|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2024, uge 32
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Bindende svar
Andelsselskabs deltagelse i partnerselskab foreneligt med det kooperative formål
Afgørelser
Skattefri aktieombytning af aktier i Topdanmark A/S med aktier i Sampo Oyj (Finland)
Domme
Aktieavance - porteføljeselskab - kapitalens fri bevægelighed
Ekstraordinær genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8
Lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende
Klage efter udløb af klagefrist - særlige omstændigheder - skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6
Skattepligt af fortjeneste ved salg af fast ejendom (parcelhusreglen) - ekstraordinær genoptagelse - gentagne varslinger
Indsætninger på bankkonti - skærpet bevisbyrde - endelig retserhvervelse - frifindende straffedom - ugyldighed
Maskeret udlodning - gældseftergivelse - Landsskatterettens kompetence
Familiedøgnplejere var i skatteretlig henseende lønmodtagere og ikke selvstændige erhvervsdrivende
Valutavekslinger, indsætninger, identitetstyveri, efterfølgende udarbejdede dokumenter
Nye straffesager
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenBindende svar: Andelsselskabs deltagelse i partnerselskab foreneligt med det kooperative formål
SKM2024.395.SR
Partnerselskab-x (Spørger) ønskede at udvikle selskabets daværende biogasanlæg, således at Andelsselskab-x fremover skulle eje 50 pct. af partnerselskabet. Andelsselskabets medlemmer ville bestå af landbrugsbedrifter, der leverede biomasse til brug for produktionen af biogas i partnerselskabet.
Skatterådet bekræftede, at andelshavernes leverancer af biomasse til andelsselskabet skulle anses som medlemsomsætning, idet andelsskabet opfyldte betingelserne i selskabsskatteloven om kooperationsbeskatning. Desuden bekræftede Skatterådet, at affalds- og restprodukter samt kartoffelmelsrestprodukter også kunne udgøre et produkt i selskabsskattelovens bestemmelser om salgs- og produktionsforeninger.
Dernæst bekræftede Skatterådet, at andelsselskabet kunne samarbejde med partnerselskabet uden at miste sin skattemæssige status som et andelsbeskattet selskab, idet aktiviteten i partnerselskaber var indenfor det kooperative formål. Skatterådet bekræftede desuden, at andelsbeviserne i andelsselskabet kunne indgå i virksomhedsordningen. Dog kunne Skatterådet ikke bekræfte, at hjælpestoffer ikke skal medregnes ved beregningen af omsætningen med medlemmer.
Afgørelse: Skattefri aktieombytning af aktier i Topdanmark A/S med aktier i Sampo Oyj (Finland)
SKM2024.394.SKTSTSkattestyrelsen har givet tilladelse til skattefri aktieombytning af aktier i Topdanmark A/S med aktier i det finske børsnoterede selskab Sampo Oyj i form af share entitlements, som er teknisk udstedelse i Euronext Securities Copenhagen, og som repræsenterer 1 A aktie i Sampo Oyj. De nævnte share entitlements optages til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen.
Tilladelsen er generel og kan benyttes af alle aktionærer, der er fuldt skattepligtige til Danmark. Tilladelsen blev givet med et begrænset anmeldelsesvilkår.
Dom: Aktieavance - porteføljeselskab - kapitalens fri bevægelighed
SKM2024.392.ØLRLandsretten udtalte, at det efter ordlyden af og forarbejderne til selskabslovens § 1, stk. 2, 2. pkt., og § 45 sammenholdt med ordlyden af og forarbejderne til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 og § 4 må anses for en ufravigelig betingelse for at kunne registrere et selskab som aktie- eller anpartsselskab, at kapitalejerne skal have ret til andel i selskabets overskud i forhold til deres ejerandel. Der kan dog være forskelle i fordelingen til vedtægtsmæssigt bestemte kapitalklasser.
Landsretten fandt, at G1-virksomhed ikke besidder de grundlæggende træk om at udbetale udbytte efter ejerandel, som efter selskabsloven er afgørende for, om et selskab kan registreres som et aktie- eller anpartsselskab. Betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 3, var derfor ikke opfyldt.
Landsretten fandt videre, at der ikke var grundlag for at anse en forståelse af aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 3, hvorefter alene udenlandske selskaber, der ligesom danske aktie- og anpartsselskaber udbetaler udbytte efter ejerandel, kan anses for svarende til de i bestemmelsens første led nævnte danske aktie- og anpartsselskaber, for at være i strid med TEUF artikel 63, stk. 1, om kapitalens fri bevægelighed.
Dom: Ekstraordinær genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8
SKM2024.391.BRSagen angik, om der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelser for indkomstårene 2012 og 2013 i anledning af, at han havde afhændet sine anparter i et kommanditselskab.
Retten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at det var en fejl, at skattemyndighederne havde lagt til grund, at han var blevet frigjort for hæftelse i forbindelse med afhændelse af anparter i et kommanditselskab. Der var allerede derfor ikke grundlag for genoptagelse af skatteansættelsen for 2012 og afledt skatteansættelsen for 2013 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Retten lagde herved vægt på skatteyderens forklaring om, at han, da aftalen blev indgået, selv troede, at han var frigjort for hæftelsen, og at han ikke siden er blevet opkrævet noget beløb, og at han ikke havde nærmere redegjort for karakteren og omfanget af den hæftelse, der skulle bestå, herunder om der alene var tale om en kautionsforpligtelse.
Dom: Lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende
SKM2024.390.VLRSpørgsmålet i ankesagen var, om indehaverne af to (red.nationalitet.nr.1.fjernet) enkeltmandsvirksomheder skattemæssigt skulle anses for lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende i forbindelse med deres nedbrydningsarbejde udført for appellanten, og om appellanten derfor var forpligtet til at indeholde og hæftede for a-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
I anden række var spørgsmålet i sagen, om det var i strid med EU-retten at anse (red.nationalitet.nr.1.fjernet) for lønmodtagere.
Landsretten fandt efter en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder, sammenholdt med kriterierne anført i Skatteministeriets cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, at de (red.nationalitet.nr.1.fjernet) personer skulle anses som lønmodtagere.
Landsretten lagde navnlig vægt på, at appellanten i et vist omfang havde haft tilsyns- og instruktionsbeføjelser, samt at de to (red.nationalitet.nr.1.fjernet)'s arbejde blev udført i fællesskab, hvorfor det ville være svært at gøre et ansvar over for de enkelte virksomheder gældende. Landsretten lagde derfor til grund, at appellanten reelt bar ansvaret for arbejdsresultatet og den økonomiske risiko.
I forhold til spørgsmålet om hæftelse fandt landsretten, at appellanten var bekendt med de faktiske omstændigheder, der gav grundlag for at anse de to (red.nationalitet.nr.1.fjernet) for lønmodtagere, og havde ikke haft grund til at tro, at der ikke skulle ske indeholdelse. Da appellanten dermed havde udvist forsømmelighed, hæftede appellanten for de indeholdelsespligtige beløb.
Endelig fandt landsretten, af der ikke forelå en krænkelse af EU-retten.
Dom: Klage efter udløb af klagefrist - særlige omstændigheder - skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6
SKM2024.389.BRSagen angik, om der forelå særlige omstændigheder, der kunne føre til, at sagsøgerens klage skulle realitetsbehandles, uanset klagefristen var overskredet. Sagsøgeren havde indgivet klagen til Skatteankestyrelsen efter udløbet af klagefristen.
Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at hun på grund af sygdom - hverken hendes barns eller egen sygdom - havde været forhindret i at indgive klage indenfor klagefristen.
Retten fandt desuden, at en overskridelse af klagefristen med 3,5 måned ikke er en ubetydelig fristoverskridelse, og at der ingen holdepunkter var for, at klagefristen først skulle regnes fra et senere tidspunkt end det, der var vejledt om i afgørelsen.
Retten fandt herudover, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret et grundlag for, at det var sandsynligt, at hun materielt skal have medhold i klagen over indkomstændringen, og at der heller ikke i øvrigt var grundlag for at fastslå, at skattemyndighedernes sagsbehandling var fejlbehæftet.
Retten fandt herefter efter en samlet vurdering, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at Skatteankestyrelsen skulle se bort fra fristoverskridelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 35, stk. 6, 2. pkt.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Skattepligt af fortjeneste ved salg af fast ejendom (parcelhusreglen) - ekstraordinær genoptagelse - gentagne varslinger
SKM2024.387.ØLRSkatteyderens avance ved afståelsen af den omtvistede ejendom var ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, (parcelhusreglen), da det ikke var godtgjort, at ejendommen havde tjent som reel bolig for skatteyderen.
Skattestyrelsen havde sendt to agterskrivelser i sagen, og det fremgik ikke af den anden agterskrivelse, at denne i sin helhed skulle erstatte og dermed annullere den første agterskrivelse. Da den anden varslingsskrivelse alene kunne anses som en beløbsmæssig korrektion - baseret på skatteyderens egne oplysninger - inden for rammerne af den første varslingsskrivelse, skulle ansættelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., regnes fra fremsendelsen af det første varsel.
Da Skattestyrelsens afgørelse ikke var truffet inden for tre måneder fra fremsendelsen af det første varsel, var ansættelsesændringen sket for sent med den konsekvens, at forhøjelsen bortfaldt.
Landsretten ændrede på den baggrund byrettens dom, således at Skatteministeriet skulle anerkende, at skatteyderens fortjeneste ved salget af den omtvistede ejendom ikke var skattepligtig.
Dom: Indsætninger på bankkonti - skærpet bevisbyrde - endelig retserhvervelse - frifindende straffedom - ugyldighed
SKM2024.388.ØLREn skatteyder og hans ægtefælle havde modtaget en række indsætninger på deres bankkonti, ligesom der var foretaget en række hævninger fra skatteyderens (red.nationalitet.nr.1.fjernet) konti. Såvel skattemyndighederne som byretten havde anset skatteyderen for skattepligtig af indsætningerne og hævningerne.
Landsretten anførte, at det under de konkrete omstændigheder påhvilede skatteyderen at godtgøre, at der ikke var tale om skattepligtige indsætninger. Videre anførte landsretten, at der måtte stilles strenge krav til beviset herfor og henviste til de usædvanlige omstændigheder samt skatteyderens skiftende og usammenhængende forklaringer.
Skatteyderens hovedsynspunkt var, at indsætningerne ikke var skattepligtige, idet de stammede fra forskningsmidler, som han efterfølgende har anvendt til forskning.
Landsretten fastslog, at skatteyderen ikke ved objektive kendsgerninger havde dokumenteret de påståede pengestrømme, og at en frifindende dom i en straffesag om en række af de samme indsætninger ikke havde betydning for skattesagen.
Landsretten slog også fast, at skatteyderen erhvervede endelig ret til beløbene i 2001-2005, hvor indsætningerne og hævningerne fandt sted.
Skatteyderen gjorde også gældende, at skattemyndighedernes afgørelser var ugyldige med henvisning til officialprincippet. Landsretten fandt, at afgørelserne ikke var ugyldige og lagde bl.a. vægt på, at skatteyderen indledningsvist ikke havde medvirket til at oplyse sagen, herunder ved at fremlægge kontoudtog fra sine (red.nationalitet.nr.1.fjernet) bankkonti.
Landsretssagen blev sambehandlet med en kæresag vedrørende sagsomkostninger fra byretssagen. Skatteministeriet fik medhold i, at sagsomkostningerne for byretten skulle fastsættes til 225.000 kr. i stedet for 125.000 kr.
Med den omkostningsmæssige ændring stadfæstede landsretten herefter byrettens dom (SKM2022.478.BR).
Dom: Maskeret udlodning - gældseftergivelse - Landsskatterettens kompetence
SKM2024.386.ØLRSagen angik for den ene skatteyder, om en række beløb, som blev overført direkte til skatteyderens daværende ægtefælle samt til deres fælles konto, udgjorde maskeret udlodning for skatteyderen. Landsretten fandt, at overførsler og indbetalinger måtte anses for at have passeret skatteyderens økonomi. Herefter og med henvisning til de af byretten anførte grunde, fandt landsretten, at beløbene skulle beskattes som maskeret udlodning.
Sagen angik for den anden skatteyder dels, om en række kontanthævninger og overførsler som han ubestridt havde foretaget fra det selskab, han var hovedanpartshaver i, udgjorde maskeret udlodning, dels om skatteyderen havde opnået en skattepligtig gældseftergivelse. Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at hævninger og overførsler var sket i selskabets interesse. Det fremlagte under ankesagen kunne ikke føre til et andet resultat. Derudover fandt landsretten, med henvisning til de grunde, der var anført af byretten, at der var sket en skattepligtig gældseftergivelse.
Sagen angik endvidere både for by- og landsret et spørgsmål om Landsskatterettens kompetence i henhold til skatteforvaltningsloven § 45. SKAT havde anset et tilgodehavende på en mellemregningskonto som et lønmellemværende. Landsskatteretten anså det i stedet for gæld, der var blevet eftergivet. Byretten fandt, at Landsskatteretten havde kompetence til at foretage ændringen. Landsretten stadfæstede i det hele byrettens dom (SKM2023.241.BR).
Dom: Familiedøgnplejere var i skatteretlig henseende lønmodtagere og ikke selvstændige erhvervsdrivende
SKM2024.385.ØLRSagen angik, hvorvidt et ægtepar, der havde indgået kontrakter med to kommuner om i 2012 og 2013 at have henholdsvis 3 og 5 børn i familiedøgnpleje, skulle anses for lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende i skatteretlig henseende.
Landsretten udtalte, at spørgsmålet som anført af byretten skulle afgøres efter en afvejning af kriterierne i punkt B.3.1.1. i personskattecirkulæret, og at ægteparret efter en samlet bedømmelse skatteretligt skulle anses for lønmodtagere. Landsretten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at anbringelsen af plejebørn begrænsede ægteparrets muligheder for at påtage sig andet arbejde, ligesom deres samlede arbejdskraft i det væsentlige ville være udtømt ved en fuld udnyttelse af deres godkendelse som familiedøgnplejere, og at ægteparret var berettigede til omkostningsdækning, der tilsigtede at dække de helt almindelige udgifter ved et plejebarns ophold, dvs. især kost, logi, fritidsaktiviteter, fornøjelser og udgifter til barnets værelse, herunder opvarmning, samt udgifter på grund af forøget slid på bygning, møbler m.v.
Landsretten tiltrådte herefter, at ægteparret ved kontrakterne om døgnophold mod fast godtgørelse med udgiftsdækning havde påtaget sig en plejeopgave i et tjenesteforhold til kommunerne og ikke overvejende en opgave for egen regning og risiko, og at ægteparret derfor skatteretligt måtte anses som lønmodtagere.
Dom: Valutavekslinger, indsætninger, identitetstyveri, efterfølgende udarbejdede dokumenter
SKM2024.384.BRSagen angik foretagne valutavekslinger hos et vekselbureau og en række indsætninger på skatteyderens bankkonto.
For så vidt angik de foretagne valutavekslinger med et beløb på i alt 136.279,70 kr. lagde retten til grund, at der ved vekslingerne var taget kopi af skatteyderens kørekort og sygesikringsbevis, ligesom der også ved en af vekslingerne var taget kopi af skatteyderens pas og i et andet tilfælde var underskrevet med skatteyderens navn på vekselbilaget. Skatteyder gjorde gældende, at han havde været udsat for identitetstyveri. Trods skatteyder tidligere var opfordret af skattemyndighederne til at anmelde forholdet til politiet eller på anden måde godtgøre identitetstyveriet, var det først under sagens behandling ved retten, at skatteyder anmeldte forholdet til politiet. Skatteyder dokumenterede ikke, at han havde fulgt op på anmeldelsen til politiet ved at indlevere den dokumentation, som politiet anmodede om. Retten lagde herefter til grund, at det var skatteyder, der foretog vekslingerne og således haft rådighed over beløbet på 136.279,870 kr. Det var ikke godtgjort, at beløbet var skatteyders skattepligtige indkomst uvedkommende.
For så vidt angik en række indsætninger på skatteyderens bankkonto på i alt 688.805,30 kr. fandt retten, at skatteyder ikke - ved blandt andet lånedokumenter udarbejdet af ham selv - havde godtgjort, at beløbene stammede fra allerede beskattede eller skattefrie midler.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Nye straffesager
Straf- Tast Selv - kollega indberettet - udleveret NemID - dolus eventualis T var som forhold 1 tiltalt for vedrørende indkomståret 2015 ved den 7. marts 2019, via Tast Selv, med forsæt til skatteunddragelse, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sin skatteansættelse, idet man indberettede fradrag for renteudgifter af anden gæld på 49.766 kr. og fradrag for underholdsbidrag til tidligere ægtefælle og børnebidrag, samt aftægtsforpligtelser m.v. på 49.822 kr., som man ikke var berettiget til, hvorved det offentlige blev unddraget 8.476 kr. T var som forhold 2 tiltalt for vedrørende indkomståret 2016 ved i perioden fra den 7. marts 2019 til den 11. marts 2019, via Tast Selv, med forsæt til skatteunddragelse, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sin skatteansættelse, idet man indberettede fradrag for befordring på 58.344 kr. og samtidig godkendte et tidligere indberettet fradrag for renteudgifter af anden gæld på 49.811 kr., fradrag for underholdsbidrag til tidligere ægtefælle og børnebidrag, samt aftægtsforpligtelser m.v. på 49.833 kr., som man ikke var berettiget til, hvorved det offentlige blev unddraget 30.220 kr. T var som forhold 3 tiltalt for vedrørende indkomståret 2017 ved i perioden fra den 7. marts 2019 til den 20. marts 2019, via Tast Selv, med forsæt til skatteunddragelse, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sin skatteansættelse, idet man indberettede fradrag for renteudgifter af anden gæld på 28.940 kr. og samtidig godkendte et tidligere indberettet fradrag for underholdsbidrag til tidligere ægtefælle og børnebidrag, samt aftægtsforpligtelser m.v. på 49.842 kr. og fradrag for befordring på 57.223 kr., som man ikke var berettiget til, hvorved det offentlige blev unddraget 33.431 kr. T var som forhold 4 tiltalt for vedrørende indkomståret 2018 ved den 20. marts 2019, via Tast Selv, med forsæt til skatteunddragelse, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sin skatteansættelse, idet man indberettede fradrag for renteudgifter af anden gæld på 56.880 kr., og fradrag for befordring på 91.870 kr., som man ikke var berettiget til, hvorved det offentlige blev unddraget 47.953 kr. T erkendte de faktiske omstændigheder og bestred ikke beløbenes størrelse. T forklarede, at han havde overladt alle nødvendige personlige oplysninger, NemID og nøglekort til en tidligere kollega, da han selv havde meget svært ved det med skat. Da han gav oplysningerne til kollegaen, var han klar over, at der skulle ske ændringer i skatteoplysningerne, men han vidste ikke, at de ville blive ændret til urigtige oplysninger, og han troede ikke kollegaen ville snyde ham. Han havde ikke fået nogen penge ud af det. Han blev forskrækket, da de store beløb kom ind på hans konto og blev videreført til en unavngiven konto. Da han fandt ud af, at han ikke kunne stole på kollegaen, ændrede han sine koder, men han huskede ikke, om han ændrede sit NemID. Han blev truet på livet af kollegaen, da han konfronterede ham med det passerede. T kontaktede ikke told- og skatteforvaltningen, da han ikke vidste hvordan. Byretten fandt, at da den kollega T havde overladt alle nødvendige personlige oplysninger, NemID og nøglekort til, ikke havde kunnet udfindes på hverken navn, adresse eller ansættelsestidspunkt, og da T ikke efterfølgende havde gennemset de ændrede oplysninger eller kontaktet told- og skatteforvaltningen eller politi, sammenholdt med de i øvrigt foreliggende oplysninger, herunder at beløbene figurerede på T's egne konti, det bevist, at T ved dolus eventualis, havde gjort sig skyldig i overensstemmelse med tiltalen. T idømtes en bøde på 120.000 kr. |
Nyt fra EU
Nyt fra Kommissionen
Analysing taxation trends across the EU
Høringsportalen
Bekendtgørelse om oplysnings- og dokumentationspligt for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning
Oprettelsesdato: 09-08-2024
Høringsfrist: 09-09-2024
Nyt fra Folketinget
Almindelig del
Bilag
Bilag 317 |
Bilag 318 | Henvendelse af 8/8-24 fra Bente & Helmuth Andersen, Marstal om ejendomsvurdering |
Spørgsmål og svar
Spm. 580 |