SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2024, uge 35

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Skat af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer
Straksfradrag for ombygningsudgifter
Privattegnet livrente? Har du tjekket, om du har fået skattefradrag?
Acontoskat ved ind- og udtræden af sambeskatning
Skatteministeren genovervejer registrering af brugere af firmabiler
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - august 2024
Ting du skal være opmærksom på ved lån imellem familiemedlemmer
Fuld skattepligt ved ophold i Danmark på hotel?
Ej spekulation ved salg af kryptovaluta

Afgørelser
Ansættelse af grundværdien pr. 1. januar 2020 - plangrundlag - anvendelses- og udnyttelsesmuligheder - evt. hensyntagen til klassificeringen af en bygning som bevaringsværdig
Grundværdi og omberegnet grundværdi pr. 1. oktober 2014 - Fastsættelse af basisåret for en nyopstået ejendom, når basisåret ikke kan aflæses i den udstykkende ejendom, som det fremgår af vurderingslovens § 33, stk. 18

Kendelser
Straffesag - forsvarer - beskikkelse nægtet

Domme
Udbetaling fra udenlandsk bankkonto anset for skattepligtig efter pensionsbeskatningsloven
Fradrag for afskrivninger efter ligningslovens § 8 Y
Ekstraordinær genoptagelse, kundskabstidspunktet
Fradrag for tab efter kursgevinstloven og fradrag for driftstab efter statsskatteloven
Ekstraordinær genoptagelse, Money Transfer oplysninger, medarbejderaktier
Indsætninger på bankkonti - spilgevinster - spekulation - fradrag for driftsomkostninger
Værdiansættelsescirkulæret - 15 %-reglen - næringsdrivende

Nyt på inddrivelsesområdet

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Skat af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer

Næsten alle lønmodtagere har efterhånden en eller anden form for sundhedsforsikring eller sundhedsordning via deres arbejdsgiver. De fleste betaler skat af godet, fordi forsikringen som oftest også dækker i fritiden.

BDO

Straksfradrag for ombygningsudgifter

Reglerne om straksfradrag for udgifter til ombygning af fabrikker, værksteder, lager- og udstillingslokaler samt andre afskrivningsberettigede bygninger burde kendes af flere, da de er ganske gunstige, men desværre også komplicerede.

BDO

Privattegnet livrente? Har du tjekket, om du har fået skattefradrag?

Har du foretaget et stort engangsindskud på en privattegnet livrente, eller foretager du pænt store årlige indbetalinger til en sådan, skal du selv skrive fradraget på årsopgørelsen. Det overses af nogle, som derfor ender med dobbeltbeskatning.

BDO

Acontoskat ved ind- og udtræden af sambeskatning

Det kan føre til ærgerlige restskattetillæg, hvis man ikke er opmærksom på reglerne for omkontering af acontoskatter i forbindelse med selskabers ind- og udtræden af en sambeskatning.

BDO

Skatteministeren genovervejer registrering af brugere af firmabiler

Skatteministsendt meddelelse om, at brugerbegrebet for køretøjer genovervejes, efter der har været kritik af, at lønmodtagere i større omfang skal registreres som brugere af virksomhedens arbejdskøretøjer/firmabiler.eren har lige ud

Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - august 2024

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - juli 2024

EY

Ting du skal være opmærksom på ved lån imellem familiemedlemmer

Privat gældsfinansiering mellem familiemedlemmer kan være en stor fordel for låntager.

PwC

Fuld skattepligt ved ophold i Danmark på hotel?

PwC har den 27. august 2024 fået svar på, om en udlandsbosat medarbejder, der ugentligt pendler til Danmark og bor på hotel, er fuldt skattepligtig i Danmark.

TVC Advokatfirma

Ej spekulation ved salg af kryptovaluta

Endnu en gang er det statueret, at det er en konkret vurdering, om skatteyder har købt kryptovaluta, herunder bitcoins, i spekulationsøjemed.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Afgørelse: Ansættelse af grundværdien pr. 1. januar 2020 - plangrundlag - anvendelses- og udnyttelsesmuligheder - evt. hensyntagen til klassificeringen af en bygning som bevaringsværdig

SKM2024.415.LSR

Ved ansættelsen af en ejendoms grundværdi pr. 1. januar 2020 havde Vurderingsstyrelsen lagt vægt på, at grunden ifølge plandataregistret var udlagt til tæt-lav boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på 40.

Klageren gjorde gældende, at grunden var udlagt til åben-lav boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på 30, hvorfor der ved Vurderingsstyrelsens afgørelse forelå åbenbart urigtige oplysninger om plangrundlaget. Med henvisning til bl.a. ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 3, 1. pkt., og § 18, stk. 1, gjorde klageren endvidere gældende, at der ved ansættelsen af grundværdien skulle tages hensyn til, at bygningen på ejendommen var klassificeret som bevaringsværdig.

Landsskatteretten fandt, at der ved Vurderingsstyrelsens afgørelse ikke forelå åbenbart urigtige oplysninger om plangrundlaget, og at Vurderingsstyrelsen derfor var berettiget til at foretage vurderingen på baggrund af de oplysninger, som vurderingsmodellen havde anvendt.

Landsskatteretten fandt endvidere, at der ved grundværdien efter ordlyden af ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, og forarbejderne til bestemmelsen som hidtil fortsat skulle forstås værdien af grunden i ubebygget stand, og at begrebet ubebygget skulle forstås således, at der ikke var opført bygninger af nogen art på grunden. På denne baggrund kom Landsskatteretten frem til, at en bevaringsværdig bygning på grunden ikke i henhold til § 17, stk. 1, var en byrde, der skulle tages hensyn til ved fastsættelsen af grundværdien. Som følge heraf kunne ejendomsvurderingslovens §§ 17, stk. 3, 1. pkt., og 18, stk. 1, hvorefter der ved fastsættelsen af grundværdien skal tages hensyn til rettigheder og byrder af offentligretlig karakter, ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæstede ansættelsen af ejendommens grundværdi pr. 1. januar 2020.

Sagen var henvist til Landsskatteretten i medfør af skatteforvaltningslovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2.

Afgørelse: Grundværdi og omberegnet grundværdi pr. 1. oktober 2014 - Fastsættelse af basisåret for en nyopstået ejendom, når basisåret ikke kan aflæses i den udstykkende ejendom, som det fremgår af vurderingslovens § 33, stk. 18

SKM2024.414.LSR

Østre Landsret havde i dom af 5. januar 2022, offentliggjort som SKM2022.129.ØLR, hjemvist ansættelsen af grundværdien og den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2014 for en række ejendomme til fornyet behandling i Vurderingsstyrelsen. Vurderingsstyrelsen traf en ny afgørelse om ansættelsen af grundværdien og den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2014 for en af disse ejendomme, og denne afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten. Sagen for Landsskatteretten angik ansættelsen af grundværdien og den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2014. For så vidt angik ansættelsen af grundværdien, stadfæstede Landsskatteretten den af Vurderingsstyrelsen ansatte grundværdi. For så vidt angik ansættelsen af den omberegnede grundværdi, skulle Landsskatteretten tage stilling til, om der kunne ansættes en omberegnet grundværdi, og hvordan denne i givet fald skulle ansættes i et tilfælde, hvor basisåret som følge af en manglende vurdering af den udstykkende ejendom ikke kunne fastsættes ud fra fremgangsmåden i vurderingslovens § 33, stk. 18. Landsskatteretten fandt, at betingelserne for at foretage en omberegning af grundværdien var opfyldt, jf. vurderingslovens § 33, stk. 18. Herefter havde Vurderingsstyrelsen både ret og pligt til at foretage en omberegning af grundværdien for den påklagede ejendom pr. 1. oktober 2014, uanset at det ikke var muligt at aflæse basisåret ud fra fremgangsmåden i vurderingslovens § 33, stk. 18. Vedrørende aflæsningen af basisåret fandt Landsskatteretten, at der skulle tages udgangspunkt i den ejendom, som den udstykkende ejendom var udstykket fra. Landsskatteretten stadfæstede herefter den af Vurderingsstyrelsen ansatte omberegnede grundværdi.

Kendelse: Straffesag - forsvarer - beskikkelse nægtet

SKM2024.416.ØLR

I en administrativ straffesag havde Skattestyrelsen rejst sigtelse mod skatteyder for overtrædelse af skattekontrollovens § 83, stk. 1, vedrørende indkomstårene 2018-20, idet skatteyder ifølge sigtelsen undlod at oplyse om udlodninger fra sit selskab på henholdsvis 171.188 kr., 208.183 kr. og 225.610 kr. Den samlede unddragelse udgjorde 245.796 kr.

Skatteyderen begærede forsvarer beskikket.

I forbindelse med Skattestyrelsens fremsendelse af begæringen til retten oplyste Skattestyrelsen, at der var usikkerhed om tilregnelsen og om skatteyderens dispositioner, samt at det drejede sig om hævninger på bankkonti i hans selskab over tre år. Endvidere oplyste Skattestyrelsen, at sagen kunne afgøres med en bøde, som maksimalt udgjorde 430.000 kr. ved forsæt og 80.000 kr. ved grov uagtsomhed.

Byretten afslog beskikkelse og henviste til, at betingelserne for beskikkelse, jf. retsplejelovens § 732, stk. 1, ikke var opfyldt.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse. Under skatteforvaltningens behandling af en sag om strafansvar for overtrædelse af skattelovgivningen kunne der beskikkes borgeren en forsvarer, når sagens beskaffenhed, borgernes person eller omstændighederne i øvrigt gjorde det ønskeligt. Skatteyderen var sigtet for 3 overtrædelser af skattekontrolloven vedrørende udlodninger fra skatteyderens selskab. Skattestyrelsen ønskede at indkalde skatteyderen til et møde henblik på at kunne vurdere, om skatteyderen havde foretaget sig noget strafbart. Efter det oplyste tiltrådte landsretten, at der efter sagens beskaffenhed og det i øvrigt oplyste ikke var grundlag for at beskikke en forsvarer, jf. herved tillige U 2023.4829 Ø, TfK2023.506 Ø og U 2024.1205 Ø.

Dom: Udbetaling fra udenlandsk bankkonto anset for skattepligtig efter pensionsbeskatningsloven

SKM2024.426.BR

Sagen angik, om en udbetaling i indkomståret 2010 til sagsøgerens danske bankkonto fra en Y4-nationalitet bankkonto, som stammede fra sagsøgerens arbejdsgiveradministrerede pensionsordning i en Y4-nationalitet pensionskasse, var skattepligtig efter pensionsbeskatningslovens § 53 B.

Retten fandt, at den Y4-nationalitet pensionsordning i pensionskassen ikke var omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og at der var tale om en pensionskasseordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 3.

I forhold til overførslen af midlerne fra pensionskassen til den Y4-nationalitet bankkonto fandt retten, at pensionsmidlerne blev videreført ved overførslen til den Y4-nationalitet bank. Retten lagde vægt på, at midlerne fortsat var afsondrede fra sagsøgerens øvrige midler, at der var vedtægter, som regulerede midlernes udbetaling og anvendelse, og at sagsøgeren ikke kunne disponere frit over midlerne forud for udbetalingen. Herefter fandt retten, at udbetalingen af pensionsmidlerne først skete ved udbetalingen til sagsøgerens danske bankkonto i indkomståret 2010. Udbetalingen skulle derfor medregnes ved opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2010, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6, jf. § 53 B, stk. 1.

I forhold til spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fandt retten, at sagsøgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive udbetalingen, hvorfor skattemyndighederne var berettiget til at genoptage indkomstårene ekstraordinært.

Idet der ikke var grundlag for at ændre Skatteankenævnets afgørelse, blev Skatteministeriet dermed frifundet.

Dom: Fradrag for afskrivninger efter ligningslovens § 8 Y

SKM2024.424.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt kontantbegrænsningsreglen i ligningslovens § 8 Y, stk. 1, finder anvendelse på fradrag i den skattepligtige indkomst, som skyldes skatteyderens fradrag for afskrivninger efter afskrivningsloven.

Skatteyderen havde købt en (red.produkt.fjernet) for i alt 70.000 kr., hvoraf 53.000 kr. var betalt ved bankoverførsel, mens de resterende 17.000 kr. var betalt kontant.

Skatteministeriet indbragte sagen for retten med påstand om, at afskrivningsgrundlaget vedr. (red.produkt.fjernet) skulle opgøres til 53.000 kr., svarende til den del af købesummen som var betalt ved bankoverførsel.

Landsskatteretten havde opgjort afskrivningsgrundlaget til den fulde købesum på 70.000 kr.

Skatteyderen tog bekræftende til genmæle over for ministeriets påstand.

Dom: Ekstraordinær genoptagelse, kundskabstidspunktet

SKM2024.423.BR

Sagen drejer sig om, hvorvidt varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er opfyldt i forbindelse med den ekstraordinære genoptagelse af skatteyderens ansættelse for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det var for retten ubestridt, at skatteyderen på sin private bankkonto modtog i alt ca. 800.000 kr. fra sit selskab via overførsler i 2017, 2018 og 2019, og at der hverken har været indberettet eller selvangivet i forbindelse hermed, og at der var grundlag for ekstraordinær ansættelse af indkomstårene 2017-2019, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det var også ubestridt, at Skattestyrelsen først modtog fuldstændige kontoudtog fra selskabets bankkonti i april 2022 vedrørende overførsler til skatteyders bankkonto i årene 2017, 2018 og 2019.

For retten var tvisten derfor, om skattemyndighederne havde anledning til at reagere på et tidligere tidspunkt på baggrund af fremsendelse af cirkulæreskrivelser fra kurator i selskabets konkursbo tilbage i henholdsvis oktober og december 2019 til henholdsvis Gældsstyrelsen og Skattestyrelsen.

Retten fandt, at kundskabstidspunktet først indtrådte i april 2022, og at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var iagttaget, da Skattestyrelsen den 4. maj 2022 sendte en agterskrivelse til skatteyderen. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at indholdet af henvendelsen i cirkulæreskrivelserne ikke i sig selv gav Skattestyrelsen tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Retten fandt, at Skattestyrelsen ikke derved kunne have konstateret, at skatteyderens ansættelser var urigtige, og at dette beroede på et forsætligt eller groft uagtsomt forhold.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Dom: Fradrag for tab efter kursgevinstloven og fradrag for driftstab efter statsskatteloven

SKM2024.422.BR

Sagen angik, om skatteyderen var berettiget til fradrag for tab på fordringer på 9.187.434 kr. efter kursgevinstlovens § 2 henholdsvis statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a i indkomståret 2015 samt fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a for udgifter til advokatbistand på 113.975 kr. forbundet med inddrivelse af fordringerne i indkomståret 2015 og 2016.

Skatteyderen overførte i 2015 i alt 9.187.434 kr. til udenlandske konti med henblik på investeringer. Skatteyderen havde indvilliget i overførslerne på baggrund af en henvendelse fra en person, som oplyste at repræsentere en investeringsagent. Skatteyderen modtog aldrig et afkast og fik heller ikke midlerne tilbagebetalt, til trods for selskabets henvendelser herom til de personer, som selskabet havde været i kontakt med vedrørende investeringerne. Skatteyderen forsøgte herefter i løbet af 2015 og 2016 at inddrive pengene med advokatbistand og ved en politianmeldelse, hvilket ikke lykkedes, da det viste sig, at investeringsagenten ikke eksisterede, og at personerne bag ikke kunne identificeres.

Med henvisning til bl.a., at tabsfradrag efter kursgevinstloven er betinget af, at der er ført bevis for, hvem rette debitor er, fandt retten, at selskabet ikke havde løftet sin bevisbyrde.

I forhold til spørgsmålet om fradrag for et driftstab efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fandt retten, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at selskabet havde drevet investeringsvirksomhed, og dermed at overførslerne var en sædvanlig omkostning relateret til selskabets løbende drift. Retten fandt derfor heller ikke grundlag for at tage påstanden om fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, til følge.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Dom: Ekstraordinær genoptagelse, Money Transfer oplysninger, medarbejderaktier

SKM2024.420.BR

Retten fandt, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse var opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive avancen fra salget af sine medarbejderaktier og det modtagne udbytte. Retten bemærkede i den forbindelse bl.a., at skatteyder selv valgte F1-bank som det institut, hvor hans tildelte medarbejderaktier skulle placeres, og at skatteyder frit kunne disponere over aktierne og sælge af dem. Endvidere bemærkede retten, at skatteyder tjekkede, at arbejdsgiveren havde indberettet de aktier, der blev placeret i depotet hos F1-bank, og at han tjekkede, at de af arbejdsgiver indberettede beløb, passede med de aktier, som han blev tildelt.

Retten fandt derudover, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt. Under sagen var der enighed om, at Skattestyrelsen startede sagen på baggrund af oplysninger, der tilgik Skattestyrelsen i juni 2017, som led i Projekt Money Transfer.

Efter Skattestyrelsens metadata lagde retten til grund, at Skattestyrelsen ikke før februar 2019 visiterede de i juni 2017 modtagne oplysninger. Retten lagde endvidere til grund, at der først i maj 2019 tilgik Skattestyrelsen tilstrækkelige oplysninger om, at skatteyder i indkomstårene 2012-2015 havde haft en indkomst i form af salg af aktier. Retten bemærkede herved, at Skattestyrelsens forudgående oplysninger om, at skatteyder i perioden fra 2006 og frem delvist var aflønnet med aktier, at han ikke i perioden havde selvangivet gevinst ved salg af aktier, og at der i 2016 var modtaget et beløb på 375.883,90 kr. med en betalingsinformation, som ifølge Skattestyrelsen indikerede, at beløbet vedrørte salg af aktier, ikke i sig selv var tilstrækkelige til at give Skattestyrelsen kundskab om, at der forelå grundlag for en ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, for indkomstårene 2012-2015.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Dom: Indsætninger på bankkonti - spilgevinster - spekulation - fradrag for driftsomkostninger

SKM2024.418.VLR

Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen var skattepligtig af en række bankindsætninger på lidt under 2 mio. kr. i indkomstårene 2014 og 2015, og om skatteyderen drev momspligtig erhvervsmæssig virksomhed med bilsalg i de omhandlede indkomstår.

Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at indsætningerne stammede fra skattefri midler, herunder påståede spilgevinster.

Landsretten fandt også, at skatteyderen drev selvstændig erhvervsvirksomhed med bilsalg i perioden, og at der ikke var grundlag for at anse salgene for foretaget i spekulationsøjemed.

Endelig var der ikke heller ikke grundlag for at tilkende skatteyderen fradrag for påståede udgifter til indkøb af biler.

Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelser af skatteyderens personlige indkomst og momstilsvar, hvorfor landsretten stadfæstede byrettens dom (SKM2023.45.BR).

Dom: Værdiansættelsescirkulæret - 15 %-reglen - næringsdrivende

SKM2024.417.BR

Sagen angik værdiansættelsen af ejendomme, som var overdraget fra en far til sine børn til en værdi svarende til ejendommenes offentlige vurdering minus 15 %. Skattestyrelsen fandt, at overdragelsen ikke kunne ske ifølge 15 %-reglen, fordi faren er næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom.

Skatteankenævn Roskilde gav ved afgørelse af 14. oktober 2022 (j.nr. 22-0039603) parterne medhold, og Skatteministeriet indbragte herefter sagen for domstolene.

Efter Højesterets dom af 20. juni 2024 (BS-50037/2023-HJR) tog sagsøgte bekræftende til genmæle, og byretten afsagde på den baggrund dom i overensstemmelse med Skatteministeriets principale påstand.

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2024.425.VLR

Inddrivelse af forsyningsafgifter - grundlovens § 43

Sagen vedrørte opkrævninger på kloak, renovation og varme, der var pålagt og opkrævet hos en ejer af en kondemneret ejendom af en række forsyningsselskaber som fordringshavere, og som delvist var inddrevet af Gældsstyrelsen.

Boligejerens krav om tilbagebetaling af alle foretagne indbetalinger på de omtvistede fordringer var forældede, mens ubetalte krav, der var sendt til inddrivelse ved Gældsstyrelsen, ikke var forældede.

Der havde været det fornødne grundlag for opkrævningerne. Det gjaldt uanset, at beboelse i ejendommen rummede nærliggende sundhedsfare, og at ejendommen var kondemneret. Grundlovens § 43, hvorefter ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov, kunne ligeledes ikke føre til en anden vurdering, idet der på grund af karakteren af de ydelser, som de ubetalte opkrævninger vedrørte, ikke var tale om skat i bestemmelsens forstand.

Landsretten fandt det ikke godtgjort af boligejeren, at betingelserne for at gøre et erstatningskrav gældende mod forsyningsselskaberne eller ministerierne, var opfyldt. Boligejerens påstand om tilbagebetaling på et erstatningsretligt grundlag og om erstatning for advokatudgifter blev derfor ikke taget til følge. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom (SKM2023.568.BR).