![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Skattelettelse på vej til unge under 18 år
Genoptagelse: Reaktionsfristen
Bindende svar
Skattefrie støttemidler fra forening til private grundejere
Partnere i partnerselskab anses for selvstændigt erhvervsdrivende
Fast driftssted - Installationsarbejde
Fonds uddeling til et museum
Moms- og skattemæssig behandling af afståelse af ejendom på ekspropriationslignende vilkår
Domme
Indberetningspligt - skattepligtige rejser
Indsætninger på bankkonto og skønnede udgifter til opførelse af kolonihavehus samt køb af biler
Gaveafgift - særlige omstændigheder - værdi i regnskab - formueoversigt
Underleverandører - nægtelse af fradrag for købsmoms og driftsomkostninger - maskeret udbytte - ekstraordinær genoptagelse
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
PwCSkattelettelse på vej til unge under 18 år Frikortet bliver reelt for unge under 18 i 2025, når arbejdsmarkedsbidraget på 8 % fjernes, så de undgår at betale skjult skat af deres indkomst. |
TVC AdvokatfirmaGenoptagelse: Reaktionsfristen I en nyligt afsluttet klagesag blev resultatet, at Skattestyrelsen ikke havde overholdt reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. |
Sagen vedrørte om støttemidler betalt af B kommune og A til byudviklingsprojektet "C", som var udpeget som bevaringsværdigt i kommuneplanen, var skattefri for modtageren af tilskuddet. Skatterådet bekræftede, at både det private og det offentlige tilskud kunne modtages skattefrit for ejeren efter ligningslovens § 7 E, stk. 1 og 2.
Skatterådet bekræfter, at to nøglemedarbejdere, der optages som partnere med ejerandele på henholdsvis 2 procent og 2,4 procent i et partnerselskab, der yder rådgivningsvirksomhed, kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende, således at det vederlag, der udbetales til de nye partnere, ikke skal medregnes som fradragsberettiget løn ved indkomstopgørelsen for de eksisterende partnere. Efter optagelsen af de to nøglemedarbejdere vil der være 17-27 partnere, hvis ejerandele ligger på 2-11 procent.
Ved afgørelsen lægger Skatterådet især vægt på, at der ikke er én eller få partnere, der har en dominerede indflydelse i partnerselskabet, da der skal mindst 6 partnere til at udgøre et flertal på generalforsamlingen. Endvidere lægger Skatterådet vægt på, at de indtrædende partnere vil have en vis indflydelse i partnerselskabet, at de vil have en økonomisk risiko, der størrelsesmæssigt må anses for usædvanligt i lønmodtagerforhold, at deres indkomst alene vil afhænge af indtjeningen i partnerselskabet, at de ikke vil blive underlagt andres instruktionsbeføjelse, og at de vil have en vis adgang til i forbindelse med fratræden at medtage egne kunder.
Spørger var et udenlandsk selskab, der lejlighedsvis sendte medarbejdere til Danmark for at installere udstyr i en række butikker i Danmark.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger ikke var begrænset skattepligtig til Danmark fra første dag som følge af monterings-/installationsarbejdet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. stk. 2. Da Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det udenlandske selskabs hjemland var den danske beskatningsret ikke afskåret.
I spørgsmål 1 ønskedes det bekræftet, at fondens uddeling til et museum skulle anses for almennyttig i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Fondens uddeling til museet ansås for støtte til et almennyttigt formål. Der var herved bl.a. henset til, at museet var et anerkendt museum.
I spørgsmål 2 ønskedes det bekræftet, at formålet med fondens uddeling til et museum skulle anses som et velgørende formål i henhold til minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra d. Det fremgik af begrundelsen til spørgsmål 1, at den påtænkte uddeling vedrørte kulturelle formål, som var nogle af kerneeksemplerne på almennyttige formål efter fondsbeskatningsloven, og at uddelingerne tilgodeså en ubestemt kreds og skulle anses for at udgøre et almennyttigt formål. De nævnte formål var forenelige med de nævnte formål for velgørende nonprofitorganisationer i minimumsbeskatningsloven (dvs. religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sportslige, uddannelsesmæssige eller andre lignende formål, som var oplistet i den første formålskategori i § 4, nr. 11, litra a), og da der ikke var fundet konkrete forhold, der pegede på, at kvalifikationen af formålet skulle være anderledes efter minimumsbeskatningsloven end efter fondsbeskatningsloven, var det på baggrund af en samlet konkret vurdering Skatterådets opfattelse, at den påtænkte uddeling skulle anses for at følge af udøvelsen af enhedens velgørende aktiviteter i relation til minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra d.
Sagen vedrørte den skatte- og momsmæssige behandling af en afståelse af en del af spørgers ejendom til Energinet Eltransmission på ekspropriationslignende vilkår, i forbindelse med opførsel af en ny transformerstation. Der var hjemmel til ekspropriation i Elsikkerhedslovens § 27, og Sikkerhedsstyrelsen havde afgivet en vejledende udtalelse om, at sikkerhedsstyrelsen ville påbegynde en egentlig ekspropriationssag efter reglerne i elsikkerhedslovens § 27, såfremt de berørte lodsejere ikke ville indgå frivillig aftale og Energinet Eltranmission ansøgte om det.
Skatterådet bekræftede, at spørger 1 kunne afstå en del af ejendommen, uden at medregne den skattepligtige fortjeneste til sin skattepligtige indkomst, efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt. Den del af spørgers ejendom der afstås, var omfattet af en lokalplan, hvorefter arealerne var byzone. Lokalplanen muliggjorde erhvervsbyggeri på hele området, og derfor kunne arealerne momsmæssigt kvalificeres som byggegrunde. Afståelsen var derfor omfattet af undtagelsen til fritagelsen for levering af fast ejendom. Arealerne havde været byggegrunde både i en periode, hvor arealerne havde været anvendt til momspligtige aktiviteter i form af momspligtig bortforpagtning og til momsfrie aktiviteter i form af momsfri bortforpagtning. Arealerne kunne dermed ikke anses for alene at være anvendt til momsfrie aktiviteter i den periode, hvor arealerne havde været omfattet af begrebet byggegrund. Afståelsen var derfor ikke omfattet af fritagelsen for salg af en virksomheds aktiver, der alene havde været anvendt til momsfritagne aktiviteter. Ophøret af den momspligtige bortforpagtning havde ikke medført pligt til at betale udtagningsmoms. Arealerne kunne derfor ikke anses for først at være anskaffet på tidspunktet for ophøret af den momspligtige bortforpagtning. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at afståelsen af en del af ejendommen ikke er momspligtig ved et salg.
Sagen angik, om et selskab var indberetningspligtig af værdien af en række rejser som bl.a. involverede skiløb, golf og cykling, som et skattepligtigt personalegode for de ansatte, der deltog i rejserne sammen med selskabets kunder og leverandører.
Retten lagde til grund, at de faglige arrangementer afholdt på rejserne, uanset de tidsmæssige programangivelser, var af begrænset varighed og til dels blev afholdt i terrænet på skirejserne. Uanset at det også kunne lægges til grund, at konceptet for rejserne var, at leverandører og kunder var nøje udvalgt, fandt retten, at ingen af rejserne i skattemæssig henseende havde karakter af forretningsrejser med den følge, at der allerede af den grund ikke var indberetningspligt for selskabet.
Retten fandt herefter, at det beroede på en samlet vurdering af omstændighederne i forhold til rejserne, om der var indberetningspligt for selskabet. Retten bemærkede i den forbindelse, at det var selskabets bevisbyrde, at der ikke var indberetningspligt.
Rejserne måtte ifølge retten anses for at være forretningsmæssigt begrundede for selskabet. Dette var imidlertid ikke ensbetydende med, at rejserne ikke var skattepligtige for de ansatte og dermed indberetningspligtige for selskabet.
På baggrund af bevisførelsen lagde retten til grund, at det reelle faglige program på rejserne i forhold til den fritidsmæssig aktivitet, f.eks. skiløb, golf og cykling, var af ganske begrænset omfang, ligesom medarbejdernes arbejdsmæssige forpligtelser under rejserne måtte antages at have været af et begrænset omfang.
Ifølge retten var udgangspunktet herefter, at der var indberetningspligt af rejserne, og retten fandt, at selskabet ikke på tilstrækkelig vis havde godtgjort, at rejserne havde en sådan konkret og direkte sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktiviteter, at der ikke var indberetningspligt.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Sagen angik, hvorvidt skattemyndighederne med rette forhøjede skatteyderens skattepligtige indkomst for 2017 og 2018 med beløb, der blev indsat på skatteyderens bankkonto og med skønnede udgifter til opførelsen af et kolonihavehus og køb af to biler.
Skatteyderen forklarede, at indsætningerne kom fra familiemedlemmer og vedrørte tilbagebetaling af lån samt en kontant gave, han efterfølgende indsatte på sin bankkonto. Skatteyderens (red.familierelation.nr.1.fjernet) og (red.familierelation.nr.2.fjernet) var indkaldt som vidner, og de bekræftede begge, at der var tale om tilbagebetaling af lån. Der var ingen dokumentation for de påståede låneforhold.
Skatteyderen havde derudover erhvervet et havelod, hvorpå han havde opført et kolonihavehus, der vurderedes at have en værdi af ca. 450.000 kr. Skatteyderen oplyste, at han havde haft udgifter til opførelsen for 50.000 kr. Yderligere havde han i samme periode erhvervet to biler.
Retten fandt, at indsætningerne var skattepligtige, idet de påståede låneforhold ikke var dokumenteret. Yderligere fandt retten, at skatteyderen måtte have afholdt yderligere udgifter til opførelsen af kolonihavehuset, og at disse udgifter måtte være afholdt med ikke allerede beskattede midler. Det samme gjorde sig gældende for købet af de to biler. Henset til størrelsen af de ikke-selvangivne beløb var betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ligeledes opfyldt.
Sagen angik, om der forelå særlige omstændigheder, som indebærer, at skattemyndighederne ikke skal acceptere, at en udlejningsejendom blev overdraget fra en mor til tre børn i juni 2020 for 7.012.500 kr., svarende til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 %.
I udlejningsvirksomhedens årsrapporter, senest i årsrapporten for 2019, indgik ejendommen med en værdi på 13.000.000 kr., og det fremgik om anvendt regnskabspraksis, at grunde og bygninger måles til dagsværdi.
Ifølge en formueoversigt, som blev indgivet til skifteretten i februar 2020 i forbindelse med, at faderens bo blev udleveret til uskiftet bo, udgjorde værdi af forretning/virksomhed inkl. fast ejendom 12.530.030 kr., svarende til egenkapitalen ifølge den seneste årsrapport.
Landsskatteretten fandt, at skattemyndighederne skulle acceptere den aftalte værdi. Skatteministeriet indbragte sagen for Retten i Esbjerg, der traf afgørelse om, at 3 dommere skulle deltage i sagens behandling.
Retten fandt, at det måtte have stået parterne i familiehandlen klart, at den offentlige ejendomsværdi sammenholdt med den værdi, de selv havde oplyst i regnskabet, og som var fremkommet i samarbejde med revisor, var for lav. Retten fandt videre, at den i formueoversigten oplyste værdi også støttede, at parterne måtte have indset, at ejendommen blev overdraget til en værdi, der var for lav.
På den baggrund gav retten Skatteministeriet medhold i, at der foreligger særlige omstændigheder, som indebærer, at parterne ikke kan overdrage ejendommen til den aftalte pris.
Skatteministeriet fik derfor medhold i de nedlagte påstande.
Sagen er anket til Vestre Landsret.
Sagen angik, om H1 havde ret til fradrag for købsmoms og driftsudgifter i 2011-2014 i henhold til 34 fakturaer udstedt af en hævdet underleverandør, jf. momslovens § 37, stk. 1, og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Sagen angik desuden, om selskabets kapitalejere med rette var blevet beskattet af maskeret udbytte af beløbene angivet på de 34 fakturaer, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Endelig angik sagen, om skattemyndighederne med rette havde ekstraordinært genoptaget sagsøgernes skatteansættelse og H1's momstilsvar, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 henholdsvis § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2.
Retten fandt efter en samlet vurdering, at der forelå en række usædvanlige omstændigheder i forholdet mellem H1 og den hævdede underleverandør. Retten lagde særlig vægt på en række forskellige forhold og fandt efter en samlet vurdering, at H1 ikke havde løftet bevisbyrden for, at det omtvistede arbejde var udført af den hævdede underleverandør.
Retten fandt herefter, at som konsekvens af bevisresultatet i forhold til de 34 fakturaer, var det udgangspunktet, at H1's betalinger af fakturaerne skulle beskattes som maskeret udbytte til kapitalejerne. Retten fandt i den forbindelse, at kapitalejerne ikke alene ved deres forklaringer havde godtgjort, at betalingerne ikke var tilgået dem eller sket i deres interesse.
Videre fandt retten, at som følge af omstændighederne omkring betalingen af de 34 fakturaer, samt at kapitalejerne også var direktører i H1, havde sagsøgerne mindst udvist grov uagtsomhed, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3, er opfyldt. Endelig fandt retten, at SKAT havde overholdt reaktionsfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2.
Journalnr: 24/0014072
Afgift af efterlønsbidrag
Klagen vedrører nægtet tilbagebetaling af afgift betalt ved udbetaling af efterlønsbidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2024
Journalnr: 22/0039287
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 10-09-2024
Journalnr: 21/0022843
Ejendomsavance
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for at være skattepligtig af en ejendomsavance ved salget af en lejlighed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-09-2024
Journalnr: 23/0023732
Forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed baseret på saldobalance og vareforbrug anset på grundlag af branchekoefficient . Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-09-2024
Journalnr: 22/0055128
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for 2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2024
Journalnr: 23/0034689
Genoptagelse af klagerens kapitalindkomst
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet anmodningen om genoptagelse af klagerens kapitalindkomst for indkomståret 2021. Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage ansættelsen.
Afsagt: 16-09-2024
Journalnr: 22/0050862
Kildeskattelovens §§ 48 E og F
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på, at klageren kan beskattes efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2024
Journalnr: 21/0030875
Køberettigheder til tegning af aktier
Klagen vedrører forhøjelse af værdi af gratisaktier og køberetter til tegning af aktier. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-09-2024
Journalnr: 24/0053074
Skat af rejsegodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af rejsegodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-09-2024
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 07-11-2024 dom i C-782/22 Frie kapitalbevægelser XX (Contrats dits unit-linked)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 63, stk. 1, TEUF - frie kapitalbevægelser - restriktioner - skattelovgivning - selskabsskat - beskatning af udbytte - ligebehandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende selskaber - national lovgivning, der kun giver hjemmehørende selskaber mulighed for i deres skattepligtige overskud fra udbytte at fradrage omkostninger, der svarer til deres forpligtelser over for deres kunder i henhold til »unit-linked« forsikringsaftaler, og for fuldt ud at modregne udbytteskatten i selskabsskatten
EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner
Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner
5th meeting of the Cash Controls Committee
1st meeting of the Cash Controls Committee
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om skatteindberetning m.v.
Oprettelsesdato: 18-10-2024
Høringsfrist: 14-11-2024
Spm. 1 | Spm., om de økonomiske konsekvenser af forslaget for hvert af årene 2022-2035 og varigt |
Spm. 2 |
Spm. 3 | Spm., om kompensationen til kommunerne vedrørende lovforslaget |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Bilag 6 |
Spm. 11 | Spm. om kommentar til henvendelse af 17/10-24 fra KPMG Acor Tax |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Bilag 17 |
Bilag 18 | Skatteankestyrelsens halvårsrapport til SAU - 1. halvår 2024, fra skatteministeren |
Spm. 2 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 12 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 705 |
Spm. 707 |
Spm. 723 |