|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2024, uge 47
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Unge født i 2008 snydes for skattelettelse
Tre fokuspunkter i forskudsopgørelsen for 2025
Skattestyrelsen har sendt brev til ejere af forældrelejligheder
Først skattelettelse til unge i 2026
Boafgift for søskende bliver sat ned
Håndværkerfradrag vender tilbage i 2025
Julegaver til medarbejdere
Forskudsopgørelsen er landet
Udmøntning af dele af aftalen om Iværksætterpakken
Værdiansættelse af et anfordringsgældsbrev skal som udgangspunkt ske til kurs pari
Satser for kørselsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse i 2025 er offentliggjort
Ny finanslov præsenteret: Genindførelse af håndværkerfradrag og udvidelse af servicefradrag
SKM-meddelelse
Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2025
Liste over udviklingslande i relation til ligningslovens § 7 K, stk. 5 for 2025
Vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2024
Landbrug - vejledende satser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2025
Regulering af satser i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen for 2025
Bindende svar
Fordringsreglen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt.
Afgørelser
Forsøgs- og forskningsomkostninger - Udvikling af et softwareprodukt til brug for streamingtjenester for børn - Skattekredit
Ret til omkostningsgodtgørelse efter SFL § 52 samt for sagsomkostninger pålagt af henholdsvis landsretten og Højesteret - Krav fra Skattestyrelsen om tilbagebetaling af udbetalt godtgørelse - Forældelse
Afslag på anmodning om genoptagelse af ansættelsen af grundværdien, den omberegnede grundværdi, ejendomsværdien samt beregning af den delvise dækningsafgiftspligtige forskelsværdi
Omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til Skatteankestyrelsen
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2013, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5, og genoptagelse af indkomstårene 2016-2018, jf. skatteforvaltningslovens § 26
Engangsbeløb, som er udbetalt i forbindelse med første måneds tjenestemandspension - Flytning til at være en indberetning til skattemåned marts 2020 i stedet for skattemåned april 2020
Domme
Skønsmæssig ansættelse - uregistreret virksomhed - ekstraordinær genoptagelse
Uregistreret virksomhed - skønsmæssige ansættelser - indsætninger og fradrag - bruttoavance - sammenblanding af virksomheds- og privatøkonomi - skærpet bevisbyrde
Genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 35 g
Fradrag for underskud - Erhvervsmæssig virksomhed - Kunstnervirksomhed
Værdiansættelse af gavedispositioner - anfordringsgældsbrev - generationsskifte
Indsætning på bankkonto - rette indkomstmodtager - officialprincippet
Tilsidesættelse af regnskabsgrundlag og skønsmæssig forhøjelse af indkomst og momstilsvar
Indbringelse af Landsskatterettens afgørelse for domstolene efter indbringelsesfristens udløb
System teknisk
Løn fra tysk forskningsinstitut - Skattemæssigt hjemsted
Nyt fra domstol.dk
Nye straffesager
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BDOUnge født i 2008 snydes for skattelettelse Regeringen fortalte glædestrålende i sommers, at den ville afskaffe AM-bidraget for unge under 18 år. Det vil den stadig, men nu først fra 2026 fremgår det af udkastet til det lovforslag, der skal udmønte den politiske aftale om afskaffelsen. |
BDOTre fokuspunkter i forskudsopgørelsen for 2025 Pendlere med bopæl i en yderkommune eller på visse øer skal justere deres forskudsopgørelse for 2025, hvis de med det samme ønsker at få glæde af det nye ekstra befordringsfradrag, som de med deres adresse er berettiget til. |
BDOSkattestyrelsen har sendt brev til ejere af forældrelejligheder Hvis et udlejningsregnskab udviser underskud, er der stor risiko for, at det bliver udtaget til nærmere kontrol, fordi det indikerer fejl. Når det gælder fradrag for udgifter til istandsættelse, findes der en særlig skattepraksis, som kun få desværre kender til. |
BDOFørst skattelettelse til unge i 2026 Regeringen fortalte glædestrålende i sommers, at den ville afskaffe AM-bidraget for unge under 18 år. Det vil den stadig, men først fra 2026 fremgår det af udkastet til det lovforslag, der skal udmønte den politiske aftale om afskaffelsen. |
BeierholmBoafgift for søskende bliver sat ned I 2027 falder boafgiften for søskende. Det kan derfor blive relevant at ændre testamenter og for eksempel tage velgørende organisationer ud. |
BeierholmHåndværkerfradrag vender tilbage i 2025 Det bliver igen muligt at trække lønnen til håndværkere fra i skat, når man får lavet forbedringer i hjemmet. Håndværkerfradraget bliver genindført i en grøn version fra januar 2025 |
DeloitteMed hastige skridt nærmer vi os december måned, og det hænger som regel også sammen med julegaver fra arbejdsgiver. I bør altid overveje, om det får nogle skattemæssige konsekvenser, og derfor gennemgår vi her de skattemæssige forhold. |
DeloitteMange danskere lever i bedste velgående, velvidende, at årsopgørelsen – der lander til foråret – muligvis kommer med en restskat. De fleste foretrækker dog at få penge retur, og det er jo heldigvis noget, vi selv kan kontrollere, men hvordan? |
EYUdmøntning af dele af aftalen om Iværksætterpakken Ophævelse af udbyttebeskatningen på selskabers unoterede porteføljeaktier, udskydelse af skattebetalingen på visse børsnoteringer m.v. |
KammeradvokatenVærdiansættelse af et anfordringsgældsbrev skal som udgangspunkt ske til kurs pari Højesteret har fastslået, at en gave i form af gældseftergivelse af et anfordringsgældsbrev som udgangspunkt skal værdiansættes til kurs 100, hvilket vil sige til gældsbrevets pålydende. |
RedmarkSatser for kørselsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse i 2025 er offentliggjort Satser for kørselsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse i 2025 er offentliggjort. Find satserne i vores seneste nyhed. |
RedmarkNy finanslov præsenteret: Genindførelse af håndværkerfradrag og udvidelse af servicefradrag Finansministeriet har i et pressemøde fredag d. 22. november præsenteret den nye finanslov for 2025. Finansloven sætter fokus på velfærd og den grønne omstilling, og dette har givet anledning til ændringer på det skattemæssige område. Genindførelse af håndværkerfradraget Først og fremmest genindføres håndværkerfradraget fra januar 2025 med en grøn vinkel, så fradraget målrettes klimasikring og […] |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenSKM-meddelelse: Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2025
SKM2024.585.SKTST
Skattestyrelsen har fastsat vejledende mindstesatser for handlendes forbrug af egne varer, privat andel af elektricitet, vand og varme samt bilforhandleres private anvendelse af biler.
SKM-meddelelse: Liste over udviklingslande i relation til ligningslovens § 7 K, stk. 5 for 2025
SKM2024.578.SKTSTListe over lande, der med virkning for indkomståret 2025 skal anses for udviklingslande i relation til ligningslovens § 7 K, stk. 5.
SKM-meddelelse: Vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2024
SKM2024.576.SKTSTSkattestyrelsen har fastsat vejledende priser for hjorte for indkomståret 2024.
SKM-meddelelse: Landbrug - vejledende satser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2025
SKM2024.575.SKTSTSkattestyrelsen har fastsat vejledende priser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2025.
SKM-meddelelse: Regulering af satser i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen for 2025
SKM2024.582.GÆLDSTOffentliggørelse af regulerede beløbssatser for beregning af betalingsevne for 2025
Bindende svar: Fordringsreglen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt.
SKM2024.584.SRSelskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst alene fradrage indkomstårets nettofinansieringsudgifter i det omfang, de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten efter selskabsskattelovens § 11 B. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et beløb på 21,3 mio. kr.
Efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt., skal nettokurstab på fordringer, der ikke beskæres (og som der derfor opnås fradrag for i det indkomstår, hvor de opstår), fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og nettorenteindtægter, som måtte opstå i efterfølgende indkomstår. Der skal føres en saldo for nettokurstab, der ikke er beskåret, og som derfor fremføres til eventuel fremtidig modregning ved opgørelse af årets nettofinansieringsudgifter. Saldoen fremføres uden tidsbegrænsning. Denne saldo blev af Spørger benævnt "stk. 1-saldoen".
Spørgsmålet i sagen var, hvordan fremførsel af "stk. 1-saldoen" efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt., skulle ske i en situation, hvor selskabet i et efterfølgende indkomstår havde nettogevinster på fordringer og samtidig havde nettorenteudgifter, og hvor årets nettofinansieringsudgifter således udgjorde et positivt nettobeløb bestående af årets nettokursgevinster på fordringer og nettorenteudgifter.
Spørgsmålet i sagen var, om "stk. 1-saldoen" skulle fremføres til modregning i årets nettokursgevinst på fordringer uden hensyntagen til årets nettorenteudgifter, eller om "stk. 1-saldoen" skulle fremføres til modregning i nettokursgevinster på fordringer fratrukket årets nettorenteudgifter.
Skatterådet bekræftede, at fordringsreglen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt., skulle forstås således, at ubeskårne nettokurstab fra tidligere indkomstår kun skulle modregnes i efterfølgende indkomstårs nettokursgevinster på fordringer i det omfang indkomstårets nettokursgevinster oversteg indkomstårets nettorenteudgifter.
Afgørelse: Forsøgs- og forskningsomkostninger - Udvikling af et softwareprodukt til brug for streamingtjenester for børn - Skattekredit
SKM2024.579.LSRSagen angik, om omkostninger, som et selskab havde afholdt i indkomstårene 2019 og 2020 til udvikling af et softwareprodukt, var anvendt til forsøgs- og forskningsvirksomhed omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og selskabet derved var berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X. På baggrund af et afholdt syn og skøn fandt Landsskatteretten, at selskabet havde løftet bevisbyrden for, at omkostningerne til udviklingen af softwareproduktet var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og at selskabet derfor var berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X. Landsskatteretten ændrede således Skattestyrelsens afgørelse, idet Landsskatteretten hjemviste sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på opgørelse af selskabets udgifter til udvikling af softwareproduktet, som var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1 og 4, og opgørelse af skattekreditten efter ligningslovens § 8 X.
Afgørelse: Ret til omkostningsgodtgørelse efter SFL § 52 samt for sagsomkostninger pålagt af henholdsvis landsretten og Højesteret - Krav fra Skattestyrelsen om tilbagebetaling af udbetalt godtgørelse - Forældelse
SKM2024.581.LSRSagen angik, om det var med rette, at Skattestyrelsen havde nægtet at udbetale omkostningsgodtgørelse til klageren med henvisning til, at klageren ikke hæftede for i alt 13 fakturaer, som var udstedt af bistandsyderen til klageren samt for de sagsomkostninger, som klageren var blevet pålagt at betale af Vestre Landsret og Højesteret.
Der forelå to forskellige aftalegrundlag i sagen. Et aftalegrundlag vedrørende den bistand, som blev ydet ved byretten og Vestre Landsret, og et aftalegrundlag vedrørende den bistand, som blev ydet til sagen ved Højesteret.
Ud fra en konkret vurdering og fortolkning af aftalegrundlaget fandt Landsskatteretten, at klageren hæftede for de fakturaer, som vedrørte udgifter til sagkyndig bistand, som var ydet ved byretten og Vestre Landsret samt sagsomkostninger pålagt af Vestre Landsret. Landsskatteretten henså blandt andet til, at det var Skatteministeriet, som havde indbragt Landsskatterettens afgørelse for domstolene, hvorfor klageren som udgangspunkt var berettiget til 100 % godtgørelse for udgifterne, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, og det forhold, at bistandsyderen i aftalebrevet havde skrevet, at klageren ikke behøvede at betale de fremsendte fakturaer, måtte ifølge Landsskatteretten anses som et udtryk for, at bistandsyderen havde forsøgt at opfylde sin almindelige oplysningspligt efter de advokatetiske regler.
Hvad angik udgifterne til sagen ved Højesteret, fandt Landsskatteretten, at det ikke var godtgjort, at klageren havde påtaget sig at betale for mere end fastsat i aftalen mellem bistandsyderen og klageren, hvorfor betingelsen i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, alene var opfyldt, hvad angik klagerens egen andel af udgifterne til sagen ved Højesteret.
Landsskatteretten ændrede herefter Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren var berettiget til 100 % omkostningsgodtgørelse, hvad angik udgifterne til sagen ved Vestre Landsret. Landsskatteretten ændrede endvidere Skattestyrelsens afgørelse, hvad angik udgifterne til sagen ved Højesteret, hvorefter klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 % af et beløb på 29.426 kr.
Afgørelse: Afslag på anmodning om genoptagelse af ansættelsen af grundværdien, den omberegnede grundværdi, ejendomsværdien samt beregning af den delvise dækningsafgiftspligtige forskelsværdi
SKM2024.574.LSRSagen, der var henvist til afgørelse i Landsskatteretten, angik spørgsmålet om, hvilke kriterier der skulle være opfyldt ved anmodning om genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1.
Klageren havde indsendt en anmodning om genoptagelse af ejendomsvurderingerne for et større antal af klagerens ejendomme. Det var anført, at anmodningen vedrørte genoptagelse af ansættelse af grundværdien, den omberegnede grundværdi, ejendomsværdien og/eller beregning af den delvise dækningsafgiftspligtige forskelsværdi. Anmodningen indeholdt endvidere en oplistning af de forhold, der kunne være fejlbehæftet i de nævnte ansættelser i én eller flere af ejendommens historiske vurderinger.
Landsskatteretten fandt, at kravet om samtidig dokumentation i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, indebar, at den klageberettigede samtidig med genoptagelsesanmodningen skulle angive en specifik vurdering eller på anden vis gøre myndigheden i stand til at identificere den eller de fejlbehæftede vurderinger, der var omfattet af anmodningen.
Landsskatteretten fandt på den baggrund, at klagerens anmodning ikke havde afbrudt fristen for anmodning om genoptagelse af nogen af ejendommens historiske vurderinger. Retten fandt endvidere, at Vurderingsmyndigheden ikke havde pligt til at vejlede klageren i at indgive en anmodning, der kunne opfylde kriterierne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, idet den utilstrækkelige anmodning var indgivet dagen før udløbet af den absolutte frist i medfør af skatteforvaltningslovens § 33 b.
Afgørelse: Omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til Skatteankestyrelsen
SKM2024.573.LSRI en forudgående sag havde Skattestyrelsen foretaget en transfer pricing regulering af et selskab i relation til selskabets filial i England. Selskabet påklagede Skattestyrelsens afgørelse til Skatteankestyrelsen og anmodede umiddelbart derefter om, at sagen blev berostillet blandt andet med henvisning til igangværende forhandlinger efter EF-voldgiftskonventionen vedrørende en lignende regulering for et tidligere indkomstår. Skatteankestyrelsen imødekom selskabets anmodning. Efterfølgende blev der også igangsat forhandlinger efter EF-voldgiftskonventionen vedrørende de påklagede indkomstår, og sagen vedblev derfor med at være i bero, indtil den blev tilbagekaldt som følge af, at selskabet accepterede resultatet af forhandlingerne mellem myndighederne.
I den efterfølgende klagesag vedrørende Skattestyrelsens afslag på fuld omkostningsgodtgørelse fandt Landsskatteretten, at medholdsvurderingen for klagesagen i Skatteankestyrelsen skulle følge medholdsvurderingen for sagen omfattet af EF-voldgiftskonventionen. Med henvisning til at formålet med EF-voldgiftskonventionen var ophævelse af dobbeltbeskatning, fandt Landsskatteretten endvidere, at den ændring af den danske skatteansættelse, som resultatet af forhandlingerne mellem myndighederne medførte, skulle sættes i forhold til det dobbeltbeskattede beløb. Selskabet var derfor berettiget til en godtgørelse på 100 % af det godtgørelsesberettigede beløb.
Afgørelse: Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2013, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5, og genoptagelse af indkomstårene 2016-2018, jf. skatteforvaltningslovens § 26
SKM2024.572.LSRSagen angik, om en fonds hensættelser var blevet uddelt til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det var fastsat i fondens vedtægter, at uddelinger udelukkende kunne ske til personer eller organisationer med tilknytning til H2 eller dets virke. Landsskatteretten udtalte, at det fulgte af praksis, at uddelinger skulle komme en videre kreds til gode for at kunne blive anset som almenvelgørende eller almennyttige. Landsskatteretten fandt, at uddelingerne ikke var sket til en ubestemt videre kreds, når fonden alene uddelte til personer med tilknytning til en bestemt virksomhed. Kravet om almenvelgørende eller almennyttigt formål var derfor ikke opfyldt. Det var herefter med rette, at Skattestyrelsen havde foretaget efterbeskatning af de af fonden foretagne hensættelser til senere uddeling til almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Afgørelse: Engangsbeløb, som er udbetalt i forbindelse med første måneds tjenestemandspension - Flytning til at være en indberetning til skattemåned marts 2020 i stedet for skattemåned april 2020
SKM2024.567.LSRSagen vedrørte periodisering af klagerens engangsbeløb optjent i henhold til dagældende cirkulære nr. 9450 af 18. juni 2019 om aftale af engangsbeløb til tjenestemænd efter optjening af 37 års pensionsalder. Engangsbeløbet var blevet udbetalt samtidig med klagerens tjenestemandspension for april 2020, hvorefter beløbet var blevet direkte modregnet.
Landsskatteretten fandt, at klageren havde erhvervet endelig ret til engangsbeløbet i marts 2020, idet engangsbeløbet blev optjent kvartalsvis, og at der blev erhvervet endelig ret til kvartalets bidrag til engangsbeløbet, når tjenesten i det pågældende kvartal var udført. I tilfælde af død forud for udbetalingen tilfaldt det optjente engangsbeløb dødsboet. Ellers blev engangsbeløbet efter det foreliggende udbetalt en af de sidste dage inden pensioneringen sammen med den første måneds pension, der - i modsætning til engangsbeløbet - ikke var endeligt erhvervet på det tidspunkt.
På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at engangsbeløbet rettelig skulle have været henført til marts og ikke april 2020 og pålagde herefter Skattestyrelsen at foretage det fornødne for at korrigere registreringen i eIndkomstregisteret i overensstemmelse hermed.
Dom: Skønsmæssig ansættelse - uregistreret virksomhed - ekstraordinær genoptagelse
SKM2024.580.BRRetten fandt, at der havde været grundlag for en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomster og momstilsvar i 2012-2014, da sagsøgeren havde haft et negativt privatforbrug.
Retten fandt endvidere, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser var udøvet på et forkert grundlag eller medførte et åbenbart urimeligt resultat, idet den af sagsøgeren afgivne forklaring og de fremlagte erklæringer ikke var bestyrkede ved objektive kendsgerninger. Henset til indsætningernes hyppighed og omfang sammenholdt med sagsøgerens øvrige indkomst lagde retten til grund, at sagsøgeren drev uregistreret virksomhed i 2012 og 2013.
Retten fandt endelig, at fristerne for ordinær fastsættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar var opfyldt for en del af perioden, og at betingelserne for ekstraordinær fastsættelse af sagsøgerens momstilsvar for den øvrige periode var opfyldt, idet sagsøgeren havde undladt at indberette den momspligtige omsætning fra uregistreret virksomhed, selvom sagsøgeren var bekendt med de faktiske forhold.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Dom: Uregistreret virksomhed - skønsmæssige ansættelser - indsætninger og fradrag - bruttoavance - sammenblanding af virksomheds- og privatøkonomi - skærpet bevisbyrde
SKM2024.566.BRSagen angik en skatteyder, som i indkomstårene 2012 - 2014, havde drevet uregistreret tømrervirksomhed. Virksomhedens indbetalinger og udbetalinger var blevet foretaget over skatteyderens private bankkonto.
Der var i sagen enighed om, at skatteyderen ikke havde selvangivet korrekt, og at skattemyndighederne derfor var berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser. Sagen omhandlende herefter, om der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.
Skattemyndighederne havde skønsmæssigt fastsat omsætningen i skatteyderens virksomhed på baggrund af indbetalinger på skatteyderens konto, mens de fradragsberettigede driftsudgifter var fastsat med udgangspunkt i branchens gennemsnitlige bruttoavance.
Retten udtalte, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at der var grundlag for at tilsidesætte de skønsmæssige ansættelser. Retten fandt videre, at skatteyderens bevisbyrde var skærpet som følge af sammenblandingen af virksomhedens økonomi og skatteyderens private økonomi.
Retten udtalte videre, at det regnskabsmateriale, som skatteyderen havde fremlagt, og udarbejdet i forbindelsen med skattesagen, alene var udarbejdet på baggrund af kontoudtog, idet skatteyderen ikke var i besiddelse af virksomhedens bogføringsmateriale, hvorfor regnskabernes bevismæssige værdi måtte vurderes i lyset heraf.
Retten fandt herefter, at skatteyderen med bevisførelsen ikke havde godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser var åbenbart urimelige eller hvilede på et forkert grundlag.
Der var på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.
Skatteministeriets blev herefter frifundet.
Dom: Genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 35 g
SKM2024.564.ØLRDer var ikke grundlag for at genoptage Landsskatterettens afgørelse af 25. februar 2020 efter skatteforvaltningslovens § 35 g, da de tidsmæssige betingelser herfor ikke var opfyldt, og da appellanten ikke havde sandsynliggjort, at Landsskatterettens afgørelse var materielt forkert. Byrettens frifindende dom blev derfor stadfæstet.
Dom: Fradrag for underskud - Erhvervsmæssig virksomhed - Kunstnervirksomhed
SKM2024.562.BRSagen angik, om skatteyderens kunstnervirksomhed kunne anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2015-2019 med den virkning, at virksomhedens underskud var fradragsberettiget.
Retten fandt, at virksomheden ikke blev drevet erhvervsmæssigt i de pågældende indkomstår, idet skatteyderen ikke havde godtgjort, at virksomheden opfyldte rentabilitetskravet. Retten lagde her vægt på, at virksomheden i indkomstårene 2015-2019 ikke havde overskud, og at virksomheden alene havde indtægter i 2014 og 2015.
Det kunne ikke føre til et andet resultat, at skuespillerbranchen havde været økonomisk ramt i flere år, og at skatteyderen lukkede virksomheden efter korrespondance med en medarbejder fra Skattestyrelsen.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Dom: Værdiansættelse af gavedispositioner - anfordringsgældsbrev - generationsskifte
SKM2024.561.HRSagerne angik værdiansættelse af gavedispositioner, der blev givet ved gældseftergivelse af to anfordringsgældsbreve. Konkret var der tale om gældsbreve, der hver havde en pålydende værdi på 37,2 mio. kr. Gældseftergivelsen var givet af KK til hendes to børn, A og B.
Højesteret udtalte, at det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1, at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Hvis der ikke eksisterer et marked for omsætning af det pågældende gældsbrev, og det i øvrigt ikke er bestemt eller egnet til omsætning, fandt Højesteret, at det på anden måde må fastsættes, hvilken værdi gældsbrevet har for kreditor. Hvis der i en sådan situation er tale om et anfordringsgældsbrev, der er udstedt mellem nærtstående, er rente- og afdragsfrit og ikke indeholder en løbetid, fandt Højesteret, at værdien som det klare udgangspunkt må ansættes til gældsbrevets pålydende (kurs 100). Det nævnte udgangspunkt kan fraviges, hvis skyldner godtgør, at den pågældende på gældseftergivelsestidspunktet ikke var og heller ikke kunne forventes på et senere tidspunkt at blive i stand til fuldt ud at indfri det pågældende gældsbrev.
I de foreliggende sager eksisterede der ikke et marked for omsætning af anfordringsgældsbrevene, og de var i øvrigt ikke bestemt eller egnet til omsætning. Herefter og henset til gældsbrevenes vilkår måtte værdien af gældsbrevene på gældseftergivelsestidspunktet den 30. december 2013 som udgangspunkt ansættes til deres pålydende på hver 37.2 mio. kr. (kurs 100).
Det måtte lægges til grund, at A og B på gældseftergivelsestidspunktet måtte forventes at ville modtage en arv, der ville være betydeligt større end gælden ifølge anfordringsgældsbrevene. Allerede som følge heraf havde appellanterne ikke godtgjort, at de uanset deres økonomiske forhold på gældseftergivelsestidspunktet ikke kunne forventes på et senere tidspunkt at blive i stand til fuldt ud at indfri de pågældende gældsbreve. Der var således ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om kurs 100.
Landsretten var nået til samme resultat.
Dom: Indsætning på bankkonto - rette indkomstmodtager - officialprincippet
SKM2024.560.BRSagen angik, om sagsøgeren var rette indkomstmodtager af en indsætning på 3 mio. kr. foretaget til sagsøgerens bankkonto i 2013, og som relaterede sig til en faktura, der var udstedt af et til sagsøgeren interesseforbundet selskab med hjemsted i Y1-land, med den konsekvens, at sagsøgeren var skatte- og momspligtig for leverancen i henhold til fakturaen. Endvidere angik sagen, om sagsøgeren var skatte- og momspligtig for en leverance i henhold til en faktura på 2,5 mio. kr. udstedt af sagsøgeren til det (red.nationalitet.nr.1.fjernet) selskab.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at det var det (red.nationalitet.nr.1.fjernet) selskab, der leverede ydelsen i henhold til fakturaen på 3 mio. kr., hvorfor sagsøgeren var rette indkomstmodtager af indsætningen. Retten henså herved bl.a. til, at det (red.nationalitet.nr.1.fjernet) selskab ikke rådede over en bankkonto eller et momsnummer, og at sagsøgeren ikke havde besvaret Skatteministeriets opfordringer om at fremlægge dokumentation for en række forhold i relation til den påberåbte kontrakt mellem aftageren og det (red.nationalitet.nr.1.fjernet) selskab.
Retten fandt videre, at hverken SKAT eller Landsskatterettens afgørelser var behæftet med sagsbehandlingsfejl, idet begge myndigheder forud for afgørelserne havde givet sagsøgeren mulighed for at fremkomme med yderligere oplysninger, og idet myndighederne havde foretaget de undersøgelser, der er påkrævet efter officialprincippet.
Retten fandt på den baggrund i overensstemmelse med Skatteministeriets principale påstand, at sagsøgeren var skatte- og momspligtig for leverancen i henhold til fakturaen på 3 mio. kr., men ikke skatte- og momspligtig for leverancen i henhold til fakturaen på 2,5 mio. kr. Dommen er anket.
Dom: Tilsidesættelse af regnskabsgrundlag og skønsmæssig forhøjelse af indkomst og momstilsvar
SKM2024.570.BRSagerne angik dels om skattemyndighederne, efter den dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3, var berettiget til at tilsidesætte skatteyderens regnskabsgrundlag og foretage en skønsmæssig forhøjelse af skatteyderens indkomst, dels om skattemyndighederne var berettiget til at fastsætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Skatteyderen, en enkeltmandsvirksomhed, som drev købmandsforretning, blev udtaget til kontrol, da Skattestyrelsen konstaterede, at han i sin selvangivelse for indkomståret 2015 havde oplyst, at hans revisor havde taget forbehold ved enkeltmandsvirksomhedens årsregnskab. Skattestyrelsen fandt herefter, at virksomhedens regnskaber ikke kunne danne grundlag for et skattemæssigt årsregnskab. Skattestyrelsen forhøjede således skatteyderens indkomst for 2015-2016 baseret på ikke-bogførte indsætninger på virksomhedens bankkonto samt baseret på en privatforbrugsberegning, som viste et negativt privatforbrug i 2015. Herudover forhøjede Skattestyrelsen enkeltmandsvirksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2016 - 31. december 2016 baseret på de samme ikke-bogførte indsætninger. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår forhøjelserne baseret på indsætninger og nedsatte efter en konkret vurdering forhøjelsen af indkomsten baseret på privatforbrugsberegningen for 2015 fra 248.800 kr. til 216.336 kr.
Retten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at tilsidesætte regnskabet i enkeltmandsvirksomheden og ansætte indkomsten henholdsvis fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt. Videre fandt retten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser var tilsidesættelige. Endelig fandt retten, at afgørelserne var tilstrækkeligt begrundet, og at afgørelserne ikke var mangelfulde.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Dom: Indbringelse af Landsskatterettens afgørelse for domstolene efter indbringelsesfristens udløb
SKM2024.568.BRSagen angik, om en virksomhed var berettiget til at indbringe en afgørelse truffet af Landsskatteretten efter udløbet af indbringelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.
Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om dels at nægte virksomheden et momsmæssigt fradrag for indkøb af underleverandørydelser i henhold til momslovens § 37, dels at virksomheden var ansvarlig for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. Virksomheden påklagede afgørelsen til Landsskatteretten.
Skatteankestyrelsen opdelte ved modtagelse af klagen spørgsmålet om momsfradrag henholdsvis indeholdelsespligtig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i to sager med hver sit sagsnummer, hvilket virksomheden blev orienteret om. Landsskatteretten traf herefter særskilte afgørelser i sagerne om momsfradrag henholdsvis indeholdelsespligtig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
For domstolene indbragte virksomheden alene Landsskatterettens afgørelse vedrørende indeholdelsespligtig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Efter udløbet af fristen for indbringelse en administrativ afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, anmodede virksomheden retten om, at Landsskatterettens afgørelse vedrørende virksomhedens momsfradrag blev inddraget til påkendelse i sagen. Skatteministeriet nedlagde heroverfor påstand om afvisning. Spørgsmålet blev udtaget til særskilt forhandling på skriftligt grundlag.
Med henvisning til at fristreglen er en absolut fristregel, og at det klare udgangspunkt når en sag anlægges efter fristen er, at sagen skal afvises, gav retten Skatteministeriet medhold i, at Landsskatterettens afgørelse angående virksomhedens momsfradrag, skulle afvises.
System teknisk: Løn fra tysk forskningsinstitut - Skattemæssigt hjemsted
SKM2024.583.SRPr. 1. september 2023 tiltrådte Spørger et fast fuldtidsarbejde på et forskningsinstitut i Tyskland, der hørte under H1. H1 var en non-profit forskningsorganisation og institutterne under H1 var selvejende institutioner.
Fra den 4. september 2023 til 1. oktober 2023 boede Spørger midlertidigt i en gæstelejlighed på instituttet. Fra 1. oktober 2023 til 31. januar 2025 havde Spørger lejet en lejlighed i Tyskland. Spørger ejede derudover en bolig i Danmark, hvor hendes ægtefælle og barn var blevet boende, efter hun var flyttet til Tyskland.
Skatterådet bekræftede, at Spørger var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland efter artikel 4 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, da det var i denne stat, hvor hun sædvanligvis, dvs. i overvejende grad, havde ophold, dog først fra og med den 1. oktober 2023, hvor Spørger fik fast bolig til rådighed i Tyskland.
Skatterådet bekræftede derudover, at fordeling af beskatningsretten til lønindkomsten fra H1 skulle ske i henhold til artikel 19, stk. 1, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, der angår løn til offentligt ansatte. Det var Skatterådets opfattelse, at H1 skulle anses som en statsinstitution, sådan som det ifølge praksis også er tilfældet for danske universiteter, der også er selvejende institutioner. Det var henset til, at H1 var etableret på grundlag af tysk lovgivning, at institutterne under H1 var selvejende institutioner, men finansieret af Bundesregierung og det relevante Bundesland, sådan at den væsentligste del af indtægterne kom fra statslige tilskud, samt at institutterne var underlagt offentlig revision.
Nyt fra Domsdatabasen
Retten i Horsens
Sagen drejer sig om hvorvidt betingelserne for genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2 er opfyldt
Nye straffesager
Straffesag - forsvarer - salærstørrelse - betaling - foreløbig I en administrativ straffesag, som skulle sendes til politiet med en tiltalebegæring, havde S fået beskikket en forsvarer. Forsvareren havde bedt byretten om salær for sit arbejde medens sagen blev behandlet i Skattestyrelsen. Byretten fastsatte forsvarerens salær til 9.825 kr. med tillæg af moms. Salæret skulle betales af statskassen. Skattestyrelsen kærede kendelsen til landsretten med påstand om, at salæret til den beskikkede forsvarer ikke endeligt skulle betales af Skattestyrelsen. Indkærede påstod afvisning under henvisning til retsplejelovens § 968, stk. 4, subsidiært stadfæstelse. Landsretten bemærkede, at kærebegrænsningsreglen i retsplejeloven ikke fandt anvendelse, da byrettens afgørelse blev truffet før retsplejelovens § 968, stk. 4's ikrafttræden. Landsretten henviste til de almindelige bemærkninger, som lå til grund for forsvarerbistandsloven, hvori der stod, at forsvarerbistandsloven lå tæt op ad retsplejelovens regler om beskikkelse af en forsvarer for en sigtet under den politimæssige efterforskning, og at bestemmelserne tog sigte på den situation, hvor straffesagen fandt sin afslutning i skattemyndighedernes regi. På denne baggrund fandt Landsretten, at der i en situation som den foreliggende, hvor sagen efter det oplyste skulle oversendes til videre behandling ved politi- og anklagemyndighed, ikke på nuværende tidspunkt var grundlag for at tage endelig stilling til, hvem der skulle betale salæret til den beskikkede forsvarer. Landsretten ændrede herefter byrettens afgørelse således, at det af retten fastsatte salær til den beskikkede forsvarer, foreløbigt betaltes af statskassen. | |
Straffesag - forsvarer - salærstørrelse - kæresvarskrift modtaget efter kærefristens udløb - tillige advokat under kontrolsagen I en administrativ skattestraffesag med en samlet skatteunddragelse på 135.402 kr. havde sigtede S fået en beskikket en forsvarer. Skattestyrelsen henlagde straffesagen. I forbindelse med salærsagen anførte Skattestyrelsen, at sagen grundet dele af dens genstand, kryptovaluta, havde været kompliceret, men bemærkede dog, at forsvareren på forhånd var bekendt med en større del af sagens akter, idet han repræsenterede S under kontrolsagen, som lå til grund for skattestraffesagen. Skattestyrelsen havde segmenteret sagens transaktioner, herunder med bidrag af advokaten i forbindelse med kontrolsagen. Forsvareren havde oplyst, at hans samlede tidsforbrug i sagen udgjorde 15,65 timer, hvoraf størstedelen af tidsforbruget bestod af gennemgang af sagens akter og juridiske undersøgelser (8 timer), gennemgang og segmentering af sagens transaktioner med henblik på vurdering af, om der var tale om en "kryptosag" eller "sag om indsætninger" (3 timer) samt forberedelsesmøder med klient (2 timer). Byretten fastslog, at salæret skulle fastsættes med udgangspunkt i landsretspræsidenternes vejledende salærtakster og under hensyntagen til det opnåede resultat, sagens beskaffenhed og arbejdets omfang. Retten fandt, at det forhold, at advokaten tidligere havde repræsenteret S i forbindelse med kontrolsagen, der lå til grund for skattestraffesagen, ikke i sig selv kunne begrunde, at salæret af den grund skulle nedsættes, henset til at kontrolsagen blev afsluttet for ca. 2 år siden. Retten fandt endvidere, at der ikke kunne tilkendes salær i fuldt omfang for juridiske undersøgelser, herunder gennemgang af praksis og relevante bestemmelser og vejledninger. Byretten fastsatte forsvarerens salær til 27.000 kr. med tillæg af moms og afgjorde, at beløbet skulle betales endeligt af det offentlige. Skattestyrelsen kærede kendelsen til landsretten med påstand om, at salæret til den beskikkede forsvarer nedsattes. Forsvareren nedlagde påstand om, at kæremålet skulle afvises, da der ikke var betalt kærafgift, og at salæret skulle forhøjes til 30.752,25 kr. med tillæg af moms og procesrente fra den 27. maj 2024, subsidiært stadfæstelse. Landsretten bemærkede, at kæremålet var afgiftsfrit. Kæresvarskriftet var modtaget efter kærefristens udløb. Der var ikke oplyst omstændigheder, som kunne begrunde en tilladelse til at nedlægge påstand om forhøjelse af det tilkendte salær, hvorfor påstanden blev afvist. Salæret til den beskikkede forsvarer under en administrativ skattestraffesag skulle fastsættes i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom. Efter sagens karakter og omfang og det tidsforbrug, der med rimelighed kunne anses for at have været nødvendigt til en forsvarlig varetagelse af hvervet, fandt landsretten, at salæret passende kunne fastsættes til 22.000 kr. med tillæg af moms. | |
Straf - moms - bogføringsloven T var tiltalt for som forhold 1-3 for overtrædelse af momsloven, ved for perioden 1. januar 2014 til 30. september 2014, som indehaver af en enkeltmandsvirksomhed, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift, hvorved statskassen blev unddraget moms for 118.547 kr. Som forhold 4 var T tiltalt for ved for perioden 1. oktober 2014 til 31. december 2014, som hovedanpartshaver og direktør i et selskab, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav et negativt momstilsvar på 69.365 kr. for selskabet, selvom momstilsvaret rettelig var 0 kr., hvorved statskassen blev unddraget 69.365 kr. i moms. Som forhold 5 var T tiltalt for overtrædelse af bogføringsloven ved i perioden fra 1. januar 2015 til 25. april 2016, som direktør i et selskab, at være ansvarlig for, at bogføringen ikke var tilrettelagt og udført i overensstemmelse med god bogføringsskik, herunder at selskabets indtægter og udgifter blev bogført i fuldt omfang, og at der i fornødent omfang forelå dokumentation i form af bilag for samtlige ind- og udbetalinger, samt ved at have undladt at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrørte. Anklagemyndigheden påstod T idømt en bøde på 310.000 kr. T nægtede sig skyldig og forklarede, at der ikke havde været aktivitet i enkeltmandsvirksomheden i perioden fra 1. januar 2014 til 30. september 2014, idet hele virksomhedsaktiviteten var flyttet til selskabet pr. 1. januar 2014. Han sendte regnskabsbilagene videre til sin revisor, som udarbejdede regnskaber og registrerede virksomhedens udgående og indgående afgift. Byretten fandt, at det uanset T's forklaring på grundlag af de udstedte fakturaer måtte lægges til grund, at T ikke effektivt havde ophørt aktiviteten i enkeltmandsvirksomheden pr. 31. december 2013, idet fakturaerne fra samarbejdspartnerne løbende i 1., 2. og 3. kvartal 2014 blev udstedt til enkeltmandsvirksomheden. Det var T, der som ejer og ansvarlig for enkeltmandsvirksomheden var ansvarlig for, at virksomhedens aktiviteter og udgående og indgående afgift blev registreret korrekt. T fandtes herefter skyldig i forhold 1-3. Vedrørende forhold 4 fandt retten, at det i tilstrækkelig grad var bevist, at dokumentationen for det negative momstilsvar, ikke var udstedt af den anførte virksomhed, og T fandtes herefter skyldig i forhold 4. T blev frifundet for forhold 5, idet der ikke var ført tilstrækkeligt bevis for påstanden. T idømtes som tillægsstraf en bøde på 155.000 kr. Bøden blev nedsat under henset til den udstrakte sagsbehandlingstid forud for sagens fremsendelse til retten. T ankede byretsdommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse. Landsretten stadfæstede byrettens dom. |
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 25-11-2024 - 24-12-2024
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 19-12-2024 dom i C-601/23 Frie kapitalbevægelser Credit Suisse Securities (Europe)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - skatter og afgifter - beskatning af udbytte - kildeskat - refusion af kildeskat indrømmet hjemmehørende udbyttemodtagere, der har et negativt resultat ved udgangen af det skatteår, hvor de har modtaget udbytte - ingen refusion af kildeskat til ikke-hjemmehørende udbyttemodtagere - forskellig behandling - restriktion - sammenlignelighed - begrundelse
Lovtidende
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kildeskat, BEK nr 1181 af 11/11/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Lov om ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil (Nye regler for almennyttige lotterier og liberalisering af landbaseret bingo), LOV nr 1177 af 19/11/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål, LOV nr 1176 af 19/11/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi gældende for 2025, BEK nr 1186 af 19/11/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om udbetaling af skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, BEK nr 1185 af 19/11/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om normalhandelsværdier for heste og kreaturer mv., BEK nr 1184 af 19/11/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om Skatterådets satser for 2025 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring, BEK nr 1189 af 19/11/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Høringsportalen
lovforslag om implementering af et direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet om indberetning og udveksling af oplysninger om transaktioner i kryptoaktiver mv. (DAC8) og en mindre ændring af toldloven
Oprettelsesdato: 18-11-2024
Høringsfrist: 13-12-2024
Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
L 24 A Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven og lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne. (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme).
Vedtaget den 21. november 2024
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 103 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven. (Regulering af afgift for foreløbig fastsættelse, regulering af satserne for skattetillæg, modernisering af sanktionspraksis ved passiv skatteunddragelse og midlertidig lempelse af betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025).
Bilag
Bilag 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
L 25 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto. (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed).
Bilag
Bilag 19 |
Bilag 20 |
Bilag 21 |
Bilag 22 |
Spørgsmål og svar
Spm. 23 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/11-24 fra KPMG Acor Tax |
Spm. 24 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/11-24 fra KPMG Acor Tax |
Spm. 25 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/11-24 fra Grant Thornton, Morten Høgh-Petersen om foretræde |
Spm. 26 | L 25 - svar på spm. 26 om kommentar til henvendelsen af 18/11-24 fra KPMG Acor TaxUdvalgsspørgsmål (pdf-version) |
Spm. 27 |
L 28 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).
Bilag
Bilag 22 | Henvendelse af 19/11-24 fra Jakob Neua NørgaardHv L 28 (pdf-version) |
Bilag 23 |
Bilag 24 |
Spørgsmål og svar
Spm. 20 |
Spm. 21 | Spm. om at redegøre for, hvorfor der er valgt denne alternative model, hvor satsen sænkes til nul |
Spm. 22 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 26 |
Spm. 27 |
Spm. 28 | Spm. om kommentar til henvendelse af 15/11-24 fra Kromann Reumert |
Spm. 29 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/11-24 fra Dinesann Rasiah, Hørning |
Spm. 30 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/11-24 fra Jakob Neua Nørgaard |
Spm. 31 | L 28 - svar på spm. 31 om kommentar til henvendelsen af 19/11-24 fra Dahl AdvokatpartnerselskabSAU L 28 - svar på spm. 31 (pdf-version) |
L 29 Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret, sanering og modernisering af sanktionsbestemmelser på skatteområdet, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat m.v.).
Bilag
Bilag 8 |
L 30 Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, fusionsskatteloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincippet m.v.).
Bilag
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Spørgsmål og svar
Spm. 7 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/11-24 fra KPMG Acor Tax |
L 31 Forslag til lov om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven).
Bilag
Bilag 5 |
L 80 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love. (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.).
Bilag
Bilag 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
L 81 Forslag til lov om gennemførelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale.
Bilag
Bilag 1 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Almindelig del
Bilag
Bilag 57 | Henvendelse af 17/11-24 fra Rene Rafn vedrørende forslag om flad skat ved forhøjet bundfradrag |
Bilag 59 |
Bilag 61 | Publikation fra Gældsstyrelsen, nov. 24: Færre borgere og virksomheder har gæld til det offentlig |
Bilag 63 |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 |
Spm. 33 |
Spm. 40 |
Spm. 42 |
Spm. 45 |
Spm. 48 |
Spm. 66 |
Spm. 67 |
Spm. 69 |
Spm. 70 |
Spm. 71 |
Spm. 72 |
Spm. 73 |
Spm. 74 |
Spm. 75 |
Spm. 689 |
§ 20-spørgsmål
Spm. S 313 |
Spm. S 337 |