SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2024, uge 41

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Sorte lønninger ender med store efterregninger
Tjek jeres software-licenser inden nytår
Genberegning af dækningsafgift for erhvervsejendomme
Allerede 10 skattelovforslag i oktober
Husker du kautionspræmien?
Udsigt til bedre muligheder for generationsskifte
Nye afskrivningsregler på vej
Acontoskat for selskaber
Latest Danish Immigration news
Skat på konsulentydelser på op til 112%
Royaltyskat og indberetning
Krydshandler med kryptovaluta og nært forestående frist for genoptagelse
Genoptagelse af ejendomsvurderinger annulleret

Bindende svar
Nedlukningserstatning til minkavler - udtagning af aktiver
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at aktieombytning ikke udløste personlig beskatning af Spørger
Beskatning af personalebilletter
Spørger var ikke begrænset skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, da Spørger ansås for at være retmæssig ejer.
Andelsboligforenings overtagelse værdien af andelshavernes individuelle forbedringer af andelsboligerne ved andelsboligforeningens likvidation
Tidspunkt for etablering af fast driftssted
Overdragelse af fast ejendom - anfordringslån - anskaffelsessum ejendom - finansielle kontrakter - optioner køb ejendom
Beskatning af fri bolig for hovedaktionærer ved erhvervelse af ejendom gennem et I/S samt ejendomsværdiskat ved erhvervelse af personlig andel i I/S'et.
Aktieløn omfattet af lempelse efter ligningslovens § 33 A - anskaffelsessum for aktierne
Sammenlægning af selskaber - skattemæssige konsekvenser

Afgørelser
Forhøjelse af gaveafgift - Værdi af overdragne anparter - Fristoverskridelse
Vurderingen af grundværdien for 2015
Fordelingen af grundværdien for 2014
Aktieoverdragelse med succession - Pengetankreglen - Kontorhotel - Passiv kapitalanbringelse
Dødsbo - Forhøjelse af ejendomsavance - Kompetence mellem Skattestyrelsen og Skifteretten - Afgørelse truffet efter boets afslutning - Retssubjekt

Domme
Overfakturering - fradrag for driftsomkostninger - maskeret udbytte
Sagsøger havde løftet bevisbyrden for, at han ikke var rette indkomstmodtager
Transfer pricing - transfer pricing dokumentation - transfer pricing metode - det interkvartile interval
Ligningslovens § 16 E - ompostering mellem to mellemregningskonti
Forhøjelse af indkomst på grund af indsætninger på bankkonti - lån mv. ej godtgjort
Indsætninger på bankkonti - fradrag for driftsomkostninger - ekstraordinær genoptagelse
Dokumenteret underskud - erhvervsmæssig virksomhed - forkortet ligningsfrist - afvisning af mere subsidiær påstand efter skatteforvaltningslovens § 48
Skattesubjektivitet - Panama Papers - maskeret udbytte

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 dom

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Sorte lønninger ender med store efterregninger

En ny afgørelse fra Landsskatteretten illustrerer, hvordan skattemyndighederne håndterer sager, hvor virksomheder forsøger at kamuflere udbetalingen af sorte lønninger med fiktive fakturaer fra underleverandører.

BDO

Tjek jeres software-licenser inden nytår

Fra nytår skal der i skattemæssig henseende skelnes mellem licenser, hvor brugen ikke er tidsbegrænset, og licenser, hvor der betales for en specifik periode. Udgifter til tidsubegrænsede licenser skal nemlig fremover afskrives som driftsmidler.

BDO

Genberegning af dækningsafgift for erhvervsejendomme

Lige som landets mange boligejere skal ejerne af de omkring 26.000 erhvervsejendomme, der opkræves dækningsafgift for, gennem et cirkus af genberegninger i takt med, at de modtager deres nye ejendomsvurderinger.

BDO

Allerede 10 skattelovforslag i oktober

Også folketingsåret 2024/25 bliver travlt for tingets medlemmer. På skatteområdet skal der behandles ekstraordinært mange lovforslag, og for en gangs skyld har erhvervslivet grund til at glæde sig. Her får du en oversigt over de første ti lovforslag.

Deloitte

Husker du kautionspræmien?

Stiller en hovedaktionær kaution for sit selskabs gæld, skal der beregnes en kautionspræmie. Kautionspræmien beskattes maksimalt med 42% + evt. kirkeskat.

Deloitte

Udsigt til bedre muligheder for generationsskifte

Gaveafgiftssatsen på overdragelse af aktive erhvervsvirksomheder nedsættes fra 15% til 10%, der kommer retskrav på en lovbestemt værdiansættelsesmodel, og udlejningsejendomme kan fremover blive anset som et ”godt aktiv”, hvis de bebudede ændringer fra regeringen vedtages.

Deloitte

Nye afskrivningsregler på vej

Hidtil har software samt patentrettigheder og knowhow kunne straksafskrives efter reglerne i afskrivningsloven, men fra 1. januar 2025 ser det ud til, at denne mulighed ophører. Aktiverne skal fremover behandles som driftsmidler (software) og immaterielle rettigheder (patentrettigheder og knowhow).

Deloitte

Acontoskat for selskaber

Selskaber kan foretage frivillig indbetaling af acontoskat for derved at spare restskattetillæg på eventuel restskat. Fristen for betaling af 2. frivillig rate for indkomståret 2024 er onsdag den 20. november 2024 og for 3. frivillig rate er fristen den 1. februar 2025 (dvs. 3. februar 2025).

KPMG Acor Tax

Latest Danish Immigration news

4 min read

PwC

Skat på konsulentydelser på op til 112%

Skattemyndighedernes afgørelser kan ramme konsulenter med høj beskatning. Læs mere om reglerne og undgå op til 112% beskatning.

PwC

Royaltyskat og indberetning

Royalskat og indberetningspligt for selskaber. Få et overblik over skatteregler og compliance.

TVC Advokatfirma

Krydshandler med kryptovaluta og nært forestående frist for genoptagelse

Skattestyrelsen har tidligere i år offentliggjort et styresignal om en praksisændring vedrørende opgørelsesmetoden for gevinst og tab ved krydshandler imellem kryptovalutaer, og fristen for genoptagelse af ældre kontrolsager og skatteansættelser udløber snart.

TVC Advokatfirma

Genoptagelse af ejendomsvurderinger annulleret

Skatteyder fik medhold i, at Vurderingsstyrelsen uden anmodning havde genoptaget ejendomsvurderinger fra tidligere år.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Nedlukningserstatning til minkavler - udtagning af aktiver

SKM2024.509.SR

Spørger havde den 14. juni 2023 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (nedlukningserstatning).

Spørger havde valgt at "udtage" flere af de aktiver, der var med i erstatningsopgørelsen, mod et fradrag i erstatningssummen.

Skatterådet bekræftede, at Spørger havde beholdt de "udtagne aktiver". De var således ikke solgt og generhvervet.

Det var Skatterådets opfattelse, at der i første omgang var ydet fuld erstatning for alle de erstatningsberettigede aktiver - også de aktiver, som var udtaget. Derefter var der foretaget et fradrag i den samlede erstatning, for værdien på afgørelsestidspunktet af de udtagne aktiver. Resultatet var dermed, at Spørger havde modtaget erstatning for de udtagne aktiver (fuld erstatning minus et fradrag), uanset at de ikke var overdraget til staten. Da erstatninger behandles som salgssummer, skulle der derfor også opgøres avancer/tab vedrørende de udtagne/beholdte aktiver.

Bindende svar: Skatterådet kunne ikke bekræfte, at aktieombytning ikke udløste personlig beskatning af Spørger

SKM2024.505.SR

Spørger ejede 100 pct. af kapitalandelene i H1 og D3, mens Spørger ejede 85 pct. af aktierne i D2. Spørger ønskede at foretage en aktieombytning for derved at få skabt en ny ejerstruktur, hvor han ejede andele i sine selskaber via et fælles holdingselskab. Spørger ønskede derfor at få bekræftet, at det ikke udløste personlig beskatning, hvis Spørger valgte at indskyde sine kapitalandele i D2 og D3 i H1 ved en skattefri aktieombytning mod at blive vederlagt med nyudstedte kapitalandele i H1. Spørger ønskede desuden at få bekræftet, at det ikke udløste personlig beskatning, hvis der i stedet blev gennemført en aktieombytning til et nystiftet selskab, som så skulle erhverve kapitalandelene i H1 for 1 DKK. Slutligt ønskede Spørger bekræftet, at det ikke ville ændre svaret på spørgsmål 2, hvis H1 og det nystiftede holdingselskab blev fusioneret efter, at der var etableret koncernforbindelse mellem selskaberne ved den i spørgsmål 2 nævnte overdragelse.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det ikke ville udløse personlig beskatning af Spørger, idet den negative egenkapital i det erhvervende selskab oversteg værdien af kapitalandelene i de erhvervede selskaber, og Spørger kunne derved ikke vederlægges for de indskudte kapitalandele. Skatterådet afviste desuden spørgsmål 2 og 3, da der var tale om en alternativ disposition, og en besvarelse af begge spørgsmål ville give det bindende svar karakter af rådgivning.

Bindende svar: Beskatning af personalebilletter

SKM2024.504.SR

Spørger ønskede at udbyde personalebilletter til sine ansatte til en favorabel pris på sine egne færgeruter. Prisen for personalebilletterne dækkede alle spørgers omkostninger til den ansattes rejse på den konkrete afgang uden medregning af avance på andre billetter, der blev solgt til markedspris. Skatterådet bekræftede, at rabatreglen, jf. ligningsloven § 16, stk. 3, 2. pkt., fandt anvendelse ved de ansattes køb af personalebilletter til spørgers egne ruter, således at der ikke var tale om et skattepligtigt gode.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at rabatreglen, jf. ligningsloven § 16, stk. 3, 2. pkt., fandt anvendelse ved de ansattes køb af personalebilletter til en favorabel pris på færgeruter, som var ejet af andre selskaber indenfor koncernen, idet spørger ikke som led i sin virksomhed udbød disse billetter til salg.

Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke skulle ske beskatning af ansatte, der medbragte en partner/ægtefælle og/eller egne børn på "rund-rejser", når denne nærtståendes ophold skete i den kahyt, som den ansatte i forvejen havde, og der ikke forelå øvrige goder, da sejladsen/opholdet i den ansattes kahyt ikke i sig selv udgjorde et skattepligtigt gode, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Skatterådet bekræftede endvidere, at dette også gjorde sig gældende for forældre, søskende og/eller bedsteforældre.

Bindende svar: Spørger var ikke begrænset skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, da Spørger ansås for at være retmæssig ejer.

SKM2024.503.SR

Det danske selskab H1 påtænkte at udlodde en fordring til det danske selskab H2, som efterfølgende skulle videreudlodde fordringen til Spørger. Spørger var et selskab, som var etableret og skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien. Det blev oplyst, at det kunne lægges til grund, at Spørger, på tidspunktet for udlodningen af fordringen, ejede 100 pct. af aktierne i H2, som ejede 100 pct. af aktierne i H1. Spørger ønskede at få bekræftet, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af fordringen i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Spørger ønskede desuden at få bekræftet, at den påtænkte udbytteudlodning af fordringen ikke var omfattet af den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3. Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, da Spørger måtte anses for retmæssig ejer. Endvidere bekræftede Skatterådet, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse i den konkrete sag.

Bindende svar: Andelsboligforenings overtagelse værdien af andelshavernes individuelle forbedringer af andelsboligerne ved andelsboligforeningens likvidation

SKM2024.502.SR

Andelsboligforening-x skulle opløses ved likvidation. Andelsboligforening-x påtænkte at købe de individuelle forbedringer, som andelshaverne havde fået udført og afholdt udgifter til. Andelsboligforeningen ønskede derfor at få bekræftet, at andelshaverne ikke ville blive beskattet i forbindelse med denne overtagelse af værdien af forbedringerne. Det blev desuden ønsket bekræftet, at likvidationsprovenuet kunne udloddes uden skattepåvirkning, hvis andelsboligforening-x efter overtagelsen af de individuelle forbedringer solgte og opløste andelsboligforeningen. Skatterådet bekræftede begge disse spørgsmål. Endeligt ønskede andelsboligforeningen at få bekræftet, at hvis likvidationsprovenuet aconto blev udloddet i et andet kalenderår, end det hvori andelsboligforening-x endeligt blev opløst, også var skattefrit for både andelshavere og andelsboligforeningen. Skatterådet kunne ikke bekræfte dette.

Bindende svar: Tidspunkt for etablering af fast driftssted

SKM2024.501.SR

Fire aktieselskaber i EU-land 2 (H2, H3, H4 og H5) ejede et dansk I/S, D1, som skulle opføre og drive projekt-x i Danmark. To bestyrelsesmedlemmer i D1, der var bosiddende i Danmark, og som i forening kunne tegne I/S´et, indgik aftaler på vegne af D1 med bistand fra et dansk landinspektørfirma (G1). Der var tale om aftaler om køb af en grund og aftaler med markejere om kompensation for påvirkning, aftale om leje af et mindre projektkontor og leje af et areal på en havn. Købet af grunden var den første aftale, som D1 indgik i Danmark. D1 ønskede derfor at få bekræftet, at der var etableret fast driftssted fra aftalen om købet af grunden. Skatterådet bekræftede dette.

Af hensyn til tavshedspligten er afgørelsen offentliggjort i en redigeret form.

Bindende svar: Overdragelse af fast ejendom - anfordringslån - anskaffelsessum ejendom - finansielle kontrakter - optioner køb ejendom

SKM2024.499.SR

Sagen omhandlede aftalepakker, der blev indgået mellem spørger og kunderne, der var uafhængige parter, om spørgers erhvervelse af boligejendomme fra kunderne. Aftalepakken indeholdt bl.a. købsaftale, skøde, optionsaftaler samt evt. anfordringsgældsbreve, hvis der blev aftalt løbende afdrag af overdragelsessummen.

I de tilfælde, hvor der blev aftalt løbende afdrag af overdragelsessummen, opnåede kunden en pengefordring på spørger, der var omfattet af kursgevinstloven. Mod spørgers ønske kunne Skatterådet ikke bekræfte, at denne fordring altid kunne fastsættes til kurs 100 uden at foretage en konkret værdiansættelse af fordringen på tidspunktet for aftalens indgåelse.

I de tilfælde, hvor det blev aftalt, at kunden kunne blive boende i en på forhånd fastsat periode, kunne Skatterådet bekræfte, at kunden ikke blev beskattet efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, dvs. at kunden ikke helt eller delvist vederlagsfrit benyttede andres rørlige gods. Skatterådet lagde herved til grund, at den ret til at bebo ejendommen, som en kunde havde, udgjorde en del af et samlet aftalekompleks, og at der ved det aftalte nedslag til/den aftalte modregning i overdragelsessummen var taget hensyn til værdien af boligretten.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at spørger kunne øge anskaffelsessummen af ejendommen med den tilbagediskonterede værdi af den fikserede husleje, idet det fulgte af praksis, at køberen i tilfælde, hvor sælgeren af en fast ejendom havde forbeholdt sig retten til at benytte en ejendom i et tidsrum efter salget, ved opgørelsen af sin anskaffelsessum for ejendommen kunne tillægge lejebetalingerne.

Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at optioner vedr. køb af de omhandlede ejendomme ikke var omfattet af kursgevinstlovens regler, idet der ville være en væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsessum, idet denne først skulle fastsættes til markedsværdien på et fremtidigt tidspunkt.

Bindende svar: Beskatning af fri bolig for hovedaktionærer ved erhvervelse af ejendom gennem et I/S samt ejendomsværdiskat ved erhvervelse af personlig andel i I/S'et.

SKM2024.498.SR

Spørgerne ejede et selskab med hver især 50 %. Spørgerne påtænkte at erhverve en ejendom i Spanien gennem et I/S oprettet af selskabet. Efterfølgende skulle frasælges 5 andele i I/S'et på hver især 20 %. Spørgerne ville eventuelt erhverve den ene andel på 20 % personligt.

Skatterådet fandt, at da hensigten var at anskaffe og anvende ejendommen som sommerbolig, ville spørgerne skulle beskattes af værdien af fri sommerbolig, hvis I/S'et stillede ejendommen til rådighed for privat anvendelse for spørgerne, som var ansatte hovedaktionærer i moderselskabet, der ejede I/S'et. Da hverken moderselskabet eller et eksisterende datterselskab tidligere eller på daværende tidspunkt havde drevet virksomhed med køb og salg af fast ejendom, da spørgerne påtænkte eventuelt personligt at erhverve en andel i det påtænkte I/S, samt da moderselskabet, som ville eje I/S'et, indtil ejerandele var frasolgt, udelukkende var ejet af ægtefællerne, fandt Skatterådet, at selskabets anskaffelse af ejendommen havde baggrund i hovedaktionærernes personlige interesser, og at de derfor ville få sommerboligen til rådighed for privat benyttelse. Spørgerne havde ikke afkræftet formodningsreglen om, at sommerboligen ville stå til rådighed hele året.

Hvis spørgerne efterfølgende alene ejede en personlig andel på 20 % af interessentskabet, fandt Skatterådet, at retten til at benytte sommerboligen ville følge af medejerskabet af I/S'et og den tilhørende samejeoverenskomst og ikke af et ansættelsesforhold i moderselskabet. Spørgerne skulle derfor i stedet ejendomsværdibeskattes af deres andel af ejendommen, uanset om de ejede ejendommen i sameje med en eller flere fysiske personer eller selskaber mv.

Hvis moderselskabet i perioder samtidig ejede andele af I/S'et, fordi kun en del af ejerandelene var frasolgt, ville spørgerne som hovedaktionærer og ansatte i moderselskabet skulle beskattes af fri sommerbolig for hele året bortset fra de perioder, hvor andre rådede over ejendommen, herunder den periode, hvor de selv rådede over ejendomme i kraft af deres personlige ejerandel i I/S'et.

Bindende svar: Aktieløn omfattet af lempelse efter ligningslovens § 33 A - anskaffelsessum for aktierne

SKM2024.495.SR

Spørger var ansat hos G1 (arbejdsgivervirksomheden) og anvendte ligningslovens § 33 A vedrørende sin ansættelse i Y1-land. Spørger blev tildelt betingede aktier fra arbejdsgivervirksomheden, som spørger solgte straks efter vesting. Erhvervelse af aktierne var betinget af forsat ansættelse i koncernen. Antallet af erhvervede aktier blev beregnet på grundlag af Performance Conditions, som blev fastsat ud fra målopfyldelse vedrørende afkast ved investering i aktier i arbejdsgivervirksomheden over vestingperioden, - benævnt Optionen. Derudover blev spørger tildelt en Dividend Award med det formål at stille spørger, som om han var aktionær i arbejdsgiverselskabet i vestingperioden.

Skatterådet bekræftede, at både aktier tildelt i henhold til Optionen og Dividend Award blev anset som tildeling af aktier omfattet af ligningslovens § 16, hvor den skattepligtige værdi blev anset som lønindkomst omfattet af ligningsloven § 33 A.

Skatterådet bekræftede desuden, at spørgers anskaffelsessum for aktierne efter aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1 og § 26, ved det efterfølgende salg svarede til den skattepligtige værdi, der indgik i lønindkomsten omfattet af ligningslovens § 33 A.

Bindende svar: Sammenlægning af selskaber - skattemæssige konsekvenser

SKM2024.494.SR

M 1 A.m.b.a (Spørger), der var et skattefritaget varmeværk efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, og M2 A.m.b.a., som var skattepligtigt i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, påtænkte at sammenlægge deres aktiviteter med M2 A,m.b.a. som det fortsættende selskab.

Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke skulle ophørsbeskattes i forbindelse med en påtænkt udskillelse af varmeaktiviteten (aktiver og passiver) fra Spørger til Spørgers datterselskab, og at Spørger efter udskillelsen af varmeaktiviteten ville være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Skatterådet bekræftede endvidere, at den påtænkte efterfølgende fusion mellem Spørger og M2 A.m.b.a. (med sidstnævnte som det fortsættende selskab) kunne gennemføres som en skattepligtig fusion uden at det udløste skat til betaling, da passiv kapitalforvaltning, bestående af likvide midler og aktierne i datterselskaberne, ikke kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, som defineret i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Skatterådet bekræftede endeligt, at de påtænkte omstruktureringer ikke ville medføre avancebeskatning hos andelshaverne, da disse ikke modtog formuegoder af økonomisk værdi i forbindelse med omstruktureringen.

Afgørelse: Forhøjelse af gaveafgift - Værdi af overdragne anparter - Fristoverskridelse

SKM2024.497.LSR

Sagen angik, om der skulle betales yderligere gaveafgift ved en fars overdragelse af kapitalandele i et holdingselskab i en ejendomskoncern til sine børn. Værdiansættelsen var sket på baggrund af TSS cirkulære nr. 2000-09 og 2000-10. Koncernens ejendomme, som i årsrapporterne var optaget til dagsværdien, blev, jf. pkt. 3 i TSS cirkulære nr. 2000-09, nedskrevet til de senest kendte offentlige vurderinger. På baggrund heraf blev handelsværdien af holdingselskabet på gaveoverdragelsestidspunktet ansat til 84.101.322 kr. På overdragelsestidspunktet udgjorde de regnskabsmæssige værdier af koncernens ejendomme 624.668.422 kr., mens de offentlige ejendomsvurderinger udgjorde 359.305.900 kr. Nedskrivning til de offentlige ejendomsvurderinger medførte negativ værdi af flere af datterselskaberne. Skattestyrelsen ændrede værdiansættelsen af holdingselskabet til 223.635.053 kr., idet styrelsen ved værdiansættelsen af holdingselskabet ansatte koncernens ejendomme til dagsværdierne i henhold til årsrapporterne.

Landsskatteretten fandt, at cirkulærerne var vejledende for udøvelsen af skønnet over handelsværdien, og at klageren ikke havde et retskrav på at anvende cirkulærerne, hvis en værdiansættelse i henhold til cirkulærerne ikke førte til et retvisende udtryk for handelsværdien. Dagsværdierne i årsrapporterne udtrykte den værdi, som ejendommene måtte forventes at kunne sælges for og bl.a. med henvisning til størrelsen af egenkapitalen og den beregnede negative værdi af flere af datterselskaberne og selskabernes afkastgrader, fandt Landsskatteretten, at det var berettiget, at Skattestyrelsen havde fraveget værdiansættelsescirkulærerne. Landsskatteretten fandt desuden, at en materialeindkaldelse var relevant, og at den ikke var tilstrækkeligt besvaret, hvorfor ansættelsesfristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, var overholdt. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse. (Dissens).

Afgørelse: Vurderingen af grundværdien for 2015

SKM2024.492.LSR

Sagen, der var henvist til afgørelse i Landsskatteretten, angik, om SKATs ændring af ejendommens vurderingsoplysninger for 2015, hvorved registreringen af den afgiftspligtige forskelsværdi blev fjernet, var en vurdering, der kunne påklages i medfør af ejendomsvurderingslovens § 89 a. Landsskatteretten fandt, at der ikke for den påklagede ejendom var indtruffet en begivenhed, der kunne danne grundlag for en omvurdering af ejendommen i 2015 efter bestemmelsen i vurderingslovens § 3. Der var endvidere ikke for 2015 foretaget ændringer i de ansættelser, der efter § 5, stk. 1, eller § 33 i vurderingsloven skulle foretages ved en vurdering, idet de opregnede ansættelser af ejendommens grundværdi, ejendomsværdi, grundforbedringsfradrag, den omberegnede grundværdi mv. ikke var ansat forskelligt fra ejendommens ansættelser ved den almindelige vurdering i 2014. Landsskatteretten fandt herefter, at der ikke for 2015 var foretaget en vurdering efter reglerne i vurderingsloven, hvorfor der ikke fandtes en vurdering, der kunne påklages i medfør af ejendomsvurderingslovens § 89 a, jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 2. Det havde ikke betydning for spørgsmålet om klageadgang efter ejendomsvurderingslovens § 89 a, at SKAT havde en praksis, hvormed ændringer i beskatningen af en ejendom rent teknisk blev gennemført ved at ændre på registreringer i ejendommens vurderingsoplysninger med den konsekvens, at årsomvurderingen for 2015 blev genåbnet og i vurderingssystemet figurerede som en genoptagelse, når de konkrete ændringer ikke var foretaget i ansættelser, der efter vurderingsloven skulle foretages ved en vurdering. Landsskatteretten afviste derfor klagen.

Afgørelse: Fordelingen af grundværdien for 2014

SKM2024.491.LSR

Sagen, der var henvist til afgørelse i Landsskatteretten, angik, om klageren havde adgang til at påklage fordelingen af henholdsvis den fritagne og den ikke-fritagne del af grundværdien i medfør af ejendomsvurderingslovens § 89 a, jf. § 89, stk. 2. Landsskatteretten fandt, at told- og skatteforvaltningens forpligtelse til at foretage fordelinger til gennemførelse af en skattefritagelse i medfør af vurderingslovens § 33, stk. 2, bestod, uanset om værdierne til fordeling var ansat ved vurdering, ved regulering eller ved uændret videreførelse af en tidligere ansættelse, og at en sådan fordeling således ikke var et element i en ejendoms almindelige vurderinger eller omvurderinger. Idet fordelinger i medfør af vurderingslovens § 33, stk. 2, ikke var et element i de almindelige vurderinger eller omvurderinger, fandt Landsskatteretten, at fordelingerne efter bestemmelsen ikke kunne påklages efter proceduren i ejendomsvurderingslovens § 89 a. Endvidere fandt Landsskatteretten det uforeneligt med formålet med klageordningen i medfør af ejendomsvurderingslovens § 89 at efterprøve fordelingen mellem henholdsvis den afgiftspligtige og den fritagne del af den videreførte ansættelse for 2014, uden at værdien, som skulle fordeles, var vurderet og ansat på baggrund af prisforholdene i 2014. Idet fordelinger i medfør af vurderingslovens § 33, stk. 2, ikke var omfattet af klageadgangen i medfør af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 2, og da en klagebehandling af fordelingen selvstændigt ikke var foreneligt med formålet bag etablering og indretning af klageadgangen, afviste retten at efterprøve fordelingen af henholdsvis den fritagne og den ikke-fritagne del af grundværdien for 2014. Landsskatteretten afviste derfor klagen.

Afgørelse: Aktieoverdragelse med succession - Pengetankreglen - Kontorhotel - Passiv kapitalanbringelse

SKM2024.490.LSR

Klagen vedrørte et bindende svar fra Skattestyrelsen om, hvorvidt selskaberne H3 A/S og H4 ApS´s aktivitet skulle anses som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, i en påtænkt overdragelse af klagerens ejerandele i holdingselskabet H1 A/S til klagerens søn. Landsskatteretten bemærkede, at det allerede ved indførelsen af pengetankreglen i 2000 fremgik direkte af bestemmelsens ordlyd, at aktier i et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang bestod i "udlejning af fast ejendom (…) eller lignende", ikke kunne overdrages med succession. Efter den ændrede ordlyd af bestemmelsen i 2017 var udgangspunktet, at al besiddelse af fast ejendom skulle medregnes ved opgørelsen af, om betingelserne for at anvende pengetankreglen var opfyldt, medmindre ejendommen ikke havde karakter af passiv kapitalanbringelse. Af bemærkningerne fremgik, at aktiver, der kunne sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), også skulle medregnes ved opgørelsen af, om betingelserne for at anvende pengetankreglen var opfyldt. Virksomheden i form af kontorhotel i H3 A/S og H4 ApS bestod i udlejning af kontorlokaler til virksomheder med forskellige ydelser og services inkluderet i lejeprisen. Der var tale om en aktivitet, der efter sin art var udlejning af fast ejendom, og det fandtes i øvrigt ikke godtgjort, at selskabernes indtægter fra kontorhotellet ikke primært stammede fra fast ejendom. Landsskatteretten fandt derfor, at virksomheden i form af kontorhotel måtte anses som passiv kapitalanbringelse, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.

Afgørelse: Dødsbo - Forhøjelse af ejendomsavance - Kompetence mellem Skattestyrelsen og Skifteretten - Afgørelse truffet efter boets afslutning - Retssubjekt

SKM2024.486.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt Skattestyrelsen havde kunnet træffe en afgørelse af 16. juni 2023 over for et advokatfirma vedrørende boet efter A. Advokatfirmaet havde haft en skiftefuldmagt i forbindelse med behandlingen af boet. Skifteretten havde afsluttet boet den 7. november 2022, og boet havde ikke herefter været genoptaget af skifteretten. Landsskatteretten bemærkede, at en skiftefuldmagt som altovervejende hovedregel måtte anses for automatisk at bortfalde ved boets afslutning, og der var ikke konkrete holdepunkter for at fastslå, at skiftefuldmagten kunne udstrækkes til også at skulle gælde for det afsluttede bo. Skattestyrelsens forslag til afgørelse og afgørelse var således sendt til og sket over for en adressat, der ikke havde en fuldmagt til at repræsentere boet efter A eller selv var rette retssubjekt for afgørelsen. Det af Skattestyrelsen i afgørelsen anførte om, at boet efter A kunne genoptages efter dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, nr. 6, ændrede ikke herved, idet spørgsmålet om genoptagelse af et bo henhørte under skifterettens kompetence. Landsskatteretten fandt på denne baggrund, at Skattestyrelsens afgørelse ikke havde retsvirkning og var en nullitet.

Dom: Overfakturering - fradrag for driftsomkostninger - maskeret udbytte

SKM2024.508.ØLR

Spørgsmålet i sagerne var, om et selskabs skattepligtige indkomst skulle forhøjes med ca. 6,3 mio. kr., og om selskabets ultimative hovedanpartshaver skulle udbyttebeskattes af beløbet.

Selskabet havde indgået aftaler med tre leverandører i Y1-land, som indebar, at selskabet betalte og udgiftsførte større beløb, end leverandørernes ydelser berettigede. Leverandørerne indsatte efterfølgende det for meget betalte beløb på en konto i Y1-land, som tilhørte et selskab i Y1-land, der ligeledes var ejet af den danske hovedanpartshaver. Det danske selskab og hovedanpartshaveren gjorde bl.a. gældende, at indsætningerne i Y1-land udgjorde betaling for ydelser leveret af Y1-land-selskabet til leverandørerne.

Landsretten fandt, at Y1-land-selskabet var uden reel virksomhedsdrift, og at alle indsættelser på selskabets konti derfor som udgangspunkt måtte anses for at stamme fra overfakturering og udgøre returkommission. Det var ikke godtgjort, at en del af overførslerne udgjorde koncerninterne overførsler, og landsretten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsudøvelse eller nedsætte indkomstforhøjelsen.

Dom: Sagsøger havde løftet bevisbyrden for, at han ikke var rette indkomstmodtager

SKM2024.507.BR

Sagen angik, om sagsøgeren var skattepligtig på en række indsætninger på sin konto på i alt 1.420.000 kr. fra tredjemand i indkomstårene 2013 og 2014.

Retten fastslog indledende, at sagsøgeren og den af sagsøger påståede rette indkomstmodtager under sagen og i retten havde fastholdt, at de modtagne overførsler fra tredjemand på samlet 1.420.000 kr. ikke vedrørte sagsøgeren, men var til den af sagsøger påståede rette indkomstmodtager, som havde udført arbejde for tredjemand. Retten fastslog videre, at den af sagsøger påståede rette indkomstmodtager og tredjemand havde bekræftet, at indsætningerne reelt var betaling fra tredjemand til den af sagsøger påståede rette indkomstmodtager for udført arbejde, og at den af sagsøger påståede rette indkomstmodtager har bekræftet, at han modtog alle pengene fra sagsøgeren.

Herudover fastslog retten, at hverken sagsøgeren eller den af sagsøger påståede rette indkomstmodtager kunne redegøre for, hvordan, hvornår og med hvilke beløb sagsøgeren videreleverede 1.240.000 kr. ud af 1.420.000 kr. af indsætningerne til den af sagsøger påståede rette indkomstmodtager, selvom det drejede sig om store beløb over en relativ kort periode.

Retten fandt herefter, efter en samlet konkret bedømmelse af beviserne og særligt forklaringerne, at sagsøgeren havde godtgjort, at 1.100.000 kr. af overførslerne til ham fra tredjemand ikke vedrørte ham men derimod den af sagsøger påståede rette indkomstmodtager.

Dom: Transfer pricing - transfer pricing dokumentation - transfer pricing metode - det interkvartile interval

SKM2024.506.ØLR

Sagen angik, hvorvidt der var handlet på armslængdevilkår i forbindelse med et dansk moderselskabs salg af varer til udenlandske, koncernforbundne salgsselskaber.

Efter en samlet vurdering fandt Landsretten, at det danske selskabs transfer pricing dokumentation ikke var mangelfuld i et sådant omfang, at den berettigede skattemyndighederne til at fastsætte armslængdeprisen skønsmæssigt, jf. de dagældende bestemmelser i skattekontrollovens § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3.

Landsretten henviste til, at transfer pricing-dokumentationen opfyldte de formelle krav i §§ 4-8 i TP-bekendtgørelsen, herunder at dokumentationen indeholdt en sammenlignelighedsanalyse. Endvidere fremhævede landsretten, at den omstændighed, at skattemyndighederne var uenige i eller rejste berettiget tvivl om sammenlignelighedsanalysen eller valget af transfer pricing-metode, ikke i sig selv indebar, at dokumentationen i væsentligt omfang var mangelfuld. Landsretten tillagde det ligeledes betydning, at transfer pricing-dokumentationen ikke var uanvendelig for skattemyndighederne, idet skattemyndighederne havde truffet afgørelse med udgangspunkt i de oplysninger, der fremgik af selskabets transfer pricing-dokumentation.

I forhold til vurderingen af armslængdevilkår havde Skatteministeriet i den sammenhæng bl.a. anført, at det danske selskab havde anvendt en transfer pricing-metode, som ikke var en af de fem anerkendte metoder i OECDs Transfer Pricing Guidelines, og at der ikke var handlet på armslængdevilkår, når de udenlandske salgsselskabers indtjening faldt uden for det interkvartile interval.

Landsretten henviste til de grunde, som Landsskatteretten havde anført, og fandt, at det danske selskab i sin transfer pricing-dokumentation med rette havde anvendt en sammenligning af salgsselskabernes bruttoavancer som grundlag for armslængdeanalysen. Landsretten fremhævede i den sammenhæng, at det danske selskab fastsatte sine priser efter en cost-plus metode, og at selskabets bruttoavancebaseret testmetode konkret sikrerede en højere grad af nærhed til transaktionerne end den af skattemyndighederne anvendte TNM-metode.

Landsretten fandt herudover, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn, hvorefter de fulde intervaller ikke kunne anvendes, men skulle indsnævres til det interkvartile interval. Landsretten henviste i den forbindelse til, at der forekom visse sammenlignelighedsdefekter i selskabets databaseundersøgelse. Landsretten fandt endvidere ikke grundlag for at ændre Landsskatterettens skøn, hvorefter de salgsselskaber, hvis indkomst lå uden for det interkvartile interval, blev justeret til det nærmeste punkt i intervallet.

Landsretten tog herefter det danske moderselskabs principale påstand 1 og 2 om frifindelse til følge, mens Skatteministeriet blev frifundet i relation til det danske selskabs principale påstand 3 og subsidiære påstand.

Dom: Ligningslovens § 16 E - ompostering mellem to mellemregningskonti

SKM2024.484.BR

Sagerne angik, om et ægtepar i medfør af ligningslovens § 16 E var skattepligtige af hævninger foretaget i indkomstårene 2014-2016 i et driftsselskab, som parret gennem et holdingselskab ejede ligeligt, og hvorvidt opgørelsen af de samlede hævninger skulle korrigeres. Hævningerne var sket via to forskellige mellemregningskonti. Saldoen på den ene mellemregningskonto, som var i selskabets favør, blev den 30. november 2014 omposteret til den anden mellemregningskonto, som ægteparret herefter anvendte som fortsættende mellemregningskonto. Som følge af omposteringen blev saldoen på den fortsættende mellemregningskonto bragt i selskabets favør med den følge, at ægteparrets efterfølgende hævninger på kontoen etablerede nye lån, som var medregnet i opgørelsen af skattepligtige hævninger.

Retten fandt, at der ikke var grundlag for at korrigere ægteparrets mellemværende med selskabet i forhold til opgørelsen efter Ligningslovens § 16 E, således at omposteringen den 30. november 2014 skulle tages ud af den skattemæssige opgørelse for tiden efter den 30. november 2014. Det ændrede en påberåbt retsvildfarelse ikke på.

Dom: Forhøjelse af indkomst på grund af indsætninger på bankkonti - lån mv. ej godtgjort

SKM2024.483.BR

Sagen angik en forhøjelse af sagsøgerens indkomst med 994.924 kr. i indkomståret 2018 i henhold til statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 A. Forhøjelsen bestod i konstaterede indsætninger på sagsøgerens bankkonti, samt udgifter afholdt på sagsøgerens vegne af det selskab, hvori sagsøgeren var direktør og eneanpartshaver.

Retten tiltrådte indledningsvist de af skatteankenævnet anførte grunde, at skattemyndighederne havde været berettiget til at forhøje sagsøgerens indkomst. Herefter tiltrådte retten, at indsætningerne fra selskabet og de af selskabet afholdte udgifter på hans vegne som udgangspunkt måtte anses for maskeret udlodning, hvorefter der påhvilede sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at dispositionerne ikke udgjorde maskeret udlodning.

I forhold til indsætningerne fra selskabet og afholdte udgifter af selskabet på sagsøgerens vegne, fandt retten ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at der var tale om en mellemregning med selskabet, da der ikke var fremlagt dokumentation for eksistensen af en mellemregning i form af bogføringsudskrift eller årsregnskab med specifikation af mellemværende med sagsøgeren.

Der var under retssagen fremlagt en række gældsbreve, der ikke indgik under den administrative sagsbehandling. Sagsøgeren havde gjort gældende, at gældsbrevene var udtryk for udbetaling af lån fra et andet selskab. Retten fandt ikke, at indsigelserne om låneforholdene kunne tages til følge.

For så vidt angår de øvrige indsætninger fandt retten, at sagsøgerens indsigelser var udokumenterede og ubestyrkede, hvorfor de ikke kunne tages til følge.

Skatteministeriet blev dermed frifundet.

Dom: Indsætninger på bankkonti - fradrag for driftsomkostninger - ekstraordinær genoptagelse

SKM2024.482.BR

Sagerne angik, om sagsøgeren med rette var blevet beskattet af beløb indsat på sagsøgerens bankkonti fra betalingsterminaler, som blev anvendt til betalinger på en restaurant, om der i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens indkomst og momstilsvar skulle foretages fradrag for driftsomkostninger, og om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse og fastsættelse af sagsøgerens skatteansættelser og momstilsvar var opfyldt.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at han ikke er rette indkomstmodtager i forhold til de omtvistede beløb. Retten fandt endvidere, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at den skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens indkomst og momstilsvar var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag, ligesom han ikke havde løftet bevisbyrden for, at han havde afholdt fradragsberettigede udgifter i forbindelse med virksomhedens drift. Endelig fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse og fastsættelse af sagsøgerens skatteansættelser og momstilsvar vedrørende de omhandlede indkomstår var opfyldt.

Dom: Dokumenteret underskud - erhvervsmæssig virksomhed - forkortet ligningsfrist - afvisning af mere subsidiær påstand efter skatteforvaltningslovens § 48

SKM2024.488.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en skatteyder, A, var berettiget til et fradrag på 553.000 kr. i sin personlige indkomst for indkomståret 2013 som følge af et underskud, der stammede fra et I/S, hvori A var interessent. I sagen var der enighed om, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, var opfyldt. Imidlertid mente A, at han var omfattet af den forkortede ligningsfrist, hvorfor SKAT's afgørelse var for sen.

A havde yderligere - for det tilfælde, at han ikke fik medhold i fradragsretten - nedlagt påstand om, at han i samme indkomstår i stedet var berettiget til et tabsfradrag efter kursgevinstlovens § 3. Skatteministeriet havde overfor den subsidiære påstand nedlagt påstand om afvisning efter skatteforvaltningslovens § 48.

Retten fandt ikke, at A havde godtgjort, at han var berettiget til fradrag i sin personlige indkomst som følge af underskud ved driften i I/S'et. Dette skyldtes dels, at A ikke havde bevist, at der blev afholdt udgifter i I/S'et, eller at virksomheden havde et underskud svarende til det, A havde selvangivet for indkomståret 2013. Herudover fandt retten det heller ikke bevist, at I/S'et drev erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i indkomståret 2013.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt A var omfattet af den forkortede ligningsfrist i dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, udtalte retten, at A var registreret som selvstændigt erhvervsdrivende hos skattemyndighederne i 2013, og at han selvangav underskud af virksomhed. Derfor havde A ikke enkle økonomiske forhold og var allerede af denne grund ikke omfattet af den forkortede ligningsfrist.

A's subsidiære påstand om tabsfradrag efter kursgevinstlovens § 3, var ikke tidligere prøvet af Landsskatteretten og kunne derfor kun inddrages under sagen med rettens tilladelse, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt.

Om adgangen til at inddrage spørgsmålet udtalte retten, at spørgsmålet ikke havde en sådan klar sammenhæng med spørgsmålet om fradragsret for underskud efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og de øvrige spørgsmål i sagen, der er behandlet og afgjort af Landsskatteretten, at der var grundlag for at meddele en sådan tilladelse. Retten udtalte videre, at der ved vurderingen var lagt vægt på bl.a., at spørgsmålene skulle afgøres efter forskellige retsregler og faktiske omstændigheder, herunder ved forskellig periodisering. Det blev heller ikke vurderet undskyldeligt, at spørgsmålet ikke havde været inddraget tidligere, ligesom der ikke var grund til at antage, at A ville lide et uforholdsmæssigt retstab ved ikke at få tilladelse til at inddrage spørgsmålet under sagen. Skatteministeriets afvisningspåstand blev derfor taget til følge.

Dom: Skattesubjektivitet - Panama Papers - maskeret udbytte

SKM2024.493.HR

Sagen angik blandt andet, om et selskab registreret i Panama udgjorde et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, da det havde betydning for, om hovedaktionæren var skattepligtig af overførsler fra selskabet til hovedaktionærens datter.

Der var enighed om, at selskabet var et lovligt stiftet og registreret selskab i Panama med begrænset hæftelse. Der var også enighed om, hovedaktionæren var fuldt skattepligtig til Danmark, og at hun ikke i de omhandlede indkomstår havde selvangivet indtægter og tab på de værdier, der i april 2008 blev overført til selskabet. Højesteret fandt derfor, at hovedaktionæren i forhold til de danske skattemyndigheder havde handlet ud fra, at selskabet var et selvstændigt skattesubjekt.

Højesteret fandt, at hovedaktionæren under de anførte omstændigheder var afskåret fra nu at kunne få medhold i, at selskabet alligevel ikke var et selvstændigt skattesubjekt. Højesteret lagde herefter til grund, at selskabet i relation til overførslerne måtte anses for et selvstændigt skattesubjekt.

Højesteret fandt endvidere, at hovedaktionæren ikke havde godtgjort, at der var tale om et lån til selskabet, eller at kapitalandelene var overdraget til datteren forud for overførslerne i maj 2009.

Landsrettens frifindelse af Skatteministeriet blev derfor stadfæstet.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 24/0020766
Afgift på ratepension
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har givet tilladelse til, at afgiften på klagerens udbetalte ratepension nedsættes fra 60 % til 40 %. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-08-2024

Journalnr: 23/0018834
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om ekstraordinær ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2017. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-09-2024

Journalnr: 23/0093294
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om ekstraordinær ansættelse af klagerens indkomstskat for indkomstårene 2013-2016. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-09-2024

Journalnr: 22/0068218
Forhøjelse af indkomst
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens anden personlige indkomst på baggrund af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-09-2024

Journalnr: 23/0056689
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2013. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-09-2024

Journalnr: 24/0044446
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører Skattestyrelsens genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7. Landsskatteretten annullerer afgørelsen.
Afsagt: 28-08-2024

Journalnr: 22/0039374
Godtgørelse af tinglysningsafgift
Klagen vedrører Skattestyrelsens afslag på godtgørelse tinglysningsafgift for et ejerpantebrev. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at selskabets anmodning om godtgørelse af tingslysningsafgift imødekommes.
Afsagt: 06-09-2024

Journalnr: 22/0022016
Grænsegængerregler
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomståret 2020 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og derfor ikke kan anvende reglerne for grænsegængere. Endvidere har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag og rejsefradrag i indkomståret 2020, da klageren anses at have haft sædvanlig bopæl i Danmark. Landsskatteretten finder, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Polen og at klageren herefter kan anvende reglerne for grænsegængere og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag i indkomståret 2020. Videre finder Landsskatteretten, at klageren for indkomståret 2020 er berettiget til fradrag for befordring i Danmark med 1.747 kr., mens Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende rejsefradrag.
Afsagt: 02-09-2024

Journalnr: 23/0060890
Handel med kryptovaluta
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst fra handel med kryptovaluta jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 og i den forbindelse godkendt et ligningsmæssigt fradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-08-2024

Journalnr: 22/0111697
Kildeskattelovens §§ 48 E og F
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på, at klageren kan beskattes efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E og F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-09-2024

Journalnr: 24/0014492
Kompensation for fraflytning
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgift til kompensation ved fraflytning af lejemål. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 28-08-2024

Journalnr: 23/0077208
Maskeret udbytte af udenlandske aktier
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte af udenlandske aktier. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-08-2024

Journalnr: 21/0011227
Overførsel fra konto for opsparet overskud
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nedsat klagerens selvangivne overførsel fra konto for opsparet overskud tillagt virksomhedsskat til 0 kr. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-09-2024

Journalnr: 23/0088912
Sambeskatningsindkomst
Klagen vedrører Skattestyrelsens ændring af et ApS’ og sambeskatningskredsens underskudssaldi. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-09-2024

Journalnr: 23/0088919
Sambeskatningsindkomst
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ændret et ApS’ og sambeskatningskredsens underskudssaldi. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-09-2024

Journalnr: 21/0010583
Selvangivelsesomvalg
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om tilladelse til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 om at udtræde af virksomhedsordningen for indkomståret 2016 og genindtræde i virksomhedsordningen for indkomståret 2017. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-09-2024

Journalnr: 22/0089930
Tab på debitorer - kreditnota
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for tab på debitorer i forbindelse med udstedelse af kreditnota. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og godkender fradrag.
Afsagt: 26-08-2024

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 14-10-2024 - 12-11-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 07-11-2024 dom i C-782/22 Frie kapitalbevægelser XX (Contrats dits unit-linked)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63, stk. 1, TEUF - frie kapitalbevægelser - restriktioner - skattelovgivning - selskabsskat - beskatning af udbytte - ligebehandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende selskaber - national lovgivning, der kun giver hjemmehørende selskaber mulighed for i deres skattepligtige overskud fra udbytte at fradrage omkostninger, der svarer til deres forpligtelser over for deres kunder i henhold til »unit-linked« forsikringsaftaler, og for fuldt ud at modregne udbytteskatten i selskabsskatten

Domme

C-432/23 Ordre des avocats du Barreau de Luxembourg

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - direktiv 2011/16/EU - udveksling af oplysninger efter anmodning - påbud til en advokat om at meddele oplysninger - advokaters tavshedspligt - artikel 7 og artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

Domstolens dom:

1) Artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
skal fortolkes således, at
juridisk rådgivning fra en advokat på det selskabsretlige område er omfattet af anvendelsesområdet for den skærpede beskyttelse af kommunikationen mellem en advokat og dennes klient, som er sikret ved denne artikel, således at en afgørelse, der pålægger en advokat at give forvaltningen i den anmodede medlemsstat - med henblik på udveksling af oplysninger efter anmodning som fastsat i Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF - den fulde dokumentation og information vedrørende den pågældendes forhold til sin klient i forbindelse med en sådan konsultation, udgør et indgreb i den ret til respekt for kommunikationen mellem en advokat og dennes klient, som er sikret ved den nævnte artikel.
2) Undersøgelsen af de aspekter, som det tredje og det fjerde præjudicielle spørgsmål vedrører, har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af direktiv 2011/16, henset til artikel 7 og artikel 52 i chartret om grundlæggende rettigheder.
3) Artikel 7 og artikel 52, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at de er til hinder for et påbud som det, der er beskrevet i nærværende domskonklusions punkt 1, der er støttet på en national lovgivning, hvorefter en advokats rådgivning og repræsentation på skatteområdet ikke, medmindre der er risiko for strafferetlig forfølgning af klienten, er omfattet af den skærpede beskyttelse af kommunikationen mellem en advokat og dennes klient, som er sikret ved denne artikel 7.