SkatteMail 2024, uge 20

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

 

Indhold

Artikler og interessante links
Personskattereformen er vedtaget
Selskabers indkomstopgørelse i 2023
Status på ulovlige aktionærlån
Lovforslag om top-topskat vedtaget
Benytter I udenlandsk arbejdskraft, så vær opmærksom på skattereglerne
Ny Øresundsaftale vedr. social sikring: Modernisering af opgørelsen af arbejdsfordelingen
Klager opnår dispensation for fristoverskridelse

Bindende svar
Ikke skattepligtig ved modtagelse af tilskud ved skovrejsning, men skattepligtig af elproduktion med solceller
Rejsegodtgørelse med standardsats for kost og småfornødenheder - Bygge- og anlægsarbejde

Domme
Forening som skattesubjekt - foreningskonto - indsætninger - tilståelse
Ligningslovens § 16, stk. 1 - yderligere løn - bespisning af hovedaktionær
Opgørelse af beskatningsgrundlag for fri bil - bevisspørgsmål om tidspunkt for ejendomsrettens overgang - lighedsgrundsætningen

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Beierholm

Personskattereformen er vedtaget

Ændringerne indfases i løbet af 2025-2030.

Deloitte

Selskabers indkomstopgørelse i 2023

I forbindelse med udarbejdelse af selskabers skattepligtige indkomst for 2023 er der flere forhold, som er relevante at have for øje, herunder som følge af ændret lovgivning i 2023.

EY

Status på ulovlige aktionærlån

Nye afgørelser medfører en udvidelse af personkredsen, hvortil udlån kan udgøre ulovlige aktionærlån.

PwC

Lovforslag om top-topskat vedtaget

Torsdag den 16. maj 2024 har Folketinget vedtaget det meget omtalte lovforslag, som blandt andet indfører den såkaldte top-topskat.

PwC

Benytter I udenlandsk arbejdskraft, så vær opmærksom på skattereglerne

Skattestyrelsen fører som aldrig før kontrol med danske virksomheders brug af udenlandsk arbejdskraft i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.

PwC

Ny Øresundsaftale vedr. social sikring: Modernisering af opgørelsen af arbejdsfordelingen

Den nye Øresundsaftale om social sikring sigter mod at harmonisere reglerne, så de falder mere i tråd med EU-reglerne om social sikring, således at de i større...

TVC Advokatfirma

Klager opnår dispensation for fristoverskridelse

Landsskatteretten har ved afgørelse af den 8. februar 2024 taget stilling til, hvorvidt klageren kunne opnå dispensation efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 11, og dermed bevare den opnåede henstand med aktieavanceskatten for årene efter fraflytningsåret.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Ikke skattepligtig ved modtagelse af tilskud ved skovrejsning, men skattepligtig af elproduktion med solceller

SKM2024.277.SR

Det bindende svar kom i forlængelse af et andet bindende svar, hvor Skatterådet accepterede, at Spørger kunne sælge en opkøbt ejendom efter en udmatrikulering i forbindelse med en ny miljølovgivning om boringsnære beskyttelsesområder uden, at det medførte fortabelse af skattefritagelse efter selskabsskatteloven.

Spørger ønskede under spørgsmål 1 at få bekræftet, at skattefritagelsen ville blive opretholdt i forbindelse med modtagelsen af tilskud fra Landbrugsstyrelsen i forbindelse med skovrejsning. Skatterådet bekræftede dette.

Spørger ønskede under spørgsmål 2 at få bekræftet, at der ikke ville opstå skattepligt ved, at der ville forekomme overskudsproduktion af el ved etablering af solcelleanlæg. Skatterådet afkræftede dette.

 

Bindende svar: Rejsegodtgørelse med standardsats for kost og småfornødenheder - Bygge- og anlægsarbejde

SKM2024.272.SR

Spørger deltog i et større anlægsarbejde ved Y1. Anlægget strakte sig over en afstand på mere end 8 km.

Skatterådets kunne ikke bekræfte Spørgers opfattelse af, at hele arbejdsområdet i og omkring Y1 kunne anses for omfattet af ligningslovens § 9 A, stk. 5, 3. pkt., med den virkning, at 12-månedersbegrænsningen for udbetaling af rejsegodtgørelse med standardsatsen for kost og småfornødenheder i § 9 A, stk. 5, 2. pkt., ikke fandt anvendelse.

Henset til hvad Spørger havde oplyst om de arbejdsfunktioner, Spørgers ansatte udførte, var der tale om arbejdspladser, som blev udført på det samme sted under hele projektet. Spørgers ansatte kunne derfor ikke anses for at arbejde på et sted, der flyttede sig over en strækning på mindst 8 km i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse, hvilket er en betingelse for at 12-måneders begrænsningen ikke finder anvendelse, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 5, 3. pkt.

 

Dom: Forening som skattesubjekt - foreningskonto - indsætninger - tilståelse

SKM2024.281.VLR

A og B, der var anført som formand og næstformand i "Foreningen F", og som sammen med en anført kasserer i F havde fuldmagt til to konti registreret til F, var hver blevet beskattet af en tredjedel af indsætningerne på de to konti.

Med henvisning til kriterierne opstillet i administrativ praksis fandt byretten efter en konkret vurdering, at F ikke havde karakter af en forening i juridisk forstand, og at sammenslutningen ikke udgjorde et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.

Efter at have tilsidesat A's og B's forklaringer om, at de ikke havde kendskab til den ene konto registreret til F, udtalte byretten, at A og B under de foreliggende omstændigheder, herunder at A og B havde haft rådighed over kontiene registreret til F, skulle anses for indkomstmodtagere af indbetalingerne på kontiene, medmindre de under henvisning til objektive kendsgerninger kunne bevise, at pengene stammede fra midler, der allerede var beskattet eller var undtaget fra beskatning.

Da A og B ikke havde ført et sådant bevis, gav byretten Skatteministeriet medhold i, at de sagsøgte var skattepligtige af indsætningerne på kontiene registreret til F.

Under henvisning til den statuerede skattepligt og Skatteministeriets synspunkter gav byretten også ministeriet medhold i, at der var grundlag for ekstraordinær ansættelse af de sagsøgtes skatteansættelser efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Da byretten heller ikke fandt grundlag for at hjemvise sagen, fik Skatteministeriet medhold, og Skatteankenævnets forudgående afgørelser (19-0024718 og 19-0025375) blev dermed ændret.

Under B's efterfølgende anke af byrettens dom tiltrådte landsretten byrettens begrundelse og resultat. Landsretten tiltrådte herunder - i mangel af mere sikre holdepunkter for andet - at der i forhold til de samlede indsætninger på de to konti registreret til F og dermed opgørelsen af de skattepligtige beløb var sket en ligelig fordeling mellem B, A samt den anførte kasserer, der alle havde fuldmagt til og dermed rådighed over kontiene.

 

Dom: Ligningslovens § 16, stk. 1 - yderligere løn - bespisning af hovedaktionær

SKM2024.280.ØLR

Sagen angik, om skatteyderne skulle beskattes af værdien af udgifter, der i det væsentlige angik frokost- og middagsarrangementer, der blev afholdt af skatteydernes selskab, hvori de også var ansatte, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, og ligningslovens § 16.

Frokost- og middagsarrangementerne fandt sted i en forening, hvor skatteyderne var medlemmer. Skatteyderne gjorde gældende, at deres deltagelse i frokost- og middagsarrangementerne var erhvervsmæssigt begrundede, idet de under arrangementerne havde udøvet kundeopsøgende aktiviteter og kundepleje med henblik på mersalg.

Landsretten stadfæstede byrettens dom (SKM2022.490.BR), hvor Skatteministeriet fik medhold i, at selskabets afholdelse af udgifterne udgjorde yderligere løn for skatteyderne. Landsretten tiltrådte således efter en samlet vurdering, herunder det oplyste om foreningens formål og aktiviteter sammenholdt med oplysningerne om karakteren af de enkelte udgiftsposter, at skatteyderne ikke havde godtgjort en sådan direkte sammenhæng mellem disse udgifter og selskabets indkomsterhvervelse, at udgifterne udgjorde erhvervsmæssige udgifter.

Landsretten stadfæstede på den baggrund byrettens frifindende dom.

 

Dom: Opgørelse af beskatningsgrundlag for fri bil - bevisspørgsmål om tidspunkt for ejendomsrettens overgang - lighedsgrundsætningen

SKM2024.279.BR

Sagen angik, om en bil, der blev stillet til sagsøgerens private rådighed af dennes arbejdsgiver, var blevet anskaffet af arbejdsgiveren før eller efter tre år efter den første indregistrering, idet dette havde betydning for opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil.

Samme dag som bilens første indregistrering havde arbejdsgiveren indgået en aftale om leasing af bilen, som løb i en periode på 36 måneder. Arbejdsgiveren og leasingselskabet indgik samtidig en aftale om en såkaldt tilbagekøbsgaranti, hvor det fremgik, at ejendomsrettens til bilen overgik, når købesummen var fuldt ud betalt. Arbejdsgiveren betalte købesummen til leasingselskabet 14 dage inden leasingaftalens udløb.

Retten fandt, at bilen var anskaffet af arbejdsgiveren på tidspunktet for betalingen af købesummen, og at bilen derfor blev overdraget mindre end 3 år efter den første indregistrering. At der var betalt leasingafgift for en periode, der lå efter købesummens betaling, fandtes ikke at udgøre bevis for, at ejendomsretten til bilen først overgik efter udløbet af leasingperioden.

Det forhold, at et andet skatteankenævn vedrørende skatteyderens kollega havde lagt til grund, at der først skete et reelt ejerskifte af bilen ved leasingaftalens ophør, kunne ikke føre til et andet resultat.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 19/0027812
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-04-2024

Journalnr: 20/0024252
Ejendomsavance og fristgennembrud
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ekstraordinært har genoptaget klagerens skatteansættelse idet Skattestyrelsen har anset klageren for at være skattepligtig af en ejendomsavance ved salget af en lejlighed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-04-2024

Journalnr: 22/0070050
Fiksering af husleje
Klagen vedrører forhøjelse af huslejeindtægt i selskab for privat anvendelse af selskabets lokaler. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-04-2024

Journalnr: 23/0038373
Fiksering af renteindtægt
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens kapitalindkomst på baggrund af manglende renteindtægter fra udlån ydet af klageren og klagerens ægtefælle til selskabet et A/S. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0.
Afsagt: 11-04-2024

Journalnr: 23/0038365
Fiksering af renteindtægt
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens kapitalindkomst på baggrund af manglende renteindtægter fra udlån ydet af klageren og klagerens ægtefælle til A/S. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0.
Afsagt: 11-04-2024

Journalnr: 23/0084227
Fradrag for nægtede momsfradrag
Klagen vedrører nægtet skattemæssigt fradrag for nægtet købsmomsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-04-2024

Journalnr: 23/0038364
Rentefrit lån til selskab
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet A/S’ skattepligtige indkomst. Dette er gjort på baggrund af rentefiksering af lån fra ejernes forældre/svigerforældre til selskabet, som er rentefri. Skattestyrelsen har anset rentefikseringen som skattepligtigt tilskud til selskabet. Landsskatteretten nedsætter tilskuddet til 0.
Afsagt: 11-04-2024

Journalnr: 23/0061432
Resultat af virksomhed
Klagen vedrører ændringer af resultat af virksomhed grundet manglende bogførsel af både indtægter og udgifter. Spørgsmål om fristgennembrud. Landsskatteretten stadfæster i al overvejende grad, med en mindre yderligere forhøjelse i ét af de omhandlede år.
Afsagt: 17-04-2024

Journalnr: 21/0090110
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og ikke omfattet af grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Som konsekvens heraf er der ved skatteberegningen ikke taget hensyn til overførsel af klagerens ægtefælles uudnyttet personfradrag. Endvidere har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattemæssigt hjemsted, idet klageren anses for at være hjemmehørende i Polen. Klageren kan herefter anvende grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Polen og Danmark.
Afsagt: 19-04-2024

Journalnr: 23/0036810
Succession
Sagen angår, om der som led i et generationsskifte kan succederes i tab ved overdragelse af to landbrugsejendomme, når tabene kan rummes i ejendomsavancen ved overdragelse af en tredje ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-04-2024

Journalnr: 23/0030610
Udgifter til underleverandører
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-04-2024

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 20-05-2024 - 18-06-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 30-05-2024 dom i C-627/22 Finanzamt Köln-Süd (Imposition sur demande d’un assujetti partiel)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fri bevægelighed for personer - arbejdstager fra en medlemsstat, der har flyttet sin bopæl til Schweiz - skattefordele - indkomstskat - mekanismen »skatteberegning efter anmodning« - omfattede skattepligtige - begrænset til lønmodtagere, der er begrænset skattepligtige, og som har bopæl i en medlemsstat eller i en stat, der er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) - ligebehandling

Den 13-06-2024 dom i C-380/23 Monmorieux
Fiskale bestemmelser

Om artikel 24 i overenskomsten mellem Frankrig og Belgien til undgåelse af dobbeltbeskatning og til fastsættelse af bestemmelser om gensidig administrativ og juridisk bistand for så vidt angår indkomstskatter, undertegnet i Bruxelles den 10. marts 1964, godkendt ved lov af 14. april 1965, skal fortolkes således, at en belgisk statsborger, der hævder at være skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig, hvilket imidlertid bestrides af de belgiske skattemyndigheder, og som en retsbevarende foranstaltning har anmodet om anvendelse af en forligsprocedure med henblik på at få tilbagebetalt den skat, der er betalt i Frankrig, [...]

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Taxation

Digital beskatning

 

Nyt fra Kommissionen

FASTER initiative on withholding tax to boost cross-border investment and help fight tax fraud

 

Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1316 af 13. maj 2024 om anmodningen om registrering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 af det europæiske borgerinitiativ Red planeten ved at ændre beskatningen af arbejdskraft til en beskatning af drivhusgasemissioner (meddelt under nummer C(2024) 2938)

 

Lovtidende

Bekendtgørelse af kildeskatteloven, LBK nr 460 af 03/05/2024. Udstedt af Skatteministeriet

Høringsportalen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Oprettelsesdato: 16-05-2024
Høringsfrist: 13-06-2024

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 153 Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven. (Bo- og gaveafgiftsfritagelse).

Bilag

Bilag 2

1. udkast til betænkning

Bilag 3

Betænkning afgivet den 15. maj 2024

L 184 Forslag til lov om passagerafgift på flyrejser.

Bilag

Bilag 4

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 184 - svar på spm. 1 om, hvordan passagerafgiften i Sverige fungererUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 184 - svar på spm. 1 (pdf-version)

Spm. 2

L 184 - svar på spm. 2 om at oplyse et estimat på, hvor stort et fald i antallet af passagerer indenrigslufthavnene i Sønderborg, Esbjerg og Midtjylland kan tåle som følge af passagerafgiften, før deres eksistens er truet, efter at der er taget højde for statstilskuddet på henholdsvis 8, 10 og 10 mio. kr., der følger af aftalen om ”Grøn indenrigsfart”Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 184 - svar på spm. 2 (pdf-version)
SAU L 184 - spm- 1-5 (pdf-version)

Spm. 3

L 184 - svar på spm. 3 om, hvorfor det ifølge regler fra EU er vanskeligt at støtte indenrigslufthavne som Aalborg, Aarhus og Bornholm, fordi der er tale om større lufthavneUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 184 - svar på spm. 3 (pdf-version)

Spm. 4

L 184 - svar på spm. 4 om at oplyse et estimat på antallet af passagerer fra indenrigslufthavnene i Aalborg, Aarhus, Midtjylland, Sønderborg, Esbjerg og Bornholm i 2030 på både indenrigs- og udenrigsflyvninger sammenholdt med det faktiske passagerantal fra de nævnte lufthavne i 2023SAU L 184 - svar på spm. 4 (pdf-version)
Udvalgsspørgsmål (pdf-version)

Spm. 5

L 184 - svar på spm. 5 om, hvad statstilskuddet til lufthavnene i Aalborg, Aarhus og Bornholm ville være, såfremt EU-regler ikke forhindrede Folketinget i at yde statstilskud til disse lufthavne, og tilskuddene blev tildelt efter samme kriterier som statstilskuddet til lufthavnene i Sønderborg, Esbjerg og Midtjylland er tildeltUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 184 - svar på spm. 5 (pdf-version)

Spm. 6

L 184 - svar på spm. 6 om at bekræfte, at flyrejser foretaget med el-fly ikke er fritaget fra passagerafgiftUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 184 - svar på spm. 6 (pdf-version)

Spm. 7

L 184 - svar på spm. 7 om at redegøre for, om det forhold, at den foreslåede flyafgift bl.a. anvendes til at finansiere ældrechecken, strider imod artikel 15 i Chicago-konventionen af 1944 angående international civil luftfart (*2) samt artikel 12 i Open Skies-aftalen mellem EU og USASAU L 184 - svar på spm. 7 (pdf-version)
Udvalgsspørgsmål (pdf-version)

L 185 Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven og ejendomsvurderingsloven. (Justering af reglerne om betaling af dækningsafgift på et foreløbigt grundlag og justering af reglerne om 2024- og 2025-vurderinger).

Bilag

Bilag 4

1. udkast til betænkning

L 186 Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven og ligningsloven. (Gennemførelse af OECD’s administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger).

Bilag

Bilag 4

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 5

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 186 - svar på MFU spm. 1 om der er ordentligt belæg for, at Bahamas er taget af sortlistenSAU L 186 - svar på spm. 1 (pdf-version)
Udvalgsspørgsmål (pdf-version)

Almindelig del

Bilag

Bilag 250

Orientering om Finansministeriets og Skatteministeriets afsluttet arbejdet med at efterse regneprincipperne på personskatteområdet

Bilag 252

Henvendelse af 14/5-24 fra Wismann Property Consult A/S vedrørende plancher til foretræde den 15/5-24 om værdiansættelser af ejendomme

Bilag 254

Notat om Økonomisk Redegørelse maj 2024

Bilag 255

Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 277 om hvad ministeren agter at foretage sig i relation til den udbredte anvendelse af sort arbejde i flextrafiksektoren

Bilag 256

Publikation fra Gældsstyrelsen, maj 2024: Gældsstyrelsen inddriver 2,9 mia. kr. gennem modregning i udbetalinger

Bilag 257

Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 378 om, hvad det ville koste at indføre et specifikt fradrag på køb og opsætning af solceller til private husstande

Spørgsmål og svar

Spm. 471

Vil ministeren redegøre for, hvem der har ansvaret for, at de aftaler som Danmark har indgået med en række lande indenfor dobbeltbeskatningsområdet bliver overholdt og fungerer i praksis, så man som borger i Danmark kan være sikker på at betale lige præcis den skat, man skal? Der henvises til, at danske borgere oplever, at de danske skattemyndigheder afviser at gå ind i dobbeltbeskatningssager med henvisning til, at det er et ”internt anliggende” i det pågældende udland, som borgeren selv må løse med det andet lands skattemyndigheder.  Svar  

Spm. 480

Vil ministeren beregne effekterne af en provenuneutral kapitalskattereform efter følgende principper:- Den separate beskatning af aktieindkomst under progressionsgrænsen ophører, så aktieindkomst under progressionsgrænsen fremover indgår som positiv kapitalindkomst og beskattes herefter. Aktieindkomst over progressionsgrænsen beskattes uændret med 42 pct.?- Provenuet fra ovenstående konsolidering anvendes til at nedsætte skatteloftet på positiv nettokapitalindkomst fra de nuværende 42 pct. (dog maksimalt ned til 33 pct. svarende til det høje rentefradrag)?  Svar  

Spm. 481

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 480 oplyse:- Hvor langt skatteloftet over positiv nettokapitalindkomst vil kunne reduceres givet, at reformen skal være provenuneutral efter tilbageløb og adfærd?- Hvad gini-effekten af reformen vil være?- Hvor stor en del af den aktieindkomst, som i dag beskattes med 27 pct., fremover vil blive beskattet med hhv. 25 pct. (lavt rentefradrag), 33 pct. (højt rentefradrag) og den nye flade sats på positiv nettokapitalindkomst?- Hvad provenueffekten (efter tilbageløb og adfærd) vil være, hvis skatteloftet på positiv nettokapitalindkomst sænkes med yderligere 1-8 pct.-point?- Hvad provenueffekten (efter tilbageløb og adfærd) vil være, hvis det høje rentefradrag sænkes med 1-8 pct.-point?  Svar  

Spm. 482

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 480 og 481 oplyse:1) Hvordan beregningerne vil ændre sig, hvis konsolideringen også omfatter noteret aktieindkomst over progressionsgrænsen (så den separate beskatning med 42 pct. alene omfatter unoteret aktieindkomst over progressionsgrænsen)?2) Hvordan det vil påvirke beregningerne, hvis kildeartsbegrænsningen på tab på noterede aktier samtidig ophæves?3) Hvordan det vil påvirke beregningerne, hvis noteret aktieindkomst samtidig overgår til lagerbeskatning?4) Hvordan det vil påvirke beregningerne, hvis 1-3 gennemføres samtidig?  Svar  

Spm. 509

Vil ministeren i forlængelse af vedtagelsen af personskattereformen oplyse, hvad provenueffekten vil være ved en fuldstændig ligestilling af søskende og deres afkom med øvrige nære familiemedlemmer ift. bo- og gaveafgift?Med fuldstændig ligestilling menes:- At den med personskattereformen aftalte afskaffelse af tillægsboafgiften ved arv mellem søskende udvides til også at gælde for arv til søskendes afkom (arv til nevøer/niecer og deres børn og børnebørn)- At ’gavekredsen’ (15 pct. gaveafgift) udvides til at omfatte søskende og deres afkom, samt at der ved gaver til disse fastsættes et afgiftsfrit gavebeløb svarende til det afgiftsfrie gavebeløb til børn etc. (74.100 kr. i 2024). Vil ministeren endvidere oplyse, hvad det vil ændre på ovenstående beregning, hvis det afgiftsfrie beløb for gaver til søskende og deres afkom i stedet fastsættes til samme niveau som for gaver til svigerbørn (25.900 kr. i 2024)?  Svar  

Spm. 510

Vil ministeren redegøre for størrelsen af statens provenutab på de ikke-offentligt ejede fredede bygninger efter de gældende regler, uanset om ejeren er en fond, et selskab, en person eller noget fjerde, således at udvalget kan få et mere retvisende billede?  Svar  

Spm. 511

Vil ministeren redegøre for størrelsen af statens provenutab på de ikke-offentligt ejede fredede bygninger udenfor Region Hovedstaden efter de gældende regler, uanset om ejeren er en fond, et selskab, en person eller noget fjerde, således at udvalget kan få et mere retvisende billede?  Svar  

Spm. 513

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. maj 2024 fra Wismann Property Consult A/S vedrørende plancher til foretræde den 15/5-24 om værdiansættelser af ejendomme, jf. SAU alm. del - bilag 252.  Svar  

Spm. 515

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. maj 2024 fra Jakob Willer m.fl. om manglende gennemsigtighed i grundvurderinger og grundskyld, jf. SAU alm. del - bilag 247.  Svar  

Spm. 516

Vil ministeren redegøre for, hvad den samlede årlige udgift er for staten som følge af de særlige skatte- og afgiftsfritagelser, som anerkendte trossamfund er omfattet af?  Svar