SkatteMail 2024, uge 05

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

 

Indhold

Artikler og interessante links
En sjælden dom om sort arbejde
Virksomheders fradrag for lønudgifter
Skattefradrag for udviklingsomkostninger – en oversigt
Skilsmisse for virksomhedsejere – skattereglerne kan hjælpe
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - januar 2024
Årets ultimative Bilmagasin er på gaden
Hvor meget skal du betale i skat ? - Skattesatser og beløbsgrænser 2024
Personalegoder - Hvordan beskattes personalegoder?
Forsknings- og udviklingsomkostninger
Dom om 15 %-reglen ved overdragelse af en ejerlejlighed (forældrekøb)
Forening havde ret til fradrag for lønudgifter til velgørende aktiviteter
Responsible Tax Matters: Special edition
Ikke handlet mindst groft uagtsomt

Bindende svar
Generationsskifte - pengetankreglen - Hotellejligheder
Fraflytning - beskatning af likvidationsprovenu - aktieavancebeskatningsloven
Andelshaveres ejerandele ikke omfattet af aktieavancebeskatningsloven - vedtægtsændring, skattepligt og udlodning
Overdragelse af aktier med succession - vindmøller - pengetankreglen

Afgørelser
Virksomhedsordningen
Afslag på ekstraordinær genoptagelse af ejendommens fradragsansættelse for vurderingsårene 2003, 2004 og 2005
Anfordringslån - ændring af vilkår - ingen gavebeskatning
Ejendomsværdi og ejerboligværdi pr. 1. oktober 2014
Omkostningsgodtgørelse - Godtgørelsesberettigede udgifter - Bistandsyderen har repræsenteret sit eget selskab
Tinglysningsafgift - Tinglysningsafgiftslovens § 6 a - Tilførsel af aktiver fra et interessentskab til et andet interessentskab - Afgiftsnedsættelse

Domme
Skattepligt af indsætninger - befordringsgodtgørelse - tilsidesættelse af skøn
Selskabsskattelovens § 31, stk. 1, jf. den dagældende lovs § 31 C, stk. 1 og 2 - betingelserne for sambeskatning ikke opfyldt
Ejendomsavancebeskatning - ejerskab over ejendom

Nyt fra domstol.dk

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

En sjælden dom om sort arbejde

Det har store konsekvenser, hvis der arbejdes sort i en længere årrække, og det opdages. Skattemyndighederne skal ikke på kroner kunne bevise størrelsen af den sorte løn, men kan nøjes med at sandsynliggøre denne.

BDO

Virksomheders fradrag for lønudgifter

Hurra for Højesteret. Det har landets virksomheder grund til at sige, efter at retten netop har fastslået, at virksomhederne har fradrag for udgifter til løn, uanset hvad medarbejderne laver i arbejdstiden.

BDO

Skattefradrag for udviklingsomkostninger – en oversigt

Også i 2024 kan udviklingsomkostninger fratrækkes med 108 % af de faktiske udgifter. Regeringen har en ambition om at hæve fradraget, men det bliver næppe i år, det kommer til at ske.

BDO

Skilsmisse for virksomhedsejere – skattereglerne kan hjælpe

Skattereglerne kan faktisk være en stor hjælp, når en virksomhedsejer skal skilles, men som altid er det vigtigt at planlægge tingene nøje og i øvrigt overholde formalia.

Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - januar 2024

Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser.

Dansk Revision

Årets ultimative Bilmagasin er på gaden

Få det komplette overblik over beskatning, fradrag, afgifter mm. i vores lækre bilmagasin med 45 rigt illustrerede sider om indretning, udlejning, privatbil, firmabil, virksomhedsordning, ejerafgift, leasing, papegøjeplader, dagsbeviser og meget andet.

Dansk Revision

Hvor meget skal du betale i skat ? - Skattesatser og beløbsgrænser 2024

Det er nok ingen overraskelse for dig, at vi betaler skat i Danmark, og at det danske skattesystem indeholder en hel del regler og love.

Dansk Revision

Personalegoder - Hvordan beskattes personalegoder?

Du møder dem hver dag - personalegoderne. Det kan være et sundhedstjek, et fitnessrum på arbejdspladsen, frugtordning, uddannelse, bruttotrækordninger (du kender dem måske som bruttolønsordninger), fri bil, internet i hjemmet, avis, arbejdstøj, ladestander, vacciner og gratis vareprøver…

Deloitte

Forsknings- og udviklingsomkostninger

Der er i 2024 mulighed for forhøjet fradrag på forsknings- og udviklingsomkostninger (R&D) samt udbetaling af skattekredit i relation hertil. Praksis udvikler sig dog hele tiden, og der stilles store krav til virksomhedernes dokumentation af særligt nyhedsværdien i relation til forsknings- og udviklingsprojekter

Kammeradvokaten

Dom om 15 %-reglen ved overdragelse af en ejerlejlighed (forældrekøb)

Retten i Lyngby gav Skatteministeriet medhold i, at der foreligger særlige omstændigheder, som indebærer, at en ejerlejlighed ikke kunne overdrages fra mor til søn til en værdi, som lå inden for 15 % af den seneste offentlige ejendomsvurdering.

Kammeradvokaten

Forening havde ret til fradrag for lønudgifter til velgørende aktiviteter

Højesteret fastslår, at foreningen har fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter m.v. til foreningens uddelingsaktiviteter, da lønudgifterne var afholdt i foreningens interesse i at opfylde sit formål, og da de understøttede driften af foreningens samlede virksomhed.

KPMG Acor Tax

Responsible Tax Matters: Special edition

In this special edition, we are wrapping up some of the major trends from 2023 which have followed us into 2024. We have witnessed significant decisions shaping outcomes across the globe and abbreviations that we explored in 2023 such as CBAM, CbCR, GRI, CSRD, representing impactful initiatives within the sustainability and ESG landscape. These initiatives continues their relevance in 2024. With the latest developments in mind, we are looking at how these powerful abbreviations are shaping the future of tax.

TVC Advokatfirma

Ikke handlet mindst groft uagtsomt

I en nyere domstolssag blev det fastslået, at skatteyder ikke havde handlet mindst groft uagtsomt, selvom der ikke var selvangivet korrekt.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Procedure for behandling af indbragte ankenævnsafgørelser, der ønskes forelagt for Skatterådet efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3 - udkast til styresignal

23-1298792

Styresignalet indeholder en beskrivelse af de procedurer, der gælder for ankenævnsafgørelser, som medarbejdere i Skatteforvaltningen indstiller til forelæggelse for Skatterådet grundet en åbenbart ulovlig afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, eller som medlemmer af et ankenævn ønsker forelagt for Skatterådet efter skatteforvaltningslovens § 10, stk. 4. Styresignalet indeholder endvidere en beskrivelse af den interne kompetencefordeling i relation til disse procedurer samt en afgrænsning af begrebet åbenbart ulovlig.

På baggrund af omstruktureringen i SKAT pr. 1. juli 2018 ændres betegnelsen SKAT til Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen.

På baggrund af ændringen af sekretariatsbetjeningen af ankenævnene pr. 1. januar 2014 ændres betegnelsen ankenævnssekretariat til Skatteankestyrelsen. Som en konsekvens heraf ændres også proceduren for afgørelser, som medlemmer af et ankenævn (punkt B) ønsker forelagt.

Med undtagelse af de frister, der gælder i forbindelse med underretning af klageren, som beskrevet i punkt A.3. og B.2., er fristerne i punkt A og B vejledende, idet den beskrevne procedure tilstræbes foretaget indenfor de anførte frister. En overtrædelse af fristerne i punkt A.3. og B.2. vil medføre, at sagen ikke kan forelægges for Skatterådet og må henlægges.

Styresignalet indeholder et link til Retssikkerhedschef Margrethe Nørgaards rapport af 12. oktober 2007 om "Anbefalinger om principper og procedure for indbringelse af ankenævnsafgørelser til Skatterådet i medfør af skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3."

 

Bindende svar: Fraflytning - beskatning af likvidationsprovenu - aktieavancebeskatningsloven

SKM2024.53.SR

Spørger påtænkte at fraflytte Danmark senest den xx. juni 2024. Skatterådet havde tidligere bekræftet, at Spørger ikke ville være skattepligtig af aktieavancer ved fraflytningen, idet Spørger ikke på fraflytningstidspunktet havde været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3. Spørger påtænkte efter fraflytningen af likvidere hans helejede selskab H1 ApS. Han ønskede i den forbindelse bekræftet, at han skulle beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven af likvidationsprovenuet, der udloddes fra H1 ApS i det kalenderår, hvori H1 ApS endeligt opløses. Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, bestemmer, at udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller én af betingelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a-d, er opfyldt. Udlodningen ville ikke være omfattet af de pågældende undtagelser. Udlodningen skulle derfor behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at Spørger skulle beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven af likvidationsprovenuet, der udloddes fra H1 ApS i det kalenderår, hvori H1 ApS endeligt opløses, idet Spørger efter sin fraflytning ikke længere ville være omfattet af kredsen af skattepligtige omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens kapital 2. Spørgsmål 2 bortfaldt, da spørgsmål 1 blev besvaret benægtende.

 

Bindende svar: Generationsskifte - pengetankreglen - Hotellejligheder

SKM2024.56.SR

Spørgerne ejede ligeligt H1 Holding ApS, som de påtænkte at generationsskifte. Skatterådet bekræftede, at de grunde og bygninger, der var ejet af det 100 pct. ejede datterselskab H2 ApS og fuldt ud blev anvendt til hoteldrift, kunne medtages i opgørelsen af den finansielle brøk, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, som ikke-finansielle aktiver ved overdragelse af anparterne i H1 Holding ApS.

 

Bindende svar: Andelshaveres ejerandele ikke omfattet af aktieavancebeskatningsloven - vedtægtsændring, skattepligt og udlodning

SKM2024.48.SR

Spørger ønskede bekræftet, at en vedtægtsændring ikke medførte afståelse for andelshaverne i Spørger efter aktieavancebeskatningsloven, at Spørger uændret var skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og at der ikke var skattemæssige konsekvenser for andelshavere, der ikke modtog en udlodning, og at det ikke fik skattemæssige konsekvenser for Spørger, at visse andelshavere ikke modtog en udlodning.

Skatterådet fandt, at andelshaverne i Spørger ikke var omfattet af aktieavancebeskatningsloven, da andelshaverne ikke ejede en andel i Spørger eller havde ret til en andel af Spørger ved dennes opløsning. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at vedtægtsændringen ikke medførte afståelse efter aktieavancebeskatningsloven, da andelshaverne ikke var omfattet af loven.

Skatterådet bekræftede, at Spørger uændret var omfattet af Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, da dette ikke blev ændret på ved vedtægtsændringen.

Skatterådet fandt, at andelshaverne, der ikke havde indsendt de nødvendige oplysninger for at modtage en udlodning, ikke havde erhvervet ret til en udlodning. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at der ikke ville være skattemæssige konsekvenser for andelshavere, der ikke modtog en udlodning, og for Spørger, at visse andelshavere ikke modtog en udlodning.

 

Bindende svar: Overdragelse af aktier med succession - vindmøller - pengetankreglen

SKM2024.47.SR

Spørgers anpartsselskab producerede og solgte strøm via vindmøller, der var ejet af anpartsselskabet. Det var oplyst, at anpartsselskabet stod for den fulde driftsaktivitet med vindmøllerne. Skatterådet fandt, efter en konkret vurdering, at der var tale om en aktivitet, der udgjorde en reel erhvervsaktivitet, og ikke en investering, hvoraf der alene blev oppebåret et passivt afkast af investeringen.

Skatterådet kunne derfor bekræfte, at de af Spørgers anpartsselskabs ejede vindmøller ikke skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

 

Afgørelse: Virksomhedsordningen

SKM2024.57.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hjemlede, at klagerens tilgodehavende hos H1 ApS blev taget ud af virksomhedsordningen for indkomståret 2013, idet det ikke ansås for erhvervsmæssigt. Klageren var hovedanpartshaver i H1 ApS, og tilgodehavendet var dermed opstået som en kontrolleret transaktion mellem en hovedanpartshaver og dennes selskab. Tilgodehavendet i selskabet havde fejlagtigt været placeret under virksomhedsordningen, idet tilgodehavendet, set fra virksomheden under virksomhedsordningen, ikke ansås for erhvervsmæssig begrundet. Tilgodehavendet skulle derfor hæves ud af virksomhedsordningen. Landsskatteretten fandt, at tilgodehavendet havde status som en kontrolleret transaktion, indtil mellemværendet var afviklet, og den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt derfor anvendelse i forbindelse med ansættelsen for indkomståret 2013. Retten lagde vægt på, at korrektionsadgangen omfattede alle økonomiske elementer og øvrige vilkår, herunder den retlige kvalifikation af relevans for beskatningen, jf. praksis på området. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

 

Afgørelse: Afslag på ekstraordinær genoptagelse af ejendommens fradragsansættelse for vurderingsårene 2003, 2004 og 2005

SKM2024.54.LSR

Sagen angik en klage over Skatterådets afgørelse vedrørende en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen af fradrag for forbedringer i grundværdien i henhold til den før 1. januar 2013 gældende § 33, stk. 3, i skatteforvaltningsloven. Landsskatteretten fandt på baggrund af en samlet, konkret vurdering af sagens forhold, at der ikke var grundlag for ekstraordinært at genoptage fradragsansættelsen for vurderingsårene 2003, 2004 og 2005. For så vidt angår vurderingsåret 2003, havde det fradrag, som Skatterådet i forbindelse med den ekstraordinære genoptagelse havde godkendt, først startår i 2004, hvorfor fradraget ikke kunne indsættes i vurderingsåret 2003, da de grundforbedrende arbejder ikke var udført på dette tidspunkt. For så vidt angår vurderingsårene 2004 og 2005, ville en genoptagelse og forhøjelse af fradragsansættelsen fra 0 kr. til 1.070.000 kr. ved vurderingerne i 2004 og 2005 ikke medføre en ændring i det afgiftspligtige grundlag. Dette skyldtes, at klageren var blevet beskattet på baggrund af et lavere grundlag end det, der ville fremkomme ved at genoptage og forhøje fradragsansættelsen ved vurderingerne i 2004 og 2005. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets afgørelse.

 

Afgørelse: Anfordringslån - ændring af vilkår - ingen gavebeskatning

SKM2024.52.LSR

Klagen angik et bindende svar fra Skatterådet på, hvorvidt en påtænkt ændring af et anfordringsgældsbrev i form af en allonge ville medføre, at lånet skulle anses som en gave på tidspunktet for udfærdigelsen af allongen. Skatterådet havde besvaret spørgsmålet med et "Ja, se dog indstilling og begrundelse". Landsskatteretten fandt, at der herskede en sådan usikkerhed med hensyn til det faktiske grundlag for spørgsmålet, herunder særligt allongens gyldighed i forhold til arvelovens bestemmelser om iagttagelse af testamentsbetingelserne, at det påklagede stillede spørgsmål burde have været afvist. Allongen, der indeholdt vilkår om, at lånet bortfaldt ved långivers død, var således udtryk for en disposition i form af en gave, der blev givet i långivers levende live, men som var bestemt til at blive opfyldt efter långiverens død, der var omfattet af arvelovens § 93, stk. 1, nr. 1. Det havde den konsekvens, at allongen civilretligt kun var gyldig, såfremt betingelserne om bl.a. notartestamente eller vidnetestamente var opfyldt, jf. arvelovens § 69. A havde på vegne af klagerne på retsmødet oplyst, at de ikke havde påtænkt at tilføje allongen til lånet under særlige former, men at han selv ville påføre allongen til lånet. Landsskatteretten lagde på baggrund heraf til grund, at klagerne ikke tilføjede allongen til lånet på en sådan måde, at den civilretligt ville være gyldig. Landsskatteretten fandt derfor, at Skatterådets afgørelse skulle ændres således, at spørgsmålet ikke blev realitetsbehandlet, og at svaret på spørgsmålet derfor blev ændret til "Afvist".

 

Afgørelse: Ejendomsværdi og ejerboligværdi pr. 1. oktober 2014

SKM2024.51.LSR

Klagen angik ansættelsen af ejendomsværdien pr. 1. oktober 2014. På vurderingstidspunktet ejede klagerens nu afdøde ægtefælle den omhandlede ejendom. Efterfølgende overtog klageren ejendommen, og i forbindelse med ægtefællens dødsfald sad klageren i uskiftet bo. Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til at klage over ansættelsen af ejendomsværdien pr. 1. oktober 2014. Landsskatteretten henviste herved til, at klageren hæftede for ejendomsværdiskatter, der vedrørte perioden fra klagerens ægtefælles dødsdag efter ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 3, men også perioden før, jf. ejendomsværdiskattelovens § 15, stk. 2, jf. dødsboskattelovens § 87, stk. 1 og 5, og § 88, stk. 2 og 3. Landsskatteretten fandt derfor, at klageren som følge af hæftelsen for ejendomsværdiskatter, der var afledt af den påklagede vurdering, havde en væsentlig, direkte, retlig interesse i vurderingens resultat og derfor var klageberettiget efter den tidligere gældende § 35 a, stk. 2, 2. pkt., i skatteforvaltningsloven.

 

Afgørelse: Omkostningsgodtgørelse - Godtgørelsesberettigede udgifter - Bistandsyderen har repræsenteret sit eget selskab

SKM2024.50.LSR

Sagen angik, om klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag for Landsskatteretten. Da klageren var den eneste ansatte i det selskab, der havde ydet den omhandlede bistand, lagde Landsskatteretten til grund, at det var klageren selv, som havde udført arbejdet med bistanden. Udgifterne var derfor ikke godtgørelsesberettigede i medfør af skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

 

Afgørelse: Tinglysningsafgift - Tinglysningsafgiftslovens § 6 a - Tilførsel af aktiver fra et interessentskab til et andet interessentskab - Afgiftsnedsættelse

SKM2024.49.LSR

En række kommuner ønskede at samle aktiviteterne fra to interessentskaber i ét fortsættende interessentskab. Landsskatteretten fandt under henvisning til SKM2021.110.HR, at overdragelsen af aktiverne var omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a. Der skulle således alene svares 1.750 kr. i tinglysningsafgift for tinglysning af ejerskiftet af den samlede faste ejendom.

 

Dom: Skattepligt af indsætninger - befordringsgodtgørelse - tilsidesættelse af skøn

SKM2024.63.BR

En skattepligtig gjorde gældende, at han ikke var skattepligtig af en række indsætninger på i alt ca. 2,2 mio. kr., fordi indsætningerne blandet andet havde karakter af lån, refusion af udlæg, at der var tale om en dobbeltbetaling af en faktura og fordi, at der var tale om indkomst, der vedrørte tidligere indkomstår, der nu var forældet.

Retten udtalte, at beløbene var ubeskattede, og at de var overført fra selskaber, der alle måtte anses som interesseforbundne med den skattepligtige. Retten udtalte dernæst, at det henset til størrelsen og hyppigheden af de pågældende indbetalinger påhvilede den skattepligtige at bevise, at indsætningerne ikke var udtryk for skattepligtig indkomst, og at forklaringerne herom skulle være bestyrket ved objektive kendsgerninger. Retten fandt herefter og med henvisning til Landsskatterettens begrundelse, at den skattepligtige ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at han ikke var skattepligtig af indsætningerne.

Den skattepligtige gjorde desuden gældende, at han ikke var skattepligtig af et beløb, fordi der var tale om skattefri befordringsgodtgørelse. Retten tiltrådte Landsskatterettens bemærkninger om, at bogføringsbilag vedrørende erhvervsmæssig kørsel skal indeholde modtagerens navn, adresse og CPR-nummer, kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål, angivelse af antal kørte kilometer, de anvendte satser og beregning af befordringsgodtgørelsen, og at arbejdsgiveren skal føre kontrol med, at reglerne for befordringsgodtgørelse er overholdt. Fordi den skattepligtige ikke havde fremlagt et kørselsregnskab eller bogføringsbilag, der opfyldte reglerne for befordringsgodtgørelse, fandt retten med henvisning til Landsskatterettens begrundelse, at den skattepligtige ikke havde godtgjort, at der var grundlag for at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse.

Endelig gjorde den skattepligtige gældende, at der var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skønsmæssige ansættelse af omfanget af erhvervsmæssig kørsel i den skattepligtiges bil. Retten tiltrådte, at der var grundlag for at fastsætte den erhvervsmæssige brug af bilen skønsmæssigt. Retten udtalte dernæst, at det skøn, som Landsskatteretten havde foretaget, ikke kunne anses for åbenbart urimeligt eller som hvilende på et forkert grundlag.

 

Dom: Selskabsskattelovens § 31, stk. 1, jf. den dagældende lovs § 31 C, stk. 1 og 2 - betingelserne for sambeskatning ikke opfyldt

SKM2024.59.BR

Sagen angik, om betingelserne var opfyldt for at lade to selskaber (selskab A og B) sambeskatte i indkomståret 2010 med sagsøgeren (selskab A) som moderselskab, jf. selskabsskatteloven § 31, stk. 1, og den dagældende lovs jf. § 31 C, stk. 1 og 2.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke opfyldte betingelserne for sambeskatning med selskab B, da selskaberne ikke udgjorde en koncern i indkomståret 2010. Retten lagde til grund, at sagsøgeren i realiteten ikke på noget tidspunkt ejede aktierne i selskab B, idet sagsøgeren samtidig med erhvervelsen af aktierne i selskab B frasolgte disse til selskab C som følge af en kombineret tilbagekøbsret- og pligt for selskab C til en på forhånd fastlagt kurs inden for et fastlagt kortere tidsrum.

Retten fandt endvidere, at parterne på aftaletidspunktet måtte have anset det for usandsynligt, at sagsøgeren ikke ville håndhæve tilbagekøbspligten over for selskab C. Dette skete rent faktisk også ca. 10 måneder efter aftalens indgåelse. Dermed skulle aktierne i relation til selskabsskatteloven anses for afstået samtidig med købet, hvorfor der ikke havde været tale om en koncern, og betingelserne for sambeskatning mellem sagsøgeren og selskab B havde allerede af denne grund ikke været opfyldt.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

 

Dom: Ejendomsavancebeskatning - ejerskab over ejendom

SKM2024.58.BR

Sagen angik, om sagsøger skulle beskattes af en skønsmæssigt opgjort ejendomsavance i anledning af salget af en ejendom i Y1-by, Y2-land.

Landsskatteretten havde ved sin afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse, hvorved sagsøgers kapitalindkomst i indkomståret 2011 blev forhøjet med 1.641.600 kr., idet Landsskatteretten fandt, at sagsøger i (red.fjernet.årstal1) arvede og dermed på salgstidspunktet i 2011 ejede 80 % af ejendommen, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over anskaffelsessummen ved opgørelsen af avancen.

Skatteministeriet nedlagde påstand om hjemvisning af sagen til Skattestyrelsen med henblik på et fornyet skøn over den skattepligtige ejendomsavance, og tvisten angik derfor alene, om sagsøger var ejer af den solgte ejendom.

Det var under sagen ubestridt, at sagsøger i forbindelse med salget af ejendommen havde underskrevet overdragelsesaftalen som ejer og sælger, og at sagsøger havde modtaget 80 % af provenuet ved salget.

Sagsøger gjorde under sagen gældende, at han ikke arvede og var ejer af den solgte ejendom, og at han dermed ikke havde modtaget en skattepligtig ejendomsavance. Sagsøger gjorde nærmere gældende, at provenuet fra ejendommen udgjorde en skatte- og afgiftsfri arv fra udlandet, og henviste i den forbindelse til en række dokumenter på (red.fjernet.sprog), herunder et testamente fra den tidligere ejer af ejendommen.

Retten fandt, at sagsøger havde godtgjort, at han ikke havde ejet ejendommen, hvorfor han ikke skulle svare ejendomsavanceskat som følge af salget heraf.

Retten lagde ved sin bevisvurdering vægt på oversættelserne til en række af dokumenterne på (red.fjernet.sprog), herunder testamentet, samt på de afgivne forklaringer fra bl.a. sagsøger om, hvorfor sagsøger fremgik som ejer og sælger på overdragelsesaftalen.

 

Nyt fra Domsdatabasen

Østre Landsret
Sag om betaling af kildeskat i Danmark af renter betalt af et dansk datterselskab til et svensk selskab og af dette via et svensk holdingselskab til et moderselskab på Cayman Island

 

Nye straffesager

SKM2024.62.BR

Straf - tobaksafgift - told - skattekontrollov - prøvesag ændret sanktionspraksis punktafgifter - tobaksafgift - bagatelgrænsen - tilståelse

T var tiltalt for som forhold 1 at have været i besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse (ca. 200 gram (red.euforiserende-stoffer.nr.1.fjernet) og ca. 12 gram (red.euforiserende-stoffer.nr.2.fjernet) ). Som forhold 2 var T tiltalt for med forsæt til at unddrage statskassen tobaksafgift, at have været i besiddelse af 35.100 kopicigaretter, som ikke var forsynet med stempelmærker og derfor ikke var blevet afgiftsberigtiget efter lovgivningen, hvorved T fortiede oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved det offentlige blev unddraget 61.965 kr. i tobaksafgift. Som forhold 3 var T tiltalt for med forsæt til at unddrage statskassen told, at have købt og opbevaret 35.100 kopicigaretter, uagtet at T vidste at de var indsmuglede, hvorved statskassen blev unddraget 6.267 kr. i told. Som forhold 4-5 var T for indkomstårene 2017 og 2018, tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen, at meddele told-og skatteforvaltningen, at lønindkomsten fra T's selskab på henholdsvis 147.700 kr. og 203.660 kr. ikke var medtaget på skatteansættelsen, hvorved det offentlige blev unddraget henholdsvis 54.626 kr. i skat og ikke under 70.000 kr. i skat. Som forhold 6 var T for indkomståret 2019 tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet vildledende eller urigtige oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet han angav oplysninger til brug for skatteansættelsen uden samtidig at oplyse om lønindkomst på 237.856 kr. fra T's selskaber, hvorved det offentlige blev unddraget 99.931 kr. i skat. T tilstod. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Tilståelsen fandtes støttet af de oplysninger, der i øvrigt forelå. T idømtes 60 dages betinget fængsel samt en tillægsbøde på 286.000 kr. samt konfiskation. Henset til forholdenes alder fandtes et vilkår om samfundstjeneste ikke fornødent.

SKM2024.61.BR

Straf - tobaksafgift - prøvesag ændret sanktionspraksis punktafgifter

T var tiltalt for som forhold 1 med forsæt til unddragelse af betaling af tobaksafgifter af særlig grov karakter i perioden mellem den 30. marts 2020 og 19. maj 2020, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere medgerningsmænd gennem korrespondance på en krypteret chatside ved brug af et profilnavn, at have erhvervet, overdraget og deltaget i videresalg af ikke under 3.290.000 cigaretter, der ikke var afgiftsberigtigede og fremstillet efter behørig autorisation hos myndighederne, alt hvorved T i forening med de øvrige medgerningsmænd undlod at opgøre og betale tobaksafgift, hvorved statskassen blev unddraget i alt ikke under 5.808.166 kr. i tobaksafgifter. Som forhold 2 var T tiltalt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved den 6. januar 2023 at have været i besiddelse af 200 g hash med henblik på delvis videreoverdragelse. T tilstod. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Tilståelsen fandtes støttet af de oplysninger, der i øvrigt forelå. T idømtes fængsel i 1 år og 9 måneder, en tillægsbøde på 5.800.000 kr., svarende til 1 x unddragelsen samt konfiskation.

SKM2024.60.BR

Straf - tobaksafgift - prøvesag ændret sanktionspraksis punktafgifter - tilståelse

T var tiltalt for svig af særlig grov karakter med tobaksafgift, ved i tiden frem til den 8. oktober 2021 på sin bopæl, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift og for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have modtaget, besiddet og overdraget mindst 4.115.000 stk. ikke-afgiftsberigtigede cigaretter med henblik på videresalg til tredjemand her i landet, alt hvorved det offentlige blev unddraget mindst 7.254.333,50 kr. i afgift. T tilstod. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Tilståelsen fandtes støttet af de oplysninger, der i øvrigt forelå. Ved straffastsættelsen lagde byretten vægt på, at T havde haft en forholdsvis mindre rolle i det helt organiserede netværk af produktion og videredistribution af ulovlige og ikke-afgiftsberigtigede cigaretter, men at T's rolle samtidig havde været nødvendig som et led i distributionskæden, og han havde selv haft et økonomisk motiv i form af videresalg af nogle af cigaretterne. Desuden tillagdes det store beløb, som disse mange cigaretter udgjorde i afgift, vægt, samt at T var ustraffet og hans gode personlige forhold. Endvidere blev det tillagt en vis mindre vægt, at der var gået godt to år, siden kriminaliteten blev afdækket, til der blev afsagt dom, og at dette ikke skyldtes T's forhold. T idømtes 1 år og 6 måneders fængsel, heraf 1 år og 3 måneder betinget med vilkår om samfundstjeneste i 200 timer, konfiskation samt en tillægsbøde på 7.250.000 kr., der efter den nyeste praksis blev fastsat til et beløb svarende til den unddragne afgift. Henset til de kriminalpræventive og pønale hensyn bag en tillægsbøde ved afgiftsunddragelse fandt retten ikke grundlag for at nedsætte tillægsbøden.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 21/0096106
Aktieavance
Klagen vedrører beskatning af aktieavance. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-01-2024

Journalnr: 19/0074628
Arbejdsværelse i hjemmet
Klagen vedrører nedsat fradrag for arbejdsværelse i hjemmet og nedsat nedslag i ejendomsværdiskatten. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 02-01-2024

Journalnr: 22/0104545
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 06-12-2023

Journalnr: 22/0002227
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 06-12-2023

Journalnr: 17/0942072
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-01-2024

Journalnr: 22/0103124
Fradrag - underleverandører
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-01-2024

Journalnr: 20/0053206
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse og ændring af skatteansættelsen. Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage ansættelsen.
Afsagt: 04-01-2024

Journalnr: 19/0109277
Grundlag for ejendomsværdiskat
Klagen vedrører fastsættelse af grundlag for ejendomsværdiskat af ejendom i Frankrig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-12-2023

Journalnr: 21/0063193
Lån i selskab - dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ikke ændret selskabets skattepligtige indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-12-2023

Journalnr: 23/0023383
Rente - gæld til K/S
Klagen vedrører nægtet fradrag for rente af gæld til K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-12-2023

Journalnr: 16/1410238
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter ansættelsen delvist.
Afsagt: 04-01-2024

Journalnr: 21/0097388
Skønsmæssige ansættelser
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af personlig indkomst og af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-01-2024

 

Lovtidende

Lov om ændring af ligningsloven og registreringsafgiftsloven (Forhøjelse af servicefradraget, forhøjelse af befordringsfradraget i yderkommuner og på visse småøer og forhøjelse af bundfradraget for nulemissionskøretøjer), LOV nr 109 af 31/01/2024. Udstedt af Skatteministeriet

Lov om ændring af personskatteloven (Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger), LOV nr 108 af 31/01/2024. Udstedt af Skatteministeriet

Lov om ændring af ligningsloven (Ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger), LOV nr 107 af 31/01/2024. Udstedt af Skatteministeriet

Høringsportalen

Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat)
Oprettelsesdato: 02-02-2024
Høringsfrist: 01-03-2024

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 100 Forslag til lov om ændring af lov om spil. (Styrket indsats mod matchfixing, forbedrede sanktionsmuligheder, hjemmel til øget databehandling, ændrede gebyrer for spilleautomater og diverse justeringer af spilområdet).

Bilag

Bilag 1

Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 2

Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 212 om, hvor mange penge Spillemyndigheden bruger på kontrol af landbaserede gevinstgivende spilleautomater

Almindelig del

Bilag

Bilag 126

Statusorientering på ejendomsomådet for november og december 2023

Bilag 129

Præsentation fra gennemgang af forslag til direktiv om indkomstbeskatning (BEFIT) v/EU-konsulenten den 31/1-24

Bilag 130

Opdateret grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om transfer pricing fremsat af Europa-Kommissionen den 12. september 2023

Bilag 131

Revideret grund- og nærhedsnotat af 4/12-23 om forslag til Rådets direktiv om indførelse af et hovedkontorbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder fremsat af Europa-Kommissionen den 12. september 2023

Bilag 132

Henvendelse af 27/1-24 fra Jens Christiansen, Hillerød, om borgernes retsstilling i skattesager

Bilag 133

Ungespilpanelets anbefalinger, februar 2024

Bilag 137

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat)

Spørgsmål og svar

Spm. 16

Arbejdsmarkedspensioner og andre private pensionsordninger er skattebegunstiget bl.a. på grund af den lave beskatning af kapitalafkast sammenlignet med den normale beskatning af afkast, men også på grund af den lavere skat ved udbetaling sammenlignet med skattebesparelsen ved indsætningen på pensionsordningen. Vil ministeren med repræsentative eksempler oplyse værdien af disse begunstigelser samt oplyse værdien af den lave skat på kapitalindkomst gennem de seneste 20 år opgjort i nutidsværdi og fordelt på størrelsen af pensionsformuer?  Svar  

Spm. 146

Vil ministeren beregne provenukonsekvenser ved at gøre lønnet praktik og skole skattefri, f.eks. på pædagog- og tømreruddannelsen, med undtagelse af voksenlærlinge? Svaret bedes opgjort efter tilbageløb og adfærd.  Svar  

Spm. 201

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. januar 2024 fra Jens-Chr. Schmidt om Vurderingsstyrelsen tolker loven korrekt i forbindelse med de nye grundvurderinger og korrespondance herom, jf. SAU alm. del - bilag 96.  Svar  

Spm. 203

Vil ministeren redegøre for, hvorfor man i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 230 (folketingsåret 2022-23, 2. samling) omtaler SIFA TV Bingo som en spilvirksomhed og ikke en forening, når nettooverskud går til lokale idrætsforeninger i Aalborg, altså almennyttige formål?  Svar  

Spm. 204

Vil ministeren redegøre for, om SIFA TV Bingo kan blive omfattet af en af de kommende modeller for almene lotterier (banko), hvis foreningen adskiller TV- og onlinedelen, så TV-delen – som blandt andet henvender sig til ældre og udsatte medborgere, der ikke fysisk har mulighed for at besøge det lokale bingo/bankoforeninger – bliver beskattet på lige fod med sammenlignelige almene lotterier, når eneste væsentlige forskel er, at det foregår i fjernsynet og ikke fysisk?  Svar  

Spm. 205

Vil ministeren redegøre for, om personer med forfalden misligholdt gæld til SU, SU-lån og boligstøtte fortsat kan modtage yderligere SU, SU-lån og boligstøtte til trods for deres misligholdte aftale om tilbagebetaling af selvsamme ydelser, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for, hvor mange personer med misligholdt gæld til disse typer der aktuelt modtager ydelserne samt kommentere på, om ministeren finder det rimeligt, at skatteyderne skal lastes yderligere til dårlige betalere?  Svar  

Spm. 206

Kan ministeren bekræfte, at en dansk statsborger, der bor i udlandet og er skattepligtig der, skal betale skat i Danmark fra første dag, vedkommende besøger Danmark selv i arbejdsmæssig sammenhæng, hvis vedkommende arbejder for en dansk virksomhed modsat en udenlandsk virksomhed? I bekræftende fald mener ministeren så, at dette er hensigtsmæssigt for den danske medarbejder og den danske virksomhed, når disse medarbejdere undgår arbejdsrelaterede konferencer, møder mv. i Danmark eller sågar en forlænget weekend, da det er for kompliceret at rapportere skat i to lande? Mener ministeren i bekræftende fald, at der bør være en minimumsgrænse på eksempelvis 30 eller 45 dage årligt for det antal dage, man kan arbejde i Danmark for en dansk virksomhed uden at udløse skattepligt, når man egentlig er fuld skattepligtig i udlandet og bor der?  Svar  

Spm. 207

Kan ministeren i forlængelse af sin besvarelse af SAU alm. del – spørgsmål 163 nærmere belyse, hvordan de i svaret nævnte ca. 1.000 vurderingspligtige, udlejede grunde er vurderet efter den gamle vurderingslov og den nye ejendomsvurderingslov, herunder ved oversendelse af oversigter, notater eller lignende, der kan belyse, hvordan de konkrete grunde er vurderet, herunder om de er vurderet ensartet?  Svar  

Spm. 208

Skal svaret på SAU alm. del – spørgsmål 160 forstås sådan, at det ikke i noget tilfælde gør en forskel for grundvurderingen, om en grund er udlejet uopsigeligt i 75 år eller ej? Hvis dette er tilfældet, vil ministeren da redegøre for, om han finder dette rimeligt?  Svar  

Spm. 212

Vil ministeren oplyse, hvor mange penge Spillemyndigheden bruger på kontrol af landbaserede gevinstgivende spilleautomater?  Svar  

Spm. 215

Vil ministeren skønne over provenukonsekvenserne ved et ekstra personfradrag på 2.500 kr. pr. måned pr. barn til hver forælder i familier, hvor der fødes tre eller flere børn? Fradraget skal kun omfatte personer med dansk indfødsret og kan kun benyttes ved arbejdsindtægter. Herudover skal fradraget kun være gældende ved ikke-myndige, hjemmeboende børn, således at fradraget mindskes med 2.500 kr. for hvert myndige/ikke-hjemmeboende barn. En familie med to forældre og 4 ikke-myndige, hjemmeboende børn, vil således kunne opnå i alt 20.000 kr. (10.000 kr. pr. forælder) i ekstra fradrag pr. måned. Ved skilsmisse m.v. skal fradraget fortsat kunne tages af begge juridiske forældre. Svaret bedes opgjort som tilbageløb og adfærd.  Svar  

Spm. 216

Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder der efter ministerens opfattelse er for at indføre skatteincitamenter, der kan bidrage til gøre det mere attraktivt for danske børnefamilier at få flere børn, f.eks. efter ungarnsk forbillede?  Svar  

Spm. 278

Vil ministeren oplyse, om en dansk kontoførende investeringsforening med danske investorer, som beskattes af investeringsforeningens indkomst efter investeringsforeningsbeskatningsloven (dvs. beskatning efter transparensprincippet) er omfattet af den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig, således at investorerne er berettigede til overenskomstens fordele, jf. overenskomstens artikel 1, stk. 2 (omfattede transparente enheder), og hvis investorerne ikke er, om overenskomsten i øvrigt berettiger foreningen eller investorerne til overenskomstens fordele, når foreningen ikke udelukkende eller næsten udelukkende investerer på vegne af danske pensionsinstitutter?  Svar  

Spm. 279

Vil ministeren redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter tilbageløb og adfærd) af at indføre et nyt skattetrin for aktie- og kapitalindkomst, så de første hhv. 1.000, 2.000, 3.000, 4.000 eller 5.000 kr. årligt beskattes med hhv. 0, 5, 10 eller 17 procent samt hvor mange danskere, der vil blive berørt af dette?  Svar  

Spm. 280

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. januar 2024 fra Foreningen BoligRet om foretræde vedrørende vurdering af ejendomme og beskatning ved salg, jf. SAU alm. del - bilag 118.  Svar  

Spm. 283

Kan ministeren garantere, at omfattede danske koncerner af den fælles selskabsskatteramme i EU, direkte som indirekte, ikke pålægges en højere samlet selskabsskat?  Svar  

Spm. 284

Vil ministeren redegøre for projekterede administrationsudgifter til Skatteforvaltningen, hvis Danmark tiltræder et direktiv om fælles selskabsskatteramme i EU?  Svar  

Spm. 285

Er ministeren enig med EU-Kommissionen i, at EU skal føre skattepolitik for Danmark?  Svar  

Spm. 286

Vil ministeren redegøre for provenuændringer i selskabsskattegrundlaget, hvis Danmark tiltræder et direktiv om fælles selskabsskatteramme i EU?  Svar  

Spm. 287

Vil ministeren redegøre for de ca. 75 danske koncerner, der vil være omfattet af BEFIT-rammen?  Svar  

Spm. 288

BEFIT-direktivet anslås at have negative provenukonsekvenser for det danske selskabsskattegrundlag. Anerkender ministeren, at direktivet er i modstrid til danske økonomiske interesser?  Svar  

Spm. 289

Vil ministeren redegøre for, hvordan de øgede administrationsudgifter til Skatteforvaltningen skal finansieres som følge af BEFIT-direktivet?  Svar  

Spm. 290

Vil ministeren oplyse, hvad det konkret indebærer som BEFIT-medlem at skulle indgive et ’nationalt oplysningsskema’  Svar  

Spm. 291

Vil ministeren redegøre for potentielle konsekvenser af BEFIT-direktivet for den danske beskæftigelse?  Svar  

Spm. 292

Vil ministeren redegøre for, hvorfor et dansk selskab, der opererer fra Danmark, skal betale selskabsskat i et andet land?  Svar  

Spm. 293

Vil ministeren redegøre for sine overvejelser om at gennemføre lovgivning, der ”ikke står mål med de merudgifter og negative konsekvenser som forslaget medfører for Skatteforvaltningen”?  Svar  

Spm. 294

Er ministeren bekymret for, at BEFIT-direktivet skaber mulighed for skattespekulation i forbindelse med omfordelingsmekanismen?  Svar  

Spm. 295

Kan ministeren oplyse forældres nettobidrag i Danmark relativt til personer uden børn, hvis metoden fra ”Taxing reproduction: the full transfer cost of rearing children in Europe“ (P. Vanhuysse, M. Medgyesi og R. Gál, www.royalsocietypublishing.org) bruges til at estimere bidraget?  Svar  

Spm. 296

Vil ministeren oversende kopi af Vurderingsstyrelsens redegørelser til Folketingets Ombudsmand om foreløbige ejendomsvurderinger af henholdsvis 13. oktober 2023 og 17. januar 2024?  Svar  

Spm. 297

Hvor mange boligejere har fået afslag på at få ændret deres foreløbige ejendomsvurdering for 2022 i forbindelse med en salgs- eller købssituation?  Svar  

Spm. 298

Ifølge Vurderingsstyrelsen kan man som boligejer kun få ændret sin foreløbige ejendomsvurdering for 2022 i forbindelse med en salgssituation, hvis der er grundlag for at ændre ejendomsvurderingen med mindst 20 procent. Hvor mange procent har der været grundlag for at ændre de enkelte foreløbige ejendomsvurderinger for 2022 i de tilfælde, hvor Vurderingsstyrelsen har givet afslag på at ændre vurderingerne i forbindelse med en salgs- eller købssituation?  Svar  

Spm. 299

Vil ministeren gøre rede for, hvordan erhvervsdrivende er beskyttet mod meget høje stigninger i grundskyld og dækningsafgift i 2024?  Svar  

Spm. 300

Vil ministeren gøre rede for, hvilke handlemuligheder erhvervsdrivende aktuelt har i forhold til deres opkrævning af ejendomsvurdering, herunder muligheden for at få reduceret deres dækningsafgift eller grundskyld eller få sat disse i bero, samt hvilke risici de forskellige handlemuligheder er forbundet med for virksomhederne?  Svar  

Spm. 301

Vil ministeren gøre rede for, hvilke klagemuligheder virksomhederne har på nuværende tidspunkt og fremadrettet, hvis de ønsker at klage over deres ejendomsvurderinger?  Svar  

Spm. 302

Vil ministeren be- eller afkræfte, at nogle virksomheder risikerer at betale en dækningsafgift i 2024, der er mange gange højere end dækningsafgiften i 2023?  Svar  

Spm. 303

Vil ministeren be- eller afkræfte, at de foreløbige ejendomsvurderinger for erhverv kom så sent, at dækningsafgiftspromillen i mange kommuner er sat for højt i 2024 og i bekræftende fald, om og hvornår erhvervsdrivende kan forvente at få udbetalt det for meget indbetalte beløb samt om der vil påløbe rente på beløbet?  Svar  

Spm. 304

Vil ministeren gøre rede for, hvor meget der for hver kommune forventes opkrævet i dækningsafgift og grundskyld fra erhvervsdrivende i henholdsvis 2023, 2024 og 2025? Dvs. det samlede beløb, hver kommune forventer at opkræve, fordelt på grundskyld og dækningsafgift.  Svar  

Spm. 305

Vil ministeren gøre rede for dækningsafgift og grundskyldspromille for samtlige kommuner i 2023, 2024 og hvad den forventes at være i 2025?  Svar  

Spm. 306

Vil ministeren gøre rede for udviklingen i den skattepligtige grundværdi af erhvervsejendomme i de foreløbige 2023-vurderinger sammenlignet med de hidtidige vurderinger? Der bedes for hver kommune oplyst den skattepligtige grundværdi pr. m2 for erhvervsejendomme i de gamle og nye vurderinger, den samlede skattepligtige grundværdi, jf. de gamle og nye vurderinger for erhvervsejendomme i kommunen, samt antal erhvervsejendomme pr. kommune og den gennemsnitlige størrelse i m2 for erhvervsejendomme i kommunen.  Svar  

Spm. 307

Vil ministeren gøre rede for, hvor mange og hvor stor andel af erhvervsejendommene i hver kommune, hvor 2023-vurderingen af den skattepligtige værdi er mere end 10 gange højere end den hidtidige vurdering?  Svar  

Spm. 308

Hvis en erhvervsdrivende betaler henholdsvis for lidt eller for meget i dækningsafgift eller grundskyld i 2024, hvilken rente vil i så fald påløbe?  Svar  

Spm. 309

Vil ministeren kommentere den fortrolige henvendelse af 28. januar 2024, jf. SAU alm. del – bilag 134, og herunder belyse, hvordan den konkrete lønindeholdelsesordning er sammensat og hvilke leveomkostninger, det giver mulighed for? Endvidere bedes oplyst, om den beskrevne lønindeholdelsesordning og konsekvenserne for borgeren giver anledning til ændringer af reglerne? I det omfang en del af ministerens besvarelse er fortrolig, bedes denne del oversendt særskilt.  Svar  

Spm. 310

Kan ministeren bekræfte, at der er forskel i den måde, man beregner rådighedsbeløbet på ved henholdsvis gældssanering og gældsinddrivelse (lønindeholdelse) og i givet fald redegøre for, hvorfor der skal være forskel og om forskellen er rimelig?  Svar  

Spm. 311

Vil ministeren kommentere den fortrolige henvendelse af 30. januar 2024, jf. SAU alm. del – bilag 135, og herunder redegøre for, hvorfor man vælger at inddrive på den i henvendelsen beskrevne måde, og hvordan der tages hensyn til helbred? I det omfang en del af ministerens besvarelse er fortrolig, bedes denne del oversendt særskilt.  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 484

Om eftergivelse af gælden til rocker- og bandemedlemmerne kan tilbagekaldes.