![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Personskattereformen er vedtaget
Selskabers indkomstopgørelse i 2023
Status på ulovlige aktionærlån
Lovforslag om top-topskat vedtaget
Benytter I udenlandsk arbejdskraft, så vær opmærksom på skattereglerne
Ny Øresundsaftale vedr. social sikring: Modernisering af opgørelsen af arbejdsfordelingen
Klager opnår dispensation for fristoverskridelse
Bindende svar
Ikke skattepligtig ved modtagelse af tilskud ved skovrejsning, men skattepligtig af elproduktion med solceller
Rejsegodtgørelse med standardsats for kost og småfornødenheder - Bygge- og anlægsarbejde
Domme
Forening som skattesubjekt - foreningskonto - indsætninger - tilståelse
Ligningslovens § 16, stk. 1 - yderligere løn - bespisning af hovedaktionær
Opgørelse af beskatningsgrundlag for fri bil - bevisspørgsmål om tidspunkt for ejendomsrettens overgang - lighedsgrundsætningen
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BeierholmPersonskattereformen er vedtaget Ændringerne indfases i løbet af 2025-2030. |
DeloitteSelskabers indkomstopgørelse i 2023 I forbindelse med udarbejdelse af selskabers skattepligtige indkomst for 2023 er der flere forhold, som er relevante at have for øje, herunder som følge af ændret lovgivning i 2023. |
EYStatus på ulovlige aktionærlån Nye afgørelser medfører en udvidelse af personkredsen, hvortil udlån kan udgøre ulovlige aktionærlån. |
PwCLovforslag om top-topskat vedtaget Torsdag den 16. maj 2024 har Folketinget vedtaget det meget omtalte lovforslag, som blandt andet indfører den såkaldte top-topskat. |
PwCBenytter I udenlandsk arbejdskraft, så vær opmærksom på skattereglerne Skattestyrelsen fører som aldrig før kontrol med danske virksomheders brug af udenlandsk arbejdskraft i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. |
PwCNy Øresundsaftale vedr. social sikring: Modernisering af opgørelsen af arbejdsfordelingen Den nye Øresundsaftale om social sikring sigter mod at harmonisere reglerne, så de falder mere i tråd med EU-reglerne om social sikring, således at de i større... |
TVC AdvokatfirmaKlager opnår dispensation for fristoverskridelse Landsskatteretten har ved afgørelse af den 8. februar 2024 taget stilling til, hvorvidt klageren kunne opnå dispensation efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 11, og dermed bevare den opnåede henstand med aktieavanceskatten for årene efter fraflytningsåret. |
Det bindende svar kom i forlængelse af et andet bindende svar, hvor Skatterådet accepterede, at Spørger kunne sælge en opkøbt ejendom efter en udmatrikulering i forbindelse med en ny miljølovgivning om boringsnære beskyttelsesområder uden, at det medførte fortabelse af skattefritagelse efter selskabsskatteloven.
Spørger ønskede under spørgsmål 1 at få bekræftet, at skattefritagelsen ville blive opretholdt i forbindelse med modtagelsen af tilskud fra Landbrugsstyrelsen i forbindelse med skovrejsning. Skatterådet bekræftede dette.
Spørger ønskede under spørgsmål 2 at få bekræftet, at der ikke ville opstå skattepligt ved, at der ville forekomme overskudsproduktion af el ved etablering af solcelleanlæg. Skatterådet afkræftede dette.
Spørger deltog i et større anlægsarbejde ved Y1. Anlægget strakte sig over en afstand på mere end 8 km.
Skatterådets kunne ikke bekræfte Spørgers opfattelse af, at hele arbejdsområdet i og omkring Y1 kunne anses for omfattet af ligningslovens § 9 A, stk. 5, 3. pkt., med den virkning, at 12-månedersbegrænsningen for udbetaling af rejsegodtgørelse med standardsatsen for kost og småfornødenheder i § 9 A, stk. 5, 2. pkt., ikke fandt anvendelse.
Henset til hvad Spørger havde oplyst om de arbejdsfunktioner, Spørgers ansatte udførte, var der tale om arbejdspladser, som blev udført på det samme sted under hele projektet. Spørgers ansatte kunne derfor ikke anses for at arbejde på et sted, der flyttede sig over en strækning på mindst 8 km i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse, hvilket er en betingelse for at 12-måneders begrænsningen ikke finder anvendelse, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 5, 3. pkt.
A og B, der var anført som formand og næstformand i "Foreningen F", og som sammen med en anført kasserer i F havde fuldmagt til to konti registreret til F, var hver blevet beskattet af en tredjedel af indsætningerne på de to konti.
Med henvisning til kriterierne opstillet i administrativ praksis fandt byretten efter en konkret vurdering, at F ikke havde karakter af en forening i juridisk forstand, og at sammenslutningen ikke udgjorde et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.
Efter at have tilsidesat A's og B's forklaringer om, at de ikke havde kendskab til den ene konto registreret til F, udtalte byretten, at A og B under de foreliggende omstændigheder, herunder at A og B havde haft rådighed over kontiene registreret til F, skulle anses for indkomstmodtagere af indbetalingerne på kontiene, medmindre de under henvisning til objektive kendsgerninger kunne bevise, at pengene stammede fra midler, der allerede var beskattet eller var undtaget fra beskatning.
Da A og B ikke havde ført et sådant bevis, gav byretten Skatteministeriet medhold i, at de sagsøgte var skattepligtige af indsætningerne på kontiene registreret til F.
Under henvisning til den statuerede skattepligt og Skatteministeriets synspunkter gav byretten også ministeriet medhold i, at der var grundlag for ekstraordinær ansættelse af de sagsøgtes skatteansættelser efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Da byretten heller ikke fandt grundlag for at hjemvise sagen, fik Skatteministeriet medhold, og Skatteankenævnets forudgående afgørelser (19-0024718 og 19-0025375) blev dermed ændret.
Under B's efterfølgende anke af byrettens dom tiltrådte landsretten byrettens begrundelse og resultat. Landsretten tiltrådte herunder - i mangel af mere sikre holdepunkter for andet - at der i forhold til de samlede indsætninger på de to konti registreret til F og dermed opgørelsen af de skattepligtige beløb var sket en ligelig fordeling mellem B, A samt den anførte kasserer, der alle havde fuldmagt til og dermed rådighed over kontiene.
Sagen angik, om skatteyderne skulle beskattes af værdien af udgifter, der i det væsentlige angik frokost- og middagsarrangementer, der blev afholdt af skatteydernes selskab, hvori de også var ansatte, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, og ligningslovens § 16.
Frokost- og middagsarrangementerne fandt sted i en forening, hvor skatteyderne var medlemmer. Skatteyderne gjorde gældende, at deres deltagelse i frokost- og middagsarrangementerne var erhvervsmæssigt begrundede, idet de under arrangementerne havde udøvet kundeopsøgende aktiviteter og kundepleje med henblik på mersalg.
Landsretten stadfæstede byrettens dom (SKM2022.490.BR), hvor Skatteministeriet fik medhold i, at selskabets afholdelse af udgifterne udgjorde yderligere løn for skatteyderne. Landsretten tiltrådte således efter en samlet vurdering, herunder det oplyste om foreningens formål og aktiviteter sammenholdt med oplysningerne om karakteren af de enkelte udgiftsposter, at skatteyderne ikke havde godtgjort en sådan direkte sammenhæng mellem disse udgifter og selskabets indkomsterhvervelse, at udgifterne udgjorde erhvervsmæssige udgifter.
Landsretten stadfæstede på den baggrund byrettens frifindende dom.
Sagen angik, om en bil, der blev stillet til sagsøgerens private rådighed af dennes arbejdsgiver, var blevet anskaffet af arbejdsgiveren før eller efter tre år efter den første indregistrering, idet dette havde betydning for opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil.
Samme dag som bilens første indregistrering havde arbejdsgiveren indgået en aftale om leasing af bilen, som løb i en periode på 36 måneder. Arbejdsgiveren og leasingselskabet indgik samtidig en aftale om en såkaldt tilbagekøbsgaranti, hvor det fremgik, at ejendomsrettens til bilen overgik, når købesummen var fuldt ud betalt. Arbejdsgiveren betalte købesummen til leasingselskabet 14 dage inden leasingaftalens udløb.
Retten fandt, at bilen var anskaffet af arbejdsgiveren på tidspunktet for betalingen af købesummen, og at bilen derfor blev overdraget mindre end 3 år efter den første indregistrering. At der var betalt leasingafgift for en periode, der lå efter købesummens betaling, fandtes ikke at udgøre bevis for, at ejendomsretten til bilen først overgik efter udløbet af leasingperioden.
Det forhold, at et andet skatteankenævn vedrørende skatteyderens kollega havde lagt til grund, at der først skete et reelt ejerskifte af bilen ved leasingaftalens ophør, kunne ikke føre til et andet resultat.
Journalnr: 19/0027812
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-04-2024
Journalnr: 20/0024252
Ejendomsavance og fristgennembrud
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ekstraordinært har genoptaget klagerens skatteansættelse idet Skattestyrelsen har anset klageren for at være skattepligtig af en ejendomsavance ved salget af en lejlighed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-04-2024
Journalnr: 22/0070050
Fiksering af husleje
Klagen vedrører forhøjelse af huslejeindtægt i selskab for privat anvendelse af selskabets lokaler. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-04-2024
Journalnr: 23/0038373
Fiksering af renteindtægt
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens kapitalindkomst på baggrund af manglende renteindtægter fra udlån ydet af klageren og klagerens ægtefælle til selskabet et A/S. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0.
Afsagt: 11-04-2024
Journalnr: 23/0038365
Fiksering af renteindtægt
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens kapitalindkomst på baggrund af manglende renteindtægter fra udlån ydet af klageren og klagerens ægtefælle til A/S. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0.
Afsagt: 11-04-2024
Journalnr: 23/0084227
Fradrag for nægtede momsfradrag
Klagen vedrører nægtet skattemæssigt fradrag for nægtet købsmomsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-04-2024
Journalnr: 23/0038364
Rentefrit lån til selskab
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet A/S’ skattepligtige indkomst. Dette er gjort på baggrund af rentefiksering af lån fra ejernes forældre/svigerforældre til selskabet, som er rentefri. Skattestyrelsen har anset rentefikseringen som skattepligtigt tilskud til selskabet. Landsskatteretten nedsætter tilskuddet til 0.
Afsagt: 11-04-2024
Journalnr: 23/0061432
Resultat af virksomhed
Klagen vedrører ændringer af resultat af virksomhed grundet manglende bogførsel af både indtægter og udgifter. Spørgsmål om fristgennembrud. Landsskatteretten stadfæster i al overvejende grad, med en mindre yderligere forhøjelse i ét af de omhandlede år.
Afsagt: 17-04-2024
Journalnr: 21/0090110
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og ikke omfattet af grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Som konsekvens heraf er der ved skatteberegningen ikke taget hensyn til overførsel af klagerens ægtefælles uudnyttet personfradrag. Endvidere har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattemæssigt hjemsted, idet klageren anses for at være hjemmehørende i Polen. Klageren kan herefter anvende grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Polen og Danmark.
Afsagt: 19-04-2024
Journalnr: 23/0036810
Succession
Sagen angår, om der som led i et generationsskifte kan succederes i tab ved overdragelse af to landbrugsejendomme, når tabene kan rummes i ejendomsavancen ved overdragelse af en tredje ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-04-2024
Journalnr: 23/0030610
Udgifter til underleverandører
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-04-2024
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 30-05-2024 dom i C-627/22 Finanzamt Köln-Süd (Imposition sur demande d’un assujetti partiel)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fri bevægelighed for personer - arbejdstager fra en medlemsstat, der har flyttet sin bopæl til Schweiz - skattefordele - indkomstskat - mekanismen »skatteberegning efter anmodning« - omfattede skattepligtige - begrænset til lønmodtagere, der er begrænset skattepligtige, og som har bopæl i en medlemsstat eller i en stat, der er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) - ligebehandling
Den 13-06-2024 dom i C-380/23 Monmorieux
Fiskale bestemmelser
Om artikel 24 i overenskomsten mellem Frankrig og Belgien til undgåelse af dobbeltbeskatning og til fastsættelse af bestemmelser om gensidig administrativ og juridisk bistand for så vidt angår indkomstskatter, undertegnet i Bruxelles den 10. marts 1964, godkendt ved lov af 14. april 1965, skal fortolkes således, at en belgisk statsborger, der hævder at være skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig, hvilket imidlertid bestrides af de belgiske skattemyndigheder, og som en retsbevarende foranstaltning har anmodet om anvendelse af en forligsprocedure med henblik på at få tilbagebetalt den skat, der er betalt i Frankrig, [...]
FASTER initiative on withholding tax to boost cross-border investment and help fight tax fraud
Bekendtgørelse af kildeskatteloven, LBK nr 460 af 03/05/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Oprettelsesdato: 16-05-2024
Høringsfrist: 13-06-2024
Bilag 2 |
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Spm. 1 | L 184 - svar på spm. 1 om, hvordan passagerafgiften i Sverige fungererUdvalgsspørgsmål (pdf-version) |
Spm. 2 | L 184 - svar på spm. 2 om at oplyse et estimat på, hvor stort et fald i antallet af passagerer indenrigslufthavnene i Sønderborg, Esbjerg og Midtjylland kan tåle som følge af passagerafgiften, før deres eksistens er truet, efter at der er taget højde for statstilskuddet på henholdsvis 8, 10 og 10 mio. kr., der følger af aftalen om ”Grøn indenrigsfart”Udvalgsspørgsmål (pdf-version) |
Spm. 3 | L 184 - svar på spm. 3 om, hvorfor det ifølge regler fra EU er vanskeligt at støtte indenrigslufthavne som Aalborg, Aarhus og Bornholm, fordi der er tale om større lufthavneUdvalgsspørgsmål (pdf-version) |
Spm. 4 | L 184 - svar på spm. 4 om at oplyse et estimat på antallet af passagerer fra indenrigslufthavnene i Aalborg, Aarhus, Midtjylland, Sønderborg, Esbjerg og Bornholm i 2030 på både indenrigs- og udenrigsflyvninger sammenholdt med det faktiske passagerantal fra de nævnte lufthavne i 2023SAU L 184 - svar på spm. 4 (pdf-version) |
Spm. 5 | L 184 - svar på spm. 5 om, hvad statstilskuddet til lufthavnene i Aalborg, Aarhus og Bornholm ville være, såfremt EU-regler ikke forhindrede Folketinget i at yde statstilskud til disse lufthavne, og tilskuddene blev tildelt efter samme kriterier som statstilskuddet til lufthavnene i Sønderborg, Esbjerg og Midtjylland er tildeltUdvalgsspørgsmål (pdf-version) |
Spm. 6 | L 184 - svar på spm. 6 om at bekræfte, at flyrejser foretaget med el-fly ikke er fritaget fra passagerafgiftUdvalgsspørgsmål (pdf-version) |
Spm. 7 | L 184 - svar på spm. 7 om at redegøre for, om det forhold, at den foreslåede flyafgift bl.a. anvendes til at finansiere ældrechecken, strider imod artikel 15 i Chicago-konventionen af 1944 angående international civil luftfart (*2) samt artikel 12 i Open Skies-aftalen mellem EU og USASAU L 184 - svar på spm. 7 (pdf-version) |
Bilag 4 |
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Spm. 1 | L 186 - svar på MFU spm. 1 om der er ordentligt belæg for, at Bahamas er taget af sortlistenSAU L 186 - svar på spm. 1 (pdf-version) |
Bilag 250 |
Bilag 252 |
Bilag 254 |
Bilag 255 |
Bilag 256 |
Bilag 257 |
Spm. 471 |
Spm. 480 |
Spm. 481 |
Spm. 482 |
Spm. 509 |
Spm. 510 |
Spm. 511 |
Spm. 513 |
Spm. 515 |
Spm. 516 |