SkatteMail 2024, uge 18

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

 

Indhold

Artikler og interessante links
Ejendomsskatter i købs- og salgssituationer for erhvervsejendomme
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - april 2024
Joint OECD - UNDP initiative continues successfully working with developing countries to boost tax revenues and mobilise domestic resources
Release of Revenue Statistics in Latin America and the Caribbean 2024 on Tuesday 7 May 2024
Justering af dækningsafgift – det kan nås endnu!

Bindende svar
Forretningsarrangement i 2024 - varighed 5 dage - ikke fuld skattepligt

Domme
Grov uagtsomhed - tidligere indkomstår - sygdom
Transfer pricing - kontrollerede transaktioner - transfer pricing dokumentation
Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - genoptagelse - befordringsgodtgørelse
Omberegning af grundværdi - basisår - grundskatteloft

System teknisk
Hævninger på selskabskonto - nulstilling af A-skatter og AM-bidrag

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Ejendomsskatter i købs- og salgssituationer for erhvervsejendomme

Står du i en i en købs- eller salgssituation, giver det anledning til en række spørgsmål og forhold, som du bør forholde dig til: Hvordan skal du forholde dig til de nye ejendomsskatter? Hvilke muligheder har du, hvis du har fået en skæv vurdering, som risikerer at påvirke værdiansættelsen eller omsætteligheden af din ejendom? Og hvad skal du være opmærksom på at få reguleret i købsaftalen?

Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - april 2024

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - marts 2024

OECD

Joint OECD - UNDP initiative continues successfully working with developing countries to boost tax revenues and mobilise domestic resources

A groundbreaking international tax initiative managed by the Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) and the United Nations Development Programme (UNDP) continues making strong progress assisting developing countries boost tax revenues and better mobilise domestic resources, according to a report released today.

OECD

Release of Revenue Statistics in Latin America and the Caribbean 2024 on Tuesday 7 May 2024

On Tuesday 7 May 2024, the CIAT, IDB, UN-ECLAC, the OECD Centre for Tax Policy and Administration and the OECD Development Centre will release their joint report Revenue Statistics in Latin America and the Caribbean 2024. The report provides an overview of the main taxation trends from 1990 to 2022 in 27 Latin American and Caribbean economies.

Redmark

Justering af dækningsafgift – det kan nås endnu!

Flere virksomheder har betalt en meget høj dækningsafgift på deres erhvervsejendomme ved opkrævningen af 1. rate af ejendomsskatter for 2024. Ultimo 2023 blev der indgået en politisk aftale om en stigningsbegrænsning i opkrævningen af dækningsafgift, som først forventes vedtaget endeligt i 2. halvår 2024. På baggrund heraf har Vurderingsstyrelsen åbnet op for, at der kan […]

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Forretningsarrangement i 2024 - varighed 5 dage - ikke fuld skattepligt

SKM2024.248.SR

Spørger boede i X-land, hvor han drev en virksomhed. Hans hustru og børn boede i en bolig i Danmark.

Spørger ønskede i 2024 at deltage i 1-2 enkeltstående møder i Danmark af op til to dages varighed hver (i alt op til 4 dage). Endvidere ønskede han at deltage i et arrangement i Danmark i 2024, som varede 5 dage.

Spørger havde planer om at sælge virksomheden i X-land, når den rette mulighed bød sig. Herefter ville han flytte hjem til familien i Danmark.

Skatterådet kunne i svaret på spørgsmål 1 bekræfte, at Spørger ikke ville blive fuldt skattepligtig til Danmark, hvis han deltog i de ovennævnte møder mv. i 2024.

Bindingsperioden på det bindende svar blev fastsat til udgangen af indkomståret 2024.

 

Dom: Grov uagtsomhed - tidligere indkomstår - sygdom

SKM2024.256.BR

En skattepligtig havde fået forhøjet sin indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 med summen af en række indsætninger modtaget fra den skattepligtiges udenlandske arbejdsgiver. Indsætningerne var ubestridt skattepligtige til Danmark, men den skattepligtige gjorde gældende, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, fordi han ikke havde udvist groft uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Retten lagde bl.a. til grund, at den skattepligtige, som månedligt selv fakturerede sit lønkrav og fik beløbene indsat på sin bankkonto, var i besiddelse af alle relevante oplysninger for at kunne selvangive sin skattepligtige indkomst fra sin udenlandske arbejdsgiver korrekt, og at han havde haft særlig anledning hertil, efter han i januar 2018 og januar 2019 havde modtaget skønsmæssige ansættelser af sin indkomst for 2016 henholdsvis 2017. Ved at forholde sig passivt over for den for lave skønsmæssige ansættelse i januar 2018 og ved positivt at oplyse en for lav indkomst efter den for høje skønsmæssige ansættelse i januar 2019 havde den skattepligtige groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne foretog hans ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Retten udtalte, at det forhold, at den skattepligtige var diagnosticeret med (red.sygdom.nr.1.fjernet) ikke ændrede på vurderingen af, at han havde handlet groft uagtsomt, bl.a. fordi den skattepligtige - selvom han ikke måtte have fået sin diagnose - var opmærksom på sine udfordringer og sit behov for hjælp, men undlod at følge op på sin modtagelse af den påkrævede hjælp enten fra en revisor eller sin (red.familierelation.nr.1.fjernet).

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

 

Dom: Transfer pricing - kontrollerede transaktioner - transfer pricing dokumentation

SKM2024.255.HR

Sagen angik en skønsmæssig transfer pricing forhøjelse af to selskaber i den daværende A-koncern, G1-virksomhed (G1-virksomhed, nu G1.1-virksomhed.) og A ((red.virksomhedsforkortelse.nr.1.fjernet)) som følge af et dansk moderselskabs (G1-virksomhed) samhandel med to datterselskaber og disses udenlandske filialer.

G1-virksomhed bestod frem til 2018 af flere aktiviteter. G1-virksomhed foretog indledende forundersøgelser i forskellige dele af verden med henblik på at finde olieaktiviteter. Fandt G1-virksomhed olieaktiviteter og indgik licensaftaler med et olieland, blev et datterselskab oprettet, som herefter foretog den videre efterforskning efter olie og iværksættelse af olieproduktion igennem filialer i det land, hvor der var fundet olieaktiviteter. I forbindelse med oprettelsen af datterselskaberne afgav G1-virksomhed performancegarantier over for olielandet på vegne af datterselskaberne, ligesom G1-virksomhed forhandlede relevante licenser m.v. til brug for olieudvindingen. Endvidere leverede G1-virksomhed en række tekniske og administrative ydelser til sine datterselskaber ifm. den videre efterforskning efter olie m.v.

Den foreliggende sag angik to datterselskaber, som var oprettet mhp. olieaktiviteter i henholdsvis Y1-land og Y2-land. G1-virksomhed havde indledt forundersøgelser i Y1-land i (red.årstal.nr.1.fjernet) og havde i den forbindelse oprettet et dansk datterselskab med filial i Y1-land. Datterselskabet indgik i en licensaftale med en olieoperatør i Y1-land. I forbindelse med licensaftalen afgav G1-virksomhed en performancegaranti over for olieoperatøren.

I Y2-land indledte G1-virksomhed sine forundersøgelser i (red.årstal.nr.2.fjernet), hvorefter der blev oprettet et dansk datterselskab med filial i Y2-land. Det danske datterselskab indgik i en aftale med staten Y2-land om olieudvinding. I den forbindelse afgav G1-virksomhed en performancegaranti over for Y2-land.

G1-virksomhed blev af datterselskaberne alene vederlagt for levering af en række tekniske og administrative ydelser til kostpris.

Spørgsmålet i sagen var, i hvilket omfang de stillede performancegarantier, de udførte forundersøgelser, den særlige viden og erfaring (knowhow), vedrørende bl.a. horisontale boringer, som G1-virksomhed løbende har stillet til rådighed for datterselskaberne, og de tekniske og administrative ydelser i perioden 2006-2008 var fastsat på armslængdevilkår, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. I forbindelse hermed var der blandt parterne uenighed om, hvorvidt performancegarantierne og forundersøgelserne udgjorde kontrollerede transaktioner omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1.

Højesteret fandt, at de forundersøgelser, som G1-virksomhed havde udført forud for indgåelse af olieaftalen med bl.a. landet Y2-land, og de performancegarantier, som G1-virksomhed havde stillet til rådighed for sine datterselskaber og disses udenlandske filialer, udgjorde kontrollerede transaktioner omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, hvorfor skattemyndighederne kunne ansætte indkomsten vedrørende disse transaktioner skønsmæssigt, jf. de dagældende bestemmelser i skattekontrollovens § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3, da transaktionerne ikke var omtalt i G1-virksomhed's transfer pricing dokumentation.

Højesteret lagde i den forbindelse vægt på, at G1-virksomhed, forud for datterselskabernes stiftelse og erhvervelse af licens i Y1-land og Y2-land, havde udført nødvendige forundersøgelser til brug for vurderingen af, om der skulle etableres olieefterforskning m.v. Ligeledes lagde Højesteret vægt på, at G1-virksomhed havde spillet en væsentlig rolle i forbindelse med kontraktindgåelsen i Y1-land og Y2-land, da det måtte lægges til grund, at datterselskaberne kun kunne indgå kontrakterne, fordi G1-virksomhed påtog sig at garantere for alle datterselskabernes forpligtelser og at stille sine tekniske og finansielle kapacitet til rådighed (performancegarantierne). Endvidere blev der lagt vægt på, at G1-virksomhed havde en særlig viden og erfaring (knowhow) vedrørende bl.a. horisontale boringer, som G1-virksomhed løbende har stillet til rådighed for datterselskaberne.

Højesteret fandt videre, med henvisning til det af landsretten anførte i sin dom, at det var godtgjort, at G1-virksomhed's levering af teknisk og administrativ bistand til datterselskaberne og disses udenlandske filialer til kostpris lå uden for rammerne af, hvad der kunne være opnået, hvis aftalen var indgået mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. På den baggrund fandt Højesteret, at skattemyndighederne med rette havde ansat den skattepligtige indkomst skønsmæssigt vedrørende denne transaktion.

Skattemyndighederne havde på den baggrund været berettiget til at ansætte G1-virksomhed's skattepligtige indkomst fsva. G1-virksomhed udførte forundersøgelser, levering af teknisk og administrativ bistand og for at stille performancegarantier til rådighed for sine datterselskaber og disses udenlandske filialer.

Højesteret fandt, at SKAT havde baseret sit skøn på en metode, som var anerkendt i OECD's retningslinjer, ved at fordele det overskud, som de to datterselskaber og disses udenlandske filialer havde realiseret og herefter fordelt dette mellem de forbundne virksomheder på grundlag af en analyse af, hvilke funktioner den enkelte virksomhed havde bidraget med.

Højesteret fandt videre, at de i sagen omhandlede transaktioner var så tæt forbundne, at de ved den skønsmæssige ansættelse måtte vurderes sammen, og at det ikke var godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn. Dette blev understøttet af en benchmarkrapport, som Skatteministeriet havde fremlagt for Højesteret.

På den baggrund fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af den skattepligtige indkomst.

Skatteyderne havde subsidiært påstået sagen hjemvist med henblik på nedsættelse af (red.virksomhedsforkortelse.nr.1.fjernet)'s kulbrinteskattepligtiges indkomst, som følge af, at G1-virksomhed også havde leveret teknisk og administrativ bistand til (red.virksomhedsforkortelse.nr.1.fjernet) ifm. olieudvindingen i Y3-område ((red.samarbejde.nr.1.fjernet)).

Højesteret fandt i relation hertil, at den korrektion, som skattemyndighederne havde foretaget af G1-virksomhed's skattepligtige indkomst, ikke angik G1-virksomhed's transaktioner som led i (red.samarbejde.nr.1.fjernet). Allerede af den grund fandt Højesteret, at en eventuel nedsættelse af A's kulbrinteskattepligtige indkomst ikke var en direkte følge af skatteansættelsen for G1-virksomhed i den foreliggende sag.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet i relation til den subsidiære påstand, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Højesteret ændrede Østre Landsrets dom, hvorefter sagen var blevet hjemvist til fornyet behandling hos Skatteforvaltningen.

 

Dom: Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - genoptagelse - befordringsgodtgørelse

SKM2024.254.BR

Retten fandt, at skatteyderen ikke have godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst. Retten lagde herved vægt på, at opgørelsen af privatforbruget byggede på skatteyderens egen oplysning, og at den set i forhold til Danmarks Statistiks gennemsnitsberegning måtte anses for at være meget lempelig.

Retten fandt endvidere, at skatteyderen ikke havde fremlagt oplysninger eller forhold, der kunne belyse, at der var ført fornøden kontrol med den kørsel, der kunne begrunde udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, og der var herefter ikke det fornødne grundlag for genoptagelse, da der ikke forelå nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Omberegning af grundværdi - basisår - grundskatteloft

SKM2024.253.BR

Sagen angik omberegning af grundværdien efter den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 2. pkt. Tvisten i sagen var, hvilken etagearealspris der skulle anvendes ved omberegningen af grundværdien for en ny ejendom i basisåret 2003. Enten etagearealprisen for den udstykkede ejendom, eller etagearealprisen som var gældende for grundværdiområdet i basisåret.

Henset til ordlyden af bestemmelsen, og idet retten bemærkede, at Højesteret ved SKM2017.286 H, har behandlet spørgsmålet om rette basisår ved beregningen af grundskatteloftet, og ikke hvilken etagearealpris, der skal lægges til grund for beregningen, var der ikke grundlag for at tage skatteyderens påstand om hjemvisning til følge.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

System teknisk: Hævninger på selskabskonto - nulstilling af A-skatter og AM-bidrag

SKM2024.252.ØLR

Sagen angik for det første, om sagsøgeren - der var direktør og ejer - skulle beskattes af hævninger på selskabets bankkonto, som han løbende havde foretaget i indkomstårene 2016 og 2017. Landsretten tiltrådte af de af byretten anførte grunde, at der ikke kunne ske nedsættelse som påstået, men på baggrund af materiale fremlagt under sagens behandling ved landsretten, kunne det ikke udelukkes, at der var anledning til yderligere nedsættelse. Landsretten ophævede derfor denne del af byrettens dom og hjemviste den til skattemyndighederne mhp. evt. fornyet ansættelse.

Sagen angik for det andet, om betingelserne for nulstilling af A-skatter og AM-bidrag for lønudbetalinger fra selskabet til sagsøgeren og dennes ægtefælle - der var ansat i selskabet - var opfyldt for indkomstårene 2016 og 2017. Af selskabets årsregnskaber fremgik, at selskabets egenkapital og resultat var negativt, og at selskabet havde ydet ulovlige anpartshaverlån til ledelsen. Landsretten fandt det bevist, at selskabet havde haft betydelig gæld til det offentlige, og at selskabet ikke havde betalt SKAT eller moms siden 2015. Der var blevet foretaget udlæg af SKAT hos selskabet, og sagsøgeren havde påtegnet en årsrapport, hvor det fremgik, at det ikke var dokumenteret, at selskabet overholdt lovgivningen. Landsretten lagde herefter til grund, at sagsøgeren som selskabets direktør og reelle ejer i hvert fald burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag selskabets formelle skatteindeholdelser. Herefter - og for ægtefællen, da hun var ansat i selskabet - tiltrådte landsretten, at betingelserne for nulstilling var opfyldt og stadfæstede byrettens dom på dette punkt (SKM2022.625.BR).

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 22/0045396
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist fsv. angår det ene af de to omhandlede år og hjemviser sagen til fornyet behandling i det andet.
Afsagt: 02-04-2024

Journalnr: 22/0047631
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 04-04-2024

Journalnr: 22/0081153
Fondsuddelinger
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet fondens skattepligtige indkomst ,idet Skattestyrelsen har anset fonden for at have foretaget uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at indkomstår, der er genoptaget med fristgennembrud, ikke genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stadfæster herudover.
Afsagt: 03-04-2024

Journalnr: 24/0012743
Handelspris på ejendom
Klagen vedrører bindende svar om handelspris på ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-04-2024

Journalnr: 21/0012747
Handelspris på ejendom
Klagen vedrører bindende svar om handelspris på ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-04-2024

Journalnr: 22/0109719
Overskud i virksomhed
Klagen vedrører forhøjelse af overskud i virksomhed baseret på fremsendt resultatopgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-04-2024

Journalnr: 21/0055248
Salg af bitcoins
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig af salg af bitcoins, idet de er erhvervet i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Landsskatteretten Stadfæster Skattestyrelsen afgørelse.
Afsagt: 02-04-2024

Journalnr: 23/0084155
Salgsprovenu anset som udbytte
Klagen skyldes, at salgsprovenu på ejendom er anset som udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-04-2024

Journalnr: 23/0073294
Sambeskatningsindkomst
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets sambeskatningsindkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-04-2024

Journalnr: 17/0991722
Sambeskatningsindkomst
Klagen vedrører forhøjelse af sambeskatningsindkomst i forbindelse med regulering af den skattepligtige indkomst i datterselskab. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 05-04-2024

Journalnr: 21/0027297
Skattepligt til Danmark
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og ikke omfattet af grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Som konsekvens heraf er der ved skatteberegningen ikke taget hensyn til overførsel af klagerens ægtefælles uudnyttet personfradrag. Endvidere har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattemæssigt hjemsted, idet klageren anses for at være hjemmehørende i Polen. Klageren kan herefter anvende grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Polen og Danmark.
Afsagt: 05-04-2024

Journalnr: 21/0099304
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og derfor ikke kan anvende reglerne for grænsegængere. Endvidere har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattemæssigt hjemsted for perioden en kortere del af den omhandlede periode, mens Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse herudover, hvor klageren anses for at være hjemmehørende i Polen. Klageren kan herefter anvende reglerne for grænsegængere og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag i sidstnævnte periode. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende befordringsfradrag.
Afsagt: 04-04-2024

Journalnr: 23/0027818
Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-04-2024

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 06-05-2024 - 04-06-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 30-05-2024 dom i C-627/22 Finanzamt Köln-Süd (Imposition sur demande d’un assujetti partiel)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fri bevægelighed for personer - arbejdstager fra en medlemsstat, der har flyttet sin bopæl til Schweiz - skattefordele - indkomstskat - mekanismen »skatteberegning efter anmodning« - omfattede skattepligtige - begrænset til lønmodtagere, der er begrænset skattepligtige, og som har bopæl i en medlemsstat eller i en stat, der er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) - ligebehandling

Den 13-06-2024 dom i C-380/23 Monmorieux
Fiskale bestemmelser

Om artikel 24 i overenskomsten mellem Frankrig og Belgien til undgåelse af dobbeltbeskatning og til fastsættelse af bestemmelser om gensidig administrativ og juridisk bistand for så vidt angår indkomstskatter, undertegnet i Bruxelles den 10. marts 1964, godkendt ved lov af 14. april 1965, skal fortolkes således, at en belgisk statsborger, der hævder at være skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig, hvilket imidlertid bestrides af de belgiske skattemyndigheder, og som en retsbevarende foranstaltning har anmodet om anvendelse af en forligsprocedure med henblik på at få tilbagebetalt den skat, der er betalt i Frankrig, [...]

 

Nyt fra EU

Nyt fra Parlamentet

Harmonising transfer pricing rules within the EU

 

Nyt fra Folketinget

Nye lovforslag

L 186 Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven og ligningsloven. (Gennemførelse af OECD’s administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger).
Fremsat den 30. april 2024

L 185 Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven og ejendomsvurderingsloven. (Justering af reglerne om betaling af dækningsafgift på et foreløbigt grundlag og justering af reglerne om 2024- og 2025-vurderinger).
Fremsat den 30. april 2024

L 184 Forslag til lov om passagerafgift på flyrejser.
Fremsat den 30. april 2024

Vedtagne lovforslag

L 100 Forslag til lov om ændring af lov om spil. (Styrket indsats mod matchfixing, forbedrede sanktionsmuligheder, hjemmel til øget databehandling, ændrede gebyrer for spilleautomater og diverse justeringer af spilområdet).
Vedtaget den 2. maj 2024

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 153 Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven. (Bo- og gaveafgiftsfritagelse).

Bilag

Bilag 1

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 184 Forslag til lov om passagerafgift på flyrejser.

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema (pdf-version)
Høringssvar (pdf-version)

Bilag 2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 185 Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven og ejendomsvurderingsloven. (Justering af reglerne om betaling af dækningsafgift på et foreløbigt grundlag og justering af reglerne om 2024- og 2025-vurderinger).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema (pdf-version)
Høringssvar - Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven og ejendomsvurderingsloven (pdf-version)

Bilag 2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 186 Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven og ligningsloven. (Gennemførelse af OECD’s administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema - ændring af minimumsbeskatningsloven og ligningsloven (pdf-version)
høringssvar - samlet pdf. (pdf-version)

Bilag 2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 238

Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

Bilag 239

Henvendelse af 1/5-24 fra Folketingets Ombudsmand om forespørgsel vedrørende samrådsspørgsmål N om fejlagtige opkrævninger af grundskyld udsendt af Vurderingsstyrelsen

Bilag 241

Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 664 om omkostningerne for det offentlige som følge af: 1) At grundskyldspromillen på produktionsjord ikke svarer til den almindelige grundskyldspromille m.v.

Spørgsmål og svar

Spm. 413

Vil ministeren svare på, hvilke økonomiske konsekvenser det vil have, hvis privatpersoner gives mulighed for at trække pengegaver til statsanerkendte museer fra i skat?  Svar  

Spm. 419

Vil ministeren oplyse konsekvenserne for provenu (før og efter tilbageløb og adfærd) og arbejdsudbud af, at unge under 18 år ikke skal betale skat?  Svar  

Spm. 421

I fortsættelse af svar på spørgsmål 337 ønskes svar på følgende præcisering: Idet bemærkes, at spørgsmålet intet har med modregning at gøre ønskes oplyst, om staten har gjort udlæg/arrest i den fordring, som skatteyderen har på tredjemand jf. den i spørgsmålet nævnte artikel fra Nordjyske.  Svar  

Spm. 424

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om samrådsspørgsmål H-J afholdt den 4. april 2024 opstille en udtømmende liste over, hvad der indgår i beregningen af en borgers rådighedsbeløb i forbindelse med lønindeholdelse? Desuden bedes der redegjort for eventuelt yderligere kriterier og faktorer, der har betydning for den individuelle vurdering af lønindeholdelse.  Svar  

Spm. 425

Vil ministeren redegøre for historikken for systemfejl i gældsinddrivelsen og i hvilke perioder borgerne ikke har haft mulighed for at afdrage på deres gæld siden 1990?  Svar  

Spm. 426

Vil ministeren oplyse, hvad der gælder i forhold til rentetilskrivning for borgere, der ikke har haft mulighed for at afdrage på gæld til det offentlige på grund af systemfejl?  Svar  

Spm. 427

Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder der er for at inddrive gæld til det offentlige fra selvstændige og andre uden A-indkomst, herunder om disse muligheder er lige så effektive som lønindeholdelse?  Svar  

Spm. 428

Vil ministeren oversende et opdateret skøn over antallet af klager over lønindeholdelse for 1. kvartal 2024?  Svar  

Spm. 429

Vil ministeren i forlængelse af besvarelserne af L 119 – spørgsmål 12 og 15 kommentere henvendelserne fra KPMG om beskatning af royaltyindkomst omdelt som L 119 – bilag 5 og 9.  Svar  

Spm. 496

Ministeren bedes kommentere den interne henvendelse af 30. marts 2024 fra Frede Kjærsgaard vedrørende opkrævning af boligskat og grundskyld, jf. SAU alm. del - bilag 237.  Svar  

Spm. 497

Vil ministeren kommentere på hændelsesforløbet, der beskrives i podcasten ”Det, Vi Taler Om” den kulørte time, udsendt den 19. april 2024, hvor en medvirkende beskriver, at det ikke er muligt at få oplyst, hvor meget personen skylder efter flere henvendelser til Gældsstyrelsen? Vil ministeren samtidig redegøre for, hvorvidt borgere har mulighed for at få et samlet overblik over skyldig gæld ved henvendelse til Gældsstyrelsen? Dertil bedes ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser det har for borgeren, hvis Gældsstyrelsen ikke kan oplyse om det samlede omfang af borgerens gæld, samt hvad ministeren agter at gøre ved dette?  Svar  

Spm. 498

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 2. maj 2024 om Folketingets Om budsmands udtalelse om foreløbige ejendomsvurderinger for 2022, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål M  Svar  

Spm. 499

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 2. maj 2024 om fejlagtige opkrævninger af grundskyld udsendt af Vurderingsstyrelsen, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål N.  Svar  

Spm. 501

Kan ministeren bekræfte, at Skattestyrelsen ikke længere inddrager årsagen til, at en medarbejder pga. økonomiske vanskeligheder i en virksomhed er gået ned i løn og i stedet modtager skattefri befordringsgodtgørelse, sådan som det fremgår af svaret på spørgsmål 4 i det lovforberedende arbejde til L 195 (samlingen 2011-12)? Herunder bedes ministeren redegøre for, om praksisændringen, der tilsyneladende er sket over tid siden 2012 af Landsskatteretten, er lovmedholdelig, når ændringen åbenbart er sket i strid med svaret på spørgsmål 4, der ligger til grund for Folketingets vedtagelse af lovforslaget? Der henvises til skatteministerens besvarelsen af spørgsmål 4 til lovforslag L 195 (samling 2011-12).  Svar  

Spm. 502

Vil ministeren samtidig oplyse, om ligningslovens § 9, stk. 4 eller regler nærmere fastsat af ministeren om kontrol og administration af befordringsgodtgørelsesreglerne, på et tidspunkt har indeholdt beskrivelser af, at Skattestyrelsen skal undersøge årsagen til, at der er sket en lønnedgang og samtidig påbegyndt en skattefri rejse- og/eller befordringsgodtgørelse samt i bekræftende fald oplyse om årsagen til, at beskrivelsen ikke længere fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4 eller regler fastsat efter denne bestemmelse?  Svar  

Spm. 503

Ministeren bedes kommentere den interne henvendelse af 22. april 2024 fra Erik Holbech om klage over grundværdi, jf. SAU alm. del - bilag 240.  Svar  

Spm. 504

Vil ministeren oplyse, om man i de statslige regnskaber har regnet og finansieret med renteindtægten fra den overskydende skat, som staten har haft stående hos Nationalbanken i indkomståret 2023, og om man har samme praksis for indkomståret 2024?  Svar  

Spm. 505

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om ejendomsvurderinger afholdt den 2. maj 2024, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål N, redegøre for, hvorfor kommunernes praksis i sager om opkrævning af grundskyld i forbindelse med udstykninger ikke kan fortsætte, så der undgås de fejlagtige opkrævninger af grundskyld?  Svar  

Spm. 506

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om ejendomsvurderinger afholdt den 2. maj 2024, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål N, oplyse, om der tidligere har været en praksis i Vurderingsstyrelsen for straks- og genvurdering ved sager om opkrævning af grundskyld i forbindelse med udstykninger?  Svar