SkatteMail 2024, uge 38

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

 

Indhold

Artikler og interessante links
Forskerskat: Sådan er lønkravet for 2025 og 2026
Topskattegrænsen, personfradraget og beskæftigelsesfradraget hæves fra 2025
Forslag om afskaffelse af straksfradrag for edb-softwareudgifter
Skatteyder var ikke rette skattesubjekt – den formelle registrering tilsidesat

Bindende svar
Opdeling af ejendom i ejerlejligheder og delafståelse

Domme
Ejendomsavance - forbedringsudgifter ikke dokumenteret

Nyt fra domstol.dk

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Beierholm

Forskerskat: Sådan er lønkravet for 2025 og 2026

Skatteministeriet har offentliggjort nye beløbsgrænser for forskerskatteordningen. Grænserne træder i kraft fra 2025

Redmark

Topskattegrænsen, personfradraget og beskæftigelsesfradraget hæves fra 2025

Hvert år reguleres en række beløbsgrænser i skatte- og afgiftslovgivningen.  Skatteministeriet har for nyligt offentliggjort de nye beløbsgrænser for blandt andet topskat, personfradrag og beskæftigelsesfradrag for 2025. I 2026 indtræder nye samlet lempelsesregler for topskat. Topskattegrænsen Topskattegrænsen hæves i 2025 fra DKK 588.900 (efter AM-bidrag) til DKK 611.800 (efter AM-bidrag). Topskat fra 2026 Som led […]

Redmark

Forslag om afskaffelse af straksfradrag for edb-softwareudgifter

Lovforslag vil fjerne virksomhedernes muligheder for at straksfradrage udgifterne til edb–software, patenter og knowhow. Læs mere her.

TVC Advokatfirma

Skatteyder var ikke rette skattesubjekt – den formelle registrering tilsidesat

I en nyligt afsluttet klagesag blev resultatet, at skatteyder ikke skulle beskattes af maskeret udbytte.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Opdeling af ejendom i ejerlejligheder og delafståelse

SKM2024.465.SR

Spørgernes ejendom bestod af et fritliggende enfamilieshus med et boligareal på i alt 282 m² og en bygning med et samlet erhvervsareal på 49 m² og en kælder på 50 m². Spørgerne påtænkte at opdele ejendommen i to separate enheder. Spørgerne forventede fortsat at bebo den enhed, som ville bestå af en bolig og hele erhvervsarealet. Opdelingen påtænktes udført som en opdeling i to selvstændige ejerlejligheder. Skatterådet bekræftede, at spørgerne kunne frasælge en selvstændig ejerlejlighed, inden opdelingen i ejerlejligheder havde fundet sted, men betinget af, at ejendommen blev opdelt i ejerlejligheder, uden at dette udløste ejendomsavancebeskatning.

 

Dom: Ejendomsavance - forbedringsudgifter ikke dokumenteret

SKM2024.466.BR

Sagsøgeren havde i (red.årstal.nr.1.fjernet) erhvervet den omhandlede ejendom for 4,4 mio. (red.valuta.nr.1.fjernet). Ejendommen blev afhændet i (red.årstal.nr.2.fjernet) for 10,2 mio. (red.valuta.nr.1.fjernet). Sagsøgeren gjorde gældende, at ejendomsavancen skulle reduceres med forbedringsudgifter på ca. 1,6 mio. (red.valuta.nr.1.fjernet). Retten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgeren havde afholdt udgifter svarende til det påståede beløb.

Henset til at der var foretaget renovering og utvivlsomt var afholdt udgifter i den forbindelse, var spørgsmålet i anden række, om der var grundlag for hjemvisning med henblik på skønsmæssig fastsættelse af de afholdte udgifter. Retten bemærkede hertil, at det klare udgangspunkt er, at skatteyder må dokumentere de afholdte udgifter, og bevisførelsen for byretten kunne ikke danne grundlag for et skøn over udgifterne. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Nyt fra Domsdatabasen

Højesteret
Højesteret stadfæster landsrettens dom, og tiltræder dermed, at Virksomhed Ltd. ikke kunne anses for at være den retmæssige ejer af renter som anført i af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA. Allerede som følge heraf skulle beskatningen af renterne i Danmark ikke frafaldes efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 23/0032183
Aktieindkomst og gavebeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ansat aktieindkomsten jf. ligningslovens § 16 A samt beskattet klager af gave fra klagers søn. Landsskatteretten stadfæster ansættelsen af aktieindkomsten og hjemviser forholdet vedrørende gavebeskatning.
Afsagt: 20-08-2024

Journalnr: 23/0024001
Brugsrettigheder til filmrettigheder betalt før 2017
Klagen vedrører nægtede skattemæssige afskrivninger på og fradrag for tab ved salg af brugsrettigheder til filmrettigheder betalt før 2017. Landsskatteretten godkender afskrivning i to af de omhandlede fem år og stadfæster herudover.
Afsagt: 31-07-2024

Journalnr: 23/0096409
Fradrag for lønudgifter
Klagen vedrører nægtede fradrag for lønudgifter. Landsskatteretten forhøjer det godkendte fradrag.
Afsagt: 18-07-2024

Journalnr: 21/0074605
Grænsegængerregler
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i det omhandlede indkomstår er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og derfor ikke kan anvende reglerne for grænsegængere. Endvidere har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag og rejsefradrag. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattemæssigt hjemsted, idet klageren anses for at være hjemmehørende i Polen. Klageren kan herefter anvende reglerne for grænsegængere Derudover finder Landsskatteretten, at klageren er berettiget til et befordringsfradrag, mens Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende rejsefradrag.
Afsagt: 12-08-2024

Journalnr: 23/0109896
Nægtede fradrag
Klagen vedrører nægtede eller nedsatte fradrag for forskellige udgifter. Landsskatteretten nedsætter det godkendte fradrag yderligere
Afsagt: 06-08-2024

Journalnr: 22/0054007
Overskud af uregistreret virksomhed
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af uregistreret virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 12-08-2024

Journalnr: 24/0003163
Yderligere fradrag for lønudgifter
Klagen vedrører yderligere fradrag for lønudgifter. Landsskatteretten forhøjer det godkendte fradrag.
Afsagt: 21-08-2024

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 23-09-2024 - 22-10-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 26-09-2024 dom i C-432/23 Ordre des avocats du Barreau de Luxembourg
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - direktiv 2011/16/EU - udveksling af oplysninger efter anmodning - påbud til en advokat om at meddele oplysninger - advokaters tavshedspligt - artikel 7 og artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

Den 04-10-2024 dom i C-585/22 Etableringsfrihed Staatssecretaris van Financiën (Intérêts relatifs à un emprunt intragroupe)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - artikel 49 TEUF - selskabsskat - grænseoverskridende koncerninternt lån optaget med henblik på at finansiere erhvervelsen eller udvidelsen af en andel i et selskab, der ikke er forbundet med den pågældende koncern, men som efter denne transaktion bliver forbundet med denne koncern - fradrag af renter betalt af dette lån - lån optaget på armslængdevilkår - begrebet »rent kunstige arrangementer« - proportionalitetsprincippet

 

Lovtidende

Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Tværgående lønindeholdelse for fordringer fra flere inddrivelsessystemer m.v.), BEK nr 1037 af 17/09/2024. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse af lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), LBK nr 1040 af 13/09/2024. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om fastsættelse af virkningstidspunket for § 18 a, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige som affattet ved § 1, nr. 25, i lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven for så vidt angår fordringer under inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM, BEK nr 1048 af 18/09/2024. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, BEK nr 1052 af 18/09/2024. Udstedt af Skatteministeriet

Høringsportalen

Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige
Oprettelsesdato: 20-09-2024
Høringsfrist: 18-10-2024

 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 355

Kopi af FIU L 191 - svar på spm. 35 om, hvor mange kontroller af indberetninger under BoligJobordningen, der er foretaget i hvert af årene siden 2021 mv.

Spørgsmål og svar

Spm. 590

Vil ministeren kommentere artiklen ”Boligejeren Mogens er fritaget for monster-regning: Nu ”trues” han med tvang, hvis han ikke betaler skattevæsnet 237.000 kroner”, DR.DK, den 26. juni 2024, og herunder besvare følgende spørgsmål:• Hvor mange sager var der i alt på den liste, som Skattestyrelsen anvendte, og hvor det lykkedes at opnå kontakt til 50 borgere og virksomheder med større ubetalte regninger for erhvervsejendomsskat?• Kan der redegøres for indholdet af de 50 sager samt oplyses, om indholdet af de sager, hvor det ikke er lykkedes at opnå kontakt til borgeren eller virksomheden? Herunder bedes det oplyses, om disse sager er blevet sat i bero?• Hvorfor kan Skattestyrelsen ikke ”håndholde” alle de sager, som man har identificeret, og hvor man har opnået telefonisk kontakt til 50 borgere og virksomheder?• Hvor mange borgere har anvendt klageformularen? Og hvor mange klager er færdigbehandlet efter 90 dage?• Hvorfor får Vurderingsstyrelsen ikke automatisk oplyst de kommunale data om ejendomme, der er fritaget for stigning i grundskylden som følge af, at en ejendom er overflyttet fra landzone til byzone, når kommunen har meddelt fritagelse herfor?• Hvad sker der, hvis en sådan sag som beskrevet af DR.DK ender med en tvangsauktion, som faktisk ikke skulle have været en tvangsauktion?• Kan der redegøres for antallet af betalinger for erhvervsejendomsskat via ejerens skattekonto for 1. halvår 2024, der ikke er blevet betalt ved fristens udløb den 3. april 2024?• Mener ministeren, at det er god praksis, at alle restancer for ejendomsskat uanset størrelse havner i systemgenererede rykkerskrivelser, eller vil ministeren overveje at sætte et loft over de automatiserede rykkerskrivelser, så restancer over en vis størrelse behandles manuelt, før de sendes til borgerne?• Mener ministeren, at det er grundlovsstridigt og reelt et overgreb på den enkelte hus- og grundejer, at skattevæsenet truer med gældsinddrivelse, når det er skattevæsenet, der har lavet en fejl?  Svar  

Spm. 593

Vil ministeren på baggrund af ”Aftale om et grønt Danmark” redegøre for den beregnede lækageeffekt fra fødevareerhvervet, som aftalen vil medføre?  Svar  

Spm. 600

Vil ministeren oplyse, hvor mange borgere der har benyttet formularen i forhold til grundskyldsfritagelse (fritagelse fra grundskyld eller undtagelse fra vurdering) herunder oplyse, hvor mange der ikke har fået svar inden for fristen på 90 dage?Der henvises til: Ændring af den foreløbige vurdering (vurderingsportalen.dk)  Svar  

Spm. 609

Vil ministeren redegøre for, om forfalden misligholdt gæld til tilbagebetalingskrav af for meget udbetalt børne- og ungeydelse efter børne- og ungeydelsesloven, er omfattet af § 22 i cirkulæreskrivelse om naturalisation (CIS nr. 9461 af 17. juni 2021)? Vil ministeren i afkræftende fald, eventuelt med bidrag fra Skatteministeriet, Gældsstyrelsen og Udbetaling Danmark, redegøre for, hvor mange herboende udlændinge pr. 1. juli 2024 i samlet antal fysiske personer og beløb i kroner, der har forfalden gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen eller Udbetaling Danmark vedrørende tilbagebetalingskrav af for meget udbetalt børne- og ungeydelse og SU? Vil ministeren endvidere, uden at tilkendegive generel tilfredshed med indfødsretsaftalen, tilkendegive, om ministeren vil være villig til at foreslå de øvrige partier i indfødsretsaftalekredsen, at forfalden misligholdt gæld til offentlige parkeringsafgifter og tilbagebetalingskrav af for meget udbetalt SU og børne- og ungeydelse skal omfattes af de udtømmende gældstyper under cirkulæreskrivelsens § 22, og vil ministeren bekræfte, at disse let kan tilføjes af ministeren uden lovændringer blot efter aftale med de øvrige ordførere i aftalekredsen?  Svar  

Spm. 649

Vil ministeren redegøre for, hvor mange millioner kroner rocker- og bandekriminelle har fået eftergivet i gæld til det offentlige i perioden 2021-2024?  Svar  

Spm. 654

Vil ministeren sende en samlet oversigt over gældende forlig og politiske aftaler inden for Skatteministeriets ressort med oplysning om, hvilke partier der er med i forligskredsen og de enkelte aftaler, samt hvornår forligene og aftalerne eventuelt udløber? Ministeren bedes medtage gældende forlig og politiske aftaler, som regeringen ikke selv er en del af.  Svar  

Spm. 658

Vil ministeren redegøre for skatteprovenuet vedr. aktieindkomstbeskatning i 2019-2023? Provenuet bedes opdelt på hhv. aktieindkomst vedr. 1) unoterede aktier og 2) noterede aktier.Ministeren bedes redegøre for det samlede provenu samt skattebetalinger fordelt på deciler, og for den 10. decil bedes skattebetalingerne desuden opgjort på percentiler fordelt på hhv. 1) unoterede aktier og 2) noterede aktier. For den 100. percentil ønskes fordelingen opgjort i promiller.  Svar  

Spm. 659

Vil ministeren redegøre for aktieformuen blandt danske skatteydere med en opgørelse fordelt på hhv. 1) unoterede aktier og 2) noterede aktier? Ministeren bedes redegøre for den samlede formue samt formuefordelingen på tværs af deciler, og for den 10. decil bedes opgørelsen fremvise fordelingen på percentiler fordelt på hhv. 1) unoterede aktier og 2) noterede aktier. For den 100. percentil ønskes fordelingen opgjort i promiller.  Svar  

Spm. 689

Vil ministeren oversende en oversigt, der viser følgende for Skatteankestyrelsens forskellige sagsområder:- Historiske gennemsnitlige klagebehandlingstider i de seneste år?- Aktuelle forventede gennemsnitlige klagebehandlingstider?- Hvor mange klager der aktuelt venter på området?- Hvor mange årsværk der aktuelt er allokeret til at behandle klager på det pågældende område?  Svar  

Spm. 690

Vil ministeren oplyse, om det henset til hvidvasklovgivningen og øvrig lovgivning er lovligt for en borger at opkræve eller indsamle penge hos naboer til betaling for grundskyld for jord, borgeren ikke selv ejer, sådan som Vurderingsstyrelsen opfordrede en husejer til at gøre i marts 2024? Der henvises til artiklen ”’Helt off’ at folk må opkræve boligskat hos naboerne, siger minister. Men det er ikke myndighedernes fejl”, Dr.dk, den 12. marts 2024.  Svar  

Spm. 691

Vil ministeren oplyse, om en borger, der har opkrævet eller indsamlet penge hos naboer til betaling for grundskyld for jord, borgeren ikke selv ejer, sådan som Vurderingsstyrelsen opfordrede en husejer til at gøre i marts 2024, skal beskattes af det indsamlede beløb? Der henvises til artiklen ”’Helt off’ at folk må opkræve boligskat hos naboerne, siger minister. Men det er ikke myndighedernes fejl”, Dr.dk, den 12. marts 2024.  Svar  

Spm. 692

Er det normal praksis, at en afdelingschef fra Skatteministeriet og en underdirektør for Vurderingsstyrelsen af egen drift kontakter kommuner om sagsbehandlingen i en konkret sag, og hvad er ministerens holdning hertil? Der henvises til artiklerne ”Minister lovede at hjælpe i Gitta-sag: I stedet får hun nu en ny kæmperegning for 13 naboer” og ”Dokumenter afslører: Chef i Vurderingsstyrelsen spillede nøglerolle, da Gitta Ravn fik ny kæmperegning”, Dr.dk, den 17. september 2024.Spørgsmålet bedes besvaret senest 2 dage før afholdelse af SAU alm. del - samrådsspørgsmål V, W og X.  Svar  

Spm. 693

Hvordan fordeler den samlede umiddelbare lempelse på i alt 1.540 mio. kr. fra den foreslåede nedsættelse af satsen for bo- og gaveafgift samt den foreslåede ændring af værdiansættelsen sig på hhv. de typisk små- og mellemstore virksomheder, der i dag værdiansættes efter skematiske regler, og de typisk store virksomheder, der i dag værdiansættes efter skattemyndighedens skønsmæssige værdiansættelsesvejledning? Der henvises til tabel 1 og 2 i de økonomiske bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love, jf. SAU alm. del – bilag 305.  Svar  

Spm. 694

I forbindelse med udarbejdelsen af ”Rapport fra ekspertgruppe om værdiansættelse af ved generationsskifte” fra november 2021 skønnede Skatteministeriet, at grundlaget for bo-og gaveafgiften udgjorde 8 mia. kr. for de virksomheder som i dag værdiansættes skønsmæssigt i forbindelse med generationsskifte. Af bemærkningerne til udkast til ”Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love”, som blev sendt høring den 28. juni 2024, fremgår det, at retskravet på at anvende en skematisk ordning skønnes at reducere grundlaget for disse virksomheder med 7 mia. kr. Kan ministeren bekræfte, at dette svarer til, at den formelle sats nedsættes med 87,5 pct., dvs. fra i dag 15 pct. til knap 2 pct. for denne gruppe af virksomheder? Dvs. at den ækvivalente nedsættelse af den formelle sats svarer til, at satsen nedsættes med 13,125 pct. point eller til 1,875 pct. Vil ministeren, såfremt denne har ændret skønnet for skattegrundlaget siden 2021, foretage en ny beregning af den ækvivalente nedsættelse af den formelle sats?  Svar  

Spm. 695

Vil ministeren i forlængelse af forrige spørgsmål oplyse, hvad den ækvivalente nedsættelse af den formelle sats er, såfremt virkningen af nedsættelsen af den formelle bo- og gaveafgift fra 15 pct. til 10 pct. inkluderes? Kan ministeren bekræfte, at såfremt grundlaget for de virksomheder, der i dag værdiansættes skønsmæssigt udgør 8 mia. kr., så svarer den kombinerede effekt af den ændrede værdiansættelse og nedsættelsen af den formelle bo- og gaveafgift til, at bo- og gaveafgiften for denne type virksomheder nedsættes fra 15 pct. til 1,25 pct.? Vil ministeren, såfremt denne har ændret skønnet for skattegrundlaget siden 2021, foretage en ny beregning af den ækvivalente nedsættelse af den formelle sats?  Svar  

Spm. 696

I december 2019 nedsatte den daværende S-regering, RV, SF, EL og ALT en ekspertgruppe, der skulle se nærmere på mulige modeller for værdiansættelse af familieejede virksomheder. Ekspertgruppens flertal konkluderede i 2021, at det ikke er muligt at udarbejde skematiske regler, som kan fastsætte et retvisende udtryk for handelsværdien af alle virksomheder, jf. eksempelvis side 88 nederst i ”Rapport fra ekspertgruppe om værdiansættelse ved generationsskifte”. Flertallet anbefalede imidlertid en række justeringer af de nuværende skematiske regler. Hensigten med justeringerne var blandt andet at ”give et mere retvisende billede af virksomhedernes faktiske handelsværdi end den nuværende skematik i aktie- og goodwillcirkulærerne”. Hvad er årsagen til, at ministeren ikke nøje har fulgt flertallets anbefalinger i det lovforslag, som ministeren har sendt i høring den 28. juni 2024? Der henvises til udkast til forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love, jf. SAU alm. del – bilag 305.  Svar  

Spm. 697

Hvorfor har ministeren i det udkast til lovforslag, som ministeren har sendt i høring den 28. juni 2024, ikke fulgt anbefalingen om at fjerne henstandsraten på goodwill, jf. flertallet i ekspertgruppen, der skulle se nærmere på mulige modeller for værdiansættelse af familieejede virksomheder? Der henvises til udkast til forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love, jf. SAU alm. del – bilag 305.  Svar  

Spm. 698

Hvorfor har ministeren i det udkast til lovforslag, som ministeren har sendt i høring den 28. juni 2024, ikke fulgt anbefalingen om at udvide levetiden på goodwill til helt op til 23 år, jf. flertallet i ekspertgruppen, der skulle se nærmere på mulige modeller for værdiansættelse af familieejede virksomheder? Der henvises til forskellen på tabel 5.4 i ”Rapport fra ekspertgruppe om værdiansættelse ved generationsskifte” og tabel 1 i bilag 1 til udkast til forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love, jf. SAU alm. del – bilag 305.  Svar  

Spm. 699

I udkastet til ”Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love”, jf. SAU alm. del – bilag 305, udvides mulighederne for succession, dvs. muligheden for at udskyde eksempelvis aktieindkomstskat i forbindelse med arv, så det bliver arvtager, der gradvis betaler arvgivers udskudte skat. Således ligestilles aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom med andre erhvervsvirksomheder i relation til generationsskifte. Det sker ved en ændring af den såkaldte pengetanksregel. Vil ministeren i lyset af dette kommentere Michael Serups udtalelse om, at de nuværende successionsregler, hvorefter der ikke tillades succession (i eksempelvis aktieindkomstskatten) til erhververe uden for Danmark ikke er EU-medholdelige, jf. side 58 ”Rapport fra ekspertgruppe om værdiansættelse ved generationsskifte”?  Svar  

Spm. 700

Kan ministeren bekræfte, at adfærdsvirkningerne af at nedsætte bo-og gaveafgiften ved generationsskifte for visse virksomheder forudsættes at bidrage negativt til provenuet? Kan ministeren videre bekræfte, at det forudsættes at dække over ændret lovlig skatteplanlægning i form af reduceret anvendelsen af såkaldte gældsbreve, jf. afsnit 3.1.1. i udkastet til lovforslag, jf. SAU alm. del – bilag 305? Og ikke en reduktion af arbejdsudbuddet, på trods af at de økonomiske vismænd i Dansk Økonomi, forår 2024 har vist, at modtagere af arv reducerer deres arbejdsudbud både med hensyn til arbejdstid og beskæftigelsesfrekvens. Kan ministeren videre bekræfte, at ved beregningen af provenukonsekvenserne af at lempe pengetanksreglen, så forudsætter Skatteministeriet, at grundlaget ikke ændres, jf. tabel 3 i de økonomiske bemærkninger til udkastet til lovforslaget? Mener ministeren, at det er realistisk, at lempelsen af pengetankreglen ikke vil lede til øget lovlig skatteplanlægning?  Svar  

Spm. 705

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del - spørgsmål 649 redegøre for, hvor mange millioner kroner rocker- og bandekriminelle har fået eftergivet i gæld til det offentlige i 2020?  Svar  

Spm. 706

Vil ministeren redegøre for aktieformuen blandt danske skatteydere med en opgørelse fordelt på hhv. 1) unoterede aktier og 2) noterede aktier? Ministeren bedes redegøre for den samlede formue samt formuefordelingen på tværs af deciler, for 10. decil bedes opgørelsen fremvise fordelingen på percentiler. Opgørelsen ønskes fordelt på hhv. 1) unoterede aktier og 2) noterede aktier. For den 100. percentil ønskes fordelingen opgjort i promiller. Opgørelsen ønskes for hvert af årene 2018-2023 i 2024-priser.  Svar  

Spm. 707

Vil ministeren redegøre for hhv. aktieindkomsten og skatteprovenuet vedr. aktieindkomstbeskatning for hvert af årene i 2018-2023? Indkomsten og skatteprovenuet bedes opdelt på hhv. aktieindkomst vedr. 1) unoterede aktier og 2) noterede aktier. Ministeren bedes redegøre for den samlede aktieindkomst og det samlede skatteprovenu samt aktieindkomst og aktieskattebetalinger fordelt på tværs af deciler, og for den 10. decil bedes indkomst og skattebetalingerne desuden opgjort på percentiler fordelt på hhv. 1) unoterede aktier og 2) noterede aktier. For den 100. percentil ønskes fordelingen opgjort i promiller. Opgørelsen ønskes for hvert af årene 2018-2023 i 2024-priser.  Svar  

Spm. 708

Med Finans- og Skatteministeriets nye regneprincipper på personskatteområdet afspejler et givent initiativs effekt på arbejdsudbuddet ikke længere alene effekten på arbejdsudbuddet målt i timer men også en produktivitetseffekt. Alligevel har ministerierne valgt at fastholde den gennemsnitlige substitutionselasticitet på 0,1, jf. »Regneprincipper på personskatteområdet« fra maj 2024. Kan ministeren bekræfte, at elasticiteten bør afspejle den langsigtede substitutionselasticitet? Vil ministeren videre – evt. med inddragelse af øvrige ministerier - foretage en beregning af den gennemsnitlige værdi af de estimater af den langsigtede substitutionselasticitet, der er foretaget på danske data. Ministeren bedes i den sammenhæng anvende de vægte, der fremgår af »Tabel 2B.1 Vægtning i konstruktion af fordeling af estimater på danske data« side 57 i »Regneprincipper på personskatteområdet« fra maj 2024. Vil ministeren desuden – evt. med inddragelse af øvrige ministerier - opgive i tabelform provenuvirkningen før og efter adfærd og tilbageløb, arbejdsudbudseffekten, virkningen på BNP og selvfinansieringsgraden af de 11 hypotetiske skattelettelser i tabel 1.1 side 13 i »Regneprincipper på personskatteområdet« fra maj 2024, når der anvendes den gennemsnitlige værdi af de estimater af den langsigtede substitutionselasticitet, der er foretaget på danske data?  Svar  

Spm. 709

Vil ministeren oplyse, hvad status er på arbejdet med forslaget om en godtgørelsesbestemmelse for mindre fejl i forbindelse med tinglysningsekspedition, som ministeren i december sidste år svarede, at Skatteministeriet var i dialog med Finans Danmark om?  Svar  

Spm. 710

Vil ministeren oplyse, om vicedirektøren i Vurderingsstyrelsen har kontaktet andre kommuner end Odense for at vejlede om, at der ikke er lovhjemmel til at fordele skatterne i tilfælde som med Gitta Ravn, herunder oplyse om det er sædvane i Vurderingsstyrelsen, at en vicedirektør sagsbehandler konkrete sager? Der henvises til artiklen ”Dokumenter afslører: Chef i Vurderingsstyrelsen spillede nøglerolle, da Gitta Ravn fik ny kæmperegning”, Dr.dk, den 17. september 2024. Spørgsmålet bedes besvaret senest 2 dage før afholdelse af SAU alm. del - samrådsspørgsmål V, W og X.  Svar  

Spm. 711

Vil ministeren oplyse nærmere om, hvad det er er for en løsning, Skatteministeriet arbejder på højtryk med at finde i tilfælde som Gitta Ravn, når Odense kommune med en håndholdt indsats havde løst problemet tilfredsstillende for 2023 med fordeling af ejendomsskatterne mellem hendes naboer – en løsning som en pludselig indgriben fra vicedirektøren i Vurderingsstyrelsen åbenbart har forplumret med det resultat, at Gitta Ravn skal betale alle naboernes ejendomsskatter for 2024 med risiko for at måtte sælge sit hus? Der henvises til artiklen ”Gitta hænger på 70.000 kroners skatteregning for naboer: Nu skal ny minister stå skoleret”, Dr.dk den 17. september 2024. Spørgsmålet bedes besvaret senest 2 dage før afholdelse af SAU alm. del - samrådsspørgsmål V, W og X.  Svar  

Spm. 712

Vil ministeren redegøre for, i hvor lang tid myndighederne lovligt kan udsætte borgernes klageadgang over foreløbige ejendomsvurderinger, der hidtil er begrundet med, at klageadgangen kun er udskudt midlertidigt, herunder oplyse i hvor lang tid myndighederne lovligt kan udsætte borgernes adgang til at få berigtiget forkerte oplysninger i ejendomsvurderinger, der har betydning for deres skattebetaling? Spørgsmålet bedes besvaret senest 2 dage før afholdelse af SAU alm. del - samrådsspørgsmål V, W og X.  Svar  

Spm. 713

Vil ministeren oplyse, hvorfor der er udført færre kontroller af indberetninger efter boligjobordningen i 2023 end i tidligere år, når det samtidig af svaret på L 191 – spørgsmål 35 fremgår, at afskaffelsen af håndværkerfradraget pr. 1. april 2022 har medført flere fejl, fordi borgerne ikke er opmærksomme på ændringerne og derfor fortsat søger at foretage fradrag for ydelser, som ikke længere er omfattet af reglerne?  Svar  

Spm. 714

Vil ministeren redegøre for forskellen på opgørelsen af fejl i indberetningerne efter boligjobordningen i publikationen Danskernes Skattebetaling, jf. SAU alm. del – bilag 174, hvor det fremgår, at 61 pct. begik fejl med håndværkerfradraget i 2022, hvilket er en stigning i forhold til tidligere, og opgørelsen i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 658 (2020-21), hvoraf det fremgår, at der i 2020 var fejl i 71 pct. af kontrolsagerne målrettet indberetninger i forbindelse med Boligjobordningen?  Svar  

Spm. 715

Vurderer ministeren, at de af regeringen foreslåede ændringer af boligjobordningen vil medføre flere fejl i indberetningerne og hvordan sikres det, at fejlprocenten ikke stiger, hvis de fradragsberettigede ydelser ændres?  Svar  

Samrådsspørgsmål

Spm. V

Samrådsspm. om, hvorfor Vurderingsstyrelsen af egen drift har kontaktet Odense Kommune og meddelt, at kommunen ikke havde lovhjemmel til at hjælpe med opdeling og opkrævning af ejendomsskatten for Guldrankevej 54 i Odense

Spm. W

Samrådsspm. om, hvorfor det skal være borgerens problem, at kommunen har begået en fejl, fordi der ifølge Vurderingsstyrelsen ikke var lovhjemmel til at hjælpe med opdeling og opkrævning af ejendomsskatten for Guldrankevej 54, med det resultat at borgeren kan blive nødt til at sælge sit hus

Spm. X

Samrådsspm. om at redegøre for, om ikke Vurderingsstyrelsen kan sætte opkrævningen af ejendomsskatter i bero for den konkrete ejendom i Odense og lignende tilfælde indtil ny lovgivning er på plads, og i forlængelse heraf oplyse, hvornår borgere som Gitta Ravn kan regne med, at den lovede løsning kommer