SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2024, uge 43

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Danskerne har misset fradrag for milliarder ved pensionsindskud
Skat af rejser til udlandet for kunder og medarbejdere
Ejendomsudlejers kompensation til lejer for førtidig fraflytning
Undgå arbejdsgiverafgifter i udlandet
Gem dokumentation for udgifter til forbedring
Hvornår skal dit selskab betale acontoskat?
Beskatning af telefon og smartwatch - og andet sædvanligt tilbehør
Skal du betale skat af arbejdsgiverbetalt vaccination?
Forskerordningen lempes
International personskat
Beskatning af personalegoder: personalerabatter og personalebilletter
Acontoskat og frivillig indbetaling af selskabsskat
Nyt om beskatning af kryptovaluta

SKM-meddelelse
Lån til betaling af ejendomsskat og ejendomsbidrag - rentesats 2025

Udkast til styresignal
Udkast til styresignal om genoptagelse som følge af Højesterets dom SKM2024.344.HR om kursfastsættelse af udskudt skat ved overdragelse med succession efter kildeskattelovens § 33 C
Udkast til styresignal - fastlæggelse af praksis for samvurderinger

Bindende svar
Overdragelse af kapitalandele i selskaber

Domme
Kildeskat af renter - beneficial owner - gennemstrømningsselskaber - rente-/royaltydirektivet - dobbeltbeskatningsoverenskomster - selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d
Fradrag for konsulentudgifter - købsmomsfradrag - indsætninger på bankkonti - skiftende forklaringer - Ligningslovens § 16 E - EMRK
Indsætninger på bankkonto - handel med kryptovaluta
Begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 7
Genoptagelse - Virksomhedsomdannelse
Forlænget ligningsfrist - skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 - ændringer i lempelsesansættelse for kontrollerede transaktioner uden materielle ændringer i de underliggende transaktioner
Lempelse - ligningslovens § 33 A, stk. 1 - pilot - dansk luftrum - 42-dagesreglen

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Danskerne har misset fradrag for milliarder ved pensionsindskud

Selvom det er blevet lidt bedre, så er der stadig tusindvis af danskere, der hvert år indskyder store beløb på deres pensionsordninger uden at få fradrag for deres indskud. Det gør de, fordi de overser vigtige beskeder på deres årsopgørelse.

BDO

Skat af rejser til udlandet for kunder og medarbejdere

Mange virksomheder inviterer deres kunder på rejser til udlandet, fx skiture, golfture, cykelture og jagtture. Værdien af den slags rejser er ofte skattepligtige, og for de medarbejdere, der deltager, skal arbejdsgiveren indberette rejsen til Skattestyrelsen.

BDO

Ejendomsudlejers kompensation til lejer for førtidig fraflytning

Den skattemæssige behandling af kompensationer i lejeforhold beror både hos lejer og udlejer på de konkrete omstændigheder. I en nylig afgørelse fra Landsskatteretten blev en kompensation til en lejer anset for fradragsberettiget for udlejer.

BDO

Undgå arbejdsgiverafgifter i udlandet

En A1-attest er et vigtigt dokument, når en virksomhed sender en medarbejder på arbejde i udlandet, herunder til møder hos kunder eller leverandører eller til en messe eller en konference. Det gælder uanset længden af udlandsopholdet.

Beierholm

Gem dokumentation for udgifter til forbedring

En ny afgørelse fra byretten viser, det er vigtigt at have styr på dokumentation for udgifter til forbedring, hvis man skal sælge en skattepligtig ejendom

Dansk Revision

Hvornår skal dit selskab betale acontoskat?

Den ordinære acontoskat for selskaber betales to gange årligt, og generelt er det vigtigt, at du og din virksomhed løbende vurderer om acontoskatteraten svarer til selskabets forventede skattebetaling.

Dansk Revision

Beskatning af telefon og smartwatch - og andet sædvanligt tilbehør

En mobiltelefon er i dag blevet et uundværligt kommunikationsmiddel for de fleste, og med udviklingen inden for tilbehør trænger spørgsmål om beskatning af eksempelvis Smartwatches sig på. SKATs tolkning af begrebet fri telefon er ret bred., og Skatterådet har tidligere slået fast, at selv et simpelt simkort skal beskattes efter reglerne om fri telefon, da det kan anvendes til privat telefoni i de respektive medarbejderes private mobiltelefoner. Men der er undtagelser.

PwC

Skal du betale skat af arbejdsgiverbetalt vaccination?

I øjeblikket er der mange som vaccineres mod influenza og Covid 19 – skal du betale skat, hvis det er arbejdsgiver der betaler?

Redmark

Forskerordningen lempes

Forskerordningen, 48E, ordningen for højtlønnede… Kært barn har mange navne, og nu er der potentielt en ændring på vej, som vil gøre den attraktive ordning endnu mere tilgængelig. Hvad er forskerskatteordningen? Personer, som opfylder visse betingelser, har ret til en lempelig, flad beskatning på lønindkomsten på 27% A-skat + 8% AM-bidrag (i alt 32,84%) i […]

Redmark

International personskat

Udenlandske medarbejdere ansat i Danmark, danske medarbejdere ansat i udlandet, udstationeringer, sporadiske arbejdsdage i udlandet, hjemmearbejdspladser… Situationerne er mange, men uanset det konkrete setup vil arbejdsmæssig tilstedeværelse på tværs af landegrænser altid medføre en række konsekvenser i relation til skat og social sikring. I Redmarks skatteafdeling har vi dygtige medarbejdere, som er specialiserede i international […]

Redmark

Beskatning af personalegoder: personalerabatter og personalebilletter

Når arbejdsgiver helt eller delvist betaler for goder til sine medarbejdere, er den altovervejende hovedregel, at dette er skattepligtigt for medarbejderen. Beskatningsgrundlaget, dvs. det bruttobeløb, som der skal beregnes skat på baggrund af, udgør som udgangspunkt markedsværdien af det gode, som medarbejderen har fået. Hvis arbejdsgiver kun delvist har betalt for godet (fx grundet medarbejderens […]

Redmark

Acontoskat og frivillig indbetaling af selskabsskat

Den 20. november 2024 skal 2. rate af acontoskatten betales. I samme anledning har selskaber mulighed for at foretage en frivillig indbetaling af selskabsskat. Hvis et selskabs beregnede skat for 2024 ikke er fuldt dækket af ordinære og frivillige acontoskattebetalinger, vil selskabet i udgangspunktet få en restskat. Udover restskatten skal der betales et ikke fradragsberettiget […]

TVC Advokatfirma

Nyt om beskatning af kryptovaluta

Skatteministeriet har i går den 23. oktober 2024 offentliggjort den længe ventede rapport fra Skattelovrådet om finansielle kryptoaktiver.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Lån til betaling af ejendomsskat og ejendomsbidrag - rentesats 2025

SKM2024.523.VURDST

Meddelelse om rentesats for 2025 vedrørende den permanente indefrysningsordning, lån til pensionister til betaling af grundskyld samt lån til pensionister til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal om genoptagelse som følge af Højesterets dom SKM2024.344.HR om kursfastsættelse af udskudt skat ved overdragelse med succession efter kildeskattelovens § 33 C

SKM2024.522.SR

Styresignalet beskriver en ændring af praksis om kursfastsættelse af udskudt skat ved overdragelse med succession.

Baggrunden for ændringen af praksis er SKM2024.344.HR om fastsættelse af kursværdien af udskudt skat ved overdragelse med succession. I sagen tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle, og Højesteret gav derfor skatteyderne medhold i, at den latente skat skulle fastsættes til kurs 80 ved opgørelsen af nedslag efter kildeskattelovens § 33 C. Parternes kursfastsættelse indebar, at successionsfordelen blev fordelt ligeligt mellem sælger og køber.

Efter den nye praksis er det afgørende for, om der foreligger en gave, om den aftalte nedsættelse af købesummen med det beløb, der overstiger nutidsværdien af den udskudte skat, kan anses for at være indgået på markedsvilkår, dvs. hvad uafhængige parter ville aftale.

Hvorvidt kursfastsættelsen af den udskudte skat svarer til, hvad uafhængige parter ville aftale, vil afhænge af, om nutidsværdien af købers skatteforpligtelse opgøres med en realistisk udskydelseshorisont.

Om det udover den "rene" nutidsværdi af skatteforpligtigelsen vil være markedsmæssigt at foretage nedslag i købesummen som følge af en fordeling af successionsfordelen, som opnås ved, at beskatningen udskydes, vil bero på parternes konkrete forhandlingsstyrke. Forhandlingsstyrken vil bl.a. afhænge af efterspørgslen efter den konkrete virksomhed eller de konkrete aktiver, herunder sælgerens mulighed for selv at videreføre driften af virksomheden.

En uafhængig køber vil givet i visse situationer kunne kræve en del af successionsfordelen, som sælger opnår ved at kunne overdrage med succession. Køber og sælger kan eksempelvis have en forhandlingsstyrke, der tilsiger, at en ligedeling af successionsfordelen kan være markedsmæssig. Dette gælder dog ikke alle overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvis der er holdepunkter for, at forhandlingsstyrken mellem parterne forholder sig anderledes.

Er det ikke muligt for parterne at fastsætte en anden værdi i intervallet mellem nutidsværdien af skatteforpligtelsen og kurs 100 ved hjælp af en analyse af forhandlingsstyrken, vil intervallets midtpunkt kunne anses for at være resultatet af parternes forhandling.

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal - fastlæggelse af praksis for samvurderinger

SKM2024.521.SR

Styresignalet beskriver Skatteforvaltningens praksis vedrørende samvurderinger efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, således som bestemmelsen dels er anvendt i forbindelse med 2020-vurderingerne, og dels som Skatteforvaltningen forventer, at den bliver anvendt ved 2021-vurderingerne.

Bindende svar: Overdragelse af kapitalandele i selskaber

SKM2024.521.SR

Under spørgsmål 1 ønskede Spørger bekræftet, at Spørger kunne overdrage sine kapitalandele i henholdsvis H1, H2 og H3 til tre selskaber, som Spørger stiftede i 20xx (H4, H5 og H6), og at betaling i form af gældsbreve som beskrevet nedenfor skulle beskattes som aktieavance.

Skatterådet fandt, at det ikke var muligt at udvide anvendelsesområdet for værnsreglen i selskabsskattelovens § 2 D, til at omkvalificere en skattepligtig aktieavance til et udbytte.

Skatterådet fandt endvidere, at der ikke var en skattefordel for et selskab, som kan tilsidesættes efter ligningslovens § 3, når moderselskaberne modtog udbytte, som anvendes til at nedbringe gælden til spørger med.

Under spørgsmål 2 bekræftede Skatterådet, at et udbytte efter overdragelserne til deres respektive moderselskaber skatteretligt var et udbytte, også når det efterfølgende anvendes til betaling af gældsbrevene til Spørger. Endvidere bekræftede Skatterådet, at moderselskabernes betalinger til Spørger til nedbringelse af hovedstolen, skulle skatteretlig anses som afbetaling af lånet.

Dom: Kildeskat af renter - beneficial owner - gennemstrømningsselskaber - rente-/royaltydirektivet - dobbeltbeskatningsoverenskomster - selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d

SKM2024.530.HR

Sagen angik, om et dansk selskab havde pligt til at indeholde skat af renter, som i 2005-2007 var betalt eller tilskrevet vedrørende to gældsbreve udstedt til selskabets (red.nationalitet.nr.1.fjernet) moderselskab.

Som Landsretten fandt Højesteret efter en konkret vurdering, at det (red.nationalitet.nr.1.fjernet) moderselskab i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, var skattepligtig af renter, som selskabet havde oppebåret på et lån ydet til dets danske datterselskab. Der skulle hverken efter rente-/royaltydirektivet eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi moderselskabet og dette selskabs eget (red.nationalitet.nr.1.fjernet) moderselskab var gennemstrømningsselskaber, der ikke kunne anses for retmæssige ejere af renterne i direktivets og overenskomstens forstand.

Med hensyn til det danske selskabs påberåbelse af den dansk-(red.nationalitet.nr.2.fjernet) dobbeltbeskatningsoverenskomst udtalte Højesteret, at den betaling, som koncernens ultimative moderselskab i Y1-land modtog fra sit datterselskab i (red.øgruppe.nr.1.fjernet), ikke var betaling af rente, men måtte anses for betaling af udbytte i kraft af ejerforholdet. På den baggrund fandt Højesteret, at det (red.nationalitet.nr.2.fjernet) selskab ikke kunne anses for at være den retmæssige ejer af renter som anført i artikel 11 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y1-land. Allerede af den grund skulle beskatningen af renterne i Danmark ikke frafaldes efter den dansk-(red.nationalitet.nr.2.fjernet) dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.

Højesteret fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen.

Dom: Fradrag for konsulentudgifter - købsmomsfradrag - indsætninger på bankkonti - skiftende forklaringer - Ligningslovens § 16 E - EMRK

SKM2024.531.BR

BS-13513/2022

Sagen angik om fakturaer fra det af sagsøgeren helejede anpartsselskab for sagsøgerens konsulentydelser til sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed, var fradragsberettigede omkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og momslovens § 37, stk. 1.

Retten fandt efter en samlet vurdering, at der forelå usædvanlige omstændigheder, som skærpede kravet til sagsøgerens bevisbyrde. På denne baggrund, og da der bestod et betydeligt interessefællesskab mellem de to virksomheder, fandt retten, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de pågældende konsulentudgifter reelt havde udgjort en driftsomkostning for enkeltmandsvirksomheden efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Retten fandt det ikke godtgjort, at der var sket levering af en afgiftspligtig ydelse fra anpartsselskabet til enkeltmandsvirksomheden, hvorfor den fakturerede købsmoms ikke var fradragsberettiget i henhold til momslovens § 37, stk. 1.

BS-13514/2022

Sagen angik om sagsøgerens personlige indkomst skulle forhøjes med fire bogførte indbetalinger i sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at de fire indbetalinger stammede fra midler, der allerede var blevet beskattet, eller som var undtaget fra beskatning. Retten lagde vægt på, at det oprindeligt over for SKAT og Landsskatteretten blev forklaret, at der i alle fire tilfælde var tale om afdrag på gæld, og at der ikke forelå dokumentation for låneforholdene. Under retssagen forklarede sagsøgeren, at det ene beløb rettelig var et lån ydet til sagsøgeren, mens de tre øvrige beløb skulle være indbetalinger til enkeltmandsvirksomheden med henblik på videreoverførsel til udlandet. Retten lagde vægt på, at sagsøgeren under sagens behandling ved retten ændrede sin forklaring, og at disse forklaringer ikke var dokumenterede.

Sagen angik derudover om sagsøgeren skulle beskattes af låneoptagelse foretaget over en mellemregningskonto mellem sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed og det af sagsøgeren helejede anpartsselskab efter ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A.

Retten fandt, at der ikke var tale om lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Endvidere fastslog retten, at låneforholdet var omfattet af ligningslovens § 16 E.

Sagsøgeren gjorde gældende, at Landsskatterettens afgørelser var i strid med artikel 1 i tillægsprotokol 1 til EMRK.

Retten afviste sagsøgerens synspunkt. Retten henviste herved bl.a. til, at den manglende ret til skatte- og momsfradrag af de bogførte udgifter til køb af konsulentydelse, og beskatningen af låneoptagelsen i selskabet, der beløbsmæssigt svarer til de opkrævede betalinger af konsulentydelser, var sket med hjemmel i forskellige skatteregelsæt og var udløst af forskellige dispositioner i form af udstedelse af fakturaer til enkeltmandsvirksomheden og optagelse af lån i anpartsselskabet.

Dom: Indsætninger på bankkonto - handel med kryptovaluta

SKM2024.529.BR

Sagen drejer sig om, hvorvidt forhøjelsen af A's skattepligtige indkomst i indkomståret 2018 på baggrund af konkrete indsætninger på i alt ca. 4.7 mio. kr. fra F1-vekselerer udgjorde et skøn, og om A kunne få fradrag for anskaffelsessummer på baggrund af indbetalinger til F1-vekselerer, uanset at der ikke var fremlagt dokumentation herfor.

Retten på Y2-by fandt ikke - uanset henvisningen til skattekontrollovens § 74 i afgørelsen - at der var udøvet et skøn, men at forhøjelsen var begrundet i konstateringen af konkrete indsætninger på A's bankkonto, og at der således var foretaget en kr.-for-kr. forhøjelse. Retten fandt det heller ikke godtgjort, at de foretagne indbetalinger til F1-vekselerer udgjorde anskaffelsessummer.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Dom: Begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 7

SKM2024.528.BR

En skatteyder oppebar efter ophøret af sin fulde skattepligt til Danmark en række honorarer fra sine danske selskaber. Sagen angik, om skatteyderen var begrænset skattepligtig af honorarerne efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 7, der omhandler indkomst i form af vederlag fra en virksomhed som "rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden".

Retten fandt, at den samlede indkomst på 4.733.000 kr. var omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 7, jf. stk. 8.

Dom: Genoptagelse - Virksomhedsomdannelse

SKM2024.527.ØLR

Sagen angik, om den forlængede ligningsfrist i den dagældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 5, fandt anvendelse på skattemyndighedernes ændring af skatteydernes virksomhedsomdannelse fra en skattefri virksomhedsomdannelse til en skattepligtig, og om betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse efter virksomhedsomdannelseslovens § 1 var opfyldt.

Skatteyderne omdannede i 2012 deres virksomhed, Ejendommen Y1-adresse I/S, til et anpartsselskab. Omdannelsen blev gennemført som en skattefri virksomhedsomdannelse. Efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist traf SKAT afgørelse om, at betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse ikke var opfyldt. Der blev efterfølgende truffet afgørelse om den heraf følgende skattepligtige avance.

Landsretten fandt, at der i forbindelse med virksomhedsomdannelsen alene blev omdannet én bestående virksomhed, eftersom der på omdannelsestidspunktet ikke længere var erhvervsmæssig drift i interessentskabet. Landsretten fandt på denne baggrund og efter de af byretten anførte grunde, at SKAT's ansættelsesændring var sket rettidigt.

Landsretten fandt desuden, at der i forbindelse med omdannelsen blev indskudt et bankindestående, som ikke kunne henføres til den omdannede virksomhed. Der var således sket overdragelse af andet end ejernes personligt ejede virksomhed, hvorfor betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse ikke var opfyldt, jf. virksomhedsomdannelseslovens § 1.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens frifindende dom.

Dom: Forlænget ligningsfrist - skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 - ændringer i lempelsesansættelse for kontrollerede transaktioner uden materielle ændringer i de underliggende transaktioner

SKM2024.526.ØLR

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt ændringer i nogle selskabers skatteansættelse i relation til lempelsesansættelsen vedrørende kontrollerede transaktioner er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Det afgørende spørgsmål i sagen var, om de foretagne (ubestridte) ændringer i lempelsesansættelserne er en del af skatteansættelsen vedrørende de kontrollerede transaktioner i skatteforvaltningslovens § 26's forstand.

Landsretten fandt med henvisning til lovmotiver og Højesterets dom gengivet i UfR 2012.1642 H, at ændringerne i lempelsesansættelsen er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Det kunne ikke føre til andet resultat, at skattemyndighederne ikke havde foretaget materielle korrektioner af priser og vilkår for de underliggende transaktioner.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Sagen blev behandlet ved Østre Landsret i første instans som følge af sagens principielle karakter.

Dom: Lempelse - ligningslovens § 33 A, stk. 1 - pilot - dansk luftrum - 42-dagesreglen

SKM2024.524.BR

Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen (pilot) var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. Spørgsmålet var konkret, om skatteyderen opholdt sig her i riget i ligningslovens § 33 A, stk. 1's forstand, i mere end 42 dage over den pågældende periode, herunder specifikt om han havde dokumenteret, at han ved sin flyvning den 20. februar 2017 (den 43. dag) ikke fløj igennem dansk luftrum.

Retten anførte, at det påhviler skatteyderen at dokumentere, at han ikke opholdt sig her i riget i mere end 42 dage i perioden, herunder at han ved flyvningen den 20. februar 2017 fløj udenom dansk luftrum som påstået.

Retten fandt under henvisning til oplysninger fra G1-virksomhed om den konkrete flyvning, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 23/0077624
Anvendelse af virksomhedsordningen
Klagen skyldes, at primært at klager ikke er anset for berettiget til at anvende virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-08-2024

Journalnr: 23/0054765
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 28-08-2024

Journalnr: 21/0060393
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-08-2024

Journalnr: 22/0084892
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-09-2024

Journalnr: 23/0078755
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 26-08-2024

Journalnr: 22/0085635
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører forhøjelse af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-08-2024

Journalnr: 23/0074888
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 26-08-2024

Journalnr: 21/0106425
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 26-08-2024

Journalnr: 23/0059842
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 03-09-2024

Journalnr: 21/0077081
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014 med henblik på ændring af klagerens skattepligtsstatus. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2024

Journalnr: 21/0083443
Gevinst ved køb og salg af aktier
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst gevinst ved køb og salg af aktier. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-08-2024

Journalnr: 24/0010585
Handel med kryptovaluta
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst som følge af fortjenester ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-09-2024

Journalnr: 23/0016015
Indberetninger til eIndkomst - sundhedsforsikring mv
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ændret selskabets indberetninger til eIndkomst af A-indkomst, A-skat, AM-bidrag, værdi af fri telefon, værdi af arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og B-indkomst. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 25-09-2024

Journalnr: 23/0022733
Ligningslovens § 9 C
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen efter reglerne i ligningslovens § 9 C. Skattestyrelsen har godkendt et befordringsfradrag fra klagerens bopæl adresse i Danmark til arbejdsstedet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-08-2024

Journalnr: 22/0019651
Nedsættelse af skattepligtig indkomst
Klagen vedrører nægtet nedsættelse af den skattepligtige indkomst til 0 kr. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 20-08-2024

Journalnr: 20/0072964
Renteswap
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på differenceafregning af renteswap og for tab ved indfrielse af renteswap. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-09-2024

Journalnr: 20/0072966
Renteswap og tab til fremførsel
Klagen vedrører nægtet fradrag i virksomhedens indkomst, renteswap, der i stedet er godkendt som kildeartsbegrænset tab til fremførsel. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-09-2024

Journalnr: 21/0047135
Skattepligt til Danmark mm
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark, og at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen efter reglerne i ligningslovens § 9 C. Skattestyrelsen har godkendt et befordringsfradrag fra klagerens bopæLandsskatteretten stadfæster afgørelsen.dresse i Danmark til arbejdsstedet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-08-2024

Journalnr: 23/0088935
Skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed baseret på bevægelser på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-09-2024

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 28-10-2024 - 26-11-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 07-11-2024 dom i C-782/22 Frie kapitalbevægelser XX (Contrats dits unit-linked)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63, stk. 1, TEUF - frie kapitalbevægelser - restriktioner - skattelovgivning - selskabsskat - beskatning af udbytte - ligebehandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende selskaber - national lovgivning, der kun giver hjemmehørende selskaber mulighed for i deres skattepligtige overskud fra udbytte at fradrage omkostninger, der svarer til deres forpligtelser over for deres kunder i henhold til »unit-linked« forsikringsaftaler, og for fuldt ud at modregne udbytteskatten i selskabsskatten