SkatteMail 2024, uge 42

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

 

Indhold

Artikler og interessante links
Skattelettelse på vej til unge under 18 år
Genoptagelse: Reaktionsfristen

Bindende svar
Skattefrie støttemidler fra forening til private grundejere
Partnere i partnerselskab anses for selvstændigt erhvervsdrivende
Fast driftssted - Installationsarbejde
Fonds uddeling til et museum
Moms- og skattemæssig behandling af afståelse af ejendom på ekspropriationslignende vilkår

Domme
Indberetningspligt - skattepligtige rejser
Indsætninger på bankkonto og skønnede udgifter til opførelse af kolonihavehus samt køb af biler
Gaveafgift - særlige omstændigheder - værdi i regnskab - formueoversigt
Underleverandører - nægtelse af fradrag for købsmoms og driftsomkostninger - maskeret udbytte - ekstraordinær genoptagelse

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

PwC

Skattelettelse på vej til unge under 18 år

Frikortet bliver reelt for unge under 18 i 2025, når arbejdsmarkedsbidraget på 8 % fjernes, så de undgår at betale skjult skat af deres indkomst.

TVC Advokatfirma

Genoptagelse: Reaktionsfristen

I en nyligt afsluttet klagesag blev resultatet, at Skattestyrelsen ikke havde overholdt reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Skattefrie støttemidler fra forening til private grundejere

SKM2024.520.SR

Sagen vedrørte om støttemidler betalt af B kommune og A til byudviklingsprojektet "C", som var udpeget som bevaringsværdigt i kommuneplanen, var skattefri for modtageren af tilskuddet. Skatterådet bekræftede, at både det private og det offentlige tilskud kunne modtages skattefrit for ejeren efter ligningslovens § 7 E, stk. 1 og 2.

 

Bindende svar: Partnere i partnerselskab anses for selvstændigt erhvervsdrivende

SKM2024.519.SR

Skatterådet bekræfter, at to nøglemedarbejdere, der optages som partnere med ejerandele på henholdsvis 2 procent og 2,4 procent i et partnerselskab, der yder rådgivningsvirksomhed, kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende, således at det vederlag, der udbetales til de nye partnere, ikke skal medregnes som fradragsberettiget løn ved indkomstopgørelsen for de eksisterende partnere. Efter optagelsen af de to nøglemedarbejdere vil der være 17-27 partnere, hvis ejerandele ligger på 2-11 procent.

Ved afgørelsen lægger Skatterådet især vægt på, at der ikke er én eller få partnere, der har en dominerede indflydelse i partnerselskabet, da der skal mindst 6 partnere til at udgøre et flertal på generalforsamlingen. Endvidere lægger Skatterådet vægt på, at de indtrædende partnere vil have en vis indflydelse i partnerselskabet, at de vil have en økonomisk risiko, der størrelsesmæssigt må anses for usædvanligt i lønmodtagerforhold, at deres indkomst alene vil afhænge af indtjeningen i partnerselskabet, at de ikke vil blive underlagt andres instruktionsbeføjelse, og at de vil have en vis adgang til i forbindelse med fratræden at medtage egne kunder.

 

Bindende svar: Fast driftssted - Installationsarbejde

SKM2024.513.SR

Spørger var et udenlandsk selskab, der lejlighedsvis sendte medarbejdere til Danmark for at installere udstyr i en række butikker i Danmark.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger ikke var begrænset skattepligtig til Danmark fra første dag som følge af monterings-/installationsarbejdet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. stk. 2. Da Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det udenlandske selskabs hjemland var den danske beskatningsret ikke afskåret.

 

Bindende svar: Fonds uddeling til et museum

SKM2024.512.SR

I spørgsmål 1 ønskedes det bekræftet, at fondens uddeling til et museum skulle anses for almennyttig i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Fondens uddeling til museet ansås for støtte til et almennyttigt formål. Der var herved bl.a. henset til, at museet var et anerkendt museum.

I spørgsmål 2 ønskedes det bekræftet, at formålet med fondens uddeling til et museum skulle anses som et velgørende formål i henhold til minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra d. Det fremgik af begrundelsen til spørgsmål 1, at den påtænkte uddeling vedrørte kulturelle formål, som var nogle af kerneeksemplerne på almennyttige formål efter fondsbeskatningsloven, og at uddelingerne tilgodeså en ubestemt kreds og skulle anses for at udgøre et almennyttigt formål. De nævnte formål var forenelige med de nævnte formål for velgørende nonprofitorganisationer i minimumsbeskatningsloven (dvs. religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sportslige, uddannelsesmæssige eller andre lignende formål, som var oplistet i den første formålskategori i § 4, nr. 11, litra a), og da der ikke var fundet konkrete forhold, der pegede på, at kvalifikationen af formålet skulle være anderledes efter minimumsbeskatningsloven end efter fondsbeskatningsloven, var det på baggrund af en samlet konkret vurdering Skatterådets opfattelse, at den påtænkte uddeling skulle anses for at følge af udøvelsen af enhedens velgørende aktiviteter i relation til minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra d.

 

Bindende svar: Moms- og skattemæssig behandling af afståelse af ejendom på ekspropriationslignende vilkår

SKM2024.511.SR

Sagen vedrørte den skatte- og momsmæssige behandling af en afståelse af en del af spørgers ejendom til Energinet Eltransmission på ekspropriationslignende vilkår, i forbindelse med opførsel af en ny transformerstation. Der var hjemmel til ekspropriation i Elsikkerhedslovens § 27, og Sikkerhedsstyrelsen havde afgivet en vejledende udtalelse om, at sikkerhedsstyrelsen ville påbegynde en egentlig ekspropriationssag efter reglerne i elsikkerhedslovens § 27, såfremt de berørte lodsejere ikke ville indgå frivillig aftale og Energinet Eltranmission ansøgte om det.

Skatterådet bekræftede, at spørger 1 kunne afstå en del af ejendommen, uden at medregne den skattepligtige fortjeneste til sin skattepligtige indkomst, efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt. Den del af spørgers ejendom der afstås, var omfattet af en lokalplan, hvorefter arealerne var byzone. Lokalplanen muliggjorde erhvervsbyggeri på hele området, og derfor kunne arealerne momsmæssigt kvalificeres som byggegrunde. Afståelsen var derfor omfattet af undtagelsen til fritagelsen for levering af fast ejendom. Arealerne havde været byggegrunde både i en periode, hvor arealerne havde været anvendt til momspligtige aktiviteter i form af momspligtig bortforpagtning og til momsfrie aktiviteter i form af momsfri bortforpagtning. Arealerne kunne dermed ikke anses for alene at være anvendt til momsfrie aktiviteter i den periode, hvor arealerne havde været omfattet af begrebet byggegrund. Afståelsen var derfor ikke omfattet af fritagelsen for salg af en virksomheds aktiver, der alene havde været anvendt til momsfritagne aktiviteter. Ophøret af den momspligtige bortforpagtning havde ikke medført pligt til at betale udtagningsmoms. Arealerne kunne derfor ikke anses for først at være anskaffet på tidspunktet for ophøret af den momspligtige bortforpagtning. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at afståelsen af en del af ejendommen ikke er momspligtig ved et salg.

 

Dom: Indberetningspligt - skattepligtige rejser

SKM2024.518.BR

Sagen angik, om et selskab var indberetningspligtig af værdien af en række rejser som bl.a. involverede skiløb, golf og cykling, som et skattepligtigt personalegode for de ansatte, der deltog i rejserne sammen med selskabets kunder og leverandører.

Retten lagde til grund, at de faglige arrangementer afholdt på rejserne, uanset de tidsmæssige programangivelser, var af begrænset varighed og til dels blev afholdt i terrænet på skirejserne. Uanset at det også kunne lægges til grund, at konceptet for rejserne var, at leverandører og kunder var nøje udvalgt, fandt retten, at ingen af rejserne i skattemæssig henseende havde karakter af forretningsrejser med den følge, at der allerede af den grund ikke var indberetningspligt for selskabet.

Retten fandt herefter, at det beroede på en samlet vurdering af omstændighederne i forhold til rejserne, om der var indberetningspligt for selskabet. Retten bemærkede i den forbindelse, at det var selskabets bevisbyrde, at der ikke var indberetningspligt.

Rejserne måtte ifølge retten anses for at være forretningsmæssigt begrundede for selskabet. Dette var imidlertid ikke ensbetydende med, at rejserne ikke var skattepligtige for de ansatte og dermed indberetningspligtige for selskabet.

På baggrund af bevisførelsen lagde retten til grund, at det reelle faglige program på rejserne i forhold til den fritidsmæssig aktivitet, f.eks. skiløb, golf og cykling, var af ganske begrænset omfang, ligesom medarbejdernes arbejdsmæssige forpligtelser under rejserne måtte antages at have været af et begrænset omfang.

Ifølge retten var udgangspunktet herefter, at der var indberetningspligt af rejserne, og retten fandt, at selskabet ikke på tilstrækkelig vis havde godtgjort, at rejserne havde en sådan konkret og direkte sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktiviteter, at der ikke var indberetningspligt.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

 

Dom: Indsætninger på bankkonto og skønnede udgifter til opførelse af kolonihavehus samt køb af biler

SKM2024.517.BR

Sagen angik, hvorvidt skattemyndighederne med rette forhøjede skatteyderens skattepligtige indkomst for 2017 og 2018 med beløb, der blev indsat på skatteyderens bankkonto og med skønnede udgifter til opførelsen af et kolonihavehus og køb af to biler.

Skatteyderen forklarede, at indsætningerne kom fra familiemedlemmer og vedrørte tilbagebetaling af lån samt en kontant gave, han efterfølgende indsatte på sin bankkonto. Skatteyderens (red.familierelation.nr.1.fjernet) og (red.familierelation.nr.2.fjernet) var indkaldt som vidner, og de bekræftede begge, at der var tale om tilbagebetaling af lån. Der var ingen dokumentation for de påståede låneforhold.

Skatteyderen havde derudover erhvervet et havelod, hvorpå han havde opført et kolonihavehus, der vurderedes at have en værdi af ca. 450.000 kr. Skatteyderen oplyste, at han havde haft udgifter til opførelsen for 50.000 kr. Yderligere havde han i samme periode erhvervet to biler.

Retten fandt, at indsætningerne var skattepligtige, idet de påståede låneforhold ikke var dokumenteret. Yderligere fandt retten, at skatteyderen måtte have afholdt yderligere udgifter til opførelsen af kolonihavehuset, og at disse udgifter måtte være afholdt med ikke allerede beskattede midler. Det samme gjorde sig gældende for købet af de to biler. Henset til størrelsen af de ikke-selvangivne beløb var betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ligeledes opfyldt.

 

Dom: Gaveafgift - særlige omstændigheder - værdi i regnskab - formueoversigt

SKM2024.515.BR

Sagen angik, om der forelå særlige omstændigheder, som indebærer, at skattemyndighederne ikke skal acceptere, at en udlejningsejendom blev overdraget fra en mor til tre børn i juni 2020 for 7.012.500 kr., svarende til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 %.

I udlejningsvirksomhedens årsrapporter, senest i årsrapporten for 2019, indgik ejendommen med en værdi på 13.000.000 kr., og det fremgik om anvendt regnskabspraksis, at grunde og bygninger måles til dagsværdi.

Ifølge en formueoversigt, som blev indgivet til skifteretten i februar 2020 i forbindelse med, at faderens bo blev udleveret til uskiftet bo, udgjorde værdi af forretning/virksomhed inkl. fast ejendom 12.530.030 kr., svarende til egenkapitalen ifølge den seneste årsrapport.

Landsskatteretten fandt, at skattemyndighederne skulle acceptere den aftalte værdi. Skatteministeriet indbragte sagen for Retten i Esbjerg, der traf afgørelse om, at 3 dommere skulle deltage i sagens behandling.

Retten fandt, at det måtte have stået parterne i familiehandlen klart, at den offentlige ejendomsværdi sammenholdt med den værdi, de selv havde oplyst i regnskabet, og som var fremkommet i samarbejde med revisor, var for lav. Retten fandt videre, at den i formueoversigten oplyste værdi også støttede, at parterne måtte have indset, at ejendommen blev overdraget til en værdi, der var for lav.

På den baggrund gav retten Skatteministeriet medhold i, at der foreligger særlige omstændigheder, som indebærer, at parterne ikke kan overdrage ejendommen til den aftalte pris.

Skatteministeriet fik derfor medhold i de nedlagte påstande.

Sagen er anket til Vestre Landsret.

 

Dom: Underleverandører - nægtelse af fradrag for købsmoms og driftsomkostninger - maskeret udbytte - ekstraordinær genoptagelse

SKM2024.514.BR

Sagen angik, om H1 havde ret til fradrag for købsmoms og driftsudgifter i 2011-2014 i henhold til 34 fakturaer udstedt af en hævdet underleverandør, jf. momslovens § 37, stk. 1, og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Sagen angik desuden, om selskabets kapitalejere med rette var blevet beskattet af maskeret udbytte af beløbene angivet på de 34 fakturaer, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Endelig angik sagen, om skattemyndighederne med rette havde ekstraordinært genoptaget sagsøgernes skatteansættelse og H1's momstilsvar, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 henholdsvis § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2.

Retten fandt efter en samlet vurdering, at der forelå en række usædvanlige omstændigheder i forholdet mellem H1 og den hævdede underleverandør. Retten lagde særlig vægt på en række forskellige forhold og fandt efter en samlet vurdering, at H1 ikke havde løftet bevisbyrden for, at det omtvistede arbejde var udført af den hævdede underleverandør.

Retten fandt herefter, at som konsekvens af bevisresultatet i forhold til de 34 fakturaer, var det udgangspunktet, at H1's betalinger af fakturaerne skulle beskattes som maskeret udbytte til kapitalejerne. Retten fandt i den forbindelse, at kapitalejerne ikke alene ved deres forklaringer havde godtgjort, at betalingerne ikke var tilgået dem eller sket i deres interesse.

Videre fandt retten, at som følge af omstændighederne omkring betalingen af de 34 fakturaer, samt at kapitalejerne også var direktører i H1, havde sagsøgerne mindst udvist grov uagtsomhed, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3, er opfyldt. Endelig fandt retten, at SKAT havde overholdt reaktionsfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 24/0014072
Afgift af efterlønsbidrag
Klagen vedrører nægtet tilbagebetaling af afgift betalt ved udbetaling af efterlønsbidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2024

Journalnr: 22/0039287
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 10-09-2024

Journalnr: 21/0022843
Ejendomsavance
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for at være skattepligtig af en ejendomsavance ved salget af en lejlighed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-09-2024

Journalnr: 23/0023732
Forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed baseret på saldobalance og vareforbrug anset på grundlag af branchekoefficient . Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-09-2024

Journalnr: 22/0055128
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for 2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2024

Journalnr: 23/0034689
Genoptagelse af klagerens kapitalindkomst
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet anmodningen om genoptagelse af klagerens kapitalindkomst for indkomståret 2021. Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage ansættelsen.
Afsagt: 16-09-2024

Journalnr: 22/0050862
Kildeskattelovens §§ 48 E og F
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på, at klageren kan beskattes efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2024

Journalnr: 21/0030875
Køberettigheder til tegning af aktier
Klagen vedrører forhøjelse af værdi af gratisaktier og køberetter til tegning af aktier. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-09-2024

Journalnr: 24/0053074
Skat af rejsegodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af rejsegodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-09-2024

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 21-10-2024 - 19-11-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 07-11-2024 dom i C-782/22 Frie kapitalbevægelser XX (Contrats dits unit-linked)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63, stk. 1, TEUF - frie kapitalbevægelser - restriktioner - skattelovgivning - selskabsskat - beskatning af udbytte - ligebehandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende selskaber - national lovgivning, der kun giver hjemmehørende selskaber mulighed for i deres skattepligtige overskud fra udbytte at fradrage omkostninger, der svarer til deres forpligtelser over for deres kunder i henhold til »unit-linked« forsikringsaftaler, og for fuldt ud at modregne udbytteskatten i selskabsskatten

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner

 

Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende

P9_TA(2024)0006 — Fradrag til reduktion af skævvridning mellem gæld og egenkapital og om begrænsning af fradragsretten for renter i forbindelse med selskabsskat — Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. januar 2024 om forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af regler om et fradrag til reduktion af skævvridningen mellem gæld og egenkapital og om begrænsning af fradragsretten for renter i forbindelse med selskabsskat (COM(2022)0216 – C9-0197/2022 – 2022/0154(CNS)) (Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner

 

Nyt fra Komotologi

5th meeting of the Cash Controls Committee

1st meeting of the Cash Controls Committee

 

Høringsportalen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om skatteindberetning m.v.
Oprettelsesdato: 18-10-2024
Høringsfrist: 14-11-2024

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 24 Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven. (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme, justeringer til pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm., om de økonomiske konsekvenser af forslaget for hvert af årene 2022-2035 og varigt

Spm. 2

Spm., om de fordelingsmæssige konsekvenser af forslaget vedrørende stigningsbegrænsningerne i dækningsafgiften

Spm. 3

Spm., om kompensationen til kommunerne vedrørende lovforslaget

Spm. 4

Spm. om, hvilke initiativer der tages for at undgå store ekstra administrative byrder i kommunerne vedrørende efterreguleringer af dækningsafgiften

Spm. 5

Spm., om ministeren vil uddybe kommentarerne i høringsnotatet til Ældre Sagens bekymringer vedrørende pensionister i uskiftet bo

L 25 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto. (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed).

Bilag

Bilag 6

Henvendelse af 17/10-24 fra KPMG Acor Tax

Spørgsmål og svar

Spm. 11

Spm. om kommentar til henvendelse af 17/10-24 fra KPMG Acor Tax

L 28 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).

Spørgsmål og svar

Spm. 9

Spm. om, hvilke selskaber der får direkte gavn af ophævelsen af beskatningen af selskabers udbytte fra unoterede porteføljeaktiver

Spm. 10

Spm. om, hvilken evidens der ligger til grund for, at lettelse af aktieskatten og ophævelsen af udbytteskatten for porteføljeaktier hos selskaber vil gavne iværksættere

L 30 Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, fusionsskatteloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincippet m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvad baggrunden er for justeringerne af fondes uddelingsforpligtelse ved anvendelse af realisationsprincippet

Spm. 2

Spm., om provenumæssige konsekvenser af justeringerne af fondes uddelingsforpligtelse ved anvendelse af realisationsprincippet

Spm. 3

Spm., om provenumæssige konsekvenser af justeringerne vedrørende skattefrihed for renter, der ikke er fradragsberettigede for debitor efter reglerne om tynd kapitalisering

Spm. 4

Spm., om ministeren er villig til at se på fondenes skattebegunstigelser og foretage mere grundlæggende ændringer heri

Spm. 5

Spm. om, hvor stort et beløb skønnes det, at fonde er sluppet for i efterbeskatning siden 2001 og frem til, at L 30 forventes at træde i kraft

Almindelig del

Bilag

Bilag 17

Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag 18

Skatteankestyrelsens halvårsrapport til SAU - 1. halvår 2024, fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Vil ministeren oplyse, hvad det forventeligt vil koste at indføre en deponeringsordning til et skattekrav på en konto hos Skattestyrelsen, så virksomheder kan slippe for at skulle betale renter, mens en sag om et skattekrav pågår?  Svar  

Spm. 4

Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 26. september 2024 om international skat på de rigeste give en grundig redegørelse for regeringens position ift. den igangværende debat i FN om international beskatning af meget velhavende personer samt oplyse tidsplanen for forhandlingerne?  Svar  

Spm. 5

Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 26. september 2024 om international skat på de rigeste give en udførlig oversigt over Danmarks tilkendegivelse ifm. afstemninger om igangværende internationale bestræbelser på at indføre en globalt koordineret skat på milliardærers formuer? Der ønskes tilbagemelding for G20 forhandlinger, FN og EU. Det ønskes oplyst, om Danmark har stemt anderledes end Norge, og i såfald hvorfor dette er tilfældet.  Svar  

Spm. 6

Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 26. september 2024 om international skat på de rigeste bekræfte, at der ift. G20 forhandlingerne ikke er tale om en overstatslig aftale, men en mellemstatslig aftale i lighed med OECD aftalen? Vil ministeren i forlængelse heraf bekræfte, at det således står de enkelte lande frit for, hvordan de vil implementere en evt. aftale?  Svar  

Spm. 12

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 10. oktober 2024 om ejendomsskat ved udstykning, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål A, B og C.  Svar  

Spm. 21

Vil ministeren redegøre for, hvor mange rykkere offentlige kreditorer sender til den enkelte borger, før en borgers gæld overføres til opkrævning i Gældsstyrelsen? I besvarelsen bedes ministeren udarbejde en opgørelse fordelt på de forskellige offentlige instanser og gældstyper.  Svar  

Spm. 22

Vil ministeren redegøre for, om der har været en stigning i antallet af henvendelser til Gældsstyrelsen, efter der er varslet øget lønindeholdelse? Og vil ministeren i den forbindelse redegøre for, hvor mange henvendelser der har været i henholdsvis 2021, 2022 og 2023 før varslingen af øget lønindeholdelse; 2023 efter varsling samt i 2024?  Svar  

Spm. 23

Af svar på spørgsmål nr. 575 af 26. juni 2024 (SAU alm. del) fremgår det, at ”gæld under inddrivelse kan skifte frem og tilbage mellem at være henholdsvis inddrivelsesparat og ikke-inddrivelsesparat”. Vil ministeren redegøre for, hvorfor dette er tilfældet? Og vil ministeren desuden redegøre for, hvor ofte dette forekommer, hvor stor en del af den offentlige gæld dette vedrører og hvorvidt borgerne får besked, hver gang gælden skifter mellem at være inddrivelsesparat eller ikke-inddrivelsesparat?  Svar  

Spm. 24

Af svar på spørgsmål nr. 575 af 26. juni 2024 (SAU alm. del) fremgår det, at ministeren vil ”efter sommerferien drøfte en analyse af den samlede ikke-inddrivelsesparate gæld med aftalepartierne bag gældsaftalen”. Agter ministeren at fremsende denne analyse til Skatteudvalget? Og i så fald, hvornår forventes denne at blive fremsendt?  Svar  

Spm. 25

Vil ministeren redegøre for størrelsen og udviklingen i fondenes fradrag de seneste 10 år, herunder de samlede fradrag for henholdsvis 1) almennyttige uddelinger, 2) hensættelser, 3) særlige konsolideringsfradrag, 4) rentetilskrivningen af det samlede fradrag dvs. udskudt skat og 5) den samlede skønnede provenuvirkning heraf? Vil ministeren udover den samlede opgørelse over fondenes fradrag også lave en særskilt opgørelse for hver af de ti fonde, der i de seneste tilgængelige år har opnået de største fradrag? Opgørelsen for de ti fondes fradrag bedes delt op på henholdsvis fradrag for uddelinger, henlæggelser og for konsolideringsfradrag. Og vil ministeren til slut vurdere, om det er hensigtsmæssigt med de omfattende fradrag til fondene set i lyset af kravet om fri forskning og den hermed forbundne etik om forskerautonomi?  Svar  

Spm. 705

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del - spørgsmål 649 redegøre for, hvor mange millioner kroner rocker- og bandekriminelle har fået eftergivet i gæld til det offentlige i 2020?  Svar  

Spm. 707

Vil ministeren redegøre for hhv. aktieindkomsten og skatteprovenuet vedr. aktieindkomstbeskatning for hvert af årene i 2018-2023? Indkomsten og skatteprovenuet bedes opdelt på hhv. aktieindkomst vedr. 1) unoterede aktier og 2) noterede aktier. Ministeren bedes redegøre for den samlede aktieindkomst og det samlede skatteprovenu samt aktieindkomst og aktieskattebetalinger fordelt på tværs af deciler, og for den 10. decil bedes indkomst og skattebetalingerne desuden opgjort på percentiler fordelt på hhv. 1) unoterede aktier og 2) noterede aktier. For den 100. percentil ønskes fordelingen opgjort i promiller. Opgørelsen ønskes for hvert af årene 2018-2023 i 2024-priser.  Svar  

Spm. 723

Det er muligt at få et nedslag i ejendomsværdiskatten for helårsboliger samt fritidsboliger, hvis man er folkepensionist og har en indkomst under et vist niveau. Vil ministeren i den henseende oplyse antallet af:a) berørte ejendomme opdelt på helårsboliger og fritidsboliger?b) folkepensionister, der har gavn af nedslaget?c) borgere, der har nedslaget som konsekvens af, at de har overtaget det fra en nu afdød ægtefælle?Videre bedes ministeren oplyse skatteudgiften ved nedslaget samlet set samt udelukkende for borgere, der overtager en afdød ægtefælles nedslag.  Svar