SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2024, uge 26

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail. Dette er den næstsidste SkatteMail inden sommerferien.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Virksomhedsordning og fast ejendom for næringsdrivende
Spændende udvikling for generationsskifte af ejendomsvirksomheder
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - juni 2024
Hvordan beskattes elcykler?
Højesteret: 15 %-reglen gælder ikke for næringsejendomme
Tax revenues in Asia and the Pacific recover to pre-pandemic levels
Iværksætterpakkken – endelig aftale er faldet på plads
Ny praksis for skattefrit salg efter parcelhusreglen - Beboelseskravet
Udkast til styresignal – Praksisændring for behandling af fradraget vedrørende moms på fast ejendom
Fristen for at betale restskat og selvangive nærmer sig
Afgørelse om parcelhusreglens anvendelse ved rådighed over to boliger

SKM-meddelelse
Domskommentar til Højesterets dom af 27. februar 2024 (SKM2024.344.HR) vedr. skattenedslag ved overdragelse af virksomhed med succession
Fastsættelse af grundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet for indkomståret 2023

Udkast til styresignal
Genoptagelsesstyresignal om praksisændring af tonnageskatteloven som følge af ophævelse af anke til Højesteret - udkast til styresignal

Afgørelser
Genoptagelse og ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2015

Domme
Ligningslovens § 16 A - maskeret udlodning - rådighedsbeskatning af heste - værdiansættelse
Genoptagelse af klagesag - meddelelse/advisering om ændring af mødested
Hovedaktionærer skattepligtige af rådighed over fri lystbåd - ligningslovens §§ 16 A, stk. 5 og 16, stk. 6
Kildeskattelovens § 33 C - bekræftende til genmæle for Højesteret
Dansk læge anset for lønmodtager i henhold til indtægter oppebåret i udland
Erhvervsmæssig virksomhed - fradrag for underskud - købsmomsfradrag

Nyt fra domstol.dk

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Virksomhedsordning og fast ejendom for næringsdrivende

Virksomhedsordningen er et skattemæssigt værktøj, der kan være fordelagtigt for ejere af fast ejendom i næring. Denne ordning tillader, at overskud fra virksomheden kan opspares i virksomheden med en lavere foreløbig beskatning, hvilket kan skabe likviditet og give mulighed for reinvestering.

BDO

Spændende udvikling for generationsskifte af ejendomsvirksomheder

I Regeringens udspil af den 20. juni 2024 indgår, mellem andre tiltag, også en særlig mulighed for generationsskifte af virksomheder med aktiv ejendomsudlejning.

Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - juni 2024

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - maj 2024

Dansk Revision

Hvordan beskattes elcykler?

Den grønne omstilling har for alvor fået fat i danskerne og de danske virksomheder, og når den så samtidig kan kombineres med en øget aktiv livsstil og en nedbringelse af både CO2, fedme, sygedage og omkostninger, så ligger en elcykel lige til motins-højrebenet som erstatning for arbejdsgiverbetalt transport i form af pendlerkort eller firmabil.

NJORD Law Firm

Højesteret: 15 %-reglen gælder ikke for næringsejendomme

Højesteret har for nylig afgjort, at gaveafgiften ved overdragelse af næringsejendomme som led i et generationsskifte ikke kunne beregnes efter +/- 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret. Afgiften skulle derfor opgøres ud fra ejendommenes handelsværdi.

OECD

Tax revenues in Asia and the Pacific recover to pre-pandemic levels

Tax revenues in Asia and the Pacific returned to their levels prior to the COVID-19 pandemic in 2022 amid a rebound in tourism and higher commodity prices, according to a new OECD report.

PwC

Iværksætterpakkken – endelig aftale er faldet på plads

Regeringen fremlagde den 12. juni 2024 sit udspil til en ”Iværksætterpakke”. Siden har regeringen forhandlet med de øvrige partier i Folketinget, og den 21. juni 2024 meldte regeringen ud, at der sammen med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti var blevet ”lukket” en endelig aftale.

Redmark

Ny praksis for skattefrit salg efter parcelhusreglen - Beboelseskravet

Tre nyere afgørelser har ændret på praksis for et skattefrit salg efter parcelhusreglen. Bliv klogere på dette i denne nyhed.

Redmark

Udkast til styresignal – Praksisændring for behandling af fradraget vedrørende moms på fast ejendom

Den 25. juni 2024 blev et nyt udkast til styresignal offentliggjort. Denne vedrører en ændring af praksis for regulering/berigtigelse af momsfradrag vedrørende fast ejendom. Nuværende praksis siger, at hvis en virksomhed har opført en ejendom med henblik på et momspligtigt salg, og derfor har haft ret til løbende momsfradrag i opførelsesperioden, men er endt med […]

Redmark

Fristen for at betale restskat og selvangive nærmer sig

Fristen for at betale restskat for 2023 er på mandag den 1.juli 2024, derefter påløber der et tillæg på 7,5%. Læs mere her.

TVC Advokatfirma

Afgørelse om parcelhusreglens anvendelse ved rådighed over to boliger

For at opnå skattefrihed ved salg af et hus eller en lejlighed stilles der ifølge den såkaldte parcelhusregel krav om, at den pågældende ejendom skal have tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand. Men hvad gælder i den situation, hvor skatteyder har rådighed over to ejendomme?

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Domskommentar til Højesterets dom af 27. februar 2024 (SKM2024.344.HR) vedr. skattenedslag ved overdragelse af virksomhed med succession

SKM2024.345.SKTST

Skatteministeriet har i en højesteretssag om overdragelse af en landbrugsejendom med succession taget bekræftende til genmæle.

Sagen angår, om erhververen af en virksomhed, som er overdraget med succession efter kildeskattelovens § 33 C, opnår en formuefordel, der udløser gavebeskatning, når handelsprisen reduceres med et højere opgjort skattenedslag end nutidsværdien af den overtagne skat. I den konkrete sag var der tale om overdragelse af en landbrugsejendom med succession fra farbror til nevø.

Det var Skatteministeriets opfattelse, at Højesteret ville nå frem til, at appellanterne med den fremlagte syns- og skønsrapport i sagen har godtgjort, at kursfastsættelsen af den overtagne skat til kurs 80 i den konkrete sag ikke afviger fra, hvad uafhængige parter ville aftale, og at køberen således ikke ved overdragelsen af virksomheden med succession har opnået en formuefordel i kraft af skattenedslaget, som udløser gavebeskatning.

Det er herefter Skatteministeriets opfattelse, at en fordeling af successionsfordelen ikke kan udstrækkes til alle overdragelser mellem interesseforbundne parter, der sker med succession, hvis der er holdepunkter for, at forhandlingsstyrken mellem parterne forholder sig anderledes. Er det - som i den konkrete sag - ikke muligt for parterne at fastsætte en anden værdi i intervallet mellem nutidsværdien af skatteforpligtelsen og kurs 100 ved hjælp af en analyse af forhandlingsstyrken, vil intervallets midtpunkt kunne anses for at være resultatet af parternes forhandling.

SKM-meddelelse: Fastsættelse af grundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet for indkomståret 2023

SKM2024.342.VURDST

Meddelelsen indeholder ajourførte oplysninger om salg af fast ejendom i de enkelte lande, som kan anvendes ved opgørelsen af grundlaget for ejendomsværdiskat for udenlandske ejendomme i 2023. Det drejer sig om det svenske indeks for fritidshuse, indekstal fra OECD samt Danmarks Statistiks prisindeks for sommerhuse. Derudover gælder afrundingsreglerne efter ejendomsvurderingsloven. Der skal fortsat reguleres for afstandsprocenten for 2001 og 2002, hvorfor disse fortsat fremgår. Vurderingsstyrelsen har godkendt et britisk indeks, som skal benyttes for ejendomme beliggende i Storbritannien fra og med indkomståret 2024.

Udkast til styresignal: Genoptagelsesstyresignal om praksisændring af tonnageskatteloven som følge af ophævelse af anke til Højesteret - udkast til styresignal

SKM2024.335.BR

Skattestyrelsen har ændret praksis ift. sin fortolkning af, hvornår der foreligger en destination i tonnageskattelovens forstand.

Som følge af, at Skatteministeriet har hævet en ankesag for Højesteret, skal begrebet "mellem forskellige destinationer" i tonnageskattelovens § 6 ikke afgrænses til transport af passagerer eller gods mellem havne eller anlæg/strukturer på kontinentalsoklen, men også omfatte sejlads til og mellem forud aftalte positioner på havet (GPS-positioner).

Der kan ansøges om genoptagelse fra og med indkomståret 2011 for de rederier, der er omfattet af dette styresignal.

Afgørelse: Genoptagelse og ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2015

SKM2024.352.LSR

Klageren havde den 29. april 2019 anmodet om ordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2015 med henblik på en korrektion for fremførselsberettiget underskud fra indkomståret 2013. Klagerens virksomhedsunderskud for indkomståret 2013 var fejlagtigt selvangivet som et overskud. Skattestyrelsen havde nægtet genoptagelse.

Med henvisning til Højesterets dom af 8. december 2020, offentliggjort som SKM2020.531.HR, fandt Landsskatteretten, at klageren i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, var berettiget til at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2015 med henblik på, at skatteansættelsen blev foretaget ud fra den forudsætning, at klageren havde selvangivet korrekt for indkomståret 2013.

Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Dom: Ligningslovens § 16 A - maskeret udlodning - rådighedsbeskatning af heste - værdiansættelse

SKM2024.348.VLR

Sagen angik, om skatteyder som hovedanpartshaver kunne beskattes af driftsunderskuddet i sit selskab som maskeret udbytte samtidig med, at han blev rådighedsbeskattet for privat brug af selskabets heste.

Det var i sagen ubestridt, at selskabets virksomhed med drift af køb og salg og heste ikke var erhvervsmæssig, og at selskabet havde stillet heste til rådighed for skatteyderens datter uden at have modtaget vederlag herfor.

Landsretten fandt, at beskatningen af driftsunderskuddet alene udgjorde en delvis betaling af rådighedsværdien af hestene, som skulle fastsættes til markedslejen efter ligningslovens § 2. I selskabets regnskaber var der ikke medtaget finansieringsomkostninger knyttet til indkøbet af hestene, men alene afskrivninger og driftsomkostninger. Ved beskatningen af driftsunderskuddet var der således ikke sket beskatning for den del af markedslejen, der ville udgøre et beløb svarende til en forrentning af investeringen i hestene. Der var derfor ikke tale om en dobbeltbeskatningssituation.

I fraværet af en klar metode til værdiansættelse af rådighed over heste, var det ikke udtryk for skøn under regel, at SKAT havde fastsat markedslejen baseret på den individuelle bogførte værdi af hestene med diskontoen +4 %. Der var herefter ikke grundlag for at tilsidesætte SKAT's værdiansættelse af rådigheden.

På den baggrund blev Skatteministeriets principale påstand taget til følge.

Dom: Genoptagelse af klagesag - meddelelse/advisering om ændring af mødested

SKM2024.347.VLR

En skattepligtig anmodede i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, et skatteankenævn om at genoptage sin tidligere afgørelse over for den skattepligtige og henviste navnlig til, at en meddelelse om, at et møde med skatteankenævnet var flyttet fra Y1-by til Y2-by, ikke kom frem til den skattepligtige, før det var for sent. Skatteankenævnet havde afslået genoptagelsesanmodningen, hvilket den skattepligtige indbragte for byretten, som frifandt Skatteministeriet (SKM2023.592.BR).

Landsretten lagde på baggrund af sagens bilag til grund, at den skattepligtige tre dage før mødetidspunktet havde modtaget en meddelelse i e-Boks om, at stedet for mødet med skatteankenævnet var ændret fra Y1-by til Y2-by.

Landsretten udtalte, at meddelelsen om flytningen af mødestedet måtte anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelse herom var modtaget i e-Boks, jf. § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Det var i den forbindelse uden betydning, om den skattepligtige ikke eller først efterfølgende modtog en sms-advisering om, at han havde modtaget digital post om flytning af mødestedet.

Landsretten udtalte videre, at § 13 i bekendtgørelse om forretningsorden for skatteankenævn om, at indkaldelse til et møde skal ske skriftligt med mindst 14 dages varsel, gælder for selve mødeindkaldelsen, men ikke finder anvendelse for en meddelelse om ændring af mødestedet. Landsretten fandt, at et varsel om ændring af mødestedet på tre dage var tilstrækkeligt til, at den skattepligtige kunne varetage sine interesser og indrette sig på at skulle møde et andet sted end angivet i den oprindelige mødeindkaldelse og henviste i den forbindelse til den begrænsede afstand mellem Y1-by og Y2-by.

Herefter, og da det, som den skattepligtige i øvrigt havde anført ikke kunne føre til et andet resultat, tiltrådte landsretten, at der ikke var grundlag for at genoptage skatteankenævnets afgørelse, og stadfæstede derfor byrettens dom.

Dom: Hovedaktionærer skattepligtige af rådighed over fri lystbåd - ligningslovens §§ 16 A, stk. 5 og 16, stk. 6

SKM2024.346.BR

De sambehandlede sager - der blev behandlet med deltagelse af tre dommere i byretten - angik spørgsmålet om, hvorvidt tre hovedaktionærer var skattepligtige af rådighed over fri lystbåd i indkomstårene 2012-2016 efter ligningslovens §§ 16 A, stk. 5 (i 2012: stk. 6) og 16, stk. 6.

Retten fandt indledningsvist, at båden var omfattet af "lystbåds"-begrebet i ligningslovens § 16 A, stk. 5.

Retten fandt videre, at hovedaktionærerne havde rådighed over lystbåden i 2012-2016 og lagde i den forbindelse på baggrund af en i sagen fremlagt logbog og forklaringerne vægt på, at de havde benyttet båden privat (i forskelligt omfang). Retten anførte, at det ikke kan føre til en anden vurdering, at hovedaktionærerne også havde udført praktiske opgaver under deres ophold på båden. Retten lagde desuden vægt på, at det ikke var dokumenteret ved de fremlagte agentaftaler, at hovedaktionærerne var afskåret deres råderet over båden. Hovedaktionærernes rådighed over anden lystbåd kunne heller ikke føre til andet resultat.

Hovedaktionærerne skulle derfor beskattes som, at de havde lystbåden til rådighed hele året i årene 2012-2016 (også i perioder, hvor båden var på værft) med fradrag for de perioder, hvor båden var udlejet til tredjemand.

Retten fandt desuden, at beskatningen opgjort efter ligningslovens § 16, stk. 6, ikke udgjorde en krænkelse af artikel 1 i tillægsprotokollen til EMRK af 20. marts 1952 med henvisning til bl.a. bestemmelsens forarbejder.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Dom: Kildeskattelovens § 33 C - bekræftende til genmæle for Højesteret

SKM2024.344.HR

Skatteministeriet tog for Højesteret bekræftende til genmæle i en sag om, hvorvidt erhververen af en virksomhed, som er overdraget med succession efter kildeskattelovens § 33 C, opnår en formuefordel, der udløser gavebeskatning, når handelsprisen er reduceret med et højere opgjort skattenedslag end nutidsværdien af den overtagne skat.

Da Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, afsagde Højesteret dom i overensstemmelse med appellanternes påstand.

Dom: Dansk læge anset for lønmodtager i henhold til indtægter oppebåret i udland

SKM2024.343.BR

Sagen angik, hvorvidt en dansk læges indtægter fra Y1-land, fra henholdsvis en Y1-landsk kommune, det Y1-landske politi, den Y1-landske (red.forvaltning.nr.1.fjernet) og Y1-landske patienters egenbetalinger skulle anses for værende lønindtægt oppebåret af lægen som lønmodtager, eller om indtægterne derimod skulle anses for hidrørende fra lægens selvstændige erhvervsvirksomhed.

Retten lagde vægt på lægens ansættelsesaftale med den Y1-landske kommune og de forhold, som udtrykkeligt fremgik heri. Blandt andet fremgik det, at lægen var arbejdstager, at lægen var omfattet af en overenskomst og ferielovgivning, ligesom det fremgik, at den Y1-landske kommune afholdt en stor del af udgifterne forbundet med arbejdets udførelse.

Retten fandt ikke, at lægen med sine egne forklaringer, vidneforklaringen og de i sagen fremlagte erklæringer fra den Y1-landske kommune, havde godtgjort, at lægen skulle betragtes som selvstændig erhvervsdrivende.

Efter en konkret vurdering af de samlede kriterier i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 fandt retten dermed, at lægens indkomst i Y1-land måtte anses som erhvervet i et tjenesteforhold.

Endvidere udtalte retten, at det forhold, at de Y1-landske skattemyndigheder efter Y1-landsk ret måtte betragte lægens indkomst som næringsindkomst, ingen betydning havde for vurderingen af, om lægen efter dansk ret skulle anses som værende lønmodtager og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Skatteministeriets blev herefter frifundet.

Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - fradrag for underskud - købsmomsfradrag

SKM2024.339.BR

Sagen angik, om sagsøgerens virksomhed kunne anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2019-2021 med den virkning, at virksomhedens underskud var fradragsberettigede. Retten fandt, at virksomheden ikke blev drevet erhvervsmæssigt i den pågældende periode. Retten henviste herved til, at den væsentligste del af virksomhedens underskud blev udgjort af fakturaer udstedt af et interesseforbundet selskab, at virksomheden havde givet underskud siden 2017, at virksomhedens varelager var søgt solgt fra 2019, og at virksomheden på baggrund af de oplyste regnskabstal ikke havde udsigt til at opnå fortjeneste.

Sagen angik endvidere, om sagsøgeren opfyldte betingelserne for købsmomsfradrag for tre fakturaer udstedt af det interesseforbundne selskab. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at den fakturerede ydelse udgjorde levering mod vederlag, hvorfor der ikke kunne anerkendes købsmomsfradrag. Retten henviste herved til sagsøgerens egen forklaring, hvormed det måtte lægges til grund, at den omhandlede rådgivning var udført af sagsøgeren selv, ligesom det interesseforbundne selskab ikke havde nogen ansatte.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Nyt fra Domsdatabasen

Vestre Landsret
Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse, hvorefter der ikke kan ske rådighedsbeskatning, samtidig med at der foretages beskatning af driftsunderskud som maskeret udlodning i forbindelse med ikke-erhvervsmæssigt drevet virksomhed

Højesteret
Landsrettens dom ændres, idet værdiansættelse af en portefølje af næringsejendomme ved delvis overdragelse til børn ikke kunne ske efter 15 %-reglen, således at de appelindstævnte skal betale yderligere gaveafgift med tillæg af renter efter boafgiftslovens § 38, stk. 1

Nye straffesager

SKM2024.340.ØLR

Straf - told - valuta - grov uagtsomhed

T var tiltalt for ved den 25. juni 2021 i forbindelse med udrejse fra Y7-Lufthavn til et land udenfor EU at have medbragt likvide midler for i alt 1.577.837 kr., hvilket beløb oversteg værdien af 10.000 €, uden forinden at have angivet beløbet overfor told- og skatteforvaltningen, idet han fremlagde ufuldstændig og ukorrekt dokumentation i forbindelse med angivelserne den 23. juni 2021 og den 25. juni 2021.

T forklarede, at han havde forsøgt at gøre det korrekt. Hvis han ville snyde, havde han slet ikke henvendt sig til tolden. Beløbene var beløb han samlede ind for andre med henblik på, at de blev fordelt til deres respektive familier i udlandet, gennem en virksomhed i udlandet som T's virksomhed samarbejdede med. Det var de samme penge, der var tale om, da han foretog deklaration både den 23. og 25. juni i 2021, men den 25. juni 2021 var beløbet lidt højere, fordi han havde arbejdet den 24. juni 2021. Den 23. juni 2021 vidste T ikke, at han skulle medbringe en liste over alle donationerne. Tolden havde aldrig bedt om sådan en liste før. Da de bad om listen, tog han hjem, og så kom han tilbage igen den 25. juni 2021 med listen. Han havde tillige været igennem tolden med sådanne beløb i 2018, 2019 og 2020. Da var der ikke problemer med blanketterne. Det var rigtigt, at han brugte tre udtryk, når han skulle have penge gennem tolden: gaver, lån og pengeoverførsler.

Et vidne, der var ansat i Toldstyrelsen, og som havde kontakten med T den 23. juni 2021 og den 25. juni 2021, forklarede, at beløbet på den blanket, som skulle udfyldes af T, var registreret som en donation, og der skulle derfor være et bilag vedlagt pengeangivelsen. Vidnet og en kollega forklarede T, at der skulle være en liste over donationerne, hvorefter T forlod tolden og kom tilbage et par timer senere, hvor han havde medbragt nogle af bilagene. Donationsbeløbet var 2 millioner (red.valuta.nr.1.fjernet), og bilagene skulle stemme overens med dette. Der var bilag for omkring 209.000 kr., så der manglede bilag for 1,8 millioner (red.valuta.nr.1.fjernet). T forlod tolden uden at rejse og kom igen den 25. juni 2021, og han havde nu lavet registreringen om til et lån med næsten samme beløb, men der var ikke nogen dokumenter vedlagt, som viste, at der var tale om et lån. Vidnet og en kollega ringede derfor til politiet og anmeldte det.

Byretten fandt efter bevisførelsen herunder forklaring afgivet af Toldstyrelsens medarbejder, T skyldig i tiltalen. Det forhold, at T efterfølgende havde udført pengebeløb under angivelser "Money Transfer" kunne ikke føre til andet resultat. T idømtes en bøde på 375.000 kr.

T ankede byretsdommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse.

Landsretten stadfæstede byrettens dom, idet landsretten tiltrådte, at T ad to omgange forsøgte at udføre de samme likvide midler, og at han ikke deklarerede de likvide midler for told- og skatteforvaltningen i overensstemmelse med forordningen. T's manglende opfyldelse af forpligtelsen til at angive de omhandlede likvide midler kunne under de anførte omstændigheder i hvert fald tilregnes T som groft uagtsomt. Bødestraffen blev fastsat som en tillægsstraf til den indenretlige bødevedtagelse af 14. marts 2022 af en bøde på 18.750 kr.

SKM2024.337.VLR

Straf - tobaksafgift

Straffesagen mod T1 og T2 handlede i det væsentlige om, hvordan der i et større netværk var indført og solgt ikke-afgiftsberigtigede kopicigaretter under et bestemt varemærke. Politiet havde lavet en lang række observationer af handler, ligesom der var aflyttet telefonsamtaler vedrørende handler, dronevideooptagelser og fund ved ransagninger af ikke-afgiftsberigtigede cigaretter og store kontantbeløb.

T1 og T2 var i forening med andre, hvis sager blev behandlet særskilt, tiltalt for 19 forhold af overtrædelse af tobaksafgiftsloven af særlig grov karakter ved i forening, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen og at have overdraget, erhvervet, tilegnet eller anvendt ikke under i alt 2.018.340 cigaretter, hvoraf der ikke var betalt afgift på ikke under 3.563.187 kr., som skulle have været betalt efter loven. Derudover var T1 tiltalt for 7 yderligere tilfælde af overtrædelse af tobaksafgiftsloven af særlig grov karakter med 17.835.450 cigaretter i alt, hvoraf der ikke var betalt afgift på ikke under 31.486.702 kr.

Det offentlige blev herved unddraget 35.049.889 kr. i tobaksafgift i alt.

T1 var tillige tiltalt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved at være i besiddelse af 6.293 g hash med henblik på videresalg.

T2 var tillige tiltalt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer samt lov om forbud mod visse dopingmidler ved at være i besiddelse af 178 stk. morfinpiller, 30,7 g hash og 20 ulovlige dopingenheder med henblik på videresalg.

Endelig var T1 og T2 hver for sig tiltalt for 2 forhold af varemærkekrænkelse af særlig grov karakter.

I et mindre omfang erkendte de tiltalte, at der var tale om cigaretter. De tiltalte forklarede dog for en lang række af forholdene, at de ikke vidste, at der var cigaretter i kasserne, men at der blev leveret andre ting, bl.a. grænsevarer, reservedele, håndklæder og t-shirts.

Byretten fandt det bevist, at T1 i hele perioden fra ca. december 2020 til september 2021 var T2's faste leverandør af ikke afgiftsberigtigede cigaretter. Som bevis henviste retten til indholdet af aflyttede telefonsamtaler, observationer af kasser og overdragelser, videooptagelser samt efterfølgende fund af meget store mængder ikke afgiftsberigtigede cigaretter hos både T1 og T2, der alle havde haft påskriften på cigaretmærket. Retten lagde tillige til grund, at hver kasse med cigaretter indeholdt 10.000 cigaretter. Byretten fandt herefter T1 skyldig i tiltalen dog med et mindre antal cigaretter.

T1 idømtes fængsel i 4 år og 6 måneder samt en tillægsbøde på 24.000.000 kr. samt konfiskation. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på forholdenes karakter og antal samt størrelsen af de unddragne beløb. Endvidere lagde byretten vægt på, at både overtrædelsen af afgiftslovgivningen og varemærkeloven var af særlig grov karakter. Endelig lagde retten vægt på, at T1 måtte betragtes som en hovedbagmand vedrørende distribution af kopicigaretter på det danske marked.

Byretten fandt T2 skyldig i tiltalen, dog med en lille justering i antal cigaretter og afgiftsbeløbet.

T2 idømtes 4 års fængsel, der omfattede en reststraf på 976 dage, samt en tillægsbøde på 2.900.000 kr. og konfiskation. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på forholdenes karakter og antal samt størrelsen af de unddragne beløb. Endvidere lagde byretten vægt på, at både overtrædelsen af afgiftslovgivningen og varemærkeloven var af særlig grov karakter.

T1 ankede dommen med påstand om frifindelse, idet han dog erkendte sig skyldig i forholdet vedrørende besiddelse af euforiserende stoffer, og i øvrigt formildelse. Anklagemyndigheden påstod dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans samt skærpelse.

Landsretten lagde til grund, at der havde været tale om cigaretter i de tilfælde, hvor det af politiets observationer fremgik, at T2 og/eller T1 havde håndteret og overdraget sådanne helt tilsvarende kasser til andre personer. Der fandtes ikke grundlag for at antage, at kasserne indeholdt andet end cigaretter, og landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at de tiltaltes forklaring om levering af andre ting, ikke var støttet af de øvrige oplysninger i sagen, herunder politiets øvrige observationer, aflytninger og fund.

T2 havde ikke anket sin dom. Spørgsmålet for landsretten var herefter om - og i givet fald i hvilket omfang - det var T1, der leverede de cigaretter, som T2 var dømt for at have videreoverdraget. Landsretten fandt ligesom byretten, at det var bevist, at T1 i perioden fra december 2020 til september 2021 var T2's faste leverandør af de omhandlede ikke-afgiftsberigtigede cigaretter.

Landsretten stadfæstede byretsdommen med de ændringer, at tillægsbøden nedsattes til 23.600.000 kr., at forvandlingsstraffen for tillægsbøden forhøjedes til fængsel i 4 måneder, og at der hos T1, udbyttekonfiskeredes 7.665.000 danske kroner.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 21/0098580
Tabfradrag - aktiebeholdning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet tabsfradrag da der ikke er sket tilstrækkelig indberetning om den tabsgivende aktiebeholdning ved indtræden i dansk skattepligt, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 3. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-05-2024

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 01-07-2024 - 30-07-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 29-07-2024 dom i C-623/22 Belgian Association of Tax Lawyers m.fl.
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger - direktiv 2011/16/EU, som ændret ved direktiv (EU) 2018/822 - artikel 8ab, stk. 1 - indberetningspligt - artikel 8ab, stk. 5 - subsidiær underretningspligt - tavshedspligt - gyldighed - artikel 7, 20 og 21 samt artikel 49, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - retten til respekt for privatliv - ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling - det strafferetlige legalitetsprincip - retssikkerhedsprincippet

Den 29-07-2024 dom i C-39/23 Frie kapitalbevægelser Keva m.fl.
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - beskatning af udbytte modtaget af offentlige pensionsfonde - forskellig behandling af hjemmehørende og ikkehjemmehørende offentligretlige pensionsfonde - alene fritagelse for hjemmehørende offentligretlige pensionsfonde - sammenlignelige situationer - begrundelse - nødvendigheden af at sikre det mål, der forfølges med socialpolitikken - hensynet til at opretholde en afbalanceret fordeling af medlemsstaternes beskatningskompetence