![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Skat ved skilsmisse
Skat og forældrelejligheder
Ophørspension
Køb af unoterede aktier for pensionsmidler
Kunst med skattefordele
30 % ordningen - en pensionsordning for selvstændige
Firmareceptioner
Skat og moms vedr. erhvervsejendomme
Højesteret har afsagt to domme om forskerskatteordningen (10 års-betingelsen)
Højesteret strammer praksis for anvendelse af den fordelagtige forskerskatteordning
Bindende svar
Ikke begrænset skattepligt af udbytte fra dansk datterselskab
Nystiftet fond - almennyttig - fradrag for påtænkte uddelinger til fonden
Domme
Seniornedslag - Opgørelse af beskæftigelsesgrad - Kompetencefordeling
Gaveafgift - 15-%-reglen - forældrekøb
Indsætninger på bankkonti og rette skattesubjekt
Fri bil - skærpet formodning - rådighed - fraskrivelseserklæringer
Aktieavance - andelsbolig - bevis for anskaffelses- og afståelsessum
Ligningslovens § 16 A - skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2. Maskeret udlodning - den forlængede ligningsfrist og ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser - reaktionsfrist
Fri bil - splitleasing (deleleasing) - fri bolig
Indsætninger på konto - ekstraordinær genoptagelse
Nyt fra domstol.dk
Nye straffesager
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra EU
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOSom personer er vi selvstændigt skattepligtige, og hver især beskattes vi af vores indkomst og formue. Alligevel er der særregler for gifte personer, ligesom der gælder særlige regler, når et ægteskab opløses ved separation eller skilsmisse. |
BDOHvert år omkring studiestart er der mangel på boliger til unge studerende. Her beskrives hvilke skattemæssige regler, der gælder, når forældre køber en lejlighed. |
BDOEn ophørspension er en særlig pensionsordning for virksomhedsejere. Såvel selvstændige som hovedaktionærer. |
BDOKøb af unoterede aktier for pensionsmidler Private pensionsopsparere er ikke tvunget til kun at investere deres pensionsopsparing i børsnoterede aktier. De har under visse betingelser også mulighed for at købe unoterede aktier for deres pensionsmidler. Dette er især interessant for direktører og ledende medarbejdere, som tilbydes mindre ejerandele i den virksomhed, hvori de er ansat. |
BDOVirksomheder, der køber kunst, kan normalt ikke fratrække udgifterne hertil i deres skatteregnskab. Det skyldes, at værdien af et kunstværk normalt ikke forringes. |
BDO30 % ordningen - en pensionsordning for selvstændige Mange selvstændige sparer op i deres virksomhed. Det sker ved, at de hæver mindre end de tjener og derved lader en del af overskuddet forblive indestående i virksomheden. |
BDOÅbent Hus-arrangementer er nok den mest udbredte metode, når en virksomhed ønsker at gøre reklame for sig selv. Den skattemæssige behandling af udgifterne afhænger i første række af anledningen til arrangementet. Dernæst af indholdet af dette. |
BDOSkat og moms vedr. erhvervsejendomme Der opstår ofte spørgsmål af moms- eller skattemæssig art i forhold til erhvervsejendomme. Det gælder såvel udlejningsejendomme som ejendomme, der anvendes i egen virksomhed. Og uanset om der er tale om en beboelsesejendom, en forretningsejendom eller en fabrik. |
KammeradvokatenHøjesteret har afsagt to domme om forskerskatteordningen (10 års-betingelsen) Højesteret har fastslået, at forskerskatteordningen ikke kan anvendes, når den pågældende person ifølge de foreliggende årsopgørelser for de seneste 10 år forud for ansættelsesforholdet er skatteansat som fuldt skattepligtig. |
PwCHøjesteret strammer praksis for anvendelse af den fordelagtige forskerskatteordning Højesteret har med to domme af 2. februar 2024 skærpet praksis for anvendelse af den særlige (og skattemæssigt fordelagtige) skatteordning for forskere og... |
Koncernen påtænkte at foretage en samlet udlodning af udbytte til M1 via det danske selskab, Spørger. Nogle af Spørgers datterselskaber påtænkte at udlodde et samlet udbytte på (beløb udeladt) til Spørger, hvorefter Spørger skulle foretage en eller flere udbytte-udlodninger til M1 op til et samlet beløb på (beløb udeladt). Udlodningerne stammede fra opsparede overskud i datterselskaberne siden likvidationen af et tidligere holdingselskab i 20gg. Udbyttet skulle gøre det muligt for M1 at udvide dets aktiviteter og give koncernen mulighed for at opfylde krav i lovgivningen i land 5. Spørger oplyste, at udbyttet ville anvendes af M1 og ikke videreudloddes eller på anden måde videresendes til M1 moderselskab i Land 1 (et land udenfor EU, som Danmark ikke har DBO med). Skatterådet fandt, at der ikke forelå misbrug, og de planlagte udlodninger derfor ikke var omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 8. og 9. pkt. om videreudlodning. Skatterådet bekræftede, at M1 ikke var begrænset skattepligtig af de påtænkte udbytteudlodninger fra Spørger, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet bekræftede desuden, at de påtænkte udbytteudlodninger var omfattet af ligningslovens § 3.
H1 Fonden, som var en almennyttig fond, påtænkte som led i opfyldelse af sit formål at stifte en ny fond ved gavebrev. Den nye fond skulle foretage social impact-investeringer, herunder i form af udlån og egenkapitalinvesteringer. Formålet med investeringerne var bl.a. at arbejde for sundhed og uddannelse.
I spørgsmål 1 bekræftedes, at den påtænkte nye fond ville kunne anses som almennyttig i skattemæssig henseende.
I spørgsmål 2 bekræftedes, at H1 Fonden ville have fradrag for de påtænkte uddelinger til stiftelse og understøttelse af den nye fond efter reglerne om almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4.
Sagen angik, om skatteyderen opfyldte betingelserne for at få seniornedslag, samt kompetencefordelingen mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og Skattestyrelsen i henhold til seniornedslagsloven.
Retten fandt, at skatteyderen ikke var berettiget til et seniornedslag, idet skatteyderen ikke opfyldte beskæftigelseskravet i seniornedslagsloven.
Arbejdsmarkedets Tillægspension havde truffet afgørelse om beskæftigelsesgraden for indkomstårene
2009 - 2013. Arbejdsmarkedets Tillægspension havde opgjort beskæftigelsesgraden for indkomstårene 2009 - 2012 til 100%, mens beskæftigelsesgraden i indkomståret 2013 var opgjort til 50%. Skatteyderens A-indkomst udgjorde i indkomståret 2009 72% af skatteyderens samlede indkomst. Derfor var skatteyderen ikke lønmodtager efter seniornedslagsloven i dette indkomstår.
Retten fandt, at opgørelsen af beskæftigelsesgraden herefter alene skulle opgøres med udgangspunkt i indkomstårene 2010 - 2013, hvor skatteyderen var lønmodtager i lovens forstand, idet arbejdstidskravet kun gælder for lønmodtagere. Beskæftigelsesgraden kunne derfor kun opgøres til 87,50%, hvorfor betingelsen om en beskæftigelsesgrad på mindst 90%, ikke var opfyldt. Dette gjaldt uanset, at Arbejdsmarkedets Tillægspension for dette indkomstår havde opgjort skatteyderens beskæftigelsesgrad til 100 %.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Sagen drejede sig om, hvorvidt der skal betales gaveafgift i forbindelse med en ejendomshandel, hvor en mor havde solgt en ejerlejlighed til sin søn for 1.950.000 kr. svarende til den offentlige ejendomsvurdering med tillæg af knap 15 %.
Moderen havde købt ejendommen godt 16 måneder tidligere for 3.850.000 kr., og Skattestyrelsen fandt derfor, at der forelå særlige omstændigheder, som indebar, at overdragelsen til sønnen ikke kunne ske til den aftalte pris. Landsskatteretten fandt derimod, at skattemyndighederne skulle acceptere den aftalte værdi.
Skatteministeriet indbragte sagen for Retten i Lyngby, der traf afgørelse om, at 3 dommere skulle deltage i sagens behandling. Retten gav Skatteministeriet medhold i, at der foreligger særlige omstændigheder, som indebærer, at parterne ikke kunne overdrage ejendommen til den aftalte pris. Retten henviste herved til, at den betydelige forskel mellem ejendomsvurderingen og købsprisen i fri handel sammenholdt med den nære tidsmæssige sammenhæng mellem salget i fri handel og den omstridte familiehandel kun godt 16 måneder senere, viser, at ejendomsvurderingen for ejerlejligheden var væsentlig for lav.
Da retten i øvrigt ikke fandt grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige værdiansættelse af ejerlejligheden til 3.950.000 kr. afsagde retten dom i overensstemmelse med Skatteministeriets påstande.
Sagen angik om sagsøgeren var skattepligtig af en række indsætninger på to af sine konti. Sagsøgeren gjorde gældende, at det var hendes far, der var rette skattesubjekt. Retten tilsidesatte ikke parts- og vidneforklaringerne om, at det var sagsøgerens far, der havde udført konsulentarbejdet, som der var faktureret for. Indsætningerne var ikke holdt adskilt fra sagsøgerens øvrige formue eller indtægter, og det kunne ikke umiddelbart ses af posteringsteksterne, hvem beløbene tilkom. Der var således forhåndsformodning for, at indsætningerne tilkom hende. Sagsøgeren selv havde adgang til og rådighed over begge konti, og retten lagde til grund, at hun var bekendt med den aktivitet, der i perioden fandt sted på de to konti, og accepterede denne. Med henvisning til antallet af selskaber, som sagsøgeren havde tilknytning til, og perioden, dette var tilfældet, fandt retten, at det havde formodningen imod sig, at sagsøgeren skulle være helt uden erfaring med forretningsdrift. Herefter, og idet fakturabetalingerne med hendes viden og accept er indgået på hendes bankkonti, fandt retten det ikke godtgjort, at sagsøgeren i den omhandlede periode ikke drev uregistreret virksomhed, som betalingerne kunne vedrøre. Retten fandt endvidere, at det var udokumenteret, at der var tale om reelle låneforhold. Retten fandt herefter, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de omhandlede indsætninger ikke tilkom hende og ikke skulle beskattes hos hende. Momspligten af beløbene påhvilede herefter også sagsøgeren.
Landsretten tiltrådte, at en hovedanpartshaver og direktør skulle beskattes af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4, for så vidt angår fem leasede personbiler på hvide plader i indkomstårene 2015-2018. Leasingperioderne for nogle af bilerne var delvis overlappende.
Landsretten udtalte indledningsvis, at hovedanpartshaveren ubestridt havde rådigheden over de leasede biler, som henstod på hans privatadresse, der var sammenfaldende med selskabets adresse, og at der under sådanne omstændigheder er en skærpet formodning for, at bilerne også har været stillet til rådighed for hovedanpartshaveren privat. Landsretten udtalte endvidere, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af fri bil, hvis han havde rådighed over bilerne til privat benyttelse, og at beskatningen udløses af rådigheden og ikke den faktiske benyttelse.
Efter forklaringerne for landsretten fandt landsretten det godtgjort, at selskabet havde et erhvervsmæssigt behov for en personbil på hvide plader. Landsretten fandt dog, at en af de leasede biler med 2 sæder ikke kunne antages at have dækket selskabets behov, og at der kun kunne antages at have været behov for en bil ad gangen.
Herefter, og da der ikke forelå kørselsregnskab eller anden dokumentation for, at bilerne ikke stod til rådighed for hovedanpartshaverens private benyttelse, tiltrådte landsretten, at hovedanpartshaveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilerne ikke var stillet til rådighed for ham privat i de omhandlede indkomstår. Hovedanpartshaverens fremlagte fraskrivelseserklæringer og den omstændighed, at han havde rådighed over en privat bil, kunne ikke føre til et andet resultat.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom (SKM2022.71.BR).
Spørgsmålet i sagen var, om en skatteyder havde opnået en avance ved afståelsen af en andel i en an-
delsboligforening, og hvor stor avancen i givet fald var.
Retten fremhævede, at skatteyderen havde anført, at aftalen mellem skatteyderen og sælgeren af andelen var, at skatteyderen ikke betalte en købesum til sælgeren på tidspunktet for overdragelsen af andelen til skatteyderen. Sælgeren var dog herefter berettiget til at oppebære en efterfølgende salgssum for andelen svarende til det fulde beløb, som andelen måtte indbringe ved skatteyderens egen afhændelse heraf.
Retten fandt, at anskaffelsessummen for skatteyderens vedkommende skulle sættes til 0 kr., idet det var ubestridt, at skatteyderen ikke ved erhvervelsen af andelen havde betalt "købesummen" (anskaffelsesprisen), som på andelsbeviset var sat til 179.200 kr. Den anførte konstruktion mellem sælgeren og skatteyderen kunne føre til en anden vurdering.
Retten fandt endvidere, at skatteyderens afståelsessum skulle ansættes til 279.730 kr. Retten udtalte i den forbindelse, at afståelsessummens størrelse var forbundet med usikkerhed, men at det måtte komme skatteyderen bevismæssigt til skade, at hverken hun eller køberen havde afgivet forklaring, og at overdragelsesaftalen fra skatteyderens salg ikke var fremlagt. Retten udtalte, at afståelsessummen på 279.730 kr. i skatteretlig henseende måtte anses for at have passeret skatteyderens økonomi. Heller ikke i denne henseende kunne den anførte "bolig-konstruktion" mellem skatteyderen og den oprindelige sælger at føre til en anden vurdering.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
A var ejer af X ApS. A's samlever, B, havde i 2007-2011 foretaget hævninger på i alt ca. 4,9 mio. kr. fra X ApS' bankkonti. De væsentligste spørgsmål for Højesteret var, om der for indkomstårene 2007-2011 var grundlag for at udlodningsbeskatte A for de hævninger, som B havde foretaget, og om forhøjelsen af A's skatteansættelser som følge af udlodningsbeskatningen var sket inden for skatteforvaltningslovens frister.
Højesteret var enig med landsretten i, at der var grundlag for at udlodningsbeskatte A af hævningerne for indkomstårene 2007-2011, fordi A var ejer af X ApS, og det ikke var godtgjort, at hævningerne var anvendt til at dække X ApS' udgifter eller udgjorde lån, og da hævningerne måtte anses for at have passeret A's økonomi.
For så vidt angår forhøjelserne af A's skatteansættelser for indkomstårene 2009 og 2010 var Højesteret enig med landsretten i, at forhøjelserne var omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, om kontrollerede transaktioner.
A's skatteansættelser for indkomstårene 2007 og 2008, kunne alene foretages efter reglerne om ekstraordinær ansættelse.
Højesteret udtalte, at A groft uagtsomt havde bevirket, at SKAT havde foretaget ansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Højesteret lagde vægt på bl.a., at A var registreret som ejer og direktør af X ApS, at der i de omhandlede år havde været problemer med selskabets bogholderi, og at der var tale om mange hævninger foretaget i årene 2007 og 2008 på i alt ca. 1 mio. kr. Det var ikke afgørende, at A efter sin forklaring ikke havde kendskab til hævningerne. Højesteret udtalte videre, at det herefter var uden betydning, at A's samlever i forbindelse med hævningerne måtte anses for at have handlet på A's vegne som nævnt i § 27, stk. 1, nr. 5.
Højesteret fandt endvidere, at reaktionsfristen i § 27, stk. 2, var overholdt. Højesteret bemærkede herved, at politiet i september 2013 havde indledt en efterforskning rettet mod B for grov skattesvig vedrørende de nævnte hævninger, og at politiet den 30. september 2014 sendte sagen til SKAT med oplysning om, at der ikke ville blive foretaget afhøring af B i skattesvigssagen. Højesteret udtalte, at SKAT først efter den 30. september 2014 kunne lægge til grund, at der ikke ville fremkomme yderligere oplysninger, der kunne belyse, hvad de nævnte hævninger var anvendt til, og om A havde handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Varslingsfristen på 6 måneder løb således først fra den 30. september 2014. At SKAT ikke ved udarbejdelse af varslingsskrivelsen havde modtaget flere oplysninger om hævningerne end de var i besiddelse af ved udarbejdelsen af notater som bistand til politiets efterforskning, kunne ikke føre til andet resultat.
Højesteret udtalte endelig, at spørgsmålet om ugyldighed på grund af begrundelsesmangler skulle vurderes i forhold til Landsskatterettens - og ikke SKATs - afgørelse, og at denne ikke led af begrundelsesmangler.
Sagen angik for det første, om sagsøgeren skulle beskattes af værdien af rådigheden over fri bil for indkomstårene 2016-2019, og for det andet om sagsøgeren skulle beskattes af rådigheden over fri bolig i indkomståret 2019. Beskatningen af fri bil angik to biler, som sagsøgeren havde splitleaset med sit selskab. Oplysningerne i kørselsregnskaberne var generelle, upræcise og manglede nærmere beskrivelse af formålet med kørslerne, f.eks. var der angivet "hente post". For en del af perioden var der ikke angivet et erhvervsmæssigt formål. Det fritog ikke hovedanpartshaveren for ansvar, at pågældende havde leaset en bil med GPS trackersystem monteret i bilen, hvor den elektroniske kørebog leveres af leasingselskabet. Retten fandt, at allerede fordi sagsøgeren ikke havde ført fyldestgørende kørselsregnskaber, og fordi det bevismæssigt måtte lægges til grund, at der heller ikke var sket en løbende regulering af fordelingen af leasingydelserne, havde sagsøgeren ikke godtgjort, at betingelserne for at undgå beskatning af privat rådighed over bilerne er opfyldt. Beskatningen af fri bolig angik en ejerlejlighed, som hovedanpartshaverens selskab havde erhvervet. Der var ingen dokumentation for hverken indretningen eller anvendelsen af lejligheden til kontor, herunder at en eventuel erhvervsmæssig brug af lejligheden havde haft en sådan karakter og et omfang, at det havde afskåret sagsøgeren fra at råde privat over boligen. Sagsøgeren kunne ikke alene ved sin egen forklaring løfte bevisbyrden for, at han ikke havde haft rådighed. Retten fandt herefter, at den skete beskatning af værdien af rådigheden over fri bil og fri bolig var foretaget med rette.
Retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at indsætningerne ikke var skattepligtige for ham, eller at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af hans overskud af virksomhed. Retten fandt desuden, at skatteyderen ikke var berettiget til fradrag for tab på anparter, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Højesteret
Landsrettens dom i sag om beskatning efter forskerskatteordningen stadfæstet
Straffesag - forsvarerbeskikkelse - afvisning Odense Byret I en sag om skatte- og momsunddragelse på 189.844 kr., og hvor bødekravet udgjorde 310.000 kr., anmodede T om beskikkelse af forsvarer. T havde undladt at meddele, at hans skatteansættelse var for lav, og han havde fortsat drift af virksomhed, efter at momsregistreringen var ophørt. Byretten tog ikke anmodningen til følge under henvisning til sagens beskaffenhed og det i øvrigt oplyste om T's forhold, jf. U2023.4829Ø. Østre Landsret T kærede kendelsen til landsretten med påstand om, at advokaten skulle beskikkes som forsvarer for ham. T henviste til, at sagens beskaffenhed tilsagde beskikkelse af en forsvarer, idet der var tale om en ikke ukompliceret skatte- og momsunddragelsessag, hvor der var påstand om en betydelig bødestraf at han var uden økonomiske midler, hvorfor han var afskåret fra selv at antage en forsvarer, samt at det af Skattestyrelsens tiltalebegæring fremgik, at et vidne fra Skattestyrelsen skulle indkaldes, ligesom det ikke kunne afvises, at yderligere vidner skulle indkaldes, hvorfor det forekom uhensigtsmæssigt, at han på egen hånd skulle foretage afhøringen af vidner, at han reelt ikke havde mulighed for at vurdere, om der forelå strafnedsættelsesgrunde eller i øvrigt at gennemskue det juridiske i sagen, og at der efter en samlet vurdering burde ske beskikkelse af forsvarer i sagen. Anklagemyndigheden udtalte sig ikke i anledning af kæremålet. Landsretten udtalte, at da der var tale om en sag, hvor der ville blive nedlagt påstand om bøde, var sagen omfattet af retsplejelovens § 732, og at der efter retsplejelovens § 732 i andre tilfælde end de i § 731 nævnte, såvel før som efter tiltale var rejst, kunne ske beskikkelse, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anså det for ønskeligt. Landsretten bemærkede, at det fremgik af tiltalebegæring af 2. juni 2023 fra Skattestyrelsen, at der kunne indkaldes et vidne fra Skattestyrelsen, men ikke at der skulle indkaldes vidner. Landsretten tiltrådte herefter, som sagen var oplyst, at der efter sagens beskaffenhed og det i øvrigt oplyste om T ikke var grundlag for at beskikke en forsvarer og stadfæstede byrettens kendelse | |
Straf - kildeskat - moms - fiktive fakturaer - sort løn - skraldespandsselskaber - forsøg - skærpet bøde Københavns Byret Som forhold 1 var T1, T2, T3 og T5 tiltalt for momssvig af særlig grov karakter, ved for perioden den 4. august 2015 til den 31. december 2015 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse mellem T1 som reel leder af et selskab, T5 som registreret direktør, en person hvis sag var særskilt afgjort, samt T3 og T2 som driftsansvarlige og udbetaler af sorte lønninger, som led i driften af selskabet, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet købsmomsen blev angivet til 1.149.896 kr., uagtet at købsmomsen rettelig var 305.035 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget 844.861 kr. i moms eller led nærliggende risiko herfor. Som forhold 1a var T1, T3, T4 og T5 tiltalt for forsøg på momssvig af særlig grov karakter, ved for perioden den 1. april 2016 til den 27. januar 2016, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse mellem T1 som reel leder af selskabet, T4 som registreret direktør, en person hvis sag var særskilt afgjort, T5 som medansvarlig for den daglige drift samt T3 som medansvarlig for den daglige drift og som udbetaler af sorte lønninger, som led i driften af selskabet, at have haft til hensigt at undlade at opfylde pligten til angivelse af korrekt momstilsvar for 2. kvartal 2016, hvilket forsøg dog mislykkedes, idet de tiltalte blev anholdt, alt hvorved statskassen risikerede at lide et tab på i alt 615.925 kr. i moms. Som forhold 2a var T1, T3 og T5 tiltalt for kildeskattesvig af særlig grov karakter ved for perioden den 4. august 2015 til den 31. maj 2016 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, T1 som reel daglig leder, T5 som registreret direktør frem til den 13. marts 2016 og herefter som fortsat medansvarlig for den daglige drift, en person, hvis sag var særskilt afgjort, og T3 som medansvarlig for den daglige drift og som udbetaler af sort løn, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, som led i driften af selskabet, at have undladt at opfylde pligten til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, alt hvorved statskassen blev unddraget i alt 3.879.992 kr. i A-skat og 613.437 kr. i arbejdsmarkedsbidrag eller led nærliggende [...] |
Journalnr: 21/0010100
Aktieavance
Klagen vedrører beskatning af aktieavance. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-01-2024
Journalnr: 23/0081401
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 10-01-2024
Journalnr: 22/0068725
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 05-01-2024
Journalnr: 18/0006380
A-skat og AM-bidrag
Klagen skyldes, at SKAT har opkrævet selskabet for manglende betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-01-2024
Journalnr: 23/0033547
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-01-2024
Journalnr: 22/0103133
Fradrag - underleverandører
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-01-2024
Journalnr: 23/0045761
Fradrag - underleverandører
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt skattemæssigt fradrag for udokumenterede udgifter til underleverandører i klagerens virksomhed. Landsskatteretten ændrer afgørelsen, delvist med hjemvisning.
Afsagt: 05-01-2024
Journalnr: 18/0006381
Fri bolig
Klagen skyldes, at SKAT har pålagt selskabet for hver kalendermåned at indberette fri bolig til indkomstregisteret. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-01-2024
Journalnr: 18/0006382
Fri bolig, fri kost, restauration og kæledyr
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig, fri kost og personaleudgifter i form af betalte udgifter til restauration og kæledyr. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen, dog nedsættes værdi af fri kost i ét af de omhandlede år.
Afsagt: 05-01-2024
Journalnr: 18/0003397
Genanbringelse af ejendomsavance
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om genanbringelse af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom i indkomståret 2013 efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-12-2023
Journalnr: 21/0019305
Grænsegængerregler
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for at være fuldt skattepligtig til Danmark og med skattemæssigt hjemsted i Danmark, således at klageren ikke kan anvende reglerne for grænsegængere og ikke kan få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. For disse indkomstår har Skattestyrelsen nægtet klageren fradrag for rejseudgifter. Skattestyrelsen har ved den påklaget afgørelse ikke behandlet klagerens befordringsfradrag. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattemæssigt hjemsted, idet klageren anses for at være hjemmehørende i Polen. Klageren kan herefter anvende reglerne for grænsegængere og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende klagerens rejsefradrag. Landsskatteretten afviser at behandle klagerens befordringsfradrag da det af klageren anførte i klagen herom, anses som en anmodning om genoptagelse af dette forhold, som Skattestyrelsen er rette myndighed til at behandle.
Afsagt: 09-01-2024
Journalnr: 23/0031549
Leasing af biler
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til leasing. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-01-2024
Journalnr: 18/0005090
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende
Klagen vedrører om klager er lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende samt afledte effekter heraf. Landsskatteretten anser klager som lønmodtager men nedsætter forhøjelserne i overvejende grad.
Afsagt: 14-12-2023
Journalnr: 22/0096486
Maskeret udlodning
Klagen skyldes, at ApS’ betaling af udgifter er anset for maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-01-2024
Journalnr: 20/0106130
Omgørelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om omgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-01-2024
Journalnr: 20/0006901
Skønsmæssig ansættelse af resultat
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af resultat. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 20-12-2023
Journalnr: 21/0060408
Skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 13-12-2023
Journalnr: 22/0018817
Tab på finansielle kontrakter
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt klagerens selvangivne tab på finansielle kontrakter, herunder aktiebaserede finansielle kontrakter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-01-2024
Journalnr: 23/0096134
Underleverandører og løn
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til underleverandører og i stedet fradrag for skønnede lønudgifter. Landsskatteretten stadfæster omklassifikationen af fradragene - og forhøjer fradraget for lønudgifter.
Afsagt: 10-01-2024
Journalnr: 18/0006607
Virksomhedsopkøb, udgifter til kæledyr mv.
Klagen skyldes, at SKAT har ændret selskabet momsangivelser så selskabet skal betale yderligere moms vedrørende varekøb, udgifter til kæledyr og køb af virksomhed. Som følge af, at selskabets virksomhedsopkøb er uden moms, og at selskabets udgifter til kæledyr ikke er erhvervsmæssigt begrundet, har SKAT samtidig ændret selskabets skattepligtige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-01-2024
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - artikel 49 TEUF - selskabsskat - koncerninternt grænseoverskridende lån optaget med henblik på en ekstern erhvervelse - ingen mulighed for at fradrage renterne på et sådant lån i det skattepligtige overskud - rent kunstigt arrangement - begreb - proportionalitet
Generaladvokatens indstilling:
Artikel 49 TEUF
skal fortolkes således, at
bestemmelsen ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter renter på et lån optaget i en enhed, der er forbundet med den skattepligtige person, ikke kan fradrages ved opgørelsen af denne persons overskud, når indgåelsen af dette lån ikke i overvejende grad var forretningsmæssigt begrundet, men med det formål at skabe en fradragsberettiget gæld, selv når den heri fastsatte rentesats ikke overstiger den sats, som ville være blevet aftalt mellem selskaber, der er uafhængige af hinanden. I denne situation bør rentefradraget afslås fuldstændigt.
Good tax practices in the fight against tax avoidance - The signalling role of FDI data
Answer for question E-002917/23
Answer for question E-002923/23
Bilag 3 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Bilag 6 | Henvendelse modtaget den 26/2-24 fra Dansk Automat Brancheforening vedrørende foretræde |
Bilag 138 | Statsministerens februar-redegørelse for regeringens lovprogram 2023-24 |
Bilag 141 | Publikation fra Skattestyrelsen: Åbne skattelister, selskabsskat i 2022, februar 2024 |
Bilag 142 |
Bilag 143 |
Bilag 144 |
Bilag 145 |
Bilag 146 |
Bilag 147 |
Bilag 148 |
Bilag 153 | Publikation fra Skattestyrelsen: Digitale stopklodser på årsopgørelsen, februar 2024 |
Spm. 5 |
Spm. 172 |
Spm. 209 |
Spm. 211 |
Spm. 220 |
Spm. 225 |
Spm. 226 |
Spm. 227 |
Spm. 228 |
Spm. 229 |
Spm. 230 |
Spm. 231 |
Spm. 233 |
Spm. 234 |
Spm. 235 |
Spm. 236 |
Spm. 237 |
Spm. 239 |
Spm. 241 |
Spm. 242 |
Spm. 243 |
Spm. 244 |
Spm. 245 |
Spm. 246 |
Spm. 247 |
Spm. 248 |
Spm. 249 |
Spm. 250 |
Spm. 251 |
Spm. 252 |
Spm. 253 |
Spm. 254 |
Spm. 256 |
Spm. 257 |
Spm. 258 |
Spm. 259 |
Spm. 260 |
Spm. 261 |
Spm. 262 |
Spm. 263 |
Spm. 264 |
Spm. 265 |
Spm. 266 |
Spm. 267 |
Spm. 268 |
Spm. 272 |
Spm. 278 |
Spm. 280 |
Spm. 290 |
Spm. 296 |
Spm. 299 |
Spm. 300 |
Spm. 301 |
Spm. 308 |
Spm. 312 |
Spm. 313 |
Spm. 314 |
Spm. 315 |
Spm. 316 |
Spm. 317 |
Spm. 318 |
Spm. 319 |
Spm. 320 |
Spm. 321 |
Spm. 322 |
Spm. 323 |
Spm. S 526 |