![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Skat ved investering i guld
Mere om grundejerforeningers betaling af grundskyld
Skat varsler kontrol af fradrag for udviklingsomkostninger
Havelågebeskatning af aktier ved fraflytning til udlandet
Top-topskatten er en realitet
Afgørelse om parcelhusreglen
Bindende svar
Skal spørgers tokens beskattes som medarbejderaktier og spørgsmål til beskatning
Mobilitetspakker til forskere fra fond
Aktieløn LL § 7 P - opgørelse af årsløn ved flere ansættelser, fast og variabel løn
Skattepligtig kompensation for tab af kvoteværdi i forbindelse med Brexit
Feriehytter skruet fast på fundament af pæle - afskrivning
Pengetankreglen - bortforpagtning - afgrænsning af skovbrugsmæssig virksomhed
Begrænset skattepligt - tilbagebetaling af nul-kuponlån
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOHos private beskattes gevinster ved investering i guldbarrer som personlig indkomst, mens tab kan fradrages som et ligningsmæssigt fradrag. Det kan give det aparte resultat, at der skal betales skat, selvom resultatet er negativt. |
BDOMere om grundejerforeningers betaling af grundskyld Grundejerforeninger, der har modtaget en opkrævning af grundskyld for deres fællesarealer for 2024, bør tage et grundigt kig på opkrævningen. Også selvom grundskylden i første omgang er beskeden. En del vurderinger er pilskæve. |
BDOSkat varsler kontrol af fradrag for udviklingsomkostninger Skattestyrelsen har sendt brev til en række virksomheder, der har brugt de særlige regler for forsøgs- og forskningsudgifter. I brevet oplyser styrelsen, at der efter 1. juli 2024 vil blive foretaget stikprøvekontrol af sådanne fradrag. |
BDOHavelågebeskatning af aktier ved fraflytning til udlandet Danskere, der går med planer om at flytte til udlandet og som ejer aktier til en værdi af 100.000 kr. eller mere, bør tage sig i agt for den særlige exitbeskatning, der gælder for den slags, hvis aktierne er købt for frie midler. |
DeloitteLovforslaget omkring indførslen af top-topskatten er nu vedtaget, hvilket betyder, at der fra 2026 skal betales 20% i topskat af indkomster over 2.500.000 kr. (2023-niveau). |
RedmarkI august 2023 afsagde Østre Landsret dom vedrørende rækkevidden af parcelhusreglen. Dommen omhandlede en lejlighed, som en hovedanpartshaver havde købt af sit selskab og solgt igen på det frie marked efter ca. 8 måneders ejerskab og beboelse. Udfordringen i forhold til parcelhusreglen var, at hovedanpartshaveren allerede ved købet fra selskabet havde til hensigt at […] |
Spørger arbejdede for et selskab, der havde opbygget en udviklingsplatform på blochchainteknologi. Spørger fik såkaldte Future Token Interest (FTI) som løn, som efter en modningsperiode kunne veksles til tokens. Hver vestingperiode var betinget af spørgers uafbrudte ansættelse mv.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at tildelingen af tokens var omfattet af reglerne om beskatning af medarbejderaktier, da den omhandlede token, ikke var en aktie eller lignende omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Skatterådet fandt, at modtagelse af FTI'ere skulle beskattes som et lønaccessorium efter ligningslovens § 16.
Betingelsen om, at spørger skulle være ansat på vestingtidspunktet, samt at vestingperioden løb over en længere periode på over 4 år g 9 måneder, gjorde, at der var reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen om ansættelse ville være opfyldt på vestingtidspunktet, og derfor om aftalen gennemførtes. Det var herefter Skatterådets opfattelse, at spørgers FTI´ere skulle beskattes ved udløbet af hver vestingperiode, idet der først på dette tidspunkt var sket retserhvervelse.
Det forhold, at selve ombytningen af FTI´ere til tokens først skete på et senere tidspunkt, end vestingtidspunktet, udskød ikke retserhvervelsestidspunktet yderligere. Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at beskatningen var udskudt til det tidspunkt, hvor der var sket ombytning af de modtagne FTI´ere til tokens, og disse kunne sælges. Ligeledes kunne det forhold, at der efter det oplyste var tale om et aktiv med betydelig investeringsmæssig risiko, ikke udskyde retserhvervelsen.
Valgte selskabet i stedet at udbetale et kontant beløb, skete beskatningen på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 1.
H1 ydede støtte til visse forskere i form af mobilitetspakker. H1 havde etableret en særskilt fond i form af Spørger til at administrere den støtte, der blev bevilliget til den enkelte forsker.
Støtten blev ydet som en donation til forskeren. Enten ved at forskeren fik udbetalt et pengebeløb inden for bevillingen, eller ved at forskeren helt eller delvist fik betalt eller refunderet udgifter, som kunne støttes via mobilitetspakken. Støtten kunne anvendes af den enkelte forsker til bl.a. husleje, løn til forskerens ægtefælle, udgifter til dagtilbud og privatskole til forskerens børn, sprogundervisning til forskeren og forskerens ægtefælle mv.
Skatterådet kunne bekræfte, at støtten skulle beskattes som B-indkomst. Det var henset til, at støtten var skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, og hverken kunne anses for A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 18 modsætningsvist.
Skatterådet kunne derudover bekræfte, at støtten ikke skulle indgå i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag.
Spørger ønskede, at Skatterådet bekræftede, at årslønnen fra hans danske ansættelsesforhold i det år, han indgik en aftale om aktieløn, kunne lægges til grund for beregningen af 10% beløbsgrænsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2. Han havde i det relevante år (2023) været udstationeret i x-land og modtaget løn derfra og efterfølgende pr. 1. juli 2023 blevet ansat af en dansk arbejdsgiver i Danmark og modtaget løn derfra. På tidspunktet for indgåelse af aftalen om aktieløn, var han ansat af den danske arbejdsgiver i Danmark og fik både fast og variabel løn.
Det var bl.a. en betingelse for beskatning efter ligningslovens § 7 P, at værdien af vederlaget ikke oversteg 10 % af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen om anvendelse af ligningslovens § 7 P indgås, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2.
En opgørelse af årslønnen skulle efter praksis være baseret på en beregning opgjort efter objektive kriterier, der var repræsentativ for medarbejderens forventede årsløn og dermed realistisk ift. den løn, som medarbejderen fik.
Skatterådet bekræftede, at spørgers faste løn kunne opgøres på baggrund af hans årsløn fra det danske ansættelsesforhold omregnet til helårsindkomst. Spørgers variable løn fra det danske ansættelsesforhold kunne indgå med den faktiske løn modtaget for de 6 måneders ansættelse i 2023, omregnet til helårsindkomst, forudsat at den variable løn udgjorde en væsentlig del af spørgers samlede løn.
Spørger drev erhvervsmæssigt fiskeri og havde modtaget kompensation for tab af kvoteværdi som følge af brexit, hvorved kvoteandele permanent blev overført til Storbritannien.
Det var Skatterådets opfattelse, at den modtagne kompensation var skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Rådet kunne dermed ikke bekræfte, at kompensationen var skattefri efter statsskattelovens § 5.
Skattestyrelsen kunne ikke bekræfte, at 8 feriehytter, der er opført med henblik på korttidsudlejning til ferieformål, og hver er på 32 m2, kunne afskrives som driftsmidler, jf. afskrivningslovens § 5.
Efter en samlet vurdering, herunder en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen fandt Skatterådet, at de omhandlede feriehytter var bygninger i afskrivningslovens forstand. Vurderingsstyrelsen udtalte, at feriehytterne vil blive medtaget som bygninger ved en ny ejendomsvurdering. Vurderingsstyrelsen lagde herved især vægt på, at der er tale om permanente bygninger, der er fastgjort til skruefundament, at de er registreret som permanente bygninger i BBR, at bygningerne medregnes i ejendommens bebyggelsesprocent, og at bygningerne er omfattet af og opført efter reglerne i BR18, godkendt til længere ophold.
Spørgerne påtænkte at generationsskifte deres virksomhed. Forinden ville Spørgerne bl.a. foretage en skattefri anpartsombytning. På overdragelsestidspunktet ville Spørgerne hver eje 50 pct. af H4, der ville eje 100 pct. af H1. H1 ville eje 100 pct. af henholdsvis H2 og H3. Spørgerne ønskede bl.a. bekræftet, at en af H1 ejet ejendom, der var udlejet til H3, i sin helhed ikke skulle anses som passiv kapitalanbringelse efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Det var oplyst, at ejendommen blev anvendt i H3's virksomhed med skovdrift, dyrehold og jagtaktiviteter. Den del af ejendommen, der blev anvendt hertil, blev efter en konkret vurdering af de fremlagte oplysninger ikke anset som passiv kapitalanbringelse. Det blev samtidig oplyst, at der var fire selvstændige beboelsesejendomme på ejendommen, hvoraf to blev anvendt som tjenesteboliger, én blev udlejet til turister og besøgende jægere, mens den sidste beboelsesdel blev anvendt af Spørgerne, når de besøgte ejendommen. Disse ejendomme blev videreudlejet af H3 og udgjorde dermed som udgangspunkt passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, 5. pkt., og forarbejderne hertil. Den særlige undtagelse i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., hvorefter bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, ikke skulle anses som passiv kapitalanbringelse, fandt på baggrund af SKM2023.590.HR ikke anvendelse på de fire selvstændige beboelsesejendomme. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den pågældende ejendom i sin helhed ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse, idet de fire selvstændige beboelsesdele udgjorde passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34.
Tilbagebetaling af et nul-kuponlån fra et dansk selskab til et selskab i Luxembourg medførte ikke begrænset skattepligt til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for den del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen, der kort tid efter blev viderebetalt til de omhandlende bagvedliggende investorer.
Journalnr: 19/0075799
Aktieudbytte, aktieindkomst og fradrag for udbytteskat
Klagen vedrører opgørelse af aktieudbytte og aktieindkomst samt fradrag for betalt udbytteskat i udlandet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-05-2024
Journalnr: 21/0074657
Fri bil, finansielle kontrakter mm.
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil, overskud ved værelsesudlejning, nægtet fradrag for tab på unoterede aktier, fremførsel af opgjort tab på finansielle kontrakter mm. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-05-2024
Journalnr: 22/0047321
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed på baggrund af indsætninger på klagerens konti. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 22-04-2024
Journalnr: 21/0090965
Overskud af virksomhed og lempelse for polsk skat
Klagen vedrører overskud af virksomhed og lempelse for betalt polsk skat, credit. Landsskatteretten nedsætter det ansatte overskud med et mindre beløb og stadfæster herudover.
Afsagt: 06-05-2024
Journalnr: 23/0116724
Salg af goodwill mm
Klagen vedrører beskatning af fortjeneste ved salg af solcenter (goodwill) og yderligere forhøjelse af selskabets indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-05-2024
Journalnr: 24/0000531
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten nedsætter værdien til beskatning til nul.
Afsagt: 06-05-2024
Journalnr: 21/0108604
Skattepligt af indsætninger
Klagen vedrører skattepligt af indsætninger og nedsættelse af godkendte fradrag. Landsskatteretten stadfæster skattepligt af indsætninger og hjemviser opgørelse af godkendte fradrag.
Afsagt: 25-04-2024
Journalnr: 22/0083451
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark og med skattemæssigt hjemsted i Danmark, hvorved klageren ikke kan anvende reglerne for grænsegængere og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. For det samme indkomstår har Skattestyrelsen ikke godkendt befordringsfradrag mellem Danmark og Polen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-05-2024
Journalnr: 21/0012392
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og at klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4, stk. 2, litra b i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, hvorfor klageren ikke kan anvende grænsegængerreglerne og derfor ikke er berettiget til at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Skattestyrelsen har også truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen efter reglerne i ligningslovens § 9 C. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-05-2024
Journalnr: 23/0049918
Skattepligtige tilskud
Klagen vedrører beskatning af tilskud, der er bogført som lån. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-05-2024
Journalnr: 23/0019598
Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 06-05-2024
Journalnr: 22/0045710
Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 06-05-2024
Journalnr: 23/0088542
Skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-05-2024
Journalnr: 23/0015738
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-05-2024
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 13-06-2024 dom i C-380/23 Monmorieux
Fiskale bestemmelser
Om artikel 24 i overenskomsten mellem Frankrig og Belgien til undgåelse af dobbeltbeskatning og til fastsættelse af bestemmelser om gensidig administrativ og juridisk bistand for så vidt angår indkomstskatter, undertegnet i Bruxelles den 10. marts 1964, godkendt ved lov af 14. april 1965, skal fortolkes således, at en belgisk statsborger, der hævder at være skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig, hvilket imidlertid bestrides af de belgiske skattemyndigheder, og som en retsbevarende foranstaltning har anmodet om anvendelse af en forligsprocedure med henblik på at få tilbagebetalt den skat, der er betalt i Frankrig, [...]
Den 20-06-2024 dom i C-420/23 Frie kapitalbevægelser Faurécia
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - stempelafgifter - kortfristede likviditetstransaktioner - hjemmehørende og ikke-hjemmehørende låntagere - forskellig behandling - restriktion
New Platform for Tax Good Governance
Lov om ændring af ejendomsskatteloven og ejendomsvurderingsloven (Justering af reglerne om betaling af dækningsafgift på et foreløbigt grundlag og justering af reglerne om 2024- og 2025-vurderinger), LOV nr 594 af 04/06/2024. Udstedt af Skatteministeriet
L 184 Forslag til lov om passagerafgift på flyrejser.
Vedtaget den 4. juni 2024
Bilag 265 |
Bilag 266 |
Bilag 267 |
Bilag 268 |
Bilag 269 |
Bilag 270 |
Bilag 271 | Publikation fra Skattestyrelsen, juni 2024: Skattestyrelsens kontrol mod social dumping slår rekord |
Bilag 272 |
Bilag 273 |
Bilag 274 | Publikation fra Skattestyrelsen, juni 2024: Kontrol af indtægter fra digitale arbejdsplatforme |
Spm. 507 |
Spm. 538 |
Spm. 539 |
Spm. 540 |
Spm. 543 |
Spm. 545 |