Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder ikke nye regler. På afgørelsesområdet har skatteyder vundet over SKAT i sager om skat af fri bolig og vurdering af erhvervsmæssig/ikke-erhvervsmæssig virksomhed.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Ændring af inddrivelsesloven i høring
Ønsker du hurtig og løbende opdateringer i forbindelse med finanslovforslaget for 2020 på skatteområdet?
Tilbagebetaling af skat - håndtering af vandselskabernes økonomiske rammer
Nyt om skat, uge 39 - Ændring i selskabsselvangivelsen
Styresignaler
Forlængelse af bagudforskudt indkomstår ved fusion - styresignal
Bindende svar
Ligningslovens § 4 - deltagelse i interessentskab - lønmodtager
Arbejdsgiverbetalt transport i et RIB-fartøj
Medarbejders virksomhed i Danmark var udelukkende af hjælpende karakter i forhold til Spørgers kernevirksomhed - ikke fast driftssted
Pensionsordning i udlandet - Oprettet før 18. februar 1992 - Udbetaling af engangsbeløb.
Afgørelser
Skattekredit - bortseelse fra underskud - lempelse
Anmodning om genoptagelse vedrørende fejl i oprettelsen af arbejdsgiveradministreret pensionsordning
Fradrag for advokatudgifter
Domme
Afkast af arv i udlandet - retserhvervelsesprincippet - grov uagtsomhed - indsætninger på bankkonto
Indsætninger fra selskab - skattemæssig transparens - ekstraordinær genoptagelse
Omgåelse - konsekvenser af tilsidesættelse af skattearrangement
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Advokatfirmaet Energi & MiljøÆndring af inddrivelsesloven i høring Skatteministeriet har den 30. august 2019 sendt en ændring af inddrivelsesloven i høring. Høringsfristen er fastsat [...] |
DeloitteAllerede nu har Regeringen løftet sløret for flere af de emner på skatteområdet, som de ønsker at se nærmere på i forbindelse med det kommende finanslovsforslag for 2020. Vi giver dig muligheden for at holde dig opdateret med nyheder direkte i din indbakke. |
PwCTilbagebetaling af skat - håndtering af vandselskabernes økonomiske rammer Energistyrelsen har i dag sendt et udkast til en opdatering af ”Bekendtgørelse om økonomiske rammer” i høring. Et af hovedpunkterne i udkastet er, hvordan tilbagebetalt skat som følge af skattesagen skal håndteres. I udkastet gives der mulighed for at sprede indtægten over flere år. Tilbagebetalt skat kan periodiseres over 6 år I henhold til udkastet skal tilbagebetalt skat ikke indtægtsføres efter de almindelige regler. I stedet skal den indberettes separat, således at tilbagebetalingen ikke indgår som en overdækning det år, hvor tilbagebetalingen fra SKAT sker. Forsyningssekretariatet vil derefter indregne tilbagebetalingen som en korrektion af de efterfølgende indtægtsrammer. Som udgangspunkt modregnes skatteindtægterne over et enkelt år i den næstkommende økonomiske ramme. Men ifølge udkast til bekendtgørelse gives i stedet mulighed for at modregne indtægterne ligeligt over seks år. Dette skal indmeldes til Forsyningssekretariatet i forbindelse med indberetningen. Der gives ikke andre muligheder end et eller seks års indregning. |
PwCNyt om skat, uge 39 - Ændring i selskabsselvangivelsen Ny kritik fra Rigsrevisionen betyder skærpede indberetningskrav om transaktioner mellem koncernforbundne selskaber. |
Skattestyrelsen har hidtil praktiseret at forlænge et selskabs bagudforskudte indkomstår ved skattefri fusion med fusionsdato 1. januar efter det sædvanlige indkomstårs udløb. I styresignalet ændrer Skattestyrelsen praksis, så der kun skal ske forlængelse ved fusionsdato til og med den 31. december efter det sædvanlige indkomstårs udløb.
Skatterådet fandt, at spørgerne som deltagere i G1 I/S måtte anses for lønmodtagere efter ligningslovens § 4. Efter en samlet vurdering af sagens faktiske forhold sammenholdt med kriterierne anført i de særlige bemærkninger til ligningslovens § 4, var det Skatterådets opfattelse, at spørgerne måtte anses for lønmodtagere, fordi der var en række forhold, der mest tungtvejende talte for dette resultat.
Det var Skatterådets opfattelse, at spørgerne ikke kunne anses for at have reel indflydelse på de overordnede beslutninger i interessentskabet, og spørgerne måtte anses for at være underlagt hovedinteressentens instruktionsbeføjelse.
Endeligt var det Skatterådets opfattelse, at spørgernes vederlæggelse i al væsentlighed var tilsvarende den aflønningsform, der gælder for almindeligt privatansatte tandlæger.
Ved vurderingen af, om spørgerne kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende, var det Skatterådets opfattelse, at spørgernes økonomiske risiko (hæftelse) ikke i sig selv kunne opveje de tungtvejende forhold, der talte for lønmodtagerforhold (den manglende indflydelse og vederlæggelsen). Det var således Skatterådets opfattelse, at der var en overvægt af tungtvejende forhold, der talte for, at spørgerne måtte anses for lønmodtagere og ikke selvstændigt erhvervsdrivende.
Af hensyn til tavshedspligten er afgørelsen offentliggjort i en forkortet og redigeret form.
Skatterådet kan bekræfte, at medarbejdere hos spørger ikke bliver beskattet af arbejdsgiverbetalt transport i form af transport i et RIB-fartøj
Spørger var et svensk selskab, som havde en svensk medarbejder, der var ansat i compliance-afdelingen. Primo 2019 havde medarbejderen opsagt sin bolig i Sverige for at flytte til Danmark af personlige årsager, herunder for at bo med sin samlever.
Spørger ønskede bekræftet, at Spørger ikke fik fast driftssted i Danmark, såfremt medarbejderen udførte en del af sit arbejde fra Danmark.
Spørger havde ikke en forretningsmæssig interesse i, at medarbejderen udførte en del af sit arbejde for Spørger fra Danmark. Medarbejderen udførte udelukkende en back-office funktion for Spørger og ikke en del af Spørgers kernevirksomhed. Medarbejderen havde ingen kontakt til Spørgers kunder.
Baggrunden, for at medarbejderen ville udføre en del af sit arbejde fra Danmark, skyldes alene private forhold.
Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke ville have fast driftssted i Danmark, hvis medarbejderen udførte en del af sit arbejde for Spørger fra Danmark. Medarbejderens virksomhed blev anset for at være af udelukkende hjælpende karakter i forhold til Spørgers kernevirksomhed.
Spørger ønskede at vide, om udbetalingen af et engangsbeløb fra bank i x-land var skattefri.
Skatterådet kunne bekræfte, at såfremt spørger fik udbetalt et engangsbeløb fra pensionsordningen i bank i x-lands Retirement Fund, ville udbetalingen være skattefri efter statsskattelovens § 5, litra b.
Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar, hvorefter et selskab ikke ved at se bort fra underskud i Danmark, jf. ligningslovens § 33 H, for at opnå lempelse for den betalte udenlandske skat, fortsat ville kunne opnå skattekredit efter ligningslovens § 8 X.
Et pensionsselskab havde fejlagtigt indberettet fradrag for ratepension i et tilfælde, hvor der var tale om en arbejdsgiverordning. Indberetningen var sket i et felt, der var feltlåst, og som klager således ikke kunne ændre i. Henset til, at der var tale om et låst felt, fandt Landsskatteretten ikke, at klager havde udvist grov uagtsomhed, hvorfor der ikke kunne ske fristgennembrud jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Tilsvarende fandt Landsskatteretten heller ikke, at der forelå grov uagtsomhed vedrørende et fejlagtigt indberettet bidrag til en livrente, hvor der ikke forelå feltlåsning, henset til at den forkerte indberetning skyldtes pensionsselskabet, at der var tale om et mindre beløb og til sammenhængen mellem pensionsordningerne.
Klager blev anset for berettiget til skattemæssigt fradrag efter statsskattelovens § 6 a for udgifter til førelse af en retssag om, hvorvidt hun var bortvist med rette. Landsskatteretten lagde vægt på, at retssagen vedrørte indtægter, der trådte i stedet for løn, og som skulle medregnes ved indkomstopgørelsen. Udgifterne omfattede bistand til egen advokat, pålagte sagsomkostninger og vidnegodtgørelse. Det forhold, at en del af beskatningen i givet fald skulle ske efter ligningslovens § 7 U, og at hun i øvrigt havde tabt retssagen, kunne ikke føre til et andet resultat.
Sagsøgerne, mor og søn, der var fuld skattepligtige til Danmark, havde i slutningen af 1980'erne arvet deres far/bedstefar. Arven bestod af kapitalandele i et amerikansk selskab samt andele i en fast ejendom i USA. Der var enighed om, at aktiverne i indkomstårene 2002-2011 havde givet afkast, og spørgsmålet i sagen var, om sagsøgerne var skattepligtige af dette afkast i Danmark.
Ifølge sagsøgernes amerikanske selvangivelser, som SKAT havde indhentet fra de amerikanske myndigheder, var der betalt skat af afkastet i USA. Sagsøgerne gjorde imidlertid gældende, at de først i 2012 var blevet bekendt med de arvede aktiver, afkastet og de amerikanske selvangivelser. Endvidere gjorde sagsøgerne gældende, at de ikke havde modtaget afkastet, idet sagsøgernes bror/onkel, der havde bestyret aktiverne, uberettiget havde tilegnet sig afkastet.
Retten fandt, at sagsøgerne i medfør af ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4 sammenholdt med retserhvervelsesprincippet var skattepligtige af det afkast, de var berettiget til at modtage i årene 2002-2011, uanset om de ikke måtte have modtaget beløbene.
For så vidt angår årene 2002-2008 angik sagen tillige, hvorvidt der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Retten fandt, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne lægges til grund, at sagsøgerne havde modtaget afkastet eller havde haft kendskab til de amerikanske selvangivelser. Retten fandt imidlertid, at sagsøgerne på baggrund af en fremlagt Trust Agreement, som sagsøgerne havde underskrevet i forbindelse med faren/bedstefarens død, samt oplysningerne i øvrigt om dødsboets behandling burde have været klar over, at de arvede og ejede aktiver i USA, og at der ville komme indtægter herfra. Sagsøgerne havde derfor handlet groft uagtsomt.
Endelig fandt retten det ikke bevist, at en række indsætninger på sønnens bankkonto udgjorde lån fra onklen, og sønnen var derfor også skattepligtig heraf. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Sagen omhandlede, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig af en række indsætninger, som over en årrække var overført fra sagsøgerens selskab på Y1-land til hans danske bankkonti.
Sagsøgeren gjorde gældende, at det udenlandske selskab skulle anses for skattemæssigt transparent, idet selskabet havde fungeret som et åbent depot og ikke havde aflagt regnskaber, og at midlerne var retserhvervet på et tidspunkt, hvor sagsøgeren ikke var skattepligtig til Danmark.
Retten fandt, at selskabet måtte anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at selskabet var et lovligt oprettet selskab med begrænset hæftelse og på indholdet af selskabets vedtægter, som driften måtte antages at være sket i overensstemmelse med. Heroverfor havde sagsøgeren ikke godtgjort, at selskabet var en skattemæssigt transparent enhed. Sagsøgeren skulle derfor beskattes af overførelserne fra selskabet efter ligningslovens § 16 A.
Retten fandt endvidere, at sagsøgeren skulle beskattes af et større beløb, som var anvendt til køb af en ejendom i et indkomstår, hvor sagsøgerens selvangivne indkomst ikke gav mulighed for en sådan betaling, og at beskatningen skulle ske i det indkomstår, hvor betaling af beløbet faldt. Skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne.
TAKS fik ved Højesterets dom af 31. marts 2015 (SKM2016.16.HR / UfR 2015.2277 H) mellem sagens parter medhold i, at en del af købesummen ved de 11 aktionærers salg den 27. oktober 2005 af deres aktier i et selskab til et nyoprettet holdingselskab skatteretligt skulle omkvalificeres fra skattefri aktieavance til udbytte. Begrundelsen var, at etableringen af holdingselskabet og overdragelsen af aktierne hertil ikke ansås at have nogen forretningsmæssig begrundelse, men havde haft til formål at muliggøre, at midler kunne overføres til aktionærerne uden udbyttebeskatning. Selskaberne blev fusioneret i 2006.
Efter Højesterets dom anmodede aktionærerne om et bindende svar på, hvorvidt Højesterets dom indebærer, at aktierne slet ikke anses for afstået i skatteretlig forstand. Dette ville betyde, at aktierne fortsat skulle anses for at være anskaffet før den 16. november 2001, således at aktionærernes avance frem til den 31. december 2006 ville skattefri ved et eventuelt fremtidigt salg.
Dette besvarede TAKS benægtende. Aktionærerne påklagede afgørelsen til klagenævnet, som gav dem medhold. Aktionærerne fik også medhold ved Retten på Færøerne og i Østre Landsret.
Højesteret gav derimod TAKS medhold. Højesteret anførte, at ved højesteretsdommen fra 2015 blev betalingen af en del af købesummen ved aktionærernes aktiesalg den 27. oktober 2005 skatteretligt omkvalificeret fra aktieavance til udbytte. Højesteret anførte videre, at den civilretlige disposition, selve aktiesalget til det nye selskab, der lå til grund for betalingen, ikke var omfattet af denne omkvalifikation.
Med den bemærkning, at skatteretlige regler og grundsætninger ikke i øvrigt kunne føre til et andet resultat, fastslog Højesteret, at de aktier, som aktionærerne i dag ejer, må anses for erhvervet i 2006. På den baggrund fandt Højesteret, at aktierne ikke er omfattet af reglen om aktier, der blev erhvervet før den 16. november 2001.
Journalnr: 15/2831601
CFC-beskatning
Klagen skyldes, at Selskabet har anmodet om fritagelse for CFC-beskatning af to udenlandske selskaber for efter selskabsskattelovens § 32, stk. 2, 2. pkt. hvor Skatterådet har givet afslag på anmodningen. Landsskatteretten hjemviser Skatterådets afgørelse.
Afsagt: 02-07-2019
Journalnr: 18/0006616
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører ansættelse af under- og overskud af virksomhed, beskatning af indsætninger på bankkonto samt fradrag for ejendomsværdiskat. Samlet set forhøjer Landsskatteretten den skattepligtige indkomst yderligere.
Afsagt: 31-07-2019
Journalnr: 18/0005121
Diverse fradrag
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til: Varekøb, parkering, rejser, arbejdsværelse, vedligehold, kontingenter samt skattemæssigt fradrag for fejlagtigt bogført moms. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 03-07-2019
Journalnr: 14/0019806
Fradrag for omkostninger
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for omkostninger bogført som udgifter til fremmed vognmænd, ikke godkendt fradrag for omkostninger bogført som udgifter til personale samt ikke godkendt fradrag for øvrige omkostninger. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 31-07-2019
Journalnr: 16/0106929
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og brug af virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2019
Journalnr: 18/0007647
Genoptagelse af skatteansættelsen og selvangivelsespligt
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har afslået at genoptage foreningens skatteansættelser for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 og afslået foreningens anmodning om fritagelse for selvangivelsespligt fra og med 2017. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-07-2019
Journalnr: 15/2925700
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at være lønmodtager i forhold til indkomsten for døgnplejeaktivitet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2019
Journalnr: 15/2924891
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at være lønmodtager i forhold til indkomsten for døgnplejeaktivitet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2019
Journalnr: 16/1900203
Låneomkostninger
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for låneomkostninger og forhøjelse af rentekorrektion i virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2019
Journalnr: 18/0006063
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2019
Journalnr: 15/1897975
Skat af fri bolig
Klagen vedrører beskattning af værdi af fri bolig. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 27-06-2019
Journalnr: 14/0547639
Skønsmæssig ansættelse af virksomhedsindkomst
Klagen vedrører Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsresultat og ikke godkendte fradrag for diverse driftsomkostninger. Landsskatteretten nedsætter det skønsmæssige resultat til nul og forhøjer det godkendte fradrag for omkostninger.
Afsagt: 10-07-2019
Journalnr: 15/2147892
Udbetalinger fra andelshaverkonto mv.
Klagen skyldes, at SKAT anser udbetaling fra andelshaverkonto for særskilt skattepligtig, at SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed, at SKAT ikke har godkendt afskrivning på bygninger. Landsskatteretten finder, at der tale om en erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor de af klagerens selvangivne resultater godkendes.
Afsagt: 27-06-2019
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 17-10-2019 dom i C-459/18 Etableringsfrihed Argenta Spaarbank
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skattelovgivning - selskabsskat - fradrag for risikovillig kapital - reduktion af det fradragsberettigede beløb for selskaber, der i en anden medlemsstat har et fast driftssted, som genererer indkomst, der i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst er fritaget for beskatning - artikel 49 TEUF - etableringsfrihed - ugunstig behandling - foreligger ikke
Tidligere dokument: C-459/18 Etableringsfrihed Argenta Spaarbank - DomDen 24-10-2019 indstilling i C-458/18 GVC Services (Bulgaria)
Fiskale bestemmelser
Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2011/96/EU - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - undgåelse af økonomisk dobbeltbeskatning - begreberne »selskaber registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges ret« og »corporation tax i Det Forenede Kongerige« - status for selskaber registreret i Gibraltar og skatter betalt i Gibraltar - etableringsfrihed
Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - DomDen 24-10-2019 dom i C-469/18 Belgische Staat
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - personlig indkomstskat - afvisning af anmodningen om præjudiciel afgørelse
Tidligere dokument: C-469/18 Belgische Staat - Dom
Sagen omhandler:
Statsstøtte - støtte gennemført af Luxembourg - afgørelse, hvorved en støtte erklæres uforenelig med det indre marked og ulovlig og kræves tilbagesøgt - skatteafgørelse (tax ruling) - fordel - armslængdeprincippet - selektiv karakter - formodning - konkurrencebegrænsning - tilbagesøgning
Domstolens dom:
Eftersom direkte beskatning henhører under medlemsstaternes enekompetence, bemærkede Retten for det første, idet den undersøgte spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende forhåndsafgørelse var i overensstemmelse med statsstøttereglerne, at Kommissionen ikke havde foretaget »en skjult skatteharmonisering«, men havde udøvet sine beføjelser i henhold til EU-retten. Eftersom Kommissionen har kompetence til at sikre overholdelsen af artikel 107 TEUF, kunne den således ikke foreholdes at have overskredet sine beføjelser, da den undersøgte den pågældende forhåndsafgørelse med henblik på at efterprøve, om den udgjorde statsstøtte, og i bekræftende fald om den var forenelig med det indre marked.
For det andet bemærkede Retten, at Kommissionen, når national skattelovgivning tilsigter at beskatte overskuddet af en økonomisk virksomhed fra en integreret virksomhed, som om det fulgte af transaktioner foretaget på markedsvilkår, kan anvende armslængdeprincippet med henblik på at kontrollere, om de koncerninterne transaktioner betales, som om de var forhandlet mellem uafhængige virksomheder, og dermed om en forhåndsafgørelse giver modtageren en fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF. I denne forbindelse præciserede Retten, at armslængdeprincippet, som identificeret af Kommissionen i den anfægtede afgørelse, er et redskab, der giver den mulighed for at kontrollere, om koncerninterne transaktioner betales, som om de var forhandlet mellem uafhængige virksomheder. Den fastslog således, at dette værktøj, henset til luxembourgsk skattelovgivning, var omfattet af rammerne for Kommissionens udøvelse af sine beføjelser i medfør af artikel 107 TEUF. I det foreliggende tilfælde kunne Kommissionen således efterprøve, om prisniveauet på de koncerninterne transaktioner, som var blevet erklæret gyldige ved den pågældende forhåndsafgørelse, svarede til de priser, der ville være blevet forhandlet på markedsvilkår.
For det tredje fastslog Retten hvad angår selve beviset for, at der foreligger en fordel, at den metode til fastsættelse af FFT’s vederlag, som var blevet erklæret gyldig ved den pågældende forhåndsafgørelse, ikke gav mulighed for at nå til et armslængderesultat, og at metoden tværtimod havde minimeret FFT’s vederlag, der var grundlag for den skat, som selskabet skulle svare.
For det fjerde fastslog Retten hvad angår undersøgelsen af, om den fordel, som FFT var blevet indrømmet ved den pågældende forhåndsafgørelse, var selektiv, at Kommissionen ikke havde begået en retlig fejl ved at finde, at den fordel, som FFT var blevet indrømmet, var selektiv, eftersom den nævnte forhåndsafgørelse blev anset for at udgøre individuel støtte, og betingelserne for formodningen om selektivitet var opfyldt i det foreliggende tilfælde. Retten tilføjede, at Kommissionen under alle omstændigheder ligeledes havde godtgjort, at den pågældende foranstaltning var selektiv på grundlag af en analyse af selektiviteten i tre trin.
For det fjerde medgav Retten hvad angår tilbagesøgningen af støtten, at tilbagesøgningen af støtten i det foreliggende tilfælde hverken var i strid med retssikkerhedsprincippet eller med Storhertugdømmet Luxembourgs ret til forsvar.
Sagen omhandler:
Statsstøtte - støtte gennemført af Nederlandene - afgørelse, der erklærer en støtte ulovlig og uforenelig med det indre marked og kræver tilbagesøgning heraf - bindende svar fra skattemyndighederne (tax ruling) - afregningspriser - beregning af beskatningsrundlaget - armslængdeprincippet - fordel - referenceordning - medlemsstaternes procesautonomi og skattemæssige autonomi
Domstolens dom:
Eftersom den direkte beskatning henhører under medlemsstaternes enekompetence, bemærkede Retten først, at disse sidstnævnte dog skal udøve kompetencen under overholdelse af EU-retten. Medlemsstaternes indgriben på området for direkte beskatning er således, selv om de vedrører spørgsmål, der ikke har været genstand for en harmonisering i Unionen, ikke udelukket fra anvendelsesområdet for bestemmelserne om kontrol af statsstøtte. Det følger heraf, at Kommissionen kunne kvalificere en skatteforanstaltning som forhåndsaftalen som statsstøtte, for så vidt som betingelserne for en sådan kvalificering var opfyldt.
For det andet anførte Retten, at når den nationale skattelovgivning tilsigter at beskatte overskud, der hidrører fra en integreret virksomheds økonomiske aktivitet, som om den følger af transaktioner, der foretages på markedsvilkår, kunne Kommissionen anvende armslængdeprincippet ved efterprøvelsen af, at de koncerninterne transaktioner blev afregnet, som om de var resultatet af forhandlinger mellem uafhængige virksomheder, og følgelig, om et bindende svar fra skattemyndighederne havde bibragt modtageren en fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF. I denne forbindelse præciserede Retten, at armslængdeprincippet som identificeret af Kommissionen i dens afgørelse udgjorde et middel, der gjorde det muligt for Kommissionen at efterprøve, at koncerninterne transaktioner blev afregnet, som om de var resultatet af forhandlinger mellem uafhængige virksomheder. Den fastslog således, at dette middel på baggrund af den nederlandske skattelovgivning falder inden for Kommissionens udøvelse af sine beføjelser i henhold til artikel 107 TEUF. Kommissionen var således i det foreliggende tilfælde i stand til at efterprøve, om det prisniveau for de koncerninterne transaktioner, der blev godkendt ved den omhandlede forhåndsaftale, svarede til det, som ville være resultatet af forhandlinger på markedsvilkår.
For det tredje hvad angår selve spørgsmålet om, hvorvidt der forelå en fordel, fastslog Retten imidlertid, at Kommissionen ikke havde påvist, at den omhandlede forhåndsaftale ved at lette SMBV’s skattebyrde havde bibragt SMBV en fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF. Retten forkastede nærmere bestemt de forskellige argumenter fra Kommissionen, som tilsigtede at godtgøre, at forhåndsaftalen ved at fastsætte en metode til beregning af afregningspriser, som ikke gjorde det muligt at opnå et armslængderesultat, bibragte SMBV en fordel.
Retten forkastede således i første omgang argumentet om, at forhåndsaftalen bibragte SMBV en fordel med den begrundelse, at valget af metode til beregning af afregningspriser for koncerninterne transaktioner ikke førte til en pålidelig tilnærmelse til et markedsbaseret resultat i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Eftersom den manglende overholdelse af metodekravene ikke nødvendigvis i sig selv fører til en lettelse af skattebyrden, skulle Kommissionen tillige have godtgjort, at de metodefejl, som den havde identificeret i den omhandlede forhåndsaftale, ikke gjorde det muligt at nå frem til en pålidelig tilnærmelse til et markedsbaseret resultat, og at disse fejl havde ført til en nedsættelse af det skattepligtige overskud i forhold til den skattebyrde, der ville følge af anvendelsen af de almindelige skatteregler i national ret på en virksomhed, der befinder sig i en tilsvarende faktisk situation som SMBV, og som udøver sine aktiviteter på markedsvilkår. Dette var imidlertid ikke blevet godtgjort af Kommissionen.
I denne forbindelse anførte Retten bl.a., at Kommissionen ikke havde fremlagt nogen oplysninger, der gjorde det muligt at konkludere, at den metode, der blev anvendt i forhåndsaftalen til at fastsætte afregningspriserne, nemlig den transaktionsbestemte nettoavancemetode (herefter »TNMM«), nødvendigvis førte til et for lavt resultat, hvilket ville have bibragt SMBV en fordel. Tilsvarende anførte Retten, at Kommissionens konstatering alene, at den licensafgift, der var blevet betalt af SMBV til en virksomhed i Starbucks-koncernen for brug af virksomhedens intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder bl.a. ristningsmetoder og anden knowhow vedrørende ristning ikke var blevet undersøgt i forhåndsaftalen, ikke var tilstrækkelig til at godtgøre, at denne licensafgift rent faktisk ikke var i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Hvad angår størrelsen af denne licensafgift, der blev betalt af SMBV, fandt Retten endvidere, efter at have foretaget en analyse af SMBV’s funktioner vedrørende licensafgiften og en analyse af sammenlignelige ristningsaftaler, der var blevet undersøgt af Kommissionen, at Kommissionen ikke havde godtgjort, at der derved blev bibragt SMBV en fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.
Derefter undersøgte Retten Kommissionens subsidiære argument om, at selv om det antages, at TNMM kunne anvendes i det foreliggende tilfælde for at fastsætte afregningsprisen, bibragte forhåndsaftalen SMBV en fordel som følge af, at gennemførelsesbestemmelserne i den metode, der var blevet godkendt med den forhåndsaftale, var fejlagtige. I denne forbindelse anførte Retten, at Kommissionen ikke havde godtgjort, at de forskellige fejl, som den havde identificeret i gennemførelsesbestemmelserne til TNMM, bibragte SMBV en fordel, hverken valideringen gennem forhåndsaftalen af udpegningen af SMBV som den virksomhed, der skulle prøves med henblik på anvendelsen af MTMN, valget af indikator for overskudsniveauet med henblik på anvendelsen af TNMM eller visse korrektioner af den pågældende indikator.
Bilag 49 | Henvendelse af 24/9-19 fra Dansk Skovforening om ændring af vurderingsloven |
Bilag 50 |
Bilag 51 |
Bilag 52 |
Spm. 51 |
Spm. 52 |
Spm. 54 |
Spm. 73 |
Spm. 75 |
Spm. 80 |
Spm. 85 |
Spm. 86 |
Spm. 88 |
Spm. 92 |
Spm. 99 |
Spm. 102 |
Spm. 103 |
Spm. 104 |
Spm. 105 |
Spm. 106 |
Spm. 107 |
Spm. 108 |
Spm. 109 |