SkatteMail 2024, uge 45

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

Hvis du er en af de læsere, der modtager lovforslagsadviseringer, har du nok bemærket, at du har modtaget to fejlbehæftede mails med nye lovforslag. Jeg har ikke nøjagtigt kunnet identificere årsagen, men jeg har nu ændret scriptet, der indsamler data fra Folketinget, så fejlen ikke bør opstå mere.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

 

Indhold

Artikler og interessante links
Ny iværksætterpakke skal fremme vækst i danske startups
Firmajulegaver i 2024 – gavens art er uden betydning
Håndtering af kontanter i virksomheden
Større interesse for frivillig indbetaling af selskabsskat end normalt
Tre skatteråd til dem, der investerer i kryptoaktiver
Summen af uudnyttede aktietab har rundet 10 mia. kr.
Er du omfattet af forskerskatteordningen eller overtager du en medarbejder på ordningen?
Husk at registrere visse brugere af firmabiler
EU's Nye Skabelon for Multinational Skatterapportering
Nyd den søde juletid uden en ekstraregning fra Skattestyrelsen
Forskudsopgørelsen 2025 er (næsten) klar!
Bortfald af maskeret udlodning

Bindende svar
Ikke virksomhedsoverdragelse - rettigheder - uændret virksomhedsaktivitet

Afgørelser
Forhøjelse af gaveafgift ved overdragelse af anparter - Værdiansættelse af ejendomme - Den regnskabsmæssige værdi eller den offentlige ejendomsvurdering
Skønnet overskud af virksomhed - Rette skattesubjekt

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
1 dom

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Ny iværksætterpakke skal fremme vækst i danske startups

I 2024 har regeringen og flere partier indgået en ny aftale om en iværksætterpakke, der har til formål at fremme innovation, investering og opstart af virksomheder i Danmark. Men hvad dækker denne pakke egentlig over, og hvordan vil den påvirke iværksættermiljøet?

BDO

Firmajulegaver i 2024 – gavens art er uden betydning

Digitale gavekort er stadig et no-go, når det gælder firmajulegaver, men bortset fra det, gælder der ingen krav til gavens art. Der er således intet til hinder for, at julegaven kan være til medarbejderens børn, hvis man ønsker dette.

BDO

Håndtering af kontanter i virksomheden

Grænsen for, hvor store beløb en virksomhed må modtage som betaling i kontanter, er nu på 14.999 kr. Når det gælder virksomheders anvendelse af kontanter som betalingsmiddel ved køb, er grænsen på 8.000 kr. inklusive moms.

BDO

Større interesse for frivillig indbetaling af selskabsskat end normalt

Det lave renteniveau for bankindeståender betyder, at selskaber med overskudslikviditet måske kan opnå en lille rentegevinst ved at foretage en lidt rigelig stor frivillig indbetaling af selskabsskat den 20. november 2024.

BDO

Tre skatteråd til dem, der investerer i kryptoaktiver

Skattelovrådets forslag til nye regler for beskatning af investeringer i kryptoaktiver er på ingen måde et incitament til overhovedet at give sig i kast med den slags. Nogle vil nok tænke, at det er hele baggrunden for forslaget.

BDO

Summen af uudnyttede aktietab har rundet 10 mia. kr.

Aktieskattereglerne er til stor fordel for staten. Der betales skat af gevinsterne, mens en stor andel af tabsfradragene ender med aldrig at blive brugt. Blandt andet fordi en del investorer stopper med at handle aktier, når de har haft tab.

Bech-Bruun

Er du omfattet af forskerskatteordningen eller overtager du en medarbejder på ordningen?

EU-dom kan give tankkortudbydere (og andre mellemmænd) bedre mulighed for momsfradrag

Beierholm

Husk at registrere visse brugere af firmabiler

Skatteministeriet har ændret bekendtgørelsen om registrering af køretøjer, sådan at det fremover ”kun” er ansatte, der beskattes af værdien af fri bil, der skal registreres som brugere af virksomheders køretøjer

PwC

EU's Nye Skabelon for Multinational Skatterapportering

I et betydeligt skridt mod større finansiel gennemsigtighed har Europa-Kommissionen introduceret et nyt initiativ, der sigter mod at standardisere den måde, store multinationale selskaber rapporterer de skatter, de betaler.

PwC

Nyd den søde juletid uden en ekstraregning fra Skattestyrelsen

For at undgå en ubehagelig ekstraregning fra Skattestyrelsen, er det vigtigt at væreopmærksom på, hvilke regler der gælder for skat på gaver.

Redmark

Forskudsopgørelsen 2025 er (næsten) klar!

Skattestyrelsen har for nylig offentliggjort datoen for, hvornår forskudsopgørelsen for 2025 frigives. Det sker d. 12. november! Erfaringsmæssigt er der langt fra den samme interesse for denne begivenhed, som for frigivelsen af årsopgørelsen i foråret. Men sådan burde det ikke nødvendigvis være, for de to ting hænger uløseligt sammen. Forskudsopgørelsen danner nemlig baggrunden for årsopgørelsen […]

TVC Advokatfirma

Bortfald af maskeret udlodning

Overførsler, der ikke var erhvervsmæssigt begrundet, var ikke maskeret udlodning, og den af Skattestyrelsen gennemførte beskatning blev annulleret.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Ikke virksomhedsoverdragelse - rettigheder - uændret virksomhedsaktivitet

SKM2024.552.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers overdragelse af enerettighederne til at udgive, sælge og markedsføre fire computerspil til G1-virksomhed, kunne gennemføres som en momsfri virksomhedsoverdragelse efter momslovens § 4, stk. 5. Det var således Skatterådets opfattelse, at betingelsen om, at den, som overdrager en virksomhedsaktivitet, skal ophøre med den pågældende type af virksomhed, ikke var opfyldt. Både før og efter overdragelsen af enerettighederne til G1-virksomhed bestod virksomhedsaktiviteten i Spørger således i udgivelse, salg og markedsføring af computerspil. At virksomhedsaktivitet fremadrettet var baseret på enerettigheder, som tilhørte G1-virksomhed og ikke enerettigheder som tilhørte Spørger, ændrede efter Skatterådets opfattelse ikke herpå.

 

Afgørelse: Forhøjelse af gaveafgift ved overdragelse af anparter - Værdiansættelse af ejendomme - Den regnskabsmæssige værdi eller den offentlige ejendomsvurdering

SKM2024.554.LSR

Sagen angik, om der skulle betales yderligere gaveafgift ved gaveoverdragelse af anparter i et holdingselskab i en ejendomskoncern. Koncernens ejendomme, som i årsrapporterne var optaget til dagsværdien, blev, jf. pkt. 3 i TSS-cirkulære nr. 2000-09, nedskrevet til de senest kendte offentlige vurderinger. Skattestyrelsen ændrede værdiansættelsen af holdingselskabet, idet styrelsen ved værdiansættelsen af holdingselskabet ansatte koncernens ejendomme til dagsværdierne i henhold til årsrapporterne. Landsskatteretten fandt, at cirkulæret var vejledende for udøvelsen af skønnet over handelsværdien, og at klageren ikke havde et retskrav på at anvende cirkulæret, hvis en værdiansættelse i henhold til cirkulæret ikke førte til et retvisende udtryk for handelsværdien. Dagsværdierne i årsrapporterne var ikke generelt uegnede i forhold til at fastlægge handelsværdien af ejendommene, og konkret udtrykte dagsværdierne den værdi, som ejendommene måtte forventes at kunne sælges for til tredjemand. Med henvisning til bl.a. forskellen i værdierne og størrelsen af egenkapitalen fandt Landsskatteretten, at det var berettiget, at Skattestyrelsen havde fraveget værdiansættelsescirkulæret. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

 

Afgørelse: Skønnet overskud af virksomhed - Rette skattesubjekt

SKM2024.550.LSR

Sagen angik Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelser af klagerens virksomhedsindkomst, herunder hvorvidt klageren som registreret ejer af virksomheden var rette skattesubjekt. Klageren havde efter det oplyste og forklarede registreret virksomheden med henblik på fortsættelse af klagerens onkels virksomhedsdrift, hvilket også var understøttet af visse objektive momenter. Klageren havde samtidig over for Skattestyrelsen og andre på almindelig vis fremtrådt som virksomhedens ejer og varetaget f.eks. kontakten til Skattestyrelsen både ved personligt fremmøde i forbindelse med registreringen af virksomheden og efterfølgende. Først under klagesagen blev det gjort gældende, at klageren ikke havde drevet virksomheden, og at klageren ikke var rette skattesubjekt. Landsskatteretten lagde til grund, at klageren fra begyndelsen var bekendt med klagerens onkels drift af virksomhed, og at klageren hjalp aktivt med at sikre fortsættelsen af denne virksomhedsdrift med klageren som virksomhedsejer, hvorfor klageren accepterede, at driften skulle ske i regi af klagerens virksomhed og for klagerens regning og risiko. Landsskatteretten fandt herefter, at klageren var rette skattesubjekt, da klageren som virksomhedens ejer aktivt og med accept havde tilrettelagt virksomheden med henblik på at fortsætte den virksomhed, som klagerens onkel hidtil havde udøvet. Landsskatteretten kunne tiltræde de foretagne skønsmæssige forhøjelser af klagerens virksomhedsindkomst, og Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 22/0096374
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 10-09-2024

Journalnr: 23/0074533
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig opgørelse af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 11-09-2024

Journalnr: 24/0026983
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 09-10-2024

Journalnr: 23/0016511
Diverse forhold
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for køb af inventar, ikke godkendt fradrag for erhvervsmæssig kørsel, mobilepay og andre indsætninger på privat konto, salg af biler samt om klager driver virksomhed med salg af biler. Landsskatteretten ændrer afgørelsen således, at der godkendes fradrag for erhvervsmæssig kørsel og for skønnede udgifter i det ene af de to omhandlede indkomstår.
Afsagt: 10-09-2024

Journalnr: 21/0050770
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for berettiget til exemptionslempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland for den del af den udenlandske lønindkomst, der var optjent ved arbejde udført i Tyskland og i tysk territorium. Skattestyrelsen har ikke medregnet arbejde udført i det tyske luftrum, og den lempelsesberettigede indkomst blev herefter opgjort til 42,40 % af klagerens samlede lønindkomst. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren er berettiget til exemptionslempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland og lov nr. 861 af 30. november 1999 for den del af den udenlandske lønindkomst fra der var optjent ved arbejde udført i Tyskland og i tysk territorium, herunder også det tyske luftrum.
Afsagt: 23-09-2024

Journalnr: 21/0035658
Eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S
Klagen vedrører yderligere skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-09-2024

Journalnr: 22/0014586
Foreløbige fastsætter A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag med henblik på ændring til nulindberetning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-09-2024

Journalnr: 23/0107706
Handelsværdi af aktier
Klagen vedrører bindende svar på spørgsmål om handelsværdien af aktier i ApS ved tilbageflytningstidspunkt efter aktieavancebeskatningslovens § 37. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-10-2024

Journalnr: 22/0045305
Indberetningspligten jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 D.
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ikke anerkendt de af klageren selvangivne fradrag for tab på udenlandske obligationsbaserede investeringsbeviser og udenlandske aktiebaserede investeringsbeviser grundet manglende overholdelse af indberetningspligten i aktieavancebeskatningslovens § 19 D. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-10-2024

Journalnr: 22/0032024
Kryptovaluta
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet ligningsmæssigt fradrag for tab på handel med kryptovaluta, da Skattestyrelsen anser tabet for sket ved bedrageri, der ikke kan sidestilles med handelstab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-10-2024

Journalnr: 18/0002622
Lønmodtager eller erhvervsdrivende
Klagen skyldes, at SKAT har anset klagerens indkomst fra to virksomheder for at være lønmodtagerindkomst og dermed ikke indkomst erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Som en konsekvens deraf er klagerens indkomst blevet anset som skattepligtig A-indkomst i Danmark i medfør af artikel 14 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Polen og Danmark. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-10-2024

Journalnr: 23/0056679
Maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-10-2024

Journalnr: 21/0034854
Oplysningsfrist for værdipapirer opbevaret i udenlandsk depot
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nedsat klagerens fradrag for for tab på aktier og investeringsforeningsbeviser samt for tab på udenlandsk kapitalindkomst som følge af, at klageren ikke har overholdt oplysningsfristen for værdipapirer opbevaret i udenlandsk depot. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-09-2024

Journalnr: 22/0058968
Overskud af virksomhed, maskeret udlodning mm
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed, maskeret udlodning, beskatning af indsætninger mm. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 23-09-2024

Journalnr: 22/0094043
Sambeskatningsindkomst
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet sambeskatningsindkomsten som konsekvens af Skattestyrelsens ændringer indkomsten i sambeskattede selskaber. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-10-2024

Journalnr: 22/0020470
Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed og anden personlig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-09-2024

Journalnr: 23/0070449
Skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af resultat af uregistreret virksomhed. Landsskatteretten hjemviser afgørelsen til fornyet behandling med baggrund i, at de for skønnet anvendte bruttoavancer synes for høje.
Afsagt: 16-09-2024

Journalnr: 21/0077051
Skønsmæssig forhøjelse af omsætning
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af omsætning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2024

Journalnr: 23/0092886
Tilladelse til at udbyde spil på gevinstgivende spilleautomater
Klagen vedrører Landsskatterettens afgørelse af 6. marts 2023 der stadfæster Spillemyndighedens afgørelse af 12. januar 2021 vedrører tilbagekaldelse af klagerens tilladelse til at udbyde spil på gevinstgivende spilleautomater på 2 spilsteder. Landsskatteretten har den 1. november 2023 besluttet at genoptage afgørelsen af 6. marts 2023. Landsskatteretten stadfæster Spillemyndighedens afgørelse.
Afsagt: 09-10-2024

Journalnr: 22/0090281
Udbetalinger fra pensionsordning
Klagen vedrører beskatning af udbetalinger fra klagerens pensionsordning. Landsskatteretten giver klageren medhold i påstanden om, at udbetalingerne fra pensionsordningerne ikke skal beskattes. Skattestyrelsens afgørelse ændres således, at den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af klagerens skattepligtige personlige indkomst bortfalder.
Afsagt: 10-10-2024

Journalnr: 22/0072181
Udbetalinger fra pensionsordning
Klagen vedrører beskatning af udbetalinger fra klagerens pensionsordning. Landsskatteretten giver klageren medhold i påstanden om, at udbetalingerne fra pensionsordningerne ikke skal beskattes. Skattestyrelsens afgørelse ændres således, at den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af klagerens skattepligtige personlige indkomst bortfalder.
Afsagt: 10-10-2024

Journalnr: 23/0096510
Udgifter til underleverandører
Klagen skyldes, at udgifter til underleverandører er blevet omklassificeret til udgifter til løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen idet den fradragsberettigede lønudgift forhøjes.
Afsagt: 09-10-2024

Journalnr: 22/0084574
Yderligere omsætning
Klagen skyldes, at yderligere omsætning i selskabet er anset som skattepligtig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-10-2024

Journalnr: 22/0072219
Yderligere overskud af virksomhed og udbytte
Klagen vedrører beskatning af udbytte og forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster i al overvejende grad.
Afsagt: 23-09-2024

Journalnr: 20/0106442
Ændring af A-skat og AM-bidrag
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ændring af A-skat og AM-bidrag for indkomståret 2012. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-10-2024

Journalnr: 23/0106378
Ændring af omsætning til salgsmoms
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nedsat selskabets skattepligtige indkomst. Ændringen skyldes, at Skattestyrelsen har ændret en del af selskabets omsætning til salgsmoms. Landsskatteretten godkender den selvangivne indkomst i det ene af de to omhandlede indkomstår og stadfæster fsv. angår det andet.
Afsagt: 10-09-2024

 

Nyt fra EU-domstolen

Domme
C-782/22 Frie kapitalbevægelser XX (Contrats dits unit-linked)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63, stk. 1, TEUF - frie kapitalbevægelser - restriktioner - skattelovgivning - selskabsskat - beskatning af udbytte - ligebehandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende selskaber - national lovgivning, der kun giver hjemmehørende selskaber mulighed for i deres skattepligtige overskud fra udbytte at fradrage omkostninger, der svarer til deres forpligtelser over for deres kunder i henhold til »unit-linked« forsikringsaftaler, og for fuldt ud at modregne udbytteskatten i selskabsskatten

Domstolens dom:

Artikel 63, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, hvorefter udbytte, der udbetales af et hjemmehørende selskab til et ikke-hjemmehørende selskab, som har investeret i aktier i det første selskab med henblik på at dække fremtidige betalingsforpligtelser, underlægges en udbyttebeskatning på 15% af bruttobeløbet, mens udbytte udbetalt til et hjemmehørende selskab er underlagt udbyttebeskatning, der indeholdes som kildeskat, og som fuldt ud kan modregnes i den selskabsskat, som sidstnævnte selskab skal betale, og som kan give anledning til tilbagebetaling, hvilket indebærer, at der i forbindelse med udbytte ikke vil være tale om skattepligt, da der ved beregningen af beskatningsgrundlaget for sidstnævnte selskabs selskabsskat tages hensyn til de omkostninger, som er en følge af forøgelsen af selskabets fremtidige betalingsforpligtelser.

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Digital beskatning

Beskatning: Rådet når til enighed om pakken om moms i den digitale tidsalder

Digital beskatning

 

Lovtidende

Bekendtgørelse om oplysnings- og dokumentationspligt for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, BEK nr 1148 af 07/11/2024. Udstedt af Skatteministeriet

Nyt fra Folketinget

Nye lovforslag

L 81 Forslag til lov om gennemførelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale.
Fremsat den 6. november 2024

L 80 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love. (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.).
Fremsat den 6. november 2024

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 24 Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven. (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme, justeringer til pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld m.v.).

Bilag

Bilag 5

Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 15 om at etablere en hjemmel til, at skattemyndighederne for skatteåret 2023 i helt særlige tilfælde og efter en konkret vurdering kan undlade at opkræve grundskyld og ejendomsskatter eller eftergive allerede opkrævede skatter i tilfælde, hvor en ejer har købt en grund med et gammelt ejendomsnummer, som betyder, at ejeren hæfter for grundskyld og ejendomsskatter m.v.

Bilag 6

Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenSupplerende høringsskema (pdf-version)
Supplerende høringssvar (pdf-version)

Bilag 7

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 8

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm., om de fordelingsmæssige konsekvenser af forslaget vedrørende stigningsbegrænsningerne i dækningsafgiften

Spm. 4

Spm. om, hvilke initiativer der tages for at undgå store ekstra administrative byrder i kommunerne vedrørende efterreguleringer af dækningsafgiften

Spm. 5

Spm., om ministeren vil uddybe kommentarerne i høringsnotatet til Ældre Sagens bekymringer vedrørende pensionister i uskiftet bo

L 24 A Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven og lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne. (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme).

Bilag

Bilag 5

Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 15 om at etablere en hjemmel til, at skattemyndighederne for skatteåret 2023 i helt særlige tilfælde og efter en konkret vurdering kan undlade at opkræve grundskyld og ejendomsskatter eller eftergive allerede opkrævede skatter i tilfælde, hvor en ejer har købt en grund med et gammelt ejendomsnummer, som betyder, at ejeren hæfter for grundskyld og ejendomsskatter m.v.

Bilag 6

Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 7

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 8

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 2

L 24 - svar på spm. 2 om de fordelingsmæssige konsekvenser af forslaget vedrørende stigningsbegrænsningerne i dækningsafgiften

Spm. 4

L 24 - svar på spm. 4 om, hvilke initiativer der tages for at undgå store ekstra administrative byrder i kommunerne vedrørende efterreguleringer af dækningsafgiften

Spm. 5

L 24 - svar på spm. 5 om ministeren vil uddybe kommentarerne i høringsnotatet til Ældre Sagens bekymringer vedrørende pensionister i uskiftet bo

L 24 B Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven. (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme, justeringer af pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld m.v.).

Bilag

Bilag 5

Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 15 om at etablere en hjemmel til, at skattemyndighederne for skatteåret 2023 i helt særlige tilfælde og efter en konkret vurdering kan undlade at opkræve grundskyld og ejendomsskatter eller eftergive allerede opkrævede skatter i tilfælde, hvor en ejer har købt en grund med et gammelt ejendomsnummer, som betyder, at ejeren hæfter for grundskyld og ejendomsskatter m.v.

Bilag 6

Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 7

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 8

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 2

L 24 - svar på spm. 2 om de fordelingsmæssige konsekvenser af forslaget vedrørende stigningsbegrænsningerne i dækningsafgiften

Spm. 4

L 24 - svar på spm. 4 om, hvilke initiativer der tages for at undgå store ekstra administrative byrder i kommunerne vedrørende efterreguleringer af dækningsafgiften

Spm. 5

L 24 - svar på spm. 5 om ministeren vil uddybe kommentarerne i høringsnotatet til Ældre Sagens bekymringer vedrørende pensionister i uskiftet bo

L 25 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto. (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed).

Bilag

Bilag 10

Henvendelse af 8/11-24 fra KPMG Acor Tax

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/10-24 fra KPMG Acor Tax

Spm. 5

Spm. om at kommentere BDOs nyhedsartikel ”Skat varsler kontrol af fradrag for udviklingsomkostninger” af 5. juni 2024

Spm. 10

Spm. om at uddybe de provenumæssige betragtninger mellem direkte fradrag (100 pct.) og den foreslåede afskrivningsmodel – specielt i en tid med meget lav rente og inflation

Spm. 11

Spm. om kommentar til henvendelse af 17/10-24 fra KPMG Acor Tax

Spm. 15

Spm. om at vurdere, om det er muligt at indføre en generel hjemmel for fradrag af lønomkostninger, relateret til arbejde med software, med en konkret afgrænsning der sikrer, at software udviklet af selskaberne fra bunden skal aktiveres i lighed med software købt

Spm. 16

Spm. om at vurdere, om udgifter til udskiftning til nyere software – som er nødvendige for at overholde en producents krav om opgradering af ældre produkter for fortsat at blive supporteret af producenten – skal klassificeres som vedligehold eller udvikling

Spm. 17

Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/11-24 fra KPMG Acor Tax

L 27 Forslag til lov om ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil. (Nye regler for almennyttige lotterier og liberalisering af landbaseret bingo).

Bilag

Bilag 10

Præsentation fra den opfølgende tekniske gennemgang af lovforslaget den 6/11-24

Bilag 11

Henvendelse af 10/11-24 fra Charlotte Lundbak, Bestyrelsesmedlem i Valby Forsamlingshus

Spørgsmål og svar

Spm. 3

Spm. om åbenhed over for, at foreninger kan donere afgiften til almennyttige formål i stedet for at indbetale den til statskassen

Spm. 4

Spm. om mulighed for "lex banko", så bankoforeningerne kan fortsætte deres fællesskab og sociale samvær

L 28 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).

Bilag

Bilag 13

Henvendelse af 7/11-24 fra Jakob Neua Nørgaard om præsentation til foretræde den 7. november 2024

Bilag 14

Meddelelse om tilmelding til teknisk gennemgang af lovforslaget v/ skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet den 14. november 2024

Spørgsmål og svar

Spm. 3

Spm. om at redegøre for Skatteforvaltningens nye praksis, hvor tidligere udbetalte skattekreditter genoptages

Spm. 4

Spm. om ministerens kommentar til lovforslagets forbud mod ”omvalg” (fra realisation til lager)

Spm. 6

Spm. om, hvilken dokumentation der findes for, at de foreslåede skattelettelser – hver for sig og samlet – skulle forbedre vilkårene for danske iværksættere

Spm. 7

Spm. om at kommentere den kritik af iværksætterpakken, som formandskabet for De Økonomiske Råd netop er kommet med i deres seneste rapport ”Dansk Økonomi efterår 2024”

Spm. 9

Spm. om, hvilke selskaber der får direkte gavn af ophævelsen af beskatningen af selskabers udbytte fra unoterede porteføljeaktiver

Spm. 10

Spm. om, hvilken evidens der ligger til grund for, at lettelse af aktieskatten og ophævelsen af udbytteskatten for porteføljeaktier hos selskaber vil gavne iværksættere

Spm. 17

Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/11-24 fra Jakob Neua Nørgaard om præsentation anvendt under foretræde den 7. november 2024

L 29 Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret, sanering og modernisering af sanktionsbestemmelser på skatteområdet, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat m.v.).

Bilag

Bilag 5

Henvendelse af 6/11-24 fra Finans Danmark

Bilag 6

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 1

MFU spm. om at kommentere Datatilsynets høringssvar, hvori der sås tvivl om, hvorvidt den eksisterende aftale om udveksling af oplysninger mellem Grønland og Danmark udgør et tilstrækkeligt overførselsgrundlag i forhold til at give de grønlandske skattemyndigheder terminaladgang

Spm. 2

Spm. om at kommentere på, at der i flere høringssvar er blevet peget på, at der kan skabes en form for ”dobbeltregulering” i forhold til straffeloven

Spm. 3

Spm., om lovforslaget har været i høring hos relevante parter på justitsområdet som f.eks. Justitia

Spm. 4

Spm. om, hvor bred den nye hjemmel er, hvor Skatteforvaltningen med lovforslaget får mulighed for at indhente oplysninger hos tredjemand til brug for indberetningskontrol eller kontrol med indeholdelse af kildeskat

Spm. 5

Spm. om at besvare den kritik, der fremføres i Advokatsamfundets høringssvar, der udtrykker bekymring for, om lovlige ”No cure, no pay”-aftaler med lovforslaget bliver blandet sammen med ulovlige underhåndsaftaler

Spm. 6

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 6/11-24 fra Finans Danmark

L 30 Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, fusionsskatteloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincippet m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 6

Spm., om udnyttelse af gældende regler jf. de ”early warnings”

L 31 Forslag til lov om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven).

Spørgsmål og svar

Spm. 3

Spm. om at begrunde, hvorfor det vurderes, at kriteriet for at anvende et forsvarerpålæg er retsplejelovens bestemmelse, det vil sige, når det er ”nødvendigt” frem for kriteriet i forsvarerbistandsloven, hvor hensynet er ”undtagelsesvis gør det påkrævet”

L 32 Forslag til lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål.

Bilag

Bilag 5

Betænkning afgivet den 5. november 2024

L 80 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love. (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema (pdf-version)
Høringssvar (pdf-version)

Almindelig del

Bilag

Bilag 39

Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsbidragsloven, ligningsloven og lov om registrering af køretøjer (Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag, skattefritagelse for visse udgifter afholdt af FGU-institutioner m.v. og justering af motorlovgivningen som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne)

Bilag 41

Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Bilag 43

Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 7 om fordelingseffekten for hver enkelt af de skattelettelser, som er vedtaget i denne regeringsperiode eller foreslået af regeringen i politiske udspil, herunder finanslovsforslaget for 2025

Bilag 45

Kopi af TRU alm. del - svar på spm. 26 om det forventede mindre provenu ved at indføre et særligt befordringsfradrag for at cykle til og fra arbejde

Bilag 46

Afrapportering fra Arbejdsgruppe med ekspertdeltagelse om vurdering af erhvervsgrunde

Spørgsmål og svar

Spm. 13

Vil ministeren redegøre for, om det pågældende bandemedlem i artiklen ”Politiet udstyrede ham med en »positiv« udtalelse og et exitforløb. Blot 15 måneder senere genoptog han sin kriminelle løbebane – og blev ejendomsmatador” fra Berlingske.dk den 9. oktober 2024 har fået eftergivet sin gæld til det offentlige i forbindelse med sit exitforløb?  Svar  

Spm. 15

Vil ministeren etablere en hjemmel til, at skattemyndighederne for skatteåret 2023 i helt særlige tilfælde og efter en konkret vurdering kan undlade at opkræve grundskyld og ejendomsskatter eller eftergive allerede opkrævede skatter i tilfælde, hvor en ejer har købt en grund med et gammelt ejendomsnummer, som betyder, at ejeren hæfter for grundskyld og ejendomsskatter for de ejendomme, der efterfølgende er udstykket fra det oprindelige ejendomsnummer, og hvis det i så fald betyder, at en kommune derved mister en indtægt, da at lade statskassen dække kommunen ind pr. konduite?  Svar  

Spm. 16

Vil ministeren redegøre for, hvilke kriterier der i dag gør sig gældende for gældseftergivelse til personer i exitprogrammer?  Svar  

Spm. 17

Vil ministeren oplyse det statslige provenutab, hvis alment velgørende foreninger, som er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og som har eksisteret i mindst 5 år, fuldstændigt skattefritages for indtægter under 5 mio. kr., under forudsætning af at overskuddet ubeskåret går til foreningen?  Svar  

Spm. 18

Vil ministeren oplyse, hvor mange opnormeringer i form af årsværk, ministeriet og underliggende styrelser har haft de seneste 2 år, og angive, hvilke nye opgaver, der udgør begrundelserne for opnormeringerne?  Svar  

Spm. 19

Idet der henvises til artikel i Berlingske Tidende den 10. oktober 2024 om bl.a. en rockers exitforløb, anmodes ministeren om at oplyse, om den pågældende person på den ene eller anden måde – før eller efter den i avisen omtalte erklæring - har fået eftergivet sin gæld til det offentlige, herunder om der i den forbindelse blev stillet betingelser?  Svar  

Spm. 21

Vil ministeren redegøre for, hvor mange rykkere offentlige kreditorer sender til den enkelte borger, før en borgers gæld overføres til opkrævning i Gældsstyrelsen? I besvarelsen bedes ministeren udarbejde en opgørelse fordelt på de forskellige offentlige instanser og gældstyper.  Svar  

Spm. 22

Vil ministeren redegøre for, om der har været en stigning i antallet af henvendelser til Gældsstyrelsen, efter der er varslet øget lønindeholdelse? Og vil ministeren i den forbindelse redegøre for, hvor mange henvendelser der har været i henholdsvis 2021, 2022 og 2023 før varslingen af øget lønindeholdelse; 2023 efter varsling samt i 2024?  Svar  

Spm. 23

Af svar på spørgsmål nr. 575 af 26. juni 2024 (SAU alm. del) fremgår det, at ”gæld under inddrivelse kan skifte frem og tilbage mellem at være henholdsvis inddrivelsesparat og ikke-inddrivelsesparat”. Vil ministeren redegøre for, hvorfor dette er tilfældet? Og vil ministeren desuden redegøre for, hvor ofte dette forekommer, hvor stor en del af den offentlige gæld dette vedrører og hvorvidt borgerne får besked, hver gang gælden skifter mellem at være inddrivelsesparat eller ikke-inddrivelsesparat?  Svar  

Spm. 25

Vil ministeren redegøre for størrelsen og udviklingen i fondenes fradrag de seneste 10 år, herunder de samlede fradrag for henholdsvis 1) almennyttige uddelinger, 2) hensættelser, 3) særlige konsolideringsfradrag, 4) rentetilskrivningen af det samlede fradrag dvs. udskudt skat og 5) den samlede skønnede provenuvirkning heraf? Vil ministeren udover den samlede opgørelse over fondenes fradrag også lave en særskilt opgørelse for hver af de ti fonde, der i de seneste tilgængelige år har opnået de største fradrag? Opgørelsen for de ti fondes fradrag bedes delt op på henholdsvis fradrag for uddelinger, henlæggelser og for konsolideringsfradrag. Og vil ministeren til slut vurdere, om det er hensigtsmæssigt med de omfattende fradrag til fondene set i lyset af kravet om fri forskning og den hermed forbundne etik om forskerautonomi?  Svar  

Spm. 50

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 31. oktober 2024 om ECOFIN-rådsmøde den 5. november 2024, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål D?  Svar  

Spm. 52

Vil ministeren oversende en liste over kulturinstitutioner, der er momsfritaget? Der henvises særligt til momslovens § 13 stk. 6, der oplister momsfritagne aktiviteter som ”Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lign., samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke radio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og teaterforestillinger, koncerter og lign.”  Svar  

Spm. 53

Vil ministeren redegøre for de tilfælde, hvor det er muligt at momsfritage koncert- og cirkusbilletter herunder bekræfte, at momslovens § 13 stk. 17 giver mulighed for at momsfritage visse koncert- og cirkusbilletter, såfremt overskuddet fra arrangementet fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål? Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for, hvorledes det helt konkret sikres, at reglerne ikke medfører en konkurrencefordrejning i forhold til erhvervsvirksomheder.  Svar  

Spm. 54

Vil ministeren bekræfte, at der ikke skal betales selskabsskat af overskuddet fra en koncert eller cirkusforestilling, såfremt arrangementet afholdes af en almennyttig fond/forening, og overskuddet går til fondens/foreningens almennyttige uddelinger? Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for, hvorledes det helt konkret sikres, at reglerne ikke medfører en konkurrencefordrejning i forhold til erhvervsvirksomheder.  Svar  

Spm. 55

Vil ministeren bekræfte, at visse foreninger kan modtage gaver fra privatpersoner og virksomheder, uden at foreningen skal betale skat af gaven? Ministeren bedes videre bekræfte, at midlerne derefter i visse tilfælde kan anvendes til at afholde koncerter og eller cirkusforestillinger, aktiviteter, der også varetages af private. Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for, hvorledes det helt konkret sikres, at reglerne ikke er konkurrenceforvridende.  Svar  

Spm. 56

Vil ministeren redegøre for, om Gældsstyrelsen følger det forvaltningsretlige officialprincip og undersøger borgerens økonomi og livsforhold, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 om at inddrage sociale hensyn i forbindelse med eftergivelse af gæld? Hvis ja, er det et princip og hensyn, der er praksis i Gældsstyrelsen? Hvis nej, har Gældsstyrelsen ikke en forpligtelse til at følge det?  Svar  

Spm. 58

Vil ministeren oplyse effekten af en provenuneutral omlægning af rentefradraget, således at forældre kan udnytte deres hjemmeboende (  Svar  

Spm. 60

Vil ministeren oplyse provenueffekten før og efter adfærd og tilbageløb i 2025 pris- og lønniveau af at fastholde de enkelte nominelle beløbsgrænser, som reguleres efter personskattelovens § 20?  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 226

Om forhandlinger om eventuelle ændringer af de kommunale forskelle i beskatningsgrundlagene efter 2028.