SkatteMail 2024, uge 44

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

 

Indhold

Artikler og interessante links
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - oktober 2024
Kryptoaktiver skal i fremtiden beskattes anderledes
Ny dom om fravigelse af 15 %-reglen som følge af en højere regnskabsmæssig værdi m.v.
Første dom om retten til at fradrage spekulationstab i den personlige indkomst
Det er tid til at overveje om acontoskatten er tilstrækkelig
Bundfradrag ved udlejning gennem en indberetningspligtig platform
Ulovlige kapitalejerlån kan være fortid – høringsforslag åbner for lovliggørelse
Kryptovaluta: Nyt om tabsfradrag

Bindende svar
Forskerskatteordningen - Konkurrenceklausul
Selskabs lån til eneanpartshaverens samlevers selskab - Ligningslovens § 16 E

Afgørelser
Tilladelse til skattefri overdragelse af kapitalandele til erhvervsdrivende fond
Forening/brancheforening - Skattepligtig status

Domme
Statsskattelovens § 4 - kontantindsætninger - overførsler til bankkonti - skærpet bevisbyrde - bortkommet regnskabsmateriale
Relaksationspåtegninger - tinglysningsafgift - retsforhold mellem samme parter
Skattepligtigt udbytte
Grundværdiansættelse pr. 1. oktober 2018 ej tilsidesat

Nyt fra domstol.dk

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - oktober 2024

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - september 2024

Deloitte

Kryptoaktiver skal i fremtiden beskattes anderledes

Kryptovaluta og andre kryptoaktiver har i de seneste år været et omdiskuteret emne i skatteretten. Nu har Skattelovrådet offentliggjort sin rapport med input til, hvordan kryptoaktiver kan behandles fremadrettet.

Kammeradvokaten

Ny dom om fravigelse af 15 %-reglen som følge af en højere regnskabsmæssig værdi m.v.

Retten i Holbæk gav Skatteministeriet medhold i, at der for 5 ejendomme forelå særlige omstændigheder, som indebar, at en familieoverdragelse ikke kunne ske efter 15 %-reglen.

Kammeradvokaten

Første dom om retten til at fradrage spekulationstab i den personlige indkomst

Vestre Landsret slår fast, at spekulationstab ikke kan fradrages i den personlige indkomst. En skatteyders tab på kryptovaluta erhvervet som led i spekulation kunne derfor kun fradrages i den skattepligtige indkomst og dermed med en lavere skatteværdi.

PwC

Det er tid til at overveje om acontoskatten er tilstrækkelig

Der er mulighed for frivillig indbetaling af acontoskat for indkomståret 2024den 20. november 2024 og igen senest 1. februar 2025.

PwC

Bundfradrag ved udlejning gennem en indberetningspligtig platform

Lempelse af kravene for at kunne opnå bundfradrag ved udlejning af fx bolig og biler m.v. gennem en indberetningspligtig platform - i Danmark og i udlandet

Revisorgruppen Danmark

Ulovlige kapitalejerlån kan være fortid – høringsforslag åbner for lovliggørelse

Erhvervsstyrelsen har fremsat forslag om ændring af selskabsloven, så alle kapitalejerlån i udgangspunktet vil være lovlige.

TVC Advokatfirma

Kryptovaluta: Nyt om tabsfradrag

Vestre Landsret har i dag den 29. oktober 2024 afsagt dom omhandlende fradragsværdien af tab på kryptovalutaer efter de nugældende regler i personskatteloven.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Forskerskatteordningen - Konkurrenceklausul

SKM2024.545.SR

Spørger havde været ansat hos H1 siden den 25. november 2019, hvor hans løn blev beskattet efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F (forskerskatteordningen). Som led i ansættelsen underskrev Spørger en konkurrenceklausul med en løbetid på 12 måneder.

Den 28. marts 2023 underskrev Spørger en ansættelseskontrakt med H2. I den forbindelse opsagde Spørger sin ansættelse hos H1. Meningen var, at Spørger skulle påbegynde arbejdet hos H2 den 1. juni 2023 efter udløb af opsigelsesperioden hos H1. H1 gjorde imidlertid konkurrenceklausulen på 12 måneder gældende over for Spørger. Spørgers ansættelse hos H2 blev således først påbegyndt den 3. juni 2024.

Der blev spurgt, om det løbende vederlag, som Spørger modtog fra den 3. måned og resten af klausulens løbetid, var omfattet af beskatning efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F. Det kunne Skatterådet ikke bekræfte, idet det ikke er et vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, men en kompensation for at være begrænset i at påtage sig andet personligt arbejde i klausulperioden efter ansættelsesforholdet er ophørt.

Der blev derudover spurgt, om Spørger kunne fortsætte med beskatning efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F efter udløb af den omhandlede konkurrenceklausul og ved påbegyndelse af arbejde hos den nye arbejdsgiver, H2. Det kunne Skatterådet ikke bekræfte, da Spørger fratrådte sin stilling hos H1 den 31. maj 2023 og først tiltrådte sin stilling hos H2 den 3. juni 2024. Spørger opfyldte derfor ikke betingelsen i kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, om at det nye ansættelsesforhold skal tiltrædes senest en måned efter ophør af den tidligere ansættelse.

 

Bindende svar: Selskabs lån til eneanpartshaverens samlevers selskab - Ligningslovens § 16 E

SKM2024.532.SR

A påtænkte at lade sit helejede selskab H1 ApS låne ca. 930.000 kr. til H2 II ApS, der var ejet af A's samlever via H2 ApS. H2 II ApS skulle bruge midlerne til at tilbagebetale et lån til samleveren på samme beløb. Det blev i den forbindelse ønsket bekræftet, at et sådant udlån fra H1 ApS ikke ville udløse beskatning hos A.

I SKM2023.273.HR fandt Højesteret, at et lån ydet af eneanpartshaverens selskab til eneanpartshaverens kæreste skulle anses for et indirekte lån til eneanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 E.

SKM2019.377.ØLR angik, om appellanten var skattepligtig af et beløb på 3,5 mio. kr. i medfør af ligningslovens § 16 E, stk. 1. Spørgsmålet var i den forbindelse, om et af appellanten ejet selskab gennem et etableret lånearrangement havde stillet midler til rådighed for appellantens hustrus virksomhed. Østre Landsret fandt, at lånekonstruktionen var omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. § 2, idet appellantens selskab reelt havde stillet midler til rådighed for hustruen.

Ved den samlede konstruktion opnåedes på tilsvarende vis som i SKM2019.377.ØLR, at der blev stillet midler til rådighed for hovedanpartshaver A's samlever. Sådan som sagen forelå oplyst, var der ingen forretningsmæssig begrundelse for H1 ApS' foretagelse af det pågældende udlån, og dette kunne derfor ikke anses for ydet i selskabets interesse. Lånet fra H1 ApS til H2 II ApS skulle alene anses for et udslag af A's personlige relation til samleveren, jf. SKM2023.273.HR.

Det pågældende udlån fra H1 ApS skulle som følge heraf anses for et indirekte lån til A omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., hvorfor Skatterådet besvarede spørgsmålet benægtende.

 

Afgørelse: Tilladelse til skattefri overdragelse af kapitalandele til erhvervsdrivende fond

SKM2024.544.SR

Sagen omhandlede, om der i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, kunne gives tilladelse til et holdingselskabs vederlagsfrie overdragelse af kapitalandele i to datterselskaber til en påtænkt nystiftet erhvervsdrivende fond uden at ansøgerne blev udbyttebeskattede. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at overdragelsen skete i ansøgernes ideelle interesse og ikke i deres personlige eller økonomiske interesse, hvormed Skatterådet kunne give tilladelse til, at holdingselskabets indskud af kapitalandele i datterselskaberne til den påtænkte nystiftede erhvervsdrivende fond ikke skulle anses for en skattepligtig udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, til ansøgerne, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.

Der blev henset til, at Fondens formål måtte anses for almennyttigt/almenvelgørende, idet det fremgik af udkastet til Fondens fundats, at Fondens formål var at yde støtte til almennyttige eller almenvelgørende formål, herunder ikkepolitiske, videnskabelige, humanistiske, kulturelle, uddannelsesmæssige, humanitære og sygdomsbekæmpende formål, herunder primært vedrørende sklerose.

Der blev endvidere henset til, at der efter Fondens udkast til fundats hverken var tillagt ansøgerne eller ansøgernes familie/nærtstående særlige rettigheder i Fonden, idet disse ikke var tillagt ret til uddelinger, ligesom de, såfremt de deltog i Fondens bestyrelse, kun kunne modtage et årligt vederlag, der ikke oversteg, hvad der blev anset for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Samlet set fandt Skatterådet, at Fonden hovedsageligt havde et almenvelgørende eller almennyttigt formål.

 

Afgørelse: Forening/brancheforening - Skattepligtig status

SKM2024.546.LSR

SKAT havde truffet afgørelse om, at en forening i indkomståret 2016 var skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, om bl.a. andre foreninger, som ikke var omfattet af fondsbeskatningsloven. Foreningen klagede til Landsskatteretten med påstand om at være omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2, om foreninger, der var omfattet af fondsloven.

Landsskatteretten henviste til fondslovens § 2, stk. 1, nr. 1, der omfattede arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og "andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til". Af bestemmelsens forarbejder fremgik bl.a., at foruden de allerede af lovforslaget omfattede arbejdsgiverforeninger og fagforeninger ville "en lang række brancheforeninger" blive inddraget. Det fremgik hverken af lovens ordlyd eller forarbejder, hvad der skulle forstås ved "økonomiske interesser". Efter en naturlig sproglig forståelse fandt Landsskatteretten, at der herved overordnet skulle være tale om aktiviteter med henblik på opnåelse af økonomisk udbytte.

Landsskatteretten bemærkede, at det ikke fremgik udtrykkeligt af foreningens formålsbestemmelse, at foreningen varetog medlemmernes økonomiske interesser. Henset til, at foreningen var en brancheforening for erhvervsmæssige virksomheder sammenholdt med, at ingen af foreningens formål umiddelbart havde ikke-økonomisk sigte, fandt Landsskatteretten efter en samlet konkret bedømmelse, at foreningens formål overvejende tilsigtede at varetage medlemmernes økonomiske forhold. Dette var støttet af det oplyste om, at foreningen i praksis varetog medlemmernes interesser bl.a. ved lobbyarbejde for at sikre, at der i lovgivningen, f.eks. i planlovgivningen, var plads til, at der i fremtiden ville være detail- og udvalgsbutikker i bykerner, og ved at yde juridisk rådgivning, kurser og IT-bistand til medlemmerne.

Landsskatteretten fandt herefter, at foreningen i 2016 i henhold til fondslovens § 2, stk. 1, nr. 1, var en faglig sammenslutning, der som hovedformål havde at varetage de faglige økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hørte til.

På det grundlag, og da det på baggrund af sagens oplysninger blev lagt til grund, at foreningens aktiver i 2016 oversteg 250.000 kr., jf. fondslovens § 2, stk. 2, ændrede Landsskatteretten SKATs afgørelse således, at foreningen i indkomståret 2016 var omfattet af fondsbeskatningsloven.

 

Dom: Statsskattelovens § 4 - kontantindsætninger - overførsler til bankkonti - skærpet bevisbyrde - bortkommet regnskabsmateriale

SKM2024.540.BR

Sagen omhandlede i alt 1.338 indsætninger til en samlet sum af 985.987 kr., der var tilgået skatteyders konti i indkomstårene 2015 og 2016. En væsentlig andel af indsætningerne var kontantindsætninger via hæveautomater, ligesom der var tilgået skatteyder et meget stort antal (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -betalinger, der vedrørte driften af caféer i skatteyderens helejede anpartsselskab. Der var desuden modtaget en række øvrige indsætninger på skatteyders bankkonti.

Skatteyder gjorde gældende, at beløbene hidrørte bl.a. fra optagelse af familielån og salg af (red.produkter.nr.1.fjernet) i udlandet samt salg af privat (red.produkt.nr.2.fjernet) og indbogenstande, og at indsætninger vedrørende salg i caféerne var indeholdt i beskatningsgrundlaget for disse.

Henset til antallet og størrelsen af indsætninger på skatteyders bankkonti sammenholdt med det oplyste om skatteyders økonomi, påhvilede det skatteyder at dokumentere, at indsætninger var den skattepligtige indkomst uvedkommende. Bevisbyrden var skærpet som følge af forskellige og til dels skiftende redegørelser om de enkelte beløb, samt at skatteyder var direktør og eneanpartshaver i det selskab, som en del af indsætninger efter skatteyders anbringender skulle henregnes til.

Retten lagde for så vidt det angivelige låneforhold og (red.produkter.nr.1.fjernet)-salg vægt på, at forklaringerne ikke var tilstrækkelig understøttet af objektiv dokumentation, at der ikke var tids- og beløbsmæssig sammenhæng mellem det angivelige salg hhv. låneforhold, og at det fremlagte lånedokument var oprettet efterfølgende og under omstændigheder og på vilkår, der ikke understøttede låneforholdets realitet.

For så vidt angik skatteyders øvrige indsigelser, lagde retten for en dels vedkommende yderligere vægt på, at skatteyder ikke havde besvaret Skatteministeriets opfordringer, og at skatteyder måtte bære risikoen for bortkomsten af regnskabsmateriale fra selskabet.

Retten fandt det efter en konkret bevisvurdering dog godtgjort, at 4 indsætninger til samlet 11.500 kr. hidrørte fra salg af private indbogenstande.

 

Dom: Relaksationspåtegninger - tinglysningsafgift - retsforhold mellem samme parter

SKM2024.538.BR

Sagen angik, hvorvidt der ved tinglysninger af relaksationer i forbindelse med opdeling af loftsrum i ejerlejligheder tilhørende ejerlejligheder i én ejerlejlighedsforening, skal betales en tinglysningsafgift for den samlede tinglysning af alle relaksationspåtegningerne, eller om der skal betales tingslysningsafgift for behandlingen af hver enkelt relaksation, der er anmeldt til tinglysning.

Der var tale om to typer relaksationer. Relaksationer af tinglyste pantstiftende vedtægter og relaksationer af tinglyste panterettigheder på grundlag af pantebreve.

Parterne i de retsforhold, der angik relaksationerne, er henholdsvis pantsætter og panthaver. For så vidt angik de pantstiftende vedtægter fandt retten, at paterne var ejerforeningen og hver enkelt ejerlejlighedsejer, og for de tinglyste panterettigheder på grundlag af pantebreve var parterne de enkelte realkreditinstitutter/andre panthavere og hver enkelt ejerlejlighedsejer.

Retten fandt det ikke godtgjort, at der i nogen tilfælde var tale om tinglysning af relaksation, der byggede på et retsforhold mellem samme parter. Tinglysningslovens § 9, stk. 1, om, at der under visse betingelser alene skal svares en afgift, hvis der er tale om tinglysning, der bygger på et retsforhold mellem samme parter, fandt derfor ikke anvendelse.

 

Dom: Skattepligtigt udbytte

SKM2024.537.BR

Sagen drejer sig om, hvorvidt en række indsætninger i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 på i alt ca. 1.65 millioner kr. på A's private bankkonti fra hans to selskaber samt tredjemænd udgør skattepligtig indkomst.

Retten fandt det ikke bevist, at A havde tilgodehavender hos selskaberne, ligesom retten heller ikke fandt det godtgjort, at indsætninger fra tredjemænd var lån eller indbetalinger fra et af selskaberne.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

 

Dom: Grundværdiansættelse pr. 1. oktober 2018 ej tilsidesat

SKM2024.536.BR

Sagen angik, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte grundværdien i den offentlige vurdering pr. 1. oktober 2018 af den i sagen omhandlede ejendom.

Retten var enig i, at der ikke var grundlag for at ændre vurderingsmyndighedernes foretagne skøn over grundværdien og begrundelsen herfor.

Sagsøgeren var under retssagen fremkommet med supplerende oplysninger om ejendommens handelspris, hvilket ikke kunne føre til et andet resultat.

Retten bemærkede, at oplysningerne om det resterende areals faktiske handelspris også angik et uvedkommende og meget større areal, og der ikke forelå oplysninger om byggemodning af ejendommen under sagsøgerens ejerskab. Efter en samlet vurdering fandt retten, at der ikke forelå tilstrækkeligt konkrete oplysninger om, at værdien af ejendommen skulle være lavere end Vurderingsstyrelsen havde skønnet - herunder som følge af oplysningerne om den faktiske handelspris - til at tilsidesætte Vurderingsstyrelsens skøn.

Endvidere bemærkede retten, at der ikke var grundlag for at antage, at der fra Skatteforvaltningens side var begået fejl, der havde ført til en forkert afgørelse, herunder ved at inddrage et andet grundværdiområde.

Idet retten ikke fandt grundlag for at hjemvise sagen, blev Skatteministeriet frifundet.

 

Nyt fra Domsdatabasen

Højesteret
Om transport af bunkerolie til skibe på havet (supplysejlads) er omfattet af tonnageskatteloven.

 

Nye straffesager

SKM2024.541.ØLR

Straffesag - forsvarer - beskikkelse nægtet

I en administrativ straffesag, havde Skattestyrelsen rejst sigtelse mod S for overtrædelse af skattekontrollovens § 82 og momslovens § 81. Der kunne maksimalt blive tale om en bødestraf.

Skatteyderen begærede forsvarer beskikket.

Byretten henviste til, at det fremgik modsætningsvis af retsplejelovens § 731, stk. 1, litra e, at der i sager, hvor der var nedlagt påstand om bøde, ikke beskikkes offentlig forsvarer. Herefter, og da retten under hensyn til sagens beskaffenhed, S's person og omstændighederne i øvrigt ikke anså det for nødvendigt, at der beskikkedes offentlig forsvarer, afslog byretten begæringen.

T kærede kendelsen. Til støtte for påstanden anførte S, at der var tale om et væsentligt beløb af stor betydning, idet hun var enlig mor til tre børn, og idet hun ikke havde nogen uddannelsesmæssig baggrund for at forholde sig til de underliggende skatte- og momsretlige regler og derfor havde behov for bistand hertil.

Landsretten anførte, at sagen var omfattet af retsplejelovens § 732, idet der var tale om en sag, hvor der maksimalt blev tale om en bødestraf. Efter retsplejelovens § 732 kunne der i andre tilfælde end de i § 731 nævnte, ske beskikkelse, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anså det for ønskeligt. Som sagen var oplyst, tiltrådte landsretten, at der efter sagens beskaffenhed og det oplyste om S's person og omstændighederne i øvrigt ikke var grundlag for at beskikke en forsvarer og stadfæstede byrettens kendelse.

SKM2024.539.BR

Straf- tobaksafgift - cigaretpakker med udgåede stempelmærker solgt i butik - ejers ansvar

T var tiltalt for forsætligt eller groft uagtsomt, som konstateret ved Skattestyrelsens kontrolbesøg den 5. april 2022 hos enkeltmandsvirksomheden, i virksomhedens salgslokale, at have solgt cigaretter, som var påført stempelmærker, der var gældende før ikrafttrædelsen af tobaksafgiftsforhøjelsen den 1. januar 2022, og som alene måtte sælges frem til og med den 31. marts 2022.

T forklarede, at på tidspunktet for kontrolbesøget havde de ikke solgt tobak og indkøbt dette i 10 måneder, ligesom de ikke havde solgte cigarer i flere år. Han havde ikke lyst til at sælge tobak, da der ikke var salg i det. Hans dengang nye ansatte sagde, at de havde 7 pakker med tobak og viste det til tilsynsmyndighederne. På det tidspunkt stod de i salgslokalet. Han så ikke, hvor den nye ansatte tog pakkerne fra. Han vidste, at hans ansatte havde sendt alt tobak retur. Det havde hans personale oplyst overfor ham og han stolede på dem. Personalet sagde, at de ikke havde sendt de sidste 7 pakker retur, da det ikke var muligt for dem at se, hvor de skulle sendes hen, da det ikke stod på listen.

Byretten fandt, at det var T's ansvar som ejer af butikken at holde kontrol med, at der alene var lovlige varer til stede i butikken. T var vidende om, at der var cigaretter, der skulle sendes retur og havde sat sine nye medarbejder til dette. T tjekkede ikke op på, om cigaretterne også blev sendt retur. Det var ubestridt, at T ikke var vidende om, at cigaretterne aldrig blev sendt og stadig befandt sig i butikken. Uagtet dette fandt retten, at T havde handlet groft uagtsomt, ved ikke at tjekke op på cigaretterne og T fandtes herefter skyldig i tiltalen.

T idømtes en bøde på 15.000 kr.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 23/0095148
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører ansættelse af manglende indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-09-2024

Journalnr: 24/0006641
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtede eller nedsatte fradrag for en række udgifter. Landsskatteretten forhøjer de godkendte fradrag delvist.
Afsagt: 09-09-2024

Journalnr: 23/0098758
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne
Klagen vedrører afslag på klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013 – 2016 og videre klage over årsopgørelsen for indkomståret 2019 med henblik på, at klageren ved skatteansættelsen anses for berettiget til en ændret bedømmelse af grundlaget for fremførelsesberettiget underskud i tidligere indkomstår, selv om fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for tidligere indkomstår er udløbet. Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016 ekstraordinært og ændrer årsopgørelsen for indkomståret 2019, således at klageren ved skatteansættelsen for indkomståret 2019 er berettiget til en ændret bedømmelse af grundlaget for fremførelsesberettiget underskud i tidligere indkomstår, selv om fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for tidligere indkomstår er udløbet.
Afsagt: 03-09-2024

Journalnr: 23/0057159
Fradrag for udgifter til underleverandør
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-09-2024

Journalnr: 20/0098875
Handel med kryptovaluta
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig af salg af kryptovaluta, idet de er erhvervet i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren er skattepligtig af handel med kryptovaluta efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Afsagt: 02-09-2024

Journalnr: 23/0058365
Maskeret udlodning
Klagen vedrører forhøjelse af aktieindkomst som følge af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-09-2024

Journalnr: 22/0070065
Overskud af virksomhed og anden personlig indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed og anden personlig indkomst. Landsskatteretten forhøjer overskuddet af virksomhed yderligere.
Afsagt: 02-09-2024

Journalnr: 22/0070068
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud og forhøjelse af anden personlig indkomst. Landsskatteretten foretager en ubetydelig ændring af fordelingen af de to forhøjelser.
Afsagt: 02-09-2024

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 04-11-2024 - 03-12-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 07-11-2024 dom i C-782/22 Frie kapitalbevægelser XX (Contrats dits unit-linked)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63, stk. 1, TEUF - frie kapitalbevægelser - restriktioner - skattelovgivning - selskabsskat - beskatning af udbytte - ligebehandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende selskaber - national lovgivning, der kun giver hjemmehørende selskaber mulighed for i deres skattepligtige overskud fra udbytte at fradrage omkostninger, der svarer til deres forpligtelser over for deres kunder i henhold til »unit-linked« forsikringsaftaler, og for fuldt ud at modregne udbytteskatten i selskabsskatten

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Digital beskatning

 

Nyt fra Kommissionen

Administrative cooperation in taxation

 

Nyt fra Parlamentet

Tax compliance costs in the EU: Striking the right balance

 

Lovtidende

Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, BEK nr 1110 af 25/10/2024. Udstedt af Skatteministeriet

Høringsportalen

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningslområdet (DAC9)
Oprettelsesdato: 31-10-2024
Høringsfrist: 02-12-2024

Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og skattekontrolloven (Regulering af afgift for foreløbig fastsættelse og af satserne for skattetillæg)
Oprettelsesdato: 31-10-2024
Høringsfrist: 12-11-2024

Ændringsbekendtgørelse om bekendtgørelse af landbaserede kasinoer
Oprettelsesdato: 31-10-2024
Høringsfrist: 28-11-2024

Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil
Oprettelsesdato: 31-10-2024
Høringsfrist: 28-11-2024

Lov om ændring af arbejdsmarkedsbidragsloven, ligningsloven og lov om registrering af køretøjer (Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag, skattefritagelse for visse udgifter afholdt af FGU-institutioner m.v. og justering af motorlovgivningen som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne)
Oprettelsesdato: 31-10-2024
Høringsfrist: 12-11-2024

Bekendtgørelse om almennyttigt lotteri, bekendtgørelse om landbaseret bingo og bekendtgørelse om delvis undtagelse af visse spil fra hvidvaskloven
Oprettelsesdato: 01-11-2024
Høringsfrist: 29-11-2024

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 24 Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven. (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme, justeringer til pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm., om de økonomiske konsekvenser af forslaget for hvert af årene 2022-2035 og varigt

Spm. 3

Spm., om kompensationen til kommunerne vedrørende lovforslaget

L 24 A Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven og lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne. (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 24 - svar på spm. 1 om de økonomiske konsekvenser af forslaget for hvert af årene 2022-2035 og varigt

Spm. 3

L 24 - svar på spm. 3 om kompensationen til kommunerne vedrørende lovforslaget

L 24 B Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven. (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme, justeringer af pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 24 - svar på spm. 1 om de økonomiske konsekvenser af forslaget for hvert af årene 2022-2035 og varigt

Spm. 3

L 24 - svar på spm. 3 om kompensationen til kommunerne vedrørende lovforslaget

L 25 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto. (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed).

Bilag

Bilag 8

Henvendelse af 28/10-24 fra KPMG Acor Tax

Bilag 9

Materiale til teknisk gennemgang af L 25

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/10-24 fra Danske Rederier

Spm. 6

Spm. om at redegøre nærmere for omfanget af de øgede administrative byrder for hhv. virksomhederne og skattemyndighederne

Spm. 7

Spm. om at forklare grænsedragningen mellem lønudgifter

Spm. 8

Spm. om at sikre, at f.eks. iværksættervirksomheder med begrænsede administrative ressourcer kan overholde lovforslagets krav om særskilt opgørelse af lønomkostninger vedrørende anskaffelse, udvikling og tilpasning af software

Spm. 9

Spm. om, hvordan afgrænsningen mellem software-relaterede lønomkostninger og andre lønomkostninger vil påvirke små og mellemstore virksomheder

Spm. 12

Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/10-24 fra KPMG Acor Tax

Spm. 13

Spm. om at redegøre for beregningen af det estimerede mindreprovenu ved indførelsen af en fradragshjemmel for lønudgifter til software, hvis forslaget justeres som foreslået af Danske Rederier (omtalt i svar på Danske Rederiers henvendelse af 8. oktober 2024)

Spm. 14

Spm. om at vurdere de administrative konsekvenser for erhvervslivet, hvis medarbejdere skal forholde sig til, hvorvidt deres daglige arbejde udgør forbedring eller vedligehold af software i overensstemmelse med den vejledning der fremgår af forarbejderne til L 25

Spm. 15

Spm. om at vurdere, om det er muligt at indføre en generel hjemmel for fradrag af lønomkostninger, relateret til arbejde med software, med en konkret afgrænsning der sikrer, at software udviklet af selskaberne fra bunden skal aktiveres i lighed med software købt

Spm. 16

Spm. om at vurdere, om udgifter til udskiftning til nyere software – som er nødvendige for at overholde en producents krav om opgradering af ældre produkter for fortsat at blive supporteret af producenten – skal klassificeres som vedligehold eller udvikling

L 27 Forslag til lov om ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil. (Nye regler for almennyttige lotterier og liberalisering af landbaseret bingo).

Bilag

Bilag 5

1. udkast til betænkning

Bilag 6

Materiale til teknisk gennemgang af L 27

Bilag 7

Faktaark i forbindelse med aftale om enklere regler for lotterier og bankoOversendelsesbrev til SAU (pdf-version)
Faktaark 1 - aktivitetscenter (15.000 - 200.000 kr.) (pdf-version)
Faktaark 2 - spejdergruppe (15.000 - 5 mio. kr.) (pdf-version)
Faktaark 3 - idrætsforening (15.000 - 5 mio. kr) (pdf-version)
Faktaark 4 - forsamlingshus (15.000 - 5 mio kr.) (pdf-version)
Faktaark 5 - forsamlingshus (15.000 - 5 mio. kr.) (pdf-version)
Faktaark 6 - indsamlingsorganisation (15.000-5 mio. kr.) (pdf-version)
Faktaark 7 - støtteforening for idrætsklub (15.000 - 5 mio. kr.) (pdf-version)
Faktaark 8 - bankoforening (almennyttigt lotteri) (pdf-version)
Faktaark 9 - bankoforening (liberaliseret banko) (pdf-version)

Bilag 8

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 9

2. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om henvendelsen af 7/10-24 fra Bankoforeningerne i Danmark (BFID) vedrørende foretræde

Spm. 2

Spm. om ministeren kan genkende den udlægning af lovforslagets konsekvenser for bankoforeningerne, som Bankoforeningerne i Danmark (BFID) i forbindelse med foretræde for udvalget den 9. oktober 2024 har fremført, jf. også L 27 – bilag 2

Spm. 3

Spm. om åbenhed over for, at foreninger kan donere afgiften til almennyttige formål i stedet for at indbetale den til statskassen

Spm. 4

Spm. om mulighed for "lex banko", så bankoforeningerne kan fortsætte deres fællesskab og sociale samvær

L 28 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).

Bilag

Bilag 10

Kopi af svar på spm. nr. S 169: I hvilke tilfælde vil ministeren mene, at det er hensigtsmæssigt at stille forslag til lovtekster, hvor skattelempelser i særlige tilfælde kan fungere med tilbagevirkende kraft generelt og særligt i situationer, hvor skattebetalere uforvarende er havnet i situationer, hvor skatten overstiger 100 pct., som det er sket for de iværksættere, der er ramt af lagerskatten efter en børsnotering, og hvor L 28 ikke løser problemer for de ramte?

Bilag 11

Henvendelse af 29/10-24 fra Jakob Neua Nørgaard vedrørende foretræde om lagerbeskatning på porteføljeaktier

Bilag 12

Henvendelse af 31/10-24 fra Kromann Reumert

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/10-24 fra Gorrissen Federspiel

Spm. 5

Spm. om, hvordan forhøjelsen af progressionsgrænsen styrker iværksætteri samt hvad denne antagelse er baseret på

Spm. 8

Spm. om at redegøre for udviklingen i udgifterne til skattekreditter for forsøgs- og forskningsaktiviteter fra ordningens start til i dag

Spm. 15

Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/10-24 fra Jakob Neua Nørgaard vedrørende foretræde om lagerbeskatning på porteføljeaktier

Spm. 16

Spm. om kommentar til henvendelsen af 31/10-24 fra Kromann Reumert

L 29 Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret, sanering og modernisering af sanktionsbestemmelser på skatteområdet, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 5

Spm. om at besvare den kritik, der fremføres i Advokatsamfundets høringssvar, der udtrykker bekymring for, om lovlige ”No cure, no pay”-aftaler med lovforslaget bliver blandet sammen med ulovlige underhåndsaftaler

L 30 Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, fusionsskatteloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincippet m.v.).

Bilag

Bilag 4

Materiale til teknisk gennemgang af L 30

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvad baggrunden er for justeringerne af fondes uddelingsforpligtelse ved anvendelse af realisationsprincippet

Spm. 3

Spm., om provenumæssige konsekvenser af justeringerne vedrørende skattefrihed for renter, der ikke er fradragsberettigede for debitor efter reglerne om tynd kapitalisering

Spm. 5

Spm. om, hvor stort et beløb skønnes det, at fonde er sluppet for i efterbeskatning siden 2001 og frem til, at L 30 forventes at træde i kraft

Spm. 6

Spm., om udnyttelse af gældende regler jf. de ”early warnings”

L 31 Forslag til lov om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm., om en sigtet kan sige nej til at få beskikket en forsvarer - i tilfældet hvor anmodningen kommer fra Skatteforvaltningen – og dermed undgå en regning for advokatbistand, som borgeren anser som unødvendig

Spm. 2

Spm. om at bekræfte, at uanset om beskikkelse sker på foranledning af borgeren eller på foranledning af Skatteforvaltningen, så hæfter borgeren ved en tabt sag for forsvarerudgiften (der udlægges af staten)

Spm. 3

Spm. om at begrunde, hvorfor det vurderes, at kriteriet for at anvende et forsvarerpålæg er retsplejelovens bestemmelse, det vil sige, når det er ”nødvendigt” frem for kriteriet i forsvarerbistandsloven, hvor hensynet er ”undtagelsesvis gør det påkrævet”

L 32 Forslag til lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål.

Bilag

Bilag 3

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 4

1. udkast til betænkning

Almindelig del

Bilag

Bilag 29

Henvendelse af 25/10-24 fra Klaus Folmann om grundvurderinger til ejerlejligheder

Bilag 31

Evaluering af fordelingen af spillehalsmidlerne

Bilag 32

Evaluering af medarbejderaktieordningen, okt. 2024

Bilag 35

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og skattekontrolloven (Regulering af afgift for foreløbig fastsættelse og af satserne for skattetillæg)

Bilag 37

Meddelelse om Rigsrevisionens offentliggjorte notat om beretning nr. 11/2015 om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion

Bilag 38

Svartidsstatistik for folketingsåret 2023-24

Spørgsmål og svar

Spm. 7

Vil ministeren redegøre for de isolerede økonomiske konsekvenser, herunder provenuvirkning umiddelbart og efter tilbageløb og adfærd af at genindføre håndværkerfradragets daværende elementer ang. klimasikring, der indebar fradrag for udførelse af installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, f.eks. - Kloakarbejder på egen grund- Udskiftning af kloakrør- Fornyelse og etablering af dræn- Udskiftning af opsamlingstank- Nedsivningsanlæg- Minirensningsanlæg- Rodzoneanlæg- Højvandslukkere- Regnvandsfaskiner  Svar  

Spm. 8

Vil ministeren beregne de isolerede økonomiske konsekvenser, herunder provenuvirkning umiddelbart og efter tilbageløb og adfærd samt effekten på arbejdsudbuddet af at genindførelsen af håndværkerfradraget bliver med de daværende elementer ang. klimasikring med en fradragsværdi for disse opgaver på hhv. ca. 30 pct., 35 pct. og 40 pct. sammenlignet med fradragsværdien på ca. 26 pct., da håndværkerfradraget blev afskaffet?  Svar  

Spm. 9

Vil ministeren beregne de isolerede økonomiske konsekvenser herunder provenuvirkning umiddelbart og efter tilbageløb og adfærd samt effekten på arbejdsudbuddet af, at genindførelsen af håndværkerfradraget bliver med de daværende elementer ang. klimasikring med en maksgrænse på hhv. 15.000 kr., 30.000 kr., 40.000 kr. og 50.000 kr. pr. person sammenlignet med maksgrænsen på 12.900 kr. pr. person, da håndværkerfradraget blev afskaffet?  Svar  

Spm. 10

Vil ministeren opgøre en fordeling af afløbet for det daværende håndværkerfradrag fordelt på de forskellige overordnede ydelser, der blev givet fradrag for? Fordelingen bedes opgjort med provenuvirkning umiddelbart samt efter tilbageløb og adfærd.  Svar  

Spm. 11

Vil ministeren oplyse provenueffekten (før og efter tilbageløb og adfærd), samt GINI og BNP effekten, af at ophæve loftet over fradragsberettigede gaver og bidrag til velgørende foreninger? Ministeren bedes ligeledes:a) oplyse, hvor mange borgere der i dag benytter fradraget helt og delvistb) skønne, hvor meget borgerne samlet vil øge deres donationer som følge af en ophævelse af loftet med inspiration fra L85 (2006-07)c) estimere de administrative lempelser for borgere, virksomheder og det offentlige som følge af forslaget, som bl.a. vil medføre en ophævelse af Ligningslovens § 12.d) oplyse effekterne, hvis fradragsværdien hæves til 35 pct.e) oplyse effekterne, hvis fradragsværdien er 100% på de første 1000 kr., 75 pct. op til 10.000 kr., 50 pct. op til 20.000 kr. og 25 pct. på resterende.  Svar  

Spm. 20

Vil ministeren i relation til udkastet til lovforslag om ny opkrævningsløsning for visse krav m.v., jf. SAU alm. del – bilag 300 (2023-24), oplyse, hvordan effekten fordeler sig på henholdsvis virksomheder og borgere af henholdsvis afskaffelsen af renters rente på skattekontoen (umiddelbart mindreprovenu på 470 mio. kr. årligt ifølge lovforslaget) og rentejusteringen med en højere rentesats (umiddelbart merprovenu på 450 mio. kr. årligt ifølge lovforslaget)?  Svar  

Spm. 37

Vil ministeren oplyse, hvornår han forventer at præsentere alle partier i Folketinget for den løsning til fremme af cyklisme, som den daværende skatteminister i foråret 2024 stillede partierne i udsigt “snarest muligt”, og som skal danne grundlag for en lovændring, jf. beretningen over B 147 (2023-24).  Svar  

Spm. 45

Det følger af ”Prævalensundersøgelse af pengespil og pengespilsproblemer i Danmark 2021” fra maj 2022, at 10,9 pct. af den voksne danske befolkning lider af spilproblemer i varierende grad. Vil ministeren oplyse, hvor stor en del af forbruget af spilbranchens produkter de 10,9 pct. står for?  Svar  

Spm. 46

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 37 oplyse mere præcist, hvornår ministeren forventer at præsentere den lovede løsning for Skatteudvalget, herunder om det er inden jul?  Svar  

Spm. 47

Vil ministeren i forlængelse af status på direktivet FASTER og teknisk gennemgang den 30. oktober 2024 præsentere de overordnede tanker vedrørende Danmarks implementering af direktivet, hvad angår regelsæt for de finansielle formidlere, især overvejelser om ansvar ved fejl, herunder bevisbyrde, sanktioner og eventuel garantistillelse?  Svar  

Spm. 48

Vil ministeren give et estimat på, hvad provenutabet vil være, hvis man bagudrettet fritog alle børsnoteringer de seneste syv år for lagerbeskatning?  Svar  

Spm. 50

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 31. oktober 2024 om ECOFIN-rådsmøde den 5. november 2024, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål D?  Svar