SkatteMail 2024, uge 48

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

 

Indhold

Artikler og interessante links
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - november 2024
Skattestyrelsen laver kontrol af manglende indberetning
Software skal nu aktiveres
Medarbejderaktier – indberetning via eKapital
Grønt håndværkerfradrag og udvidelse af servicefradraget
Spar en del af skatten ved dødsfald – skattebesparelser for ægtefæller
New Øresund Agreement approved
Danske C25-selskaber er med i front
Få det sidste ud af skatten i 2024
Betal restskat inden 31. december 2024 og undgå renter
Skattestyrelsen kigger med på MobilePay

Afgørelser
Fradrag for havdage - Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen

Domme
Arbejdsudleje eller entreprise - Håndværkere
Køb og salg af biler - erhvervsmæssig virksomhed - økonomisk virksomhed
Rette indkomstmodtager - kravet til beviset for fradrag for driftsudgifter - skærpet bevisbyrde
Tab på kryptovaluta erhvervet i spekulationsøjemed kan ikke fratrækkes i den personlige indkomst
Skattepligt af indsætninger - lån - grov uagtsomhed
Aktionærlån - solvensvurdering - ligningslovens § 16 E - indirekte lån - nærtstående
Skønsmæssig ansættelse af skattepligtig indkomst og momstilsvar
Uregistreret virksomhed - maskeret udlodning - fradrag

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - november 2024

EU-Domstolen: Bygningsbegrebet kan ikke udstrækkes til, at et fundament kan sælges momsfrit

Beierholm

Skattestyrelsen laver kontrol af manglende indberetning

I mangler at indberette moms af varer eller ydelser købt i EU. Sådan lyder det lige nu fra Skattestyrelsen til en række virksomheder. Styrelsen har sat gang i en kontrol, hvor man sammenligner oplysninger fra VIES-systemet med momsindberetninger i Danmark.

Deloitte

Software skal nu aktiveres

Hidtil har software samt patentrettigheder og knowhow kunne straksafskrives efter reglerne i afskrivningsloven, men fra 1. januar 2025 ophører denne mulighed. Disse aktiver skal fremover behandles som henholdsvis driftsmidler (software) og immaterielle rettigheder (patentrettigheder og knowhow).

Deloitte

Medarbejderaktier – indberetning via eKapital

Med indkomstårets afslutning følger behovet for en lang række indberetninger til Skattestyrelsen. En ofte overset forpligtelse er indberetningen af medarbejderaktier til eKapital. Vi har derfor lavet en oversigt, som kan hjælpe jer med at overholde relevante krav til denne indberetning.

EY

Grønt håndværkerfradrag og udvidelse af servicefradraget

Regeringen har med forslaget til finansloven for 2025 satset stort på at styrke både velfærd, grøn omstilling og sikkerhed i Danmark.

EY

Spar en del af skatten ved dødsfald – skattebesparelser for ægtefæller

I visse situationer kan ægtefæller strukturere deres fælles formue, så der opnås en skattebesparelse ved den første ægtefælles død.

KPMG Acor Tax

New Øresund Agreement approved

On 14 November 2024, the proposal for a new Øresund Agreement was passed by the Danish parliament, and on 27 November 2024, the proposal was granted in the Swedish parliament. Hence, the amended Øresund Agreement will be applicable as of 1 January 2025.

PwC

Danske C25-selskaber er med i front

PwC’s globale rapport om skattemæssig transparensrapportering viser, hvordan virksomheder verden over arbejder for øget transparens og ansvarlighed i skattemæssige forhold.

Redmark

Få det sidste ud af skatten i 2024

Året nærmer sig sin slutning, og skal du nå at kunne nyde godt af de forskellige skatteoptimeringsmuligheder, du har som privatperson, skal dispositionen foretages inden den 31. december 2024. Du får her et overblik over et udpluk af dine muligheder. Indbetal til pension Ratepension Indbetalinger til en ratepension på op til 63.100 kr. i 2024 […]

Redmark

Betal restskat inden 31. december 2024 og undgå renter

Hvis dine indkomstforhold i løbet af 2024 har ændret sig pludseligt, eller hvis du ikke i løbet af året har fået forskudsregistreret indkomst, som ikke automatisk bliver indberettet til Skattestyrelsen, såsom visse udenlandske indkomster, så er det sandsynligt, at du har betalt for lidt i skat og kommer til at skulle betale restskat, når din […]

Redmark

Skattestyrelsen kigger med på MobilePay

Skattestyrelsen har fået tilladelse til at indhente oplysninger om transaktioner via Vipps MobilePay, som i daglig tale blot kaldes MobilePay. De får mulighed for at få indsigt i både udgående og indgående overførsler, hvis der er mistanke om, at en virksomhed bruger MobilePay til at føre sorte penge uden om regnskabet, eller hvis en bruger […]

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Afgørelse: Fradrag for havdage - Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark

SKM2024.598.LSR

Ved lov nr. 333 af 9. april 2024 skete der med tilbagevirkende kraft ændring af fiskerilovens § 14 og 14 a. Klageren anmodede om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2023.535.LSR og fremlagde dokumentation for, at han var registreret som erhvervsfisker i henhold til fiskerilovens § 14 a. Landsskatteretten genoptog sagen og fandt, at klageren var berettiget til fradrag for 158 havdage for indkomståret 2021, jf. ligningslovens § 9 G.

 

Afgørelse: Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen

SKM2024.597.LSR

En fond havde ifølge vedtægterne til formål at yde støtte til tidligere elever fra X skole til rejse og ophold i forbindelse med uddannelse. Henset til, at kredsen, der kunne opnå støtte, var begrænset til tidligere elever fra X skole, fandt Landsskatteretten, at uddelingerne efter formålsbestemmelsen ikke kunne anses for at komme en vis videre kreds til gode, hvorfor der ikke var tale om et almennyttigt formål. Fonden kunne herefter ikke foretage fradrag for uddelinger og hensættelser til formålet, jf. fondsbeskatningslovens §§ 4 og 5.

 

Dom: Arbejdsudleje eller entreprise - Håndværkere

SKM2024.596.BR

Sagen angår, om det havde karakter af arbejdsudleje eller entreprise, når den danske virksomhed benyttede udenlandsk arbejdskraft fra en Y1-land og en Y2-land virksomhed til at udføre håndsværksarbejde. Sagen angik videre, om betalinger til ejeren af den Y2-land virksomhed i henhold til fakturaer udstedt af to danske virksomheder, reelt vedrørte arbejde udført af den Y2-land virksomhed.

Retten fandt, at håndsværksarbejdet, bestående i nedrivning, renovation og (red.fjernet.arbejde), udgjorde en integreret del af den danske virksomhed, som er et (red.fjernet.selskabstype), med registreret formål at udføre bygge- og entreprisearbejder samt hermed beslægtet virksomhed.

Retten fandt videre, at de udenlandske virksomheder, til trods for parts- og vidneforklaringerne herom, ikke i realiteten bar den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde. Retten bemærkede herved, at der alene var fremlagt én kortfattet entreprisekontrakt for en del af arbejdet, hvor entreprisesummen ikke stemmer overens med det fakturerede, samt at der ikke var fremlagt aftaler for de øvrige arbejder udført af de udenlandske virksomheder. Retten lagde videre vægt på, at der ikke var fremlagt anden dokumentation i form af eksempelvis byggemødereferater, afleveringsprotokoller eller lignende vedrørende arbejdet.

Retten fandt for fakturaerne udstedt af de to danske virksomheder, at der efter kontoudskrifterne var sket betalinger til den Y2-land virksomheds ejer, og at der ikke er anført eller dokumenteret nærmere om de konkrete arbejder. Derimod blev arbejdet efter forklaringerne udført af den Y2-land virksomhed.

Retten fandt på dette grundlag, at arbejdet udført af den Y1-land og den Y2-land virksomhed udgjorde arbejdsudleje, og at den danske virksomhed var indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag af det fulde beløb, som var overført til de udenlandske virksomheder.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Køb og salg af biler - erhvervsmæssig virksomhed - økonomisk virksomhed

SKM2024.594.BR

Skatteministeriet fik medhold i, at skatteyderen havde købt og solgt 169 biler i 2013-2016 og derved havde drevet erhvervsmæssig og økonomisk virksomhed, hvoraf han skulle beskattes og svare moms, jf. statsskattelovens § 4 og momslovens §§ 3 og 4. Da selve opgørelsen af de heraf følgende skatte- og momsmæssige forhøjelser ikke var anfægtet, blev Skatteministeriet frifundet.

 

Dom: Rette indkomstmodtager - kravet til beviset for fradrag for driftsudgifter - skærpet bevisbyrde

SKM2024.593.ØLR

Sagen angik - ligesom for byretten - om appellanten var rette indkomstmodtager af indtægter ved salg af i alt fire hunde, der var solgt gennem en hundekennel. Hundekennelen var drevet som en enkeltmandsvirksomhed, hvor appellanten var registreret som ejer. Sagen angik derudover, om appellanten var berettiget til fradrag for driftsudgifter vedrørende de fire hunde, såfremt appellanten blev anset for rette indkomstmodtager.

Landsretten fandt indledningsvist, at det under de foreliggende omstændigheder påhvilede appellanten at godtgøre, at hun ikke var rette indkomstmodtager af indtægterne fra salget af hundene, og at det under hensyn til forklaringerne om bl.a. skatteunddragelse og socialt bedrageri påhvilede appellanten at føre et sikkert bevis. Landsretten kom dernæst frem til, at appellanten ikke havde løftet sin bevisbyrde, og derfor var rette indkomstmodtager af indtægterne fra salget af hundene.

I relation til appellantens påstand om fradrag for driftsudgifter fandt landsretten, at appellanten ikke havde godtgjort, at hun var berettiget til fradrag for driftsudgifter. Landsretten udtalte bl.a., at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at det måtte have formodningen for sig, at der har været udgifter forbundet med levering af de fire omhandlede hunde, da appellanten hverken vedrørende de fire omhandlede hunde eller i øvrigt havde fremlagt nogen form for bilagsmateriale vedrørende fradragsberettigede udgifter.

 

Dom: Tab på kryptovaluta erhvervet i spekulationsøjemed kan ikke fratrækkes i den personlige indkomst

SKM2024.592.VLR

En skattepligtig havde realiseret tab på kryptovaluta, som var erhvervet i spekulationsøjemed. Spørgsmålet var, om dette tab kunne fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Landsretten fandt, at retten til fradrag i den personlige indkomst er begrænset til de udgifter mv., der udtrykkeligt fremgår af personskattelovens § 3, stk. 2, og henviste i den forbindelse til ordlyden af personskattelovens § 3, stk. 1 og 2, sammenholdt med de almindelige bemærkninger i lovforslaget til personskatteloven.

Det forhold, at den skattepligtiges fortjeneste fra handel med kryptovaluta indgik i den personlige indkomst, kunne derfor ikke føre til, at tab skulle fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Tabet kunne alene fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, modsætningsvist.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

 

Dom: Skattepligt af indsætninger - lån - grov uagtsomhed

SKM2024.591.BR

En skattepligtig gjorde gældende, at han ikke var skattepligtig af en række indsætninger på i alt ca. 1 mio. kr., idet der var tale om lån og tilbagebetaling af lån i forskellige konstellationer. Til støtte herfor havde den skattepligtige blandt andet fremlagt en række erklæringer fra personer involveret i den hævdede långivning, der alle var indhentet til brug for skattesagen.

Retten udtalte indledningsvist, at det påhvilede det skattepligtige at godtgøre, at indsætningerne på hans bankkonto, som ikke var selvangivet, ikke var skattepligtig indkomst, og at de skriftlige erklæringer, der var udarbejdet i forbindelse med sagen, ikke kunne tillægges nogen væsentlig bevismæssig betydning ved sagens afgørelse.

Retten gennemgik herefter de enkelte indsætninger og fandt med henvisning til posteringerne på de fremlagte kontoudtog og de afgivne forklaringer det tilstrækkelig sandsynliggjort, at to overførsler på kr. 130.000 og kr. 80.000 var lån.

For så vidt angår de øvrige indsætninger på i alt ca. 790.000 opretholdt retten beskatningen, idet den skattepligtige ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at indsætningerne ikke var skattepligtige.

Med henvisning til skatteankenævnets begrundelse fandt retten endvidere, at Skattestyrelsen havde været berettiget til at ændre den skattepligtiges skatteansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

 

Dom: Aktionærlån - solvensvurdering - ligningslovens § 16 E - indirekte lån - nærtstående

SKM2024.590.BR

Sagen angik, om der var grundlag for at forhøje en hovedanpartshavers aktieindkomst for indkomstårene 2012 og 2013. Sagen angik nærmere, om lån ydet af hovedanpartshaverens selskab til hovedanpartshaverens tidligere ægtefælle skulle beskattes hos hovedanpartshaven.

For indkomståret 2012 (indtil den 14. august 2012) var hovedanpartshaverens aktieindkomst forhøjet efter den praksis, der var gældende forud for indførelsen af ligningslovens § 16 E. Efter den dagældende praksis blev en hovedanpartshaver beskattet efter ligningslovens § 16 A, hvis hovedanpartshaveren var insolvent på udlånstidspunktet. Efter praksis skal en ægtefælles økonomiske forhold inddrages i solvensvurderingen. Hovedanpartshaven gjorde i sagen gældende, at hun blev separeret i 2002.

Retten lagde til grund, at hævningerne ikke vedrørte selskabets drift eller forhold i øvrigt, og at de heller ikke var led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Retten fandt på den baggrund, at lånet skulle anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi og dermed for at være ydet indirekte til hende. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder navnlig parts- og vidneforklaringerne, fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte hovedanpartshaverens forklaring om, at hun blev separeret i 2002, og at parret ikke fortsatte eller genoptog samlivet herefter. Da hovedanpartshaveren, efter en vurdering af hovedanpartshaveren egne økonomiske forhold, måtte vurderes som solvent på tidspunktet for hævningerne, tog retten hovedanpartshaverens påstand vedrørende perioden indtil den 14. august 2012 til følge.

For indkomståret 2012 (fra den 14. august 2012) og 2013 var hovedanpartshaverens aktieindkomst forhøjet efter ligningslovens § 16 A, jf. § 16 E. Hovedanpartshaveren gjorde i sagen gældende, at ligningslovens § 16 E alene omfatter lån til hovedanpartshaveren selv samt til personer, der har den i ligningslovens § 2, nævnte relation til hovedanpartshaveren i det långivende selskab.

Retten fandt, at de i forarbejderne angivne eksempler på nærtstående ikke kunne anses for udtømmende, og at der hverken i ordlyden eller i forarbejderne er støtte for en antagelse om, at indirekte lån til en hovedanpartshaver alene kan ske ved, at der ydes et lån til den pågældendes nærtstående som omhandlet i ligningslovens § 2. Retten fandt endvidere, at de samlede udlån alene var ydet i kraft af hovedanpartshaverens personlige relation til låntageren, og at det ikke kunne føre til et andet resultat, at hovedanpartshaveren var separeret fra låntageren og - efter rettens vurdering - ikke havde genoptaget samlivet. Retten fandt på den baggrund, at de omtvistede lån skulle anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi og derfor også at være ydet indirekte til hende. Retten tog herefter Skatteministeriets påstand til følge.

 

Dom: Skønsmæssig ansættelse af skattepligtig indkomst og momstilsvar

SKM2024.589.VLR

Skattestyrelsen havde tilsidesat appellantens regnskabsgrundlag og foretaget en skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar. Sagen angik, om appellanten havde godtgjort, at der var grundlag for at nedsætte den skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 for tab som følge af tyveri af diesel samt grundlag for at nedsætte selskabets momstilsvar for andet halvår 2015.

Landsretten fandt, at appellanten ikke havde godtgjort, at Skattestyrelsens skøn var åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag, og der var derfor ikke grundlag for at ændre skønnet.

 

Dom: Uregistreret virksomhed - maskeret udlodning - fradrag

SKM2024.587.BR

Sagen angik, hvorvidt skatteyderen er skattepligtig af en række indsætninger på sine private bankkonti i indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Retten fandt, at en del af indsætningerne hidrørte fra uregistreret virksomhed og således var skattepligtige i henhold til statsskatteloven § 4. En del af indsætningerne skulle beskattes som maskeret udlodning, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1. Retten fandt endvidere, at skattemyndighederne havde været berettiget til at ansætte skatteyderens årsindkomst for de tre indkomstår skønsmæssigt.

Derudover fandt retten, at det ikke var godtgjort, at skatteyderen er berettiget til yderligere fradrag for en række forskellige konkrete udgifter, jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Sagen angik dernæst, om skatteyderen er momspligtig med hensyn til beløbene. Idet retten havde fundet, at skatteyderen havde drevet uregistreret virksomhed, og at han skulle beskattes af de beløb, der relaterede sig dertil, fandt retten, at han tillige skulle svare moms deraf.

Byrettens dom er anket.

 

Nye straffesager

SKM2024.586.ØLR

Straffesag - forsvarer - beskikkelse nægtet

I en administrativ straffesag, havde Skattestyrelsen rejst sigtelse mod skatteyder for overtrædelse af skattekontrollovens § 83, stk. 1, vedrørende indkomstårene 2018-20, idet skatteyder ifølge sigtelsen undlod at oplyse om udlodninger fra sit selskab på henholdsvis 171.188 kr., 208.183 kr. og 225.610 kr. Den samlede unddragelse udgjorde 245.796 kr.

Skatteyderen begærede forsvarer beskikket. I forbindelse med Skattestyrelsens fremsendelse af begæringen til retten oplyste Skattestyrelsen, at der var usikkerhed om tilregnelsen og om skatteyderens dispositioner, samt at det drejede sig om hævninger på bankkonti i hans selskab over tre år. Endvidere oplyste Skattestyrelsen, at sagen kunne afgøres med en bøde, som maksimalt udgjorde 430.000 kr. ved forsæt og 80.000 kr. ved grov uagtsomhed.

Byretten afslog beskikkelse og henviste til, at betingelserne for beskikkelse, jf. retsplejelovens § 732, stk. 1, ikke var opfyldt.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse. Under skatteforvaltningens behandling af en sag om strafansvar for overtrædelse af skattelovgivningen kunne der beskikkes borgeren en forsvarer, når sagens beskaffenhed, borgernes person eller omstændighederne i øvrigt gjorde det ønskeligt. Skatteyderen var sigtet for 3 overtrædelser af skattekontrolloven vedrørende udlodninger fra skatteyderens selskab. Skattestyrelsen ønskede at indkalde skatteyderen til et møde henblik på at kunne vurdere, om skatteyderen havde foretaget sig noget strafbart. Efter det oplyste tiltrådte landsretten, at der efter sagens beskaffenhed og det i øvrigt oplyste ikke var grundlag for at beskikke en forsvarer, jf. herved tillige U 2023.4829 Ø, TfK2023.506 Ø og U 2024.1205 Ø.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 20/0028326
Beskatning af indestående på konto for opsparet overskud
Klagen vedrører beskatning af indestående på konto for opsparet overskud med dertil svarende virksomhedsskat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-10-2024

Journalnr: 24/0028058
Bopæl i Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i de omhandlede indkomstår har sædvanlig bopæl i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-10-2024

Journalnr: 23/0065225
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet credit-lempelse for norsk social sikring efter dobbeltbeskatningsoverenskomst og i stedet har givet fradrag for norsk social sikring i personlig indkomst jf. ligningslovens § 8M. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at der ikke godkendes fradrag for sociale bidrag betalt i Norge.
Afsagt: 22-10-2024

Journalnr: 22/0025592
Forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst vedrørende finansiering af grund. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 10-10-2024

Journalnr: 22/0039349
Fristgennembrud
Klagen drejer sig om, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage og ændre klagerens skatteansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-10-2024

Journalnr: 20/0105746
Gaveafgift
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af gaveafgift, jf. boafgiftslovens § 26, stk. 3. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-10-2024

Journalnr: 21/0001039
Gaveafgift
Klagen vedrører forhøjelse af gaveafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-10-2024

Journalnr: 20/0105766
Gaveafgift
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig fastsættelse af gaveafgift, jf. boafgiftslovens § 26, stk. 3. Landsskatteretten forhøjer afgiften yderligere.
Afsagt: 10-10-2024

Journalnr: 23/0047556
Genoptagelse af indkomstansættelserne
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2012-2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-10-2024

Journalnr: 22/0011670
Grænsegængerregler
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomståret er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og derfor ikke kan anvende reglerne for grænsegængere. Endvidere har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag og rejsefradrag i indkomståret. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-10-2024

Journalnr: 23/0081549
Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-10-2024

Journalnr: 24/0067136
Tilbagefordeling af erstatning
Klagen vedrører nægtet tilladelse til tilbagefordeling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-10-2024

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 02-12-2024 - 31-12-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 19-12-2024 dom i C-601/23 Frie kapitalbevægelser Credit Suisse Securities (Europe)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - skatter og afgifter - beskatning af udbytte - kildeskat - refusion af kildeskat indrømmet hjemmehørende udbyttemodtagere, der har et negativt resultat ved udgangen af det skatteår, hvor de har modtaget udbytte - ingen refusion af kildeskat til ikke-hjemmehørende udbyttemodtagere - forskellig behandling - restriktion - sammenlignelighed - begrundelse

 

Nyt fra EU

Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende

P9_TA(2024)0102 — Hurtigere og sikrere lempelse af overskydende kildeskat — Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. februar 2024 om forslag til Rådets direktiv om hurtigere og sikrere lempelse af overskydende kildeskat (COM(2023)0324 – C9-0204/2023 – 2023/0187(CNS)) (Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Særberetning 27/2024 'Bekæmpelse af skadelige skatteordninger og selskabers skatteundgåelse - EU har etableret en første forsvarslinje, men der er mangler i gennemførelsen og overvågningen af foranstaltningerne'

 

Lovtidende

Lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven (Justeringer af pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld og foreløbige beskatningsgrundlag i udstykningstilfælde m.v.), LOV nr 1214 af 26/11/2024. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om skatteindberetning m.v., BEK nr 1242 af 25/11/2024. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), LBK nr 1243 af 26/11/2024. Udstedt af Skatteministeriet

Nyt fra Folketinget

Vedtagne lovforslag

L 29 Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret, sanering og modernisering af sanktionsbestemmelser på skatteområdet, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat m.v.).
Vedtaget den 28. november 2024

L 25 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto. (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed).
Vedtaget den 28. november 2024

L 31 Forslag til lov om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven).
Vedtaget den 28. november 2024

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 103 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven. (Regulering af afgift for foreløbig fastsættelse, regulering af satserne for skattetillæg, modernisering af sanktionspraksis ved passiv skatteunddragelse og midlertidig lempelse af betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 25 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto. (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed).

Bilag

Bilag 23

Henvendelse af 25/11-24 fra Grant Thornton, Morten Høgh-Petersen, om teknisk spørgsmål til skatteministerenHv L 25 (pdf-version)
Bilag L 25 (pdf-version)

Bilag 24

Henvendelse af 25/11-24 fra Grant Thornton, Morten Høgh-PetersenHv L 25 (pdf-version)
Bilag 1 (pdf-version)
Bilag 2 (pdf-version)
Bilag 3 (pdf-version)

Bilag 25

Henvendelse af 26/11-24 fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Bilag 26

Henvendelse af 26/11-24 fra Grant Thornton, Morten Høgh-PetersenHv L 25 (pdf-version)
L25 bilag (pdf-version)

Bilag 27

Henvendelse af 27/11-24 fra Advokatpartnerselskab Nielsen Nørager

Spørgsmål og svar

Spm. 27

Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/11-24 fra Grant Thornton, Morten Høgh-Petersen om præsentation til foretræde den 20. november 2024

Spm. 28

L 25 - svar på spm. 28 om kommentar til henvendelsen af 25/11-24 fra Grant Thornton, Morten Høgh-Petersen, om teknisk spørgsmål til skatteministerenUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 25 - svar på spm. 28 (pdf-version)

Spm. 29

L 25 - svar på spm. 29 om kommentar til henvendelsen af 25/11-24 fra Grant Thornton, Morten Høgh-PetersenL 25 - svar på spm. 25 (pdf-version)
L 25 - svar på spm. 27 (pdf-version)
L 25 - svar på spm. 28 (pdf-version)
SAU L 25 - svar på spm. 29 (pdf-version)
Udvalgsspørgsmål (pdf-version)

Spm. 30

L 25 - svar på spm. 30 om at forklare konsekvenserne af de foreslåede regler vedrørende udgifter til anskaffelse og egenudvikling af softwareUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 25 - svar på spm. 30 (pdf-version)

Spm. 31

L 25 - svar på spm. 31 om kommentar til henvendelsen af 26/11-24 fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskabSAU L 25 - svar på spm. 31 (pdf-version)
Udvalgsspørgsmål (pdf-version)

Spm. 32

Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/11-24 fra Grant Thornton, Morten Høgh-Petersen

Spm. 33

L 25 - svar på spm. 33 om kommentar til henvendelsen af 27/11-24 fra Advokatpartnerselskab Nielsen NøragerSAU L 25 - svar på spm. 33 (pdf-version)
L 25 - svar på spm. 6 (pdf-version)
L 25 - svar på spm. 7 (pdf-version)
Udvalgsspørgsmål (pdf-version)

L 28 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).

Bilag

Bilag 25

Henvendelse af 25/11-24 fra Dinesann Rasiah, Hørning

Bilag 26

Henvendelse af 25/11-24 fra FSR - danske revisorer

Bilag 27

Internt dokument

Bilag 28

Meddelelse om udskudt betænkningsafgivelse

Bilag 29

Henvendelse af 27/11-24 fra Aktive Ejere, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Foreningen af børsnoterede vækstvirksomheder og SMVdanmark

Bilag 30

Henvendelse af 28/11-24 fra EY

Bilag 33

Henvendelse af 26/11-24 fra Aktive Ejere

Spørgsmål og svar

Spm. 29

Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/11-24 fra Dinesann Rasiah, Hørning

Spm. 32

L 28 - svar på spm. 32 om kommentar til henvendelsen af 25/11-24 fra Dinesann Rasiah, HørningUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 28 - svar på spm. 17 (pdf-version)
SAU L 28 - svar på spm. 29 (pdf-version)
SAU L 28 - svar på spm. 32 (pdf-version)

Spm. 33

L 28 - svar på spm. 33 om kommentar til henvendelsen af 25/11-24 fra FSR - danske revisorerSAU L 28 - svar på spm 33 (pdf-version)
SAU L 28 - svar på spm 2 (pdf-version)
SAU L 28 - svar på spm 11 (pdf-version)
SAU L 28 - svar på spm. 12 (pdf-version)
Udvalgsspørgsmål (pdf-version)

Spm. 34

L 28 - svar på spm. 34 om kommentar til intern henvendelse af 26/11-24 fra E.G.Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 28 - svar på spm. 34 (pdf-version)
SAU L 28 - svar på spm. 17 (pdf-version)

Spm. 35

Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/11-24 fra Aktive Ejere, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Foreningen af børsnoterede vækstvirksomheder og SMVdanmark

Spm. 36

Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/11-24 fra EY

L 80 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love. (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvorfor Højesterets opfordring i SKM2023.251.HR om at forholde sig til, om virkningerne af de nugældende renteregler er ønskelige, ikke er omtalt i lovforslaget

Spm. 2

Spm., om ministeren er enig med bl.a. Advokatrådet i, at en deponeringsordning for omtvistede beløb i de særlige tilfælde, hvor Skatteministeriet indleder en retssag om et spørgsmål, som skatteyderen har vundet ved Landsskatteretten, både vil sikre større grad af retfærdighed i rentereglerne og kan bidrage til en mere effektiv renteopkrævning

Spm. 3

Spm. om at uddybe bemærkningerne til høringssvaret fra Dansk Industri, der har peget på en formentlig utilsigtet virkning af lov nr. 832 af 14. juni 2022 i relation til virksomhedernes håndtering af fradrag for købsmoms

Spm. 4

Spm. om at bekræfte, at ordningen om skattekvittance opretholdes, så en likvidator fortsat har mulighed for at frigøre sig for ansvar efter selskabsskattelovens § 33

Spm. 5

Spm. om, i hvilket omfang det vil være muligt at spore og sammenholde, hvilke hovedgældsposter og gældsforhold, et rykkerbrev og tidligere rykkerbreve vedrører, såfremt lovforslaget vedtages

Spm. 6

Spm. om at vurdere, hvor meget gæld i alt, der udelukkende skyldes rykkergebyrer

Spm. 7

Spm. om at vurdere, om det er muligt at eftergive gældsposter vedrørende rykkergebyrer, hvis ”hovedgældsposten”, som rykkergebyrer vedrører, eftergives, med dette lovforslag

Spm. 8

Spm. om, hvad den provenumæssige konsekvens vil være af at afskaffe rykkergebyrer hhv. fremadrettet og med tilbagevirkende kraft

L 81 Forslag til lov om gennemførelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale.

Bilag

Bilag 2

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 67

Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Spørgsmål og svar

Spm. 52

Vil ministeren oversende en liste over kulturinstitutioner, der er momsfritaget? Der henvises særligt til momslovens § 13 stk. 6, der oplister momsfritagne aktiviteter som ”Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lign., samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke radio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og teaterforestillinger, koncerter og lign.”  Svar  

Spm. 53

Vil ministeren redegøre for de tilfælde, hvor det er muligt at momsfritage koncert- og cirkusbilletter herunder bekræfte, at momslovens § 13 stk. 17 giver mulighed for at momsfritage visse koncert- og cirkusbilletter, såfremt overskuddet fra arrangementet fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål? Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for, hvorledes det helt konkret sikres, at reglerne ikke medfører en konkurrencefordrejning i forhold til erhvervsvirksomheder.  Svar  

Spm. 54

Vil ministeren bekræfte, at der ikke skal betales selskabsskat af overskuddet fra en koncert eller cirkusforestilling, såfremt arrangementet afholdes af en almennyttig fond/forening, og overskuddet går til fondens/foreningens almennyttige uddelinger? Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for, hvorledes det helt konkret sikres, at reglerne ikke medfører en konkurrencefordrejning i forhold til erhvervsvirksomheder.  Svar  

Spm. 55

Vil ministeren bekræfte, at visse foreninger kan modtage gaver fra privatpersoner og virksomheder, uden at foreningen skal betale skat af gaven? Ministeren bedes videre bekræfte, at midlerne derefter i visse tilfælde kan anvendes til at afholde koncerter og eller cirkusforestillinger, aktiviteter, der også varetages af private. Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for, hvorledes det helt konkret sikres, at reglerne ikke er konkurrenceforvridende.  Svar  

Spm. 56

Vil ministeren redegøre for, om Gældsstyrelsen følger det forvaltningsretlige officialprincip og undersøger borgerens økonomi og livsforhold, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 om at inddrage sociale hensyn i forbindelse med eftergivelse af gæld? Hvis ja, er det et princip og hensyn, der er praksis i Gældsstyrelsen? Hvis nej, har Gældsstyrelsen ikke en forpligtelse til at følge det?  Svar  

Spm. 58

Vil ministeren oplyse effekten af en provenuneutral omlægning af rentefradraget, således at forældre kan udnytte deres hjemmeboende (  Svar  

Spm. 60

Vil ministeren oplyse provenueffekten før og efter adfærd og tilbageløb i 2025 pris- og lønniveau af at fastholde de enkelte nominelle beløbsgrænser, som reguleres efter personskattelovens § 20?  Svar  

Spm. 62

Vil ministeren opgøre de forventede provenumæssige konsekvenser af regeringens nye lagerbeskatning på kryptovaluta?  Svar  

Spm. 76

Vil ministeren redegøre for, hvad baggrunden er for, at ejendomme på over 1.400 m2 ikke er omfattet af parcelhusreglen eller sommerhusreglen, og hvad er ministerens holdning til at lade grunde på over 1.400 m2 omfatte af disse?  Svar  

Spm. 77

Vil ministeren oplyse, hvor mange grunde på over 1.400 m2, der sælges årligt, og hvor stor en andel af disse, der opnår skattefritagelse ved enten a) at få offentlig erklæring om, at den ikke kan udstykkes, eller b) ved at få erklæring om, at udstykning vil medføre væsentlig værdiforringelse på mere end 20 pct.?  Svar  

Spm. 78

Vil ministeren oplyse, hvad det årlige provenu er ved beskatning af fortjeneste ved salg af grunde på mere end 1.400 m2, og hvad det koster i administration at sagsbehandle eventuelle skattefritagelser for grunde på mere end 1.400 m2?  Svar  

Spm. 79

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser, der er ved at ændre virksomhedsordningen (VSO), så det bliver muligt at investere og yde lån direkte fra en VSO? I dag er dette stort set kun muligt ved at hæve VSO-midlerne privat, før de kan investeres eller udlånes. Beregningerne bør tage højde for den fremtidige provenumæssige gevinst, som staten kan opnå, hvis VSO-midlerne sættes i omløb i stedet for at forblive stående i VSO'en, som er tilfældet i dag.  Svar  

Spm. 80

Vil ministeren kommentere artiklen ”Købte kontorejendom for 41 mio. kr., men skattevæsenet vurderer grunden til 85 mio. kr.: ”Det er jo indlysende forkert”, Ejendomswatch.dk, den 14. november 2024, herunder besvare følgende spørgsmål:- Er det tillidsvækkende, når Vurderingsstyrelsen vurderer en erhvervsejendom til mere end det dobbelte af, hvad køber betalte for grund og bygning tilsammen tidligere i år?- Er det rimeligt, at erhvervsgrunde generelt vurderes, som var det en ubebygget grund, hvorpå der kan opføres boliger, når der samtidigt ikke tages højde for indlysende begrænsninger som f.eks., at grunden er forurenet og lokalplanen slet ikke tillader opførelser af boliger på grunden?- Kan ministeren garantere, at der ved udsendelse af den endelig vurdering, som der kan klages over, tages højde for eventuelle begrænsninger i lokalplanen og i grundens reelle anvendelses mulighed?- Finder ministeren det rimeligt, at ejere af erhvervsejendomme opkræves grundskyld og dækningsafgift med udgangspunkt i de foreløbige vurderinger, og er ministeren tryg ved om skattevæsenet efterfølgende på betryggende vis kan efterregulere for meget/for lidt betalt grundskyld og dækningsafgift i forhold til den endelige vurdering?- Hvor mange ejere af erhvervsgrunde har hidtil modtaget en endelige/foreløbig vurdering, og hvor mange vurderinger udestår at blive sendt ud?- Hvor mange ejere af erhvervsejendomme har klaget over den endelige vurdering?- Er det stadig Vurderingsstyrelsens praksis, at kontorejendomme skal opgøres som omkring 53 pct. af værdien for en tilsvarende boliggrund i samme område, og er det industri eller lager opgøres værdien som 40 pct.?  Svar  

Spm. 82

Vil ministeren redegøre for, om der findes en udredning af eventuelle særlige problematikker for vandrende arbejdstagere mellem Danmark og Tyskland, der kan løses gennem lovgivning i lighed med det netop vedtagne lovforslag L 32 om Øresundsaftalen, der fjerner en række skattemæssige hindringer for de tusindvis af personer, som pendler mellem Danmark og Sverige for at komme på arbejde, og vil ministeren i givet fald redegøre for indholdet af udredningen? Hvis en sådan udredning ikke findes, vil ministeren så tage initiativ til at iværksætte en udredning?  Svar  

Spm. 83

Vil ministeren kommentere den interne henvendelse af 27. november 2024 fra B.N., jf. SAU alm. del - bilag 65, herunder redegøre for, hvorfor borgere i nogle områder i Lind har fået voldsomme stigninger i grundværdien i 2024 i forhold til 2022 (fra tkr. 650 i 2022 til tkr. 2.072 i 2024), og om ministeren finder det betryggende? Vil ministeren endvidere oplyse, hvad de ramte borgere skal gøre, når de modtager en alt for høj 2024-vurdering?  Svar  

Spm. 84

Vil ministeren oplyse, hvad provenueffekterne vil blive netto og efter adfærd og tilbageløb samt BNP-udvikling, hvis personfradraget hæves for samtlige danske statsborgere over 18 år, således at de opnår en nettogevinst på 1.000 kr. mere om måneden? Der ønskes også oplyst, hvor meget personfradraget vil skulle hæves fra det nuværende niveau for at opnå dette.  Svar  

Spm. 85

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål nr. 729 af 25. august 2022 (folketingsåret 2021-22)?  Svar  

Spm. 86

Vil ministeren redegøre for de økonomiske effekter af at indføre det såkaldte ACE-fradrag, jf. udspillet ”Vækst 2016”, herunder effekten på BNP (i pct. og mio. kr.), arbejdsudbud, produktivitet, investeringer (i pct. og milliarder) og statsligt provenu (før og efter tilbageløb og adfærd) årligt frem mod 2030 samt varigt?  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 341

Om pendlere.