SkatteMail 2024, uge 15

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

 

Indhold

Artikler og interessante links
Så meget kan du indskyde på din aktiesparekonto i 2024
Belønninger til sælgere giver jævnligt efterregninger fra Skat
Aktieløn i et arbejdsgiverperspektiv
Særlig skatteregel er dybt urimelig overfor udlændinge i Danmark
SKAT tilbagebetaler knap 25,7 milliarder kroner i overskydende skat
Har du styr på genoptagelse af tidligere års skatteansættelser?
Afgørelse om parcelhusreglen
Årsopgørelsen for 2023

Bindende svar
Fordringssaldo efter rentefradragsbegrænsningsreglerne overførtes til nyt administrationsselskab
Selskab kunne fradrage endelig underskud på tidspunktet for datterselskabs ophør ved likvidation
Personalegode - fri telefon - Smartwatch

Afgørelser
Dispensation for fristoverskridelse - For sen indsendelse af selvangivelser og beholdningsoversigter

Kendelser
Anbringende afskåret fordi der var tale om et nyt spørgsmål

Domme
Maskeret udlodning - skønsmæssig ansættelse - afvisning af klagepunkt ved Landsskatteretten
Indsætninger på bankkonti, hævninger og fri bil
Indsætninger på konto
Afgift af arveforskud - frafald af forældelsesindsigelse
Skattepligt af overførsler til bankkonto

Nyt på inddrivelsesområdet

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Så meget kan du indskyde på din aktiesparekonto i 2024

Loftet for indskud er ganske vist hævet, men har du været heldig med dine tidligere investeringer, kan du måske ikke udnytte det. Reglerne for indskud på aktiesparekonti er nemlig temmelig komplicerede.

BDO

Belønninger til sælgere giver jævnligt efterregninger fra Skat

En tur til et Formel 1-løb på arbejdsgiverens regning kan være hyggelig, men hvis den efterfølges af en regning fra Skat, vil de fleste hellere have en kontant bonus, selvom der trækkes skat af denne.

BDO

Aktieløn i et arbejdsgiverperspektiv

Aktielønsordninger kan etableres på flere forskellige måder og med forskellige skattemæssige konsekvenser både for medarbejderne og for virksomheden, men det er sjældent kun skatten, der er afgørende for valg af aktielønsmodel.

BDO

Særlig skatteregel er dybt urimelig overfor udlændinge i Danmark

Aktieinvestorer, der handler aktier på udenlandske platforme, er forpligtet til at indberette ethvert aktiekøb, hvis de vil have sikkerhed for at kunne fratrække et eventuelt tab. Det er en regel, der ofte rammer udlændinge i Danmark.

Dansk Revision

SKAT tilbagebetaler knap 25,7 milliarder kroner i overskydende skat

Måske er du en af de fire ud af fem danskere, der fra 12. april 2024 vil få overskydende skat udbetalt.

EY

Har du styr på genoptagelse af tidligere års skatteansættelser?

Under visse betingelser er det muligt at gennemføre en ændring af en allerede foretaget skatteansættelse.

Redmark

Afgørelse om parcelhusreglen

I august 2023 afsagde Østre Landsret dom vedrørende rækkevidden af parcelhusreglen. Dommen omhandlede en lejlighed, som en hovedanpartshaver havde købt af sit selskab og solgt igen på det frie marked efter ca. 8 måneders ejerskab og beboelse. Udfordringen i forhold til parcelhusreglen var, at hovedanpartshaveren allerede ved købet fra selskabet havde til hensigt at […]

Revisorgruppen Danmark

Årsopgørelsen for 2023

Årsopgørelsen er klar i TastSelv

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Fordringssaldo efter rentefradragsbegrænsningsreglerne overførtes til nyt administrationsselskab

SKM2024.212.SR

Spørger 1 var tidligere det øverste holdingselskab i G1 koncernen, men blev opkøbt af H1 gennem spørger 2. Spørger 1 og spørger 2 var administrationsselskab i G1 koncernens sambeskatning i en periode. I selskabernes periode som administrationsselskab blev der opbygget en saldo af ikke-beskårne nettokurstab til fremførsel efter rentefradragsbegrænsningsreglerne, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt., (fordringssaldo 1 og 2).

Spørgerne ønskede under spørgsmål 1 at få bekræftet, at saldoen omfattet af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt. ikke skulle overføres til spørger 2 i forbindelse med spørger 2´s indtræden som nyt administrationsselskab, men fortsat skulle ligge til fremførsel i spørger 1. Skatterådet afkræftede dette.

Spørgerne ønskede under spørgsmål 2 at få bekræftet, at saldoen omfattet af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt. ikke skulle overføres til M2 i forbindelse med M2´s indtræden som nyt administrationsselskab, men forsat skulle ligge til fremførsel i spørger 2. Skatterådet afkræftede dette.

Spørgerne ønskede under spørgsmål 3 at få bekræftet, at de to fordringssaldi skulle ophøre med at eksistere ved en efterfølgende likvidation af spørger 1 og spørger 2. Skatterådet afkræftede dette.

 

Bindende svar: Selskab kunne fradrage endelig underskud på tidspunktet for datterselskabs ophør ved likvidation

SKM2024.211.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørger kunne fradrage endeligt underskud, som var realiseret i Spørgers helejede norske datterselskab efter SEL § 31 E, på det tidspunkt, hvor det norske datterselskab ophørte ved likvidation.

 

Bindende svar: Personalegode - fri telefon - Smartwatch

SKM2024.203.SR

På baggrund af den teknologiske udvikling i samfundet, og fordi et Smartwatch med eller uden eSIM med adgang til telefoni kan sammenlignes med en smartphone, kunne Skatterådet bekræfte, at et Apple Watch eller lignende Smartwatch med eller uden eSIM måtte anses for en telefon omfattet af beskatningen af fri telefon i ligningsloven § 16, stk. 12.

Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at der i den foreliggende sag var en reel arbejdsmæssig begrundelse for at stille et Smartwatch med eller uden eSIM til rådighed for de ansatte som telefon nr. 2, selvom det ville blive tilbudt gennem en lønomlægning/bruttolønsordning.

Skatterådet lagde vægt på, at et Smartwatch i et vist omfang indeholder anvendelsesmuligheder og funktionaliteter, som en smartphone ikke indeholder. I kraft af at uret sidder rundt om håndleddet, vil det endvidere være nemmere for medarbejderne at have uret med sig i forhold til en smartphone, og medarbejderne vil derved have adgang til hurtigere at kunne besvare et kundeopkald og beskeder, samt få et overblik over kalendere mv.

Skatterådet forudsatte, at Smartwatch'et ikke reelt stilles til rådighed for andre i medarbejderens husstand.

 

Afgørelse: Dispensation for fristoverskridelse - For sen indsendelse af selvangivelser og beholdningsoversigter

SKM2024.202.LSR

Sagen angik, om klageren var berettiget til dispensation for overskridelse af fristen for indsendelse af selvangivelser og beholdningsoversigter for årene efter fraflytningsåret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 11. Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at omstændighederne talte for, at der kunne gives dispensation til at se bort fra fristoverskridelserne i indkomstårene 2015 - 2017 med indsendelse af oplysninger og beholdningsoversigter. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at klageren rettidigt inden den 1. juli 2015 anmodede om og fik bevilliget henstand samt indgav oplysninger og beholdningsoversigt i forbindelse med hans fraflytning i indkomståret 2014, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39, den beløbsmæssige betydning, at klagerens skattepligt til Danmark var genindtrådt, og at der ikke skete salg af aktiebeholdningen, mens klageren var bosiddende i Sverige. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

 

Kendelse: Sagsomkostninger - berostillelse - ophævelse af omkostninger - procesførelse

SKM2024.216.ØLR

I fem sambehandlede sager om anke af Retten i Glostrups dom af 10. maj 2021 (SKM2021.303.BR) frafaldt de fem appellanter deres synspunkter om kursgevinstbeskatningen af dem og gjorde herefter alene gældende, at de ikke skulle betale sagsomkostninger for byret og landsret. Appellanterne henviste i den forbindelse bl.a. til, at Højesteret i sin dom af 8. marts 2023 (SKM2023.146.HR) - som appellanternes sager havde været berostillet på - havde ophævet sagsomkostningerne. Skatteministeriet gjorde gældende, at byrettens omkostningsafgørelse skulle stadfæstes, og at ministeriet skulle tilkendes omkostninger for landsretten.

Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at ophæve sagsomkostningerne for byretten. Landsretten fandt desuden, at der ved fastsættelse af sagsomkostningerne for byretten udover sagernes skattemæssige værdi måtte henses til sagernes udfald og forløb, herunder at sagerne havde været behandlet sammen og angået de samme juridiske spørgsmål. Der var endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte byrettens skøn over, at der tillige måtte henses til appellanternes uhensigtsmæssige procesførelse. Højesterets dom af 8. marts 2023 (SKM2023.146.HR) kunne ikke føre til en anden vurdering.

På denne baggrund nedsatte landsretten de sagsomkostninger, som ministeriet var blevet tilkendt.

Efter sagernes udfald for landsretten skulle appellanterne desuden betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet.

 

Kendelse: Anbringende afskåret fordi der var tale om et nyt spørgsmål

SKM2024.209.ØLR

I en ankesag vedrørende en kommanditists kursgevinst på gæld i fremmed valuta gjorde kommanditisten i sin ankereplik gældende, sagen skulle hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, fordi der var grundlag for en korrektion af avanceopgørelsen og opgørelsen af genvundne afskrivninger. Skatteministeriet protesterede imod anbringendet med henvisning til, at det udgjorde et nyt spørgsmål efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2 (og retsplejelovens § 383).

Landsretten bestemte, at anbringendet ikke kunne tages i betragtning ved landsrettens behandling af sagen, jf. retsplejelovens § 383 sammenholdt med skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2.

Landsretten lagde vægt på, at spørgsmålet ikke havde været genstand for tvist ved de administrative instanser og heller ikke ved byrettens behandling af sagen. Endvidere lagde landsretten vægt på, at der ikke var oplyst om undskyldende omstændigheder, og at spørgsmålet om den korrekte opgørelse af tab efter ejendomsavancebeskatningsloven skulle afgøres efter andre regler og kriterier end spørgsmålet om, hvorvidt kommanditisten havde fået en skattepligtig kursgevinst ved salg af kommanditselskabets ejendom. Endelig lagde landsretten vægt på, at der - som sagen var oplyst - ikke var grundlag for at antage, at kommanditisten ville lide et uforholdsmæssigt tab ved ikke at få tilladelse til at inddrage spørgsmålet under sagen.

 

Dom: Gaver og arveforskud - statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c

SKM2024.214.BR

Sagen angik, hvorvidt der var grundlag for at beskatte sagsøgeren for at have modtaget en gave på 300.000 kr. fra sin veninde, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Det var i sagen ubestridt, at sagsøgeren hævede 300.000 kr. fra den sin venindes konto inden venindens død i henhold til en fuldmagt.

Retten fandt ikke, at det var godtgjort, at sagsøgeren havde modtaget 300.000 kr. i gave. Retten lagde i den forbindelse vægt på sagsøgerens forklaring om, at sagsøgeren - efter at have hævet pengene - afleverede pengene til sin veninde, og at pengene blev lagt i en lukket reol i venindens hjem, samt at denne forklaring var bestyrket af sagsøgerens venindes forklaring. Retten udtalte endvidere, at flere personer, herunder blandt andet hjemmehjælpere og familie, i tiden op til venindens død kom i venindens hjem.

Videre udtalte retten, at sagsøgerens forklaring var understøttet af, at aktiviteten på hendes konto, efter at pengene var blevet hævet, tilnærmelsesvist var identisk med aktiviteten, forud for at pengene var blev hævet, ligesom retten fandt, at der ikke var andre omstændigheder, som indikerede, at sagsøgeren havde haft ændringer i sin økonomi eller sit forbrug efter hævningen.

På den baggrund skulle Skatteministeriet anerkende, at sagsøgerens indkomstansættelse for indkomståret 2017 skulle nedsættes med 300.000 kr.

 

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7 og 8

SKM2024.213.BR

Sagen angik, om der var grundlag for genoptagelse af en skatteyders skatteansættelser for indkomstårene 2010-2011. Skatteyderen havde indgivet genoptagelsesanmodningen i 2019. Retten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, ikke var opfyldt, da den påberåbte praksisændring ikke fandt anvendelse på skatteyderens situation. Retten fandt desuden, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Retten lagde vægt på, at skattemyndighederne ikke havde begået fejl, og at skatteyderen heller ikke i øvrigt havde godtgjort, at der forelå særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelse.

Retten fandt derudover ikke, at der var grundlag for hjemvisning til fornyet behandling af hverken Landsskatterettens eller Skattestyrelsens afgørelser, da afgørelserne ikke var truffet på et forkert retligt grundlag eller i øvrigt behæftet med væsentlige formelle fejl eller sagsbehandlingsfejl.

 

Dom: Maskeret udlodning - skønsmæssig ansættelse - afvisning af klagepunkt ved Landsskatteretten

SKM2024.206.BR

Retten (tre dommere) fandt, at skatteyderen ikke havde ført bevis for, at en række overførsler til skatteyderen og skatteyderens kommanditselskab fra interesseforbundne selskaber udgjorde lån. Skatteyderen havde ikke fremlagt lånedokumenter eller godtgjort, at der skete betaling eller indfrielse af de hævdede lån, ligesom det heller ikke var godtgjort, at der blev tilskrevet renter. De fremlagte mellemregningskonti var ikke udtryk for reelle låneforhold men alene udtryk for en formel registrering. Skatteyderen skulle derfor beskattes af overførslerne, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Det forhold, at Østre Landsret i en straffesag om en anden overførsel havde fundet, at der var tale om et ulovligt direktørlån, kunne ikke tillægges vægt ved bedømmelsen.

Endvidere fandt retten, at SKAT havde været berettiget til at foretage en fornyet skønsmæssig ansættelse af skatteyderens indkomst for indkomståret 2007. Skatteyderen havde ikke løftet bevisbyrden for, at den af SKAT foretagne fornyede taksation var udøvet på et forkert grundlag eller medførte et åbenbart urigtigt resultat, herunder bl.a. fordi skatteyderen ikke havde godtgjort, at skatteyderens kommanditselskab ikke var den reelle sælger af en række ejendomme.

Endelig fandt retten, at det var med rette, at Landsskatteretten ikke behandlede en indsigelse om virksomhedsskatteordningen under klagesagen, da skatteyderen ikke havde gjort indsigelsen gældende i klageskrivelsen. Det forhold, at skatteyderen under et møde med Skatteankestyrelsen - mere end 10 år efter klagefristens udløb - og i et efterfølgende indlæg gjorde indsigelsen gældende, ændrede ikke herved.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

 

Dom: Indsætninger på bankkonti, hævninger og fri bil

SKM2024.207.BR

Sagen drejede sig om en skatteyder, hvis skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 var blevet forhøjet af skattemyndighederne på baggrund af indsætninger på skatteyderens bankkonti og hævninger fra skatteyderens selskabskonti. Herudover havde skattemyndighederne beskattet skatteyderen af værdien af fri bil i indkomstårene 2018 og 2019. Efter bevisførelsen for retten, fandt retten ikke grundlag for, at Skattestyrelsens og Skatteankenævnets afgørelser var foretaget på et utilstrækkeligt grundlag. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Indsætninger på konto

SKM2024.205.BR

Retten fandt, at skatteyderen havde løftet bevisbyrden for, at indsætninger på hans konto udgjorde forudbetalinger for salg af et anpartsselskab, og skatteyderen havde dermed løftet bevisbyrden for, indsætningerne ikke skulle beskattes hos ham efter statsskattelovens § 4.

 

Dom: Afgift af arveforskud - frafald af forældelsesindsigelse

SKM2024.204.BR

Landsskatteretten havde truffet afgørelse om, at en skattepligtig skulle betale gaveafgift af et arveforskud, der var givet som led i en ejendomsoverdragelsesaftale mellem den skattepligtige og dennes (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet). Den skattepligtige havde i tiden frem til overdragelsesaftalen forpagtet den overdragne ejendom af sin (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet).

Retten konstaterede, at det af ejendomsoverdragelsesaftalen fremgik, at den skattepligtiges (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet) betingede handel af, at den del af forpagtningsafgiften, der var forældet, skulle betragtes som et arveforskud, hvor den skattepligtige skulle betale afgiften heraf. Retten bemærkede samtidigt, at denne betingelse ikke fandtes at være stridende med forældrenes forudgående testamente.

Retten lagde til grund, at den skattepligtige i forbindelse med indgåelsen af overdragelsesaftalen uden forbehold accepterede, at den forældede forpagtningsafgift, som betingelse for aftalen, skulle betragtes som et arveforskud. Videre fandt retten, at den skattepligtige ved indgåelsen af overdragelsesaftalen på de vilkår, der fremgik heraf, havde frafaldet forældelsesindsigelsen i forhold til den forældede del af forpagtningsafgiften.

Retten konstaterede herefter, at som følge af, at den skattepligtige frafaldt forældelsesindsigelsen i forhold til den forældede forpagtningsafgift, der i overdragelsesaftalen blev opgjort til et bestemt beløb, udgjorde dette beløb værdien af arveforskuddet, jf. arvelovens § 43. Retten lagde herved navnlig lagt vægt på, at overdragelsesaftalen enten ikke var blevet indgået eller at den var indgået på andre vilkår, såfremt den skattepligtige ikke havde accepteret denne værdiansættelse. Under de omstændigheder udgjorde dette beløb således handelsværdien i forholdet mellem den skattepligtige og dennes (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet), og dermed den værdi arveforskuddet havde, også i afgiftsmæssig henseende, jf. lov om afgift af dødsboer og gaver, § 27, stk. 1.

Af de grunde var arveforskuddet ifølge retten gaveafgiftspligtig, jf. lov om afgift af dødsboer og gaver, § 23, stk. 3, jf. stk. 1, for den del af værdien, der oversteg grundbeløbet, der afgiftsfrit kunne gives til den skattepligtige i 2019, jf. samme lovs § 22, stk. 1, således som det fremgik af Landsskatterettens afgørelse.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Skattepligt af overførsler til bankkonto

SKM2024.210.BR

Sagen angik, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig af en række indsætninger og overførsler til hans bankkonto i indkomstårene 2018 og 2019.

For så vidt angår de beløb, som sagsøgeren havde fremlagt gældsbreve vedrørende, fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at der eksisterede eller havde eksisteret et reelt gældsforhold, eller at sagsøgeren havde påtaget sig en forpligtigelse til tilbagebetaling af beløbene. Retten anførte herved, at de fremlagte gældsbreve fremstod som underskrevet efter, at overførslerne var sket.

Retten fandt heller ikke for så vidt angår de øvrige overførsler, at sagsøgeren havde godtgjort, at der var tale om lån.

Endelig fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at tre indbetalinger på i alt 17.900 kr., som var foretaget via automatindbetalinger, hidrørte fra allerede beskattede midler.

På den baggrund frifandt retten Skatteministeriet.

 

Referater fra kontaktudvalg


Skattekontaktudvalg, 05 03 2024 Referat Skattekontaktudvalg

 

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2024.208.BR

Eftergivelse af gæld - gældsinddrivelseslovens § 13

Sagen angik, om skyldneren opfyldte betingelserne for eftergivelse af gæld til det offentlige efter gældsinddrivelseslovens § 13.

Retten fandt, at skyldneren ikke havde godtgjort, at der ingen udsigt var for skyldneren til at betale sin gæld, idet skyldneren, der var arbejdssøgende, havde været i arbejde som vikar gennem en længere årrække og ejede ubehæftet fast ejendom. De økonomiske betingelser for gældseftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, var derfor ikke opfyldt. Skyldnerens helbredsforhold eller andre forhold talte ikke i særlig grad for gældseftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

På den baggrund og da der i øvrigt ikke var grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse, blev Skatteministeriet frifundet.

 

Nye straffesager

SKM2024.217.ØLR

Straf - skattesvig - direktør - løn - udbytte

T var som hovedanpartshaver i et selskab, hvor T var direktør, som forhold 1 for indkomståret 2012 tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt rettidigt at meddele told-og skatteforvaltningen, at indkomsten var ansat for lavt, idet løn fra selskabet ikke var medtaget med 141.427 kr. Som forhold 2 var T for indkomståret 2013 tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt rettidigt at meddele told- og skatteforvaltningen, at indkomsten var ansat for lavt, idet løn fra selskabet ikke var medtaget med 712.033 kr., samt udbytte fra holdingselskabet med 1.000.000 kr.

Det offentlige blev herved unddraget 874.080 kr. i skat i alt.

T forklarede, at han hele tiden havde set sig som ansat i selskabet, og at revisoren både stod for selskabets og hans private økonomi. Selskabet havde regnskabsdato den 30/6. Hans udlæg for selskabet blev gjort op på en mellemregningskonto i selskabet i slutningen af året, hvor han fik en ekstra lønudbetaling, og hvor bogholderiet lavede et ekstra posteringsark som en slags 13. lønseddel, hvor skatten for udlæggene blev betalt i den forbindelse. Han godkendte det ekstra posteringsark i forbindelse med regnskabet. Teksten i årsrapporten om, at selskabet ikke havde indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af løn til kapitalejer, var ikke fremmed for ham. Det havde også stået i mange andre årsrapporter. Han havde ikke på noget tidspunkt tjekket sin selvangivelse og sin årsopgørelse i forhold til, hvor meget han havde fået udbetalt, fordi han altid havde fået det ekstra posteringsark, som den 13. lønseddel, hvor det blev korrigeret. Han havde været i den gode tro, at skatten blev betalt ved den ekstra lønudbetaling og havde en forventning om, at beløbene var indberettet rigtigt, fordi han havde revisorer til det, og han tjekkede ikke op på det.

Byretten fandt, at T efter sin forklaring havde været bevidst og vidende om, at oplysningerne om hans indkomst hos told- og skatteforvaltningen ikke var korrekte, idet T modtog lån af selskabet som følge af sine udlæg, og idet T flere gange i forbindelse med selskabets regnskab i årsrapporter blev gjort opmærksom på, at der ikke var indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag heraf, ligesom T modtog ekstra posteringsark som en 13. lønseddel som korrigering af indkomsten. T kunne i den forbindelse have fået udleveret oplysningerne om den korrekte indkomst af bogholderiet i selskabet, således, at oplysningerne kunne indberettes korrekt til told- og skatteforvaltningen. Herefter, og da T efter sin forklaring bevidst havde undladt at sikre sig, at oplysningerne til told- og skatteforvaltningen var indberettet korrekt trods T's pligt hertil, fandtes T med forsæt at have unddraget det offentlige skat og fandtes ikke at have været i god tro som af T anført.

T idømtes 8 måneders fængsel, der blev gjort betinget af vilkår om samfundstjeneste i 150 timer samt en tillægsbøde på 870.000 kr. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på det unddragne beløbs størrelse, men også som formildende omstændighed alderen på det begåede forhold og T's gode personlige forhold, herunder også at T ikke var tidligere straffet, hvorfor straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste.

T ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært strafbortfald og mere subsidiært formildelse. Anklageren nedlagde endelig påstand om formildelse således, at straffen nedsattes til 6 måneder, at samfundstjeneste ændredes til 120 timer, at længste tiden ændredes til 8 måneder, og at tillægsbøden nedsattes til 604.080 kr. på baggrund af en berigtigelse af tiltalen vedrørende forhold 2 således, at det unddragne beløb ændredes fra 797.840 kr. til 527.840 kr., idet der skulle tages højde for, at der var betalt 270.000 kr. i udbytteskat.

Landsretten stadfæstede byretsdommen og fandt T skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1 og forhold 2 som berigtiget under hovedforhandlingen. Landsretten lagde ved strafudmålingen afgørende vægt på størrelsen af de unddragne skatter. T idømtes 6 måneders betinget fængsel uden vilkår om samfundstjeneste. Tillægsbøden blev nedsat til 300.000 kr. navnlig henset til sagsbehandlingstiden.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 22/0072827
Genoptagelse af klagerens
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har foretaget ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og har ændret klagerens indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningsloven § 1 og har foretaget ordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og har ændret klagerens indkomst i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomst af 14. januar 2000 mellem Uganda og Danmark, artikel 16, stk. 1, og artikel 24, stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2024

Journalnr: 23/0077209
Fradrag for udgifter til underleverandør
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til underleverandør. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-03-2024

Journalnr: 19/0074614
Sambeskatningsindkomst
Klagen vedrører forhøjelse af sambeskatningsindkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-03-2024

Journalnr: 21/0056258
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører spørgsmål om skattepligt til Danmark, overførsel af ægtefælles personfradrag og befordringsfradrag Danmark/Polen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-03-2024

Journalnr: 22/0087112
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med mindre beløb.
Afsagt: 11-03-2024

Journalnr: 20/0011565
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 07-03-2024

Journalnr: 22/0086859
Udgifter i selskabets interesse
Sagen angår, hvorvidt de af selskabet betalte udgifter skal anses som afholdt i selskabet interesse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-03-2024

Journalnr: 22/0086856
Udlejning til forældre og maskeret udlodning
Sagen angår, hvorvidt klageren skal beskattes af udlejning af et stuehus til sine forældre. Desuden skal det vurderes, om udgifter afholdt af ApS, skal anses som maskeret udbytte, samt om en af klageren modtaget overførsel tillige skal anses som maskeret udbytte. Landsskatteretten ændrer afgørelsen således at afgørelsen om beskatning af huslejeindtægt er ugyldig, beskatning af udgifter afholdt af ApS stadfæstes og beskatning af overførsel omklassificeres til gevinst på fordring.
Afsagt: 13-03-2024

 

Nyt fra EU

Nyt fra Kommissionen

European Commission and OECD sign agreements on the Commission’s financial contribution to the OECD IFCMA

 

Nyt fra Parlamentet

REPORT on the proposal for a Council directive establishing a Head Office Tax system for micro, small and medium sized enterprises, and amending Directive 2011/16/EU

European Parliament legislative resolution of 10 April 2024 on the proposal for a Council directive on transfer pricing (COM(2023)0529 – C9-0339/2023 – 2023/0322(CNS))

 

Lovtidende

Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, kildeskatteloven og forskellige andre love (Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregnskab, tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkoholvarer, nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat, mulighed for dataudstilling om visse søfarende, afskaffelse af godtgørelsesordning i spildevandsafgiftsloven, tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempelmærker og genindførelse af register over erhvervsfiskere med B-status m.v.), LOV nr 333 af 09/04/2024. Udstedt af Skatteministeriet

Nyt fra Folketinget

Nye lovforslag

L 153 Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven. (Bo- og gaveafgiftsfritagelse).
Fremsat den 10. april 2024

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 100 Forslag til lov om ændring af lov om spil. (Styrket indsats mod matchfixing, forbedrede sanktionsmuligheder, hjemmel til øget databehandling, ændrede gebyrer for spilleautomater og diverse justeringer af spilområdet).

Bilag

Bilag 10

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 204

Henvendelse af 7/4-24 fra KPMG Acor Tax om orientering om henvendelse til skatteministeren vedr. SAU alm. del -spm. 429

Bilag 205

Henvendelse af 7/4-24 fra KPMG Acor Tax om PPA’er

Bilag 206

Henvendelse af 8/4-24 fra Lars Wismann om fornyet anmodning om foretræde for SAU, BOU og ERU vedrørende værdiansættelser på ejendomme

Bilag 207

Henvendelse af 9/4-24 fra Allan Weber, HF-Solpletten om vurdering af grundværdier for kolonihaver

Bilag 209

Publikation af Inddrivelsesprovenu 2023, fra skatteministeren

Bilag 210

Publikation: ROFUS runder 50.000, fra skatteministeren

Bilag 211

Publikation: Modregning i 2023, fra skatteministeren

Bilag 212

Publikation: Overskydende skat, fra skatteministeren

Bilag 213

Publikation: Fem år med StopSpillet, fra skatteministeren

Bilag 214

Svartidsstatistik for 2. kvartal i folketingsåret 2023-24

Bilag 215

Statusorientering på ejendomsområdet for februar 2024

Bilag 216

Meddelelse om, at Folketingets Ombudsmand den 4. april 2024 har offentliggjort en udtalelse om foreløbige ejendomsvurderinger for 2022 og nyheden ”Styrelse gjorde ikke nok for at forhindre meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger”

Bilag 217

Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024

Spørgsmål og svar

Spm. 376

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. marts 2024 fra Haveforeningen Solpletten, Allan Juel Weber vedrørende foretræde om vurdering af grundværdier for kolonihaver, jf. SAU alm. del - bilag 173.  Svar  

Spm. 377

Vil ministeren oversende en udtømmende liste over de forskellige måder (inkl. satser), der sker beskatning af investeringer i Danmark (f.eks. pensionsafkastskat, høj/lav aktieskat, aktiesparekonto m.v.)?  Svar  

Spm. 378

Hvilket provenu vil der være forbundet med en formueskat på 0,5 pct. på den del af danskernes nettoformue, der overstiger hhv. 5, 10 og 15 mio. kr., idet også unoterede aktier indgår i opgørelsen af formuen baseret på eksempelvis en skematisk værdiansættelse heraf? Hvor mange danskere vil betale en sådan formueskat, og hvordan vil provenuet fra en sådan formueskat være fordelt efter borgernes bopælskommune?  Svar  

Spm. 379

Af svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 503 af 23. august 2018 (FIU alm. del – svar på spørgsmål 503, folketingsåret 2017-18) fremgår der en række mulige konsekvenser ved indførelsen af en formueskat. Er der evidens for, at en skat med en relativt beskeden størrelse (0,5 pct. for nettoformuen over 10 mio. kr.) vil have disse effekter, eller er der alene tale om en teoretisk betragtning?  Svar  

Spm. 380

Hvis regeringen mener, at der knytter sig usikkerhed til opgørelsen af værdien af unoterede aktier som grundlag for en formueskat, vil man så ikke kunne tage højde herfor ved at indføre et forsigtighedsprincip med nedslag på f.eks. 20 pct. i den del af beskatningen, der knytter sig til de unoterede aktier, som det også gør sig gældende ved boligskatterne?  Svar  

Spm. 381

Vil ministeren oplyse, hvad provenutabet vil være ved at lægge et loft over den maksimale efteropkrævning af dækningsafgift for årene 2022 og 2023, hvor virksomhederne hidtil har betalt en foreløbig dækningsafgift baseret på deres 2021-betaling? Loftet skal supplere den aftalte stigningsbegrænsning, men i modsætning til denne skal loftet beregnes med udgangspunkt i 2021-betalingen.  Svar  

Spm. 382

Hvad vil provenutabet være ved et loft på efteropkrævningen (for 2022 og 2023 samlet) på maksimalt henholdsvis 200 pct. af 2021-betalingen, 100 pct. af 2021-betalingen, 50 pct. af 2021-betalingen, 25 pct. af 2021-betalingen og 10 pct. af 2021-betalingen? Alle provenutab bedes opgjort efter tilbageløb og adfærd, og der bedes i besvarelsen taget højde for den indførte stigningsbegrænsning.  Svar  

Spm. 386

Vil ministeren redegøre for lovhjemmel samt juridisk grundlag for, at en borger kan opkræves grundskyld for ejendomme, som vedkommende ikke ejer? Der henvises til artiklen ”Ask er fanget i 'helt godnat' skattekaos for 159.000 kroner: Skal betale for alle 19 naboer”, www.dr.dk, den 12. marts 2024.  Svar  

Spm. 387

Kan ministeren oplyse det forventede provenutab (efter tilbageløb/adfærd), hvis beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften begrænses, således at beskatningsgrundlaget maksimalt kan udgøre ejendommens højeste værdi ved udnyttelse til et dækningsafgiftspligtigt formål?  Svar  

Spm. 388

Vil ministeren oplyse den samlede, gennemsnitlige årlige skattelettelse for de 10.000 borgere, der har de højeste indkomster, hvis følgende skatteændringer gennemføres: 1. Afskaffelse af topskatten. 2. Afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradraget. 3. Flad skat på 27 pct. på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst. 4. De første 7.000 kr. om måneden i arbejdsindkomst skal være skattefrie. Samtidig ønskes en kommunefordelt opgørelse i tabelform, der i sorteret rækkefølge viser, i hvilke kommuner disse borgere bor. Opgørelsen bedes udformet i sorteret rækkefølge således, at kommunen med den relativt største procentvise andel af borgere tilhørende de 10.000 borgere set i forhold til kommunens antal indbyggere, er øverst og så fremdeles. Desuden ønskes også i samme tabelopgørelse oplyst for hver enkelt kommune det absolutte antal borgere i kommunen, der er inkluderet i den pågældende gruppe af 10.000 borgere.  Svar  

Spm. 389

Vil ministeren oplyse antallet af borgere, der vil få en samlet gennemsnitlig skattelettelse på over 1 mio. kr. årligt, hvis følgende skatteændringer gennemføres? 1. Afskaffelse af topskatten. 2. Afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradraget. 3. Flad skat på 27 pct. på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst. 4. De første 7.000 kr. om måneden i arbejdsindkomst skal være skattefrie.  Svar  

Spm. 390

Vil ministeren oplyse den samlede, gennemsnitlige årlige skattelettelse for de henholdsvis 100 og 500 borgere, der har de højeste indkomster, herunder oplyse antallet af mænd og kvinder i gruppen, samt hvor stor en andel af gruppen, der udgøres af henholdsvis mænd og kvinder, hvis følgende skatteændringer gennemføres: 1. Afskaffelse af topskat. 2. Afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradraget. 3. Flad skat på 27 pct. på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst. 4. De første 7.000 kr. om måneden i arbejdsindkomst skal være skattefrie.  Svar  

Spm. 391

Vil ministeren oplyse mindreprovenuet ved en afskaffelse af progressionen i ejendomsværdibeskatningen? Derudover bedes ministeren oplyse antallet af personer og antallet af husholdninger, som vil få en skattelettelse, hvis progressionen i ejendomsværdibeskatningen afskaffes. Ministeren bedes endvidere oversende en kommunefordelt tabeloversigt, der for hver kommune viser 1) antallet af personer, der vil opnå en skattelettelse og den gennemsnitlige skattelettelse pr. person i kommunen, der vil opnå en skattelettelse, og 2) antallet af husholdninger, der vil opnå en skattelettelse og den gennemsnitlige skattelettelse pr. husholdning, der vil opnå en skattelettelse, hvis progressionen i ejendomsværdibeskatningen afskaffes. Tabellen bedes sorteret, så den kommune, hvor den højeste andel af borgere, der vil opnå en skattelettelse som følge af forslaget, fremgår øverst.  Svar  

Spm. 420

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4. april 2024 om gældsinddrivelse, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål H, I og J?  Svar  

Spm. 435

Vil ministeren redegøre for reglerne for rentetilskrivning til restskat hos ejerboligejere, hvis restskat er opstået på baggrund af, at den foreløbige ejendomsvurdering viser sig at være lavere end den endelige vurdering?  Svar  

Spm. 440

Vil ministeren oversende en oversigt over, hvad provenuet ville have været på, hvis man erstattede tonnageskatteordningen med almindelig selskabsskat? Oversigten bedes strække sig 10 år tilbage, og bedes besvaret i skemaform. Ministeren bedes både opgøre det umiddelbare provenu samt provenuet efter adfærd og tilbageløb.  Svar  

Spm. 441

I notatet ”Lempeligere beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatten)” på Skatteministeriets hjemmeside, beregner Skatteministeriet et implicit skattegrundlag på baggrund af normalforretningen af skibsfartens egenkapital og kommer på denne baggrund frem til, at tonnageskatteordningen indebærer en implicit strukturel selskabsskattesats på 3,5 pct. i 2023. Ministeren bedes redegøre for, om ministeren ved besvarelsen af spørgsmål 440 har baseret sig på samme metode?  Svar  

Spm. 442

På en høring på Christiansborg d. 14. marts 2024 fremlagde Niels Tolstrup, Fair Maritim, en beregning, der viser, at danske rederiers samlede selskabsskattebetalinger fra 2014 til 2021 har udgjort 0,8 pct. af det faktiske overskud før skat (Niels Tolstrups præsentation slide nr. 6, www.fairmaritim.dk). Skatteministeren bedes skønne over, hvad det faktiske selskabsskatteprovenu ville have været, hvis tonnageskatteordningen havde været erstattet med almindelig selskabsskat i perioden 2013 til 2023. Derefter bedes ministeren sammenholde beløbet med den faktisk opkrævede skat.  Svar  

Spm. 443

Vil ministeren redegøre for, hvorfor tonnageskatten ikke ændres, så det sikres, at der betales skat af det faktisk realiserede overskud i året?  Svar  

Spm. 444

Vil ministeren oplyse, hvorledes udviklingen har været i udlændinges tilladelse til køb af sommerhuse i Danmark i 2021, 2022 og 2023 fordelt på nationaliteter og kommuner?  Svar  

Spm. 445

Vil ministeren redegøre for formålet med de 23 systemer, der overvåger danskerne, og hvad systemerne enkeltvis benyttes til? Der henvises til ”Skat bruger kunstig intelligens til at overvåge danskerne”, tv2.dk, den 9. april 2024.  Svar  

Spm. 446

Vil ministeren redegøre for hvilken slags persondata de 23 systemer i Skattestyrelsen, der overvåger danskerne, bygger på? Der henvises til ”Skat bruger kunstig intelligens til at overvåge danskerne”, tv2.dk, den 9. april 2024.  Svar  

Spm. 447

Vil ministeren redegøre og vurdere, om overvågningen af danskerne er en krænkelse af retten til privatliv, som Institut for Menneskerettigheder omtaler som en risiko, og hvilke betænkeligheder har ministeren om dette? Der henvises til ”Skat bruger kunstig intelligens til at overvåge danskerne”, tv2.dk, den 9. april 2024.  Svar  

Spm. 448

Vil ministeren redegøre for antallet af sager, hvor Skattestyrelsens overvågningssystemer gennem kunstig intelligens har indsamlet data, der har ændret udfald i personsager, og vil ministeren redegøre for, om der er indsat sikkerhedsforanstaltninger, så der ikke sker en gentagelse som sagen i Holland? Der henvises til ”Skat bruger kunstig intelligens til at overvåge danskerne”, tv2.dk, den 9. april 2024.  Svar  

Spm. 449

Vil ministeren redegøre for det forventede provenutab med og uden tilbageløb ved at ændre skattefradraget for visse driftsudgifter og istandsættelsesudgifter, jf. ligningslovens § 15 K for ejere af fredede bygninger fra et ligningsmæssigt fradrag til et fradrag i den personlige indkomst?  Svar  

Spm. 450

Vil ministeren redegøre for det forventede provenutab med tilbageløb ved en øget ekstra årlig bevilling til Slots- og Kulturstyrelsen på 50 mio. kr. målrettet bygninger udenfor Region Hovedstaden og de største byer?  Svar  

Spm. 453

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål nr. 376 kommentere den opfølgende henvendelse af 9. april 2024 fra Haveforeningen Solpletten, jf. SAU alm. del – bilag 207, idet opmærksomheden henledes på, at foreningens forslag vedrører en nedsættelse af grundværdien til 25 pct. af grundværdien for et parcelhus?  Svar  

Spm. 454

Vil ministeren opgøre effekterne af, at de første 5.500 kr. tjent hver måned gøres skattefrie? Ministeren bedes dertil oplyse, hvor meget en gennemsnitlig dansker i arbejde med de nuværende regler betaler i skat af de første 5.500 kr. Ministeren bedes på den baggrund oplyse, hvor meget en gennemsnitlig arbejdende dansker vil få i øget disponibel indkomst månedligt, hvis de første 5.500 kr. gøres skattefrie. Desuden ønskes effekten på disponibel indkomst oplyst for Finansministeriets familietypemodeller. Provenueffekten for staten bedes også oplyst.  Svar  

Spm. 455

Vil ministeren redegøre for, om der var passagerer ombord på IA282 med afgang den 10. april 2024 kl. 14.30 fra København til Erbil i Irak med forfalden misligholdt gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for deres nationaliteter, opholdsgrundlag og gæld, samt kommentere på at de kan bruge penge på flyferier til Irak direkte fra en dansk lufthavn i stedet for at tilbagebetale danske skatteydere?  Svar  

Spm. 456

Vil ministeren redegøre for Skattestyrelsens brug af kunstig intelligens til overvågning af skatteborgerne, redegøre for borgernes retssikkerhed og ret til privatliv herunder redegøre for, om og hvordan Skattestyrelsen lovligt kan overvåge danskere uden et konkret mistankegrundlag?  Svar  

Spm. 457

Vil ministeren oplyse, hvilke konkrete typer lokationsdata om borgerne skattemyndighederne benytter samt hjemlen hertil? Der henvises til artiklen ”Teleselskaber og banker afviser blankt, at de fortæller Skat, hvor vi er. Hvem gør det så”, Politiken.dk, den 11. april 2024.  Svar  

Spm. 458

Vil ministeren oplyse, hvorfra lokationsdata om borgerne, der anvendes af skattemyndighederne, stammer og i hvilket omfang skattemyndighederne køber denne data? Hvis lokationsdata købes, ønskes oplyst, hvem sælgerne er. Der henvises til artiklen ”Teleselskaber og banker afviser blankt, at de fortæller Skat, hvor vi er. Hvem gør det så”, Politiken.dk, den 11. april 2024.  Svar  

Spm. 459

Vil ministeren kommentere artiklen ”Efter afsløring af myndigheders brug af særlige data: ”Jeg er måbende””, Berlingske.dk, den 10. april 2024, og herunder redegøre for, om han er enig med professor Anne Gerdes i, at borgerne har ret til at vide, hvis de bliver overvåget, og hvordan de bliver overvåget?  Svar  

Spm. 460

Vil ministeren tage initiativ til at sikre øget åbenhed om skattemyndighedernes brug af AI-overvågning af borgerne? Der henvises til artiklen ”Efter afsløring af myndigheders brug af særlige data: ”Jeg er måbende””, Berlingske.dk, den 10. april 2024.  Svar  

Spm. 461

Vil ministeren give en status for FN’s arbejde på skatteområdet særligt vedrørende en ny artikel til FN’s modeloverenskomst i øjeblikket refereret til som Artikel xx? Der har været lagt op til, at den nye artikel skal kombinere Artiklerne 5(3)(b), 12A og 14 til én bestemmelse relateret til visse grænseoverskridende betalinger.  Svar  

Spm. 462

Vil ministeren redegøre for forventningerne til den videre proces i FN vedrørende behandlingen af forslag om en ny artikel til FN’s modeloverenskomst i øjeblikket refereret til som Artikel xx, som eventuelt skal kombinere Artiklerne 5(3)(b), 12A og 14 til én bestemmelse relateret til visse grænseoverskridende betalinger. Forslaget blev behandlet på møder i FN’s Tax Committee den 19.-23. marts 2024, men skulle efter en usædvanligt kaotisk proces være endt med at blive udsat til næste møderække i oktober 2024.  Svar  

Spm. 463

Det forlyder fra erhvervslivet, at nogle lande allerede har vedtaget egne nationale regler med inspiration fra FN’s arbejde vedrørende en ny Artikel xx, som eventuelt skal kombinere Artiklerne 5(3)(b), 12A og 14 til én bestemmelse relateret til visse grænseoverskridende betalinger. Vil ministeren redegøre for de konsekvenser, det vil have for virksomheder i Danmark, hvis andre lande opkræver sådanne kildeskatter enten i tilfælde uden dansk dobbeltbeskatningsoverenskomst med landet eller i tilfælde hvor det andet land anvender bestemmelsen uanset en indgået dobbeltbeskatningsindkomst med Danmark? Vil ministeren desuden oplyse, hvilke skridt han vil tage for at sådanne kildeskatter ikke fører til dobbeltbeskatning af danske virksomheder?  Svar  

Spm. 464

Vil ministeren tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster?  Svar  

Spm. 468

Vil ministeren redegøre for størrelsen af statens provenutab på de privatejede, fredede bygninger efter de gældende regler?  Svar  

Spm. 469

Vil ministeren redegøre for størrelsen af statens provenutab på de privatejede, fredede bygninger udenfor Region Hovedstaden efter de gældende regler?  Svar  

Spm. 470

Vil ministeren oplyse i hvor stor en del af tiden, hvor borgere ringer til Skattestyrelsen, det oplyses, at Skattestyrelsen har travlt og beder borgeren ringe på et andet tidspunkt? Der henvises til tidspunkter, hvor det ikke er muligt for borgeren at komme i telefonkø. Opgørelsen bedes indbefatte perioden fra 14 dage før offentliggørelsen af årsopgørelsen for 2023 og frem til i dag opdelt på ugedage.  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 805

Om overvågning af danskerne.