SkatteMail 2024, uge 09

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

 

Indhold

Artikler og interessante links
Ændrede regler for afskrivning på bygninger og installationer
I år præmieres overskydende skat
Årsopgørelsen er en udfordring for en bestemt gruppe danskere
To nye domme om firmabilbeskatning
Betaling af frivillig selskabsskat i 2024
Få opkrævningen af din dækningsafgift ændret for 2024
OECD Secretary-General Tax Report to G20 Finance Ministers and Central Bank Governors (G20 Brazil, February 2024)

Bindende svar
Minkavler - skattemæssig kvalifikation værdisikring af erstatning og kompensation efter nedlukningsbekendtgørelsen og beskatningstidspunkt
Grænseoverskridende skattefri fusion, afståelsesbeskatning og LL § 3

Afgørelser
Overdragelse af kapitalandele fra Holdingselskab til datterselskaber

Domme
Henstand - Klage over afslag på henstand - Begrundelsesmangler
Ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed - udenlandske pensionsydelser
Der forelå ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse
Overførsler fra en søn til hans far udgjorde afgiftspligtige gaver
Gavebeskatning - 15 %-reglen - realkreditbelåning
Københavns byret dom
Indsætninger på bankkonto - forklaringer var divergerende og ikke understøttet af objektive kendsgerninger
Kontrollerede transaktioner - armslængdevilkår

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Ændrede regler for afskrivning på bygninger og installationer

Med virkning for anskaffelser, der foretages den 1. januar 2023 og senere forlænges perioden for afskrivning af bygninger og installationer samt visse typer af kunstnerisk udsmykning fra 25 år til 34 år.

BDO

I år præmieres overskydende skat

For første gang i en længere årrække udbetaler Skattestyrelsen i år en rentegodtgørelse til borgere med overskydende skat. Rentesatsen for restskat er sat markant op i forhold til sidste år.

BDO

Årsopgørelsen er en udfordring for en bestemt gruppe danskere

Har du arbejdet i udlandet i en periode af 2023, ejer du en feriebolig i udlandet, har du aktier i et udenlandsk depot eller har du en bankkonto i udlandet, bør du give årsopgørelsen særlig opmærksomhed.

BDO

To nye domme om firmabilbeskatning

I den ene sag blev en direktør for en periode på fire år beskattet af værdi af fri bil med et samlet beløb på 845.000 kr. I den anden sag blev en splitleasingaftale underkendt, hvilket kostede en ekstraskat på nok over 2 mio. kr.

BDO

Betaling af frivillig selskabsskat i 2024

Det ville være ønskeligt, om Folketinget kunne besinde sig til at ændre tidspunktet for fastsættelse af rentesatserne for frivillige indbetalinger af selskabsskat, så de var kendte på indbetalingstidspunktet.

EY

Få opkrævningen af din dækningsafgift ændret for 2024

Har dækningsafgiften ændret sig i forhold til det, du betalte i 2023, kan du som ejer nu ansøge om foreløbig fastlåsning inden 8. marts.

OECD

OECD Secretary-General Tax Report to G20 Finance Ministers and Central Bank Governors (G20 Brazil, February 2024)

This report sets out the latest developments in international tax reform since October 2023.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Minkavler - skattemæssig kvalifikation værdisikring af erstatning og kompensation efter nedlukningsbekendtgørelsen og beskatningstidspunkt

SKM2024.115.SR

Sagen omhandlede en Spørger, der var minkavler i november 2020.

Spørger havde modtaget erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsen og værdisikring af erstatningen.

Spørgsmål 1 omhandlede beskatningstidspunktet for erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsen, hvor Skatterådet bekræftede, at beskatningstidspunktet var tidspunktet, hvor der var truffet endelig afgørelse fra 1. administrative instans.

Spørgsmål 3-5 omhandlede den skattemæssige kvalifikation af værdisikringen af erstatningen efter nedlukningsbekendtgørelsen, hvor Skatterådet mod Spørgers ønske fastslog, at værdisikringen udgjorde en skattepligtigtig kursgevinst efter kursgevinstloven, idet erstatningen efter nedlukningsbekendtgørelsen udgjorde en pengefordring, hvorved værdisikringen af erstatningen udgjorde et afkast på denne pengefordring, der skulle behandles som en kursgevinst efter kursgevinstloven.

Spørgsmål 6 omhandlede beskatningstidspunktet for værdisikringen, hvor Skatterådet fastslog, at retserhvervelsestidspunktet var den 31. oktober 2023, hvor bekendtgørelsen om værdisikring trådte i kraft.

Skatterådet afviste at besvare spørgsmål 2, 4a og 7, idet spørgsmålene ikke kunne besvares med ja eller nej.

 

Bindende svar: Grænseoverskridende skattefri fusion, afståelsesbeskatning og LL § 3

SKM2024.105.SR

Spørger var et dansk anpartsselskab, der ejede et selskab beliggende i Spanien. Spørger var ejet af en fysisk person, der var bosiddende i Storbritannien. Det blev påtænkt at gennemføre en omvendt lodret grænseoverskridende fusion af Spørger og dets datterselskab i Spanien, således, at det spanske selskab blev det fortsættende selskab. Det ønskedes derfor bekræftet, at den grænseoverskridende fusion kunne gennemføres efter fusionsskattelovens § 15. Det ønskedes desuden bekræftet, at det indskydende selskab i den konkrete situation ikke blev afståelsesbeskattet af den del af selskabets aktiver og passiver, som ikke efter fusionen allokeredes til et dansk fast driftssted, dvs. af aktierne i det spanske selskab, tilgodehavender og passiver. Herudover ønskedes det bekræftet, at den fysiske aktionær i Spørger ikke blev udbytte- eller likvidationsbeskattet, hvis den fysiske aktionær alene modtog kapitalandele som vederlag i fusionen. Endelig ønskedes det bekræftet, at transaktionen ikke blev tilsidesat efter ligningslovens § 3. Skatterådet bekræftede de stillede spørgsmål.

 

Afgørelse: Overdragelse af kapitalandele fra Holdingselskab til datterselskaber

SKM2024.119.SR

Eneanpartshaveren anmodede Skatterådet om tilladelse til, at eneanpartshaverens holdingselskabs overdragelse af alle sine anparter i tre forskellige datterselskaber til henholdsvis en fond, en forening og en frivillig forening ikke ansås for skattepligtigt udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 til eneanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.

Det var Skatterådets opfattelse, at både en forening og en frivillig forening kunne indgå i begrebet "fonde m.v.".

Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at overdragelsen skete i eneanpartshaveren ideelle interesse og ikke i hans personlige eller økonomiske interesse. Der var herved henset til, at fondens og foreningernes formål var henholdsvis at støtte, hjælpe og vejlede voldsramte kvinder og deres børn, at varetage blinde og stærkt svagsynedes interesser for herigennem at sikre ligestilling med andre borgere i samfundet samt mulighed for selvbestemmelse over eget liv og egen tilværelse, og at fremskaffe midler til anvendelse til sygdomsbekæmpelse og/eller sygdomsforebyggelse for børn, der trængte til hjælp. Formålet i fonden og foreningerne var endvidere at komme en videre kreds til gode.

Derudover var der henset til, at overdragelsen skete til allerede anderkendte fonde og foreninger med almennyttige formål, som ingen tilknytning havde til eneanpartshaveren samt at der ikke var omstændigheder, der talte for, at overdragelsen af anparter til fonden og foreningerne blev foretaget i eneanpartshaverens personlige eller økonomiske interesse.

Skatterådet gav tilladelse til, at overdragelsen af de tre selskaber kunne ske, uden at der skete udbyttebeskatning af eneanpartshaveren.

 

Dom: Henstand - Klage over afslag på henstand - Begrundelsesmangler

SKM2024.118.BR

En skatteyder fraflyttede Danmark i 2014. I forbindelse med fraflytningen selvangav han en aktieavance og ansøgte samtidig om henstand med betalingen efter aktieavancebeskatningslovens § 39. Skatteyderen flyttede tilbage til Danmark i 2019.

Da skatteyderen i årene 2015-2017 ikke havde opfyldt betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 39 for at opnå henstand efter aktieavancebeskatningsloven, fremsendte Skattestyrelsen en opkrævning af skatten. Skatteyderen anmodede om genoptagelse af indkomstårene 2015-2017 med henblik på at få henstand med betalingen. Skattestyrelsen afviste anmodningen ved afgørelse af 24. april 2019.

Skatteyderen påklagede Skattestyrelsens afgørelse af 24. april 2019 til Skatteankestyrelsen og anmodede samtidig om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51. Ved afgørelse af 18. december 2019 afviste Skattestyrelsen også denne anmodning.

Retten fandt, at Skattestyrelsen ved afgørelse af 18. december 2019 med rette havde afvist henstandsanmodningen efter skatteforvaltningslovens § 51. Retten lagde vægt på, at klagen over Skattestyrelsens afgørelse af 24. april 2019 vedrørte henstand med betalingen efter aktieavancebeskatningsloven, og ikke en ændring af opgørelsen af skatteyderens aktieavance. Retten fandt endvidere, at Skattestyrelsens afgørelse af 18. december 2019 ikke led af sagsbehandlingsfejl, der kunne begrunde hjemvisning.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

 

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed - udenlandske pensionsydelser

SKM2024.117.BR

En skatteyder modtog Y1-sproget pensionsydelser, mens hun var bosat i Y1-land. Hun betalte ikke skat af pensionsydelserne i Y1-land. I 2004 flyttede skatteyderen til Danmark og modtog fortsat de Y1-sproget pensionsydelser.

Uanset at pensionsydelserne var skattepligtige i Danmark selvangav skatteyderen ikke pensionsydelserne, og skattestyrelsen genoptog indkomstårene 2010-2016 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Retten fandt, at skatteyderen, særligt som følge af beløbenes størrelse, burde have selvangivet pensionen eller have undersøgt forholdene nærmere, men efter en samlet vurdering fandt retten ikke, at dette kunne bebrejdes skatteyderen i nogen særlig eller stærk grad. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at pensionen ikke var skattepligtig i Y1-land, at de danske pensionsmyndigheder var bekendt med den Y1-sproget pensionsydelse, og at myndighederne i et vist omfang havde givet skatteyderen grund til at antage, at oplysningerne ville blive delt med skattemyndighederne, hvis dette måtte anses for relevant.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var derfor ikke opfyldt.

 

Dom: Der forelå ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse

SKM2024.114.BR

En skatteyder havde den 21. oktober 2020 modtaget forslag til forhøjelse af sin skattepligtige indkomst for 2017 på baggrund af en række overførsler fra sin bror. Skatteyderen, der var varetægtsfængslet med brev- og besøgskontrol, var herefter i telefonisk kontakt med Skattestyrelsen den 23. november 2020 og den 10. december 2020 inden Skattestyrelsen den 7. januar 2021 traf afgørelse i overensstemmelse med agterskrivelsen.

Den 13. august 2021 anmodede skatteyderen om ekstraordinær genoptagelse.

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde været afskåret fra at varetage sine interesser under skattesagens behandling, idet han havde været i telefonisk kontakt med Skattestyrelsen, og idet brev- og besøgskontrollen ikke afskar skatteyderen fra at sende breve til Skattestyrelsen, antage rådgiver eller på anden vis varetage sine interesser i sagen. Under henvisning hertil og det snævre og restriktive anvendelsesområde for skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fandt retten, at der ikke forelå særlige omstændigheder.

 

Dom: Overførsler fra en søn til hans far udgjorde afgiftspligtige gaver

SKM2024.113.BR

Sagen angik, om sagsøgeren i indkomståret 2016 havde ydet afgiftspligtige gaver til sin far med den følge, at sagsøgeren hæftede for betalingen af gaveafgift.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om et lån. Retten lagde ved vurderingen blandt andet vægt på, at det fremlagte gældsbrev mellem sagsøgeren og hans far først fremkom under skattesagens behandling og efter, at det i første omgang var oplyst over for skattemyndighederne, at der ikke var udarbejdet skriftlige låneaftaler, og at de overførte beløb ikke stemte overens med det i gældsbrevet angivne lånebeløb. Retten lagde desuden vægt på, at der ikke forelå oplysninger om, at sagsøgerens far skulle have afdraget på lånet.

Retten fandt således, at overførslerne i det pågældende indkomstår måtte anses for afgiftspligtige gaver, i det omfang beløbene oversteg grundbeløbet i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c, jf. § 23, stk. 1, og § 26, og at sagsøgeren hæftede solidarisk med sin far for betaling af afgiften, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, og § 30, stk. 1.

Sagen blev behandlet i forbindelse med to andre sager, BS-46470/2021-HIL og BS-33056/2022-HIL, som vedrører sagsøgerens bror henholdsvis far, og hvor retten har afsagt dom samme dato.

 

Dom: Gavebeskatning - 15 %-reglen - realkreditbelåning

SKM2024.112.BR

Sagen drejede sig om værdiansættelsen af en ejendom, der var blevet overdraget fra et forældrepar til deres barn til en pris ifølge 15 %-reglen.

Skattestyrelsen fandt, at overdragelsen ikke kunne ske til den aftalte pris, fordi der forelå særlige omstændigheder som følge af bl.a. realkreditbelåning af ejendommen. Landsskatteretten gav ved afgørelse af 22. marts 2021 (j. nr. 20-0051920) parterne medhold i, at overdragelsen kunne ske ifølge 15 %-reglen.

Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens afgørelse for domstolene, fordi der forelå særlige omstændigheder i form af realkreditbelåning. Sagen blev udsat på Højesterets sag nr. BS-40807/2022-HJR. Højesteret afsagde dom i denne sag den 30. november 2023 om stadfæstelse af landsrettens dom (SKM2022.497.VLR).

Efter Højesterets dom tog sagsøgte bekræftende til genmæle over for ministeriets påstand.

 

Dom: Københavns byret dom

SKM2024.111.BR

Sag BS-18522/2022-KBH

 

Dom: Indsætninger på bankkonto - forklaringer var divergerende og ikke understøttet af objektive kendsgerninger

SKM2024.109.BR

Sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017-2018 var forhøjet med lidt over 1.5 mio. kr. på baggrund af en række indsætninger på hans private konti og privat afholdte udgifter i et selskab, hvor sagsøger i dele af de omhandlende indkomstår var hovedaktionær og direktør.

Med henvisning til, at den selvangivne indkomst i indkomstårene var beskeden sammenholdt med den samlede sum af indbetalinger og indsætninger, fandt retten, at det påhvilede sagsøger at godtgøre, at de indsatte beløb hidrørte fra beskattede midler.

Retten fandt, at sagsøgers forklaringer, der for nogle af beløbene var divergerende, ikke var understøttet af objektive kendsgerninger, og det var således ikke godtgjort, at beløbene, der var tilgået sagsøgers konti, ikke var omfattet af den skattepligtige indkomst.

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

 

Dom: Kontrollerede transaktioner - armslængdevilkår

SKM2024.106.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt der var handlet på armslængdevilkår for så vidt angår transaktioner mellem et moderselskab og et antal salgsdatterselskaber.

Retten i Esbjerg fandt ikke, at det danske selskabs TP-dokumentation var så mangelfuld, at den berettigede skattemyndighederne til at fastsætte armslængdeprisen skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollov § 3 B, stk. 8 og § 5, stk. 3. Retten henviste i den sammenhæng dels til, at dokumentationen indeholdt de i dokumentationsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006) påkrævede beskrivelser. Retten fremhævede videre, at den omstændighed, at Skatteministeriet var uenig eller rejste berettiget tvivl om TP-dokumentation ikke indebar, at dokumentation i væsentlig omfang var mangelfuld.

For så vidt angår TP-dokumentationen for indkomstårene 2008 og 2009 henviste retten til, at det forhold, at der først under skriftvekslingen blev fremlagt en TP-dokumentation for disse år ikke gav myndigheder ret til at fastsætte priserne skønsmæssigt henset til, at Skatteministeriet ikke havde bevist, at myndighederne under ligningsprocessen havde begæret dokumentationen forelagt, og at der ikke var grundlag for at antage, at den fremlagte dokumentation var udarbejdet efter ansættelsestidspunktet.

Retten i Esbjerg fandt konkret heller ikke, at det af Skatteministeriet i øvrigt anførte påviste, at transaktionerne mellem det danske selskab og dets salgsdatterselskaber ikke var fastsat på armslængdevilkår, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Skatteministeriet havde i den sammenhæng bl.a. henvist til en udarbejdet benchmarkanalyse. Retten i Esbjerg afviste, at Skatteministeriet herved havde påvist, at de kontrollerede transaktioner var foretaget i strid med ligningslovens § 2 - og henviste bl.a. til, at Skatteministeriet ikke havde godtgjort, hvorfor nogle uafhængige selskaber, der lå uden for det interkvartile interval, ikke var sammenlignelige med salgsdatterselskaberne.

 

Nye straffesager

SKM2024.108.VLR

Straffesag - forsvarer - oplysninger om medsigtede - afslag på aktindsigt

I en administrativ straffesag, hvor T var sigtet for at have overtrådt opkrævningslovens § 17, ved som direktør for et selskab i perioden den 30. juni 2017 til den 22. marts 2019 at have været ansvarlig for, at der ikke blev angivet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med udbetaling af løn til selskabets ansatte, hvorved statskassen blev unddraget 197.277 kr. i A-skat og 47.433 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, anmodede T's beskikkede forsvarer Skattestyrelsen om at oplyse, om andre personer end sigtede var eller havde været sigtet i sagskomplekset.

Skattestyrelsen oplyste forsvareren om, at det alene var T, der var sigtet i den pågældende periode, hvor hun var direktør i selskabet. Skattestyrelsen afslog at oplyse, om der var andre personer end T, der var eller havde været sigtet i sagskomplekset, og styrelsen henviste blandt andet til, at styrelsen efter forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, havde udleveret alle oplysninger i den sag, hvori T var sigtet, og at forsvareren derfor havde fået adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, told- og skatteforvaltningen havde tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar, og at den af forsvareren ønskede oplysning ikke var omfattet af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1.

Forsvareren indbragte spørgsmålet for byretten.

Byretten henviste til, at forsvarerens ret til sagens materiale følger af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, der svarer til retsplejelovens § 729a, stk. 3. Efter retspraksis, herunder U2021.1278 H, havde forsvareren ret til aktindsigt i alt materiale, som ikke kunne udelukkes at være af betydning for den pågældende sag, uanset om det var tilvejebragt til brug for den pågældende sag, forudsat at forsvareren havde angivet et nærmere formål med anmodning. Det samme gjaldt, selvom anmodningen ikke angik samme sag i retsplejelovens § 729a, stk. 3's forstand, jf. U2019.2963H og TfK2022.87. Herefter, og da det ikke kunne udelukkes, at oplysningerne kunne have betydning for sigtedes forsvar, afsagde byretten kendelse om, at Skattestyrelsen skulle afgive oplysninger til forsvareren om, hvorvidt der i sagen vedrørende selskabet var eller havde været andre sigtede.

Byrettens kendelse blev kæret af Skattestyrelsen med påstand om, at Skattestyrelsen ikke pålægges at udlevere oplysninger om, hvorvidt der var eller havde været andre sigtede i sagen vedrørende selskabet. Skattestyrelsen henviste til, at oplysningen ikke var omfattet af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, idet der ikke var tale om en oplysning tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar, og at oplysningen havde betydning for hendes forsvar. Der var heller ikke nærmere redegjort for, på hvilken måde oplysningen kunne antages at have betydning for sagen, idet der alene var henvist til, at T skulle have adgang til at forholde sig til muligheden for ved sine udtalelser at inkriminere nære pårørende, jf. retsplejelovens § 171.

T udtalte sig ikke i anledning af kæremålet.

Landsretten udtalte, at efter forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, havde forsvareren adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som told- og skatteforvaltningen havde tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar. Bestemmelsen gav således den beskikkede forsvarer adgang til skattemyndighedernes sagsmateriale i samme omfang, som en forsvarer for en sigtet havde adgang til politiets sagsmateriale, jf. retsplejelovens § 729a. Oplysninger om andre sigtede i andre perioder end den, som vedrørte T, kunne ikke anses for oplysninger tilvejebragt til brug for behandlingen af sagen mod hende. Forsvarerens adgang til aktindsigt omfattede imidlertid også alt materiale, som er af betydning for sagen, uanset om det var tilvejebragt til brug for den pågældende sag. Der var ikke redegjort nærmere for, hvordan oplysninger om andre sigtede i andre perioder end den, som vedrører T, var af betydning for sagen, herunder med henblik på at belyse de omstændigheder, som hun var sigtet for. På denne baggrund ophævede landsretten byrettens kendelse.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 18/0001441
Anskaffelsessum for goodwill og inventar
Klagen vedrører afskrivningsberettiget anskaffelsessum for goodwill og inventar ved overtagelse af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-01-2024

Journalnr: 23/0025635
Beskatning af rejsegodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af rejsegodtgørelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-01-2024

Journalnr: 19/0005465
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2017. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-02-2024

Journalnr: 21/0102340
Genoptagelse af skatteansættelserne
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-02-2024

Journalnr: 22/0102836
Indberetningspligt
Klagen skyldes, at klager er anset forpligtet til at foretage indberetning til eIndkomst af udbetalt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse som A-indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-01-2024

Journalnr: 18/0001428
Overdragelse af goodwill og driftsmidler
Klagen vedrører beskatning af avance ved overdragelse af goodwill og driftsmidler. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-01-2024

Journalnr: 21/0035637
Overskud af virksomhed og maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af overskud af virksomhed og maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-01-2024

Journalnr: 22/0102702
Psykologbehandling
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til psykologbehandling. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-01-2024

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 04-03-2024 - 02-04-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 21-03-2024 indstilling i C-39/23 Frie kapitalbevægelser Keva m.fl.
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - artikel 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - skattelovgivning - beskatning af udbytte modtaget af offentlige pensionsfonde - ikke-beskatning af udbytte udbetalt til hjemmehørende offentlige pensionsfonde - kildebeskattet udbytte udbetalt til ikke-hjemmehørende offentlige pensionsfonde - objektiv sammenlignelighed - begrundelse i tvingende almene hensyn

 

Indstillinger
C-623/22 Belgian Association of Tax Lawyers m.fl.

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - Rådets direktiv 2011/16/EU - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - Rådets direktiv 2018/822 - potentielt aggressive grænseoverskridende ordninger - udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud - indberetningspligt - automatisk udveksling af oplysninger - artikel 49 i chartret om grundlæggende rettigheder - det strafferetlige legalitetsprincip - indberetningspligtens klarhed og præcision - chartrets artikel 7 - ret til respekt for privatlivet - hvorvidt der foreligger indgreb i privatlivet, og begrundelsen herfor - mellemmænd - advokaters tavshedspligt - fritagelsens anvendelsesområde

Generaladvokatens indstilling:

Sammenfattende foreslår jeg, at Domstolen besvarer de præjudicielle spørgsmål, som Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol, Belgien) har forelagt, således, at behandlingen af disse spørgsmål intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger


 

Nyt fra EU

Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende

Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner

 

Høringsportalen

Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven (Gennemførelse af OECD’s administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne,...
Oprettelsesdato: 26-02-2024
Høringsfrist: 22-03-2024

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 100 Forslag til lov om ændring af lov om spil. (Styrket indsats mod matchfixing, forbedrede sanktionsmuligheder, hjemmel til øget databehandling, ændrede gebyrer for spilleautomater og diverse justeringer af spilområdet).

Bilag

Bilag 7

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm. om kommentar til henvendelsen modtaget den 26/2-24 fra Dansk Automat Brancheforening vedrørende foretræde

L 119 C Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, kildeskatteloven og forskellige andre love. (Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregnskab, tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkoholvarer, nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat, mulighed for dataudstilling om visse søfarende, afskaffelse af godtgørelsesordning i spildevandsafgiftsloven, tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempelmærker og genindførelse af register over erhvervsfiskere med B-status m.v.)

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 2

Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 274 og 281 om kommentar til henvendelsen af 26/1-24 fra House of Oliver Twist A/S vedrørende foretræde om afgiftsforhøjelser på tyggetobak

Almindelig del

Bilag

Bilag 162

Plancher fra seminar i Skatteministeriet den 21. februar 2024

Spørgsmål og svar

Spm. 147

Vil ministeren beregne provenukonsekvenser ved at indføre løn under uddannelse til politielever? Svaret bedes opgjort efter tilbageløb og adfærd.  Svar  

Spm. 279

Vil ministeren redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter tilbageløb og adfærd) af at indføre et nyt skattetrin for aktie- og kapitalindkomst, så de første hhv. 1.000, 2.000, 3.000, 4.000 eller 5.000 kr. årligt beskattes med hhv. 0, 5, 10 eller 17 procent samt hvor mange danskere, der vil blive berørt af dette?  Svar  

Spm. 283

Kan ministeren garantere, at omfattede danske koncerner af den fælles selskabsskatteramme i EU, direkte som indirekte, ikke pålægges en højere samlet selskabsskat?  Svar  

Spm. 284

Vil ministeren redegøre for projekterede administrationsudgifter til Skatteforvaltningen, hvis Danmark tiltræder et direktiv om fælles selskabsskatteramme i EU?  Svar  

Spm. 285

Er ministeren enig med EU-Kommissionen i, at EU skal føre skattepolitik for Danmark?  Svar  

Spm. 286

Vil ministeren redegøre for provenuændringer i selskabsskattegrundlaget, hvis Danmark tiltræder et direktiv om fælles selskabsskatteramme i EU?  Svar  

Spm. 287

Vil ministeren redegøre for de ca. 75 danske koncerner, der vil være omfattet af BEFIT-rammen?  Svar  

Spm. 288

BEFIT-direktivet anslås at have negative provenukonsekvenser for det danske selskabsskattegrundlag. Anerkender ministeren, at direktivet er i modstrid til danske økonomiske interesser?  Svar  

Spm. 289

Vil ministeren redegøre for, hvordan de øgede administrationsudgifter til Skatteforvaltningen skal finansieres som følge af BEFIT-direktivet?  Svar  

Spm. 291

Vil ministeren redegøre for potentielle konsekvenser af BEFIT-direktivet for den danske beskæftigelse?  Svar  

Spm. 292

Vil ministeren redegøre for, hvorfor et dansk selskab, der opererer fra Danmark, skal betale selskabsskat i et andet land?  Svar  

Spm. 293

Vil ministeren redegøre for sine overvejelser om at gennemføre lovgivning, der ”ikke står mål med de merudgifter og negative konsekvenser som forslaget medfører for Skatteforvaltningen”?  Svar  

Spm. 294

Er ministeren bekymret for, at BEFIT-direktivet skaber mulighed for skattespekulation i forbindelse med omfordelingsmekanismen?  Svar  

Spm. 295

Kan ministeren oplyse forældres nettobidrag i Danmark relativt til personer uden børn, hvis metoden fra ”Taxing reproduction: the full transfer cost of rearing children in Europe“ (P. Vanhuysse, M. Medgyesi og R. Gál, www.royalsocietypublishing.org) bruges til at estimere bidraget?  Svar  

Spm. 302

Vil ministeren be- eller afkræfte, at nogle virksomheder risikerer at betale en dækningsafgift i 2024, der er mange gange højere end dækningsafgiften i 2023?  Svar  

Spm. 303

Vil ministeren be- eller afkræfte, at de foreløbige ejendomsvurderinger for erhverv kom så sent, at dækningsafgiftspromillen i mange kommuner er sat for højt i 2024 og i bekræftende fald, om og hvornår erhvervsdrivende kan forvente at få udbetalt det for meget indbetalte beløb samt om der vil påløbe rente på beløbet?  Svar  

Spm. 304

Vil ministeren gøre rede for, hvor meget der for hver kommune forventes opkrævet i dækningsafgift og grundskyld fra erhvervsdrivende i henholdsvis 2023, 2024 og 2025? Dvs. det samlede beløb, hver kommune forventer at opkræve, fordelt på grundskyld og dækningsafgift.  Svar  

Spm. 305

Vil ministeren gøre rede for dækningsafgift og grundskyldspromille for samtlige kommuner i 2023, 2024 og hvad den forventes at være i 2025?  Svar  

Spm. 306

Vil ministeren gøre rede for udviklingen i den skattepligtige grundværdi af erhvervsejendomme i de foreløbige 2023-vurderinger sammenlignet med de hidtidige vurderinger? Der bedes for hver kommune oplyst den skattepligtige grundværdi pr. m2 for erhvervsejendomme i de gamle og nye vurderinger, den samlede skattepligtige grundværdi, jf. de gamle og nye vurderinger for erhvervsejendomme i kommunen, samt antal erhvervsejendomme pr. kommune og den gennemsnitlige størrelse i m2 for erhvervsejendomme i kommunen.  Svar  

Spm. 307

Vil ministeren gøre rede for, hvor mange og hvor stor andel af erhvervsejendommene i hver kommune, hvor 2023-vurderingen af den skattepligtige værdi er mere end 10 gange højere end den hidtidige vurdering?  Svar  

Spm. 309

Vil ministeren kommentere den fortrolige henvendelse af 28. januar 2024, jf. SAU alm. del – bilag 134, og herunder belyse, hvordan den konkrete lønindeholdelsesordning er sammensat og hvilke leveomkostninger, det giver mulighed for? Endvidere bedes oplyst, om den beskrevne lønindeholdelsesordning og konsekvenserne for borgeren giver anledning til ændringer af reglerne? I det omfang en del af ministerens besvarelse er fortrolig, bedes denne del oversendt særskilt.  Svar  

Spm. 310

Kan ministeren bekræfte, at der er forskel i den måde, man beregner rådighedsbeløbet på ved henholdsvis gældssanering og gældsinddrivelse (lønindeholdelse) og i givet fald redegøre for, hvorfor der skal være forskel og om forskellen er rimelig?  Svar  

Spm. 311

Vil ministeren kommentere den fortrolige henvendelse af 30. januar 2024, jf. SAU alm. del – bilag 135, og herunder redegøre for, hvorfor man vælger at inddrive på den i henvendelsen beskrevne måde, og hvordan der tages hensyn til helbred? I det omfang en del af ministerens besvarelse er fortrolig, bedes denne del oversendt særskilt.  Svar  

Spm. 312

Kan ministeren bekræfte, at investeringer i VE-anlæg kan beskattes som var de pengetanke i henhold til gældende lov om aktieavancebeskatning? Hvis ja, mener ministeren da, at dette er hensigtsmæssigt i forhold til at sikre de nødvendige investeringer i udbygningen af vedvarende energi?  Svar  

Spm. 313

Kan ministeren oplyse, hvornår ministeren mener, der er tale om en passiv kapitalanbringelse eller aktive ejerandele i medfør af § 34 i aktieavancebeskatningsloven, når det drejer sig om investeringer i VE-anlæg og lign., som ikke er direkte nævnt i lovens ordlyd?  Svar  

Spm. 314

Kan ministeren oplyse, hvor mange virksomheder med investeringer i VE-anlæg, som risikerer at blive beskattet ved generationsskifte på baggrund af pengetanksreglen?  Svar  

Spm. 347

Vil ministeren redegøre for, hvor lang sagsbehandlingstiden er i Gældsstyrelsen for de borgere, der har indsendt et budget og skal have deres økonomi individuelt vurderet ift. øget lønindeholdelse efter de nye regler er trådt i kraft?  Svar  

Spm. 348

Vil ministeren oplyse, hvor stor en skattelettelse de hhv. 10, 100 og 1.000 rigeste får ved en reduktion af den høje kapitalskattesats fra 42 til 40 pct.? I tillæg hertil bedes ministeren oplyse den samlede skattelettelse for de 80 pct. fattigste.  Svar  

Spm. 349

Vil ministeren oplyse, hvordan en reduktion af den øverste kapitalskattesats fra 42 til 40 pct. skønnes at påvirke den strukturelle beskæftigelse, herunder hvilke empiriske studier, der ligger til grund for vurderingen?  Svar  

Spm. 350

Vil ministeren oplyse effekten på gini-koefficienten for indkomstulighed ved at sænke den høje kapitalskattesats fra 42 til 40 pct.?  Svar  

Spm. 352

Vil ministeren indhente Skattestyrelsens vurdering af, hvilken betydning det har for styrelsens mulighed for at føre kontrol med og sanktionere for skatteunddragelse, at lønnen til udenlandske arbejdstagere fra tredjelande i dag skal udbetales til en dansk bankkonto? Styrelsen bedes samtidig redegøre for: - Om det som følge af regeringens udkast til lovforslag om lempelse af kravet om dansk bankkonto vil blive nemmere at snyde med den korrekte lønudbetaling og dermed skattebetaling, herunder også hvis virksomheden ligeledes benytter sig af en konto i en udenlandsk bank til lønudbetalinger?- Hvilken betydning har regeringens udkast til lovforslag om lempelse af kravet om dansk bankkonto for Skattestyrelsens muligheder for at kontrollere for virksomheders skatteunddragelse som følge af returkommission samt for fiktive ansættelsesforhold, når lønudbetalinger ikke foretages til dansk bankkonto, men til konti i udlandet? I den forbindelse anmodes styrelsen om at oplyse et estimat for, hvad ressourceforbruget er ved at kontrollere en udenlandsk bankkonto ift. en dansk bankkonto.- Styrelsen bedes redegøre for antal sager, som styrelsen har haft de seneste 3 år med svindel med lønsedler udstedt til udenlandske arbejdstagere fra lande uden for EU. Antal sager bedes opgjort på hhv. antal virksomheder og antal omfattede lønmodtagere – inklusive en brancheopdeling.- Må styrelsen udveksle og modtage oplysninger fra andre myndigheder, der har kompetence og ansvar ift. hvidvask, returkommission, stråmandsvirksomhed og terrorfinansiering samt fra SIRI?  Svar  

Spm. 353

Vil ministeren afsætte ekstra ressourcer til Skattestyrelsens kontrol med certificerede virksomheder og medarbejdere, der helt eller delvis friholdes fra kravet om dansk bankkonto, og hvor meget vil ministeren i givet fald årligt afsætte hertil (mio. kr.)?  Svar  

Spm. 356

Ministeren bedes kommentere den interne henvendelse af 14. februar 2024 fra Lars Wismann om foretræde vedrørende værdiansættelser på ejendomme, jf. SAU alm. del - bilag 158.  Svar  

Spm. 357

Vil ministeren redegøre for de forskellige maskinelt indførte grænser i beregningen af grundværdien hos Vurderingsstyrelsen, der er omtalt i pressemeddelelsen udsendt af styrelsen den 12. januar 2024 (”Vurderingsstyrelsen kontrollerer vurderingerne af knap 400 erhvervsejendomme”), herunder værdistørrelserne og de faglige begrundelser for de forskellige grænser? Vil ministeren samtidig opgøre, hvor mange boliger, der er omfattet af de forskellige grænser, hvor mange der er påvirket af grænserne, der er blevet genvurderet og hvor mange berørte styrelsen været i kontakt med?  Svar  

Spm. 358

Vil ministeren redegøre for, hvilke typer renteudgifter vedr. offentlig gæld, der ikke er fradragsberettiget? Herunder bedes ministeren redegøre for, hvad argumenterne er for, at der ikke gives fradrag for de respektive typer af gæld.  Svar  

Spm. 359

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt og i så fald hvornår rentetilskrivningen er stoppet vedr. ikke-inddrivelsesparat gæld? Indkræves tidligere rentetilskrivninger vedr. ikke-inddrivelsesparat gæld fortsat eller slettes disse?  Svar  

Spm. 360

Vil ministeren redegøre for, hvilke indkomsttyper der foretages lønindeholdelse i? Herunder bedes ministeren specifikt redegøre for, hvorvidt der foretages lønindeholdelse af feriepenge og lignende.  Svar  

Spm. 361

Er det muligt for den enkelte borger at få et fuldt og samlet overblik over ens gæld i de breve, som Gældsstyrelsen udsender til borgeren? Angives der i gældsbrevene: oprindelig gæld, rentetilskrivning, tilbagebetalt beløb, lønindeholdt beløb mv. på overskuelig vis?  Svar  

Spm. 362

I svaret på UUI alm. del - spørgsmål 115 (2023-24) har Skattestyrelsen svaret, at ”De udlændinge, som kan benytte fritagelsesreglen til at arbejde for en dansk virksomhed i Danmark i op til tre måneder om året uden arbejds- og opholdstilladelse, skal således betale skat af det arbejde, de udfører i Danmark.” Vil ministeren redegøre for, hvordan man har tænkt sig at sikre sig og kontrollere, at disse udlændinge betaler dansk skat, når myndighederne i mange tilfælde ikke har viden om, at en udlænding udfører arbejde i landet på koncernfritagelsesreglen?  Svar  

Spm. 363

I svaret på UUI alm. del - spørgsmål 115 (2023-24) har Skattestyrelsen svaret, at ”De udlændinge, som kan benytte fritagelsesreglen til at arbejde for en dansk virksomhed i Danmark i op til tre måneder om året uden arbejds- og opholdstilladelse, skal således betale skat af det arbejde, de udfører i Danmark.” Vil ministeren redegøre for, hvordan virksomhederne eller udlændingene, der benytter sig af ordningen, kan indberette og betale dansk skat, når udlændingene ikke har dansk cpr-nummer?  Svar  

Spm. 364

I svaret på UUI alm. del - spørgsmål 115 (2023-24) har Skattestyrelsen svaret, at ”De udlændinge, som kan benytte fritagelsesreglen til at arbejde for en dansk virksomhed i Danmark i op til tre måneder om året uden arbejds- og opholdstilladelse, skal således betale skat af det arbejde, de udfører i Danmark.” Vil ministeren redegøre for, hvordan man vil sikre sig og kontrollere, at disse udlændinge betaler dansk skat, når lønnen udbetales af en udenlandsk virksomhed til en bankkonto i udlandet?  Svar  

Samrådsspørgsmål

Spm. H

Samrådsspm. om ministeren er villig til at diskutere niveauerne for afdragsprocenterne med aftalepartierne igen

Spm. J

Samrådsspm. om ministeren er villig til at standse den øgede lønindeholdelse, mens Gældsstyrelsen vurderer borgerens betalingsevne, for de borgere, der har taget kontakt til Gældsstyrelsen efter fristen på 14 dage