|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2025, uge 07
Kære læser !
Hermed den sidste uges nyheder fra SkatteMail.
Hvis du er en af de læsere, som har mulighed for at modtage lovforslagsadviseringer - og benytter dig heraf - har du fredag modtaget en mail med en række lovforslag helt tilbage fra 1998/99. Jeg beklager dette, der er ikke noget i vejen med scriptet, som løbende tjekker Folketingets hjemmeside og jeg har en meget stærk formodning om, at det Folketingets website, der har vist forkerte data - dvs. data helt tilbage til 1998.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
1.500 selskaber fritages for TP-dokumentation allerede fra i år
Investeringer i maskiner og inventar belønnes igen skattemæssigt
Ejerlederes salg til kapitalfonde kan give overraskende skatteregning
Køb dagsbeviser og kør lovligt til Wagrain i en gulpladebil
Reglerne for fri bil i 2025
Nyt høringsforslag ændrer krav til transfer pricing-dokumentationen
Nyt lovforslag ændrer renten på skattekontoen
Accenture A/S vinder over Skatteministeriet i Højesteretsdom om transfer pricing
Tid til afholdelse af de ordinære generalforsamlinger – er der skatte- og momsmæssigt fradrag for udgifterne?
Dødsbo & skat
Endelig er iværksætterskatten og ”Skatten fra Helvede” afskaffet
Udbetalinger til direktør blev ikke anset som udbytte
Ligningslovens § 16 E – lempelse i vente
Bindende svar
Bundfradrag skattefritagelse længstlevendes død
Beskatning af udbetaling af arv fra trust
Sammenlægning af selvejende institutioner . Skattemæssige konsekvenser for de deltagende institutioner
Fremførbare underskuds anvendelse til nedbringelse af avanceskat, der opstår ved koncernintern overdragelse
Overførsel fra selskab til anpartshavers aktiedepotkonto - Udbyttebeskatning
Overdragelse af aktier med succession - holdingselskabs erhvervelse af datterselskaber - pengetankreglen
Ikke afgiftspligtig virksomhed ved salg af biler fra privatsamling til selskab. Salg skattefrit. Ikke spekulation eller næring
Afgiftspligtig virksomhed ved salg af biler - Moms - Afvisning af bindende svar, skat
Selskabs overførsel til højrentekonto oprettet i anpartshavers navn - Fejlekspedition
Selskabs overførsel til anpartshaverens konto og tilbageførsel - Fejlekspedition
Overdragelse af aktier med succession - grunde og bygninger - renteswaps - pengetankreglen
Domme
Ledelsens sæde - fuld skattepligt
Lån eller skattepligtige gaver
Afvisning af behandling af sag, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.
Skønsmæssig ansættelse af ejendomsværdi
Nyt fra domstol.dk
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 ny sag
1 indstilling
Nyt fra EU
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BDO1.500 selskaber fritages for TP-dokumentation allerede fra i år Skatteministeren er på vej med et lovforslag, der vil fritage en stor gruppe virksomheder for et betydeligt papirarbejde. De slipper med virkning fra 2025 for at udarbejde omfattende dokumentation for deres koncerninterne samhandelsvilkår. |
BDOInvesteringer i maskiner og inventar belønnes igen skattemæssigt Efter en pause på to år åbnes der nu igen for en skatterabat til virksomheder, der investerer i fabriksnye driftsmidler. Ordningen er dog kun halvt så god, som den forrige udgave, og har denne gang endvidere et grønt twist. |
BDOEjerlederes salg til kapitalfonde kan give overraskende skatteregning To nye afgørelser fra Skatterådet viser noget overraskende, at en ejerleder, der sælger sin virksomhed til en kapitalfond, men forbliver medejer og fortsætter som direktør, kan blive omfattet af et særligt regelsæt om såkaldt ”carried interest”. |
BDOKøb dagsbeviser og kør lovligt til Wagrain i en gulpladebil Det er fuldt lovligt at køre på skiferie i en bil på gule plader, hvis blot der er købt dagsbeviser til turen. Det har derfor ingen skattemæssige konsekvenser for nogen af parterne, hvis en virksomhed lader sine medarbejdere låne en firmabil til den slags. |
DeloitteFrem mod 2025 er der løbende sket ensretning af beskatningsgrundlaget for fri bil. Herudover er det vigtigt løbende at være opmærksom på de aktuelle skatte-, moms- og afgiftsregler, så det sikres, at man som arbejdsgiver foretager korrekt indberetning af fri bil. |
EYNyt høringsforslag ændrer krav til transfer pricing-dokumentationen Skatteministeriet har fremsat et lovforslag i høring, med enkelte, men ikke nødvendigvis ubetydelige justeringer på transfer pricing-området. Læs mere |
EYNyt lovforslag ændrer renten på skattekontoen EY Danmark: Nye renteregler ved forsinkede skattebetalinger og korrektioner |
RedmarkAccenture A/S vinder over Skatteministeriet i Højesteretsdom om transfer pricing Højesteret har afsagt en dom i sagen mellem Accenture A/S og Skatteministeriet. Sagen omhandlede blandt andet de transfer pricing-dokumentationskrav, der stilles til virksomheder i forbindelse med interne transaktioner. |
RedmarkSkal du arrangere en generalforsamling og er i tvivl om, hvad der er fradrag for? Blive klædt på her. |
RedmarkVed dødsfald, er der mange praktiske ting, som der skal tages stilling til, samtidig med at sorgen bearbejdes. Har du styr på dødsboskat? |
Revisorgruppen DanmarkEndelig er iværksætterskatten og ”Skatten fra Helvede” afskaffet Efter mere end 10 års utålmodig venten har regeringen og en række forligspartier endelig indgået en aftale om at imødekomme erhvervslivets ønsker om at ophæve reglerne for beskatningen af selskabers udbytteindtægter fra unoterede aktieinvesteringer og for lagerbeskatningen af børsnoterede aktier i nynoterede selskaber. Samtidig er der indgået aftaler om at justere en række andre regler med henblik på at fremme iværksætteriet. |
TVC AdvokatfirmaUdbetalinger til direktør blev ikke anset som udbytte I en nyere afsluttet klagesag om beskatning af hævninger i et selskab blev det blandt andet resultatet, at hævningerne ikke skulle beskattes som udbytte som antaget af Skattestyrelsen. |
TVC AdvokatfirmaLigningslovens § 16 E – lempelse i vente Ved ”Iværksætterpakken” af den 21. juni 2024 blev en lempelse af Ligningslovens § 16 E om aktionærlånsbeskatning meldt ud som et af mange initiativer i aftalen – og et udkast til ændringslovforslag giver nærmere indblik i, hvad der er i vente. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenBindende svar: Bundfradrag skattefritagelse længstlevendes død
SKM2025.75.SR
Spørger sad i uskiftet bo efter sin afdøde ægtefælle. Udover den uskiftede delingsformue havde Spørger et særeje. Spørger ønskede bekræftet, at der skulle anvendes to bundfradrag på hver 3.272.500 kr. ved bedømmelsen af, om det uskiftede fællesbo ville være fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6, når fællesboet blev skiftet i forbindelse med Spørgers død.Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der skulle anvendes to bundfradrag ved bedømmelsen af, om det uskiftede fællesbo var fritaget for beskatning. Ved bedømmelsen af skattefritagelsen skulle der anvendes én beløbsgrænse på summen af henholdsvis særboets aktiver og halvdelen af fællesboets aktiver samt særboets nettoformue og halvdelen af fællesboets nettoformue. Det var beløbsgrænsen for det kalenderår, hvor det først afsluttede bo havde skæringsdag, der skulle anvendes.
Bindende svar: Beskatning af udbetaling af arv fra trust
SKM2025.74.SRSpørgers forældre, der var bosiddende i USA, oprettede i 1989 en trust. Spørgers mor afgik ved døden i 2016, og trusten blev opdelt i to trusts. Ved Spørgers mors død blev trusten opdelt i den uigenkaldelige Exemption Trust, som omfattede Spørgers mors andel af forældrenes formue, og den genkaldelige Survivors Trust, som omfattede Spørgers fars andel af forældrenes formue. Ved Spørgers fars død skulle midlerne i de to trusts samles og fordeles efter vedtægterne.
Spørgers far udnyttede imidlertid sin ret til at testere over Survivors Trust, hvilket betød, at Spørger alene skulle modtage midler fra Exemption Trust.
Spørger ønskede en vurdering af den skattemæssige behandling af udlodning af midler fra Exemption Trust.
Skatterådet fandt, at Spørger erhvervede ret til midlerne i Exemption Trust ved farens død, samt at Spørgers andel af midlerne i Exemption Trust måtte anses for at være en båndlagt kapital med Spørger og hendes søskende som udlagte kapitalejere.
Skatterådet bekræftede, at udbetalingerne fra Exemption Trust ikke udgjorde skattepligtig indkomst, men arv. Skatterådet bekræftede endvidere, at Spørger var skattepligtig af afkastet af midlerne i trusten fra den dag, hvor hendes far afgik ved døden. Herudover bekræftede Skatterådet, at Spørgers fars dødsdag skulle anses som anskaffelsestidspunktet for de aktiver, Spørger modtog fra trusten, og at handelsværdien af aktiverne på Spørgers fars dødsdag skulle anses som den skattemæssige anskaffelsessum.
Bindende svar: Sammenlægning af selvejende institutioner . Skattemæssige konsekvenser for de deltagende institutioner
SKM2025.72.SRSagen vedrørte de skattemæssige konsekvenser for de deltagende institutioner af en påtænkt skattepligtig sammenlægning af en række friplejehjem.
Sammenlægningen var skattepligtig. De deltagende Institutioner skulle derfor som udgangspunkt (avance)beskattes efter de skatteretlige regler, der gælder for afståelse/erhvervelse af de enkelte aktiver, i det omfang de havde været anvendt/skulle anvendes erhvervsmæssigt.
Skatterådet bekræftede, at de Ophørende Institutioner kunne gennemføre sammenlægningen uden skattemæssige konsekvenser for den enkelte Ophørende Institution, da den overførsel af nettoformue (egenkapital), der fandt sted som led i sammenlægningen, i skattemæssig henseende kunne karakteriseres som en fradragsberettiget almennyttig uddeling efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2. Sammenlægningen udløste derfor ikke skat til betaling for de Ophørende Institutioner.
Skatterådet bekræftede endvidere, at den Fortsættende Institution var omfattet af den betingede fuldstændige skattefritagelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, og dermed undtaget for skattepligt, således at den Fortsættende Institution skattefrit ville kunne modtage den enkelte Ophørende Institutions aktiviteter (nettoformue (egenkapital)) som led i sammenlægningen.
Bindende svar: Fremførbare underskuds anvendelse til nedbringelse af avanceskat, der opstår ved koncernintern overdragelse
SKM2025.71.SRSkatterådet bekræftede, at et oparbejdet underskud i en dansk filial af et svensk selskab i ophørsåret kunne anvendes af filialen til nedbringelse af den avanceskat, som opstod ved en skattepligtig koncernintern overdragelse af aktiviteten til det erhvervende danske selskab.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at oparbejdet filialunderskud kunne anvendes af det erhvervende danske sambeskattede koncernselskab efter en skattepligtig aktivitetsoverdragelse af samtlige aktiver i filialen.
Skatterådet bekræftede, at den opskrevne værdi af skattemæssige afskrivningssaldi af aktiver modtaget fra den danske filial blev aktiveret og kunne anvendes hos det erhvervende selskab til fremtidige indkomstår, og at fremførbare skattemæssige underskud i det erhvervende selskab og hermed sambeskattede selskaber ikke begrænses som følge af den skattepligtige overdragelse af filialens aktivitet til det erhvervende selskab.
Bindende svar: Overførsel fra selskab til anpartshavers aktiedepotkonto - Udbyttebeskatning
SKM2025.68.SRSpørgerne var anpartshavere i et anpartsselskab. Den ene anpartshaver oprettede en aktiedepotkonto i sin private netbank i 2021, men selskabet optog aktiedepotkontoen i sit bogholderi og regnskab. Selskabet havde løbende foretaget indskud til aktiedepotkontoen fra selskabets egen konto, som derefter var blevet anvendt til investering i børsnoterede aktier. Det var anpartshavernes opfattelse, at depotet var oprettet i selskabets navn, ligesom selskabets tidligere revisor, der havde bistået med bogføringen, også havde bogført aktiedepotet i selskabet. I sin skattepligtige indkomst havde selskabet desuden medtaget årets gevinst og tab på aktier i alle indkomstårene, jf. ABL § 9.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en overførsel af aktierne fra den ene anpartshavers aktiedepotkonto til selskabets nyoprettede aktiedepotkonto ville medføre, at der ikke skulle ske beskatning af indskuddene på den ene anpartshavers aktiedepotkonto på overførselstidspunkterne hos de daværende anpartshavere. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at der kunne ske udlodning af fordringen til alle selskabets aktuelle anpartshavere uden skattemæssige konsekvenser. Spørgsmål 3 bortfaldt.
Bindende svar: Overdragelse af aktier med succession - holdingselskabs erhvervelse af datterselskaber - pengetankreglen
SKM2025.66.SRSagen drejede sig om overdragelse af anparter med succession fra spørger til spørgers børn efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34. I den forbindelse blev der spurgt til indregning og klassifikation af konkrete selskabers aktiver i forhold til pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Spørgers holdingselskab udgjorde et pengetankselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, såfremt der blev taget udgangspunkt i selskabets balance pr. 30. september 2023.
Det blev påtænkt, at spørgers holdingselskab skulle erhverve driftsaktive datterselskaber, hvor spørger var arbejdende bestyrelsesmedlem i det ene datterselskab og bestyrelsesmedlem i det andet datterselskab, fra holdingselskaber, der var ejet af spørgers børn, hvorefter spørgers holdingselskab skulle overdrages til spørgers børn, hvorved de driftsaktive datterselskaber igen ville være ejet af spørgers børn.
Det fremgik ikke umiddelbart af aktieavancebeskatningslovens § 34, af forarbejderne hertil eller af praksis, at der kunne stilles krav til, hvornår og hvorfra et holdingselskab havde erhvervet de aktiver, der i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34 skulle indgå i pengetankbrøken som henholdsvis driftsaktiver og pengetankaktiver. Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering, at de konkrete selskabers driftsaktiver efter koncernændringen ville kunne indregnes som driftsaktiver ved opgørelsen af pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34.
Skatterådet havde ikke taget stilling til øvrige betingelser, der i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34 skulle være opfyldt for, at der kunne ske overdragelse af spørgers anparter til spørgers børn med succession.
Bindende svar: Ikke afgiftspligtig virksomhed ved salg af biler fra privatsamling til selskab. Salg skattefrit. Ikke spekulation eller næring
SKM2025.58.SRSpørger har igennem XX år erhvervet specialbiler til sin bilsamling. Spørger ønsker nu at sælge en del af sin samling af specialbiler til et af Spørger ejet kapitalselskab (under stiftelse).
Spørger ønsker bekræftet, om salget af bilerne er uden for momslovens anvendelsesområde, og om eventuelle gevinster vil være skattepligtige for Spørger.
Skatterådet kunne bekræfte, at engangssalget af en del af Spørgers bilsamling i det konkrete tilfælde kunne ske uden moms, da Spørger ikke var en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1. Der blev herved bl.a. henset til, at køretøjerne efter det oplyste var samlet over en periode på XX år, at bilerne ikke var indkøbt med henblik på videresalg, da der alene havde været enkeltstående salg af køretøjer, at Spørger ikke havde markedsført/annonceret bilerne, samt at mange af bilerne var indregistreret på nummerplader og anvendt til privat kørsel.
Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at de påtænkte salg ikke kunne anses for næring eller spekulation, hvorfor afståelsen ligeledes ville være skattefri i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Der var herved henset til, at der ikke havde været tale om systematisk køb/salg, at de lejlighedsvise salg primært har været i forbindelse med bytte af biler, at bilerne var indregistrerede og brugt privat, samt at udgangspunktet havde været at udvide den private samling.
Bindende svar: Afgiftspligtig virksomhed ved salg af biler - Moms - Afvisning af bindende svar, skat
SKM2025.57.SREt selskab under stiftelse påtænker at købe og sælge brugte sportsvogne. Spørger ønskede i den forbindelse bekræftet om hvorvidt de påtænkte salg ville udgøre afgiftspligtig virksomhed og derfor skulle pålægges moms og om aktiviteten udgjorde erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.
Skatterådet kunne bekræfte, at den påtænkte virksomhed udgjorde selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand. Der blev herved henset til, virksomhedens omfang vil være af en vis størrelse, når der henses til køretøjernes karakter og værdi, at køretøjerne ikke ville blive anvendt til private formål, samt at der vil være aktiv markedsføring af køretøjerne via auktion og på hjemmeside m.v.
Skatterådet afviste at besvare om den påtænkte virksomhed udgjorde erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Der blev herved henset til, at der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger såsom budgetter mv. for med den fornødne sikkerhed at kunne besvare, om den påtænkte virksomhed udgjorde erhvervsmæssig virksomhed.
Bindende svar: Selskabs overførsel til højrentekonto oprettet i anpartshavers navn - Fejlekspedition
SKM2025.65.SRSpørgerne var en anpartshaver og hans anpartsselskab. I forbindelse med et bankmøde aftalte anpartshaveren med bankrådgiveren, at et beløb fra selskabets driftskonto skulle placeres på en nyoprettet højrentekonto. Den nye højrentekonto blev imidlertid ved en fejl oprettet i anpartshaverens navn. Anpartshaveren opdagede fejlen godt to måneder senere og tilbageførte beløbet til selskabet. Det var Skatterådets opfattelse, at bankrådgiverens referat måtte forstås som en aftale med banken om placering af selskabets midler i aktier, obligationer samt på en højrentekonto med henblik på, at selskabet skulle opnå et afkast af sine overskydende midler. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at anpartshaverens utvivlsomme hensigt om placering af selskabets midler ved en klar fejl fra bankens side ikke blev realiseret, og at der således var tale om en ren fejlekspedition, der var blevet berigtiget. Skatterådet bekræftede, at fejloverførslen hverken udgjorde en hævning uden tilbagebetalingspligt efter ligningslovens § 16 E eller en maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A.
Bindende svar: Selskabs overførsel til anpartshaverens konto og tilbageførsel - Fejlekspedition
SKM2025.64.SRSpørger var en person, der ejede et selskab. I forbindelse med godkendelsen af årsregnskabet for regnskabsåret 2023 blev det besluttet at udlodde et ordinært udbytte på 15.150.000 kr. Ved en fejl overførte spørger imidlertid en del af det ordinære udbytte, 15.000.000 kr., til sin private bankkonto før indeholdelse af udbytteskat og ikke udbyttet efter indeholdelse af udbytteskat, som var 10.950.000 kr. Der blev derfor overført 4.050.000 kr. for meget til spørgers private bankkonto. Fejloverførslen blev dog hurtigt opdaget og rettet, og beløbet på 4.050.000 kr. blev tilbageført til selskabets bankkonto førstkommende bankdag, som var tre dage senere på grund af weekend. Det var Skatterådets opfattelse, at generalforsamlingsreferatet utvivlsomt måtte forstås som en vedtagelse af et udbytte på i alt 15.150.000 kr., der ved en klar fejl ikke var blevet ekspederet korrekt, og at der således var tale om en ren fejlekspedition, der blev berigtiget. Skatterådet bekræftede derfor, at overførslen af 4.050.000 kr. til spørgers private bankkonto ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E om aktionærlån eller ligningslovens § 16 A om udbytte.
Bindende svar: Overdragelse af aktier med succession - grunde og bygninger - renteswaps - pengetankreglen
SKM2025.63.SRSagen drejede sig om overdragelse af anparter med succession fra spørger til spørgers børn efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34. I den forbindelse blev der spurgt til indregning og klassifikation af konkrete selskabers aktiver i forhold til pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.
I spørgsmål 1 blev der spurgt til grunde og bygninger, der bl.a. blev anvendt til aktivitetscenter, samt til grunde og bygninger, der var under opførsel og som skulle sælges til tredjemand. Skatterådet bekræftede, at de til selskabet hørende grunde og bygninger efter en konkret vurdering ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse i en pengetankberegning efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Skatterådet lagde vægt på, at de til selskabet hørende grunde og bygninger ikke omfattede sommerboliger, der blev udlejet, mens selskabet var ejer af sommerboligerne.
I spørgsmål 2 og 3 blev der spurgt til positive værdier af renteswaps, der var indgået med det formål at afdække risikoen ved finansieringen af de ejendomme, der var ejet af koncernen. Skatterådet bekræftede, at den forholdsmæssige andel af de til koncernen hørende positive værdier af renteswaps, der kunne fordeles til ejendomme, der ikke udgjorde passiv kapitalanbringelse, efter en konkret vurdering ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse i en pengetankberegning efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.
Skatterådet havde ikke taget stilling til øvrige betingelser, der i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34 skulle være opfyldt for, at der kunne ske overdragelse af spørgers anparter til spørgers børn med succession. Skatterådet havde heller ikke taget stilling til værdiansættelsen af de pågældende anparter eller øvrige konkrete aktiver.
Dom: Ledelsens sæde - fuld skattepligt
SKM2025.73.BRRetten (tre dommere) fandt, at et udenlandsk datterselskab i en danskejet koncern var hjemmehørende og fuldt skattepligtigt til Danmark.
Selskabet havde en direktør i registreringslandet, men retten lagde med henvisning til en række omstændigheder til grund, at direktørstillingen alene var udtryk for et formelt lederskab og ikke et reelt. Videre lagde retten til grund, at de afgørende ledelsesmæssige og forretningsmæssige beslutninger, der var nødvendige for selskabets forretningsmæssige udøvelse i sin helhed, i det allervæsentligste blev truffet fra Danmark.
På denne baggrund fandt retten det godtgjort, at selskabets ledelse i den for sagen relevante periode havde sit sæde i Danmark, og at selskabet derfor i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 6, måtte anses for hjemmehørende i Danmark.
Da selskabet ikke havde fremlagt dokumentation for, at en del af det opgjorte overskud kunne henføres til det faste driftssted i registreringslandet, var der endvidere ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved skattemyndighederne.
Dom: Lån eller skattepligtige gaver
SKM2025.70.BRSagen angik, hvorvidt en række indsætninger på skatteyderens bankkonto i 2018 og 2019 udgjorde skattepligtig indkomst. Skatteyderen anførte, at der ikke var tale om skattepligtig indkomst, da indsætningerne udgjorde lån, tilbagebetaling af lån og kontante indsætninger af tidligere hævede beløb.
Retten fandt, at skatteyderen havde bevisbyrden for, at der var tale om sådanne lån, tilbagebetalinger og indsætninger, der ikke var skattepligtige, og at bevisbyrden var skærpet, da de påberåbte lån mv. var mellem interesseforbundne personer (søskende).
Retten lagde vægt på, at der var tale om en række indsætninger og overførsler til og fra skatteyderens konto af betydelige beløb uden nogen nærmere systematik. Der forelå ingen dokumentation for, hvad beløbene vedrørte, og der var heller ikke udarbejdet regnskaber eller lignende. Retten fandt derfor ikke, at der var noget ved indsætningerne og overførslerne, der indikerede, at der var tale om lån, tilbagebetaling af lån eller skattefrie indsætninger. De af skatteyderen fremlagte gældsbreve og opgørelser var ikke støttet af objektive kendsgerninger, og kunne derfor ikke udgøre dokumentation for de påstående lån.
Retten fandt således ikke, at skatteyderen havde løftet sin bevisbyrde, hvorfor skatteyderen var skattepligtig af de omtvistede beløb.
Dom: Afvisning af behandling af sag, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.
SKM2025.69.BRSag afvist, da Landsskatterettens afgørelse ikke var blevet indbragt rettidigt for domstolene, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3. At det ifølge sagsøgeren beroede på en simpel fejl, at afgørelsen ikke var blev indbragt for Folketingets Ombudsmand sammen med en række andre landsskatteretsafgørelser, kunne ikke føre til et andet resultat.
Dom: Skønsmæssig ansættelse af ejendomsværdi
SKM2025.61.BRSagerne angik ansættelsen af ejendomsværdien for en ejendom pr. 1 oktober 2014 og 1. oktober 2016.
Retten fandt, at det efter de foreliggende oplysninger var godtgjort af ejendomsejeren, at det udøvede skøn for vurderingen pr. 1. oktober 2016 var åbenbart urimeligt. Retten lagde herved navnlig vægt på den salgspris der var opnået for ejendommen i november 2018 sammenholdt med de foreliggende oplysninger om lejeforhold i ejendommen, som retten lagde til grund var usikre i hvert fald et par år forud for salget.
Ansættelsen af ejendomsværdien pr. 1. oktober 2016 blev derfor hjemvist til Vurderingsstyrelsen, mens vurderingsmyndighedernes ansættelse af ejendomsværdien pr. 1. oktober 2014 blev stadfæstet.
Nyt fra Domsdatabasen
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 23/0088110
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 13-01-2025
Journalnr: 23/0042501
Erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed
Klagen vedrører om klager driver erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed, nægtet anvendelse af virksomhedsordningen, fradrag for renholdelse og vedligeholdelse og betaling af ejendomsværdiskat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-01-2025
Journalnr: 21/0022226
Fradrag for latent skat
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nedsat fradraget for latent skat og har som konsekvens heraf forhøjet grundlaget for beregning af gaveafgift og dermed gaveafgiften i forbindelse med overdragelse B-kapitalandele i ApS til klagerens søn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-01-2025
Journalnr: 20/0088851
Fradrag for vedligeholdelse
Klagen vedrører nægtet/nedsat fradrag for vedligeholdelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-01-2025
Journalnr: 24/0038598
Gevinst ved salg af aktier
Klagen vedrører ekstraordinær genoptagelse og beskatning af gevinst ved salg af aktier. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 21-01-2025
Journalnr: 23/0089351
Skønsmæssige forhøjelser
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed og anden personlig indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af resultat af virksomhed delvist og hjemviser ansættelse af anden personlig indkomst til fornyet behandling.
Afsagt: 07-01-2025
Journalnr: 24/0074135
Udgifter til mundbind og arbejdstøj
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til arbejdstøj og mundbind. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-01-2025
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 17-02-2025 - 18-03-2025
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 13-03-2025 dom i C-135/24 Tilnærmelse af lovgivningerne John Cockerill
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 2011/96/EU - artikel 1, stk. 4 - forebyggelse af svig og misbrug - artikel 4, stk. 1 - forbud mod beskatning af modtaget overskud - direkte virkning - udbytte udloddet af et datterselskab indgår i moderselskabets beskatningsgrundlag - fradrag for udbytte udloddet til moderselskabet i dets beskatningsgrundlag - begrænsning af fradraget - ordning for koncernintern overførsel, der tillader overførsel af overskud fra visse selskaber til andre
Den 13-03-2025 indstilling i C-142/24 Frie kapitalbevægelser Familienstiftung
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - EUF-traktatens artikel 63 - de frie kapitalbevægelser - arve- og gaveafgift - beskatning af en vederlagsfri formueoverførsel inter vivos med henblik på oprettelsen af en familiefond - familiefond med hjemsted i Liechtenstein - beskatning med gaveafgiften i Tyskland - skattemæssig forskelsbehandling til skade for den udenlandske familiefond - begrundelse - almene hensyn - sammenhængen i skattesystemet - erstatningsarveafgift - proportionalitet
Den 20-03-2025 indstilling i C-524/23 Kommissionen mod Belgique (Directive 2016/1164 – Double imposition)
Fiskale bestemmelser
Om Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i medfør af Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion, idet det ikke har foretaget en korrekt gennemførelse af direktivets artikel 8, stk. 7.
Nye sager for domstolen
Spm. 1 |
Almindelig del
Spørgsmål og svar
Spm. 182 |
Spm. 183 |
Spm. 214 |
Spm. 215 |
Samrådsspørgsmål
Spm. F |