SkatteMail 2024, uge 06

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

 

Indhold

Artikler og interessante links
Skat ved skilsmisse
Skat og forældrelejligheder
Ophørspension
Køb af unoterede aktier for pensionsmidler
Kunst med skattefordele
30 % ordningen - en pensionsordning for selvstændige
Firmareceptioner
Skat og moms vedr. erhvervsejendomme
Højesteret har afsagt to domme om forskerskatteordningen (10 års-betingelsen)
Højesteret strammer praksis for anvendelse af den fordelagtige forskerskatteordning

Bindende svar
Ikke begrænset skattepligt af udbytte fra dansk datterselskab
Nystiftet fond - almennyttig - fradrag for påtænkte uddelinger til fonden

Domme
Seniornedslag - Opgørelse af beskæftigelsesgrad - Kompetencefordeling
Gaveafgift - 15-%-reglen - forældrekøb
Indsætninger på bankkonti og rette skattesubjekt
Fri bil - skærpet formodning - rådighed - fraskrivelseserklæringer
Aktieavance - andelsbolig - bevis for anskaffelses- og afståelsessum
Ligningslovens § 16 A - skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2. Maskeret udlodning - den forlængede ligningsfrist og ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser - reaktionsfrist
Fri bil - splitleasing (deleleasing) - fri bolig
Indsætninger på konto - ekstraordinær genoptagelse

Nyt fra domstol.dk

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Skat ved skilsmisse

Som personer er vi selvstændigt skattepligtige, og hver især beskattes vi af vores indkomst og formue. Alligevel er der særregler for gifte personer, ligesom der gælder særlige regler, når et ægteskab opløses ved separation eller skilsmisse.

BDO

Skat og forældrelejligheder

Hvert år omkring studiestart er der mangel på boliger til unge studerende. Her beskrives hvilke skattemæssige regler, der gælder, når forældre køber en lejlighed.

BDO

Ophørspension

En ophørspension er en særlig pensionsordning for virksomhedsejere. Såvel selvstændige som hovedaktionærer.

BDO

Køb af unoterede aktier for pensionsmidler

Private pensionsopsparere er ikke tvunget til kun at investere deres pensionsopsparing i børsnoterede aktier. De har under visse betingelser også mulighed for at købe unoterede aktier for deres pensionsmidler. Dette er især interessant for direktører og ledende medarbejdere, som tilbydes mindre ejerandele i den virksomhed, hvori de er ansat.

BDO

Kunst med skattefordele

Virksomheder, der køber kunst, kan normalt ikke fratrække udgifterne hertil i deres skatteregnskab. Det skyldes, at værdien af et kunstværk normalt ikke forringes.

BDO

30 % ordningen - en pensionsordning for selvstændige

Mange selvstændige sparer op i deres virksomhed. Det sker ved, at de hæver mindre end de tjener og derved lader en del af overskuddet forblive indestående i virksomheden.

BDO

Firmareceptioner

Åbent Hus-arrangementer er nok den mest udbredte metode, når en virksomhed ønsker at gøre reklame for sig selv. Den skattemæssige behandling af udgifterne afhænger i første række af anledningen til arrangementet. Dernæst af indholdet af dette.

BDO

Skat og moms vedr. erhvervsejendomme

Der opstår ofte spørgsmål af moms- eller skattemæssig art i forhold til erhvervsejendomme. Det gælder såvel udlejningsejendomme som ejendomme, der anvendes i egen virksomhed. Og uanset om der er tale om en beboelsesejendom, en forretningsejendom eller en fabrik.

Kammeradvokaten

Højesteret har afsagt to domme om forskerskatteordningen (10 års-betingelsen)

Højesteret har fastslået, at forskerskatteordningen ikke kan anvendes, når den pågældende person ifølge de foreliggende årsopgørelser for de seneste 10 år forud for ansættelsesforholdet er skatteansat som fuldt skattepligtig.

PwC

Højesteret strammer praksis for anvendelse af den fordelagtige forskerskatteordning

Højesteret har med to domme af 2. februar 2024 skærpet praksis for anvendelse af den særlige (og skattemæssigt fordelagtige) skatteordning for forskere og...

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Ikke begrænset skattepligt af udbytte fra dansk datterselskab

SKM2024.65.SR

Koncernen påtænkte at foretage en samlet udlodning af udbytte til M1 via det danske selskab, Spørger. Nogle af Spørgers datterselskaber påtænkte at udlodde et samlet udbytte på (beløb udeladt) til Spørger, hvorefter Spørger skulle foretage en eller flere udbytte-udlodninger til M1 op til et samlet beløb på (beløb udeladt). Udlodningerne stammede fra opsparede overskud i datterselskaberne siden likvidationen af et tidligere holdingselskab i 20gg. Udbyttet skulle gøre det muligt for M1 at udvide dets aktiviteter og give koncernen mulighed for at opfylde krav i lovgivningen i land 5. Spørger oplyste, at udbyttet ville anvendes af M1 og ikke videreudloddes eller på anden måde videresendes til M1 moderselskab i Land 1 (et land udenfor EU, som Danmark ikke har DBO med). Skatterådet fandt, at der ikke forelå misbrug, og de planlagte udlodninger derfor ikke var omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 8. og 9. pkt. om videreudlodning. Skatterådet bekræftede, at M1 ikke var begrænset skattepligtig af de påtænkte udbytteudlodninger fra Spørger, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet bekræftede desuden, at de påtænkte udbytteudlodninger var omfattet af ligningslovens § 3.

 

Bindende svar: Nystiftet fond - almennyttig - fradrag for påtænkte uddelinger til fonden

SKM2024.64.SR

H1 Fonden, som var en almennyttig fond, påtænkte som led i opfyldelse af sit formål at stifte en ny fond ved gavebrev. Den nye fond skulle foretage social impact-investeringer, herunder i form af udlån og egenkapitalinvesteringer. Formålet med investeringerne var bl.a. at arbejde for sundhed og uddannelse.

I spørgsmål 1 bekræftedes, at den påtænkte nye fond ville kunne anses som almennyttig i skattemæssig henseende.

I spørgsmål 2 bekræftedes, at H1 Fonden ville have fradrag for de påtænkte uddelinger til stiftelse og understøttelse af den nye fond efter reglerne om almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4.

 

Dom: Seniornedslag - Opgørelse af beskæftigelsesgrad - Kompetencefordeling

SKM2024.76.BR

Sagen angik, om skatteyderen opfyldte betingelserne for at få seniornedslag, samt kompetencefordelingen mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og Skattestyrelsen i henhold til seniornedslagsloven.

Retten fandt, at skatteyderen ikke var berettiget til et seniornedslag, idet skatteyderen ikke opfyldte beskæftigelseskravet i seniornedslagsloven.

Arbejdsmarkedets Tillægspension havde truffet afgørelse om beskæftigelsesgraden for indkomstårene

2009 - 2013. Arbejdsmarkedets Tillægspension havde opgjort beskæftigelsesgraden for indkomstårene 2009 - 2012 til 100%, mens beskæftigelsesgraden i indkomståret 2013 var opgjort til 50%. Skatteyderens A-indkomst udgjorde i indkomståret 2009 72% af skatteyderens samlede indkomst. Derfor var skatteyderen ikke lønmodtager efter seniornedslagsloven i dette indkomstår.

Retten fandt, at opgørelsen af beskæftigelsesgraden herefter alene skulle opgøres med udgangspunkt i indkomstårene 2010 - 2013, hvor skatteyderen var lønmodtager i lovens forstand, idet arbejdstidskravet kun gælder for lønmodtagere. Beskæftigelsesgraden kunne derfor kun opgøres til 87,50%, hvorfor betingelsen om en beskæftigelsesgrad på mindst 90%, ikke var opfyldt. Dette gjaldt uanset, at Arbejdsmarkedets Tillægspension for dette indkomstår havde opgjort skatteyderens beskæftigelsesgrad til 100 %.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

 

Dom: Gaveafgift - 15-%-reglen - forældrekøb

SKM2024.73.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt der skal betales gaveafgift i forbindelse med en ejendomshandel, hvor en mor havde solgt en ejerlejlighed til sin søn for 1.950.000 kr. svarende til den offentlige ejendomsvurdering med tillæg af knap 15 %.

Moderen havde købt ejendommen godt 16 måneder tidligere for 3.850.000 kr., og Skattestyrelsen fandt derfor, at der forelå særlige omstændigheder, som indebar, at overdragelsen til sønnen ikke kunne ske til den aftalte pris. Landsskatteretten fandt derimod, at skattemyndighederne skulle acceptere den aftalte værdi.

Skatteministeriet indbragte sagen for Retten i Lyngby, der traf afgørelse om, at 3 dommere skulle deltage i sagens behandling. Retten gav Skatteministeriet medhold i, at der foreligger særlige omstændigheder, som indebærer, at parterne ikke kunne overdrage ejendommen til den aftalte pris. Retten henviste herved til, at den betydelige forskel mellem ejendomsvurderingen og købsprisen i fri handel sammenholdt med den nære tidsmæssige sammenhæng mellem salget i fri handel og den omstridte familiehandel kun godt 16 måneder senere, viser, at ejendomsvurderingen for ejerlejligheden var væsentlig for lav.

Da retten i øvrigt ikke fandt grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige værdiansættelse af ejerlejligheden til 3.950.000 kr. afsagde retten dom i overensstemmelse med Skatteministeriets påstande.

 

Dom: Indsætninger på bankkonti og rette skattesubjekt

SKM2024.72.BR

Sagen angik om sagsøgeren var skattepligtig af en række indsætninger på to af sine konti. Sagsøgeren gjorde gældende, at det var hendes far, der var rette skattesubjekt. Retten tilsidesatte ikke parts- og vidneforklaringerne om, at det var sagsøgerens far, der havde udført konsulentarbejdet, som der var faktureret for. Indsætningerne var ikke holdt adskilt fra sagsøgerens øvrige formue eller indtægter, og det kunne ikke umiddelbart ses af posteringsteksterne, hvem beløbene tilkom. Der var således forhåndsformodning for, at indsætningerne tilkom hende. Sagsøgeren selv havde adgang til og rådighed over begge konti, og retten lagde til grund, at hun var bekendt med den aktivitet, der i perioden fandt sted på de to konti, og accepterede denne. Med henvisning til antallet af selskaber, som sagsøgeren havde tilknytning til, og perioden, dette var tilfældet, fandt retten, at det havde formodningen imod sig, at sagsøgeren skulle være helt uden erfaring med forretningsdrift. Herefter, og idet fakturabetalingerne med hendes viden og accept er indgået på hendes bankkonti, fandt retten det ikke godtgjort, at sagsøgeren i den omhandlede periode ikke drev uregistreret virksomhed, som betalingerne kunne vedrøre. Retten fandt endvidere, at det var udokumenteret, at der var tale om reelle låneforhold. Retten fandt herefter, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de omhandlede indsætninger ikke tilkom hende og ikke skulle beskattes hos hende. Momspligten af beløbene påhvilede herefter også sagsøgeren.

 

Dom: Fri bil - skærpet formodning - rådighed - fraskrivelseserklæringer

SKM2024.71.VLR

Landsretten tiltrådte, at en hovedanpartshaver og direktør skulle beskattes af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4, for så vidt angår fem leasede personbiler på hvide plader i indkomstårene 2015-2018. Leasingperioderne for nogle af bilerne var delvis overlappende.

Landsretten udtalte indledningsvis, at hovedanpartshaveren ubestridt havde rådigheden over de leasede biler, som henstod på hans privatadresse, der var sammenfaldende med selskabets adresse, og at der under sådanne omstændigheder er en skærpet formodning for, at bilerne også har været stillet til rådighed for hovedanpartshaveren privat. Landsretten udtalte endvidere, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af fri bil, hvis han havde rådighed over bilerne til privat benyttelse, og at beskatningen udløses af rådigheden og ikke den faktiske benyttelse.

Efter forklaringerne for landsretten fandt landsretten det godtgjort, at selskabet havde et erhvervsmæssigt behov for en personbil på hvide plader. Landsretten fandt dog, at en af de leasede biler med 2 sæder ikke kunne antages at have dækket selskabets behov, og at der kun kunne antages at have været behov for en bil ad gangen.

Herefter, og da der ikke forelå kørselsregnskab eller anden dokumentation for, at bilerne ikke stod til rådighed for hovedanpartshaverens private benyttelse, tiltrådte landsretten, at hovedanpartshaveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilerne ikke var stillet til rådighed for ham privat i de omhandlede indkomstår. Hovedanpartshaverens fremlagte fraskrivelseserklæringer og den omstændighed, at han havde rådighed over en privat bil, kunne ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom (SKM2022.71.BR).

 

Dom: Aktieavance - andelsbolig - bevis for anskaffelses- og afståelsessum

SKM2024.70.BR

Spørgsmålet i sagen var, om en skatteyder havde opnået en avance ved afståelsen af en andel i en an-

delsboligforening, og hvor stor avancen i givet fald var.

Retten fremhævede, at skatteyderen havde anført, at aftalen mellem skatteyderen og sælgeren af andelen var, at skatteyderen ikke betalte en købesum til sælgeren på tidspunktet for overdragelsen af andelen til skatteyderen. Sælgeren var dog herefter berettiget til at oppebære en efterfølgende salgssum for andelen svarende til det fulde beløb, som andelen måtte indbringe ved skatteyderens egen afhændelse heraf.

Retten fandt, at anskaffelsessummen for skatteyderens vedkommende skulle sættes til 0 kr., idet det var ubestridt, at skatteyderen ikke ved erhvervelsen af andelen havde betalt "købesummen" (anskaffelsesprisen), som på andelsbeviset var sat til 179.200 kr. Den anførte konstruktion mellem sælgeren og skatteyderen kunne føre til en anden vurdering.

Retten fandt endvidere, at skatteyderens afståelsessum skulle ansættes til 279.730 kr. Retten udtalte i den forbindelse, at afståelsessummens størrelse var forbundet med usikkerhed, men at det måtte komme skatteyderen bevismæssigt til skade, at hverken hun eller køberen havde afgivet forklaring, og at overdragelsesaftalen fra skatteyderens salg ikke var fremlagt. Retten udtalte, at afståelsessummen på 279.730 kr. i skatteretlig henseende måtte anses for at have passeret skatteyderens økonomi. Heller ikke i denne henseende kunne den anførte "bolig-konstruktion" mellem skatteyderen og den oprindelige sælger at føre til en anden vurdering.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

 

Dom: Ligningslovens § 16 A - skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2. Maskeret udlodning - den forlængede ligningsfrist og ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser - reaktionsfrist

SKM2024.69.HR

A var ejer af X ApS. A's samlever, B, havde i 2007-2011 foretaget hævninger på i alt ca. 4,9 mio. kr. fra X ApS' bankkonti. De væsentligste spørgsmål for Højesteret var, om der for indkomstårene 2007-2011 var grundlag for at udlodningsbeskatte A for de hævninger, som B havde foretaget, og om forhøjelsen af A's skatteansættelser som følge af udlodningsbeskatningen var sket inden for skatteforvaltningslovens frister.

Højesteret var enig med landsretten i, at der var grundlag for at udlodningsbeskatte A af hævningerne for indkomstårene 2007-2011, fordi A var ejer af X ApS, og det ikke var godtgjort, at hævningerne var anvendt til at dække X ApS' udgifter eller udgjorde lån, og da hævningerne måtte anses for at have passeret A's økonomi.

For så vidt angår forhøjelserne af A's skatteansættelser for indkomstårene 2009 og 2010 var Højesteret enig med landsretten i, at forhøjelserne var omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, om kontrollerede transaktioner.

A's skatteansættelser for indkomstårene 2007 og 2008, kunne alene foretages efter reglerne om ekstraordinær ansættelse.

Højesteret udtalte, at A groft uagtsomt havde bevirket, at SKAT havde foretaget ansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Højesteret lagde vægt på bl.a., at A var registreret som ejer og direktør af X ApS, at der i de omhandlede år havde været problemer med selskabets bogholderi, og at der var tale om mange hævninger foretaget i årene 2007 og 2008 på i alt ca. 1 mio. kr. Det var ikke afgørende, at A efter sin forklaring ikke havde kendskab til hævningerne. Højesteret udtalte videre, at det herefter var uden betydning, at A's samlever i forbindelse med hævningerne måtte anses for at have handlet på A's vegne som nævnt i § 27, stk. 1, nr. 5.

Højesteret fandt endvidere, at reaktionsfristen i § 27, stk. 2, var overholdt. Højesteret bemærkede herved, at politiet i september 2013 havde indledt en efterforskning rettet mod B for grov skattesvig vedrørende de nævnte hævninger, og at politiet den 30. september 2014 sendte sagen til SKAT med oplysning om, at der ikke ville blive foretaget afhøring af B i skattesvigssagen. Højesteret udtalte, at SKAT først efter den 30. september 2014 kunne lægge til grund, at der ikke ville fremkomme yderligere oplysninger, der kunne belyse, hvad de nævnte hævninger var anvendt til, og om A havde handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Varslingsfristen på 6 måneder løb således først fra den 30. september 2014. At SKAT ikke ved udarbejdelse af varslingsskrivelsen havde modtaget flere oplysninger om hævningerne end de var i besiddelse af ved udarbejdelsen af notater som bistand til politiets efterforskning, kunne ikke føre til andet resultat.

Højesteret udtalte endelig, at spørgsmålet om ugyldighed på grund af begrundelsesmangler skulle vurderes i forhold til Landsskatterettens - og ikke SKATs - afgørelse, og at denne ikke led af begrundelsesmangler.

 

Dom: Fri bil - splitleasing (deleleasing) - fri bolig

SKM2024.68.BR

Sagen angik for det første, om sagsøgeren skulle beskattes af værdien af rådigheden over fri bil for indkomstårene 2016-2019, og for det andet om sagsøgeren skulle beskattes af rådigheden over fri bolig i indkomståret 2019. Beskatningen af fri bil angik to biler, som sagsøgeren havde splitleaset med sit selskab. Oplysningerne i kørselsregnskaberne var generelle, upræcise og manglede nærmere beskrivelse af formålet med kørslerne, f.eks. var der angivet "hente post". For en del af perioden var der ikke angivet et erhvervsmæssigt formål. Det fritog ikke hovedanpartshaveren for ansvar, at pågældende havde leaset en bil med GPS trackersystem monteret i bilen, hvor den elektroniske kørebog leveres af leasingselskabet. Retten fandt, at allerede fordi sagsøgeren ikke havde ført fyldestgørende kørselsregnskaber, og fordi det bevismæssigt måtte lægges til grund, at der heller ikke var sket en løbende regulering af fordelingen af leasingydelserne, havde sagsøgeren ikke godtgjort, at betingelserne for at undgå beskatning af privat rådighed over bilerne er opfyldt. Beskatningen af fri bolig angik en ejerlejlighed, som hovedanpartshaverens selskab havde erhvervet. Der var ingen dokumentation for hverken indretningen eller anvendelsen af lejligheden til kontor, herunder at en eventuel erhvervsmæssig brug af lejligheden havde haft en sådan karakter og et omfang, at det havde afskåret sagsøgeren fra at råde privat over boligen. Sagsøgeren kunne ikke alene ved sin egen forklaring løfte bevisbyrden for, at han ikke havde haft rådighed. Retten fandt herefter, at den skete beskatning af værdien af rådigheden over fri bil og fri bolig var foretaget med rette.

 

Dom: Indsætninger på konto - ekstraordinær genoptagelse

SKM2024.67.BR

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at indsætningerne ikke var skattepligtige for ham, eller at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af hans overskud af virksomhed. Retten fandt desuden, at skatteyderen ikke var berettiget til fradrag for tab på anparter, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

 

Nyt fra Domsdatabasen

Højesteret
Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om forskerskatteordningen og ændrer landsrettens dom i sag om ekstraordinær genoptagelse, således at Skatteministeriet frifindes

Højesteret
Landsrettens dom i sag om beskatning efter forskerskatteordningen stadfæstet

 

Nye straffesager

SKM2024.74.ØLR

Straffesag - forsvarerbeskikkelse - afvisning

Odense Byret

I en sag om skatte- og momsunddragelse på 189.844 kr., og hvor bødekravet udgjorde 310.000 kr., anmodede T om beskikkelse af forsvarer. T havde undladt at meddele, at hans skatteansættelse var for lav, og han havde fortsat drift af virksomhed, efter at momsregistreringen var ophørt.

Byretten tog ikke anmodningen til følge under henvisning til sagens beskaffenhed og det i øvrigt oplyste om T's forhold, jf. U2023.4829Ø.

Østre Landsret

T kærede kendelsen til landsretten med påstand om, at advokaten skulle beskikkes som forsvarer for ham. T henviste til, at sagens beskaffenhed tilsagde beskikkelse af en forsvarer, idet der var tale om en ikke ukompliceret skatte- og momsunddragelsessag, hvor der var påstand om en betydelig bødestraf at han var uden økonomiske midler, hvorfor han var afskåret fra selv at antage en forsvarer, samt at det af Skattestyrelsens tiltalebegæring fremgik, at et vidne fra Skattestyrelsen skulle indkaldes, ligesom det ikke kunne afvises, at yderligere vidner skulle indkaldes, hvorfor det forekom uhensigtsmæssigt, at han på egen hånd skulle foretage afhøringen af vidner, at han reelt ikke havde mulighed for at vurdere, om der forelå strafnedsættelsesgrunde eller i øvrigt at gennemskue det juridiske i sagen, og at der efter en samlet vurdering burde ske beskikkelse af forsvarer i sagen. Anklagemyndigheden udtalte sig ikke i anledning af kæremålet.

Landsretten udtalte, at da der var tale om en sag, hvor der ville blive nedlagt påstand om bøde, var sagen omfattet af retsplejelovens § 732, og at der efter retsplejelovens § 732 i andre tilfælde end de i § 731 nævnte, såvel før som efter tiltale var rejst, kunne ske beskikkelse, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anså det for ønskeligt. Landsretten bemærkede, at det fremgik af tiltalebegæring af 2. juni 2023 fra Skattestyrelsen, at der kunne indkaldes et vidne fra Skattestyrelsen, men ikke at der skulle indkaldes vidner. Landsretten tiltrådte herefter, som sagen var oplyst, at der efter sagens beskaffenhed og det i øvrigt oplyste om T ikke var grundlag for at beskikke en forsvarer og stadfæstede byrettens kendelse

SKM2024.75.ØLR

Straf - kildeskat - moms - fiktive fakturaer - sort løn - skraldespandsselskaber - forsøg - skærpet bøde

Københavns Byret

Som forhold 1 var T1, T2, T3 og T5 tiltalt for momssvig af særlig grov karakter, ved for perioden den 4. august 2015 til den 31. december 2015 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse mellem T1 som reel leder af et selskab, T5 som registreret direktør, en person hvis sag var særskilt afgjort, samt T3 og T2 som driftsansvarlige og udbetaler af sorte lønninger, som led i driften af selskabet, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet købsmomsen blev angivet til 1.149.896 kr., uagtet at købsmomsen rettelig var 305.035 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget 844.861 kr. i moms eller led nærliggende risiko herfor.

Som forhold 1a var T1, T3, T4 og T5 tiltalt for forsøg på momssvig af særlig grov karakter, ved for perioden den 1. april 2016 til den 27. januar 2016, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse mellem T1 som reel leder af selskabet, T4 som registreret direktør, en person hvis sag var særskilt afgjort, T5 som medansvarlig for den daglige drift samt T3 som medansvarlig for den daglige drift og som udbetaler af sorte lønninger, som led i driften af selskabet, at have haft til hensigt at undlade at opfylde pligten til angivelse af korrekt momstilsvar for 2. kvartal 2016, hvilket forsøg dog mislykkedes, idet de tiltalte blev anholdt, alt hvorved statskassen risikerede at lide et tab på i alt 615.925 kr. i moms.

Som forhold 2a var T1, T3 og T5 tiltalt for kildeskattesvig af særlig grov karakter ved for perioden den 4. august 2015 til den 31. maj 2016 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, T1 som reel daglig leder, T5 som registreret direktør frem til den 13. marts 2016 og herefter som fortsat medansvarlig for den daglige drift, en person, hvis sag var særskilt afgjort, og T3 som medansvarlig for den daglige drift og som udbetaler af sort løn, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, som led i driften af selskabet, at have undladt at opfylde pligten til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, alt hvorved statskassen blev unddraget i alt 3.879.992 kr. i A-skat og 613.437 kr. i arbejdsmarkedsbidrag eller led nærliggende [...]

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 21/0010100
Aktieavance
Klagen vedrører beskatning af aktieavance. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-01-2024

Journalnr: 23/0081401
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 10-01-2024

Journalnr: 22/0068725
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 05-01-2024

Journalnr: 18/0006380
A-skat og AM-bidrag
Klagen skyldes, at SKAT har opkrævet selskabet for manglende betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-01-2024

Journalnr: 23/0033547
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-01-2024

Journalnr: 22/0103133
Fradrag - underleverandører
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-01-2024

Journalnr: 23/0045761
Fradrag - underleverandører
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt skattemæssigt fradrag for udokumenterede udgifter til underleverandører i klagerens virksomhed. Landsskatteretten ændrer afgørelsen, delvist med hjemvisning.
Afsagt: 05-01-2024

Journalnr: 18/0006381
Fri bolig
Klagen skyldes, at SKAT har pålagt selskabet for hver kalendermåned at indberette fri bolig til indkomstregisteret. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-01-2024

Journalnr: 18/0006382
Fri bolig, fri kost, restauration og kæledyr
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig, fri kost og personaleudgifter i form af betalte udgifter til restauration og kæledyr. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen, dog nedsættes værdi af fri kost i ét af de omhandlede år.
Afsagt: 05-01-2024

Journalnr: 18/0003397
Genanbringelse af ejendomsavance
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om genanbringelse af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom i indkomståret 2013 efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-12-2023

Journalnr: 21/0019305
Grænsegængerregler
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for at være fuldt skattepligtig til Danmark og med skattemæssigt hjemsted i Danmark, således at klageren ikke kan anvende reglerne for grænsegængere og ikke kan få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. For disse indkomstår har Skattestyrelsen nægtet klageren fradrag for rejseudgifter. Skattestyrelsen har ved den påklaget afgørelse ikke behandlet klagerens befordringsfradrag. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattemæssigt hjemsted, idet klageren anses for at være hjemmehørende i Polen. Klageren kan herefter anvende reglerne for grænsegængere og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende klagerens rejsefradrag. Landsskatteretten afviser at behandle klagerens befordringsfradrag da det af klageren anførte i klagen herom, anses som en anmodning om genoptagelse af dette forhold, som Skattestyrelsen er rette myndighed til at behandle.
Afsagt: 09-01-2024

Journalnr: 23/0031549
Leasing af biler
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til leasing. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-01-2024

Journalnr: 18/0005090
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende
Klagen vedrører om klager er lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende samt afledte effekter heraf. Landsskatteretten anser klager som lønmodtager men nedsætter forhøjelserne i overvejende grad.
Afsagt: 14-12-2023

Journalnr: 22/0096486
Maskeret udlodning
Klagen skyldes, at ApS’ betaling af udgifter er anset for maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-01-2024

Journalnr: 20/0106130
Omgørelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om omgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-01-2024

Journalnr: 20/0006901
Skønsmæssig ansættelse af resultat
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af resultat. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 20-12-2023

Journalnr: 21/0060408
Skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 13-12-2023

Journalnr: 22/0018817
Tab på finansielle kontrakter
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt klagerens selvangivne tab på finansielle kontrakter, herunder aktiebaserede finansielle kontrakter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-01-2024

Journalnr: 23/0096134
Underleverandører og løn
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til underleverandører og i stedet fradrag for skønnede lønudgifter. Landsskatteretten stadfæster omklassifikationen af fradragene - og forhøjer fradraget for lønudgifter.
Afsagt: 10-01-2024

Journalnr: 18/0006607
Virksomhedsopkøb, udgifter til kæledyr mv.
Klagen skyldes, at SKAT har ændret selskabet momsangivelser så selskabet skal betale yderligere moms vedrørende varekøb, udgifter til kæledyr og køb af virksomhed. Som følge af, at selskabets virksomhedsopkøb er uden moms, og at selskabets udgifter til kæledyr ikke er erhvervsmæssigt begrundet, har SKAT samtidig ændret selskabets skattepligtige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-01-2024

 

Nyt fra EU-domstolen

Indstillinger
C-585/22 Etableringsfrihed Staatssecretaris van Financiën (Intérêts relatifs à un emprunt intragroupe)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - artikel 49 TEUF - selskabsskat - koncerninternt grænseoverskridende lån optaget med henblik på en ekstern erhvervelse - ingen mulighed for at fradrage renterne på et sådant lån i det skattepligtige overskud - rent kunstigt arrangement - begreb - proportionalitet

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 49 TEUF

skal fortolkes således, at

bestemmelsen ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter renter på et lån optaget i en enhed, der er forbundet med den skattepligtige person, ikke kan fradrages ved opgørelsen af denne persons overskud, når indgåelsen af dette lån ikke i overvejende grad var forretningsmæssigt begrundet, men med det formål at skabe en fradragsberettiget gæld, selv når den heri fastsatte rentesats ikke overstiger den sats, som ville være blevet aftalt mellem selskaber, der er uafhængige af hinanden. I denne situation bør rentefradraget afslås fuldstændigt.

 

Nyt fra EU

Nyt fra Parlamentet

Good tax practices in the fight against tax avoidance - The signalling role of FDI data

Answer for question E-002917/23

Answer for question E-002923/23

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 100 Forslag til lov om ændring af lov om spil. (Styrket indsats mod matchfixing, forbedrede sanktionsmuligheder, hjemmel til øget databehandling, ændrede gebyrer for spilleautomater og diverse justeringer af spilområdet).

Bilag

Bilag 3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 4

Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 211 om, hvor mange penge gebyrtrappen anslås at indbringe, hvis den gennemføres som beskrevet i forslaget til Lov om ændring af lov om spil

Bilag 5

Henvendelse af 8/2-24 fra Dansk Automat Brancheforening om gebyrbetaling for landbaserede spilleautomater

Bilag 6

Henvendelse modtaget den 26/2-24 fra Dansk Automat Brancheforening vedrørende foretræde

Almindelig del

Bilag

Bilag 138

Statsministerens februar-redegørelse for regeringens lovprogram 2023-24

Bilag 141

Publikation fra Skattestyrelsen: Åbne skattelister, selskabsskat i 2022, februar 2024

Bilag 142

Svartidsstatistik for 1. kvartal i folketingsåret 2023-24

Bilag 143

Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 212 om, hvor mange penge Spillemyndigheden bruger på kontrol af landbaserede gevinstgivende spilleautomater

Bilag 144

Henvendelse af 6/2-24 fra Business Danmark og SMVdanmark om problematisk retsstilling ved genberegning af skatten på firmabil

Bilag 145

Henvendelse af 1/2-24 til skatteministeren fra Hvidovre Kommune om anmodning om kompensation for reduktion af dækningsafgift for erhvervsejendomme

Bilag 146

Vurderingsstyrelsens analyse vedrørende efterfølgende kvalitetssikring af foreløbige 2022-vurderinger

Bilag 147

Brev til Folketinget om problemstilling vedr. tvivl om forældelse af underholdsbidrag efter forældelseslovens § 8, 1. pkt., fra social- og boligministen, skatteministeren og beskæftigelsesministeren

Bilag 148

Meddelelse om offentliggjort notat på Rigsrevisionens hjemmeside: Rigsrevisionens notat om beretning om den offentlige ejendomsvurdering

Bilag 153

Publikation fra Skattestyrelsen: Digitale stopklodser på årsopgørelsen, februar 2024

Spørgsmål og svar

Spm. 5

Vil ministeren redegøre for, hvordan de nye højere grundskyldsvurderinger for etageejendomme påvirker boligskatten og huslejen for hhv. andelshavere, almene boliger og lejelejligheder fordelt på kommuneniveau? Ministeren bedes herunder svare på, hvor meget boligskatten ændres i 2025 for hhv. andelshavere, almene boliger og lejelejligheder med de nye vurderinger fordelt på kommuneniveau. Ministeren bedes desuden anføre, hvor meget boligskatten ændres i 2025 som følge af de nye vurderinger af disse boligtyper i et scenarium, hvor der ikke er en stigningsbegrænsningsordning vedr. erhvervsejendomme.  Svar  

Spm. 172

Vil ministeren kommentere den anonyme henvendelse af 13/12-23 om Skattestyrelsens sagsbehandlingstid ved dødsbobehandling, jf. SAU alm. del - bilag 80 (internt bilag)?  Svar  

Spm. 209

Skal svaret på SAU alm. del – spørgsmål 161 forstås sådan, at ministeren ikke vil sørge for, at boligejere på lejet grund - uanset om grunden er vurderet til mere eller mindre end 3 mio. kr. - får samme rettigheder til at få revurderet den lejede grund, som grundejere i forbindelse med salg har? Vil ministeren endvidere redegøre for den i svaret nævnte valgte afgrænsning på 3 mio. kr.?  Svar  

Spm. 211

Vil ministeren oplyse, hvor mange penge gebyrtrappen anslås at indbringe, hvis den gennemføres som beskrevet i forslaget til Lov om ændring af lov om spil (Styrket indsats mod matchfixing, forbedrede sanktionsmuligheder, hjemmel til øget databehandling, ændrede gebyrer for spilleautomater og diverse justeringer af spilområdet), jf. SAU alm. del – bilag 36?  Svar  

Spm. 220

Vil ministeren redegøre for omkostningerne ved at udsende en informations- eller opkrævningsskrivelse fra hhv. Udbetaling Danmark og Skattestyrelsen? Prisen bedes oplyst for hhv. udsendelse digitalt og med fysisk brev.  Svar  

Spm. 225

Vil ministeren forklare, hvorfor 84 andelsboligforeninger på København og Frederiksberg har fået præcis den samme vurdering?  Svar  

Spm. 226

Vil ministeren forklare, om Vurderingsstyrelsens beslutning om et maksimum for hvor høj en grundværdi kan blive er i overensstemmelse med det politiske grundlag, som de midlertidige ejendomsvurderinger hviler på?  Svar  

Spm. 227

Vil ministeren vurdere, hvorvidt top-topskatten bryder med et princip i nyere dansk skattepolitik om at søge en høj grad af parallelitet mellem kapital- og aktieindkomstbeskatning og den øverste marginalskat?  Svar  

Spm. 228

Vil ministeren redegøre for, hvad der har ændret sig i regneprincipperne fra regeringsgrundlaget i 2022, hvor provenueffekten af top-topskatten efter tilbageløb og adfærd er 0,7 mia. kr. årligt, mens provenueffekten i aftale om reform af personskat fra 14. december 2023 er 0,6 mia. kr. årligt?  Svar  

Spm. 229

Vil ministeren redegøre for, hvilke forudsætninger der er anvendt for beregning af provenuet for top-topskatten, herunder hvilke forudsætninger der anvendes i forhold til hovedaktionærproblemet (jf. DØRS 2019 m.fl.), der giver indkomster i målgruppen for top-topskatten mulighed for at undgå top-topskatten ved indkomsttransformation?  Svar  

Spm. 230

Vil ministeren redegøre for den historiske udvikling i den øverste marginalskat på lønindkomst (siden kildeskattens indførelse) og komme med en vurdering af, hvorledes en høj øverste marginalskat bidrager positivt til samfundsøkonomien, når der ses bort fra fordelingseffekterne?  Svar  

Spm. 231

Hvordan forestiller ministeren, at det vil påvirke investeringslysten – herunder regeringens mål om bedre forhold for iværksættervirksomheder – hvis kapital- og aktieindkomstbeskatningen skal følge den øverste marginalskat på 60,5 pct. på arbejde, som indføres i 2026 med top-topskatten?  Svar  

Spm. 233

Vil ministeren kommentere artiklen ”Bolig-gakgak: Karen skulle betale andres skat”, BT.dk. den 17. januar 2024, herunder oplyse hvor mange borgere der står i en lignende situation?  Svar  

Spm. 234

Vil ministeren oplyse, hvordan skattemyndighederne håndterer forskudsopgørelser for borgere, der sælger deres ejendom efter udsendelse af forskudsopgørelsen i november måned og frem til årets udgang den 31. december, herunder om de automatisk modtager en ny forskudsopgørelse?  Svar  

Spm. 235

Vil ministeren redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter tilbageløb og adfærd) af at reducere de lave satser for henholdsvis aktieindkomstskatten og kapitalindkomstskatten på 27 pct. per procentpoint fra det nuværende niveau ned til 10 pct.?  Svar  

Spm. 236

Vil ministeren redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter tilbageløb og adfærd) af at reducere den høje sats på kapitalindkomst fra det nuværende niveau på 42 pct. per procentpoint til 27 pct.?  Svar  

Spm. 237

Vil ministeren redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter tilbageløb og adfærd) af at indføre et nyt skattetrin for kapitalindkomst, så de første henholdsvis 5.000 eller 10.000 kr. årligt kun beskattes med 17 pct.?  Svar  

Spm. 239

Vil ministeren i forlængelse af evalueringen af L 137 om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Sanktioner ved manglende indsendelse af oplysninger og tiltag til bekæmpelse af organiseret svig m.v. som led i udmøntning af aftale om styrket skattekontrol) (folketingsåret 2020-21), jf. SAU alm. del – bilag 106, foretage endnu en evaluering af loven om 2 år og orientere Skatteudvalget om resultaterne heraf?  Svar  

Spm. 241

Vil ministeren oplyse, om ministeren er bekendt med andre uregelmæssigheder og fejl i ejendomsvurderingssystemet, der endnu ikke er blevet omtalt i pressen, og vil ministeren oplyse, hvad der efterhånden skal få danskerne til at have tillid til dette system?  Svar  

Spm. 242

Vil ministeren oplyse, hvor mange danskere der er blevet beskattet af ejendom, som de allerede har afhændet i lyset af artiklen ”Trods flere nødråb opkræves Anette skat for en bolig, hun ikke ejer: ”Tilliden er helt væk””, dr.dk, den 18. januar 2024?  Svar  

Spm. 243

Vil ministeren redegøre for antallet af enlige forsørgere, som forventes at udnytte de ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere i 2024, herunder hvor mange heraf som har en indkomst over topskattegrænsen for 2024?  Svar  

Spm. 244

Vil ministeren oplyse hvilke offentlige udgifter, der er forbundet med at indføre et skattefradrag på 130.000 kr. om året til familier, der ønsker at hjemmepasse deres børn?  Svar  

Spm. 245

Hvor mange virksomheder har benyttet skattekreditordningen i ligningslovens § 8 X fra indførelsen og indtil i dag? Svaret bedes opdelt årligt.  Svar  

Spm. 246

Vil ministeren opdatere provenuskønnet for brugen af skattekreditordningen i forhold til det faktiske brug af ordningen?  Svar  

Spm. 247

Hvor mange virksomheder har fået underkendt brugen af skattekreditordningen, fordi brugen ikke faldt ind under definitionen af forskning og udvikling (F&U)?  Svar  

Spm. 248

Hvor store skattebøder er der blevet udstedt som følge af misbrug af skattekreditordningen, og hvad er det samlede provenu herfra?  Svar  

Spm. 249

Hvor mange virksomheder er gået konkurs efter, at de har fået udbetalt underskud efter skattekreditordningen?  Svar  

Spm. 250

Kan ministeren bekræfte, at provenuskønnet på forskerskatteordningen tager udgangspunktet i definitionen af forskning og udvikling (F&U), som den findes i OECD’s Frascati-manual?  Svar  

Spm. 251

Kan ministeren bekræfte, at man ikke juridisk kan støtte ret på OECD’s Frascati-manual, når man skal vurdere, om en udgift er berettiget til at blive udbetalt som underskud efter skattekreditordningen?  Svar  

Spm. 252

Ved lovforslag L 216 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og kildeskatteloven (Genindførelse og udvidelse af boligjobordningen og udvidelse af ordningen om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter) (folketingsåret 2012-13) blev skattekreditordningen udvidet til 25 mio. kr. I loven har man regnet med et årligt forskningsbeløb på ca. 35 mia. kr. Ministeren bedes redegøre for, hvordan man ud fra dette beløb kommer frem til, at der er underskud på 5 mia. kr., som falder ind under skattekreditordningens scope (dvs. ligger under 25 mio. kr. i virksomheder med underskud og ikke bliver benyttet under ligningslovens § 8 B)  Svar  

Spm. 253

Vil ministeren oplyse de provenumæssige konsekvenser af at ændre skattekreditordningen, så den ikke er koblet op på forskning og udvikling(F&U)-definitionen, men alene er en udbetaling af underskud på under 25 mio. kr., som virksomheder – der er max 5 år gamle, og som ikke er sambeskattede med andre virksomheder – kan benytte?  Svar  

Spm. 254

Vil ministeren kommentere artiklen ”Absurd renteopkrævning på 21 øre: - Jeg var rystet”, ekstrabladet.dk, den 22. januar 2024, herunder oplyse, om ministeren vil være indstillet på at indføre en generel minimumsgrænse for opkrævninger, og i bekræftende fald hvad ville niveauet for denne grænse ifølge ministeren med fordel kunne sættes til?  Svar  

Spm. 256

Vil ministeren redegøre for, hvor mange renteopkrævninger Skatteforvaltningen har foretaget i det seneste tilgængelige år vedrørende følgende intervaller: Under 1 kr., fra 1-5 kr., 6-25 kr., 26-50. og 50-100 kr., og hvad det samlede indkrævede beløb har været i de intervaller?  Svar  

Spm. 257

Vil ministeren redegøre for, hvilke kriterier Gældsstyrelsen anvender i vurdering af, om en borger hhv. med og uden forsørgerpligt kan afdrage hhv. 50 og 60 pct. af sin indkomst, hvor borgeren således kan ende med en trækprocent på op til 99 pct.? Og hvilke muligheder har borgeren for at klage over lønindeholdelsesprocenten?  Svar  

Spm. 258

Vil ministeren redegøre for, hvor mange borgere der er blevet pålagt øget lønindeholdelse med de nye regler på området, der følger af Gældsaftalen ”Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige” af juni 2022? Hvor mange borgere er blevet varslet øget lønindeholdelse, hvor mange borgere har klaget samt hvor mange heraf har fået tilhold i indsigelserne? Desuden bedes ministeren redegøre for, hvor mange borgere med gæld til det offentlige, der har en lønindeholdelsesprocent i intervallerne på hhv. 40-49 pct. og 50-60 pct.? Besvarelsen bedes angivet i pct. af skyldnere og antal. Desuden bedes det angivet, hvor stor en andel der har forsørgerpligt.  Svar  

Spm. 259

Vil ministeren redegøre for, hvordan lønindeholdelsesprocenten fastsættes overfor en borger med gæld til det offentlige? Herunder bedes der redegjort for, hvor meget en borger med en indkomst på hhv. 15.000 kr., 20.000 kr., 25.000 kr., 30.000 kr., 35.000 kr., 40.000 kr., 45.000 kr., 50.000 kr. og derover om måneden har tilbage som indkomst til rådighed efter am-bidrag, skat og lønindeholdelse, efter de nye regler er trådt i kraft.  Svar  

Spm. 260

Hvilken effekt forventer ministeren, at en regulering af markedsføringsområdet med et såkaldt fløjt-til-fløjt forbud vil have på den danske kanaliseringsgrad, der er steget mærkbart siden indgåelse af aftale vedrørende delvis liberalisering af spillemarkedet i 2010?  Svar  

Spm. 261

Hvordan vil ministeren sikre, at en yderligere regulering af markedsføringsområdet ikke underminerer det legitime marked og konkurrenceevnen for licenserede spilsider i forhold til deres uregulerede konkurrenter?  Svar  

Spm. 262

Mener ministeren, at der er risiko for, at en regulering af markedsføringsområdet skaber en åbning for, at ulicenserede spilsider via alternative platforme kan udfylde reklamerummet og dermed øge eksponeringen for ureguleret spilvirksomhed?  Svar  

Spm. 263

I vores nabolande Sverige og Tyskland ser man med stigende bekymring på udviklingen i andelen af pengespilsaktiviteter, der foregår på det uregulerede marked. Hvordan vil ministeren undgå, at den samme tendens breder sig på det danske spilmarked?  Svar  

Spm. 264

Givet resultaterne i Spillemyndighedens undersøgelse ”Onlinespil i Danmark” offentliggjort 16. januar 2024 om motivationsfaktorer for at spille på spilsider uden tilladelse, anerkender ministeren så, at en regulering af bonusser vil øge tilstrømningen til spilsider uden dansk spillicens?  Svar  

Spm. 265

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 12. januar 2024 fra Andelsboligforeningen Egeskovparken om ejendomsvurdering, jf. SAU alm. del – bilag 119?  Svar  

Spm. 266

Vil ministeren oplyse, om moderforeninger, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, kan fradrage renteudgifter på kontrolleret gæld i sine skattepligtige renteindtægter på et kontrolleret tilgodehavende, herunder om der gælder et skattepligtig nettoprincip for året, hvis moderforeningen i løbet af indkomståret både har renteindtægter og renteudgifter på en løbende koncernintern mellemregningskonto (hvor kontoen i løbet af året både er i plus = tilgodehavende og i minus = gæld) med et selskabsbeskattet datterselskab?  Svar  

Spm. 267

Ministeren bedes oplyse i tabelform, hvad provenutabet ved følgende skatteændringer vil være:1. Afskaffelse af topskat.2. Afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradraget.3. Selskabsskatten sænkes til 15 pct. 4. Flad skat på 27 pct. på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst.5. Afskaffelse af arveafgiften.6. De første 7.000 kr. om måneden i arbejdsindkomst skal være skattefrie. 7. Afskaffelse af registreringsafgiften.8. Afskaffelse af arbejdsskadeafgiften.9. Afskaffelse af fradrag for faglige kontingenter.Provenutabet bedes opgjort i umiddelbar virkning og virkning efter tilbageløb og adfærd.  Svar  

Spm. 268

Ministeren bedes oplyse den samlede, gennemsnitlige skattelettelse for de hhv. 100 og 1.000 borgere, der har de højeste indkomster, hvis følgende skatteændringer gennemføres: 1. Afskaffelse af topskat.2. Afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradraget.3. Flad skat på 27 pct. på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst.4. De første 7.000 kr. om måneden i arbejdsindkomst skal være skattefrie.  Svar  

Spm. 272

Vil ministeren kommentere artiklen ”Tusind boligejere opkræves skat for bolig de har solgt”, berlingske.dk, den 25. januar 2024, herunder oplyse om, hvorfor det ikke er muligt for Skatteforvaltningen at rette omkring tusind forskudsopgørelser, eventuelt manuelt, så det sikres, at den fejlagtige ejendomsskat ikke bliver opkrævet, og ikke forudsætter at både køber og sælger af ejendommen godkender ændringen på deres forskudsopgørelse?  Svar  

Spm. 278

Vil ministeren oplyse, om en dansk kontoførende investeringsforening med danske investorer, som beskattes af investeringsforeningens indkomst efter investeringsforeningsbeskatningsloven (dvs. beskatning efter transparensprincippet) er omfattet af den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig, således at investorerne er berettigede til overenskomstens fordele, jf. overenskomstens artikel 1, stk. 2 (omfattede transparente enheder), og hvis investorerne ikke er, om overenskomsten i øvrigt berettiger foreningen eller investorerne til overenskomstens fordele, når foreningen ikke udelukkende eller næsten udelukkende investerer på vegne af danske pensionsinstitutter?  Svar  

Spm. 280

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. januar 2024 fra Foreningen BoligRet om foretræde vedrørende vurdering af ejendomme og beskatning ved salg, jf. SAU alm. del - bilag 118.  Svar  

Spm. 290

Vil ministeren oplyse, hvad det konkret indebærer som BEFIT-medlem at skulle indgive et ’nationalt oplysningsskema’  Svar  

Spm. 296

Vil ministeren oversende kopi af Vurderingsstyrelsens redegørelser til Folketingets Ombudsmand om foreløbige ejendomsvurderinger af henholdsvis 13. oktober 2023 og 17. januar 2024?  Svar  

Spm. 299

Vil ministeren gøre rede for, hvordan erhvervsdrivende er beskyttet mod meget høje stigninger i grundskyld og dækningsafgift i 2024?  Svar  

Spm. 300

Vil ministeren gøre rede for, hvilke handlemuligheder erhvervsdrivende aktuelt har i forhold til deres opkrævning af ejendomsvurdering, herunder muligheden for at få reduceret deres dækningsafgift eller grundskyld eller få sat disse i bero, samt hvilke risici de forskellige handlemuligheder er forbundet med for virksomhederne?  Svar  

Spm. 301

Vil ministeren gøre rede for, hvilke klagemuligheder virksomhederne har på nuværende tidspunkt og fremadrettet, hvis de ønsker at klage over deres ejendomsvurderinger?  Svar  

Spm. 308

Hvis en erhvervsdrivende betaler henholdsvis for lidt eller for meget i dækningsafgift eller grundskyld i 2024, hvilken rente vil i så fald påløbe?  Svar  

Spm. 312

Kan ministeren bekræfte, at investeringer i VE-anlæg kan beskattes som var de pengetanke i henhold til gældende lov om aktieavancebeskatning? Hvis ja, mener ministeren da, at dette er hensigtsmæssigt i forhold til at sikre de nødvendige investeringer i udbygningen af vedvarende energi?  Svar  

Spm. 313

Kan ministeren oplyse, hvornår ministeren mener, der er tale om en passiv kapitalanbringelse eller aktive ejerandele i medfør af § 34 i aktieavancebeskatningsloven, når det drejer sig om investeringer i VE-anlæg og lign., som ikke er direkte nævnt i lovens ordlyd?  Svar  

Spm. 314

Kan ministeren oplyse, hvor mange virksomheder med investeringer i VE-anlæg, som risikerer at blive beskattet ved generationsskifte på baggrund af pengetanksreglen?  Svar  

Spm. 315

Vil ministeren vurdere, hvor meget PAL-skattesatsen kan hæves, uden at der sker væsentlige ændringer i omfanget af pensionsopsparing, herunder oplyse provenukonsekvensen ved den angivne PAL-skattesats? Vil ministeren desuden oplyse provenukonsekvenserne og virkning på GINI-koefficienten af en stigning i satsen fra de nuværende 15,3 pct. til henholdsvis 16,3 pct., 18,3 pct., 20,3 pct., 22,3 pct. og 24,3 pct.? Ministeren bedes opgøre den umiddelbare virkning, virkningen efter tilbageløb samt virkningen efter tiltageløb og adfærd i det omfang dette er muligt.  Svar  

Spm. 316

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen og virkningen på GINI-koefficienten ved afskaffelse af rentefradraget? Ministeren bedes opgøre den umiddelbare virkning, virkningen efter tilbageløb samt virkningen efter tiltageløb og adfærd i det omfang dette er muligt.  Svar  

Spm. 317

Kan ministeren oplyse, om et udenlandsk livsforsikringsselskab, når dette er sammenligneligt med et dansk skattepligtigt livsforsikringsselskab med EU-Domstolens dom af 8. november 2012 i sag C-342/10 mod Finland og som Danmark intervenerede i og med EU-dommen af 13. november 2019 i sag C-641/17 (College Pension Plan of British Columbia) kan få nedsat opkrævet dansk kildeskat af udbytter efter nettoprincippet, dvs. efter fradrag for den del af udbytterne, som livsforsikringsselskabet hensætter til forsikringstagerne?  Svar  

Spm. 318

Hvilke konsekvenser vurderer ministeren, at indførelsen af en flad indkomstskat i en treårig periode fra 2025-2027 på 0,87 pct. vil have for arbejdsudbuddet?  Svar  

Spm. 319

Vil ministeren oplyse provenuet ved indførelsen af en flad indkomstskat på 0,87 pct., som indføres i en treårig periode fra 2025-2027?  Svar  

Spm. 320

Vil ministeren oplyse provenuet ved indførelsen af en flad indkomstskat på 0,87 pct., som indføres i en treårig periode, hvor personer på overførelsesindkomst fritages?  Svar  

Spm. 321

Vil ministeren oplyse de økonomiske effekter for forskellige familietyper ved indførelsen af en flad skat på 0,87 pct. som indføres i en treårig periode fra 2025-2027, hvor personer på overførelsesindkomst fritages?  Svar  

Spm. 322

Grundvurderingerne for erhvervsejendomme bliver beregnet på baggrund af enten den faktiske benyttelse eller en alternativ benyttelse af grunden. Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de udsendte foreløbige grundvurderinger af erhvervsejendomme, der er baseret på henholdsvis den faktiske benyttelse og en alternativ benyttelse? Opgørelsen bedes foretaget, så det fremgår, hvor ofte det er ejendomstypen, der adskiller sig, og hvor ofte det er etagearealet.  Svar  

Spm. 323

Vil ministeren for de erhvervsejendomme, hvor vurderingen ikke er foretaget på baggrund af den faktiske benyttelse, foretage en opgørelse af hvor meget den udsendte vurdering adskiller sig fra en vurdering på baggrund af den faktiske benyttelse – opgjort på antal ejendomme i intervaller af ti procents afvigelse?  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 526

Om opkrævninger til borgere på helt ned til 9 øre m.m.