![]() |
Kære læser !
Jeg håber, du har haft en god sommer. Hermed de sidste fire ugers nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Nye skattemæssige afskrivningsregler fra næste år
De nye ejendomsvurderingers betydning for familieoverdragelser
Fire gode ændringer af aktieskattereglerne fra 2025
Ejere af små landbrug har udsigt til lavere grundskyld igen
Loft over stigninger i dækningsafgiften for erhvervsejendomme
Gaver mellem søskende
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - juli 2024
Reglerne for fri bil i 2024
Forbedrede muligheder for generationsskifte/lempede pengetankregler
Ny skematisk værdiansættelsesmodel til generationsskifte
Responsible Tax Matters: Tax transparency, governance and sustainability
Forbedring af vilkår for generationsskifte i familieejede virksomheder – lovforslag sendt i høring
Hvad betyder det, når en person eller et selskab bliver sigtet af Skattestyrelsen?
Bindende svar
To danske anpartsselskaber var koncernforbundne og indgik i national sambeskatning
UK-selskab ikke begrænset skattepligtig ved udlodning af aktier i datterselskab.
Vedtægtsændring ikke omfattet af aktieavancebeskatningsloven for andelshaverne og ingen formueoverførsel
Nedlukningserstatning til minkavler - beskatning af genvundne afskrivninger og ejendomsavance mv. - ikke ekspropriation
Nedlukningserstatning til minkavlere - fordeling af erstatningssummen på de erstattede aktiver - erstatning mindre end takserede værdier
Nedlukningserstatning til minkavlere - fordeling af erstatningssummen på de erstattede aktiver - erstatning større end takserede værdier
Nedlukningserstatning til minkavlere - fordeling af erstatningssummen på de erstattede aktiver - udtagning af aktiver
Udbytter ikke omfattet af begrænset skattepligt - ligningslovens § 3 fandt ikke anvendelse
Beskatning af formand ved tilrådighedsstillelse af lejlighed
Udviklingsprojekt vedrørende robot var omfattet af LL § 8 B, om forsøgs- og forskningsvirksomhed
Likvidationsprovenu, begrænset skattepligt, LL § 3
Afgørelser
Genbeskatning, International sambeskatning afbrudt. Ikke tilstrækkelige oplysninger
Nyt fra domstol.dk
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
2 domme
Nyt fra EU
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDONye skattemæssige afskrivningsregler fra næste år Der er på forhånd et stort politisk flertal for regeringens forslag om - med virkning fra 1. januar 2025 - at forringe de skattemæssige afskrivningsregler for knowhow og patentrettigheder samt for computersoftware. |
BDODe nye ejendomsvurderingers betydning for familieoverdragelser De fleste ved, at ejendomme tidligere kunne handles indenfor familien til 85 % af den offentlige vurdering. Kun få ved, at der vil kunne handles til 80 % af vurderingen, når de endelige 2020-vurderinger er sendt ud. |
BDOFire gode ændringer af aktieskattereglerne fra 2025 Reglerne for såvel private investorers som selskabers aktieinvesteringer forbedres fra næste år. Ændringerne for selskaber er især til glæde for startups, men hjælper ikke de investorer, der i de senere år er havnet i en skatteklemme pga. lagerbeskatning. |
BDOEjere af små landbrug har udsigt til lavere grundskyld igen Noget tyder på, at 13.000 mindre landbrug vender tilbage til igen at skulle betale grundskyld efter samme regler som de større landbrug, men det er uvist om ændringen får tilbagevirkende kraft. |
BDOLoft over stigninger i dækningsafgiften for erhvervsejendomme Ejere af erhvervsejendomme, som betaler dækningsafgift, har ligesom andre ejendomsejere udsigt til mange efterreguleringer af deres ejendomsskatter, men kan til gengæld glæde sig over, at der nu lægges loft over stigninger i dækningsafgiften. |
BDOMed virkning fra 2027 bliver søskende sidestillet med nære familiemedlemmer både i forhold til gaver og til arv. Derimod holdes søskendes børn – altså nevøer og niecer – stadig udenfor. Det er ærgerligt, synes vi. |
Bech-BruunNyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - juli 2024 Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - juni 2024 |
DeloitteFrem mod 2025 sker der en løbende ensretning af beskatningsgrundlaget for fri bil. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de aktuelle skatteregler, så det sikres, at man som arbejdsgiver foretager korrekt indberetning af fri bil. |
EYForbedrede muligheder for generationsskifte/lempede pengetankregler Skatteministeriet har offentliggjort et udkast til lovforslag, der omhandler succession ved generationsskifte af ejendomsvirksomheder. |
EYNy skematisk værdiansættelsesmodel til generationsskifte Skatteministeriets lovforslag af 1. juli 2024 vil indføre en ny skematisk værdiansættelsesmodel ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder. |
KPMG Acor TaxResponsible Tax Matters: Tax transparency, governance and sustainability The second quarter of 2024 has been all about tax transparency, governance, and sustainability. The new Tax Responsibility and Transparency Index is now evaluating companies on their transparency and responsible tax practices, setting a new industry standard. Vestas and Ørsted have been recognised as leaders in transparency in the 2024 Tax Governance Ratings by ØU, underscoring their commitment to these principles. |
PwCForbedring af vilkår for generationsskifte i familieejede virksomheder – lovforslag sendt i høring Regeringen har nu fulgt op på deres erhvervsudspil ”Et stærkere erhvervsliv” fra den 20. juni 2024 med et udkast til lovforslag, som er sendt i høring med høringsfrist den 22. august 2024. Formålet med lovforslaget er at forbedre vilkårene for generationsskifte af familieejede virksomheder, der udgør nogle af Danmarks mest succesfulde virksomheder, så det fortsat er attraktivt at drive familievirksomhederne videre i Danmark.Hovedpunkterne i udkastet til lovforslag er i store træk de samme som i regeringens udspil, men med udkastet får vi en bedre forståelse af, hvordan de nye regler reelt skal udmøntes. |
TVC AdvokatfirmaHvad betyder det, når en person eller et selskab bliver sigtet af Skattestyrelsen? Antallet af administrative skattestraffesager har været stigende gennem de senere år, hvilket for flere har aktualiseret spørgsmålet om, hvad det betyder, når en person eller et selskab bliver sigtet af Skattestyrelsen. |
Sagen vedrørte, hvorvidt de to danske anpartsselskaber, H1 og H2, var koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31, og om selskaberne derfor indgik i national sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31.
Spørgsmål 1 omhandlede perioden fra 2021 til 2022. H1 ejede i perioden 34 pct. af stemmerettighederne i H2, og var i et tillæg til den dagældende ejeraftale tildelt køberetter til i alt yderligere 30 pct. af stemmerettighederne fra fire af de øvrige aktionærer. Skatterådet bekræftede, at H1 og H2 var koncernforbundne, og at selskaberne derfor indgik i national sambeskatning i den pågældende periode. Der blev lagt vægt på, at H1 frit kunne have udnyttet køberetterne til yderligere 30 pct. af stemmerettighederne, og derigennem have opnået bestemmende indflydelse i H2.
Spørgsmål 2 omhandlede perioden fra ændringen af ejeraftalen i 2022 og frem. H1 ejede ved ændringen af ejeraftalen 41 pct. af stemmerettighederne i H2, og var derudover bl.a. tildelt køberet til de af G3 ejede kapitalandele på 35 pct. G3 var i ejeraftalen af 2022 tillagt vetoret vedrørende væsentlige beslutninger i H2. Skatterådet bekræftede, at H1 og H2 fortsat var koncernforbundne, og at selskaberne derfor også fortsat efter ændringen af ejeraftalen i 2022 indgik i national sambeskatning. Der blev lagt vægt på, at H1 i tilfælde af uenighed mellem parterne til enhver tid kunne udøve sin køberet til de af G3 ejede kapitalandele, og derigennem opnå bestemmende indflydelse i H2.
Spørger, der var hjemmehørende i Storbritannien, var det ultimative moderselskab i X-koncernen og børsnoteret i flere lande. X-koncernen havde i de seneste år arbejdet på at forenkle og internationalisere koncernstrukturen, således at alle de kommercielle selskaber blev placeret direkte under Spørger. H1 påtænkte derfor at sælge sine aktier i D1 Singapore til moderselskabet, Spørger. Betalingen for aktierne skulle ske helt eller delvist ved udstedelse af et gældsbrev mellem H1 (sælger) og Spørger (køber). Efter overdragelsen af aktierne ønskede X-koncernen, at der skete en udlodning af H1´s tilgodehavende fra aktiesalget til Spørger. Lånet ville herefter blive betragtet som afviklet ved konfusion.
Spørger ønskede bekræftet, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig af udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af sit køb af aktierne i D1 Singapore mod et tilgodehavende efterfulgt af en udlodning af det opståede tilgodehavende fra H1. til Spørger, og at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på de påtænkte transaktioner.
Spørgers aktier i H1 var datterselskabsaktier, idet H1 var et helejet datterselskab af Spørger. Efter den interne bestemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, var Spørger derfor som udgangspunkt ikke begrænset skattepligtig til Danmark.
Det skulle herefter vurderes, om Spørger som den umiddelbare modtager af tilgodehavendet var "retmæssig ejer" heraf. Hvis tilgodehavendet ikke var videreudloddet fra Spørger og ikke med sikkerhed var bestemt til at blive videreudloddet til de bagvedliggende aktionærer, vil Spørger være retmæssig ejer.
Skatterådet fandt, at Spørger kunne anses for retmæssig ejer af fordringen. Skatterådet lagde afgø-rende vægt på oplysningen om, at de overdragne kapitalandele, som modsvarede værdien af den udloddede fordring, forblev i Spørger. Konfusionen og aktieoverdragelsen skulle derfor vurderes under ét, og som en planlagt del af koncernens samlede omstruktureringsplan. Skatterådet lagde ydermere vægt på, at det var oplyst, at overskudslikviditet og eventuelt provenu fra salg af aktiver i D1Singapore ville blive udloddet som udbytte til H1, forinden H1 solgte aktierne i D1 Singapore til Spørger.
Skatterådet fandt på baggrund af det oplyste, at der ikke forelå misbrug ved udbytteudlodningen i form af salg af aktier efterfulgt af konfusion. Skatterådet lagde til grund for besvarelsen, at dispositionen var forretningsmæssig begrundet, da formålet var at samle koncernens kommercielle selskaber under Spørger. Opnåelsen af fordelen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien ansås dermed ikke for et af de væsentligste formål med arrangementet/transakti- onerne.
Skatterådet bekræftede herefter, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig af udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på de påtænkte transaktioner.
Spørger ønskede at få bekræftet, at en ændring af selskabets vedtægter ikke ville medføre beskatning for selskabets andelshavere efter aktieavancebeskatningsloven eller statsskattelovens § 4. Skatterådet fandt, at andelshaverne ikke var omfattet af aktieavancebeskatningsloven, da der ikke var et retskrav på en andel af formuen i Spørger, og at vedtægtsændringen ikke medførte tildeling af et formuegode, der beskattes efter statsskattelovens § 4. Skatterådet svarede derfor bekræftende på spørgsmålet.
Spørger havde d. 14. juni 2023 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink.
Skatterådet bekræftede, at den modtagne erstatning og kompensation var endeligt retserhvervet ved afgørelsen den 14. juni 2023.
Skatterådet bekræftede, at der skulle opgøres genvundne afskrivninger/tab efter afskrivningslovens § 21 og fortjeneste/tab efter ejendomsavancebeskatningsloven, for den del af erstatningen, der kunne henføres til driftsbygningerne.
Af ejendomsavancebeskatningslovens § 11 følger det, at fortjeneste efter denne lov vil være skattefri, såfremt erstatningen er modtaget i anledning af ekspropriation. Det samme gælder fortjeneste i de såkaldte ekspropriationssituationer, hvor der indgås en frivillig aftale i stedet for en (påregnelig) ekspropriation.
Det var Skatterådets vurdering, at det midlertidige forbud mod hold af mink ikke havde udgjort et ekspropriativt indgreb overfor Spørger. Skatterådet lagde særligt vægt på forarbejderne til minkloven, hvoraf det fremgår, at forbuddet ikke i almindelighed vil udgøre et ekspropriativt indgreb. Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at afgørelsen om nedlukningserstatning og den tilhørende overdragelse af retten til nedrivning og bortskaffelse af driftsbygningerne til staten, ikke udgjorde et ekspropriativt indgreb, idet Spørger frivilligt havde søgt om erstatningen. Endelig var der ikke tale om en frivillig afståelse i en ekspropriationssituation, idet der ikke var hjemmel til at ekspropriere/tvangsnedrive, og det ikke kunne påregnes, at der ville være sket ekspropriation/tvangsnedrivning. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven var skattefri efter lovens § 11.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger ved opgørelsen af ejendomsavance skulle opgøre ejendomsavancen i henhold til ejendomsvurderingsloven § 3, stk. 1, nr. 2 (som landbrugsejendom). Dette fulgte af, at Spørger ikke havde modtaget en ny vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6, og at han derfor skulle anvende den kategori, der er fastsat efter den hidtidige vurderingslov, jf. ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 3. Efter den hidtidige vurderingslov anses driften af en minkfarm ikke for landbrug, jf. SKM2012.359.HR.
Skatterådet bekræftede, at Spørger kunne anvende reglerne om genanbringelse af ejendomsavance efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A og § 6 C ved køb af anden erhvervsmæssig anvendt fast ejendom i indkomstårene 2022, 2023 og/eller 2024.
Skatterådet bekræftede, at fortjeneste/genvundne afskrivninger på driftsbygninger, der kunne danne grundlag for indbetaling på ophørspension, skulle opgøres i 2023, hvor erstatningen for driftsbygningerne var retserhvervet.
Spørger havde d. 30. maj 2023 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (nedlukningserstatning)
Spørger havde valgt erstatning efter den "skematiske model", hvor erstatningen opgøres af flere beløb, som lægges sammen.
De to væsentligste beløb var:
Erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind Erstatning for restværdien af anlægsaktiverne pr. 31. december 2029Beløb nr. 1 var opgjort på baggrund af de forventede indtægter og udgifter, der ville have været i perioden 2022-2030, såfremt virksomheden var fortsat uændret. Begge beløb var tilbagediskonteret til nutidsværdi.
Erstatninger beskattes normalt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for. Erstatningen for minkvirksomheden skulle således fordeles på de forskellige aktiver, som der var ydet erstatning for.
Det var Skatterådets opfattelse, at virksomhedens aktiver var erstattet, dels via beløb nr. 1 - erstatning for tabt fremtidig indtjening, og dels via beløb nr. 2 - aktivernes restværdi ultimo 2029. Baggrunden herfor var, at opgørelsen af nettoindtægterne (før afskrivning og renter) for en 9-årig periode er en metode til at værdiansætte hele minkvirksomheden - dvs. alle virksomhedens aktiver. Da metoden alene baserer sig på en 9-årige periode, er den suppleret med et tillæg for anlægsaktivernes restværdi pr. 31/12 2029.
Det er som udgangspunkt bygningernes og driftsmidlernes værdi pr. 4. november 2020, som er erstattet. I afgørelsen om erstatning var der fastsat/takseret en værdi af disse aktiver pr. 4. november 2020. Da Spørgers samlede erstatning var mindre end den takserede værdi af aktiverne pr. 4. november 2020, skulle hele erstatningen henføres til bygninger og driftsmidler.
Det var Skatterådets opfattelse, at ingen del af erstatningen kunne henføres til indkomstgrundlaget, idet den samlede erstatning for virksomheden var fastsat til en værdi, der er lavere end værdien af de fysiske aktiver enkeltvis. Virksomhedens indtjening kunne således ikke begrunde, at selve indkomstgrundlaget havde haft nogen værdi.
Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at det alene var erstatningen for anlægsaktivernes restværdi pr. 31. december 2029, som skulle fordeles på bygninger og driftsmidler.
Skatterådet bekræftede derimod, at den modtagne erstatning og kompensation var endeligt retserhvervet ved afgørelsen den 30. maj 2023.
Spørger havde d. 28. februar 2023 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (nedlukningserstatning)
Spørger havde valgt erstatning efter den "skematiske model", hvor erstatningen opgøres af flere beløb, som lægges sammen.
De to væsentligste beløb var:
Erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind Erstatning for restværdien af anlægsaktiverne pr. 31. december 2029Beløb nr. 1 var opgjort på baggrund af de forventede indtægter og udgifter, der ville have været i perioden 2022-2030, såfremt virksomheden var fortsat uændret. Begge beløb var tilbagediskonteret til nutidsværdi.
Erstatninger beskattes normalt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for. Erstatningen for minkvirksomheden skulle således fordeles på de forskellige aktiver, som der var ydet erstatning for.
Det var Skatterådets opfattelse, at virksomhedens aktiver var erstattet, dels via beløb nr. 1 - erstatning for tabt fremtidig indtjening, og dels via beløb nr. 2 - aktivernes restværdi ultimo 2029. Baggrunden herfor var, at opgørelsen af nettoindtægterne (før afskrivning og renter) for en 9-årig periode er en metode til at værdiansætte hele minkvirksomheden - dvs. alle virksomhedens aktiver. Da metoden alene baserer sig på en 9-årige periode, er den suppleret med et tillæg for anlægsaktivernes restværdi pr. 31/12 2029.
Det er som udgangspunkt bygningernes og driftsmidlernes værdi pr. 4. november 2020, som er erstattet. Erstatningen skulle dermed fordeles på de enkelte aktiver ud fra den værdi pr. 4. november 2020, som var fastsat/takseret i afgørelsen om erstatning. Dog var erstatningen for driftsmidlerne reduceret med 75.000 kr. som følge af de aktiver, som Spørger havde beholdt/udtaget. Den resterende erstatning udgjorde som udgangspunkt erstatning for tabt indkomstgrundlag, der var skattefri, eller skattepligtig goodwill.
Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at det alene var erstatningen for anlægsaktivernes restværdi pr. 31. december 2029, som skulle fordeles på bygninger og driftsmidler.
Skatterådet bekræftede derimod, at den modtagne erstatning og kompensation var endeligt retserhvervet ved afgørelsen den 28. februar 2023.
Spørger havde d. 11. juli 2023 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (nedlukningserstatning)
Spørger havde valgt erstatning efter den "skematiske model", hvor erstatningen opgøres af flere beløb, som lægges sammen.
De to væsentligste beløb var:
Erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind Erstatning for restværdien af anlægsaktiverne pr. 31. december 2029Beløb nr. 1 var opgjort på baggrund af de forventede indtægter og udgifter, der ville have været i perioden 2022-2030, såfremt virksomheden var fortsat uændret. Begge beløb var tilbagediskonteret til nutidsværdi.
Erstatninger beskattes normalt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for. Erstatningen for minkvirksomheden skulle således fordeles på de forskellige aktiver, som der var ydet erstatning for.
Det var Skatterådets opfattelse, at virksomhedens aktiver var erstattet, dels via beløb nr. 1 - erstatning for tabt fremtidig indtjening, og dels via beløb nr. 2 - aktivernes restværdi ultimo 2029. Baggrunden herfor var, at opgørelsen af nettoindtægterne (før afskrivning og renter) for en 9-årig periode er en metode til at værdiansætte hele minkvirksomheden - dvs. alle virksomhedens aktiver. Da metoden alene baserer sig på en 9-årige periode, er den suppleret med et tillæg for anlægsaktivernes restværdi pr. 31/12 2029.
Det var bygningerne og driftsmidlernes fulde værdi på nedlukningstidspunktet den 4. november 2020, som var erstattet, og erstatningen skulle dermed fordeles på de enkelte aktiver ud fra den værdi pr. 4. november 2020, som var fastsat/takseret i afgørelsen om erstatning. Dog var erstatningen for bygningerne og driftsmidlerne reduceret med henholdsvis 1.715.000 kr. og 150.000 kr. som følge af de aktiver, som Spørger havde beholdt/udtaget. Den resterende erstatning udgjorde som udgangspunkt erstatning for tabt indkomstgrundlag, der var skattefri, eller skattepligtig goodwill.
Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at det alene var erstatningen for anlægsaktivernes restværdi pr. 31. december 2029, som skulle fordeles på bygninger og driftsmidler.
Skatterådet bekræftede derimod, at den modtagne erstatning og kompensation var endeligt retserhvervet ved afgørelsen den 11. juli 2023.
Det danske anpartsselskab, spørger, var i 2022 ejet af dets moderselskab i EU-land 1, H1. H1 var i fællesskab ejet af H2 og H3 i EU-land 1. Det var alene H3's ejerandel, der var berettiget til at modtage udbytteudlodninger fra H1. H2 og H3 blev efter udbytteudlodningen fra spørger opløst ved en omvendt lodret fusion med H1, der nu ejer aktiverne i H3. H3 var indtil fusionen ejet af de tre selskaber, H4, H5 og H6, i EU-land 2 med i alt 98,55 pct., og med 1,45 pct. af de såkaldte MIP-deltagere. H5 og H6 var ultimativt ejet af et selskab hjemmehørende i Y-land, H10, via de mellemliggende Y-landske selskaber, H7, H8 og H9.
Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at udbytteudlodningen fra Spørger, der blev modtaget af H1, og som kort tid efter blev videreudloddet til H3 til brug for tilbagekøb af de såkaldte MIP-deltageres aktier warranter i H3, ikke var genstand for begrænset skattepligt i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Der blev lagt vægt på, at ingen del af det modtagne udbytte blev returneret op igennem strukturen til nogle af de overliggende selskaber i Y-land, H7, H8, H9 og H10, samt, at på baggrund af MIP-deltagernes meget begrænsede ejerandel i koncernen, havde disse på ingen måde haft mulighed for at gennemtvinge tilbagekøbet.
Skatterådet bekræftede i spørgsmål 2, at den forholdsmæssige del af udbyttet, der blev udloddet fra Spørger til H1, og fra H1 blev videreudloddet til H3, og fra H3 blev videreudloddet til bl.a. H5 og H6 i EU-land 2, og blev anvendt af H5 og H6 til betaling af earn-out opstået i forbindelse med købet af H1 fra G1, ikke var genstand for begrænset skattepligt i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Der blev lagt vægt på, at H5 og H6 havde anvendt den pågældende del af det modtagne udbytte til betaling af den skyldige earn-out for opkøbet af H1, og at denne del af udbyttet ikke blev ført videre af H5 og H6 til de bagvedliggende aktionærer.
Spørger var formand for H1 og var valgt for en 4-årig periode med mulighed for genvalg. Spørger varetog en del af formandsarbejdet fra sin bopæl i by 2, men ca. 1-2 gange ugentligt udførte spørger sit arbejde i by 1, hvor H1s sekretariat lå. I denne forbindelse overnattede spørger i et værelse i H1s ejerlejlighed i by 1.
Skatterådet bekræftede, at spørger opfyldte betingelserne for at være på rejse, og at spørger derfor ikke ville skulle beskattes af anvendelsen af den fri bolig, som H1 stillede til rådighed, når spørger overnattede i by 1 i forbindelse med udførelsen af formandsarbejdet, jf. ligningslovens § 9 A.
Skatterådet svarede også, at spørger måtte anses at have et midlertidigt arbejdssted i by 1, og at spørger opfyldte afstandsbetingelsen i ligningsloven § 9 A, stk. 1.
Skatterådet bekræftede, at udgifter afholdt til et udviklingsprojekt vedrørende en robot kunne kvalificeres som udviklingsomkostninger i henhold til ligningslovens § 8 B. Der var herved blandt andet henset til, at robotplatformen efter det oplyste opfyldte patentlovens kriterier for patenterbarhed.
Spørger, der ejer det danske selskab H1 - under frivillig likvidation, ønskede at få bekræftet, at likvidationsprovenuet ikke betragtes som udbytte med begrænset skattepligt til DK.
Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke vil blive begrænset skattepligtig til Danmark af likvidationsprovenuet, idet spørger måtte anses for retmæssig ejer, hvorfor der ikke er begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Endvidere bekræftede Skatterådet, at omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse, idet den forudgående hjemstedsflytning var forretningsmæssig begrundet.
H1 var administrationsselskab i koncernen, der valgte international sambeskatning fra og med indkomståret 2014. For indkomståret 2021 indleverede H1 ingen oplysningsskemaer. Skattestyrelsen, Store Selskaber, skulle derfor skønsmæssigt ansætte indkomsten for sambeskatningskredsen og skulle tage stilling til, om international sambeskatning skulle anses for afbrudt.
H1 og de danske datterselskaber var i mellemtiden gået konkurs. Kurator havde efter modtagelse af forslagsskrivelse, hvor Skattestyrelsen varslede at international sambeskatning ansås for afbrudt fra og med 2021 med fuld genbeskatning til følge, sendt udkast til skatteopgørelser for de danske selskaber og det lokale regnskab for et udenlandsk selskab. For de øvrige udenlandske datterselskaber var der ikke fremsendt skatteopgørelser eller regnskaber. Oplysningerne ansås ikke for tilstrækkelige til at opretholde international sambeskatning.
Skatterådet afbrød efter indstilling fra Skattestyrelsen den internationale sambeskatning for koncernen for indkomståret 2021, jf. selskabsskattelovens §31 B, stk. 3, med det resultat, at der udløstes fuld genbeskatning med virkning fra og med indkomståret 2021, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 11.
Journalnr: 22/0075124
Afskrivning på kontorlokaler
Klagen vedrører afskrivninger på kontorlokaler og straksfradrag vedrørende tilbygning til kontorlokaler. Landsskatteretten ændrer afgørelsen, den talmæssige opgørelse overlades til Skattestyrelsen.
Afsagt: 05-07-2024
Journalnr: 21/0095164
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset selskabets brug af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje og truffet afgørelse om, at selskabet skal indeholde arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag samt at selskabet hæfter for ikke-indeholdt arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag med samme beløb. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at der skal indeholdes 30 % arbejdsudlejeskat af vederlaget for det arbejde, som er udført af den udenlandske virksomheds ansatte, og 55 % A-skat af vederlaget for det arbejde, som er udført af den udenlandske virksomheds to ejere. Derudover hæfter selskabet for ikke-indeholdt arbejdsudlejeskat, A-skat samt arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelsen af beregningsgrundlaget hjemvises til Skattestyrelsen.
Afsagt: 24-06-2024
Journalnr: 23/0089268
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten forhøjer de indeholdelsespligtige beløb.
Afsagt: 17-06-2024
Journalnr: 23/0041219
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten nedsætter beløbene marginalt.
Afsagt: 14-06-2024
Journalnr: 23/0105115
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 02-07-2024
Journalnr: 23/0044989
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 05-07-2024
Journalnr: 21/0085707
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører indeholdelsespligt samt hæftelse for yderligere A-skat og AM- bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-07-2024
Journalnr: 21/0056184
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører opkrævning af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2024
Journalnr: 19/0082678
Diverse forhold
Klagen vedrører skønsmæssigt fastsat lejeværdi af egen bolig, ejendomsværdiskat, fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 2, 1. pkt., diverse skattemæssige fradrag, anvendelse af virksomhedsordningen og refusion af afgift for afgiftspligtig elektricitet. Landsskatteretten nedsætter dele af forhøjelsen.
Afsagt: 02-07-2024
Journalnr: 23/0111930
Diverse forhold
Klagen vedrører bl.a. beskatning af fejlagtigt bogført salgsmoms vedrørende udlejning af lejlighed, forhøjelse i forhold til uoverensstemmelse i indberetning samt nægtede eller nedsatte fradrag for en række udgifter. Afgørelsen stadfæstes i al overvejende grad.
Afsagt: 10-07-2024
Journalnr: 24/0001496
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen alene har godkendt creditlempelse ved beskatning af pension fra Spanien. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-07-2024
Journalnr: 22/0084927
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ansat klagerens lønindkomst optjent ved arbejde udført i Sverige og ved skatteberegningen har givet creditlempelse for skat betalt i Sverige af lønindkomsten. Videre har Skattestyrelsen anset en fratrædelsesgodtgørelse for omfattet af artikel 22, og ikke af artikel 15, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorfor Danmark som bopælsland har beskatningsretten til denne indkomst, og hvorfor der ikke ved skatteberegningen er givet lempelse for skat betalt i Sverige af fratrædelsesgodtgørelsen. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren ved skatteberegningerne er berettiget til exemptionslempelse vedrørende lønindkomsten optjent ved arbejde udført i Sverige. Landsskatteretten ændrer endvidere Skattestyrelsens afgørelse, således at fratrædelsesgodtgørelsen anses for omfattet af artikel 15 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorfor Sverige som kildeland har beskatningsretten til fratrædelsesgodtgørelsen, og Danmark som bopælsland ved skatteberegningen skal give lempelse efter exemptionsmetoden.
Afsagt: 01-07-2024
Journalnr: 21/0013508
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren har haft skattemæssigt hjemsted i Danmark, og at han derved ikke har kunnet anvende grænsegængerreglerne til overførsel af sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Derudover har Skattestyrelsen nægtet klageren fradrag for befordring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-07-2024
Journalnr: 23/0108694
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører afslag på anmodning om at anvende reglerne for grænsegængere og derved overførsel af ægtefælles uudnyttede personfradrag. For dette indkomstår har klageren tillige indberettet befordringsfradrag. Klageren har endvidere gjort gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattemæssigt hjemsted idet klageren anses for at være hjemmehørende i Polen. Klageren kan herefter anvende reglerne for grænsegængere og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende befordringsfradrag,
Afsagt: 21-06-2024
Journalnr: 21/0010240
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører fuld skattepligt – Danmark som domicilland, nægtet overførsel af ægtefælles uudnyttede personfradrag og nedsat befordringsfradrag. Landsskatteretten ændrer afgørelsen således, at fuld skattepligt ophæves, overførsel af personfradrag tillades men befordringsfradrag nedsættes yderligere.
Afsagt: 11-06-2024
Journalnr: 23/0026492
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nedsat klagerens lønindkomst ved arbejde i udlandet og ved skatteberegningen har givet exemptionslempelse for lønindkomsten. Landsskatteretten ændrer afgørelsen således at lønindkomst ved arbejde i udlandet ved indkomstopgørelsen nedsættes yderligere.
Afsagt: 10-06-2024
Journalnr: 24/0004862
eIndkomst - udbetalt befordringsgodtgørelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ændret selskabets indberetning til eIndkomst vedrørende udbetalt befordringsgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-06-2024
Journalnr: 22/0085235
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-06-2024
Journalnr: 22/0045942
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-06-2024
Journalnr: 23/0113894
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2013-2018. Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at foretage ændringer af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2013-2018.
Afsagt: 17-06-2024
Journalnr: 23/0052191
Forhøjelse af selskabs indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af selskabs skattepligtige indkomst i form af beløb modtaget af person, men som retteligt tilhører selskabet. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 03-05-2024
Journalnr: 23/0091270
Fradrag - udokumenterede udgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for udokumenterede udgifter og deraf følgende nedsættelse af fremførselsberettiget underskud opstået i tidligere indkomstår. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-06-2024
Journalnr: 20/0082270
Fradrag for anskaffelse af biogasmotor
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for 80 % af udgift til gasmotor Jenbacher 420, efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Styrelsen har anset gasmotoren for omfattet af afskrivningslovens § 5 C. Landsskatteretten godkender fradrag for 50 % af udgiften.
Afsagt: 30-05-2024
Journalnr: 19/0026533
Gaveafgift - overdragelse af anparter
Klagen vedrører forhøjelse af gaveafgift ved overdragelse af anparter. Landsskatteretten nedsætter gaveafgiften i overensstemmelse med klagers påstand.
Afsagt: 18-06-2024
Journalnr: 21/0006829
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ekstraordinært genoptaget klagerens skatteansættelse, idet Skattestyrelsen har anset klageren for at være skattepligtig af en ejendomsavance ved salget af en lejlighed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-05-2024
Journalnr: 19/0021834
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-05-2024
Journalnr: 22/0057456
Handel med kryptovaluta
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har opgjort klagerens skattepligtige fortjeneste ved salg af kryptovaluta i relation til spekulation jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. og klagerens tab (ligningsmæssigt fradrag) ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse, men hjemviser den talmæssige opgørelse til fornyet behandling i Skattestyrelsen.
Afsagt: 28-06-2024
Journalnr: 21/0048150
Handel med XBTUSD
Klagen skyldes, at handel med XBTUSD skal opgøres som kapitalindkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-06-2024
Journalnr: 23/0076499
Hævninger på bankkonto
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset hævninger på bankkonto for udbytte og ikke løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-06-2024
Journalnr: 22/0036747
Kryotovaluta og finansielle kontrakter
Klagen vedrører opgørelse af skattepligtig fortjeneste og ligningsmæssige fradrag ved handel med kryptovaluta samt godkendt tab på ikke-aktiebaserede finansielle kontrakter, der fremføres til modregning i nettofortjenester i senere indkomstår i henhold til kursgevinstlovens § 32, stk. 4. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse, men hjemviser den talmæssige opgørelse til fornyet behandling i Skattestyrelsen.
Afsagt: 25-06-2024
Journalnr: 22/0106270
Lån anset for udbytte mm
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har beskattet hovedanpartshaveren af et anpartshaverlån som udbytte, jf. ligningslovens § 16 E, jf. ligningslovens § 16 A og har pålagt selskabet at ændre indberetning vedrørende udbetalte rejsegodtgørelser. Landsskatteretten afviser at behandle klagen vedrørende hovedanpartshaverlån og stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indberetningspligt.
Afsagt: 11-06-2024
Journalnr: 20/0023982
Lån over mellemregningskonto
Klagen vedrører lån over mellemregning der er anset for udbytte, opgørelse af ordinært udbytte og udlodning af fordring. Landsskatteretten ændrer afgørelsen, således at lån over mellemregning anses for maskeret udbytte, dog nedsat.
Afsagt: 03-06-2024
Journalnr: 19/0042277
Omgørelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har afslået anmodning om omgørelse af valg af indkomstår i nystiftet selskab i henhold til skatteforvaltningslovens § 29. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-06-2024
Journalnr: 23/0114531
Ratepension - udbetaling uden skat og afgift
Klagen skyldes, at at Skattestyrelsen ikke har imødekommet en anmodning om at få fastsat de indbetalinger på klagerens ratepensionsordning i indkomstårene 2013-2018, som der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, og som ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen ved senere udbetaling fra ratepensionsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-06-2024
Journalnr: 21/0062133
Salg af bitcoins
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig af salg af bitcoins, idet de er erhvervet i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-06-2024
Journalnr: 22/0060987
Salg af byggegrunde til underpris
Klagen skyldes, at salg af byggegrunde til underpris anset som yderligere skattepligtig indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 08-07-2024
Journalnr: 22/0060982
Salg af byggegrunde til underpris
Klagen skyldes, at salg af byggegrunde til underpris anset som maskeret udbytte. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 08-07-2024
Journalnr: 19/0013942
Sambeskatningsindkomst
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet den skattepligtige sambeskatningsindkomst for selskabet som administrationsselskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-06-2024
Journalnr: 23/0074836
Skat af fri bil
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har genoptaget skatteansættelsen efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og forhøjet klagerens personlige indkomst vedrørende værdi af fri bil. Landsskatteretten annullerer Skattestyrelsens afgørelse, da ansættelsen ikke er foretaget rettidigt.
Afsagt: 05-07-2024
Journalnr: 20/0057496
Skat af udbytte fra litauisk selskab
Klagen vedrører beskatning af udbytte fra litauisk selskab. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 28-05-2024
Journalnr: 24/0004864
Skattepligtig befordringsgodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af udbetalt befordringsgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-06-2024
Journalnr: 22/0110990
Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 14-06-2024
Journalnr: 21/0079477
Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-07-2024
Journalnr: 22/0006040
Skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten forhøjer ansættelsen yderligere.
Afsagt: 14-05-2024
Journalnr: 22/0080990
Skønsmæssig ansættelse lønindkomst
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen skønsmæssigt har ansat klagerens lønindkomst og ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke anset klageren for berettiget til lempelse for skat betalt til Tyskland og ikke godkendt fradrag for betalte tyske obligatoriske sociale bidrag. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at den skønnede løn nedsættes delvist, at klageren ved skatteberegningen er berettiget til exemptionslempelse i henhold til artikel 24, stk. 2, litra f, jf. artikel 15, stk. 1, in fine, jf. artikel 15, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland for den del af den udenlandske lønindkomst, der er optjent ved arbejde udført i Tyskland og i tysk territorium, jf. lov nr. 861 nr. af 30. november 1999 samt godkender fradrag for bidrag til obligatorisk tysk social sikring.
Afsagt: 11-06-2024
Journalnr: 22/0020471
Skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 30-05-2024
Journalnr: 22/0107440
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører yderligere skønsmæssig af overskud af virksomhed. Landsskatteretten forhøjer overskuddet yderligere.
Afsagt: 25-06-2024
Journalnr: 22/0002258
Skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-06-2024
Journalnr: 23/0039382
Skønsmæssige forhøjelser
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed og af anden personlig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-06-2024
Journalnr: 19/0084352
Tab på aktier og betalingskorrektion
Klagen vedrører opgørelse af tab på aktier og Skattestyrelsens imødekommelse af betalingskorrektion under forudsætning af, at der kan fremlægges betalingsforpligtigelse. Landsskatteretten forhøjer det godkendte tab delvist medens spørgsmålet om betalingskorrektion bortfalder.
Afsagt: 21-06-2024
Journalnr: 19/0084354
Tilskud ved køb af aktier og betalingskorrektion
Klagen vedrører beskatning af tilskud ved køb af aktier og Skattestyrelsens imødekommelse af betalingskorrektion under forudsætning af, at der kan fremlægges betalingsforpligtigelse. Landsskatteretten nedsætter det skattepligtige tilskud til nul medens spørgsmålet om betalingskorrektion bortfalder.
Afsagt: 21-06-2024
Journalnr: 20/0035710
Udbytte af aktier
Klagen vedrører primært udbytte af udenlandske aktier optaget til handel på et reguleret marked, opgjort efter materiale fra de tyske myndigheder samt fradrag for betalt udbytteskat opgjort efter materiale fra Tyskland. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-05-2024
Journalnr: 23/0089220
Underleverandører eller ansatte
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til underleverandører, der i stedet er anset for ansatte samt nægtet fradrag for husleje. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen dog således at det godkendte fradrag for lønudgifter forhøjes.
Afsagt: 17-06-2024
Journalnr: 23/0081141
Værdi af ejendom
Klagen vedrører værdi af overdraget ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-06-2024
Journalnr: 23/0074671
Værdi af ejendom
Klagen vedrører værdi af ejendom overdraget fra forældre. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-05-2024
Journalnr: 22/0054626
Yderligere omsætning og nægtede fradrag
Klagen vedrører forhøjelse af omsætning og primært ikke godkendte for udgifter til fremmede fragtmænd samt ikke godkendt fradrag for udgifter på grund af manglende dokumentation. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-05-2024
Journalnr: 22/0000793
Eftergivelse af gæld
Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten imødekommer klagerens anmodning om delvis gældseftergivelse og overlader det herefter til Gældsstyrelsen at træffe afgørelse om månedligt afdrag og afdragsperiode i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens regler.
Afsagt: 25-06-2024
Journalnr: 23/0028122
Eftergivelse af gæld
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.
Afsagt: 17-06-2024
Journalnr: 24/0008345
Lønindeholdelsesprocent
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har forhøjet klagerens lønindeholdelsesprocent til 49. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-06-2024
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger - direktiv 2011/16/EU, som ændret ved direktiv (EU) 2018/822 - artikel 8ab, stk. 1 - indberetningspligt - artikel 8ab, stk. 5 - subsidiær underretningspligt - tavshedspligt - gyldighed - artikel 7, 20 og 21 samt artikel 49, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - retten til respekt for privatliv - ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling - det strafferetlige legalitetsprincip - retssikkerhedsprincippet
Domstolens dom:
C-39/23 Frie kapitalbevægelser Keva m.fl.1) Undersøgelsen af det aspekt, som det første præjudicielle spørgsmål vedrører, har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018, på grundlag af ligebehandlingsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling og artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
2) Undersøgelsen af de aspekter, som det andet og det tredje præjudicielle spørgsmål vedrører, har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af direktiv 2011/16, som ændret ved direktiv 2018/822, på grundlag af retssikkerhedsprincippet, det strafferetlige legalitetsprincip, der er fastsat i artikel 49, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder, og retten til respekt for privatlivet, der er sikret ved dette charters artikel 7.
3) Ugyldigheden af artikel 8ab, stk. 5, i direktiv 2011/16, som ændret ved direktiv 2018/822, henset til artikel 7 i chartret om grundlæggende rettigheder, som fastslået af Domstolen i dom af 8. december 2022, Orde van Vlaamse Balies m.fl. (C-694/20, EU:C:2022:963), gælder kun for personer, der udøver deres erhvervsmæssige virksomhed under en af de faglige titler, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået.
4) Undersøgelsen af de aspekter, som det femte præjudicielle spørgsmål vedrører, har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af direktiv 2011/16, som ændret ved direktiv 2018/822, på grundlag af retten til respekt for privatlivet, der er sikret ved artikel 7 i chartret om grundlæggende rettigheder.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - beskatning af udbytte modtaget af offentlige pensionsfonde - forskellig behandling af hjemmehørende og ikkehjemmehørende offentligretlige pensionsfonde - alene fritagelse for hjemmehørende offentligretlige pensionsfonde - sammenlignelige situationer - begrundelse - nødvendigheden af at sikre det mål, der forfølges med socialpolitikken - hensynet til at opretholde en afbalanceret fordeling af medlemsstaternes beskatningskompetence
Domstolens dom:
Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter der indeholdes kildeskat af udbytte, der udloddes af hjemmehørende selskaber til ikkehjemmehørende offentligretlige pensionskasser, mens udbytte udloddet til hjemmehørende offentligretlige pensionsfonde fritages for kildeskat.
'Unshell': Rules to prevent the misuse of shell entities for tax purposes
Tax transparency rules for crypto-asset transactions (DAC8)
Bilag 312 |
Bilag 314 |
Bilag 315 |
Bilag 316 | Henvendelse af 19/7-24 fra Foreningen af Danske Skatteadvokater om beskatning af kryptovaluta |
Spm. 607 |
Spm. 608 |
Spm. 609 |
Spm. 610 |
Spm. 611 |
Spm. 612 |
Spm. 613 |
Spm. 614 |
Spm. 616 |
Spm. 617 |
Spm. 618 |
Spm. 619 |
Spm. 620 |
Spm. 621 |