SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2024, uge 34

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Ansatte, der har rådighed over køretøjet i mere end 30 dage, skal registreres som bruger
Nye regler for registrering af brugere af køretøjer
Foreningsbeskatning - forening eller selvejende institution - hvad er forskellen egentlig? Og hvornår er en aktivitet almen eller erhvervsmæssig?

Afgørelser
Exemptionlempelse for lønindkomst oppebåret for arbejde udført på en borerig i hollandsk farvand
Brug af udenlandsk arbejdskraft - arbejdsudleje - arbejdsudlejeskat og AM-bidrag
Ansættelse af grundværdien pr. 1. oktober 2014 til 0 kr. i aktuelt niveau i medfør af ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1
Afslag på anmodning om omgørelse af privatretlige dispositioner
Klage over vurdering, der er ophævet med fremadrettet skattemæssig virkning
Skattepligt og skattemæssigt hjemsted - reglerne for grænsegængere - overførsel af ægtefælles uudnyttede personfradrag - fradrag for befordring mellem arbejdspladsen i Danmark og boligen i Polen

Domme
Fuld skattepligt - tilflytning til Danmark

Nyt på inddrivelsesområdet

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

Beierholm

Ansatte, der har rådighed over køretøjet i mere end 30 dage, skal registreres som bruger

- og det er kun gratis indtil 31. december 2024

Dansk Revision

Nye regler for registrering af brugere af køretøjer

SKAT har offentliggjort en ny bekendtgørelse, der ændrer reglerne for registrering af køretøjsbrugere.

Revisionsinstituttet

Foreningsbeskatning - forening eller selvejende institution - hvad er forskellen egentlig? Og hvornår er en aktivitet almen eller erhvervsmæssig?

Skattemyndighederne synes gennem de seneste par år at have fået et større fokus på foreningsområdet.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Afgørelse: Exemptionlempelse for lønindkomst oppebåret for arbejde udført på en borerig i hollandsk farvand

SKM2024.413.LSR

Sagen angik, om vederlaget til klageren for arbejde udført på borerigge i nederlandsk territorium var omfattet af artikel 24 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten indgået mellem Danmark og Nederlandene, således at Danmark skulle indrømme creditlempelse for den betalte skat. Landsskatteretten udtalte, at undtagelsen i artikel 24, stk. 1, 2. pkt., måtte forstås således, at den vedrørte beskatning af selve den virksomhed, der blev udøvet gennem et fast driftssted. Da det var H1 A/S - og ikke klageren - der drev virksomhed ud for den nederlandske kyst, skulle der foretages en vurdering af, om H1 A/S' virksomhed ud for den nederlandske kyst udgjorde et fast driftssted. På baggrund af en konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at H1 A/S' virksomhed ud for den nederlandske kyst udgjorde et fast driftssted, og at artikel 24 derfor ikke fandt anvendelse, jf. artikel 24, stk. 1, 2. pkt. Beskatningsretten til klagerens vederlag skulle således fordeles i overensstemmelse med dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15. Da klageren var hjemmehørende i Danmark, og da arbejdet blev udført i Holland, kunne vederlaget også beskattes i Holland. Idet indkomsten kunne beskattes i Holland efter artikel 15, skulle Danmark ved skatteberegningen indrømme exemptionlempelse efter artikel 23, stk. 5, litra c). Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.

Afgørelse: Brug af udenlandsk arbejdskraft - arbejdsudleje - arbejdsudlejeskat og AM-bidrag

SKM2024.407.LSR

Et selskab lejede udenlandsk arbejdskraft i form af stillads- og isoleringsarbejdere fra et dansk selskab, som det danske selskab havde lejet fra udenlandske virksomheder. Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at der forelå arbejdsudleje, som var omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten fandt endvidere, at selskabet hæftede for den manglende indeholdelse af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, idet selskabet ikke havde godtgjort, at det ikke havde udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag. Landsskatteretten henviste til, at selskabet var bekendt med grundlaget for, at de udenlandske arbejdstagere måtte anses for arbejdsudlejede. Der havde ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at det kunne fritages for hæftelsesansvar. Det forhold, at selskabet angiveligt ikke var bekendt med, at stillads- og isoleringsarbejderne ikke var ansat i det danske selskab, ændrede ikke herved. Selskabet burde i en situation som den foreliggende have undersøgt, hvor de udenlandske stillads- og isoleringsarbejdere var ansat. Selskabet havde således ikke haft føje til at tro, at selskabet ikke skulle indeholde arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. Højesterets domme offentliggjort som SKM2023.13.HR, SKM2022.228.HR og SKM2021.639.HR.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Ansættelse af grundværdien pr. 1. oktober 2014 til 0 kr. i aktuelt niveau i medfør af ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1

SKM2024.406.LSR

Sagen angik, om grundværdien for en ejendom pr. 1. oktober 2014 ansat til 0 kr. i historisk niveau kunne behandles i medfør af ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1. Ejendommen udgjorde et fællesareal, som ifølge en tinglyst servitut ikke måtte bebygges. Klageren og Vurderingsstyrelsen var enige om, at vurderingen også skulle være 0 kr. i 2014-niveau, og grundværdien var alene påklaget med henblik på at opnå tilbagebetaling af grundskyld som følge af en ansættelse af grundværdien til 0 kr. i aktuelt niveau.

Landsskatteretten fandt, at vurderingen pr. 1. oktober 2014 for ejendommen var omfattet af reglerne om fremrykket klageadgang, og at klagen skulle behandles i medfør af ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1. Klagen over ejendommens grundværdi pr. 1. oktober 2014 på 0 kr. skulle således behandles med udgangspunkt i prisforholdene for vurderingsåret 2014, og der skulle foretages en fuld prøvelse af ejendommens grundværdiansættelse.

Klagesagen angik desuden værdien af fællesarealet, og om der var udøvet et konkret skøn over grundens værdi.

Landsskatteretten fandt, at grundværdien for ejendommen efter en konkret vurdering af grundens udnyttelsesmuligheder og prisforholdene i 2014-niveau udgjorde 0 kr. Landsskatteretten fandt, at Vurderingsstyrelsen havde udøvet et konkret skøn over ejendommens grundværdi efter prisniveauet i 2014, og Landsskatteretten ansatte herefter ejendommens grundværdi pr. 1. oktober 2014 til 0 kr. i aktuelt prisniveau for 2014.

Afgørelse: Afslag på anmodning om omgørelse af privatretlige dispositioner

SKM2024.404.LSR

Sagen angik, om klageren i henhold til skatteforvaltningslovens § 29 kunne omgøre nogle privatretlige dispositioner. Landsskatteretten lagde ved sagens afgørelse til grund, at Skattestyrelsen ikke havde truffet afgørelse om at ændre klagerens skatteansættelse vedrørende beskatning af godskrivningen af 281.702 kr. på klagerens mellemregning med moderselskabet som maskeret udbytte. Da der således ikke forelå en ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst, fandt Landsskatteretten, at der ikke kunne ske omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Klage over vurdering, der er ophævet med fremadrettet skattemæssig virkning

SKM2024.401.LSR

Sagen angik, hvorvidt et selskab var berettiget til at klage over vurderingen af en erhvervsejendom pr. 1. oktober 2015. Selskabet havde indgivet klagen under henvisning til reglerne om fremrykket klageadgang i ejendomsvurderingslovens § 89 a. Landsskatteretten afviste klagen under henvisning til, at der ikke var foretaget en almindelig vurdering eller årsomvurdering af erhvervsejendommen med vurderingstermin i 2015. Retten lagde vægt på, at omvurderingen pr. 1. oktober 2015 var blevet ophævet af Vurderingsstyrelsen den 6. december 2021, hvorefter der ikke længere eksisterede en foretaget omvurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2015. Det forhold, at Vurderingsstyrelsen alene havde tillagt ophævelsen fremadrettet skattemæssig virkning efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, vedrørte alene den efterfølgende skattemæssige virkning, ophævelsen skulle have, og ændrede dermed ikke på, at selve vurderingen var blevet ophævet. Idet der således ikke længere eksisterede en foretaget vurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2015, havde Landsskatteretten ikke saglig kompetence til at behandle klagen, hvorfor retten afviste denne.

Afgørelse: Skattepligt og skattemæssigt hjemsted - reglerne for grænsegængere - overførsel af ægtefælles uudnyttede personfradrag - fradrag for befordring mellem arbejdspladsen i Danmark og boligen i Polen

SKM2024.400.LSR

Sagen angik, om klageren i indkomstårene 2017-2019 var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark eller i Polen efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten, herunder om klageren i disse indkomstår kunne anvende reglerne for grænsegængere og derved få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Derudover angik sagen, om klageren for de samme indkomstår var berettiget til fradrag for befordring mellem arbejdspladsen i Danmark og boligen i Polen efter ligningslovens § 9 C, herunder hvor klageren havde sædvanlig bopæl.

Landsskatteretten fandt, at klageren som udgangspunkt var skattepligtig til Danmark, ligesom det blev lagt til grund, at klageren var skattepligtig til Polen. Da klageren havde bolig til rådighed i både Danmark og Polen, skulle klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han havde midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a. Idet klageren havde økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, skulle klageren herefter anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis havde ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b. Ud fra det i sagen fremlagte havde klageren opholdt sig mere i Polen end i Danmark i de omhandlede indkomstår, hvorved retten fandt, at klageren var hjemmehørende i Polen.

I relation til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C fandt retten, at klagerens sædvanlige bopæl i de omhandlede indkomstår var i Polen. Herved lagde retten bl.a. vægt på, at klageren havde opholdt sig væsentligt mere i Polen end i Danmark, ligesom klagerens familiemæssige og personlige forhold i Polen fremstod veldokumenterede. Desuden lagde retten vægt på, at klagerens boligforhold i Danmark og Polen adskilte sig fra hinanden, idet klageren delte en lejlighed i Danmark med andre, mens klageren ejede den ejendom i Polen, som klageren boede i sammen med sin familie.

Retten hjemviste den beløbsmæssige opgørelse af befordringsfradraget til Skattestyrelsen, da Skattestyrelsen som førsteinstans ikke tidligere havde forholdt sig til denne del.

Dom: Fuld skattepligt - tilflytning til Danmark

SKM2024.409.BR

Sagen angik, om skatteyder var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2014-2018. Det var ubestridt, at skatteyderen fraflyttede Danmark senest den 30. november 2007. Spørgsmålet i sagen var derfor, om han var tilflyttet Danmark senest den 1. januar 2014. Det var i den forbindelse et tvistepunkt, om skatteyderen havde bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og om skatteyderen havde taget ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Retten fandt, at skatteyderen havde bopæl i Danmark, og at han havde opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage i indkomståret 2013. Skatteyderen var derfor skattepligtig til Danmark senest fra den 1. januar 2014, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2024.403.LSR

Lønindeholdelse - Værdi af fri bil medregnes som indkomst og betalingsevne

Sagen angik fastsættelsen af lønindeholdelsesprocenten i forbindelse med inddrivelse af klagerens gæld til det offentlige. Landsskatteretten fandt, at lønindeholdelsesprocenten med rette var fastsat ved anvendelse af tabeltræk, da klageren ikke havde indsendt et budgetskema eller oplysninger om sine budgetforhold. Landsskatteretten fandt endvidere, at det var med rette, at Gældsstyrelsen havde indregnet værdien af fri bil og fri telefon i opgørelsen af klagerens nettoindkomst, da disse indgik i hans A-indkomst, jf. Landsskatterettens afgørelse af 9. maj 2011, offentliggjort som SKM2011.470.LSR. Landsskatteretten udtalte herefter, at det fulgte af inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 3, at når lønindeholdelsesprocenten var fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsens stk. 1, ansås klageren for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie. Dette blev ikke ændret af, at der ved opgørelsen af klagerens nettoindkomst skulle indregnes værdien af fri bil og fri telefon. Landsskatteretten stadfæstede derfor Gældsstyrelsens afgørelse.