![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - november 2024
Skattestyrelsen laver kontrol af manglende indberetning
Software skal nu aktiveres
Medarbejderaktier – indberetning via eKapital
Grønt håndværkerfradrag og udvidelse af servicefradraget
Spar en del af skatten ved dødsfald – skattebesparelser for ægtefæller
New Øresund Agreement approved
Danske C25-selskaber er med i front
Få det sidste ud af skatten i 2024
Betal restskat inden 31. december 2024 og undgå renter
Skattestyrelsen kigger med på MobilePay
Afgørelser
Fradrag for havdage - Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen
Domme
Arbejdsudleje eller entreprise - Håndværkere
Køb og salg af biler - erhvervsmæssig virksomhed - økonomisk virksomhed
Rette indkomstmodtager - kravet til beviset for fradrag for driftsudgifter - skærpet bevisbyrde
Tab på kryptovaluta erhvervet i spekulationsøjemed kan ikke fratrækkes i den personlige indkomst
Skattepligt af indsætninger - lån - grov uagtsomhed
Aktionærlån - solvensvurdering - ligningslovens § 16 E - indirekte lån - nærtstående
Skønsmæssig ansættelse af skattepligtig indkomst og momstilsvar
Uregistreret virksomhed - maskeret udlodning - fradrag
Nye straffesager
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Bech-BruunNyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - november 2024 EU-Domstolen: Bygningsbegrebet kan ikke udstrækkes til, at et fundament kan sælges momsfrit |
BeierholmSkattestyrelsen laver kontrol af manglende indberetning I mangler at indberette moms af varer eller ydelser købt i EU. Sådan lyder det lige nu fra Skattestyrelsen til en række virksomheder. Styrelsen har sat gang i en kontrol, hvor man sammenligner oplysninger fra VIES-systemet med momsindberetninger i Danmark. |
DeloitteHidtil har software samt patentrettigheder og knowhow kunne straksafskrives efter reglerne i afskrivningsloven, men fra 1. januar 2025 ophører denne mulighed. Disse aktiver skal fremover behandles som henholdsvis driftsmidler (software) og immaterielle rettigheder (patentrettigheder og knowhow). |
DeloitteMedarbejderaktier – indberetning via eKapital Med indkomstårets afslutning følger behovet for en lang række indberetninger til Skattestyrelsen. En ofte overset forpligtelse er indberetningen af medarbejderaktier til eKapital. Vi har derfor lavet en oversigt, som kan hjælpe jer med at overholde relevante krav til denne indberetning. |
EYGrønt håndværkerfradrag og udvidelse af servicefradraget Regeringen har med forslaget til finansloven for 2025 satset stort på at styrke både velfærd, grøn omstilling og sikkerhed i Danmark. |
EYSpar en del af skatten ved dødsfald – skattebesparelser for ægtefæller I visse situationer kan ægtefæller strukturere deres fælles formue, så der opnås en skattebesparelse ved den første ægtefælles død. |
KPMG Acor TaxNew Øresund Agreement approved On 14 November 2024, the proposal for a new Øresund Agreement was passed by the Danish parliament, and on 27 November 2024, the proposal was granted in the Swedish parliament. Hence, the amended Øresund Agreement will be applicable as of 1 January 2025. |
PwCDanske C25-selskaber er med i front PwC’s globale rapport om skattemæssig transparensrapportering viser, hvordan virksomheder verden over arbejder for øget transparens og ansvarlighed i skattemæssige forhold. |
RedmarkFå det sidste ud af skatten i 2024 Året nærmer sig sin slutning, og skal du nå at kunne nyde godt af de forskellige skatteoptimeringsmuligheder, du har som privatperson, skal dispositionen foretages inden den 31. december 2024. Du får her et overblik over et udpluk af dine muligheder. Indbetal til pension Ratepension Indbetalinger til en ratepension på op til 63.100 kr. i 2024 […] |
RedmarkBetal restskat inden 31. december 2024 og undgå renter Hvis dine indkomstforhold i løbet af 2024 har ændret sig pludseligt, eller hvis du ikke i løbet af året har fået forskudsregistreret indkomst, som ikke automatisk bliver indberettet til Skattestyrelsen, såsom visse udenlandske indkomster, så er det sandsynligt, at du har betalt for lidt i skat og kommer til at skulle betale restskat, når din […] |
RedmarkSkattestyrelsen kigger med på MobilePay Skattestyrelsen har fået tilladelse til at indhente oplysninger om transaktioner via Vipps MobilePay, som i daglig tale blot kaldes MobilePay. De får mulighed for at få indsigt i både udgående og indgående overførsler, hvis der er mistanke om, at en virksomhed bruger MobilePay til at føre sorte penge uden om regnskabet, eller hvis en bruger […] |
Ved lov nr. 333 af 9. april 2024 skete der med tilbagevirkende kraft ændring af fiskerilovens § 14 og 14 a. Klageren anmodede om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2023.535.LSR og fremlagde dokumentation for, at han var registreret som erhvervsfisker i henhold til fiskerilovens § 14 a. Landsskatteretten genoptog sagen og fandt, at klageren var berettiget til fradrag for 158 havdage for indkomståret 2021, jf. ligningslovens § 9 G.
En fond havde ifølge vedtægterne til formål at yde støtte til tidligere elever fra X skole til rejse og ophold i forbindelse med uddannelse. Henset til, at kredsen, der kunne opnå støtte, var begrænset til tidligere elever fra X skole, fandt Landsskatteretten, at uddelingerne efter formålsbestemmelsen ikke kunne anses for at komme en vis videre kreds til gode, hvorfor der ikke var tale om et almennyttigt formål. Fonden kunne herefter ikke foretage fradrag for uddelinger og hensættelser til formålet, jf. fondsbeskatningslovens §§ 4 og 5.
Sagen angår, om det havde karakter af arbejdsudleje eller entreprise, når den danske virksomhed benyttede udenlandsk arbejdskraft fra en Y1-land og en Y2-land virksomhed til at udføre håndsværksarbejde. Sagen angik videre, om betalinger til ejeren af den Y2-land virksomhed i henhold til fakturaer udstedt af to danske virksomheder, reelt vedrørte arbejde udført af den Y2-land virksomhed.
Retten fandt, at håndsværksarbejdet, bestående i nedrivning, renovation og (red.fjernet.arbejde), udgjorde en integreret del af den danske virksomhed, som er et (red.fjernet.selskabstype), med registreret formål at udføre bygge- og entreprisearbejder samt hermed beslægtet virksomhed.
Retten fandt videre, at de udenlandske virksomheder, til trods for parts- og vidneforklaringerne herom, ikke i realiteten bar den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde. Retten bemærkede herved, at der alene var fremlagt én kortfattet entreprisekontrakt for en del af arbejdet, hvor entreprisesummen ikke stemmer overens med det fakturerede, samt at der ikke var fremlagt aftaler for de øvrige arbejder udført af de udenlandske virksomheder. Retten lagde videre vægt på, at der ikke var fremlagt anden dokumentation i form af eksempelvis byggemødereferater, afleveringsprotokoller eller lignende vedrørende arbejdet.
Retten fandt for fakturaerne udstedt af de to danske virksomheder, at der efter kontoudskrifterne var sket betalinger til den Y2-land virksomheds ejer, og at der ikke er anført eller dokumenteret nærmere om de konkrete arbejder. Derimod blev arbejdet efter forklaringerne udført af den Y2-land virksomhed.
Retten fandt på dette grundlag, at arbejdet udført af den Y1-land og den Y2-land virksomhed udgjorde arbejdsudleje, og at den danske virksomhed var indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag af det fulde beløb, som var overført til de udenlandske virksomheder.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Skatteministeriet fik medhold i, at skatteyderen havde købt og solgt 169 biler i 2013-2016 og derved havde drevet erhvervsmæssig og økonomisk virksomhed, hvoraf han skulle beskattes og svare moms, jf. statsskattelovens § 4 og momslovens §§ 3 og 4. Da selve opgørelsen af de heraf følgende skatte- og momsmæssige forhøjelser ikke var anfægtet, blev Skatteministeriet frifundet.
Sagen angik - ligesom for byretten - om appellanten var rette indkomstmodtager af indtægter ved salg af i alt fire hunde, der var solgt gennem en hundekennel. Hundekennelen var drevet som en enkeltmandsvirksomhed, hvor appellanten var registreret som ejer. Sagen angik derudover, om appellanten var berettiget til fradrag for driftsudgifter vedrørende de fire hunde, såfremt appellanten blev anset for rette indkomstmodtager.
Landsretten fandt indledningsvist, at det under de foreliggende omstændigheder påhvilede appellanten at godtgøre, at hun ikke var rette indkomstmodtager af indtægterne fra salget af hundene, og at det under hensyn til forklaringerne om bl.a. skatteunddragelse og socialt bedrageri påhvilede appellanten at føre et sikkert bevis. Landsretten kom dernæst frem til, at appellanten ikke havde løftet sin bevisbyrde, og derfor var rette indkomstmodtager af indtægterne fra salget af hundene.
I relation til appellantens påstand om fradrag for driftsudgifter fandt landsretten, at appellanten ikke havde godtgjort, at hun var berettiget til fradrag for driftsudgifter. Landsretten udtalte bl.a., at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at det måtte have formodningen for sig, at der har været udgifter forbundet med levering af de fire omhandlede hunde, da appellanten hverken vedrørende de fire omhandlede hunde eller i øvrigt havde fremlagt nogen form for bilagsmateriale vedrørende fradragsberettigede udgifter.
En skattepligtig havde realiseret tab på kryptovaluta, som var erhvervet i spekulationsøjemed. Spørgsmålet var, om dette tab kunne fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3.
Landsretten fandt, at retten til fradrag i den personlige indkomst er begrænset til de udgifter mv., der udtrykkeligt fremgår af personskattelovens § 3, stk. 2, og henviste i den forbindelse til ordlyden af personskattelovens § 3, stk. 1 og 2, sammenholdt med de almindelige bemærkninger i lovforslaget til personskatteloven.
Det forhold, at den skattepligtiges fortjeneste fra handel med kryptovaluta indgik i den personlige indkomst, kunne derfor ikke føre til, at tab skulle fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Tabet kunne alene fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, modsætningsvist.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
En skattepligtig gjorde gældende, at han ikke var skattepligtig af en række indsætninger på i alt ca. 1 mio. kr., idet der var tale om lån og tilbagebetaling af lån i forskellige konstellationer. Til støtte herfor havde den skattepligtige blandt andet fremlagt en række erklæringer fra personer involveret i den hævdede långivning, der alle var indhentet til brug for skattesagen.
Retten udtalte indledningsvist, at det påhvilede det skattepligtige at godtgøre, at indsætningerne på hans bankkonto, som ikke var selvangivet, ikke var skattepligtig indkomst, og at de skriftlige erklæringer, der var udarbejdet i forbindelse med sagen, ikke kunne tillægges nogen væsentlig bevismæssig betydning ved sagens afgørelse.
Retten gennemgik herefter de enkelte indsætninger og fandt med henvisning til posteringerne på de fremlagte kontoudtog og de afgivne forklaringer det tilstrækkelig sandsynliggjort, at to overførsler på kr. 130.000 og kr. 80.000 var lån.
For så vidt angår de øvrige indsætninger på i alt ca. 790.000 opretholdt retten beskatningen, idet den skattepligtige ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at indsætningerne ikke var skattepligtige.
Med henvisning til skatteankenævnets begrundelse fandt retten endvidere, at Skattestyrelsen havde været berettiget til at ændre den skattepligtiges skatteansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Sagen angik, om der var grundlag for at forhøje en hovedanpartshavers aktieindkomst for indkomstårene 2012 og 2013. Sagen angik nærmere, om lån ydet af hovedanpartshaverens selskab til hovedanpartshaverens tidligere ægtefælle skulle beskattes hos hovedanpartshaven.
For indkomståret 2012 (indtil den 14. august 2012) var hovedanpartshaverens aktieindkomst forhøjet efter den praksis, der var gældende forud for indførelsen af ligningslovens § 16 E. Efter den dagældende praksis blev en hovedanpartshaver beskattet efter ligningslovens § 16 A, hvis hovedanpartshaveren var insolvent på udlånstidspunktet. Efter praksis skal en ægtefælles økonomiske forhold inddrages i solvensvurderingen. Hovedanpartshaven gjorde i sagen gældende, at hun blev separeret i 2002.
Retten lagde til grund, at hævningerne ikke vedrørte selskabets drift eller forhold i øvrigt, og at de heller ikke var led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Retten fandt på den baggrund, at lånet skulle anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi og dermed for at være ydet indirekte til hende. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder navnlig parts- og vidneforklaringerne, fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte hovedanpartshaverens forklaring om, at hun blev separeret i 2002, og at parret ikke fortsatte eller genoptog samlivet herefter. Da hovedanpartshaveren, efter en vurdering af hovedanpartshaveren egne økonomiske forhold, måtte vurderes som solvent på tidspunktet for hævningerne, tog retten hovedanpartshaverens påstand vedrørende perioden indtil den 14. august 2012 til følge.
For indkomståret 2012 (fra den 14. august 2012) og 2013 var hovedanpartshaverens aktieindkomst forhøjet efter ligningslovens § 16 A, jf. § 16 E. Hovedanpartshaveren gjorde i sagen gældende, at ligningslovens § 16 E alene omfatter lån til hovedanpartshaveren selv samt til personer, der har den i ligningslovens § 2, nævnte relation til hovedanpartshaveren i det långivende selskab.
Retten fandt, at de i forarbejderne angivne eksempler på nærtstående ikke kunne anses for udtømmende, og at der hverken i ordlyden eller i forarbejderne er støtte for en antagelse om, at indirekte lån til en hovedanpartshaver alene kan ske ved, at der ydes et lån til den pågældendes nærtstående som omhandlet i ligningslovens § 2. Retten fandt endvidere, at de samlede udlån alene var ydet i kraft af hovedanpartshaverens personlige relation til låntageren, og at det ikke kunne føre til et andet resultat, at hovedanpartshaveren var separeret fra låntageren og - efter rettens vurdering - ikke havde genoptaget samlivet. Retten fandt på den baggrund, at de omtvistede lån skulle anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi og derfor også at være ydet indirekte til hende. Retten tog herefter Skatteministeriets påstand til følge.
Skattestyrelsen havde tilsidesat appellantens regnskabsgrundlag og foretaget en skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar. Sagen angik, om appellanten havde godtgjort, at der var grundlag for at nedsætte den skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 for tab som følge af tyveri af diesel samt grundlag for at nedsætte selskabets momstilsvar for andet halvår 2015.
Landsretten fandt, at appellanten ikke havde godtgjort, at Skattestyrelsens skøn var åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag, og der var derfor ikke grundlag for at ændre skønnet.
Sagen angik, hvorvidt skatteyderen er skattepligtig af en række indsætninger på sine private bankkonti i indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Retten fandt, at en del af indsætningerne hidrørte fra uregistreret virksomhed og således var skattepligtige i henhold til statsskatteloven § 4. En del af indsætningerne skulle beskattes som maskeret udlodning, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1. Retten fandt endvidere, at skattemyndighederne havde været berettiget til at ansætte skatteyderens årsindkomst for de tre indkomstår skønsmæssigt.
Derudover fandt retten, at det ikke var godtgjort, at skatteyderen er berettiget til yderligere fradrag for en række forskellige konkrete udgifter, jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Sagen angik dernæst, om skatteyderen er momspligtig med hensyn til beløbene. Idet retten havde fundet, at skatteyderen havde drevet uregistreret virksomhed, og at han skulle beskattes af de beløb, der relaterede sig dertil, fandt retten, at han tillige skulle svare moms deraf.
Byrettens dom er anket.
Straffesag - forsvarer - beskikkelse nægtet I en administrativ straffesag, havde Skattestyrelsen rejst sigtelse mod skatteyder for overtrædelse af skattekontrollovens § 83, stk. 1, vedrørende indkomstårene 2018-20, idet skatteyder ifølge sigtelsen undlod at oplyse om udlodninger fra sit selskab på henholdsvis 171.188 kr., 208.183 kr. og 225.610 kr. Den samlede unddragelse udgjorde 245.796 kr. Skatteyderen begærede forsvarer beskikket. I forbindelse med Skattestyrelsens fremsendelse af begæringen til retten oplyste Skattestyrelsen, at der var usikkerhed om tilregnelsen og om skatteyderens dispositioner, samt at det drejede sig om hævninger på bankkonti i hans selskab over tre år. Endvidere oplyste Skattestyrelsen, at sagen kunne afgøres med en bøde, som maksimalt udgjorde 430.000 kr. ved forsæt og 80.000 kr. ved grov uagtsomhed. Byretten afslog beskikkelse og henviste til, at betingelserne for beskikkelse, jf. retsplejelovens § 732, stk. 1, ikke var opfyldt. Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse. Under skatteforvaltningens behandling af en sag om strafansvar for overtrædelse af skattelovgivningen kunne der beskikkes borgeren en forsvarer, når sagens beskaffenhed, borgernes person eller omstændighederne i øvrigt gjorde det ønskeligt. Skatteyderen var sigtet for 3 overtrædelser af skattekontrolloven vedrørende udlodninger fra skatteyderens selskab. Skattestyrelsen ønskede at indkalde skatteyderen til et møde henblik på at kunne vurdere, om skatteyderen havde foretaget sig noget strafbart. Efter det oplyste tiltrådte landsretten, at der efter sagens beskaffenhed og det i øvrigt oplyste ikke var grundlag for at beskikke en forsvarer, jf. herved tillige U 2023.4829 Ø, TfK2023.506 Ø og U 2024.1205 Ø. |
Journalnr: 20/0028326
Beskatning af indestående på konto for opsparet overskud
Klagen vedrører beskatning af indestående på konto for opsparet overskud med dertil svarende virksomhedsskat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-10-2024
Journalnr: 24/0028058
Bopæl i Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i de omhandlede indkomstår har sædvanlig bopæl i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-10-2024
Journalnr: 23/0065225
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet credit-lempelse for norsk social sikring efter dobbeltbeskatningsoverenskomst og i stedet har givet fradrag for norsk social sikring i personlig indkomst jf. ligningslovens § 8M. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at der ikke godkendes fradrag for sociale bidrag betalt i Norge.
Afsagt: 22-10-2024
Journalnr: 22/0025592
Forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst vedrørende finansiering af grund. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 10-10-2024
Journalnr: 22/0039349
Fristgennembrud
Klagen drejer sig om, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage og ændre klagerens skatteansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-10-2024
Journalnr: 20/0105746
Gaveafgift
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af gaveafgift, jf. boafgiftslovens § 26, stk. 3. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-10-2024
Journalnr: 21/0001039
Gaveafgift
Klagen vedrører forhøjelse af gaveafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-10-2024
Journalnr: 20/0105766
Gaveafgift
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig fastsættelse af gaveafgift, jf. boafgiftslovens § 26, stk. 3. Landsskatteretten forhøjer afgiften yderligere.
Afsagt: 10-10-2024
Journalnr: 23/0047556
Genoptagelse af indkomstansættelserne
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2012-2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-10-2024
Journalnr: 22/0011670
Grænsegængerregler
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomståret er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og derfor ikke kan anvende reglerne for grænsegængere. Endvidere har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag og rejsefradrag i indkomståret. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-10-2024
Journalnr: 23/0081549
Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-10-2024
Journalnr: 24/0067136
Tilbagefordeling af erstatning
Klagen vedrører nægtet tilladelse til tilbagefordeling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-10-2024
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 19-12-2024 dom i C-601/23 Frie kapitalbevægelser Credit Suisse Securities (Europe)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - skatter og afgifter - beskatning af udbytte - kildeskat - refusion af kildeskat indrømmet hjemmehørende udbyttemodtagere, der har et negativt resultat ved udgangen af det skatteår, hvor de har modtaget udbytte - ingen refusion af kildeskat til ikke-hjemmehørende udbyttemodtagere - forskellig behandling - restriktion - sammenlignelighed - begrundelse
Lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven (Justeringer af pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld og foreløbige beskatningsgrundlag i udstykningstilfælde m.v.), LOV nr 1214 af 26/11/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om skatteindberetning m.v., BEK nr 1242 af 25/11/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), LBK nr 1243 af 26/11/2024. Udstedt af Skatteministeriet
L 31 Forslag til lov om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven).
Vedtaget den 28. november 2024
Bilag 3 |
Bilag 23 | Henvendelse af 25/11-24 fra Grant Thornton, Morten Høgh-Petersen, om teknisk spørgsmål til skatteministerenHv L 25 (pdf-version) |
Bilag 24 | Henvendelse af 25/11-24 fra Grant Thornton, Morten Høgh-PetersenHv L 25 (pdf-version) |
Bilag 25 | Henvendelse af 26/11-24 fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab |
Bilag 26 | Henvendelse af 26/11-24 fra Grant Thornton, Morten Høgh-PetersenHv L 25 (pdf-version) |
Bilag 27 | Henvendelse af 27/11-24 fra Advokatpartnerselskab Nielsen Nørager |
Spm. 27 |
Spm. 28 | L 25 - svar på spm. 28 om kommentar til henvendelsen af 25/11-24 fra Grant Thornton, Morten Høgh-Petersen, om teknisk spørgsmål til skatteministerenUdvalgsspørgsmål (pdf-version) |
Spm. 29 | L 25 - svar på spm. 29 om kommentar til henvendelsen af 25/11-24 fra Grant Thornton, Morten Høgh-PetersenL 25 - svar på spm. 25 (pdf-version) |
Spm. 30 | L 25 - svar på spm. 30 om at forklare konsekvenserne af de foreslåede regler vedrørende udgifter til anskaffelse og egenudvikling af softwareUdvalgsspørgsmål (pdf-version) |
Spm. 31 | L 25 - svar på spm. 31 om kommentar til henvendelsen af 26/11-24 fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskabSAU L 25 - svar på spm. 31 (pdf-version) |
Spm. 32 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/11-24 fra Grant Thornton, Morten Høgh-Petersen |
Spm. 33 | L 25 - svar på spm. 33 om kommentar til henvendelsen af 27/11-24 fra Advokatpartnerselskab Nielsen NøragerSAU L 25 - svar på spm. 33 (pdf-version) |
Bilag 25 |
Bilag 26 |
Bilag 27 |
Bilag 28 |
Bilag 29 |
Bilag 30 |
Bilag 33 |
Spm. 29 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/11-24 fra Dinesann Rasiah, Hørning |
Spm. 32 | L 28 - svar på spm. 32 om kommentar til henvendelsen af 25/11-24 fra Dinesann Rasiah, HørningUdvalgsspørgsmål (pdf-version) |
Spm. 33 | L 28 - svar på spm. 33 om kommentar til henvendelsen af 25/11-24 fra FSR - danske revisorerSAU L 28 - svar på spm 33 (pdf-version) |
Spm. 34 | L 28 - svar på spm. 34 om kommentar til intern henvendelse af 26/11-24 fra E.G.Udvalgsspørgsmål (pdf-version) |
Spm. 35 |
Spm. 36 |
Bilag 3 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 | Spm. om at vurdere, hvor meget gæld i alt, der udelukkende skyldes rykkergebyrer |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Bilag 2 |
Bilag 67 | Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024 |
Spm. 52 |
Spm. 53 |
Spm. 54 |
Spm. 55 |
Spm. 56 |
Spm. 58 |
Spm. 60 |
Spm. 62 |
Spm. 76 |
Spm. 77 |
Spm. 78 |
Spm. 79 |
Spm. 80 |
Spm. 82 |
Spm. 83 |
Spm. 84 |
Spm. 85 |
Spm. 86 |
Spm. S 341 |