![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail. SkatteMail holder nu sommerferie og udkommer næste gang 5. august.
God sommer og god læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Nye skatteregler for udviklingsomkostninger
Træfsikkerheden i de nye ejendomsvurderinger
Udskyd generationsskiftet til sidst på året
Airbnb-udlejere i skatteknibe
Generationsskifte af ejendomsselskaber
Forbedring af generationsskiftemulighederne – så fik vi lovudkast i høring
Anfordringslån - beskatning og skat
Højesteret har givet Skatteministeriet medhold i den første domstolssag i Panama Papers-komplekset
Lovudkast vedrørende dele af Iværksætterpakken er sendt i høring
SKM-meddelelse
Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - Betalingstjeneste
Højesterets dom af 27. februar 2024 (SKM2024.344.HR) - adgang til at anmode om genoptagelse - suspension af forældelse
Bindende svar
Omstrukturering - partnerselskab - lån - virksomhedsordningen - ikke afståelsebeskatning
Generationsskifte - overdragelse anparter med succession - landbrugsejendomme - udlejnings-ejendomme - aktiv landbrugsdrift - udlejede stuehuse og lejligheder
Genomlægning til realkreditlignende lån
Selskab kunne fradrage endeligt underskud i fransk datterselskab efter SEL § 31 E, efter datterselskabets opløsning efter reglerne om DWOL.
Afgørelser
Afslag på anmodning om genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2006 - Ulovhjelmet omberegning af grundværdien
Domme
Gaveafgift - 15-%-reglen - dagsværdi
Gavebeskatning - +/- 15 %'s-reglen - næringsdrivende - værdiskøn
Ændring af passivpost fastsat efter boafgiftslovens § 28 var ikke omfattet af fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2
Rette indkomstmodtager - maskeret udbytte
Nyt fra domstol.dk
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDONye skatteregler for udviklingsomkostninger Det forhøjede fradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger hæves fra 108 % til 120 %, men løftet sker gradvis over årene 2026-2028. Loftet for skattekreditter som følge af den slags udgifter hæves fra 2027 med 10 mio. kr. |
BDOTræfsikkerheden i de nye ejendomsvurderinger Vurderingsstyrelsen har udsendt en analyse, der viser, at træfsikkerheden for de nye ejendomsvurderinger for parcel- og rækkehuse i gennemsnit ligger på 81 %. Den bliver næppe meget højere. |
BDOUdskyd generationsskiftet til sidst på året Både på Christiansborg og i medierne er der mest fokus på forslaget om nedsættelse af gave- og arveafgiften, men faktisk er det de andre elementer i den politiske aftale om en generationsskiftepakke, som er mest interessante. Vi jubler i stilhed. |
BDODem, der udlejer deres bolig via en platform, som indberetter lejeindtægterne til Skattestyrelsen, belønnes med et højere bundfradrag end dem, der ikke gør det, men der går kuk i systemet, når platformen ikke indberetter, som den skal. |
BDOGenerationsskifte af ejendomsselskaber Efter en pause på næsten 25 år kan ejere af udlejningsejendomme og/eller ejendomsselskaber fra nytår igen overdrage deres virksomhed skattefrit til deres børn eller andre nærtstående, fordi udlejningsejendomme nu udgår af pengetankreglen. |
BDOForbedring af generationsskiftemulighederne – så fik vi lovudkast i høring Med ønsket om at lette generationsskiftemulighederne for danske familieejede virksomheder – både drevet i selskabsform, og virksomheder drevet i privat regi - er der sendt et udkast til lov-forslag i høring. |
Dansk RevisionAnfordringslån - beskatning og skat Rentefrie anfordringslån bliver benyttet som finansieringsinstrument, når forældrene overdrager værdifulde formuegoder til deres børn. Fordelene ved anfordringslån er da også ret indlysende, selvom der er et par faldgruber at være opmærksom på. |
KammeradvokatenHøjesteret har givet Skatteministeriet medhold i den første domstolssag i Panama Papers-komplekset Højesteret har ved dom afsagt den 28. juni 2024 fastslået, at et selskab stiftet i Panama udgjorde et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, og at penge trukket ud af selskabet derfor var skattepligtige som udbytte. |
PwCLovudkast vedrørende dele af Iværksætterpakken er sendt i høring Lovudkastet følger op på dele fra Aftalen om Iværksætterpakken, som blev indgået den 21. juni 2024 mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. |
Skatterådet har på mødet den 28. maj 2024 fulgt Skattestyrelsens indstilling om, at der efter skattekontrollovens § 62, stk. 1, jf. § 61 gives tilladelse til at indhente identifikationsoplysninger på unavngivne personer og deres modtagelse af beløb gennem en betalingstjeneste.
Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i en højesteretssag om fastsættelse af kursværdien af udskudt skat ved overdragelse med succession. Højesteret har den 27. februar 2024 afsagt dom i sagen (SKM2024.344.HR) og Skatteministeriet har udsendt en kommentar til dommen i SKM2024.345.DEP.
Skattestyrelsen vil udsende et styresignal om højesteretssagens betydning for praksis, og der vil i dette styresignal endvidere være angivelser af relevante frister, krav til dokumentation mm. Adgangen til genoptagelse af gaveafgift er ikke betinget af, at der er offentliggjort et styresignal. Muligheden for genoptagelse er betinget af, at kravet ikke er forældet.
A P/S drev erhvervsmæssig virksomhed. Prisen for at optage nye partnere i A P/S havde nået så højt et niveau, at det gjorde det vanskeligt at tiltrække nye partnere. Partnerne ville derfor gennemføre en "udlodning" til de eksisterende ejere, således at egenkapitalen - og dermed prisen pr. kapitalandel - blev nedbragt. Dette skulle gennemføres ved følgende omstrukturering i 3 steps:
Partnerne i A P/S stiftede et nyt P/S Holding, ved kontant indskud. Partnerne overdrog kapitalandelene i A P/S til P/S Holding til dagsværdi mod betaling i form at et gældsbrev, ansvarlige lån og mellemregning. Partnerne konvertede gældsbrev hos P/S Holding til egenkapital i P/S Holding.Omstruktureringen ville medføre, at egenkapitalen blev reduceret og gælden forøget. Herved ville det blive billigere for kommende partnere at købe sig til en andel af egenkapitalen.
Skatterådet bekræftede, at omstruktureringen kunne gennemføres, uden at det ville medføre afståelsesbeskatning for partnere, der anvendte virksomhedsordningen på deres kapitalandele, og at de nævnte udlån kunne indgå i virksomhedsordningen, og derfor ikke ville medføre en hævning i hæverækkefølgen.
Spørgerne havde i 2023 gennemført et generationsskifte af et selskab (ApS), der ejede 100 pct. af aktierne i et A/S, der ejede 100 pct. af anparterne i et ApS. Spørgerne ønskede bekræftet, at de gennemførte overdragelser af anparterne i selskabet kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Datterselskabet A/S ejede og drev et landbrug, og ejede flere ejendomme, herunder bl.a. en ejendom, hvor ejendommens benyttelse ved vurderingen var oplyst til at være bebygget landbrug. På denne ejendom var der flere stuehuse og lejligheder, der enten var udlejet eller i øvrigt stillet til rådighed til privat benyttelse, og som derfor ikke blev anvendt i virksomheden med landbrugsdrift. På baggrund af SKM2024.299.SR fandt Skatterådet, at de stuehuse og lejligheder, der enten var udlejet eller i øvrigt stillet til rådighed for privat benyttelse, skulle anses for passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. Uanset, at den indsendte pengetankberegning skulle korrigeres vedrørende en anslået maksimal værdi af de pågældende stuehuse og lejligheder, ændrede dette ikke på, at Skatterådet kunne bekræfte, at de gennemførte overdragelser af anparterne i selskabet kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34.
Spørger udbød såkaldte realkreditlignende lån. Lånene adskilte sig grundlæggende fra realkreditlån ved, at de ikke blev udstedt af realkreditinstitutter, og at de ikke var koblet direkte til salg af obligationer. De pågældende lån blev fundet ved etableringen som et almindeligt banklån, men Spørger kunne på et senere tidspunkt vælge, men var ikke forpligtet til, at funde lånet enten ved egen udstedelse af SDO-obligationer eller ved at overdrage lånet til et pengeinstitut eller realkreditinstitut, som var godkendt af Finanstilsynet. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers kunder, der opfyldte betingelserne i ligningslovens § 6, stk. 1 og 2, og som optog et såkaldt realkreditlignende lån hos Spørger, ville kunne anvende den særlige genomlægningsregel i ligningslovens § 6, stk. 4, idet det fremgik direkte af bestemmelsens ordlyd, at bestemmelsen alene fandt anvendelse, hvor indfrielsen af omlægningslånet skete ved optagelse af et realkreditlån, og der i øvrigt ikke sås at være støtte i bestemmelsens forarbejder til at fortolke ligningslovens § 6, stk. 4, således, at bestemmelsen omfattede genomlægning til andre lånetyper end realkreditlån.
Skatterådet bekræftede i SKM 2022.579.SR, at Spørger var berettiget til i sin danske sambeskat-ningsindkomst at medregne endeligt underskud opstået i det franske datterselskab, hvis datterselskabet blev opløst ved likvidation. Efterfølgende viste det sig, at datterselskabet ikke som planlagt kunne opløses ved likvidation efter fransk ret. Spørger ønskede derfor bekræftet, at Spørger var berettiget til at medregne endeligt underskud, hvis opløsningen af det franske datterselskab i stedet skete efter reglerne om DWOL (Dissolution WithOut Liquidation).
Dette bekræftede Skatterådet, idet Skatterådet ikke fandt, at det forhold, at Spørger grundet uforudsete hindringer i fransk lovgivning ønskede at ændre selve opløsningsmetoden fra likvidation til DWOL, i en situation som den foreliggende kunne medføre, at underskuddet ikke kan anses for endeligt efter selskabsskattelovens § 31 E. Skatterådet lagde herved vægt på, at det er oplyst, at underskuddet efter franske regler - ligesom tilfældet er ved likvidation - var bortfaldet permanent, da driften var ophørt.
Da underskuddet ikke efter danske regler bortfaldt på det tidspunkt, hvor driften blev indstillet (2023), men først på det senere tidspunkt, hvor datterselskabet likvideres, kunne underskuddet først anses for endeligt på det tidspunkt, hvor det franske datterselskab retligt var ophørt (2024).
Med henvisning til en lignende situation i SKM2021.685.LSR fandt Landsskatteretten, at SKAT havde foretaget en uhjemlet omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2006, idet omberegningen var foretaget ud fra en fejlregistrering af ejendommens anvendelse og planforhold. Den uhjemlede omberegning var omfattet af muligheden for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, da den var omfattet af bestemmelsens ordlyd om "et lignende objektivt konstaterbart forhold". Da genoptagelsesanmodningen ikke var fremsat inden for fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, kunne ekstraordinær genoptagelse imidlertid ikke ske. Landsskatteretten fandt, at reglerne om genoptagelse og revision i skatteforvaltningsloven udtømmende regulerede mulighederne for at genoptage og ændre vurderinger, hvorfor genoptagelse ikke var muligt efter almindelige forvaltningsretlige principper. Landsskatteretten stadfæstede Vurderingsstyrelsens afslag på genoptagelse.
Sagen angik, hvorvidt der skal betales gaveafgift i forbindelse med en ejendomsoverdragelse, hvor en far overdrog sine andele i to kommanditselskaber, hvis væsentligste aktiver bestod af faste ejendomme, til sine to døtre til værdier fastsat på grundlag af ejendommenes offentlige ejendomsvurderinger fratrukket 15 %.
I kommanditselskabernes årsrapporter var selskabernes ejendomme løbende indregnet til deres dagsværdier. På overdragelsestidspunktet udgjorde den regnskabsmæssige værdi af ejendommene henholdsvis 140.000.000 kr. og 29.750.000 kr., mens de offentlige ejendomsvurderinger udgjorde henholdsvis 98.500.000 kr. og 23.980.000 kr.
Skattestyrelsen fandt på den baggrund, at der som følge af oplysningerne om ejendommens dagsværdier i årsrapporterne forelå særlige omstændigheder, som indebar, at overdragelsen ikke kunne ske til de aftalte priser. Skattestyrelsen fastsatte skønsmæssigt ejendommenes værdier til 167.000.000 kr. og 53.000.000 kr., dvs. i alt 220.000.000 kr.
Landsskatteretten fandt derimod, at skattemyndighederne skulle acceptere de aftalte værdier.
Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, og sagen blev grundet dens principielle karakter henvist til landsretten i 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.
Landsretten gav ministeriet medhold i, at der som følge af, at dagsværdierne oversteg de offentlige vurderinger med ca. 40 %, foreligger særlige omstændigheder, som indebærer, at skattemyndighederne ikke er forpligtet til at acceptere en værdiansættelse af ejendommene til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 % i forbindelse med overdragelsen af anparterne.
Landsretten gav på den baggrund Skatteministeriet medhold.
Et ægtepar havde som led i et generationsskifte overdraget 5/6 af deres ejendomsvirksomhed til deres fem (red.familierelation.fjernet). Ægteparret var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, og på tidspunktet for generationsskiftet omfattede ejendomsporteføljen et betydeligt antal ejendomme. I henhold til værdiansættelsescirkulærets 15 %-regel værdiansatte de ved overdragelsen ejendommene til ca. 900 mio. kr., svarende til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 %.
Skattestyrelsen fastsatte derimod på grundlag af en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen ejendommenes værdi til i alt ca. 1,54 mia. kr. og traf derfor afgørelse om, at der skulle betales yderligere gaveafgift. Skattestyrelsen begrundede dette med, at næringsejendomme ikke omfattes af 15 %-reglen, og Skattestyrelsen tog derfor ikke stilling til, om der for nogle af de enkelte ejendomme forelå særlige omstændigheder, som ville indebære, at 15 %-reglen ikke kunne anvendes for nogle enkelte ejendomme.
Højesteret anførte, at det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1, at en gaves værdi fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for modtagelsen, samt at det af lovforarbejderne til bestemmelsen fremgår, at principperne i værdiansættelsescirkulæret og den praksis, der er etableret på området, fortsat vil være gældende efter vedtagelsen af lovforslaget.
Spørgsmålet var ifølge Højesteret herefter, om henvisningen i forarbejderne til principperne i værdiansættelsescirkulæret og den daværende praksis indeholder det fornødne sikre grundlag for at anvende 15 %-reglen også på næringsejendomme med den virkning, at boafgiftslovens bestemmelse om, at en gaves værdi skal fastsættes til handelsværdien, fraviges.
Herom udtalte Højesteret, at 15 %-reglen må antages at have til formål at sikre forudsigelighed og tryghed ved overdragelse af fast ejendom inden for familien, således at hverken gavegiveren eller gavemodtageren skal bære risikoen for den usikkerhed, der er forbundet med, at den offentlige ejendomsvurdering ikke er i overensstemmelse med ejendommens aktuelle handelsværdi. Da næringsejendomme er anskaffet for med videresalg for øje at opnå en fortjeneste, fandt Højesteret ikke, at de hensyn, som 15 %-reglen bygger på, gælder for næringsejendomme. Højesteret anførte herved, at næringsejendomme heller ikke er udtrykkeligt nævnt som omfattet af 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret, som fokuserer på ejendomme omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, der ikke gælder for næringsejendomme, samt at eksemplerne i bilaget til cirkulæret heller ikke angår næringsejendomme.
På den baggrund fandt Højesteret, at der ikke forelå det fornødne sikre grundlag for at anvende 15 %-reglen på næringsejendomme med den virkning, at boafgiftslovens bestemmelse om, at en gaves værdi skal fastsættes til handelsværdien, fraviges. Skattemyndighederne skulle derfor ved beregningen af gaveafgiften anvende næringsejendommenes handelsværdi.
Da der ikke var grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens værdiansættelse, som var baseret på Vurderingsstyrelsens udtalelse, skulle gaveafgiften således beregnes på baggrund af, at ejendommene havde en værdi på ca. 1,54 mia. kr.
På den baggrund fik Skatteministeriet medhold. (Dissens)
Skatteyderne havde i forbindelse med overdragelse af en landbrugsejendom ubestridt ansat en passivpost forkert, således, at den tilhørende gaveafgift blev ansat for lavt. Gaveanmeldelse blev foretaget den 30. april 2020, og Skattestyrelsen ændrede passivposten ved afgørelse den 31. marts 2021, der lå efter den i boafgiftslovens § 27, stk. 2 gældende frist for ændringer af værdiansættelser af gaver.
Landsretten fandt, at boafgiftslovens § 27, stk. 2 efter en naturlig læsning og forståelse umiddelbart skal opfattes således, at 6-måneders fristen alene gælder for værdiansættelsen af selve gaven og ikke for en ændring en passivpost som den omhandlede, og at der ikke var faste holdepunkter for en anden forståelse af fristreglen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, end den, som umiddelbart fremgår af bestemmelsens ordlyd.
Skatteministeriet fik derfor medhold i, at ændringen var foretaget rettidigt. Landsskatteretten var nået til et andet resultat.
Et dansk selskab var rette indkomstmodtager af indtægter, der var indtægtsført i et interesseforbundet selskab i Y1-stat. Det danske selskabs to hovedaktionærer skulle som en følge heraf beskattes af indtægterne som maskeret udbytte.
Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom (SKM2023.325.BR.)
Højesteret
Landsrettens dom, hvorefter der skal ske beskatning af maskeret udlodning, stadfæstes
Journalnr: 22/0053939
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører opkrævning af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-06-2024
Journalnr: 23/0057075
Diverse fradrag
Klagen vedrører nedsættelse af befordringsfradrag, fradrag for rejseudgifter, servicefradrag og for øvrige renteudgifter. Landsskatteretten forhøjer det godkendte befordringsfradrag og fradrag for rejseudgifter delvist.
Afsagt: 04-06-2024
Journalnr: 22/0048230
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-06-2024
Journalnr: 20/0081952
Løn, fri bolig mv.
Klagen vedrører beskatning af løn fra selskab og værdi af fri bolig og forbrug. Landsskatteretten stadfæster fsv. angår beskatning af løn, nedsætter beskatning af fri bolig og forbrug til nul og beskatter i stedet selskabets afholdelse af husleje, dog med et mindre beløb end det oprindelige beløb beskattet som værdi af fri bolig og forbrug.
Afsagt: 22-04-2024
Journalnr: 22/0053114
Resultat og maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte og forhøjelse af skattepligtigt resultat. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 04-06-2024
Journalnr: 21/0013625
Skønnet aktieindkomst
Klagen vedrører Skønnet aktieindkomst (rubrik 451). Landsskatteretten nedsætter indkomsten til nul.
Afsagt: 04-06-2024
Journalnr: 22/0024325
Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-06-2024
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 29-07-2024 dom i C-623/22 Belgian Association of Tax Lawyers m.fl.
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger - direktiv 2011/16/EU, som ændret ved direktiv (EU) 2018/822 - artikel 8ab, stk. 1 - indberetningspligt - artikel 8ab, stk. 5 - subsidiær underretningspligt - tavshedspligt - gyldighed - artikel 7, 20 og 21 samt artikel 49, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - retten til respekt for privatliv - ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling - det strafferetlige legalitetsprincip - retssikkerhedsprincippet
Den 29-07-2024 dom i C-39/23 Frie kapitalbevægelser Keva m.fl.
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - beskatning af udbytte modtaget af offentlige pensionsfonde - forskellig behandling af hjemmehørende og ikkehjemmehørende offentligretlige pensionsfonde - alene fritagelse for hjemmehørende offentligretlige pensionsfonde - sammenlignelige situationer - begrundelse - nødvendigheden af at sikre det mål, der forfølges med socialpolitikken - hensynet til at opretholde en afbalanceret fordeling af medlemsstaternes beskatningskompetence
Annual Report on Taxation (ART) 2024: tax mix takes on future challenges
Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet)
Oprettelsesdato: 01-07-2024
Høringsfrist: 22-08-2024
Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed)
Oprettelsesdato: 01-07-2024
Høringsfrist: 22-08-2024
Forslag til ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven
Oprettelsesdato: 01-07-2024
Høringsfrist: 22-08-2024
Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, fusionsskatteloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincippet m.v.)
Oprettelsesdato: 01-07-2024
Høringsfrist: 22-08-2024
Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften, indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse og bedre mulighed for succession ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder)
Oprettelsesdato: 01-07-2024
Høringsfrist: 22-08-2024
Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
Oprettelsesdato: 01-07-2024
Høringsfrist: 22-08-2024
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktie-avancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken)
Oprettelsesdato: 01-07-2024
Høringsfrist: 22-08-2024
Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (Skattestraffesagsloven)
Oprettelsesdato: 01-07-2024
Høringsfrist: 22-08-2024
Bilag 298 | Publikation fra Skatteministeriet: "Skattestyrelsen hjælper borgerne med at spare penge" |
Bilag 299 |
Bilag 300 |
Bilag 301 |
Bilag 302 |
Bilag 303 |
Bilag 304 |
Bilag 305 |
Bilag 307 |
Bilag 308 |
Bilag 310 | Årlige redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2023, fra skatteministeren |
Bilag 311 |
Spm. 552 |
Spm. 553 |
Spm. 554 |
Spm. 555 |
Spm. 556 |
Spm. 559 |
Spm. 561 |
Spm. 562 |
Spm. 565 |
Spm. 566 |
Spm. 567 |
Spm. 569 |
Spm. 575 |
Spm. 605 |
Spm. 606 |