|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2024, uge 24
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Regeringens iværksætterinitiativer - Skatteelementer
Udsigt til bedre vilkår for iværksættere
Danmarks eksklusive økonomiske zone
Denmark's exclusive economic zone
Revidering af Øresundsaftalen
Ens regler skal gøre det lettere for Øresundspendlerne
Bindende svar
Ttrust - arv - båndlagt kapital uden kapitalejer
Andelsforening kunne fortsat kooperationsbeskattes efter at have modtaget royaltybetalinger
Fradrag for månedlige gebyrer
Personalegode - beskatning af lejede ferieboliger efter LL § 16, stk. 5 - foreløbige ejendomsvurderinger
Skatte- og momsmæssig behandling af erstatning for pålæg af en deklaration, i forbindelse med op-førelse af solcellepark
Afgørelser
Værdi af fri bil
Klage over Skattestyrelsens bindende svar - Ejendom ikke anset for omfattet af § 8 - Brugt i fritid og til hjemmearbejde under corona
Gæstestuderendefradrag som udenlandsk studerende fra Færøerne - Vederlag for tjenesteydelser - Honorarindkomst
Domme
Næringsbegrebet - ansættelsesfristerne fandt ikke anvendelse
Skattefri virksomhedsomdannelse -stiftertilgodehavende -skiftende forklaringer
Nordisk dobbeltbeskatningsoverenskomst - international trafik - fiskefartøj - lempelse
Maskeret udbytte og indeholdelse af udbytteskat
Nyt fra domstol.dk
Nye straffesager
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BeierholmRegeringens iværksætterinitiativer - Skatteelementer Regeringen har den 12. juni 2024 offentliggjort en plan for en række initiativer, der skal forbedre vilkårene for iværksættere – ”Et iværksætterland i verdensklasse”. Planen indeholder initiativer på en lang række områder. Vi har nedenfor kort beskrevet de foreslåede elementer på skatteområdet. |
DeloitteUdsigt til bedre vilkår for iværksættere Regeringen har præsenteret sit forslag til, hvordan det skal være nemmere at være iværksætter og iværksættervirksomhed i Danmark. Der lægges bl.a. op til at afskaffe udbyttebeskatningen på unoterede porteføljeaktier samt øge muligheden for anvendelsen af underskud fra tidligere indkomstår. |
DeloitteDanmarks eksklusive økonomiske zone Med vedtagelsen af L73 den 1. juni 2023 blev den danske beskatningskompetence i Danmarks eksklusive økonomiske zone udvidet i relation til visse aktiviteter uden for 12-sømilegrænsen. Udvidelsen af beskatningskompetencen trådte i kraft den 1. juli 2023. |
DeloitteDenmark's exclusive economic zone With the adoption of L73 on 1 June 2023, the Danish taxation competence in Denmark's exclusive economic zone was expanded in relation to certain activities outside the 12-nautical mile limit. The expansion of the taxation competence entered into force on 1 July 2023. |
EYDen danske og svenske regering er blevet enige om at revidere Øresundsaftalen. Hensigten er at gøre reglerne mere enkle for både pendlere og arbejdsgivere. |
EYEns regler skal gøre det lettere for Øresundspendlerne Den danske og svenske regering er blevet enige om at revidere Øresundsaftalen. Hensigten er at gøre reglerne mere enkle for både pendlere og arbejdsgivere. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenBindende svar: Ttrust - arv - båndlagt kapital uden kapitalejer
SKM2024.318.SR
Det var ønsket bekræftet, at Spørgers arv fra sin farfar først skulle medtages i Spørgers indkomstopgørelse ved udbetaling i forbindelse med opløsningen af trusten i sommeren 2024. Indtil Spørger og Spørgers søskende alle var fyldt 18 år, kunne trustens formue bedst sammenlignes med en båndlagt kapital uden kapitalejer, og det var først på det tidspunkt, hvor både Spørger og Spørgers søskende alle var fyldt 18 år, at det kunne vurderes, hvor meget de hver især skulle have fra trusten, og det var derfor først på det tidspunkt, at Spørger skulle medregne indtægter og udgifter fra sin del af trusten i sin indkomstopgørelse. Skatterådet besvarede spørgsmålet med 'Ja, se dog indstilling og begrundelse'.
Bindende svar: Andelsforening kunne fortsat kooperationsbeskattes efter at have modtaget royaltybetalinger
SKM2024.317.SRAndelsforeningen var en kooperativ forening med begrænset ansvar, der havde til formål at varetage miljøområdet. Andelsforeningen havde udviklet en softwareservice, der blev solgt som en abonnementsordning. Andelsforeningen ønskede at udskille den mere generelle version af softwaren til et nystiftet datterselskab for fortsat at kunne være kooperationsbeskattet, mens den branche specifikke version og samtlige rettigheder fortsat ville være ejet af andelsforeningen. Andelsforeningen vil derfor modtage royaltybetalinger fra datterselskabet for brugsretten til dette immaterielt ejet aktiv.
Skatterådet kunne efter en samlet konkret vurdering bekræfte, at foreningen kunne modtage disse royaltybetalinger uden at miste sin status som en andelsbeskattet forening, idet betalingerne vedrørte et såkaldt artstro produkt, der alene tilbydes kunder, der var medlem af andelsforeningen. Ved et artstro produkt forstås et aktiv, der var er fremstillet indenfor de snævre rammer, der fandt anvendelse for andelsforeningens kooperative aktivitet.
Bindende svar: Fradrag for månedlige gebyrer
SKM2024.316.SRDet blev ønsket bekræftet, at Spørgers brugere kunne foretage fradrag for de månedlige gebyrer, de betalte for Spørgers service i forbindelse med kreditaftaler indgået mellem brugeren og en udenlandsk bank. Skatterådet fandt, at gebyrerne ikke kunne fradrages efter ligningslovens § 8, stk. 3, litra a, bl.a. fordi der ikke var tale om rentelignende gebyrer til kreditor. Gebyrerne kunne heller ikke fradrages efter ligningslovens § 8, stk. 3, litra c, da gebyrerne ikke blev betalt til kreditor og det ikke var engangsydelser.
Bindende svar: Personalegode - beskatning af lejede ferieboliger efter LL § 16, stk. 5 - foreløbige ejendomsvurderinger
SKM2024.315.SRSpørger tilbød sine ansatte at leje et sommerhus gennem A-ordningen. Sommerhusene lejede spørger af tredjemand. Ingen af sommerhusene ejedes af H1-koncernen.
Efter offentliggørelsen af de midlertidige ejendomsvurderinger var flere af sommerhusene steget væsentligt i værdi. Der var i den forbindelse opstået tvivl om, hvorvidt der gjaldt samme regler for beskatning af de ansatte uanset om sommerhusene ejedes eller lejedes af spørger, og om de midlertidige ejendomsvurderinger skulle anvendes ved beskatning af de ansatte efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5.
Skatterådet kunne bekræfte, at ved beskatning af sommer- eller fritidsbolig efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5, havde det ingen betydning, om arbejdsgiveren ejede eller lejede boligen.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de foreløbige vurderinger for sommer- og fritidshuse i Danmark skulle anvendes ved fastsættelse af det skattepligtige beløb efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5.
Det var Skatterådets opfattelse, at uanset om der forelå en foreløbig vurdering på sommer- og fritidsboligen, skulle den hidtidige offentlige vurdering anvendes, indtil en ny offentlig vurdering var foretaget. Vurderingen efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 skulle endvidere alene anvendes fremadrettet ved fastsættelsen af den skattepligtige værdi efter ligningslovens § 16, stk. 5.
Bindende svar: Skatte- og momsmæssig behandling af erstatning for pålæg af en deklaration, i forbindelse med op-førelse af solcellepark
SKM2024.314.SRSagen vedrørte den skatte- og momsmæssige behandling af en erstatning for pålæg af en deklaration på en del af ejendommen ejet af spørger i forbindelse med opførelse af en solcellepark. Pålægget af en deklaration på ejendommen udgjorde en varig middelbar rettighed over ejendommen og omfattes af ejendomsavancebeskatningsloven. Der var hjemmel til ekspropriation i elsikkerhedslovens § 27, og Sikkerhedsstyrelsen havde i en vejledende udtalelse taget stilling til, at hensynet til almenvellet var opfyldt og at Sikkerhedsstyrelsen ville påbegynde en egentlig ekspropriationssag, hvis de berørte lodsejere ikke ville indgå frivillig aftale. Skatterådet bekræftede, at spørger kunne afstå en del af ejendommen, uden at medregne den skattepligtige fortjeneste til sin skattepligtige indkomst, efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.
Spørger driver en landbrugsejendom og er i den forbindelse momsregistreret. Spørger blev derfor anset for at være en afgiftspligtig person efter momslovens § 3. Der er i forhold til momsloven ikke tale om ekspropriation, da spørger stadig ejede den faste ejendom, hvorpå rådighedsindskrænkningen og tilstedeværelsesretten fandt sted. Ifølge aftalen ophørte denne, hvis netselskabet ikke længere havde behov for jordkabelanlægget. Det skulle derfor vurderes, hvorvidt rådighedsindskrænkningen mod et beløb, benævnt erstatning, kunne kvalificeres som levering af en ydelse mod vederlag efter momslovens § 4, stk. 1, eller om beløbet i stedet skulle anses for at være en erstatning uden modydelse i momslovens forstand, og som derfor ikke falder indenfor momslovens anvendelsesområde. Skatterådet bekræftede, at det udbetalte beløb repræsenterede en erstatning uden modydelse, som faldt udenfor momslovens anvendelsesområde. Den i sagen omhandlede erstatning var derfor ikke omfattet af momspligt.
Afgørelse: Værdi af fri bil
SKM2024.323.LSRSagen drejede sig om, hvorvidt det af selskabet leasede køretøj - en Volvo FH 540 XL - indrettet til transport af heste, var en bil omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, eller om beskatning skulle ske efter ligningslovens § 16, stk. 3. Landsskatteretten bemærkede, at efter ligningslovens § 16, stk. 4, skulle skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne den skattepligtige værdi af en bil, der var stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, når benyttelsen skete som led i et ansættelsesforhold eller som led i aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, og at bestemmelsen omfattede både personbiler og varebiler. Landsskatteretten bemærkede endvidere, at for visse køretøjer skete beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 3. Undtagelsen omfattede efter forarbejderne til § 16 særlige køretøjer såsom kraner, lastbiler og andre specialkøretøjer, der ikke kunne anses for egnede som alternativ til en privat bil. Det var ubestridt, at det omhandlede køretøj var anvendt til transport af hovedanpartshaverens private heste til og fra ridestævner grundet familiens interesse for hestesport. Selskabet drev entreprenørvirksomhed og havde ikke aktiviteter med avl af heste eller lign. Køretøjet var indregistreret til godstransport på gule nummerplader. Køretøjet var indrettet til campering og til transport af heste. Der var ikke foretaget nogen specialindretning til erhvervsmæssigt formål, og kørsel var ud fra det oplyste primært sket i weekenderne. Køretøjet var således ikke specialindrettet på en måde, som gjorde det uegnet til privat benyttelse. Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at køretøjet var omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvorfor der for indkomstårene 2020 og 2021 skulle ske beskatning af klagerens rådighed over køretøjet på baggrund af de skematiske regler om værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Afgørelse: Klage over Skattestyrelsens bindende svar - Ejendom ikke anset for omfattet af § 8 - Brugt i fritid og til hjemmearbejde under corona
SKM2024.322.LSRI et bindende svar havde Skattestyrelsen ikke bekræftet, at klagerens fortjeneste ved salg af ejendommen adresse Y1, By Y1 var skattefri efter parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
B og klageren var kærester i perioden 2008-2021. B boede indtil 2015 i By Y2. Klageren boede i København, hvor han arbejdede, i en lejebolig. Parret var sammen de fleste weekender og på hverdage, hvor B havde fri fra sit arbejde. Samværet foregik i By Y1 og i København. Under Bs orlover i 2008 og 2013 arbejdede B på københavnske hospitaler i henholdsvis tre og fem måneder, hvor B og klageren boede sammen i klagerens lejlighed i København Derudover havde parret gennem årene været sammen i alle ferier og på helligdage.
Ved købsaftale af 26. juli 2015 havde klageren i lige sameje med B købt ejendommen Adresse Y1, By Y1, af boet efter klagerens afdøde mor. Ejendommen var et almindeligt parcelhus. Hensigten med købet af huset i By Y1 var, at det skulle danne rammen om Bs og klagerens samliv, når de skulle pensioneres. B var registreret med adresse på ejendommen i By Y1 i perioden 26. september 2015 til 15. maj 2021. Parret solgte huset ved skøde af 8. juni 2021 i forbindelse med, at parret var ophørt med at være kærester i januar 2021.
I den periode, hvor B og klageren ejede huset i By Y1, bidrog de begge med indbo i huset og delte udgifterne hertil. Klageren brugte sine fridage i By Y1, hvor han havde en tæt omgangskreds, herunder sin søster, der boede lige ved siden af huset i By Y1. I perioden marts 2020 til januar 2021, hvor parret ophørte med at være kærester, opholdt klageren sig langt hovedparten af tiden i huset i By Y1. Klageren havde oplyst, at han i perioden 19. marts 2020 til 11. januar 2021 samlet tilbragte 169 dage i By Y1. I perioden arbejdede han hjemmefra i By Y1 kun afbrudt af arbejdsmæssigt nødvendige ophold i København.
Efter en samlet, konkret bedømmelse af disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at klageren havde godtgjort, at huset i By Y1 i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, reelt havde tjent som bolig for ham i ejerperioden.
Under de anførte omstændigheder kunne det ikke føre til et andet resultat, at klageren i forbindelse med købet af den nye bolig i By Y1 i 2015 ikke opsagde lejemålet i København og efterfølgende også - af arbejdsmæssige årsager - i perioder opholdt sig dér. Tilsvarende gjaldt den omstændighed, at klageren i hele perioden var registreret med folkeregisteradresse på lejemålet i København.
Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens bindende svar fra "Nej" til "Ja".
Afgørelse: Gæstestuderendefradrag som udenlandsk studerende fra Færøerne - Vederlag for tjenesteydelser - Honorarindkomst
SKM2024.321.LSRSagen angik, om klageren som udenlandsk studerende var berettiget til såkaldt gæstestuderendefradrag efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts art. 20, jf. protokollens afsnit IX, stk. 3.
Klageren var udenlandsk studerende fra Færøerne, der ved forskudsregistreringen for indkomståret 2022 blev nægtet gæstestuderendefradrag, da klagerens indkomst bestod i honorarindkomst og ikke lønindkomst. Landsskatteretten fandt, at "vederlag for tjenesteydelser" i protokollens afsnit IX, stk. 3, både ud fra ordlyden, en almindelig sproglig forståelse ud fra fortolkningsprincipperne i både dobbeltbeskatningsoverenskomsten og Wienerkonventionen måtte anses for også at omfatte honorarindkomst, og at der ikke var holdepunkter for at forstå det som begrænset til kun lønindkomst. Beskrivelsen i forarbejderne om det såkaldte rigsfællesskabsfradrag, hvorefter gæstestuderendefradrag i praksis kun indrømmes vedrørende lønindkomst, kunne ikke heroverfor tillægges afgørende betydning. Klageren var derfor berettiget til gæstestuderendefradrag.
Dom: Næringsbegrebet - ansættelsesfristerne fandt ikke anvendelse
SKM2024.325.ØLRSagen angik, om et overskud fra køb/salg af aktier kunne indgå i virksomhedsordningen.
Landsskatteretten havde ved endelig afgørelse i 2014 fastslået, at skatteyderen ikke anses for at være næringsdrivende med aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 17, og at overskuddet skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven som aktieindkomst, samt hvad der skulle gives i fradrag for køb af udenlandske selskaber. SKATs afgørelse i 2015 var en konsekvens heraf, og ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 skulle derfor ikke iagttages ved afgørelsen.
I forhold til den materielle ansættelse var der ikke grundlag for at anvende et andet næringsbegreb i virksomhedsskatteloven end i aktieavancebeskatningsloven. Landsretten tiltrådte herefter byrettens afgørelse om, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse om, at sagsøgeren ikke var næringsdrivende med aktier. Indkomsten kunne dermed ikke indgå i virksomhedsordningen og byrettens frifindelse blev dermed stadfæstet.
Dom: Skattefri virksomhedsomdannelse -stiftertilgodehavende -skiftende forklaringer
SKM2024.312.ØLRSagen angik, om betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse var opfyldt i forbindelse med skatteyderens omdannelse af sin virksomhed til et aktieselskab. Efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, er det en betingelse for skattefri omdannelse, at alle aktiver og passiver skal overdrages til selskabet og at hele vederlaget for virksomheden skal være i form af aktier eller anparter i selskabet. Reglen indebærer, at sagsøgeren ikke kan modtage nogen del af vederlaget for virksomheden som et stiftertilgodehavende.
I åbningsbalancen for selskabet var der medtaget en passivpost på 484.906 kr. med teksten "Gæld til virksomhedsdeltager". Det var skatteyderens opfattelse, at teksten var forkert, og at der i stedet var tale om en erhvervsmæssig mellemregning med skatteyderens (red.relation.nr.1.fjernet) eller dennes virksomheder.
Landsretten fandt, at beløbet ikke kunne anses for at udgøre et almindeligt erhvervsmæssigt passiv i virksomhedsomdannelseslovens forstand. Landsretten lagde vægt på, at mellemregningen ikke var opstået som følge af sædvanlige erhvervsmæssige dispositioner mellem (red.relation.nr.1.fjernet)'s virksomhed og G1-virksomhed. Mellemregningen opstod derimod i det væsentlige ved tilførsler af likviditet til G1-virksomhed og havde karakter af private indskud, som blev foretaget, mens (red.relation.nr.1.fjernet) stadig var medejer af virksomheden.
Landsretten fandt endvidere under henvisning til bl.a. skatteyderens bogføring og revisorens tilkendegivelser over for skattemyndighederne under den administrative sag, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at mellemregningen tilkom (red.relation.nr.1.fjernet).
Landsretten stadfæstede på den baggrund byrettens frifindende dom.
Dom: Nordisk dobbeltbeskatningsoverenskomst - international trafik - fiskefartøj - lempelse
SKM2024.311.VLREn skattepligtig havde indkomst fra arbejde på et skib under (red.nationalitet.nr.1.fjernet) flag, som indfangede fiskearten krill ud for Y2-kontinent, og som samtidig forarbejdede den indfangede krill.
Landsretten fandt, at skibet ikke sejlede i international trafik i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 15, stk. 3's forstand, og at skibet måtte anses for et fiskefartøj i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 4, litra b's forstand.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom (SKM2023.125.BR), hvorved Skatteministeriet blev frifundet.
Dom: Maskeret udbytte og indeholdelse af udbytteskat
SKM2024.310.BRSagen angik beskatning af maskeret udbytte i form af en række udgifter afholdt af et S.M.B.A. i indkomstårene 2012 og 2013. Sagen angik også, om der var grundlag for at godskrive en hovedaktionær et beløb for indeholdt udbytteskat i slutskatten for indkomståret 2013.
Retten fandt, at skatteyderen hverken havde godtgjort, at udgifterne var erhvervsmæssige for selskabet, eller at selskabet havde indeholdt udbytteskat. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Nyt fra Domsdatabasen
Nye straffesager
Straffesag - forsvarer - salærstørrelse - stadfæstelse I en skattestraffesag om overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr.1, var der blevet beskikket en forsvarer for sigtede. Byretten fastsatte forsvarerens salær til 38.317,50 kr. med tillæg af moms og afgjorde, at beløbet skulle betales endeligt af det offentlige. Skattestyrelsen kærede kendelsen til landsretten med påstand om, at salæret til den beskikkede forsvarer nedsattes. Skattestyrelsen gjorde i kæreskriftet gældende, at salæret var fastsat ud fra den beskikkede forsvarers opgjorte tidsforbrug på 19,5 timer, at byretten ikke havde foretaget høring af Skattestyrelsen forinden salæret blev fastsat, at salæret efter Skattestyrelsens opfattelse var urimeligt højt, og at det stod i et urimeligt forhold til et forventet og relevant tidsforbrug for den pågældende sag. Desuden oplyste Skattestyrelsen i kæreskriftet, at der var tale om en kompliceret sag, dog med få bilag, og at sagen omhandlede undladelse af indeholdelse af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med betaling for udført arbejde overført til en udenlandsk virksomhed. Vedrørende tidsforbruget oplyste Skattestyrelsen, at der havde været afholdt et møde af 45 minutters varighed med forsvareren, at der yderligere havde været afholdt møde mellem forsvareren og sigtede, og at forsvareren havde udarbejdet en redegørelse på to sider til Skattestyrelsen. Endelig oplyste Skattestyrelsen, at skattestraffesagen var henlagt. Forsvareren udtalte sig ikke til sagen. Landsretten skriver i kendelsen, at Skattestyrelsen har gjort gældende navnlig, at det af forsvareren opgjorte tidsforbrug, uagtet at der er tale om en kompliceret sag, dog med få bilag, står i urimeligt forhold til et forventet og relevant tidsforbrug for den pågældende sag. Landsretten tiltrådte efter oplysningerne om sagens karakter og de i salærredegørelsen indeholdte oplysninger om arbejdets omfang, at salæret var fastsat som sket. Landsretten stadfæstede herefter byrettens kendelse. | |
Straf - momssvig - kildeskat - hovedselskaber T1 - T7 var tiltalt for en lang række overtrædelser af særlig grov karakter af momsloven, kildeskatteloven og opkrævningsloven ved i 14 hovedselskaber som hhv. reelle ejere, direktører eller medvirkende at have fratrukket fiktive fakturaer vedrørende salg af varer og arbejdsydelser fra en række vikarbureauer, som de tiltalte også kontrollerede, og ved, hverken i vikarbureauerne eller i hovedselskaberne, at have angivet korrekt moms eller foretaget korrekt indeholdelse af kildeskat. I hovedselskaberne blev der herved unddraget for i alt 20.001.561 kr. i moms og 3.563.705 kr. i A-skat og 715.840 kr. i AM-bidrag. De tiltalte nægtede sig skyldige. Byretten fandt de tiltalte skyldige i tiltalen. Byretten fandt det bl.a. bevist, at de fakturerede varer ikke blev leveret til hovedselskaberne, og at de ansatte, som udførte arbejdsopgaverne ifølge fakturaerne fra vikarbureauerne, reelt havde været ansat i hovedselskaber, som fakturaerne blev udstedt til, hvorved fakturaerne var uden realitet. Det blev endvidere lagt til grund, at de 14 hovedselskaber var delvist drevet fra samme lokaler hvor T1, T3 og T6 havde deres kontorer og daglige gang. De 14 hovedselskabers regnskabsmateriale blev også fundet i ovennævnte lokaler. De personer, der var registreret som direktører i vikarbureauerne i gerningsperioden, fremstår uden nævneværdige personlige-, uddannelsesmæssige - eller erhvervsmæssige forudsætninger for at kunne drive de pågældende virksomheder. Retten fandt desuden, at T1 traf større beslutninger vedrørende den daglige drift af virksomhederne, og at han i vidt omfang stod bag udstedelsen af de fiktive fakturaer. Byretten idømte T1 2½ års fængsel, en tillægsbøde på 9.850.000 kr. samt rettighedsfrakendelse. Byretten lagde bl.a. vægt på, at T1 stod bag udstedelsen af de fiktive fakturaer og fuldt ud var bekendt med fakturaernes manglende realitet. T2 blev idømt 4 års fængsel, bestandig indrejseforbud samt rettighedsfrakendelse. Retten lagde blandt andet til grund, at T2 stod for driften af en lang række af vikarbureauerne. T3 idømtes 1 år og 3 måneders delvist betinget fængsel samt en tillægsbøde på 5.025.000 kr. samt rettighedsfrakendelse. T4 idømtes 60 dages betinget fængsel samt en tillægsbøde på 425.000 kr. T5 blev idømt 1 år 3 måneders betinget fængsel. T6 idømtes 1 år 3 måneders delvist betinget fængsel, en tillægsbøde på 4.600.000 kr. samt rettighedsfrakendelse. T7 idømtes 60 dages betinget fængsel samt en tillægsbøde på 275.000 kr. T3, T6 og T7 ankede byretsdommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Landsretten stadfæstede byrettens dom med de ændringer, at T3´s straf blev forhøjet til en delvist betinget tillægsstraf af fængsel i 1½ år og en forhøjelse af tillægsbøden til 5.575.000 kr. Landsretten lagde vægt størrelsen af det unddragne beløb. Landsretten nedsatte T7´s straf til 40 dages betinget fængsel henset til, at T7 alene blev fundet skyldig i at have unddraget 295.000 kr. i moms. Procesbevillingsnævnet havde den 23. februar 2023 meddelt T3 og T6 begrænset tilladelse til anke til Højesteret, således at tilladelsen alene omfattede spørgsmålet om tillægsbøde i medfør af straffelovens § 50, stk. 2. Højesteret skulle tage stilling til, om de tiltalte hver især skulle idømmes en tillægsbøde svarende til det unddragne beløb, eller om en tillægsbøde svarende til det unddragne beløb skulle fordeles forholdsmæssigt mellem de domfældte, herunder sådan at de enkelte tillægsbøders størrelse så vidt muligt afspejlede hver af de domfældtes individuelle økonomiske vinding. Det fremgår af straffelovens § 50, stk. 2, at bøde kan idømmes som tillægsstraf til anden strafart, når T ved lovovertrædelsen har opnået eller tilsigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre. Højesteret fandt, at det følger af forarbejderne, at tillægsbøder indenfor skatte- og afgiftsområdet er et supplement til betalingen af de skyldige skatter og afgifter og derved er udtryk for en skærpet sanktionering med et pønalt formål. Tillægsbøde indenfor skatte- og afgiftsområdet pålægges derfor uden hensyn til, om der var opnået en berigelse, og uanset, om der allerede var sket efterbetaling af den unddragne skat. På denne baggrund fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for at nedsætte tillægsbøderne med henvisning til, at flere personer havde deltaget i skatte- og afgiftsunddragelsen. Landsrettens dom blev herefter stadfæstet. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 23/0049818
Aktieindkomst og kapitalindkomst
Klagen vedrører forhøjelse af aktieindkomst som følge af maskeret udlodning og nedsættelse af angivet kapitalindkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-05-2024
Journalnr: 23/0049791
Arbejdsværelse
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til leje af arbejdsværelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-05-2024
Journalnr: 22/0045595
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-04-2024
Journalnr: 20/0099525
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 14-05-2024
Journalnr: 23/0096478
Befordringsfradrag Danmark/Polen
Klagen vedrører nægtet Befordringsfradrag mellem Danmark og Polen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-05-2024
Journalnr: 22/0024727
Genoptagelse af skatteansættelserne
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-05-2024
Journalnr: 21/0006571
Omgørelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om omgørelse af løndisposition. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-05-2024
Journalnr: 21/0015826
Skattepligt til Danmark mv.
Klagen vedrører fuld skattepligt til Danmark som domicilland, nægtet overførsel af ægtefælles personfradrag og nægtet fefordringsfradrag Danmark/Polen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-05-2024
Journalnr: 23/0003272
Yderligere omsætning og indtægter
Klagen vedrører forhøjelse af indtægt fra afstemning af resultat, yderligere omsætning og fra udleje af værelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-05-2024
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 17-06-2024 - 16-07-2024
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 20-06-2024 dom i C-420/23 Frie kapitalbevægelser Faurécia
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - stempelafgifter - kortfristede likviditetstransaktioner - hjemmehørende og ikke-hjemmehørende låntagere - forskellig behandling - restriktion
Nyt fra EU
Nyt fra Rådet
Lovtidende
Lov om ændring af minimumsbeskatningsloven og ligningsloven (Gennemførelse af OECD’s administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger), LOV nr 684 af 11/06/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Lov om ændring af boafgiftsloven (Bo- og gaveafgiftsfritagelse), LOV nr 682 af 11/06/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Nyt fra Folketinget
Almindelig del
Bilag
Bilag 277 | Opfølgning på Dansk Økonomi, forår 2023 – Regneprincipper for selskabsskatten |
Bilag 278 |
Bilag 279 |
Bilag 280 | Statusorientering på ejendomsområdet for marts og april 2024 |
Spørgsmål og svar
Spm. 509 |
Spm. 510 |
Spm. 511 |
Spm. 513 |
Spm. 515 |
Spm. 516 |
Spm. 518 |
Spm. 523 |
Spm. 546 |
Spm. 547 |
Spm. 548 |
Spm. 574 |