![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Ændrede regler for afskrivning på bygninger og installationer
I år præmieres overskydende skat
Årsopgørelsen er en udfordring for en bestemt gruppe danskere
To nye domme om firmabilbeskatning
Betaling af frivillig selskabsskat i 2024
Få opkrævningen af din dækningsafgift ændret for 2024
OECD Secretary-General Tax Report to G20 Finance Ministers and Central Bank Governors (G20 Brazil, February 2024)
Bindende svar
Minkavler - skattemæssig kvalifikation værdisikring af erstatning og kompensation efter nedlukningsbekendtgørelsen og beskatningstidspunkt
Grænseoverskridende skattefri fusion, afståelsesbeskatning og LL § 3
Afgørelser
Overdragelse af kapitalandele fra Holdingselskab til datterselskaber
Domme
Henstand - Klage over afslag på henstand - Begrundelsesmangler
Ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed - udenlandske pensionsydelser
Der forelå ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse
Overførsler fra en søn til hans far udgjorde afgiftspligtige gaver
Gavebeskatning - 15 %-reglen - realkreditbelåning
Københavns byret dom
Indsætninger på bankkonto - forklaringer var divergerende og ikke understøttet af objektive kendsgerninger
Kontrollerede transaktioner - armslængdevilkår
Nye straffesager
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOÆndrede regler for afskrivning på bygninger og installationer Med virkning for anskaffelser, der foretages den 1. januar 2023 og senere forlænges perioden for afskrivning af bygninger og installationer samt visse typer af kunstnerisk udsmykning fra 25 år til 34 år. |
BDOI år præmieres overskydende skat For første gang i en længere årrække udbetaler Skattestyrelsen i år en rentegodtgørelse til borgere med overskydende skat. Rentesatsen for restskat er sat markant op i forhold til sidste år. |
BDOÅrsopgørelsen er en udfordring for en bestemt gruppe danskere Har du arbejdet i udlandet i en periode af 2023, ejer du en feriebolig i udlandet, har du aktier i et udenlandsk depot eller har du en bankkonto i udlandet, bør du give årsopgørelsen særlig opmærksomhed. |
BDOTo nye domme om firmabilbeskatning I den ene sag blev en direktør for en periode på fire år beskattet af værdi af fri bil med et samlet beløb på 845.000 kr. I den anden sag blev en splitleasingaftale underkendt, hvilket kostede en ekstraskat på nok over 2 mio. kr. |
BDOBetaling af frivillig selskabsskat i 2024 Det ville være ønskeligt, om Folketinget kunne besinde sig til at ændre tidspunktet for fastsættelse af rentesatserne for frivillige indbetalinger af selskabsskat, så de var kendte på indbetalingstidspunktet. |
EYFå opkrævningen af din dækningsafgift ændret for 2024 Har dækningsafgiften ændret sig i forhold til det, du betalte i 2023, kan du som ejer nu ansøge om foreløbig fastlåsning inden 8. marts. |
OECDThis report sets out the latest developments in international tax reform since October 2023. |
Sagen omhandlede en Spørger, der var minkavler i november 2020.
Spørger havde modtaget erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsen og værdisikring af erstatningen.
Spørgsmål 1 omhandlede beskatningstidspunktet for erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsen, hvor Skatterådet bekræftede, at beskatningstidspunktet var tidspunktet, hvor der var truffet endelig afgørelse fra 1. administrative instans.
Spørgsmål 3-5 omhandlede den skattemæssige kvalifikation af værdisikringen af erstatningen efter nedlukningsbekendtgørelsen, hvor Skatterådet mod Spørgers ønske fastslog, at værdisikringen udgjorde en skattepligtigtig kursgevinst efter kursgevinstloven, idet erstatningen efter nedlukningsbekendtgørelsen udgjorde en pengefordring, hvorved værdisikringen af erstatningen udgjorde et afkast på denne pengefordring, der skulle behandles som en kursgevinst efter kursgevinstloven.
Spørgsmål 6 omhandlede beskatningstidspunktet for værdisikringen, hvor Skatterådet fastslog, at retserhvervelsestidspunktet var den 31. oktober 2023, hvor bekendtgørelsen om værdisikring trådte i kraft.
Skatterådet afviste at besvare spørgsmål 2, 4a og 7, idet spørgsmålene ikke kunne besvares med ja eller nej.
Spørger var et dansk anpartsselskab, der ejede et selskab beliggende i Spanien. Spørger var ejet af en fysisk person, der var bosiddende i Storbritannien. Det blev påtænkt at gennemføre en omvendt lodret grænseoverskridende fusion af Spørger og dets datterselskab i Spanien, således, at det spanske selskab blev det fortsættende selskab. Det ønskedes derfor bekræftet, at den grænseoverskridende fusion kunne gennemføres efter fusionsskattelovens § 15. Det ønskedes desuden bekræftet, at det indskydende selskab i den konkrete situation ikke blev afståelsesbeskattet af den del af selskabets aktiver og passiver, som ikke efter fusionen allokeredes til et dansk fast driftssted, dvs. af aktierne i det spanske selskab, tilgodehavender og passiver. Herudover ønskedes det bekræftet, at den fysiske aktionær i Spørger ikke blev udbytte- eller likvidationsbeskattet, hvis den fysiske aktionær alene modtog kapitalandele som vederlag i fusionen. Endelig ønskedes det bekræftet, at transaktionen ikke blev tilsidesat efter ligningslovens § 3. Skatterådet bekræftede de stillede spørgsmål.
Eneanpartshaveren anmodede Skatterådet om tilladelse til, at eneanpartshaverens holdingselskabs overdragelse af alle sine anparter i tre forskellige datterselskaber til henholdsvis en fond, en forening og en frivillig forening ikke ansås for skattepligtigt udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 til eneanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.
Det var Skatterådets opfattelse, at både en forening og en frivillig forening kunne indgå i begrebet "fonde m.v.".
Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at overdragelsen skete i eneanpartshaveren ideelle interesse og ikke i hans personlige eller økonomiske interesse. Der var herved henset til, at fondens og foreningernes formål var henholdsvis at støtte, hjælpe og vejlede voldsramte kvinder og deres børn, at varetage blinde og stærkt svagsynedes interesser for herigennem at sikre ligestilling med andre borgere i samfundet samt mulighed for selvbestemmelse over eget liv og egen tilværelse, og at fremskaffe midler til anvendelse til sygdomsbekæmpelse og/eller sygdomsforebyggelse for børn, der trængte til hjælp. Formålet i fonden og foreningerne var endvidere at komme en videre kreds til gode.
Derudover var der henset til, at overdragelsen skete til allerede anderkendte fonde og foreninger med almennyttige formål, som ingen tilknytning havde til eneanpartshaveren samt at der ikke var omstændigheder, der talte for, at overdragelsen af anparter til fonden og foreningerne blev foretaget i eneanpartshaverens personlige eller økonomiske interesse.
Skatterådet gav tilladelse til, at overdragelsen af de tre selskaber kunne ske, uden at der skete udbyttebeskatning af eneanpartshaveren.
En skatteyder fraflyttede Danmark i 2014. I forbindelse med fraflytningen selvangav han en aktieavance og ansøgte samtidig om henstand med betalingen efter aktieavancebeskatningslovens § 39. Skatteyderen flyttede tilbage til Danmark i 2019.
Da skatteyderen i årene 2015-2017 ikke havde opfyldt betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 39 for at opnå henstand efter aktieavancebeskatningsloven, fremsendte Skattestyrelsen en opkrævning af skatten. Skatteyderen anmodede om genoptagelse af indkomstårene 2015-2017 med henblik på at få henstand med betalingen. Skattestyrelsen afviste anmodningen ved afgørelse af 24. april 2019.
Skatteyderen påklagede Skattestyrelsens afgørelse af 24. april 2019 til Skatteankestyrelsen og anmodede samtidig om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51. Ved afgørelse af 18. december 2019 afviste Skattestyrelsen også denne anmodning.
Retten fandt, at Skattestyrelsen ved afgørelse af 18. december 2019 med rette havde afvist henstandsanmodningen efter skatteforvaltningslovens § 51. Retten lagde vægt på, at klagen over Skattestyrelsens afgørelse af 24. april 2019 vedrørte henstand med betalingen efter aktieavancebeskatningsloven, og ikke en ændring af opgørelsen af skatteyderens aktieavance. Retten fandt endvidere, at Skattestyrelsens afgørelse af 18. december 2019 ikke led af sagsbehandlingsfejl, der kunne begrunde hjemvisning.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
En skatteyder modtog Y1-sproget pensionsydelser, mens hun var bosat i Y1-land. Hun betalte ikke skat af pensionsydelserne i Y1-land. I 2004 flyttede skatteyderen til Danmark og modtog fortsat de Y1-sproget pensionsydelser.
Uanset at pensionsydelserne var skattepligtige i Danmark selvangav skatteyderen ikke pensionsydelserne, og skattestyrelsen genoptog indkomstårene 2010-2016 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Retten fandt, at skatteyderen, særligt som følge af beløbenes størrelse, burde have selvangivet pensionen eller have undersøgt forholdene nærmere, men efter en samlet vurdering fandt retten ikke, at dette kunne bebrejdes skatteyderen i nogen særlig eller stærk grad. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at pensionen ikke var skattepligtig i Y1-land, at de danske pensionsmyndigheder var bekendt med den Y1-sproget pensionsydelse, og at myndighederne i et vist omfang havde givet skatteyderen grund til at antage, at oplysningerne ville blive delt med skattemyndighederne, hvis dette måtte anses for relevant.
Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var derfor ikke opfyldt.
En skatteyder havde den 21. oktober 2020 modtaget forslag til forhøjelse af sin skattepligtige indkomst for 2017 på baggrund af en række overførsler fra sin bror. Skatteyderen, der var varetægtsfængslet med brev- og besøgskontrol, var herefter i telefonisk kontakt med Skattestyrelsen den 23. november 2020 og den 10. december 2020 inden Skattestyrelsen den 7. januar 2021 traf afgørelse i overensstemmelse med agterskrivelsen.
Den 13. august 2021 anmodede skatteyderen om ekstraordinær genoptagelse.
Retten fandt, at skatteyderen ikke havde været afskåret fra at varetage sine interesser under skattesagens behandling, idet han havde været i telefonisk kontakt med Skattestyrelsen, og idet brev- og besøgskontrollen ikke afskar skatteyderen fra at sende breve til Skattestyrelsen, antage rådgiver eller på anden vis varetage sine interesser i sagen. Under henvisning hertil og det snævre og restriktive anvendelsesområde for skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fandt retten, at der ikke forelå særlige omstændigheder.
Sagen angik, om sagsøgeren i indkomståret 2016 havde ydet afgiftspligtige gaver til sin far med den følge, at sagsøgeren hæftede for betalingen af gaveafgift.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om et lån. Retten lagde ved vurderingen blandt andet vægt på, at det fremlagte gældsbrev mellem sagsøgeren og hans far først fremkom under skattesagens behandling og efter, at det i første omgang var oplyst over for skattemyndighederne, at der ikke var udarbejdet skriftlige låneaftaler, og at de overførte beløb ikke stemte overens med det i gældsbrevet angivne lånebeløb. Retten lagde desuden vægt på, at der ikke forelå oplysninger om, at sagsøgerens far skulle have afdraget på lånet.
Retten fandt således, at overførslerne i det pågældende indkomstår måtte anses for afgiftspligtige gaver, i det omfang beløbene oversteg grundbeløbet i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c, jf. § 23, stk. 1, og § 26, og at sagsøgeren hæftede solidarisk med sin far for betaling af afgiften, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, og § 30, stk. 1.
Sagen blev behandlet i forbindelse med to andre sager, BS-46470/2021-HIL og BS-33056/2022-HIL, som vedrører sagsøgerens bror henholdsvis far, og hvor retten har afsagt dom samme dato.
Sagen drejede sig om værdiansættelsen af en ejendom, der var blevet overdraget fra et forældrepar til deres barn til en pris ifølge 15 %-reglen.
Skattestyrelsen fandt, at overdragelsen ikke kunne ske til den aftalte pris, fordi der forelå særlige omstændigheder som følge af bl.a. realkreditbelåning af ejendommen. Landsskatteretten gav ved afgørelse af 22. marts 2021 (j. nr. 20-0051920) parterne medhold i, at overdragelsen kunne ske ifølge 15 %-reglen.
Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens afgørelse for domstolene, fordi der forelå særlige omstændigheder i form af realkreditbelåning. Sagen blev udsat på Højesterets sag nr. BS-40807/2022-HJR. Højesteret afsagde dom i denne sag den 30. november 2023 om stadfæstelse af landsrettens dom (SKM2022.497.VLR).
Efter Højesterets dom tog sagsøgte bekræftende til genmæle over for ministeriets påstand.
Sag BS-18522/2022-KBH
Sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017-2018 var forhøjet med lidt over 1.5 mio. kr. på baggrund af en række indsætninger på hans private konti og privat afholdte udgifter i et selskab, hvor sagsøger i dele af de omhandlende indkomstår var hovedaktionær og direktør.
Med henvisning til, at den selvangivne indkomst i indkomstårene var beskeden sammenholdt med den samlede sum af indbetalinger og indsætninger, fandt retten, at det påhvilede sagsøger at godtgøre, at de indsatte beløb hidrørte fra beskattede midler.
Retten fandt, at sagsøgers forklaringer, der for nogle af beløbene var divergerende, ikke var understøttet af objektive kendsgerninger, og det var således ikke godtgjort, at beløbene, der var tilgået sagsøgers konti, ikke var omfattet af den skattepligtige indkomst.
På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.
Sagen drejede sig om, hvorvidt der var handlet på armslængdevilkår for så vidt angår transaktioner mellem et moderselskab og et antal salgsdatterselskaber.
Retten i Esbjerg fandt ikke, at det danske selskabs TP-dokumentation var så mangelfuld, at den berettigede skattemyndighederne til at fastsætte armslængdeprisen skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollov § 3 B, stk. 8 og § 5, stk. 3. Retten henviste i den sammenhæng dels til, at dokumentationen indeholdt de i dokumentationsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006) påkrævede beskrivelser. Retten fremhævede videre, at den omstændighed, at Skatteministeriet var uenig eller rejste berettiget tvivl om TP-dokumentation ikke indebar, at dokumentation i væsentlig omfang var mangelfuld.
For så vidt angår TP-dokumentationen for indkomstårene 2008 og 2009 henviste retten til, at det forhold, at der først under skriftvekslingen blev fremlagt en TP-dokumentation for disse år ikke gav myndigheder ret til at fastsætte priserne skønsmæssigt henset til, at Skatteministeriet ikke havde bevist, at myndighederne under ligningsprocessen havde begæret dokumentationen forelagt, og at der ikke var grundlag for at antage, at den fremlagte dokumentation var udarbejdet efter ansættelsestidspunktet.
Retten i Esbjerg fandt konkret heller ikke, at det af Skatteministeriet i øvrigt anførte påviste, at transaktionerne mellem det danske selskab og dets salgsdatterselskaber ikke var fastsat på armslængdevilkår, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Skatteministeriet havde i den sammenhæng bl.a. henvist til en udarbejdet benchmarkanalyse. Retten i Esbjerg afviste, at Skatteministeriet herved havde påvist, at de kontrollerede transaktioner var foretaget i strid med ligningslovens § 2 - og henviste bl.a. til, at Skatteministeriet ikke havde godtgjort, hvorfor nogle uafhængige selskaber, der lå uden for det interkvartile interval, ikke var sammenlignelige med salgsdatterselskaberne.
Straffesag - forsvarer - oplysninger om medsigtede - afslag på aktindsigt I en administrativ straffesag, hvor T var sigtet for at have overtrådt opkrævningslovens § 17, ved som direktør for et selskab i perioden den 30. juni 2017 til den 22. marts 2019 at have været ansvarlig for, at der ikke blev angivet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med udbetaling af løn til selskabets ansatte, hvorved statskassen blev unddraget 197.277 kr. i A-skat og 47.433 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, anmodede T's beskikkede forsvarer Skattestyrelsen om at oplyse, om andre personer end sigtede var eller havde været sigtet i sagskomplekset. Skattestyrelsen oplyste forsvareren om, at det alene var T, der var sigtet i den pågældende periode, hvor hun var direktør i selskabet. Skattestyrelsen afslog at oplyse, om der var andre personer end T, der var eller havde været sigtet i sagskomplekset, og styrelsen henviste blandt andet til, at styrelsen efter forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, havde udleveret alle oplysninger i den sag, hvori T var sigtet, og at forsvareren derfor havde fået adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, told- og skatteforvaltningen havde tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar, og at den af forsvareren ønskede oplysning ikke var omfattet af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1. Forsvareren indbragte spørgsmålet for byretten. Byretten henviste til, at forsvarerens ret til sagens materiale følger af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, der svarer til retsplejelovens § 729a, stk. 3. Efter retspraksis, herunder U2021.1278 H, havde forsvareren ret til aktindsigt i alt materiale, som ikke kunne udelukkes at være af betydning for den pågældende sag, uanset om det var tilvejebragt til brug for den pågældende sag, forudsat at forsvareren havde angivet et nærmere formål med anmodning. Det samme gjaldt, selvom anmodningen ikke angik samme sag i retsplejelovens § 729a, stk. 3's forstand, jf. U2019.2963H og TfK2022.87. Herefter, og da det ikke kunne udelukkes, at oplysningerne kunne have betydning for sigtedes forsvar, afsagde byretten kendelse om, at Skattestyrelsen skulle afgive oplysninger til forsvareren om, hvorvidt der i sagen vedrørende selskabet var eller havde været andre sigtede. Byrettens kendelse blev kæret af Skattestyrelsen med påstand om, at Skattestyrelsen ikke pålægges at udlevere oplysninger om, hvorvidt der var eller havde været andre sigtede i sagen vedrørende selskabet. Skattestyrelsen henviste til, at oplysningen ikke var omfattet af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, idet der ikke var tale om en oplysning tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar, og at oplysningen havde betydning for hendes forsvar. Der var heller ikke nærmere redegjort for, på hvilken måde oplysningen kunne antages at have betydning for sagen, idet der alene var henvist til, at T skulle have adgang til at forholde sig til muligheden for ved sine udtalelser at inkriminere nære pårørende, jf. retsplejelovens § 171. T udtalte sig ikke i anledning af kæremålet. Landsretten udtalte, at efter forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, havde forsvareren adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som told- og skatteforvaltningen havde tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar. Bestemmelsen gav således den beskikkede forsvarer adgang til skattemyndighedernes sagsmateriale i samme omfang, som en forsvarer for en sigtet havde adgang til politiets sagsmateriale, jf. retsplejelovens § 729a. Oplysninger om andre sigtede i andre perioder end den, som vedrørte T, kunne ikke anses for oplysninger tilvejebragt til brug for behandlingen af sagen mod hende. Forsvarerens adgang til aktindsigt omfattede imidlertid også alt materiale, som er af betydning for sagen, uanset om det var tilvejebragt til brug for den pågældende sag. Der var ikke redegjort nærmere for, hvordan oplysninger om andre sigtede i andre perioder end den, som vedrører T, var af betydning for sagen, herunder med henblik på at belyse de omstændigheder, som hun var sigtet for. På denne baggrund ophævede landsretten byrettens kendelse. |
Journalnr: 18/0001441
Anskaffelsessum for goodwill og inventar
Klagen vedrører afskrivningsberettiget anskaffelsessum for goodwill og inventar ved overtagelse af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-01-2024
Journalnr: 23/0025635
Beskatning af rejsegodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af rejsegodtgørelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-01-2024
Journalnr: 19/0005465
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2017. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-02-2024
Journalnr: 21/0102340
Genoptagelse af skatteansættelserne
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-02-2024
Journalnr: 22/0102836
Indberetningspligt
Klagen skyldes, at klager er anset forpligtet til at foretage indberetning til eIndkomst af udbetalt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse som A-indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-01-2024
Journalnr: 18/0001428
Overdragelse af goodwill og driftsmidler
Klagen vedrører beskatning af avance ved overdragelse af goodwill og driftsmidler. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-01-2024
Journalnr: 21/0035637
Overskud af virksomhed og maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af overskud af virksomhed og maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-01-2024
Journalnr: 22/0102702
Psykologbehandling
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til psykologbehandling. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-01-2024
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 21-03-2024 indstilling i C-39/23 Frie kapitalbevægelser Keva m.fl.
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - artikel 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - skattelovgivning - beskatning af udbytte modtaget af offentlige pensionsfonde - ikke-beskatning af udbytte udbetalt til hjemmehørende offentlige pensionsfonde - kildebeskattet udbytte udbetalt til ikke-hjemmehørende offentlige pensionsfonde - objektiv sammenlignelighed - begrundelse i tvingende almene hensyn
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - Rådets direktiv 2011/16/EU - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - Rådets direktiv 2018/822 - potentielt aggressive grænseoverskridende ordninger - udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud - indberetningspligt - automatisk udveksling af oplysninger - artikel 49 i chartret om grundlæggende rettigheder - det strafferetlige legalitetsprincip - indberetningspligtens klarhed og præcision - chartrets artikel 7 - ret til respekt for privatlivet - hvorvidt der foreligger indgreb i privatlivet, og begrundelsen herfor - mellemmænd - advokaters tavshedspligt - fritagelsens anvendelsesområde
Generaladvokatens indstilling:
Sammenfattende foreslår jeg, at Domstolen besvarer de præjudicielle spørgsmål, som Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol, Belgien) har forelagt, således, at behandlingen af disse spørgsmål intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger
Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner
Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven (Gennemførelse af OECD’s administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne,...
Oprettelsesdato: 26-02-2024
Høringsfrist: 22-03-2024
Bilag 7 |
Spm. 2 |
Bilag 1 |
Bilag 2 |
Bilag 162 | Plancher fra seminar i Skatteministeriet den 21. februar 2024 |
Spm. 147 |
Spm. 279 |
Spm. 283 |
Spm. 284 |
Spm. 285 | Er ministeren enig med EU-Kommissionen i, at EU skal føre skattepolitik for Danmark? Svar |
Spm. 286 |
Spm. 287 | Vil ministeren redegøre for de ca. 75 danske koncerner, der vil være omfattet af BEFIT-rammen? Svar |
Spm. 288 |
Spm. 289 |
Spm. 291 |
Spm. 292 |
Spm. 293 |
Spm. 294 |
Spm. 295 |
Spm. 302 |
Spm. 303 |
Spm. 304 |
Spm. 305 |
Spm. 306 |
Spm. 307 |
Spm. 309 |
Spm. 310 |
Spm. 311 |
Spm. 312 |
Spm. 313 |
Spm. 314 |
Spm. 347 |
Spm. 348 |
Spm. 349 |
Spm. 350 |
Spm. 352 |
Spm. 353 |
Spm. 356 |
Spm. 357 |
Spm. 358 |
Spm. 359 |
Spm. 360 |
Spm. 361 |
Spm. 362 |
Spm. 363 |
Spm. 364 |
Spm. H |
Spm. J |