SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2024, uge 39

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Boligskat 2021-2023: Mere end hver anden har fået efterregning
Beskatning i Danmark af pensionsudbetalinger fra udlandet
Iværksætterpakken 2024 – nye skattelovgivninger for vækst og innovation
Regler om registrering af brugere bliver lagt i graven
Højesteretsdom om 15 %-reglen ved overdragelse af investeringsejendomme
Responsible Tax Matters: CSRD reporting and tax transparency
Ny dom om ulovligt anpartshaverlån til ægtefælle samt nyt om ”Iværksætterpakken’s” opgør med dobbeltbeskatning af disse lån
Indtræder der fuld skattepligt ved ugentligt ophold på hotel?
Skatteministeren har fremsat ændringsforslag til reglerne om registrering af firmabil-brugere

Udkast til styresignal
Ejendomsvurdering - Ændret praksis for, hvornår en anvendelse anses for mulig efter plangrundlaget efter ejendomsvurderingslovens § 18, stk. 1 - praksisændring - udkast til styresignal

Bindende svar
Omkostningerne til udvikling af deleøkonomisk udlejningsplatform, kan ikke fradages efter ligningslovens § 8 B
Forening - Skattepligt - Udleje af ejendom - Donationer

Afgørelser
Forhøjelse af gaveafgift - Værdiansættelse af en gave i form af B-anparter i selskabet - Værdiansættelsen af en forlods udbytteret, som tilkommer klageren som ejer af samtlige A-anparter i selskabet
Forhøjelse af gaveafgift i forbindelse med overdragelse af anparter - Ugyldighed
Hel eller delvis eftergivelse af gæld til det offentlige
Krav på genoptagelse - Remonstration - Værdiansættelse af aktier i gaveanmeldelse - Gaveafgift
Rette indkomstmodtager af honorar - person eller selskab
Dødsbobeskatning - Spørgsmål om bosalæret skal reducere boets aktiver på skæringsdagen

Domme
Nulstilling af A-skat og AM-bidrag - forældelse - suspension og afbrydelse

Nyt fra domstol.dk

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Boligskat 2021-2023: Mere end hver anden har fået efterregning

I takt med at Vurderingsstyrelsen udsender nye ejendomsvurderinger pr. 1. januar 2020, bliver boligejernes grundskyld og ejendomsværdiskat for årene 2021-2023 genberegnet. Lidt over halvdelen af boligejerne har nu været gennem denne proces.

BDO

Beskatning i Danmark af pensionsudbetalinger fra udlandet

Det kommer desværre ofte som en overraskelse for dem, der modtager pension fra udlandet, at denne skal med på deres danske årsopgørelse. Det gælder også, selvom der er betalt skat i det land, hvorfra pensionen udbetales.

BDO

Iværksætterpakken 2024 – nye skattelovgivninger for vækst og innovation

Regeringen og flere partier har indgået en ny aftale, der sigter mod at forbedre rammerne for iværksættere samt små og mellemstore virksomheder.

Beierholm

Regler om registrering af brugere bliver lagt i graven

Skatteministeriet vil ændre de nye regler om registrering af ansatte som brugere af virksomheders køretøjer. Et lovforslag er netop sendt i høring

Kammeradvokaten

Højesteretsdom om 15 %-reglen ved overdragelse af investeringsejendomme

Højesteret fastslog, at 15 %-reglen ikke fandt anvendelse på investeringsejendomme, der var værdiansat til dagsværdi i årsregnskaber.

KPMG Acor Tax

Responsible Tax Matters: CSRD reporting and tax transparency

The third quarter of 2024 has been highly influenced by the Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) as companies are starting to prepare for the first phase of CSRD-compliant reporting in the beginning of 2025. We have prepared a short and anonymous survey, to get an overview of how others are approaching the topic.

PwC

Ny dom om ulovligt anpartshaverlån til ægtefælle samt nyt om ”Iværksætterpakken’s” opgør med dobbeltbeskatning af disse lån

Lån fra et selskab til ejerens ægtefælle er ulovligt, hvis ikke lånet sker i overensstemmelse med loven.

Redmark

Indtræder der fuld skattepligt ved ugentligt ophold på hotel?

Mange udlændinge arbejder til dagligt i Danmark, Men hvornår indtræder der fuld skattepligt? Bliv klogere på dette her.

Revisorgruppen Danmark

Skatteministeren har fremsat ændringsforslag til reglerne om registrering af firmabil-brugere

Den 1. juli 2024 trådte nye regler i kraft for registrering af brugere af køretøjer i virksomheder. Reglerne har givet anledning til kritik og skatteministeren har hastefremsat et ændringsforslag til bekendtgørelsen, som forventes at træde i kraft 15. oktober 2024.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Ejendomsvurdering - Ændret praksis for, hvornår en anvendelse anses for mulig efter plangrundlaget efter ejendomsvurderingslovens § 18, stk. 1 - praksisændring - udkast til styresignal

SKM2024.476.HR

Arbejdet med de nye ejendomsvurderinger har givet Vurderingsstyrelsen en lang række erfaringer, og særligt de foreløbige vurderinger har vist, at der for nogle ejendomme er udfordringer med at lægge alle anvendelsesmuligheder i plangrundlaget til grund for ansættelsen af grundværdien. Dette har ført til, at grundværdien i nogle tilfælde er blevet ansat på baggrund af en anvendelsesmulighed, som ejendomsejer reelt ikke kan få tilladelse til at opføre på grunden. Vurderingsstyrelsen ønsker derfor at ændre praksis for, hvornår en anvendelse skal anses for mulig efter plangrundlaget i henhold til ejendomsvurderingslovens § 18, stk. 1. Praksisændringen medfører, at de anvendelsesmuligheder, der fremgår af plandataregistret eller de bagvedliggende planforskrifter, ikke skal anses for mulige efter plangrundlaget i de tilfælde, hvor det må formodes, at den pågældende anvendelse reelt ikke er mulig at opføre på grunden. Praksisændringen vil få virkning fra og med de vurderinger, der foretages pr. 1. marts 2021 og 1. januar 2022.

Bindende svar: Omkostningerne til udvikling af deleøkonomisk udlejningsplatform, kan ikke fradages efter ligningslovens § 8 B

SKM2024.469.SR

Spørger har udviklet en udlejningsplatform (platformen) med det formål at give enkeltpersoner og virksomheder en platform til at leje og dele forskellige genstande. Skatterådet kan ikke bekræfte, at det er dokumenteret af spørger, at omkostningerne til udvikling af platformen kan fradrages efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, og der kan derfor ikke udbetales Skattekredit efter ligningslovens § 8 X. Skatterådet finder, at platformen ikke indeholder tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknologi på udviklingstidspunktet. Det er Skatterådets opfattelse, at der er tale om anvendelse af kendt teknologi, men på en ny måde.

Bindende svar: Forening - Skattepligt - Udleje af ejendom - Donationer

SKM2024.468.SR

En forening ejer et selskab, der driver en forretning i en dansk by. Foreningen ejer ejendommen, hvorfra forretningen drives. Skatterådet bekræftede, at foreningens indtægter ved udleje af ejendommen er skattepligtige, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. § 1, stk. 4, idet der er tale om indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Skatterådet bekræftede desuden, at donationer der modtages uden betingelser om modydelse eller øvrige vilkår kan anses for skattefrie ikke-erhvervsmæssige indtægter for foreningen. Endelig bekræftede Skatterådet, at selskabet ikke ville være skattepligtig af lån fra foreningen.

Afgørelse: Forhøjelse af gaveafgift - Værdiansættelse af en gave i form af B-anparter i selskabet - Værdiansættelsen af en forlods udbytteret, som tilkommer klageren som ejer af samtlige A-anparter i selskabet

SKM2024.478.LSR

Sagen angik værdiansættelsen af en gave i form af B-anparter i et selskab, herunder værdiansættelsen af en forlods udbytteret, som tilkom klageren som ejer af samtlige A-anparter i selskabet. Landsskatteretten fandt, at der var hjemmel i boafgiftslovens § 27, stk. 1 og 2, til, at Skattestyrelsen kunne fastsætte værdien af en gave til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Hjemlen til at fastsætte værdien af en gave til dens handelsværdi omfattede også den fastsættelse af værdien af en gave, som bestod af delelementer i den samlede fastsættelse af værdien af en gave. Der var således hjemmel til, at Skattestyrelsen havde fastsat værdien af gaven i form af B-anparter i selskabet, herunder anvendelse af CAPM-modellen og fastsættelse af værdien af den forlods udbytteret, som tilkom klageren som ejer af samtlige A-anparter i selskabet, ved anvendelse af denne model. Landsskatteretten foretog en konkret vurdering af handelsværdien af de overdragne B-anparter, og da der ikke for Landsskatteretten, f.eks. ved afholdelse af syn og skøn med henblik på at få fastsat den markedsbestemte opskrivningsprocent, var tilvejebragt et grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn, stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Forhøjelse af gaveafgift i forbindelse med overdragelse af anparter - Ugyldighed

SKM2024.474.LSR

Landsskatteretten fandt i en sag om værdiansættelse af gaver, der bestod i unoterede anparter, at selskabets ejendomme ved gaveafgiftsberegningen skulle medtages til dagsværdi og ikke den offentlige vurdering, jf. TSS-cirkulære 2000-9, henset til anvendelsen af en af ejendommene, der var registreret forkert, belåningen og afkastet af den største ejendom. Landsskatteretten tiltrådte Skattestyrelsens skøn over ejendommenes værdi. Landsskatteretten hjemviste sagen, idet Skattestyrelsen ikke havde taget højde for udskudt skat i forbindelse med, at styrelsen beregnede værdien af anparterne på baggrund af dagsværdi. Derudover fandt Landsskatteretten, at der skulle ske en nedsættelse af rentesatsen af den forlods udbytteret og dermed fornyet beregning af kursværdien i henhold hertil. Afgørelsen er indbragt for domstolene.

Afgørelse: Hel eller delvis eftergivelse af gæld til det offentlige

SKM2024.473.LSR

Sagen angik, om klagerens anmodning om gældseftergivelse skulle imødekommes. Gældsstyrelsen havde afslået gældseftergivelse bl.a. under henvisning til den økonomiske værdi af klagerens pensionsordninger og baggrunden for gældens opståen samt gældens alder, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1 og 4. Landsskatteretten fandt efter inddragelse af gældssaneringspraksis, at værdien af klagerens pensionsordninger ikke skulle medtages i helhed ved vurderingen af, hvorvidt den økonomiske betingelse i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, var opfyldt. Der blev således lagt vægt på, at klageren ikke havde indbetalt uforholdsmæssigt store beløb på pensionsordningerne i forhold til klagerens forhold på tidspunktet for indbetalingerne, og at klageren ikke ville få usædvanligt gode forhold ved udbetaling af pensionsordningerne. Der var konkret ikke grundlag for at medtage pensionsordningerne i deres helhed ved vurderingen, selvom pensionsordningerne havde en relativt betydelig værdi, da indbetalingerne var foretaget løbende på sædvanlig vis og uden sammenhæng med klagerens senere økonomiske vanskeligheder. Pensionsordningerne skulle i stedet medtages med et forholdsmæssigt beløb, da klageren havde forladt arbejdsmarkedet uden samtidig at påbegynde udbetaling af pensionsordningerne, hvorved klageren selv havde valgt at udskyde udbetalingstidspunktet, og klagerens indkomst skulle opgøres efter, hvad klageren ville kunne få udbetalt. Der forelå samtidig ikke forhold, der talte afgørende imod eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4. Det talte ikke i sig selv afgørende imod gældseftergivelse, at klageren havde drevet virksomhed under anvendelse af virksomhedsordningen, og der var ikke grundlag for at antage, at klageren havde forsøgt at undgå at betale restskatten, eller at klageren havde indrettet sig på eftergivelse. Landsskatteretten fandt endvidere, at det forhold, at gælden var stiftet i 2017 og 2019, ikke var til hinder for eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4. Der blev herved henset til, at gældens alder efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3, skal inddrages ved vurderingen efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, mens gældens alder ikke var en omstændighed, der kunne begrunde, at eftergivelse nægtes efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4. Herefter fandt Landsskatteretten, at klageren var berettiget til delvis gældseftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, og ændrede Gældsstyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed, og Landsskatteretten overlod det til Gældsstyrelsen i første instans at træffe afgørelse om afdrag og afdragsperiode.

Afgørelse: Krav på genoptagelse - Remonstration - Værdiansættelse af aktier i gaveanmeldelse - Gaveafgift

SKM2024.472.LSR

Sagen angik, om klageren efter almindelige forvaltningsretlige principper om remonstration havde krav på genoptagelse af en afgørelse, hvorved værdiansættelsen af aktierne i H1 A/S blev ændret, selv om parterne valgte at udnytte et skatteforbehold i overdragelsesaftalerne i stedet for at påklage afgørelsen. Landsskatteretten fandt, at det forhold, at klageren efter udløbet af fristen for at påklage afgørelsen om at ændre værdiansættelsen af aktierne i gaveanmeldelsen, ved en ny repræsentants mellemkomst, var af den opfattelse, at værdiansættelsen var for høj, ikke i sig selv begrundede remonstration. På baggrund af sagens oplysninger fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at genoptage afgørelsen, da der ikke forelå væsentligt nye retlige eller faktiske forhold, og da klageren ikke havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl, der havde betydning for gyldigheden af afgørelsen. Landsskatteretten bemærkede, at parterne i gaveanmeldelsen havde valgt at udnytte et skatteforbehold i gaveanmeldelserne som alternativ til påklage af afgørelserne, og når et skatteforbehold var udnyttet, og det civilretlige grundlag dermed var ændret, var den oprindelige afgørelse erstattet af en ny retstilstand. Allerede derfor var det ikke muligt at genoptage den oprindelige afgørelse. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Rette indkomstmodtager af honorar - person eller selskab

SKM2024.471.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren var rette indkomstmodtager af honorar fra et uafhængigt selskab indtægtsført i et af ham ejet selskab. Endvidere omhandlede sagen et salg af en bil mellem klageren og dennes selskab, og hvorvidt dette var sket til underpris. For indkomståret 2018 skulle der tages stilling til, om den forlængede ansættelsesfrist gjaldt i relation til forhøjelse af klageren med indkomst fra det uafhængige selskab.

Landsskatteretten bemærkede i relation til rette indkomstmodtager, at der alene var udført arbejde for to kunder (H1 A/S og H2 A/S), og at selskabet ikke afholdt udgifter, der knyttede sig hertil. Arbejdet var knyttet op på klageren som person, og instruktionsbeføjelserne i forbindelse med det udførte arbejde fandtes at være hos H1 A/S og H2 A/S, idet der ikke var indgået formelle kontrakter. Som konsekvens af den manglende kontrakt fandtes klagerens selskab heller ikke at have påtaget sig en økonomisk risiko. Aflønning skete med faste intervaller og faste beløb. Landsskatteretten fandt derfor, at der var tale om en løbende ydelse. På den baggrund fandt Landsskatteretten, at det var klageren som person, der var rette indkomstmodtager af betaling fra H1 A/S og H2 A/S som lønindtægt.

Omkring salg af bil fandt Landsskatteretten, at dette ikke var sket på armslængdevilkår, idet bilen var købt af uafhængig tredjemand ca. ét år før overdragelsen. Købet fra tredjemand og Motorstyrelsens skøn var næsten ens, og der fandtes ikke at være forhold, der talte for, at bilen skulle tabe så stor værdi i det mellemliggende år, svarende til den faktiske salgspris ved overdragelse fra selskabet til klageren. Landsskatteretten fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over handelsværdien. Det blev derfor stadfæstet, at klageren havde opnået en økonomisk fordel på 70.000 kr., som blev anset for udbytte fra selskabet til klageren.

Angående den forlængede ansættelsesfrist bemærkede Landsskatteretten, at klageren ikke som i SKM2012.211.HR kontrollerede det selskab, hvorfra udbetalingen var sket. Der var derfor ikke tale om en kontrolleret transaktion som omfattet af den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Da ændringen for indkomståret 2018 var varslet den 13. september 2022, var varsling ikke sket inden fristen den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Afgørelsen om forhøjelse for 2018 var dermed ikke foretaget rettidigt, og forhøjelsen blev nedsat til 0 kr.

Afgørelse: Dødsbobeskatning - Spørgsmål om bosalæret skal reducere boets aktiver på skæringsdagen

SKM2024.470.LSR

Et dødsbo var skattepligtigt, da de aktiver, som boet havde i behold på skæringsdagen, oversteg grundbeløbet i dødsboskiftelovens § 6, stk. 1. Eksisterende gældsposter på skæringsdagen kunne ikke modregnes i aktivmassen. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Dom: Nulstilling af A-skat og AM-bidrag - forældelse - suspension og afbrydelse

SKM2024.476.HR

Skattestyrelsen traf den 18. maj 2020 afgørelse om, at appellanten ikke skulle godskrives A-skat og AM-bidrag, som i 2015-2017 var formelt indeholdt, men ikke blev afregnet af det selskab, som han var ansat i, og som efterfølgende gik konkurs ved dekret afsagt den 9. maj 2017.

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens krav var forældet på tidspunktet for afgørelsen den 18. maj 2020, fordi forældelsesfristen på 3 år skulle regnes fra konkursens indtræden den 9. maj 2017.

Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, og sagen blev henvist til landsretten i 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

Ved landsrettens dom fik Skatteministeriet medhold i, at betingelserne for nulstilling er opfyldt, og at kravet ikke var forældet på tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse.

For Højesteret angik sagen alene, om Skattestyrelsens krav var forældet efter forældelseslovens almindelige frist på 3 år på afgørelsestidspunktet den 18. maj 2020.

Højesteret udtalte, at krav i henhold til nulstilling tidligst kan rejses på det tidspunkt, hvor selskabets insolvens er konstateret ved ophør, konkurs eller lignende. Forældelsesfristen for sådanne krav kan derfor tidligst regnes fra dette tidspunkt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Kravet over for appellanten kunne således tidligst rejses den 9. maj 2017, hvor selskabet blev erklæret konkurs, og forældelsesfristen for kravet kunne derfor tidligst regnes fra dette tidspunkt.

Skatteministeriet fik ikke medhold i, at forældelse blev afbrudt ved en partshøring efter forvaltningslovens § 19 den 17. januar 2020, jf. forældelseslovens § 16.

Spørgsmålet var herefter, om forældelsesfristen havde været suspenderet, fordi Skattestyrelsen var ubekendt med fordringen eller skyldneren, således at fristen derfor først skulle regnes fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen fik eller burde have fået kendskab hertil, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2.

Højesteret tiltrådte, at Skattestyrelsen efter bevisførelsen ikke allerede ved konkursdekretets afsigelse havde de nødvendige oplysninger til at kunne foretage culpavurderingen, herunder en kvalificeret vurdering af, om appellanten eller hans far i kraft af deres tilknytning til selskabet vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag den formelle indeholdelse af de omtvistede A-skatter og AM-bidrag, og at der ikke var udsigt til, at selskabet ville kunne betale de pågældende beløb. Først efter modtagelsen af kurators redegørelse af 12. september 2017 i medfør af konkurslovens § 125, stk. 2, havde Skattestyrelsen det fornødne grundlag for en kvalificeret vurdering af, om betingelserne for nulstilling var opfyldt.

Forældelsesfristen var derfor suspenderet indtil dette tidspunkt, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2.

Højesteret fandt herefter, at der ikke var indtrådt forældelse, da Skattestyrelsen den 18. maj 2020 traf afgørelse om nulstilling.

På den baggrund stadfæstede Højesteret dommen. (Dissens)

Nyt fra Domsdatabasen

Højesteret
Højesteret stadfæster landsrettens dom, og tiltræder dermed, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at skattemyndighederne ved beregning af gaveafgift ikke skal acceptere, at kommanditanparter overdrages på grundlag af en værdiansættelse af investeringsejendommene efter 15 %-reglen

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 30-09-2024 - 29-10-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 04-10-2024 dom i C-585/22 Etableringsfrihed Staatssecretaris van Financiën (Intérêts relatifs à un emprunt intragroupe)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - artikel 49 TEUF - selskabsskat - grænseoverskridende koncerninternt lån optaget med henblik på at finansiere erhvervelsen eller udvidelsen af en andel i et selskab, der ikke er forbundet med den pågældende koncern, men som efter denne transaktion bliver forbundet med denne koncern - fradrag af renter betalt af dette lån - lån optaget på armslængdevilkår - begrebet »rent kunstige arrangementer« - proportionalitetsprincippet

Domme

C-432/23 Ordre des avocats du Barreau de Luxembourg

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - direktiv 2011/16/EU - udveksling af oplysninger efter anmodning - påbud til en advokat om at meddele oplysninger - advokaters tavshedspligt - artikel 7 og artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

Domstolens dom:

1) Artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
skal fortolkes således, at
juridisk rådgivning fra en advokat på det selskabsretlige område er omfattet af anvendelsesområdet for den skærpede beskyttelse af kommunikationen mellem en advokat og dennes klient, som er sikret ved denne artikel, således at en afgørelse, der pålægger en advokat at give forvaltningen i den anmodede medlemsstat - med henblik på udveksling af oplysninger efter anmodning som fastsat i Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF - den fulde dokumentation og information vedrørende den pågældendes forhold til sin klient i forbindelse med en sådan konsultation, udgør et indgreb i den ret til respekt for kommunikationen mellem en advokat og dennes klient, som er sikret ved den nævnte artikel.
2) Undersøgelsen af de aspekter, som det tredje og det fjerde præjudicielle spørgsmål vedrører, har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af direktiv 2011/16, henset til artikel 7 og artikel 52 i chartret om grundlæggende rettigheder.
3) Artikel 7 og artikel 52, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at de er til hinder for et påbud som det, der er beskrevet i nærværende domskonklusions punkt 1, der er støttet på en national lovgivning, hvorefter en advokats rådgivning og repræsentation på skatteområdet ikke, medmindre der er risiko for strafferetlig forfølgning af klienten, er omfattet af den skærpede beskyttelse af kommunikationen mellem en advokat og dennes klient, som er sikret ved denne artikel 7.