter ikke bevist, at sigtelsesbrevet var afsendt med almindelig post og kommet frem til T med den virkning, at forældelsesfristen blev afbrudt. Byrettens dom blev herefter stadfæstet. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 24/0054171
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-12-2024
Journalnr: 24/0012126
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-12-2024
Journalnr: 24/0037463
Forhøjelse af skattepligtig indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst i ApS. Forhøjelsen skyldes nedsættelse af omsætning og nægtelse af fradrag for diverse udgifter. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 05-12-2024
Journalnr: 23/0098589
Fradrag for udgifter til underleverandør
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til underleverandør. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-12-2024
Journalnr: 24/0037514
Handelsværdi af ejendom
Klagen vedrører handelsværdi af ejendommen ved overdragelse fra klagerens mor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-12-2024
Journalnr: 22/0064199
Kursgevinst, ejendomsavance og afskrivninger
Klagen vedrører ikke skattefri del af kursgevinst på pantebrev, opgørelse af gevinst og tab efter ejendomsavancebeskatningsloven samt gevinst og tab efter afskrivningsloven. LSR stadfæster fsv. angår kursgevinst på pantebrev og hjemviser herudover sagen til fornyet behandling.
Afsagt: 09-12-2024
Journalnr: 20/0067635
Lån omfattet af ligningsloven
Klagen vedrører lån der anset for omfattet af ligningslovens § 16 E - aktieindkomst og § 16 E - lønindkomst. Landsskatteretten anser hele lånet for omfattet af ligningslovens § 16 E.
Afsagt: 03-12-2024
Journalnr: 24/0023132
Maskeret udbytte
Klagen vedrører forhøjelse af aktieindkomst som følge af maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-12-2024
Journalnr: 23/0098588
Maskeret udlodning
Klagen vedrører forhøjelse af aktieindkomst som følge af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-12-2024
Journalnr: 21/0112711
Omgørelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om omgørelse af lønindberetninger for klageren for indkomstårene 2012-2016. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-12-2024
Journalnr: 23/0084350
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-12-2024
Journalnr: 24/0062960
Udgifter til underleverandører
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-12-2024
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 27-01-2025 - 25-02-2025
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 13-02-2025 indstilling i C-685/23 Corner and Border
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - kapitaltilførselsafgifter - udstedelse af obligationer - sikkerhedsaftale - stempelafgift - rækkevidde af begrebet »forbunden formalitet« - begrebet »rettigheder«
Den 20-03-2025 indstilling i C-524/23 Kommissionen mod Belgique (Directive 2016/1164 – Double imposition)
Fiskale bestemmelser
Om Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i medfør af Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion, idet det ikke har foretaget en korrekt gennemførelse af direktivets artikel 8, stk. 7.
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 123 Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetankregler m.v.).
Bilag
Bilag 1 | Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema (pdf-version) |
Almindelig del
Bilag
Bilag 121 |
Spørgsmål og svar
Spm. 111 |
Spm. 112 |
Spm. 113 |
Spm. 114 |
Spm. 117 |
Spm. 176 |
Spm. 177 |
Spm. 178 |
Spm. 182 |
Spm. 183 |