|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2024, uge 10
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Stormflodsramte husejere kan måske slippe for ejendomsværdiskat
Lofter over pensionsopsparing giver unødig skatteregning
Indkomster og fradrag du selv skal sætte på årsopgørelsen
Skattefrie diæter
Syv fokuspunkter på årsopgørelsen 2023
Landsretsdom om personlig skattepligt af indsætninger på foreningskonti
SKM-meddelelse
Kommentar, hæve af ankesag, tonnageskat - mellem forskellige destinationer, Vestre Landsrets dom i SKM2023.43.VLR
Udkast til styresignal
Genoptagelsesstyresignal vedr. udokumenterede indsætninger - udkast til styresignal
Genoptagelsesstyresignal vedr. opgørelsesmetoden ved krydshandler - udkast til styresignal
Styresignaler
Procedure for behandling af indbragte ankenævnsafgørelser, der ønskes forelagt for Skatterådet efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3 - styresignal
Bindende svar
Beskatning af udbetalinger fra en engelsk SIPP-pensionsordning
Beskatning af arv fra udenlandsk trust
Tinglysningsafgift - fusion/opløsning mellem A/S, ApS og K/S omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a
Afgørelser
Afslag på anmodning om dispensation efter § 2, stk. 4 i lov om skattefri virksomhedsomdannelse samt afslag på selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30
Avance ved salg af lejlighed anset for skattepligtig - kort ejertid før salg
Omkostningsgodtgørelse i sager genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5
Kendelser
Syn og skøn tilladt - betydningen af syn og skøn kunne ikke på forhånd udelukkes
Domme
Forening som skattesubjekt - foreningskonto - indsætninger - tilståelse
Kurstabsfradrag - værdiløs fordring - ophævelse - omveksling - syn og skøn
Ekstraordinær genoptagelse - manglende selvangivelse af aktiegevinster
Udlån fra virksomhedsordning - hævning - fristregler
Indsætninger på bankkonti - spilgevinster - sikkert bevis for fradragsberettigede udgifter
Indsætninger - sagsbehandlingsfejl - ikke grundlag for tilsidesættelse
Leasingaftales varighed - beskatning af fri bil
Indsætninger - refusion af udlæg
Hævninger og overførsler i selskab foretaget af nærtstående til anpartshaver anset for maskeret udlodning
Ligningslovens § 16 E - aktionærlån - overførsel af fordring som løn
Forvaltningsret og formueretlig forældelse
Aktindsigt - Genoptagelse - Særlige omstændigheder - inhabilitet - berettiget forventning
Advokatfirma erstatningsansvarlig for rådgivning om banks mulige ansvar
Ekstraordinær genoptagelse - genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g - overskridelse af søgsmålsfrist - inddragelse af nye spørgsmål
System teknisk
Genoptagelse, samt indkomst på fakturaer og gave eller lån
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra EU
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BDOStormflodsramte husejere kan måske slippe for ejendomsværdiskat Der skal ikke betales ejendomsværdiskat for den periode, hvor et hus eller sommerhus er ubeboeligt på grund af brand-, storm- eller vandskade eller som følge af angreb af skimmelsvamp. |
BDOLofter over pensionsopsparing giver unødig skatteregning Både når det gælder ratepension og aldersopsparing, er der loft over, hvor meget der årligt kan indskydes. Det er alt for mange ikke opmærksomme på, hvilket fører til dobbeltbeskatning eller strafafgift. |
BDOIndkomster og fradrag du selv skal sætte på årsopgørelsen Der findes faktisk ganske mange arter af indkomster og fradrag, som vi selv skal sørge for at få med på årsopgørelsen. Især når det gælder et bestemt fradrag, er det vigtigt at bruge den rigtige rubrik. |
BDODiæter er penge, der udbetales til dækning af udgifter til kost, logi og småfornødenheder i forbindelse med rejser for en arbejdsgiver. Diæter kan udbetales skattefrit, når visse betingelser er opfyldt. |
BeierholmSyv fokuspunkter på årsopgørelsen 2023 Den officielle adgang til årsopgørelse er mandag, den 11. marts, men traditionen tro, er der nok adgang allerede fra fredag den 8. marts - hvis du altså gider vente i kø i nogle timer. |
KammeradvokatenLandsretsdom om personlig skattepligt af indsætninger på foreningskonti Landsret stadfæster dom om foreninger som skattesubjekt og muligheden for at beskatte fuldmagtshavere personligt af indsætninger på foreningskonti. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenSKM-meddelelse: Kommentar, hæve af ankesag, tonnageskat - mellem forskellige destinationer, Vestre Landsrets dom i SKM2023.43.VLR
SKM2024.120.SKAT
Skatteministeriet har hævet ankesag for Højesteret. Skatteministeriet havde anket SKM2023.43.VLR.
Sagen angik, om transport af bunkerolie til skibe på havet (på forhånd aftalte GPS-destinationer) opfylder betingelsen i tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., om, at aktiviteter omfattet af tonnageskatteordningen skal ske "mellem forskellige destinationer". Sagen vedrørte indkomstårene 2010-2013.
Landsrettens flertal udtalte, at ikke alene transport mellem havne eller anlæg/strukturer på kontinentalsoklen er omfattet af tonnageskatteloven. Transport af bunkerolie til skibe på havet (supply-sejlads) opfylder ligeledes betingelsen i tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt.
Ved vurderingen af, om dommen skulle ankes til Højesteret, blev det tillagt afgørende vægt, at Kommissionens beslutning om godkendelse af tonnageskatteordningen (marts 2002) efter Skatteministeriets opfattelse ikke omfatter supply-sejlads, og der derfor kunne være en risiko for, at Kommissionen ville rejse en sag om tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte, hvis dommen ikke blev anket. Skatteministeriet har hævet ankesagen for Højesteret, da Kommissionen efterfølgende uformelt har tilkendegivet ikke på eget initiativ at ville rejse en sag vedrørende indkomstår, der er påbegyndt inden den 1. januar 2017.
Udkast til styresignal: Genoptagelsesstyresignal vedr. udokumenterede indsætninger - udkast til styresignal
SKM2024.136.SRStyresignalet indeholder en beskrivelse af den tidligere praksis, den ændrede praksis og den nye praksis vedrørende opgørelsen af udokumenterede indsætninger ved handel med kryptoaktiver. Ændringen er også beskrevet i SAU alm. del spm. 120 og 121 (Folketingsåret 2023/24).
Skattestyrelsen har i efteråret 2022 ændret praksis for opgørelsen af udokumenterede indsætninger. Tidligere er disse blevet opgjort til 0 kr. Administrationen af de udokumenterede indsætninger fra efteråret 2022 har dog ikke været i overensstemmelse med Landsskatterettens praksis.
Således ændres Skattestyrelsens praksis med dette styresignal, så udokumenterede indsætninger igen opgøres til 0 kr., når erhvervelsen ikke kan dokumenteres.
Høringsperioden er 14 dage af hensyn til genoptagelsesfristens udløb den 1. maj 2024.
Udkast til styresignal: Genoptagelsesstyresignal vedr. opgørelsesmetoden ved krydshandler - udkast til styresignal
SKM2024.136.SRStyresignalet indeholder en beskrivelse af den tidligere praksis og den nye praksis vedrørende opgørelsen af krydshandler ved handel med kryptoaktiver. Ændringen er også beskrevet i SAU alm. del spm. 120 og 121 (Folketingsåret 2023/24).
Styresignalet beskriver ændringerne samtidig med, at ændringerne er beskrevet ved eksempler både for den tidligere praksis men også for den nye praksis.
Høringsperioden er 14 dage af hensyn til genoptagelsesfristens udløb den 1. maj 2024.
Styresignal: Procedure for behandling af indbragte ankenævnsafgørelser, der ønskes forelagt for Skatterådet efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3 - styresignal
SKM2024.135.SKTSTStyresignalet indeholder en beskrivelse af de procedurer, der gælder for ankenævnsafgørelser, som medarbejdere i Skatteforvaltningen indstiller til forelæggelse for Skatterådet grundet en åbenbart ulovlig afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, eller som medlemmer af et ankenævn ønsker forelagt for Skatterådet efter skatteforvaltningslovens § 10, stk. 4. Styresignalet indeholder endvidere en beskrivelse af den interne kompetencefordeling i relation til disse procedurer samt en afgrænsning af begrebet åbenbart ulovlig.
På baggrund af omstruktureringen i SKAT pr. 1. juli 2018 ændres betegnelsen SKAT til Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen.
På baggrund af ændringen af sekretariatsbetjeningen af ankenævnene pr. 1. januar 2014 ændres betegnelsen ankenævnssekretariat til Skatteankestyrelsen. Som en konsekvens heraf ændres også proceduren for afgørelser, som medlemmer af et ankenævn (punkt B) ønsker forelagt.
Med undtagelse af de frister, der gælder i forbindelse med underretning af klageren, som beskrevet i punkt A.3. og B.2., er fristerne i punkt A og B vejledende, idet den beskrevne procedure tilstræbes foretaget indenfor de anførte frister. En overtrædelse af fristerne i punkt A.3. og B.2. vil medføre, at sagen ikke kan forelægges for Skatterådet og må henlægges.
Styresignalet indeholder et link til Retssikkerhedschef Margrethe Nørgaards rapport af 12. oktober 2007 om "Anbefalinger om principper og procedure for indbringelse af ankenævnsafgørelser til Skatterådet i medfør af skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3."
Bindende svar: Beskatning af udbetalinger fra en engelsk SIPP-pensionsordning
SKM2024.136.SRSkatterådet bekræftede, at en SIPP-pensionsordning, der påtænktes oprettet i England, mens spørger havde bopæl og var skattemæssigt hjemmehørende der, blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B, hvis spørger på et senere tidspunkt flyttede tilbage, og igen blev fuldt skattepligtig til Danmark.
Dette var dog kun gældende, hvis betingelsen om, at samtlige indbetalinger til pensionsordningen, der var foretaget, inden spørger igen blev skattepligtig til Danmark, havde været omfattet af bortseelses- eller fradragsret ved opgørelsen af spørgers skattepligtige indkomst i England.
Skatterådet bekræftede ligeledes, at afkastet af pensionsordningen, efter at spørger igen var blevet fuldt skattepligt til Danmark, ikke var omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, og ikke blev beskattet løbende, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 5. Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at afkastet var skattefrit, idet afkastet indgik i pensionsordningens værdi, der dannede grundlag for udbetalingerne fra ordningen, som blev beskattet efter pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6.
Skatterådet bekræftede desuden, at der ikke skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af den del af udbetalingerne, der var skattepligtig indkomst i henhold til pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6, som personlig indkomst, og at Danmark gav almindelig creditlempelse for skat betalt til England af pensionsudbetalingerne. Lempelsen kunne dog ikke overstige den danske indkomstskat, der svarede til de pensionsudbetalinger, der kunne beskattes i England, jf. artikel 22, stk. 2, litra a-b i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.
Bindende svar: Beskatning af arv fra udenlandsk trust
SKM2024.144.SRSpørgers far stiftede i (…) en trust, mens Spørgers far var bosiddende i Y1-land. Spørgers far indsatte en række af sine familiemedlemmer som begunstigede i trusten. Blandt de begunstigede var Spørger og hans tre søskende, et selskab ejet og kontrolleret af Spørgers far, Spørgers farfars børnebørn og oldebørn samt familiemedlemmer til Spørgers fars svigermor. Trustee i trusten var et selskab, der var kontrolleret af Spørgers far. Kort før Spørgers fars død blev et nyt selskab, kontrolleret af Spørgers far, indsat som trustee i trusten. Direktører i det nye trustee selskab var Spørgers ene bror samt Spørgers fars hustru. Efter Spørgers fars testamente, skulle kapitalandelene i trustee selskab deles ligeligt mellem Spørger og hans søskende. Spørgers ene bror var i overensstemmelse med Spørgers fars testamente udpeget som eksekutor i boet efter Spørgers far.
Skatterådet fandt, at trusten var transparent i forhold til Spørgers far samt at Spørger og hans søskende fra Spørgers fars dødsdag opnåede en fælles beslutningskompetence i trusten, således at trusten allerede fra Spørgers fars dødsdag ansås for transparent i forhold til Spørger og trusten var ikke et selvstændigt skattesubjekt. Da trusten ikke ansås at have ledelsens sæde i Danmark, beskattes trusten ikke som et selvstændigt skattesubjekt i Danmark. Skatterådet fandt, at Spørger allerede fra Spørgers fars dødsdag i skattemæssig henseende ville være ejer af 25 pct. af trustens aktiver. Skatterådet fandt videre, at værdiansættelsen af trustens aktiver skulle ske på Spørgers fars dødsdag. Spørgsmålet om betaling af boafgift var skifterettens kompetence, og Skatterådet afviste derfor at besvare dette spørgsmål.
Bindende svar: Tinglysningsafgift - fusion/opløsning mellem A/S, ApS og K/S omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a
SKM2024.128.SRSkatterådet kunne bekræfte, at afgiften ved tinglysning af adkomstændring ved en påtænkte fusion/opløsning vil være omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a med den virkning, at tinglysningsafgiften udgør 1.850 kr.
I forbindelse med omstrukturering ændres driftsformen ved at sammenlægge aktiviteter i de tre selskaber i et selskab. Sammenlægningen skal ske ved at fusionere et A/S og et ApS. Samtidig med fusionen udtræder ApS'et som komplementar i et K/S, som derved opløses, og A/S'et vil blive adkomsthaver til en ejendom.
Afgørelse: Afslag på anmodning om dispensation efter § 2, stk. 4 i lov om skattefri virksomhedsomdannelse samt afslag på selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30
SKM2024.141.LSRLandsskatteretten fandt, at der ikke kunne gives dispensation efter virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 5, for klagerens manglende udligning af en negativ indskudskonto inden omdannelsen af klagerens personlige virksomhed til et selskab. Landsskatteretten lagde vægt på, at betingelsen om udligning af en negativ indskudskonto fremgik direkte af bestemmelserne i virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 5, og virksomhedsskattelovens § 16 a, og at der ikke forelå undskyldelige omstændigheder. Der var forløbet næsten fire år fra stiftelsen, før skattemyndigheden på egen foranledning fik oplyst, at indbetalingen ikke var foretaget. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at revisoren måtte have haft en forkert retsopfattelse.
Landsskatteretten fandt endvidere, at klageren ikke havde godtgjort, at hans selvangivelsesvalg om at blive beskattet efter virksomhedsordningen for indkomståret 2011 havde fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser ved SKATs ansættelsesændring af virksomhedsomdannelsen pr. 1. januar 2013 fra at være skattefri til at være skattepligtig.
Afgørelse: Avance ved salg af lejlighed anset for skattepligtig - kort ejertid før salg
SKM2024.138.LSRSagen angik, om klagerens fortjeneste i indkomståret 2018 på 520.171 kr. ved salget af en ejerlejlighed den 7. maj 2018 ikke skulle medregnes i klagerens indkomst i medfør af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Klagerens mor havde købt lejligheden i november 2009 for 800.000 kr. med henblik på, at klageren skulle bebo lejligheden. Klageren boede i lejligheden i perioden 15. januar 2010 til 1. november 2018. Den 3. maj 2018 havde klagerens mor anmodet om bindende svar på, om lejligheden uden gaveafgiftsmæssige konsekvenser kunne overdrages til klageren for en pris i intervallet 731.000 kr. til 989.000 kr. svarende til den offentlige ejendomsvurdering +/- 15 %, jf. cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. Henset hertil sammenholdt med, at klageren den 6. august 2018 videresolgte lejligheden til tredjemand for 1.580.000 kr., lagde Landsskatterettens flertal til grund, at klageren og hans mor i maj 2018 var klar over, at lejligheden kunne sælges med en betydelig fortjeneste i forhold til moderens købspris på 800.000 kr. i november 2009, herunder også at lejligheden havde en betydelig højere markedsværdi end 989.000 kr., hvortil klageren erhvervede lejligheden den 7. maj 2018. Klageren videresolgte lejligheden den 6. august 2018, det vil sige ca. tre måneder efter erhvervelsen fra sin mor, for 1.580.000 kr. Fire dage senere erhvervede klageren og hans ægtefælle en anden ejendom. Under disse omstændigheder fandt Landsskatterettens flertal, at klagerens erhvervelse af lejligheden den 7. maj 2018 var begrundet i ønsket om at undgå ejendomsavancebeskatning af den betydelige fortjeneste ved videresalget af lejligheden, og at dette søgtes opnået ved overdragelsen af lejligheden til klageren, herunder ved ydelse af en afgiftsfri gave til klageren fra moderen. Da klagerens erhvervelse af lejligheden således var begrundet i at undgå avancebeskatning, havde klageren ikke godtgjort, at lejligheden i hans korte ejertid reelt tjente til bolig for ham eller hans husstand, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Det kunne under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat, at ejendomsmægleren havde oplyst, at det var ham, der kontaktede klageren om et salg, og at klagerens og ægtefælles nye ejendom angiveligt ikke blev fremvist til klageren inden salget af lejligheden. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse. (Dissens).
Afgørelse: Omkostningsgodtgørelse i sager genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5
SKM2024.137.LSRSagen angik, i hvilket omfang der var adgang til omkostningsgodtgørelse i forbindelse med, at en sag blev genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5. Landsskatteretten fandt, at en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, ikke kunne anses som - eller ligestilles med - en afgørelse truffet af en klageinstans. Da anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 5, ifølge bestemmelsens ordlyd og forarbejder forudsatte, at der i klagesagen var truffet afgørelse af klageinstansen, fandt bestemmelsen ikke anvendelse. Som følge heraf, og da klagesagen i Landsskatteretten blev tilbagekaldt og afsluttet ved Skattestyrelsens genoptagelse, fandt Landsskatteretten, at der ikke var hjemmel i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1, eller stk. 5, til at yde omkostningsgodtgørelse for udgifterne til den sagkyndige bistand, som var ydet efter Skattestyrelsens genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5. Landsskatteretten foretog herefter en konkret vurdering af, hvorvidt den resterende del af udgifterne til den sagkyndige bistand, der var ydet før Skattestyrelsens genoptagelse, var godtgørelsesberettiget, hvilket alene skulle bedømmes ud fra, om bistanden kunne anses for at være ydet i forbindelse med behandlingen af klagesagen i Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.
Kendelse: Syn og skøn tilladt - betydningen af syn og skøn kunne ikke på forhånd udelukkes
SKM2024.131.VLREn virksomhedsejer havde fået forhøjet sin personlige indkomst i tre indkomstår med en række betalinger afholdt af to selskaber, som virksomhedsejeren var ejer af og direktør i, idet det ikke var godtgjort, at betalingerne ikke var afholdt i virksomhedsejerens interesse. I byretten blev det fastslået, at virksomhedsejeren var skattepligtig af de i sagen omhandlede betalinger, jf. BS-33188/2021-ARH.
Under den efterfølgende ankesag anmodede virksomhedsejeren om syn og skøn over det omkostningsniveau, der vurderes at være nødvendigt for at erhverve omsætning i selskaberne. Skatteministeriet protesterede herimod under henvisning til, at det på forhånd kunne udelukkes, at det begærede syn og skøn kunne få betydning for sagen. Til støtte herfor anførte Skatteministeriet bl.a., at det anmodede syn og skøn ikke var egnet som bevis for, at de i sagen omhandlede betalinger vedrørte driftsrelaterede udgifter.
Landsretten fandt, at det ikke på forhånd kunne udelukkes, at et syn og skøn over det omkostningsniveau, der vurderes at være nødvendigt for at erhverve den pågældende omsætning, og som efter det oplyste skulle foretages med udgangspunkt i sagens materiale, kunne have betydning for sagen.
Dom: Forening som skattesubjekt - foreningskonto - indsætninger - tilståelse
SKM2024.146.BRA og B, der var anført som formand og næstformand i "Foreningen F", og som sammen med en anført kasserer i F havde fuldmagt til to konti registreret til F, var hver blevet beskattet af en tredjedel af indsætningerne på de to konti.Med henvisning til kriterierne opstillet i administrativ praksis fandt byretten efter en konkret vurdering, at F ikke havde karakter af en forening i juridisk forstand, og at sammenslutningen ikke udgjorde et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.
Efter at have tilsidesat A's og B's forklaringer om, at de ikke havde kendskab til den ene konto registreret til F, udtalte byretten, at A og B under de foreliggende omstændigheder, herunder at A og B havde haft rådighed over kontiene registreret til F, skulle anses for indkomstmodtagere af indbetalingerne på kontiene, medmindre de under henvisning til objektive kendsgerninger kunne bevise, at pengene stammede fra midler, der allerede var beskattet eller var undtaget fra beskatning. Da A og B ikke havde ført et sådant bevis, gav byretten Skatteministeriet medhold i, at de sagsøgte var skattepligtige af indsætningerne på kontiene registreret til F. Under henvisning til den statuerede skattepligt og Skatteministeriets synspunkter gav byretten også ministeriet medhold i, at der var grundlag for ekstraordinær ansættelse af de sagsøgtes skatteansættelser efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.Da byretten heller ikke fandt grundlag for at hjemvise sagen, fik Skatteministeriet medhold, og Skatteankenævnets forudgående afgørelser (19-0024718 og 19-0025375) blev dermed ændret.
Under B's efterfølgende anke af byrettens dom tiltrådte landsretten byrettens begrundelse og resultat.Landsretten tiltrådte herunder - i mangel af mere sikre holdepunkter for andet - at der i forhold til de samlede indsætninger på de to konti registreret til F og dermed opgørelsen af de skattepligtige beløb var sket en ligelig fordeling mellem B, A samt den anførte kasserer, der alle havde fuldmagt til og dermed rådighed over kontiene.
Dom: Kurstabsfradrag - værdiløs fordring - ophævelse - omveksling - syn og skøn
SKM2024.145.ØLRTo appellanter havde indgået kontrakter med et Y1-landsk selskab om, at de to personer hver især skulle have opført et hus i Y1-land, og personerne foretog i den forbindelse ratebetalinger inden færdiggørelsen af husene. Appellanterne påstod, at de havde erhvervet pengefordringer på det Y1-landske selskab allerede ved ratebetalingerne og i hvert fald senest ved, at de i 2009 eller 2010 ophævede de indgåede kontrakter.
Landsretten udtalte, at kursgevinstloven finder anvendelse på bl.a. tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, og at bevisbyrden for, at der bestod en pengefordring, og at der var lidt et tab ved afståelse eller indfrielse af en sådan fordring, påhvilede appellanterne.
Landsretten lagde endvidere til grund, at appellanterne ved indgåelsen af kontrakterne hver fik en fordring på en realydelse fra i form af en grund med hus. Spørgsmålet var herefter i første række, om og i givet fald hvornår denne fordring på en realydelse blev konverteret til et retligt krav på betaling i form af penge (en pengefordring).
Landsretten fandt, at appellanterne hverken efter den fremlagte skriftlige korrespondance eller sagens øvrige beviser havde godtgjort, at der var opstået en pengefordring mod det Y1-landske selskab. Kursgevinstloven fandt derfor ikke anvendelse på appellanternes tab på kontrakterne om ejendomskøb.
Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom (SKM2022.315.BR).
Dom: Ekstraordinær genoptagelse - manglende selvangivelse af aktiegevinster
SKM2024.140.ØLRLandsretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse var opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsretten fandt desuden, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt.
Landsretten udtalte i tilknytning hertil, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 5, efter sin ordlyd og i kontekst af lovens §§ 26, stk. 1, og 20, stk. 1, må forstås sådan, at det omhandlede kundskabstidspunkt ikke indtræffer, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der - med fristafbrydende virkning - kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse, og at et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt - med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede afgørelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse - at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen.
Byrettens frifindelse af Skatteministeriet blev på den baggrund stadfæstet.
Dom: Udlån fra virksomhedsordning - hævning - fristregler
SKM2024.139.HRTre landmænd havde uberettiget placeret pengeudlån til deres børn i deres respektive virksomhedsordninger. Sagen for Højesteret angik, om skattemyndighederne som følge af navnlig skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, var afskåret fra at ændre landmændenes skatteansættelser for indkomstårene 2012 og 2013, der var det første år inden for den ordinære genoptagelsesfrist.
Højesteret udtalte, at landmændene havde valgt at benytte virksomhedsordningen i alle de relevante indkomstår, og at indkomsten for disse år herefter alene havde været undergivet den foreløbige beskatning, som virksomhedsordningen indebærer.
Højesteret udtalte videre, at landmændene i indkomstårene 2012 og 2013 medtog de omhandlede udlån med aktuel saldo som aktiver i deres virksomheder, selvom udlånene på intet tidspunkt kunne indgå i deres virksomhedsordninger. Højesteret fastslog, at det var en konsekvens heraf, at udlånene skulle udgå af ordningerne, uanset hvornår lånene var blevet ydet.
Da der efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, tidligst kunne ske genoptagelse af skatteansættelserne i indkomstårene 2012 og 2013, tiltrådte Højesteret, at skattemyndighederne havde været berettiget til at anse udlånene for hævet i virksomhedsordningerne i disse indkomstår.
Det, som landmændene havde anført om muligheden for korrektion af deres indskudskonti, kunne ikke føre til et andet resultat.
Om sagens omkostninger bemærkede Højesteret, at der under de foreliggende omstændigheder ikke kunne lægges vægt på, at skattemyndighederne ikke tidligere havde grebet korrigerende ind, som landsretten ellers havde lagt vægt på. Højesteret fandt imidlertid, at der henset til sagens principielle karakter og vidererækkende betydning var grundlag for at ophæve sagens omkostninger.
Højesteret stadfæstede på denne baggrund landsrettens dom (SKM2023.346.ØLR).
Dom: Indsætninger på bankkonti - spilgevinster - sikkert bevis for fradragsberettigede udgifter
SKM2024.127.VLRSkattemyndighederne havde for indkomstårene 2014 og 2015 forhøjet en skatteyders indkomst (og momstilsvar) på baggrund af en række indsætninger på hendes konti. Spørgsmålet var i sagen særligt, om hun havde godtgjort, at indsætningerne stammede fra hendes daværende ægtefælles skattefrie spilgevinster.
Landsretten stadfæstede byrettens dom om, at skattemyndighedernes forhøjelse ikke skal tilsidesættes, idet det på trods af bl.a. fremlagte spilkvitteringer og afgivne forklaringer ikke var godtgjort, at de konkrete indsætninger stammede fra spilgevinster.
Landsretten fandt desuden, at skatteyderen ikke var berettiget til et skønsmæssigt fradrag for påståede udgifter i hendes virksomhed i 2014, idet hun ikke havde ført et sikkert bevis for udgifterne.
Byrettens dom er udgivet som SKM2022.486.BR.
Dom: Indsætninger - sagsbehandlingsfejl - ikke grundlag for tilsidesættelse
SKM2024.126.ØLRSagen angik, om skattemyndighederne med rette havde forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016-2018. Videre angik sagen, hvorvidt der var grundlag for hjemvisning på grund af sagsbehandlingsfejl i skattemyndighedernes afgørelser. Herudover var omdrejningspunktet for sagen, om skatteyderen kunne inddrage spørgsmålet om omgørelse.
Landsretten fandt, at skatteyderens forklaring om, at de omtvistede indsætninger på hans bankkonti beroede på en aftale om, at hans bankkonti skulle fungere som gennemstrømnings-/mellemregningskonto var så usædvanlig, så skatteyderende havde en skærpet bevisbyrde for, at indsætningerne i de tre indkomstår ikke var skattepligtig indkomst hos ham.
Afgørelsen vedrørende en anden skatteyders skattepligtige indkomst, der blev fremlagt under ankesagen, ændrede ikke på, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at de indsatte midler ikke udgjorde skattepligtig indkomst. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom, hvorved Skatteministeriets frifindelsespåstand blev taget til følge.
For så vidt angik sagsbehandlingsfejl, var der ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelser som ugyldige. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom, hvorved Skatteministeriets frifindelsespåstand blev taget til følge.
Idet skattemyndighederne ikke havde taget stilling til spørgsmålet om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, og da der ikke var grundlag for at tillade det inddraget under retssagen i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., stadfæstede Landsrettens byrettens dom, hvorved Skatteministeriets afvisningspåstand blev taget til følge.
Dom: Leasingaftales varighed - beskatning af fri bil
SKM2024.125.BRSkatteyderen var ubestridt skattepligtig af fri bil, som hun havde fået stillet til rådighed af et selskab, hvori hun var direktør og hovedanpartshaver. Selskabet havde leaset bilen, og sagen angik opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Tvistepunktet var, om der var indgået en leasingaftale med en varighed af 36 måneder eller tre separate leasingaftaler af hver 12 måneders varighed. Skatteyderen gjorde gældende, at der var indgået tre separate aftaler og havde til støtte herfor blandt andet fremlagt tre leasingaftaler som hver især havde en varighed af 12 måneder.
Retten fandt efter en samlet vurdering, at der var ført tilstrækkeligt bevis for, at der blev indgået en leasingaftale af 36 måneders varighed, og at de tre 12-måneders leasingaftaler, som skatteyderen støttede sig på, måtte anses som en udmøntning af en samlet aftale på 36 måneder. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Dom: Indsætninger - refusion af udlæg
SKM2024.124.ØLRSagen angik, om en skatteyder var skattepligtig af indsætninger på sin private konto fra et selskab, han var medejer af og direktør for i den relevante periode.
Skatteyderen gjorde gældende, at der var tale om refusion af udlæg, skatteyderen havde foretaget for selskabet. Skatteyderen støttede bl.a. sin forklaring på en række udgifter, han ifølge kontoudskrifter havde afholdt med sine private hævekort, og en række posteringer i selskabets bogføring benævnt udlæg.
Landsretten bemærkede, at størstedelen af indsætningerne angik runde beløb, som hverken beløbsmæssigt eller tidsmæssigt stemmede overens med de køb, skatteyderen havde foretaget, og at skatteyderens forklaring om udlæg ikke var støttet af udgiftsbilag eller i tilstrækkeligt omfang dokumenteret af sagens øvrige oplysninger. Landsretten fandt på den baggrund, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at indsætningerne ikke skulle beskattes som personlig indkomst. Hverken indsætningernes posteringstekster, de for landsretten fremlagte bilag, eller skatteyderens forklaring kunne føre til en ændret vurdering.
Landsretten tiltrådte, at skattemyndighederne ikke havde tilsidesat oplysningspligten ved at undlade at indhente regnskabsbilag fra kurator i selskabet, som var taget under konkursbehandling.
På den baggrund tog landsretten Skatteministeriets påstand til følge.
Dom: Hævninger og overførsler i selskab foretaget af nærtstående til anpartshaver anset for maskeret udlodning
SKM2024.130.ØLRSagen angik en forhøjelse på i alt ca. 1,7 mio. kr. af appellantens aktieindkomst, som følge af en lang række hævninger og overførsler i appellantens selskab. Landsretten bemærkede, at bevisbyrden for, at de omhandlede hævninger udgjorde driftsudgifter eller udlån, påhvilede appellanten.
Landsretten tiltrådte herefter, af de grunde som var anført af byretten, at det ikke var godtgjort, at de omhandlede hævninger udgjorde driftsudgifter i selskabet. Beløbene ansås, som følge af appellantens egenskab af eneejer og direktør i selskabet, for at have passeret appellantens økonomi. Det var således uden betydning, at dispositionerne helt eller delvist var foretaget af eller til fordel for appellantens ægtefælle.
Dom: Ligningslovens § 16 E - aktionærlån - overførsel af fordring som løn
SKM2024.134.ØLRByretten havde fastslået, at skatteyderen var skattepligtig af en række hævninger i sit selskab foretaget via en mellemregningskonto i medfør af ligningslovens § 16 E.
For landsretten angik sagen, om tre lønudbetalinger fra selskabet, der var anvendt til delvis indfrielse af de beskattede aktionærlån, var sket kontant, eller om lønudbetalingerne var sket ved en overførsel af selskabets fordring på skatteyderen til skatteyderen selv.
Landsretten udtalte, at hverken ordlyden af de fremlagte aftaler og lønsedler, indholdet af selskabets årsrapporter eller posteringsteksterne i bogføringen indikerede, at der var sket udbetaling af løn i andre værdier end kontanter. Landsretten fremhævede endvidere, at selskabet havde indberettet lønudbetalingerne til skattemyndighederne og indeholdt skat heraf.
Landsretten fandt det på den baggrund ikke godtgjort, at lønudbetalingerne var sket i andre værdier end kontanter.
Landsretten fandt derfor ikke grundlag for at nedsætte skatteyderens indkomst yderligere, end hvad Skatteministeriet havde anerkendt for byretten, og Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom (SKM2022.376.BR) i det omfang den var anket.
Dom: Forvaltningsret og formueretlig forældelse
SKM2024.133.ØLRSKAT havde oprindelig i 2012 truffet afgørelse om, at overførsler mellem appellanterne var indkomstskattepligtige. Efterfølgende viste det sig, at overførslerne var gaveafgiftspligtige.
Ved afgørelse af 18. marts 2016 foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af gaveafgift for indkomstårene 2008-2010, jf. boafgiftsloven § 26, stk. 3. Hjemmelen til foretagelse af skønsmæssig ansættelse af boafgift blev indført ved Lov nr. 1354 af den 21. december 2012, men bestemmelsen havde først virkning for gaver modtaget fra den 1. januar 2013. Der var enighed om, at SKAT's afgørelse var ugyldig. Spørgsmålet var, om Landsskatteretten, som følge heraf, var udelukket fra ved sin afgørelse af 9. december 2019 at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, og det var i den forbindelse omtvistet, om SKAT's afgørelse skulle anses som en nullitet, eller om afgørelsen blot var anfægtelig.
Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at manglen ved SKAT's afgørelse ikke havde en karakter, der udelukkede, at Landsskatteretten hjemviste SKAT's afgørelse til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på indkaldelse af gaveanmeldelse og betaling af gaveafgift samt til behandling af eventuel forældelse og dermed efter den procedure for gaveafgifter, der vedrører gaver modtaget før den 31. december 2012. Landsretten tiltrådte derfor, at Skatteministeriet var frifundet for appellanternes principale påstand.
Spørgsmålet var herefter, om kravet var forældet.
Forfaldstidspunktet for gaveafgiften var henholdsvis den 1. maj 2009, 1. maj 2010 og 1. maj 2011, jf. boafgiftslovens § 30, stk. 1, jf. § 26, stk. 1.
Landsretten fandt - som byretten - at appellanternes klage af 15. juni 2016 til Landsskatteretten over det daværende SKAT's afgørelse af 18. marts 2016 medførte en foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen efter forældelseslovens § 21, stk. 2. Der blev herved henset til, at en sag om fordringens eksistens eller størrelse eller en sag, som er afgørende herfor, inden fristens udløb dermed blev indbragt for en administrativ myndighed, der havde kompetence til at træffe realitetsafgørelse i sagen.
Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at det i Landsskatterettens afgørelse af 9. december 2019 blev lagt til grund, at SKAT ikke havde haft hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse af gaveafgift.
Herefter og af de grunde, der i øvrigt var anført herom af byretten, tiltrådte landsretten, at der ikke forelå forældelse.
Byrettens frifindende dom blev derfor stadfæstet.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Aktindsigt - Genoptagelse - Særlige omstændigheder - inhabilitet - berettiget forventning
SKM2024.132.ØLRSkatteyderen havde ikke godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt. Endvidere kunne skatteyderen ikke få aktindsigt i sager vedrørende en række selskaber, som hun tidligere havde været ejer af, og som nu var gået konkurs, i et videre omfang, end hvad der fulgte af offentlighedslovens § 8, om egenacces, jf. skatteforvaltningslovens § 17. Skatteyderen havde heller ikke godtgjort en retsbeskyttet forventning om aktindsigt i et videre omfang, end hvad der fulgte af loven. To påstande blev afvist, fordi skatteyderen ikke havde en retlig interesse i, at påstandene blev taget under selvstændig påkendelse.
Dom: Advokatfirma erstatningsansvarlig for rådgivning om banks mulige ansvar
SKM2024.123.HREn advokat havde rådgivet en bank om bankens potentielle strafansvar og erstatningsansvar over for den danske stat ved at medvirke i transaktioner med danske børsnoterede aktier. Transaktionerne indebar, at banken udstedte udbyttenotaer, der kunne anvendes til at søge refusion af indeholdt dansk udbytteskat. Banken udstedte udbyttenotaer, der blev anvendt til sådanne refusionsansøgninger, og SKAT udbetalte ca. 1.135 mio. kr. med urette på baggrund af notaerne.
Højesteret nåede frem til, at advokaten måtte indse, at der var en nærliggende risiko for, at banken sammen med andre var involveret i at udarbejde en model for uberettiget refusion af udbytteskat. Han havde derfor på uforsvarlig måde tilsidesat skattemyndighedernes interesser ved at rådgive banken som sket under sagen. Højesteret fandt således, at advokat A havde handlet ansvarspådragende over for Skatteforvaltningen.
Endvidere fandt Højesteret, at det måtte lægges til grund, at der var den fornødne årsagsforbindelse. Højesteret fandt i forbindelse med tabsopgørelsen, at det var velbegrundet, at Skatteforvaltningen havde indgået forlig, og tabet kunne opgøres til ca. 706 mio. kr. i overensstemmelse med Skatteforvaltningens påstand. Der var ikke forhold, som kunne begrunde, at erstatningsansvaret bortfaldt eller begrænsedes ud fra betragtninger om egen skyld eller accept af risiko. Betragtninger om adækvans førte til, at erstatningsansvaret blev begrænset til 400 mio. kr.
Kravet var i øvrigt ikke forældet, idet forældelsesfristen var suspenderet, og suspensionen var ikke ophørt tre år forud for stævningstidspunktet. Der var ikke grundlag for forrentning tidligere eller senere end sagens anlæg.
Dom: Ekstraordinær genoptagelse - genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g - overskridelse af søgsmålsfrist - inddragelse af nye spørgsmål
SKM2024.122.BRDe fire sambehandlede sager angik samlet en prøvelse af syv afgørelser truffet af skattemyndighederne. Sagerne udsprang overordnet af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2011, hvor daværende SKAT ved afgørelse af 11. maj 2015 forhøjede sagsøgerens skatteansættelse med 1.195.520 kr.
Retten fandt indledningsvist ikke, at sagsøgeren kunne få ekstraordinært genoptaget indkomståret, da betingelserne i skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 8, og 27, stk. 2, ikke var opfyldt.
Derudover fandt retten, at der hverken skulle ske hjemvisning eller genoptagelse af to afgørelser truffet af Landsskatteretten, hvor Landsskatteretten nægtede at genoptage sine tidligere afgørelser efter skatteforvaltningslovens § 35 g, da retten ikke fandt, at der forelå nye oplysninger siden SKAT's afgørelse i maj 2015.
Videre var der i sagen indbragt en afgørelse truffet af Landsskatteretten mere end 2 år efter søgsmålsfristens udløb. Påstanden relateret til denne afgørelse blev derfor afvist efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.
Endvidere havde sagsøgeren nedlagt en påstand om hjemvisning af to afgørelser truffet af Skattestyrelsen. Retten fandt ikke, at der var grundlag for hjemvisning af Skattestyrelsens afgørelser, da afgørelserne var blevet behandlet af Landsskatteretten, hvilke afgørelser ligeledes blev behandlet under nærværende sager. Der var derfor ikke grundlag for særskilt behandling af Skattestyrelsens afgørelser.
Endelig tillod retten ikke, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., at sagsøgeren kunne inddrage et spørgsmål om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29. Retten fandt ikke, at de dispositioner, som sagsøgeren ville have omgjort, havde en sådan klar sammenhæng med sagen, at det kunne tillades inddraget under retssagen i en situation, hvor sagsøgeren bevidst havde undladt at anmode skattemyndighederne om omgørelse.
Skatteministeriet blev dermed frifundet.
System teknisk: Genoptagelse, samt indkomst på fakturaer og gave eller lån
SKM2024.129.ØLRSkatteyder havde som læge i et selskab udført arbejde i form af navnlig udarbejdelse af lægeerklæringer. Arbejdet blev faktureret af selskabet i 2014 og 2015. Der blev overført beløb fra selskabets konto til skatteyders børn og ægtefælle. Spørgsmålet var herefter, hvorvidt skatteyder var skattepligtig af de fakturerede beløb, samt af overførsler, der ifølge skatteyder udgjorde et lån. Endvidere var der et spørgsmål, om skatteyder opfyldte betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af 1. halvår af 2014.
Skatteyder anmodede indenfor ordinær genoptagelsesfrist om genoptagelse af skatteansættelsen for 4. kvartal i 2014, men fremsendte først efter den ordinære genoptagelsesfrist materiale og bemærkninger vedrørende skatteansættelsen for 1. halvår af 2014. Skatteyder fremlagde ikke ved sin første henvendelse til skattemyndighederne oplysninger om sine skatteforhold, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen for 1. halvår af 2014, og landsretten tiltrådte, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering af, at skatteansættelsen for 1. halvår af 2014 ikke genoptages. Landsretten tiltrådte endvidere, at der ikke forelå oplysninger, som kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse.
For så vidt angår de fakturerede beløb tiltrådte landsretten, at skatteyder i regi af selskabet drev selvstændig virksomhed. Landsretten fandt det ikke tilstrækkelig godtgjort, at skatteyder i virksomheden havde afholdt udgifter, der kunne danne grundlag for fradrag i den skattepligtige indkomst, og skatteyder var rette indkomstmodtager af de fakturerede beløb.
Endelig tiltrådte landsretten, at overførsler på i alt 45.000 kr. skulle beskattes, da det ikke efter bevisførelsen var godtgjort, at der var tale om et reelt gældsforhold. Skatteyder havde, ved ikke at oplyse om indtægten, handlet groft uagtsomt, og skattemyndighederne kunne genoptage beskatningsforholdet ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 22/0012927
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset selskabets brug af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-02-2024
Journalnr: 23/0022696
Beskatning af kapitalafkast på pensionsordninger
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har fundet, at to pensionsordninger, som klageren har oprettet i Tyskland er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Skattestyrelsen har på den baggrund fundet, at klageren er skattepligtig af løbende kapitalafkast på disse pensionsordninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-02-2024
Journalnr: 22/0015402
Eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S
Klagen vedrører skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-02-2024
Journalnr: 22/0013637
Eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S
Klagen vedrører skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-02-2024
Journalnr: 21/0013616
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren for indkomståret 2017 er fuldt skattepligtig til Danmark og for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og ikke omfattet af reglerne for grænsegængere i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Som konsekvens heraf er der ved skatteberegningen ikke taget hensyn til overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, og de af klageren oplyste renteudgifter for indkomstårene 2018 og 2019 er ændret til almindelig kapitalindkomst.Endvidere har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 mellem Polen og Danmark. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-02-2024
Journalnr: 22/0028600
Tab på projektejendom
Klagen vedrører ikke godkendt tab på projektejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-02-2024
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 11-03-2024 - 09-04-2024
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 21-03-2024 indstilling i C-39/23 Frie kapitalbevægelser Keva m.fl.
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - artikel 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - skattelovgivning - beskatning af udbytte modtaget af offentlige pensionsfonde - ikke-beskatning af udbytte udbetalt til hjemmehørende offentlige pensionsfonde - kildebeskattet udbytte udbetalt til ikke-hjemmehørende offentlige pensionsfonde - objektiv sammenlignelighed - begrundelse i tvingende almene hensyn
Indstillinger
C-585/22 Etableringsfrihed Staatssecretaris van Financiën (Intérêts relatifs à un emprunt intragroupe)Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - artikel 49 TEUF - selskabsskat - koncerninternt grænseoverskridende lån optaget med henblik på en ekstern erhvervelse - ingen mulighed for at fradrage renterne på et sådant lån i det skattepligtige overskud - rent kunstigt arrangement - begreb - proportionalitet
Generaladvokatens indstilling:
Artikel 49 TEUF
skal fortolkes således, at
bestemmelsen ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter renter på et lån optaget i en enhed, der er forbundet med den skattepligtige person, ikke kan fradrages ved opgørelsen af denne persons overskud, når indgåelsen af dette lån ikke i overvejende grad var forretningsmæssigt begrundet, men med det formål at skabe en fradragsberettiget gæld, selv når den heri fastsatte rentesats ikke overstiger den sats, som ville være blevet aftalt mellem selskaber, der er uafhængige af hinanden. I denne situation bør rentefradraget afslås fuldstændigt.
Nyt fra EU
Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 100 Forslag til lov om ændring af lov om spil. (Styrket indsats mod matchfixing, forbedrede sanktionsmuligheder, hjemmel til øget databehandling, ændrede gebyrer for spilleautomater og diverse justeringer af spilområdet).
Bilag
Bilag 8 |
L 119 C Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, kildeskatteloven og forskellige andre love. (Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregnskab, tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkoholvarer, nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat, mulighed for dataudstilling om visse søfarende, afskaffelse af godtgørelsesordning i spildevandsafgiftsloven, tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempelmærker og genindførelse af register over erhvervsfiskere med B-status m.v.)
Bilag
Bilag 3 |
Almindelig del
Bilag
Bilag 167 |
Bilag 168 |
Bilag 169 | Kopi af REU alm. del - svar på spm. 675 om reglerne i gældsinddrivelsesloven § 15 |
Bilag 170 | Statsministerens marts-redegørelse for regeringens lovprogram 2023-24 |
Spørgsmål og svar
Spm. 297 |
Spm. 298 |
Spm. 315 |
Spm. 316 |
Spm. 317 |
Spm. 318 |
Spm. 319 |
Spm. 320 |
Spm. 321 |
Spm. 322 |
Spm. 323 |
Spm. 366 |
Spm. 367 |
Spm. 373 |
Spm. 374 |
Spm. 375 |