|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2024, uge 11
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Arbejdsgivere mangler respekt for vigtig skatteregel
Spanien giver skattemæssige udfordringer
Generationsskifte: Når uforberedte børn bliver medejere
Skat for øresundspendlere
Årsopgørelsen for 2023 er ankommet
Husk at give besked til skattemyndighederne, når du fraflytter Danmark
Acontoskat marts 2024 - kan indbetaling af frivillig acontoskat for indkomståret 2024 betale sig?
Bindende svar
Retserhvervelsestidspunkt - afkast i kryptoaktiver - konto hos investeringsudbyder
Selskab kunne fradrage endeligt overskud i norsk datterselskab efter SEL § 31 E, efter datterselskabets opløsning ved likvidation. En forudgående gældskonvertering havde ikke i den konkrete sag betydning for underskuddets endelighed eller størrelse
Arbejdsgiverbetalt parkeringslicens via lønomlægning
Beskatning af offentlig og privat pension samt livsforsikringsordning fra Schweiz
Afgørelser
Beskatning af opsparet overskud - Virksomhedsordningen
Beregning af forfaldsbeløb på henstandssaldo - nedskrivningsrækkefølgen - aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5
Spekulationstab ej personlig indkomst
Forhøjelse af overskud af virksomhed samt forhøjelse af skattepligtig indkomst
Adgang til fradrag for ægtefælles renteudgifter
Skattepligt, ægtefællefradrag og befordringsfradrag mellem DK og Polen
Pålæg om indberetning efter skatteindberetningslovens § 56, stk. 2, herunder varsel om bøder, jf. § 57
Ansættelse af grundværdien pr. 1. oktober 2020 - Arealets størrelse
Domme
Valutavekslinger - ordinær genoptagelse
Maskeret udbytte - udlån - ligningslovens § 16 A - genoptagelse - 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. - skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5
Indsætninger på bankkonti - skærpet bevisbyrde
Forskerskatteordning - Skattepligt inden for de seneste 10 år
Forskerskatteordningen - skattepligt inden for de seneste 10 år - ekstraordinær genoptagelse
Overførsler til bankkonto - refusion af udlæg
Nye straffesager
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BDOArbejdsgivere mangler respekt for vigtig skatteregel Mange arbejdsgivere udbetaler hvert år kæmpebeløb i skattefrie kørsels- og rejsegodtgørelser til deres medarbejdere uden at foretage den kontrol, som er betingelsen for, at udbetalingen kan ske skattefrit. Det kan koste dyrt. |
BDOSpanien giver skattemæssige udfordringer Flere danske virksomheder ansætter spanske medarbejdere eller etablerer en filial eller et selskab dernede, ligesom mange danskere flytter til Spanien eller arbejder fra en feriebolig i Spanien. Det giver mange skatte-spørgsmål. |
BDOGenerationsskifte: Når uforberedte børn bliver medejere Har du planer om, at dine børn snart skal blive medejere af familievirksomheden, eller er de det allerede, skal du måske overveje at sende dem på kursus, så de kan blive klædt på til deres nye rolle. |
BDOAt bo i Sverige og arbejde i Danmark - eller omvendt - rejser ofte spørgsmål om, hvor der skal betales skat og arbejdsgiverafgifter mv. Her giver vi en oversigt over hovedreglerne. |
DeloitteÅrsopgørelsen for 2023 er ankommet Mandag den 11. marts 2024 åbnede Skattestyrelsen officielt for årsopgørelsen for 2023. Traditionen foreskriver dog, at det sker fredagen før, og i år var ikke en undtagelse. |
EYHusk at give besked til skattemyndighederne, når du fraflytter Danmark Højesteret skærper kravet til forskerskatteordningen ved to nye domsafgørelser, uagtet hvis fejl det er. |
PwCAcontoskat marts 2024 - kan indbetaling af frivillig acontoskat for indkomståret 2024 betale sig? Den 20. marts 2024 er frist for rettidig betaling af frivillig acontoskat forrnselskaber her i foråret. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen
Bindende svar: Retserhvervelsestidspunkt - afkast i kryptoaktiver - konto hos investeringsudbyder
SKM2024.171.SRSpørger har investeringer hos Project 79 (www.project79.com). Investeringerne sker i to forskellige produkter som Project 79 udbyder. Der investeres i 'BURL', som er en token, der giver ret til overskud fra en guldmine i Uganda. Der investeres også i 'GSP' som er en stablecoin, hvor det indskudte bruges til investeringer i guld.
Afkastet fra disse investeringer modtages først i et såkaldt 'dashboard'. Som er en konto Spørger har hos 'Project 79'. Spørger ønsker at vide, hvornår afkastet skal anses for retserhvervet.
Det er oplyst, at Spørger har fuld disponeringsret over kontoen. Der er efter det oplyste ikke forhold eller betingelser som kan udskyde den skattemæssige retserhvervelse.
Skatterådet fandt, at Spørger har retserhvervet afkastet på det tidspunkt, hvor afkastet indsættes på Spørgers konto (dashboard) hos investeringsudbyderen.
Bindende svar: Selskab kunne fradrage endeligt overskud i norsk datterselskab efter SEL § 31 E, efter datterselskabets opløsning ved likvidation. En forudgående gældskonvertering havde ikke i den konkrete sag betydning for underskuddets endelighed eller størrelse
SKM2024.166.SRSkatterådet bekræftede, at Spørger kunne fradrage endeligt underskud, som var realiseret i Spørgers helejede norske datterselskab efter SEL § 31 E, på det tidspunkt, hvor det norske datterselskab ophørte ved likvidation.
Det havde ikke i den konkrete sag betydning for svaret, at der efter de norske regler om koncernbidrag (sambeskatning) stilles strengere krav til ejerandel end efter de danske sambeskatningsregler, da de relevante norske koncernselskaber havde været underskudsgivende. Underskuddet kunne derfor ikke have været anvendt i Norge i tidligere indkomstår eller i likvidationsåret, hvis de norske regler om koncernbidrag havde været identiske med de danske sambeskatningsregler. Efter danske skatteregler bortfalder den del af et sambeskattet datterselskabs underskud, som ikke kan anvendes i likvidationsåret, ved likvidation af datterselskabet. Underskuddet ville derfor heller ikke efter danske regler kunne anvendes af de øvrige selskaber i sambeskatningen efter likvidationsåret.
Det var oplyst, at en påtænkt gældskonvertering (rekapitalisering mhp. likvidation) hverken medførte underskudsreduktion eller skattepligt i Norge. Da det fulgte af kursgevinstlovens regler, at gevinst på gæld ikke skulle medregnes hos sambeskattede selskaber/koncernforbundne selskaber, da der ikke var fradrag for tab på fordringer i koncerner, havde gældskonverteringen ingen skattemæssig betydning efter danske regler.
Skatterådet bekræftede derfor, at en gennemførelse af den påtænkte gældskonvertering ikke påvirkede vurderingen af, om underskuddet ansås for endeligt efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 3. pkt., og heller ikke påvirkede størrelsen af det endelige underskud, jf. selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, sidste pkt.
Bindende svar: Arbejdsgiverbetalt parkeringslicens via lønomlægning
SKM2024.159.SRSkatterådet henså til praksis samt at betalingen for pendlerlicensen gik direkte mellem arbejdsgiveren og Y kommune og fandt herefter på baggrund af en samlet konkret vurdering, at spørgers arbejdsgiver kunne stille en pendlerlicens til parkering ved arbejdspladsen til rådighed for spørger og finansiere dette ved en lønomlægning, selvom pendlerlicens kun kunne købes i spørgers navn.
Bindende svar: Beskatning af offentlig og privat pension samt livsforsikringsordning fra Schweiz
SKM2024.155.SRSpørger var gået på pension og påtænkte at flytte tilbage til Danmark, hvormed Spørger indtrådte i fuld skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, og dermed blev globalindkomstskattepligtig til Danmark.
Forinden Spørgers tilbageflytning til Danmark ville Spørger fuldt ud hæve sine private pensioner. Spørger ville dermed ved indtræden i fuld skattepligt til Danmark alene have offentlige pensioner fra Schweiz samt sin livsforsikringsordning, når Spørger boede i Danmark.
Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger efter sin tilflytning til Danmark og indtræden i fuld skattepligt til Danmark skulle medregne sine løbende udbetalinger fra sine offentlige pensioner hidrørende fra Schweiz til Spørgers skattepligtige indkomst til Danmark.
Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger efter sin tilflytning til Danmark og indtræden i fuld skattepligt til Danmark ved indregning af løbende udbetalinger fra sin offentlige pension fra Schweiz i den danske skat kunne fradrage den til Schweiz betalte skat af samme indkomst, i det omfang denne til Schweiz betalte skat ikke oversteg den skat, der beregnes til Danmark af den pågældende indkomst.
Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger efter sin tilflytning til Danmark og indtræden i fuld skattepligt til Danmark ikke skulle medtage udbetalinger fra sine private livsforsikringsordninger uden bortseelsesret i Schweiz til sin skattepligtige indkomst i Danmark.
Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger efter sin tilflytning til Danmark og indtræden i fuld skattepligt til Danmark skulle medtage afkast og/eller værdiforøgelse og/eller renter fra sine livsforsikringsordninger i Schweiz til sin skattepligtige indkomst i Danmark.
Afgørelse: Beskatning af opsparet overskud - Virksomhedsordningen
SKM2024.162.LSRSagen drejede sig om, hvorvidt det var med rette, at Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012 med 683.532 kr. vedrørende saldo for opsparet overskud i virksomhedsordningen. Landsskatteretten havde i en afgørelse af 13. marts 2019 fundet, at SKATs afgørelser for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 var ugyldige. Skattestyrelsen havde herefter ændret klagerens skatteansættelser for disse indkomstår, og klageren blev de facto på de nye årsopgørelser beskattet, som om han drev erhvervsmæssig virksomhed med anvendelse af virksomhedsordningen. Landsskatteretten fandt, at det på den baggrund måtte lægges til grund, at der for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 var blevet foretaget en nedsættelse af klagerens skatteansættelse. Som konsekvens af Landsskatterettens afgørelse af 13. marts 2019 var der ultimo 2011 fortsat en saldo på konto for opsparet overskud. Disse forhold kunne først konstateres på tidspunktet for Landsskatterettens afgørelse af 13. marts 2019. Skattestyrelsen sendte varsling om ansættelsesændring for indkomståret 2012 den 19. august 2019, hvor saldoen på konto for opsparet overskud skulle beskattes i medfør af virksomhedsskattelovens regler herom og foretog ansættelsesændringen den 10. september 2019. Landsskatteretten fandt, at ansættelsesændringen måtte karakteriseres som en direkte følge af Landsskatterettens tidligere afgørelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, og de ansættelsesændringer, der blev foretaget som følge heraf. Der blev herved henset til, at klageren den 25. juni 2013 indgav selvangivelse for indkomståret 2012, hvoraf der ikke fremgik noget overskud af virksomhed, og at SKAT på dette tidspunkt havde dannet klagerens årsopgørelserne for 2009, 2010 og 2011, hvor der var gjort op med det af klageren selvangivne opsparede og foreløbigt beskattede, overskud i virksomhedsordningen. Klageren havde i overensstemmelse hermed for indkomståret 2012 selvangivet resultat af fritidsboligudlejningen som kapitalindkomst, idet han ikke ansås for at drive selvstændig virksomhed. Klageren havde således som følge af Skattestyrelsens afgørelser i form af årsopgørelser for indkomstårene 2009-2011 intet opsparet overskud ultimo 2011 på selvangivelsestidspunktet. Som en direkte konsekvens af Landsskatterettens afgørelse af den 13. marts 2019 var der imidlertid ultimo 2011 fortsat en saldo på konto for opsparet overskud. Dette kunne først konstateres på tidspunktet for Landsskatterettens afgørelse.
Skattestyrelsen sendte varsling om ansættelsesændring den 19. august 2019 og foretog ansættelsesændringen den 10. september 2019. Landsskatteretten fandt herved, at fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.
Afgørelse: Beregning af forfaldsbeløb på henstandssaldo - nedskrivningsrækkefølgen - aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5
SKM2024.161.LSRKlagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte den 30. december 2014. Der var givet henstand med betaling af fraflytterskatten. Skattestyrelsen traf efterfølgende afgørelse om forhøjelse af anparternes værdi på fraflytningstidspunktet (fraflytterskatten) og fremsendte den 22. januar 2019 en differenceopkrævning på skatten fra 27% til 42% vedrørende en udbytteudlodning i 2016. Klageren fik henstand med betaling af differenceopkrævningen.
Landsskatteretten fandt, at klageren skulle have betalt differenceopkrævningsbeløbet som afdrag på henstandssaldoen som følge af udloddet udbytte i 2016, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, 1. pkt., hvorfor klageren ikke fik medhold i, at differenceopkrævningen skulle begrænses til det beløb, der fremgik af henstandssaldoen den 1. januar 2019. Dette ville stride imod aktieavancebeskatningslovens systematik med individuelle indkomstår og separat afregning for disse.
Landsskatteretten kunne heller ikke tiltræde klagerens påstand om, at betalte kildeskatter i 2018 og fremefter skulle fragå henstandssaldoen og nedsætte opkrævningen af differencebeløbet med henvisning til, at "betaling", og ikke opkrævning, nedskriver henstandssaldoen, jf. nedskrivningsrækkefølgen i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, 4. pkt.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Afgørelse: Spekulationstab ej personlig indkomst
SKM2024.160.LSRMed henvisning til personskattelovens § 3 stadfæstede Landsskatteretten Skatterådets bindende svar om afståelse af kryptovaluta, hvorefter et spekulationstab ikke kunne fradrages i den personlige indkomst. Spekulationstabet fandtes derimod at udgøre et ligningsmæssigt fradrag, hvorfor det heller ikke kunne modregnes i nogen anden personlig indkomst.
Afgørelse: Forhøjelse af overskud af virksomhed samt forhøjelse af skattepligtig indkomst
SKM2024.158.LSRSagen angik bl.a., om ligningslovens § 8 Y også regulerede adgangen til at afskrive efter afskrivningsloven, således at der ikke kunne afskrives på aktiver, der var betalt kontant over beløbsgrænsen i ligningslovens § 8 Y. Landsskatteretten fandt, at bestemmelsen i ligningslovens § 8 Y begrænsede den almindelige fradragsret i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og at det derfor krævede sikker hjemmel, hvis bestemmelsen skulle udstrækkes til også at omfatte adgangen til at afskrive efter afskrivningsloven. Reglerne i afskrivningsloven indrømmede en særskilt lovhjemmel til et skattemæssigt fradrag for en værdiforringelse af et aktiv, der blev benyttet erhvervsmæssigt. I samme lov var beregningsmetoden for afskrivningerne opgjort, ligesom der var taget stilling til, hvilke kriterier der gjaldt for, at et aktiv var omfattet af retten til at foretage afskrivning. Der var hverken i ordlyden af ligningslovens § 8 Y eller i forarbejderne til denne bestemmelse anført, at den deri anførte begrænsning for fradrag begrundet i betalingsformen også skulle finde anvendelse på afskrivningsadgangen efter afskrivningslovens regler. Landsskatteretten fandt derfor, at ligningslovens § 8 Y ikke hjemlede et krav om digital betaling for at kunne foretage afskrivning efter reglerne i afskrivningsloven. Landsskatteretten ændrede i overensstemmelse hermed Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.
Afgørelse: Adgang til fradrag for ægtefælles renteudgifter
SKM2024.156.LSRKlageren, der var fuldt skattepligtig til Danmark, kunne kun fradrage sin andel af renteudgifterne på et banklån. Det forhold, at hendes ægtefælle, der alene var begrænset skattepligtig til Danmark af pension, ikke kunne fratrække sin andel af renteudgifterne heri, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten lagde vægt på, at ægtefællerne ikke kunne anses for at være samlevende i skattemæssig forstand. Landsskatteretten fandt videre, at opgørelsen af klagerens rentefradrag ikke var i strid med EU-retten. Afgørelsen blev indbragt for domstolene af klager, men sagen blev senere hævet, hvorefter Landsskatterettens afgørelse er endelig.
Afgørelse: Skattepligt, ægtefællefradrag og befordringsfradrag mellem DK og Polen
SKM2024.153.LSRKlageren havde fast bolig til rådighed i både Danmark og Polen. Da klageren havde haft stærke økonomiske interesser i Danmark og stærke personlige interesser i Polen, kunne det ikke herudfra afgøres, i hvilken stat han efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten skulle anses for at have været hjemmehørende. Ligeledes kunne det ikke afgøres ud fra sædvanligt ophold. Landsskatteretten anså herefter klageren for at have været skattemæssigt hjemmehørende i Polen, hvor han var statsborger. Klageren kunne derfor beskattes efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D. I relation til befordringsfradrag til arbejdspladsen i Danmark fandt retten, at klagerens sædvanlige bopæl var i Danmark.
Afgørelse: Pålæg om indberetning efter skatteindberetningslovens § 56, stk. 2, herunder varsel om bøder, jf. § 57
SKM2024.152.LSRSagen drejede sig om, hvorvidt H1 A/S var forpligtet til at indsende oplysninger vedrørende indbetalinger på pensionsordninger i medfør af skatteindberetningslovens § 56, stk. 2. Spørgsmålet var, om oplysningerne vedrørende indbetalinger på pensionsordninger kunne anses for enten materiale, der udgjorde grundlaget for de oplysninger, der skulle indberettes, eller oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning var indberetningspligtig. Banken skulle indberette om pensionsordninger, der var omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, og om, hvorvidt ordningen var led i et ansættelsesforhold. Banken ansås ikke på baggrund af bestemmelserne at skulle indberette om indbetalinger på pensionsordninger, der blev forvaltet af banken. Landsskatteretten fandt således, at der ikke var hjemmel i skatteindberetningslovens § 56, stk. 2, til at pålægge banken at udlevere oplysninger om, hvem der foretog indbetalingerne på de pågældende pensionsordninger. Landsskatteretten ændrede således Skattestyrelsens afgørelse.
Afgørelse: Ansættelse af grundværdien pr. 1. oktober 2020 - Arealets størrelse
SKM2024.150.LSRSagen angik, om et særskilt matrikuleret areal, som var afhændet fra en ejendom, skulle indgå i det vurderede grundareal for ejendommen ved årsomvurderingen pr. 1. oktober 2020. Ejendommen var årsomvurderet pr. 1. oktober 2020 i medfør af vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Skødet vedrørende overdragelsen af matriklen var anmeldt til tinglysning forud for vurderingstidspunktet pr. 1. oktober 2020, mens den matrikulære forandring og endelige indførelse i tingbogen først var sket efter vurderingstidspunktet. Den endelige registreringsmeddelelse for arealoverførslen var ligeledes dateret efter vurderingstidspunktet.
Landsskatteretten fandt, at begrebet tinglyst adkomst i forbindelse med afhændelse af et særskilt matrikuleret areal, jf. vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og § 8, stk. 4, skulle forstås i sammenhæng med bestemmelserne i udstykningslovens § 25 og tinglysningslovens § 21 samt formålet med disse bestemmelser om at undgå uoverensstemmelse mellem tinglyste rettigheder og registreringer i matriklen. Herefter fandt Landsskatteretten, at erhvervelsesdokumentet for overdragelsen af matriklen først var tinglyst som adkomst, og den nye ejer først havde fået tinglyst adkomst til arealet i vurderingsmæssig sammenhæng efter vurderingstidspunktet pr. 1. oktober 2020, jf. vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og § 8, stk. 4. Landsskatteretten lagde vægt på, at de matrikulære forandringer først var registreret i matriklen og endeligt indført i tingbogen efter vurderingstidspunktet pr. 1. oktober 2020. Matriklen kunne derfor først anses for at være afhændet i vurderingsmæssig sammenhæng efter vurderingstidspunktet pr. 1. oktober 2020.
Landsskatteretten stadfæstede Vurderingsstyrelsens afgørelse.
Dom: Valutavekslinger - ordinær genoptagelse
SKM2024.170.BRRetten fandt, at skatteyderen ikke havde fremlagt nye faktiske oplysninger inden fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og der kunne derfor ikke ske genoptagelse af skatteansættelsen.
Retten fandt desuden, at der ikke var grundlag for hjemvisning til fornyet behandling, da skatteyderen ikke havde bevist, at der var begået sagsbehandlingsfejl.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Maskeret udbytte - udlån - ligningslovens § 16 A - genoptagelse - 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. - skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5
SKM2024.169.BRSagen drejede sig om, 1) hvorvidt en række udlån i indkomstårene 2010-2017 fra skatteyderens selskab til en tredjemand skulle anses for maskeret udbytte og 2) hvorvidt der er grundlag for genoptagelse af skatteyderens skatteansættelser for indkomstårene 2010-2013.
Retten fandt, at der ikke forelå en reel forretningsmæssig begrundelse for de pågældende udlån fra selskabet til tredjemanden, og at selskabet ikke havde en selvstændig interesse i at stille beløbene til rådighed for tredjemanden. Retten fastslog, at overførslerne var foretaget i skatteyderens personlige interesse, hvorfor overførslerne i 2010-2017 udgjorde maskeret udbytte for skatteyderen, jf. ligningslovens § 16 A.
Retten lagde bl.a. vægt på, at overførslerne til tredjemanden hverken var tilbagebetalt eller havde givet overskud, at størstedelen af overførslerne var gået til at dække tredjemandens privatforbrug, at der ikke var udarbejdet gældsbreve, og at selskabet løbende havde nedskrevet udlånet men samtidigt fortsat overførslerne. Det forhold, at skatteyderen havde gjort gældende, at relationen mellem ham og tredjemanden alene var ren forretningsmæssig, og at han ikke skulle beskattes af en dårlig investering, førte ikke til andet resultat.
Retten fandt, at der var grundlag for genoptagelse efter den forlængede frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, for indkomstårene 2013-2017. For årene 2010-2012 fandt retten, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, men at skattemyndighederne ikke havde overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, 1. pkt., hvorfor skatteyderen fik medhold i, at der for 2010-2012 ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse.
Dom: Indsætninger på bankkonti - skærpet bevisbyrde
SKM2024.168.BRSagen angik, om skattemyndighederne med rette havde forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst i indkomståret 2013 i anledning af 290 indsætninger på skatteyderens private bankkonti på samlet kr. 878.306.
Skatteyderen gjorde under sagen gældende, at 288 indsætninger svarende til kr. 861.197 udgjorde midler, som rettelig tilkom hans (delvist ejede) anpartsselskab, men som blev indbetalt til skatteyderen privat, fordi skatteyderen havde et mellemregningstilgodehavende mod selskabet, som samtidig blev nedbragt. Skatteyderen gjorde nærmere gældende, at der var tale om kundeindbetalinger dels for deltagelse i møder afholdt af selskabet, dels for køb af aktier igennem selskabet. Det var under sagen ubestridt, at indsætningerne ikke var indtægtsført i selskabet eller konteret på skatteyderens mellemregning med selskabet, idet skatteyderen dog anførte, at dette beroede på fejl begået af revisor.
Skatteyderen gjorde derudover gældende, at én indsætning på kr. 15.000 udgjorde tilbagebetaling af et lån fra skatteyderens (red.relation.nr.1.fjernet), og at én indbetaling på kr. 2.109 udgjorde en ikke-skattepligtig bonusrefusion for personlige køb af aktier.
For så vidt angår de 288 indsætninger fandt retten under hensyntagen til antallet, den samlede størrelse og hyppigheden af indsætningerne, at bevisbyrden for, at indsætningerne stammede fra allerede beskattede midler, påhvilede skatteyderen. Retten fandt endvidere, at bevisbyrden var skærpet under de foreliggende omstændigheder, hvor indsætningerne hverken var indtægts- eller bogført i selskabet eller kontoret på mellemregningen. Retten udtalte, at skatteyderen ikke havde godtgjort, indsætningerne stammede fra allerede beskattede midler, og lagde i den forbindelse vægt på, at de afgivne forklaringer ikke var tilstrækkelig bestyrket af objektive kendsgerninger. Retten henviste bl.a. til, at der ikke forelå nærmere dokumentation for de hævdede afholdte møder, og at to fremlagte fakturaer udstedt af et hotel, hvor fakturamodtageren var ændret fra skatteyderen til selskabet, ikke i sig selv udgjorde dokumentation for, at visse indsætninger vedrørte betaling for deltagelse i møder. Retten henviste endvidere til, at der ikke forelå objektiv dokumentation for, at selskabet var aftalepart i forbindelse med et eventuelt salg af aktier, og at de hævdede vilkår for aktiesalgene i det hele fremstod som uklare og usædvanlige.
For så vidt angår indsætningen på kr. 15.000 fandt retten, at der påhvilede skatteyderen en skærpet bevisbyrde for, at der forelå et reelt gældsforhold, og at skatteyderen ikke havde godtgjort, at indsætningerne vedrørte tilbagebetaling af et lån, herunder da der ikke forelå et lånedokument, og da skatteyderens forklaring ikke var bestyrket af objektive kendsgerninger.
For så vidt angår indsætningen på kr. 2.109 fandt retten, at skatteyderen ikke alene ved sin forklaring og posteringsteksten på kontoudtoget havde løftet bevisbyrden for, at indsætningen ikke udgjorde skattepligtig indkomst.
Dom: Forskerskatteordning - Skattepligt inden for de seneste 10 år
SKM2024.149.HRA flyttede den 23. april 2007 fra Danmark til Y1-land for at arbejde der. Hans udrejse blev registreret i folkeregisteret.Sagen angik, om A kunne anvende forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F i forbindelse med, at han i 2017 flyttede til Danmark. Spørgsmålet var nærmere, om han opfyldt betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorefter den pågældende ikke inden for de seneste 10 år forud for sin ansættelse (tjenesteforholdet) har været skattepligtig til Danmark efter bl.a. kildeskattelovens § 1.
Højesteret lagde til grund, at A ikke rettede henvendelse til skatteforvaltningen om flytningen til Y1-land eller om, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark. Han rettede heller ikke henvendelse til skattemyndighederne med oplysninger, der gjorde det muligt for dem at foretage en afsluttende ansættelse.
A sørgede således ikke for, at der blev tilvejebragt grundlag for, at skattemyndighederne kunne tage stilling til, om hans fraflytning indebar et ophør af den fulde skattepligt til Danmark. Han var derfor i SKATs systemer fortsat registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007-2010, og i overensstemmelse med registreringen blev der udsendt årsopgørelser til ham for indkomstårene 2007-2010, hvor han var skatteansat som fuldt skattepligtig til Danmark.
Højesteret fandt, at årsopgørelserne for 2007-2010 var gyldige forvaltningsafgørelser, som måtte lægges til grund, når det skulle afgøres, om A "har været skattepligtig" til Danmark som nævnt i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1. Højesteret fastslog herefter, at A ved sin ansættelse hos X A/S den 4. oktober 2017 ikke opfyldte 10-års betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, idet A de seneste 10 år forud for den 4. oktober 2017 havde været skattepligtig til Danmark.
Dom: Forskerskatteordningen - skattepligt inden for de seneste 10 år - ekstraordinær genoptagelse
SKM2024.148.HRA flyttede den 1. januar 2005 fra Danmark til Y1-land for at arbejde der. Han anmeldte sin flytning til folkeregisteret, og det blev heri registreret, at han var udrejst den 1. januar 2005.
Sagen angik, om A kunne anvende forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F i forbindelse med, at han i 2016 flyttede til Danmark. Spørgsmålet var nærmere, om han opfyldt betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorefter den pågældende ikke inden for de seneste 10 år forud for sin ansættelse (tjenesteforholdet) har været skattepligtig til Danmark efter bl.a. kildeskattelovens § 1.Højesteret lagde til grund, at A ikke rettede henvendelse til de kommunale skattemyndigheder om flytningen til Y1-land eller om, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark. Han rettede heller ikke henvendelse til skattemyndighederne med oplysninger, der gjorde det muligt for dem at foretage en afsluttende ansættelse. A sørgede således ikke for, at der blev tilvejebragt grundlag for, at skattemyndighederne kunne tage stilling til, om hans fraflytning indebar et ophør af den fulde skattepligt til Danmark. Han var derfor i SKATs systemer fortsat registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2006-2010, og i overensstemmelse med denne registrering blev der udsendt årsopgørelser til ham for indkomstårene 2006-2010, hvor han var skatteansat som fuldt skattepligtig til Danmark.
Højesteret fandt, at årsopgørelserne for 2006-2010 var gyldige forvaltningsafgørelser, som måtte lægges til grund, når det skulle afgøres, om A "har været skattepligtig" til Danmark som nævnt i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1. Højesteret fastslog herefter, at A ved sin ansættelse i X Kommune den 1. august 2016 ikke opfyldte 10 års-betingelsen i § 48 E, stk. 3, nr. 1, idet A de seneste 10 år forud for den 1. august 2016 havde været skattepligtig til Danmark.Sagen angik endvidere, om A i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, havde krav på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2006-2010. Højesteret fastslog, at det ikke beroede på en fejl fra skattemyndighedernes side, at A i indkomstårene 2006-2010 fortsat blev ansat som fuldt skattepligtig til Danmark. Der forelå derfor ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at skatteansættelserne for 2006-2010 kunne genoptages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
På den baggrund fik Skatteministeriet medhold.
Dom: Overførsler til bankkonto - refusion af udlæg
SKM2024.147.ØLRSagen angik, om skatteyderen var skattepligtig af en række midler, der i 2013 og 2014 var overført til hans private bankkonto fra et dansk selskab, hvori skatteyderen var direktør og indirekte ejer af 50 pct. af aktierne. Skatteyderen gjorde gældende, at overførslerne dækkede refusion af udlæg, som han havde afholdt på vegne af selskabet. Udlæggene angik ifølge skatteyderen hovedsageligt betalinger til et selskab i Y1-land, der også var ejet af skatteyderen, og som ifølge ham havde leveret IT-ydelser til det danske selskab.
Retten fandt, at overførslerne udgjorde skattepligtig indkomst, medmindre skatteyderen kunne løfte bevisbyrden for, at beløbene var skattefrie. Retten fandt ikke, at skatteyderens forklaring om, at han havde afholdt udlæg på vegne af selskabet var tilstrækkeligt understøttet af objektive kendsgerninger. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at der ikke forelå beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem de i sagen fremlagte fakturaer og overførslerne, samt at betalingerne til det litauiske selskab ikke var understøttet af bogføring eller regnskaber. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelser af skatteyderens indkomst.
Nye straffesager
Straffesag - forsvarer - salær - betalingspligt T havde modtaget og vedtaget en bøde på 110.000 kr. i en administrativ straffesag om overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, og skattekontrollovens § 82, stk. 1. T havde haft beskikket en forsvarer. Byretten fastsatte salæret til 7.990 kr. med tillæg af moms og afgjorde, at beløbet skulle betales endeligt af det offentlige. Skattestyrelsen kærede kendelsen til landsretten med påstand om, at salæret betales endeligt af T. T fremkom ikke med bemærkninger til kæremålet. Det fremgår af landsrettens kendelse, at dommeren ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. Landsretten fandt, at udgifterne til forsvarerens salær skulle betales af T, idet bødeforlægget efter det oplyste var i overensstemmelse med den af Skattestyrelsen rejste sigtelse og foretagne vurdering af sagen, og idet der ikke sås at være oplyst omstændigheder, der gav grundlag for at fravige udgangspunktet i forsvarerbistandslovens § 5, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1. | |
Straf - skat - Tast Selv - indskud på iværksætterkonto - ordblind - underskud til fremførsel - sandsynlighedsforsæt T var tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 2016, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet T via Tast Selv den 18. marts 2017 indberettede indskud på iværksætterkonto på 999.999 kr., som han ikke var berettiget til. Det offentlige blev herved unddraget 384.671 kr. i skat. T forklarede, at det var ham, der havde foretaget indberetning den 18. marts 2017 via Tast Selv. Han prøvede at skrive et højt beløb, og det højeste tilladte var 999.999 kr. Han fandt først efterfølgende ud af, at han var ordblind. Han prøvede at skrive væsentligt højere tal. Han mente, at man altid skulle drømme stort. Han mente, at indtastningen ikke ændrede ved det månedlige fradrag. Han troede ikke, at han fik nogen skattemæssige fordele. Han troede bare, at det var noget som told- og skatteforvaltningen skulle oplyses om. Det var ikke hans hensigt at bedrage nogen, og han vidste ikke, hvad underskudsfremførsel var. Han havde tidligere brugt Tast Selv til at indberette kørselsfradrag. Han troede, at han skulle fortælle, hvis han sparede penge op, og han ville fortælle told- og skatteforvaltningen, at han gerne ville etablere en virksomhed. Der kom en advarselslampe ved indberetningen, og han ringede efterfølgende til told- og skatteforvaltningen, der aldrig vendte tilbage som lovet. Byretten fastslog, at T havde erkendt, at han angav fradraget på 999.999 kr. i rubrik 27, og der var ingen rimelig tvivl om, at der ikke var nogen realitet bag det indberettede fradrag. Retten henviste til, at T havde forklaret, at han tidligere havde indberettet kørselsfradrag, og han fandtes derfor bekendt med, at fradrag havde betydning for skatteansættelsen. Der var synlige forskelle på de fremlagte årsopgørelser, herunder viste årsopgørelsen efter T's indberetning, at T skulle have 6.487 kr. tilbage i skat mod 0 kr. i den korrekte årsopgørelse, og at T fik et underskud på 961.677 til fremførelse i skattepligtig indkomst. Retten fandt det herefter ubetænkeligt, at tilsidesætte T's forklaring om, at han troede, at en påtænkt opsparing i en ikke nærmere defineret fremtid skulle indberettes som et fradrag. Under disse omstændigheder fandt retten det bevist, at T som minimum måtte have anset det for overvejende sandsynligt, at han ikke var berettiget til et fradrag på 999.999 kr., og at han ved en sådan indberetning unddrog det offentlige skat. Byretten fandt herefter T skyldig i tiltalen. T idømtes 60 dages fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 150.000 kr. Tillægsbøden ville normalt udgøre 375.000 kr., men under hensyn til sagsbehandlingstidens længde, som oversteg 5 år fra den strafbare handling, nedsattes tillægsbøden. Byretten lagde ved strafudmålingen vægt på værdien af det indtastede fradrag, sagsbehandlingstidens længde og T's personlige forhold. T ankede dommen og påstod frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod skærpelse, navnlig således at tillægsbøden blev forhøjet. Til brug for domsforhandlingen ved landsretten afgav Skattestyrelsen en udtalelse vedrørende fiktive beregninger af skatteværdien af underskud med baggrund i ændringer i Den juridiske vejledning. Skattestyrelsens beregning fastslog, at underskuddet var 307.737,64 kr. i stedet for 384.670,80 kr., og unddragelsen blev derfor for landsretten berigtiget til 307.736,64 kr. Landsretten stadfæstede byrettens dom med hensyn til skyldsspørgsmålet, men nedsatte fængselsstraffen til 40 dage under hensyn til forholdets karakter og oplysningerne om størrelsen af det unddragne beløb. Tilsvarende blev antal ulønnede samfundstjenestetimer nedsat fra 80 til 60 dage. Landsretten idømte straffen som en tillægsstraf til T's tidligere domme og bødevedtagelse for perioden fra den 8. marts 2018 til den 19. april 2021 vedrørende navnlig overtrædelse af færdselsloven, jf. straffelovens § 89. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 22/0105037
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten forhøjer de indeholdelsespligtige beløb yderligere.
Afsagt: 15-02-2024
Journalnr: 22/0036616
Skønsmæssig forhøjelse af resultat
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsresultat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-02-2024
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 18-03-2024 - 16-04-2024
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 21-03-2024 indstilling i C-39/23 Frie kapitalbevægelser Keva m.fl.
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - artikel 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - skattelovgivning - beskatning af udbytte modtaget af offentlige pensionsfonde - ikke-beskatning af udbytte udbetalt til hjemmehørende offentlige pensionsfonde - kildebeskattet udbytte udbetalt til ikke-hjemmehørende offentlige pensionsfonde - objektiv sammenlignelighed - begrundelse i tvingende almene hensyn
Indstillinger
C-585/22 Etableringsfrihed Staatssecretaris van Financiën (Intérêts relatifs à un emprunt intragroupe)Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - artikel 49 TEUF - selskabsskat - koncerninternt grænseoverskridende lån optaget med henblik på en ekstern erhvervelse - ingen mulighed for at fradrage renterne på et sådant lån i det skattepligtige overskud - rent kunstigt arrangement - begreb - proportionalitet
Generaladvokatens indstilling:
Artikel 49 TEUF
skal fortolkes således, at
bestemmelsen ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter renter på et lån optaget i en enhed, der er forbundet med den skattepligtige person, ikke kan fradrages ved opgørelsen af denne persons overskud, når indgåelsen af dette lån ikke i overvejende grad var forretningsmæssigt begrundet, men med det formål at skabe en fradragsberettiget gæld, selv når den heri fastsatte rentesats ikke overstiger den sats, som ville være blevet aftalt mellem selskaber, der er uafhængige af hinanden. I denne situation bør rentefradraget afslås fuldstændigt
Nyt fra EU
Nyt fra Kommissionen
New data on Tax Revenues in 2022 confirms a positive momentum for capital taxes
Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende
Nyt fra Komotologi
Høringsportalen
Udkast til forenkling af bekendtgørelse om indberetning af provenu af dækningsafgift på offentlige ejendomme
Oprettelsesdato: 15-03-2024
Høringsfrist: 02-04-2024
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 119 C Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, kildeskatteloven og forskellige andre love. (Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregnskab, tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkoholvarer, nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat, mulighed for dataudstilling om visse søfarende, afskaffelse af godtgørelsesordning i spildevandsafgiftsloven, tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempelmærker og genindførelse af register over erhvervsfiskere med B-status m.v.)
Bilag
Bilag 4 | Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 29, 30, 31 og 32 om virksomheder med eksportdelregistreringer |
Almindelig del
Bilag
Bilag 173 |
Bilag 174 |
Bilag 175 |
Bilag 176 |
Bilag 177 | Henvendelse af 13/3-24 fra Peter Fausbøll, Valby om svensk boligbeskatning |
Bilag 178 |
Spørgsmål og svar
Spm. 325 |
Spm. 326 |
Spm. 327 |
Spm. 328 |
Spm. 329 |
Spm. 330 |
Spm. 331 | Hvad er statens administrationsomkostninger ved at administrere kirkeskatten? Svar |
Spm. 341 |
Spm. 376 |
Spm. 377 |
Spm. 378 |
Spm. 379 |
Spm. 380 |
Spm. 381 |
Spm. 382 |
Spm. 386 |
Spm. 387 |
Spm. 388 |
Spm. 389 |
Spm. 390 |
Spm. 391 |
§ 20-spørgsmål
Spm. S 706 |