![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Prisfald på biler påvirker ikke genberegning af registreringsafgift
Grundejerforeninger skal betale grundskyld fra 2025
Tab på varetilgodehavender i udenlandske datterselskaber
De foreløbige vurderinger for erhvervsejendomme
Skat ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta - personer
Opsigelse af skatteaftalen med Rusland
Første dom om 15 %-reglen ved en højere regnskabsmæssig værdi (dagsværdi)
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
Bindende svar
Skattemæssigt hjemsted - Flytning til Tyskland
Tegningsretter omfattet af LL § 28 - Fraflytning og tilbageflytning
Afgørelser
Indeholdelse A-skat og AM-bidrag - Hæftelse - Serbiske søfolk - Sejlads med lystfiskere
Studie- og netværksrejser - Skattepligt - Rejseudgifter anset som yderligere løn
Skattepligtig godtgørelse - Ændret årsopgørelse - Afgørelsens gyldighed - Formelle mangler
Indberettet skattefri fusion - Bindende selvangivelsesvalg
Ekstraordinær genoptagelse - Indkomstansættelse - Fradrag for regnskabsmæssig hensættelse til "legal provision" ikke godkendt
Domme
Ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g
Afgiftspligtig gave - skattepligtig indkomst - lån eller - formueforøgelse
Genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 - tonnagebeskatning - fordeling af nettofinansudgifter - fortolkning og supplering af genoptagelsesanmodning
Nyt fra domstol.dk
Nye straffesager
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOPrisfald på biler påvirker ikke genberegning af registreringsafgift Reglerne om genberegning er kun til glæde for statskassen. De gælder nemlig kun ved stigende priser og hjælper derfor ikke de firmabilfolk, der i slutningen af 2023 fik leveret en ny firmabil, der nu er faldet i pris. |
BDOGrundejerforeninger skal betale grundskyld fra 2025 I første omgang ser det meget uskyldigt ud, men på sigt bliver det formentlig ikke ubetydelige beløb, som landets husejere vil skulle betale i grundskyld gennem deres grundejerforeningskontingenter. |
BDOTab på varetilgodehavender i udenlandske datterselskaber At give et udenlandsk datterselskab forlænget kredit med betaling for varer, kan meget nemt betyde, at tilgodehavendet i skattemæssig forstand skifter karakter til et lånemellemværende. I så fald kan et evt. tab ikke fratrækkes. |
BDODe foreløbige vurderinger for erhvervsejendomme Ejere af erhvervsejendomme er efterladt i en situation, hvor de praktisk talt er uden mulighed for at kontrollere rigtigheden af den grundværdi, som Vurderingsstyrelsen har fastsat. |
BeierholmSkat ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta - personer Når en fysisk person får eftergivet gæld, udløser det som udgangspunkt kun beskatning i det omfang, gælden havde en værdi for kreditor, dvs. i det omfang personen kunne have indfriet gælden. Når en bank eller en anden uafhængig kreditor eftergiver en gæld, vil det normalt være fordi, man ikke mener, at debitor kan indfri gælden, og at den derfor ikke har nogen værdi for kreditor. I disse tilfælde er udgangspunktet derfor, at gældseftergivelsen ikke udløser nogen beskatning, når debitor er en fysisk person. |
BeierholmOpsigelse af skatteaftalen med Rusland Danmark har opsagt skatteaftalen med Rusland med virkning fra 1. januar 2024. Rusland er samtidig kommet på sortlisten over lande, der ikke er samarbejdsvillige. Med virkning fra 1. januar 2024 skal der derfor indeholdes 44% i udbytteskat ved udlodning af udbytte til modtagere i Rusland. |
KammeradvokatenFørste dom om 15 %-reglen ved en højere regnskabsmæssig værdi (dagsværdi) Vestre Landsret gav Skatteministeriet medhold i, at der som følge af de højere regnskabsmæssige værdier (dagsværdier) foreligger særlige omstændigheder, som indebærer, at andele i to kommanditselskaber ikke kunne overdrages efter 15 %-reglen. |
OECDOECD Tax and Development Days 2024 This event provides an update on some of the OECD's initiatives to strengthen tax capacity and improve tax policy and compliance in developing countries and explore future challenges. |
TVC AdvokatfirmaEr du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen? Højesteret har fastslået, at forskerskatteordningen ikke kan finde anvendelse, når skatteyder 10 år forud for ansættelsesforholdet er ansat fuldt skattepligtig ifølge sine årsopgørelser |
Spørger var pr. 1. august 2023 blevet ansat i Tyskland hos et tysk selskab. Spørger ville derfor fremover bo, arbejde og hovedsageligt opholde sig i Tyskland. Spørger ejede en bolig i Danmark, hvor hans ægtefælle og børn var blevet boende efter Spørger var flyttet til Tyskland.
Skatterådet bekræftede, at Spørger var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, ifølge artikel 4, stk. 2, litra b, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Det var Skatterådets opfattelse, at det ikke med fornøden sikkerhed kunne fastslås i hvilken af de to stater, Spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser, idet Spørger havde personlige og økonomiske interesser i både Danmark og Tyskland. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at Spørger var skattemæssigt hjemhørende i Tyskland efter artikel 4, stk. 2, litra a (om midtpunkt for livsinteresser), i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. At Spørgers ægtefælle planlagde at fraflytte Danmark ca. 2 år senere kunne efter Skatterådets opfattelse ikke føre til et andet resultat på det tidspunkt, hvor Spørger flyttede til Tyskland. Praksis om ophør af fuld skattepligt efter dansk intern ret kunne efter Skatterådets opfattelse heller ikke føre til et andet resultat.
Spørgers ophold i Tyskland var dog af varig og ikke tidsbegrænset karakter, og Spørger forventede at opholde sig væsentligt mere i Tyskland end i alle andre stater enkeltvist, herunder Danmark. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at Spørger var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland efter artikel 4, stk. 2, litra b (om sædvanligt ophold), i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, da det var i denne stat, hvor han sædvanligvis, dvs. i overvejende grad, ville have ophold.
I spørgsmål 3 ønskedes det lagt til grund, at Spørgers ophold i Danmark var større, end hvad der var beskrevet i de faktiske forhold som grundlag for besvarelse af spørgsmål 1 og 2. Besvarelse af spørgsmål ville derfor indebære vurdering af alternative fakta, hvorfor Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, og Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit A.A.3.9.1.
Spørger havde indgået en aftale med sin arbejdsgiver om at modtage tegningsretter, som en del af en inticamentordning. Aftalen var omfattet af ligningslovens § 28. Til aftalen var der knyttet suspensive betingelser, som udskød retserhvervelsen fra tildelingstidspunktet til vestingtidspunktet.
På tildelingstidspunktet var spørger fuld skattepligtig til Danmark jf. kildeskattelovens § 1. stk. 1, nr. 1. På vestingtidspunktet var spørger begrænset skattepligtig til Danmark jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.1, og på udnyttelsestidspunktet var spørger igen fuld skattepligtig til Danmark.
Skatterådet kunne bekræfte, at aftalen indeholdt suspensive betingelser, som udskød retserhvervelsestidspunktet fra tildelingstidspunktet til vestningtidspunktet.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Danmark på grundlag af intern dansk ret kun kunne beskatte den del af vederlaget, som var optjent i Danmark, når spørger var fuld skattepligtig til Danmark på tidspunktet for udnyttelsen af tegningsretterne. Det var Skatterådets opfattelse, at spørger skulle beskattes i Danmark af hele indkomsten. Skatterådet kunne derfor heller ikke bekræfte, at vederlaget skulle fordeles efter, hvor spørger havde udført arbejde i perioden fra tildeling til opsigelse af spørgers ansættelse. Skatterådet tog ikke stilling til om en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ville føre til et andet resultat.
To i Panama registrerede skibe var ejet af et dansk rederi. Landsskatteretten fandt, at rederiet måtte anses for at have overtaget skibene til befragtning af fiskere, og at rederiets erhvervelse af skibene måtte sidestilles med køb af et aktiv. Det forhold, at flere af de tidligere ansatte sømænd fortsat arbejdede på skibene efter rederiets erhvervelse heraf, kunne ikke indebære, at skibene var erhvervet med besætning. Sømændene måtte derimod anses for sideløbende med købet af skibene for at være tilbudt ansættelse i det danske rederi. Rederiet havde endvidere efter erhvervelsen af skibene haft ansvaret for skibenes bemanding, vedligeholdelse og udstyr, ligesom rederiet havde påtaget sig hele den økonomiske risiko for driften. Landsskatteretten fandt herefter, at skibene var erhvervet af rederiet uden besætning, hvorfor skibene skulle sidestilles med et skib med hjemsted her i landet efter kildeskattelovens § 2, stk. 2, 2. pkt., og hvorfor de udenlandske sømænd var begrænset skattepligtige til Danmark.
Sagen omhandlede, hvorvidt skatteyderen, der var ansat som projektchef, var skattepligtig af sin deltagelse i to netværksrejser, hvorved rejseudgifterne var afholdt af arbejdsgiveren i indkomståret 2018. Landsskatteretten fandt, at rejseudgifterne ansås som private udgifter og afholdt af selskabet i skatteyderens interesse og blev beskattet som yderligere løn til skatteyderen med den del af rejseudgifterne, der kunne henføres til ham. Der blev lagt vægt på, at det ikke var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at arbejdsgiverens afholdelse af rejseudgifter var sket i selskabets interesse. Der blev endvidere lagt vægt på, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for rejsernes erhvervsmæssige indhold for skatteyderen som ansat, og at der ikke var en konkret og direkte sammenhæng mellem indkomsterhvervelsen, selskabets øgede omsætning og skatteyderens deltagelse i rejserne.
Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen havde forhøjet klageren for indkomståret 2021 med yderligere A-indkomst fra H1 med 20.520 kr. Det fremgik af Skattestyrelsens forslag til ændret årsopgørelse, at klageren modtog forslaget, idet Skattestyrelsen havde modtaget nye oplysninger, og at Skattestyrelsen forhøjede klagerens indkomst med 20.520 kr. Endvidere fremgik det af forslaget, at reglerne stod i statsskattelovens § 4. Det fremgik af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren havde modtaget yderligere A-indkomst med 20.520 kr. fra sin arbejdsgiver, og at beløbet var skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4.
Det fremgik ikke af Skattestyrelsens forslag til ændret årsopgørelse, hvilke nye oplysninger der var tale om, eller hvor disse nye oplysninger stammede fra. Det var heller ikke muligt af forslaget at udlede, at forhøjelsen af klagerens indkomst var sket som følge af, at den udbetalte skattefri godtgørelse fra klagerens arbejdsgiver var blevet anset som skattepligtig. Forslaget ansås således ikke at opfylde begrundelseskravene til et forslag til afgørelse. Ligeledes fremgik det ikke af Skattestyrelsens afgørelse, hvilke faktiske omstændigheder, der havde medført, at den udbetalte skattefri godtgørelse fra klagerens arbejdsgiver var blevet anset som skattepligtig. Afgørelsen opfyldte således heller ikke begrundelseskravene til en afgørelse. Samlet set fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsens afgørelse ikke opfyldte begrundelseskravene, og at afgørelsen led af væsentlige formelle mangler. Landsskatteretten bemærkede tillige, at retten ud fra det foreliggende grundlag ikke kunne tage stilling til, om det omhandlede beløb var skattefrit eller skattepligtigt. Landsskatteretten havde således ikke tilstrækkeligt grundlag for at konstatere, at det på forhånd kunne udelukkes, at manglerne kunne have haft betydning for afgørelsen, og retten fandt herefter ud fra en konkret væsentlighedsvurdering, at afgørelsen var ugyldig.
Sagen angik, om et selskab ved en beslutning om at gennemføre en skattefri fusion, i hvilken forbindelse der i overensstemmelse hermed var indsendt dokumenter til Skattestyrelsen efter fusionsskattelovens § 6, stk. 3, havde foretaget et bindende selvangivelsesvalg, og om der var mulighed for at ændre valget til, at fusionen skulle anses for skattepligtig for at bevare de underskud, der blev fortabt ved valget af fusionen som skattefri. Landsskatteretten fandt, at selskabets valg af, at fusionen skulle være skattefri for selskabet, og indsendelsen af dokumenter til Skattestyrelsen efter fusionsskattelovens § 6, stk. 3, i forbindelse hermed var et bindende selvangivelsesvalg for selskabet for indkomståret 2017. Selskabets indberetning af den skattefrie fusion i henhold til fusionsskattelovens § 6, stk. 3, var i overensstemmelse med vedtagelserne i de respektive selskaber og var efter det oplyste ikke behæftet med fejl. Indsendelsen af oplysningerne og dermed valget af den skattefrie fusion kunne derfor ikke berigtiges som følge af en fejl, jf. SKM2013.248.HR. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabets skattemæssige underskud for tidligere indkomstår var tabt.
Sagen angik, om det var med rette, at Skattestyrelsen havde genoptaget et selskabs skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Genoptagelsen skyldtes, at en regnskabsmæssig hensættelse til "legal provision" ikke blev anset for fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Efter en samlet bedømmelse fandt Landsskatteretten, at selskabet ved mindst grov uagtsomhed havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten henså særligt til, at der påhvilede selskabet en selvangivelsespligt, til beløbets størrelse og til karakteren af fradraget, idet det drejede sig om en regnskabsmæssig hensættelse til igangværende juridisk bistand, som endnu ikke var faktureret.
Sagen angik, om betingelserne for genoptagelse af Landsskatterettens afgørelser, i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g, hvor Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelser om, at der ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse af sagsøgernes skatteansættelser for indkomståret 2012, var opfyldt.
Retten udtalte, at sagsøgernes synspunkter i to breve, som var blevet fremlagt til støtte for anmodningen om genoptagelse, en opgørelse fra revisor og indholdet heri, ikke udgjorde nye oplysninger, som Landsskatteretten ikke i det væsentlige var bekendt med, da Landsskatteretten traf afgørelser. Betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, var derfor ikke opfyldt.
Videre udtalte retten, at det heller ikke var godtgjort af sagsøgerne, at der forelå ganske særlige omstændigheder i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3. Retten udtalte, at det forhold, at der efter den skattepligtiges opfattelse var truffet en materielt urigtig afgørelse, ikke i sig selv kunne udgøre ganske særlige omstændigheder, ligesom retten udtalte, at der ikke foreligger ganske særlige omstændigheder, hvis oplysningerne, som ifølge skatteyderen begrunder genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse, allerede forelå forud for Landsskatterettens afgørelse.
På den baggrund frifandt retten Skatteministeriet
Sagerne drejede sig om, hvorvidt en overførsel til to skatteyderes fælleskonto, som de hver især var blevet beskattet med halvdelen af, var skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, eller om der var tale om lån, jf. statsskattelovens § 5.
Det var ikke tidsmæssig sammenhæng mellem en hævning fra deres familiemedlem på den ene side og den omtvistede overførsel til fælleskontoen på den anden side, og det var ikke med den af skatteyderne fremlagte erklæring fra familiemedlemmet dokumenteret, at der var tale om lån. Retten fandt herefter, at overførslen var skattepligtig indkomst.
Sagerne drejede sig endvidere for den ene skatteyder om, hvorvidt en overførsel fra en datter var en afgiftspligtig gave, jf. boafgiftslovens § 23, om en række øvrige overførsler var skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, eller om der var tale om lån, jf. statsskattelovens § 5.
Erklæringerne, som skatteyderen havde fremlagt til støtte for, at der var tale om lån, var henholdsvis udaterede og dateret længe efter, at overførslerne havde fundet sted. Der var ikke nogen nærmere angivelse af vilkårene for de påståede lån og ikke nogen sammenhæng mellem erklæringernes indhold, og hvem beløbene faktisk var overført til. Der var ikke sket tilbagebetaling af de overførte beløb. Det var på den baggrund ikke godtgjort, at der var tale om lån. Retten fandt herefter, at overførelsen fra skatteyderens datter var en gave, der skulle svares afgift af for den del, der oversteg det afgiftsfrie grundbeløb, og at de øvrige overførslerne var skattepligtig indkomst.
Sagen drejede sig for den anden skatteyder om, hvorvidt to overførsler var skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, eller om overførslerne vedrørte salg af en bil, og dermed var formueforøgelse undtaget fra beskatning efter. statsskattelovens § 5.
Det var ikke ved objektiv konstaterbar dokumentation i form af slutseddel, eller på anden måde dokumenteret, at overførslerne stammede fra salg af en bil og dermed, at overførslerne udgjorde formueforøgelse. Retten fandt herefter, at overførslerne var skattepligtig indkomst. Skatteministeriet blev i det hele frifundet for skatteyderens påstande.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet i det hele.
Sagen drejede sig om, hvorvidt en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007 opfyldte betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Det var således afgørende, om der med anmodningen var fremlagt nye oplysninger af retlig eller faktisk karakter, der vedrørte en kontrolleret transaktion enten omfattet af dagældende skattekontrollovs § 3 B eller tonnageskattelovens § 13.
Landsretten fandt, at anmodningen faldt uden for dagældende skattekontrollovs § 3 B, allerede fordi anmodningen kun vedrørte fordelingen af udgifter internt i selskabet mellem enheder, der ikke er omfattet af bestemmelsens stk. 1, nr. 1-6.
For så vidt angik tonnageskattelovens § 13, fandt landsretten, at genoptagelsesanmodningen efter sin ordlyd og indhold ikke angik tonnageindkomsten, men fordelingen af nettofinansieringsudgifter mellem selskabets selskabsbeskattede indkomst og kulbrintebeskattede indkomst. Genoptagelsesanmodningen vedrørte derfor ikke en kontrolleret transaktion omfattet af tonnageskattelovens § 13.
Landsretten bemærkede, at selv hvis den anmodede fordeling af nettofinansieringsudgifter kunne få konsekvenser for tonnageindkomsten, ville det ikke føre til et andet resultat, idet selskabet først havde suppleret med oplysninger herom længe efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Endelig fandt landsretten, at det ikke kunne føre til andet resultat, at selskabet og skattemyndighederne også havde haft drøftelser om genoptagelse for 2008-2010. Landsretten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at selskabets genoptagelsesanmodning for 2008-2010 heller ikke vedrørte tonnageindkomsten.
Betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, var herefter ikke opfyldt, hvorfor landsretten stadfæstede byrettens dom (SKM2021.447.BR).
Straf - tobaksafgift - prøvesag ændret sanktionspraksis punktafgifter - flere tiltalte - produktion og distribution - sandsynlighedsforsæt T1-T6 var tiltalt for ved i perioden mellem december 2019 og den 2. marts 2021, med forsæt til at undgå betaling af tobaksafgifter af særligt grov karakter, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse delvist med de tiltalte T7-T12, og de i sagen dømte to personer, hvis sager blev behandlet særskilt, samt flere uidentificerede medgerningsmænd, fra en professionelt indrettet cigaretfabrik at have: - deltaget i fremstilling og videredistribution af ikke under 113.667.069 cigaretter, hvilke cigaretter ikke var afgiftsberigtigede, og uden at der forelå autorisation som oplagshaver hos myndighederne, samt ved at have fortiet oplysninger til afgiftskontrollen, - været i besiddelse af 11.672.931 cigaretter og 7.795 kg. røgtobak, hvilke cigaretter og røgtobak ikke var afgiftsberigtiget, og uden at der forelå autorisation som oplagshaver hos myndighederne, samt ved at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, med henblik på videredistribution og på at fremstille yderligere 7.795.000 cigaretter til videredistribution, hvilket dog mislykkedes, idet de tiltalte blev anholdt, og [...] |
Journalnr: 23/0003121
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 15-01-2024
Journalnr: 22/0020258
Beskatning af indsættelser
Klagen vedrører primært beskatning af indsættelser på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-01-2024
Journalnr: 19/0054524
Eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S
Klagen vedrører skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-01-2024
Journalnr: 22/0004182
Eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S
Klagen vedrører skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-01-2024
Journalnr: 21/0008043
Eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S
Klagen vedrører skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-01-2024
Journalnr: 16/1741035
Eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S
Klagen vedrører skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-01-2024
Journalnr: 19/0074667
Eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S
Klagen vedrører skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-01-2024
Journalnr: 22/0072522
Fast driftssted og indeholdelsespligt
Klagen vedrører, hvorvidt virksomheden er drevet fra et fast driftssted i Danmark, således at virksomhedens overskud beskattes i Danmark, samt om virksomheden har haft pligt til at indeholde og betale AM-bidrag og A-skat af lønudbetalinger til virksomhedens ansatte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-12-2023
Journalnr: 22/0094631
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-01-2024
Journalnr: 23/0039093
Nægtede fradrag
Klagen vedrører nægtede fradrag for afsat udgift til varekøb, afsat udgift til fremmed arbejde og afsat udgift til leje af driftsmidler. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-01-2024
Journalnr: 21/0030782
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomstårene 2018 og 2019 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og ikke omfattet af reglerne for grænsegængere i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Som konsekvens heraf er der ved skatteberegningen ikke taget hensyn til overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller. Endvidere har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag og rejsefradrag i indkomståret 2018 og befordringsfradrag i indkomståret 2019 mellem Danmark og Polen. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende fuld skattepligt, men ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattemæssigt hjemsted og anser klageren for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen. Klageren er herefter omfattet af reglerne for grænsegængere i kildeskattelovens §§ 5 A-D, hvorved der ved skatteberegningen skal tages hensyn til overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag og rejsefradrag mellem Polen og Danmark.
Afsagt: 17-01-2024
Journalnr: 21/0046819
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomstårene 2018 og 2019 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og ikke omfattet af reglerne for grænsegænger i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Endvidere har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag i indkomståret 2018 og befordrings- og rejsefradrag i indkomståret 2019 mellem Danmark og Polen. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende fuld skattepligt, men ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattemæssigt hjemsted og anser klageren for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen. Klageren er herefter omfattet af reglerne for grænsegængere i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag og rejsefradrag mellem Polen og Danmark.
Afsagt: 17-01-2024
Journalnr: 23/0010231
Uregistreret virksomhed
Klagen vedrører beskatning af overskud af uregistreret virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 17-01-2024
Spm. 1 |
Bilag 154 |
Bilag 155 |
Spm. 325 |
Spm. 326 |
Spm. 327 |
Spm. 328 |
Spm. 329 |
Spm. 330 |
Spm. 331 | Hvad er statens administrationsomkostninger ved at administrere kirkeskatten? Svar |
Spm. S 545 |