![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Året der gik – og året der kommer – med fast ejendom
Pensionsopsparing for selvstændige - den særlige 30 %-ordning
Tech Startups i yderligere skattemæssigt limbo
Håndværker- og servicefradrag i 2025
Ting man skal huske inden jul og udløbet af indkomståret 2024
Tax reporting deadline for employee shares and acquisition of treasury shares
Tillid til data skaber effektive skatteprocesser
Er din virksomhed klar til Skattestyrelsens øgede fokus?
Lovændring vedtaget – Gradvis forhøjelse af ekstrafradrag ved forsknings- og udviklingsaktivitet
Lovforslag om realisationsbeskatning for iværksættere: tilbagevirkende kraft kan blive virkelighed
Styresignaler
Ejendomsvurdering - Ændret praksis for, hvornår en anvendelse anses for mulig efter plangrundlaget efter ejendomsvurderingslovens § 18, stk. 1 - praksisændring - styresignal
Bindende svar
Beskatning af engelsk pensionsordning - succession ved overførsel efter ægtefælles død
Lufthavns udskillelse af påtænkte aktiviteter til P/S
Selskabs anvendelse af hovedanpartshavers personlige virksomheds konto - Afvisning
Ophold som au pair i DK, fortsat bolig i Tyskland, dobbeltdomicil, skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland.
Successionsrækkefølge - rådighedsbegrænsning - afståelsesbeskatning - dødsbobeskatning
Udlodning af ratepension til ægtefælle ved skifte af fællesbo
Pengepræmier vundet i strategisk kortspil ved turneringer afholdt i USA og Europa - beskatning og lempelse
Ledelsens sæde - holdingselskab - eneanpartshavers fraflytning
Domme
Gaveafgift - 15 %-reglen - handelsværdi i regnskab og realkreditbelåning - skøn - praksis
Fradrag for virksomhedsunderskud - erhvervsmæssig virksomhed - udsigt til rentabilitet
Arbejdsudleje eller entreprise - Malere
Kursgevinstlovens § 23 - tvangsindløsning af kommanditanparter
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOÅret der gik – og året der kommer – med fast ejendom Nu hvor året lakker mod enden, og en stor del af ejerne af boliger, sommerhus og ejerlejligheder har fået kendskab til deres endelige 2020-ejendomsvurderinger, vil vi her give et brush-up på året, der er gået – men også året, som vi går i møde med hensyn til generel beskatningen af fast ejendom. |
BDOPensionsopsparing for selvstændige - den særlige 30 %-ordning For selvstændige, der som supplement til indskud på en ratepension gerne vil nedbringe deres skat for 2024 via indskud på en livsvarig livrente under den særlige 30 %-ordning, er det nu tid for beregning af det mulige fradrag. |
BDOTech Startups i yderligere skattemæssigt limbo De nye regler om afskrivning af udgifter til anskaffelse af software ser ud til i visse tilfælde at kunne få en uventet negativ betydning for især udviklingsvirksomheders muligheder for fradrag for lønudgifter. |
BDOHåndværker- og servicefradrag i 2025 Håndværkerfradraget bliver genindført, men kun for lønudgifter ved visse typer af såkaldt grøn istandsættelse af hjemmet eller sommerhuset. Det maksimale servicefradrag bliver hævet og udvidet til bl.a. at omfatte reparation af hvidevarer. |
EYTing man skal huske inden jul og udløbet af indkomståret 2024 Julen står for døren, og dermed også udløbet af indkomståret 2024. Men inden julefreden sænker sig, er der et par ting, som du bør kigge på. |
KPMG Acor TaxTax reporting deadline for employee shares and acquisition of treasury shares Are you prepared? |
PwCTillid til data skaber effektive skatteprocesser Data er fundamentet for enhver virksomhed, og især i finans- og skatteafdelinger er det afgørende at have tillid til data. Men hvordan kan man sikre sig, at man har det rette datagrundlag til at støtte forretningen i en verden med stadig mere og mere forskelligartet data? Og hvordan kan man udnytte de nye muligheder, som generativ kunstig intelligens (GenAI) giver for at skabe værdi og innovation med data? |
PwCEr din virksomhed klar til Skattestyrelsens øgede fokus? Skattestyrelsen intensiverer nu kontrollen af virksomhedernes håndtering af blandt andet skattefri rejsegodtgørelse. To hovedkrav skal være opfyldt. |
RedmarkLovændring vedtaget – Gradvis forhøjelse af ekstrafradrag ved forsknings- og udviklingsaktivitet Den 28. november 2024 vedtog folketinget en lovændring om gradvis forhøjelse af fradragsprocenten for afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger til 120 %. |
RedmarkLovforslag om realisationsbeskatning for iværksættere: tilbagevirkende kraft kan blive virkelighed I oktober 2024 blev et nyt lovforslag fremlagt som en del af den politiske aftale Iværksætterpakken. Forslaget introducerer en mulighed for at vælge realisationsbeskatning frem for lagerbeskatning af noterede porteføljeaktier. |
Arbejdet med de nye ejendomsvurderinger har givet Vurderingsstyrelsen en lang række erfaringer, og særligt de foreløbige vurderinger har vist, at der for nogle ejendomme er udfordringer med at lægge alle anvendelsesmuligheder i plangrundlaget til grund for ansættelsen af grundværdien. Dette har ført til, at grundværdien i nogle tilfælde er blevet ansat på baggrund af en anvendelsesmulighed, som ejendomsejer reelt ikke kan få tilladelse til at opføre på grunden. Vurderingsstyrelsen ønsker derfor at ændre praksis for, hvornår en anvendelse skal anses for mulig efter plangrundlaget i henhold til ejendomsvurderingslovens § 18, stk. 1. Praksisændringen medfører, at de anvendelsesmuligheder, der fremgår af plandataregistret eller de bagvedliggende planforskrifter, ikke skal anses for mulige efter plangrundlaget i de tilfælde, hvor det må formodes, at den pågældende anvendelse reelt ikke er mulig at opføre på grunden. Praksisændringen vil få virkning fra og med de vurderinger, der foretages pr. 1. marts 2021 og 1. januar 2022.
Skatterådet fandt, imod Spørgers ønske, at en Spørger, der havde arvet sin afdøde ægtefælles engelske SIPP-pensionsordning og havde overført midlerne herfra til en nyoprettet SIPP-pensionsordning, havde succederet i den skattemæssige status, som ægtefællens pensionsindbetalinger havde haft på indbetalingstidspunktet. Skatterådet fandt, at det var afdødes pensionsmidler, der var indestående på Spørgers pensionsordning, og at midlerne ikke kunne anses for hævet på en sådan måde, at de var overgået til at være frie midler frem for pensionsmidler. Skatterådet lagde vægt på, at Spørgers pensionsordning kun kunne etableres ved overførsel af midler fra en afdød persons pensionsordning, at midlerne var overført direkte fra den afdøde ægtefælles pensionsordning til Spørgers pensionsordning, og at midlerne hele tiden havde været afsondret fra Spørgers økonomi. Midlerne havde dermed ikke forladt pensionssfæren. Herudover anså Skatterådet ikke overførslen i England for en førtidig/uberettiget hævning, som havde skattemæssige konsekvenser. Skatterådet var derfor enig med Spørger i konklusionen om, at overførslen af midlerne til Spørgers pensionsordning ikke havde skattemæssige konsekvenser for Spørger.
Skatterådet fandt dog ikke, at det forhold, at Spørger kunne vælge, om midlerne skulle udbetales kontant, om de skulle investeres i en livrente, eller om de skulle overføres til Spørgers egen pensionsordning, i sig selv førte til, at midlerne kunne anses for frie midler. At Spørger efter engelsk skatteret kunne hæve midlerne skattefrit, fordi ægtefællen var død inden det fyldte 75. år, ændrede ikke herved. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at overførslen skete skattefrit, fordi der var tale om en arvet kapital frem for en pensionsordning. Var dette tilfældet, ville Spørger dog ved overgangen til frie midler have modtaget en engangsudbetaling fra afdøde ægtefælles pensionsordning, som var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Derfor ville Spørger have været skattepligtig af en sådan udbetaling efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, jf. § 55.
Modsat Spørger fandt Skatterådet ikke, at pensionsordningen kunne anses for en almindelig bankkonto. Ordningen fandtes i stedet omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at Spørger ikke var skattepligtig af udbetalinger fra Spørgers engelske pensionsordning. Der ville være skattepligt af udbetalinger, der krone-for-krone svarede til indbetalinger, som afdøde ægtefælle havde haft fradrags-/bortseelsesret for efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, idet der var succederet i indbetalingernes skattemæssige status.
Skatterådet bekræftede, at afkastet af Spørgers engelske pensionsordning ikke var skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, som ikke omfattede pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Skatterådet fandt derimod, at det løbende afkast af pensionsordningen var skattepligtigt efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3.
Lufthavnen var betinget fuldstændig skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.
Lufthavnen ønskede at udvide eksisterende aktiviteter og/eller facilitere og drive nye aktiviteter, der både ville omfatte egentlig lufthavnsvirksomhed, men som potentielt også ville kunne gå ud over ren lufthavnsdrift. Udvidelserne blev påtænkt at blive foretaget i joint-ventures med private investorer, primært danske pensionskasser.
Skatterådet kunne - under forudsætning af at de aktiviteter, der påtænktes drevet fra lufthavnens jordarealer/bygninger, kunne omfattes af skattefrihed - bekræfte, at det ikke havde betydning for Spørgers skattefrihed, om indtægterne af aktiviteterne på de udskilte jordarealer (og evt. bygninger) oppebæres i regi af et af Spørger helejet P/S eller af et delejet P/S i samarbejde med en eller flere investorer.
Skatterådet bekræftede, at de påtænkte aktiviteter - bortset fra hoteldrift - ville kunne drives i P/S´er som beskrevet indenfor Lufthavnens skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.
Det var som en afgørende forudsætning for svaret lagt til grund, at eventuel omsætning med andre end flypassagerer og med virksomheder, som drev ikke-lufthavnsrelateret aktivitet, kunne rummes indenfor den i praksis anerkendte bagatelgrænse.
Skatterådet bekræftede, at aktiviteter, der ikke ville være omfattet af skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, ville kunne udskilles til et eller flere skattepligtige datterselskaber, uden at dette påvirker skattefritagelsen for Lufthavn-X.
Sagen vedrørte et selskab, der i en periode havde anvendt en konto oprettet under selskabets hovedanpartshavers personlige virksomhed til sine indtægter og udgifter. Det fremgik dog af retspraksis, at anpartshaveren efter en konkret vurdering kunne undgå beskatning af de overførte midler i det omfang, at de overførte midler blev anvendt til at betale selskabets udgifter, og der tillige var en beløbs- og tidsmæssig sammenhæng mellem overførslerne til anpartshaveren og afholdelsen af udgifterne. Det var imidlertid Skatterådets opfattelse, at spørgsmålene ikke uden en grundig gennemgang af samtlige posteringer på kontoen kunne besvares med fornøden sikkerhed, og at spørgsmålene derfor ikke egnede sig til den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der lå i ordningen med bindende svar. Der burde i stedet gennemføres en skattemæssig kontrol af de foretagne overførsler til og betalinger fra kontoen med henblik på at afklare disse forhold. Skatterådet fandt derfor, at spørgsmålene skulle afvises og i stedet henvises til en skattemæssig kontrol af de foretagne overførsler til og betalinger fra kontoen med henblik på at afklare disse forhold.
Spørger ville flytte fra Tyskland til Danmark for at arbejde som au pair hos en dansk værtsfamilie i ca. 11 måneder. Spørgers bopæl i Tyskland blev bevaret under opholdet i Danmark, og spørger ville efter opholdet i Danmark igen tage ophold i Tyskland.
Skatterådet kunne bekræfte, at spørger, under det midlertidige ophold i Danmark, skulle anses for at være hjemmehørende i Tyskland i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Spørger havde i den konkrete sag kun fast bolig til rådighed i Tyskland ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.
Spørger påtænkte at gaveoverdrage 70 pct. af kapitalen i A A/S til sin hustru og samtidig etablere en successionsrækkefølge, hvor Spørgers hustru er successor, ægteparrets børn er første antecessorer, og ægteparrets børnebørn skal være anden antecessorer. Successionsrækkefølgen indeholder en række rådighedsbegrænsninger for såvel successor og antecessorer.
Skatterådet bekræftede, at overdragelsen til Spørgers hustru skulle behandles efter reglerne om ægtefællesuccession i kildeskattelovens § 26 B, idet ejendomsretten til kapitalandelene overgik til Spørgers hustru ved Spørgers overdragelse af disse, jf. UfR 2021.5245.H. Skatterådet bekræftede herudover, at hvis kapitalandelene ikke indgik i et dødsbo, ville de ikke være omfattet af boets skattepligt. Kapitalandelene ville dog være omfattet af afdødes skattepligt i mellemperioden.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at kapitalandelene ikke skulle beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven ved successors (Spørgers hustru) og antecessorernes (Spørgers børn/børnebørn) død, når kapitalandelene blev indsat i en successionsrækkefølge og overgik ved dødsfald.
Kapitalandelene blev overdraget til Spørgers hustru og Spørgers børn/børnebørn, der fik ejerskab til dem. Deres rådighed over kapitalandelene blev anset for ophørt på dødsdagen, jf. U2021.5245.H. Efter Højesterets dom i TfS 1998.397, skete der afståelse, når ejendomsrettens ophørte ved overdragelse eller på anden måde. Kapitalandelene skulle således beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven ved successors (Spørgers hustru) og antecessorernes (Spørgers børn/børnebørn) død, når kapitalandelene blev indsat i en successionsrækkefølge og overgik ved dødsfald.
Skatterådet afviste at besvare spørgsmål 4, idet det henhørte til skifterettens kompetence at træffe afgørelse om, hvorvidt aktiver skulle indgå i en boopgørelse.
Skatterådet bekræftede, at overdragelsen til Spørgers hustru var omfattet af boafgiftslovens regler om gaveafgift, og at gaven ville være afgiftsfri. Skatterådet kunne ikke tage stilling til, hvorvidt der skulle afregnes gaveafgift for antecessor ved indtræden i successionsrækkefølgen, idet det var skifteretten, der havde kompetence til at beregne og opkræve afgift ved overgang af aktiver i henhold til en successionsrækkefølge.
Spørger og Spørgers tidligere ægtefælle havde udarbejdet en bodelingsoverenskomst i anledning af deres separation og senere skilsmisse. Det var bl.a. aftalt i bodelingsoverenskomsten, at der skulle ske udlodning af en del af den tidligere ægtefælles ratepensionsordning til Spørger.
Der skete først udskillelse af den del af den tidligere ægtefælles ratepensionsordning, som blev udloddet til Spørger, efter der var gået mindst 12½ år af ratepensionsudbetalingsperioden.
Skatterådet fandt, at udskillelse af en pensionsordning, som var udloddet til en ægtefælle i en bodelingsoverenskomst, ikke var en betingelse for, at udlodningen var gyldig efter pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2.
Skatterådet kunne derfor bekræfte, at der skete afgiftsfri udlodning til en ægtefælle ved skifte af fællesbo i henhold til pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2 alene som følge af aftalen i bodelingsoverenskomsten om udlodning af en del af den tidligere ægtefælles ratepensionsordning til Spørger.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udbetalinger fra den tidligere ægtefælles ratepension, som tilkom Spørger i kraft af udlodningen i bodelingsoverenskomsten, var skattefri, idet udbetalingerne var skattepligtige for Spørger efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4.
Spørger havde deltaget i invitationsbaserede turneringer i et strategisk kortspil afholdt i USA, Spanien og Holland. Han havde i den forbindelse erhvervet pengepræmier i 2023 på ca. X tusinde kr. og ca. X tusinde kr. pr. ultimo august 2024. Spørger havde desuden erhvervet indkomst ved coaching i kortspillet. Udbyderen af turneringerne, G1 Virksomhed USA, havde indeholdt amerikansk kildeskat af visse af gevinsterne.
Skatterådet bekræftede, at pengepræmierne skulle medregnes til den skattepligtige indkomst, uanset om turneringerne blev afholdt i USA, Spanien eller Holland. Pengepræmierne blev beskattet efter statsskattelovens § 4 f.
Skatterådet bekræftede desuden, at pengepræmierne var omfattet af artikel 17 i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dette gjaldt dog kun for turneringer, der fysisk var afholdt i USA, hvorfor spørger kun kunne få creditlempelse for den amerikanske kildeskat indeholdt af pengepræmier for disse turneringer.
H1 (Spørger) var et holdingselskab, hvis eneste aktivitet var besiddelsen af 20% af anparterne i D1, som var et selskab med driftsaktiviteter. Spørger var etableret ved en skattefri ophørsspaltning af et holdingselskab etableret i forbindelse med en skattefri aktieombytning. H1´s enepartshaver, der også udgjorde selskabets direktion, overvejede at flytte fra Danmark til X-land.
Spørger ønskede under spørgsmål 1 at få bekræftet, at ledelsen sæde i H1 ville forblive i Danmark efter A´s fraflytning til X-land under forudsætning af, at der indsattes en direktør bosiddende i Danmark, og generalforsamlinger afholdtes i Danmark. Skatterådet bekræftede dette.
Spørger ønskede under spørgsmål 2 at få bekræftet, at A´s fraflytning til X-land ikke indebar, at anparterne i D1 skulle anses for afstået med den konsekvens, at anpartsombytningen, der var gennemført, blev skattepligtig. Skatterådet bekræftede dette.
Ved et generationsskifte blev en ejendomsvirksomhed, som bl.a. bestod af 19 udlejningsejendomme, overdraget fra en far til 6 børn. Ejendommene blev i den forbindelse værdiansat til de offentlige vurderinger fratrukket 15 %.
Skattestyrelsen fandt, at der forelå særlige omstændigheder, som indebar, at 15 %-reglen ikke kunne anvendes, og styrelsen fastsatte derfor ejendommenes værdi skønsmæssigt på grundlag af en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen.
Landsskatteretten gav familien medhold i, at 15 %-reglen kunne anvendes.
Sagen blev indbragt for domstolene af Skatteministeriet, som gjorde gældende, at der for 5 af de overdragne ejendomme forelå særlige omstændigheder.
Byretten (3 dommere) fandt, at der forelå særlige omstændigheder.
For 3 af ejendommene lagde retten vægt på, at selskabet havde anvendt en regnskabspraksis, hvor værdien af ejendommene i regnskaberne løbende var blevet opgjort og reguleret til "handelsværdi", og at dette skete med udgangspunkt i en afkastbaseret værdiansættelsesmetode, som er en sædvanlig og almindelig accepteret metode for værdiansættelse af investeringsejendomme. Retten fandt på denne baggrund, at de angivne handelsværdier må anses for at udgøre virksomhedsledelsens vurdering af ejendommenes egentlige markedsværdi på et åbent, aktivt marked, og at denne vurdering blev foretaget i samarbejde med virksomhedens revisor.
For 2 ejendomme lagde retten vægt på, at der var foretaget en realkreditbelåning af ejendommene. Retten lagde til grund, at realkreditinstituttet i forbindelse med lånebevilling, som var sket henholdsvis ca. 10 og 27 måneder før familieoverdragelsen, havde vurderet, at ejendommene havde handelsværdier, der oversteg de offentlige ejendomsvurderinger med henholdsvis 47 % og 116 %. Henset til den tidsmæssige nærhed mellem låneoptagelserne og de bagvedliggende lovpligtige realkreditvurderinger af ejendommenes værdi, sammenholdt med den ret betydelige forskel, der for begge ejendommes vedkommende var mellem realkreditvurderingen og den offentlige ejendomsvurdering, fandt retten, at der forelå særlige omstændigheder.
Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige vurdering af ejendommenes værdier. Retten henviste herved til, at de sagsøgte ikke ved eksempelvis syn og skøn havde godtgjort, at skønnet hvilede på et fejlagtigt eller mangelfuldt grundlag eller medfører et åbenbart urimeligt resultat.
Endelig fandt retten, at det heller ikke under denne sag var godtgjort, at der foreligger en sådan fast, bindende administrativ praksis, der medfører, at skattemyndighederne er forpligtet til at acceptere en værdiansættelse efter 15 %-reglen.
På den baggrund fik Skatteministeriet medhold.
Appellanten havde i tre indkomstår ikke fået godkendt fradrag for underskuddet af sin personligt drevne virksomhed med handel med brændsel mv. i sin skattepligtige indkomst, herunder i sin personlige indkomst, idet virksomheden ikke blev anset som erhvervsmæssig, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1.
Landsretten udtalte, at det indgår i vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig, om virksomheden er etableret og drevet med udsigt til en fortjeneste, som står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats. Videre udtalte landsretten, at vurderingen heraf skal foretages ud fra forholdene i hvert enkelt år.
Om den konkrete sag konstaterede landsretten, at der havde været underskud i virksomheden i en meget lang årrække, hvilket måtte indgå i vurderingen af, om virksomheden var rentabel, uanset om der i 2010 skete en omlægning af virksomhedens drift. Landsretten fandt det herefter ikke godtgjort, at der i de konkrete indkomstår var det fornødne grundlag for at antage, at virksomheden havde udsigt til at blive drevet med en rimelig fortjeneste inden for rimelig tid, og at perioden med underskudsgivende drift var af forbigående karakter. Det gjaldt, selvom virksomheden i året efter de omtvistede år havde et mindre overskud.
På den baggrund - og da der ikke var anført noget til støtte for appellantens påstand om hjemvisning - stadfæstede landsretten byrettens dom, hvorved Skatteministeriet blev frifundet.
Sagen angår om det havde karakter af arbejdsudleje eller entreprise, når selskabet benyttede medarbejdere i to Y2-nationalitet firmaer til at udføre maleropgaver, som sagsøgeren bød ind på.
Retten fandt, at de maleropgaver, der blev udført af personer med tilknytning til de Y2-nationalitet firmaer, blev udøvet inden for selskabets kerneydelser, der i indkomstårene primært beskæftigede sig med fagentrepriser inden for maler- og tømrerområdet. Retten udtalte, at personerne med tilknytning til de Y2-nationalitet firmaer over for de øvrige aktører på byggepladserne fremtrådte som selskabets personale.
Retten fandt endvidere, at selskabet havde hyret et tredje selskab ind ved siden af de Y2-nationalitet firmaer, hvorfor ansvaret for malerarbejdets gennemførelse fortsat var hos selskabet. Herudover udtalte retten, at der ikke var fremlagt dokumentation i form af eksempelvis tilbud, referater fra byggemøder, afleveringsforretninger, stadeopgørelser eller lignende, som var egnet til at underbygge, at maleropgaven var tilstrækkeligt udskilt. Herudover fandt retten, at det indhentede syn og skøn ikke talte for, at opgaverne og ansvaret var tilstrækkeligt udskilt fra selskabets virksomhed.
Retten fandt herefter, at det arbejde, som personerne med tilknytning til de Y2-nationalitet firmaer udførte for selskabet, var integreret i dette selskabs drift på en sådan måde, at selskabet i skattemæssig henseende må anses for at være den reelle arbejdsgiver i forhold til det udførte malerarbejde.
Under de anførte omstændigheder fandt retten, at det ikke var relevant at inddrage de supplerende kriterier.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Sagen angik, om skatteyderens ejerandele i et kommanditselskab blev indløst i 2012, og om der som følge heraf er grundlag for at beskatte ham af en kursgevinst, og om han var berettiget til at foretage skattemæssig afskrivning på kommanditselskabets faste ejendom.
Landsretten fandt på grundlag af en række omstændigheder, at det måtte lægges til grund, at skatteyderens andele var blevet tvangsindløst i 2012, hvorfor han skattemæssigt skulle anses for at have afstået sin ideelle andel af kommanditselskabets aktiver og passiver i dette indkomstår.
Den omstændighed, at kommanditselskabet, som følge af skatteyderens misligholdelse af sine økonomiske forpligtelser over for selskabet, civilretlig fortsat havde et økonomisk krav mod ham, hvis størrelse ikke kunne fastslås endeligt, førend årsrapporten for 2012 forelå i 2013, kunne ikke føre til et andet resultat. Det kunne efter omstændighederne heller ikke føre til et andet resultat, at det i vedtægten for kommanditselskabet påkrævede samtykke fra 2. prioritetslångiveren til overgangen af de omhandlede kommanditandele ikke forelå. Landsretten bemærkede hertil, at indløsningen ikke var anfægtet civilretligt.
Da skatteyderen i skattemæssig henseende således skulle anses for at have afstået sin ideelle andel af kommanditselskabets aktiver og passiver i indkomståret 2012, havde han derfor ikke ret til skattemæssig afskrivning på kommanditselskabets bygning i 2012, ligesom han skulle beskattes af kursgevinsten ved indløsningen.
Byrettens frifindende dom blev herefter stadfæstet.
Journalnr: 22/0102772
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 07-10-2024
Journalnr: 23/0095450
A-skat og AM-bidrag
KC efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-10-2024
Journalnr: 23/0113130
Befordring
Klagen vedrører nægtet fradrag for befordring. Landsskatteretten hjemviser afgørelsen til fornyet behandling.
Afsagt: 22-10-2024
Journalnr: 23/0114658
Genoptagelse af selskabets skatteansættelser
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2006-2011 og 2015-2016. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-11-2024
Journalnr: 23/0018629
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2017. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-11-2024
Journalnr: 19/0030016
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-11-2024
Journalnr: 23/0047309
Grænsegængerregler
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomstårene 2019-2021 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og derfor ikke kan anvende reglerne for grænsegængere. Endvidere har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag i indkomstårene 2019-2022, da klageren anses at have haft sædvanlig bopæl i Danmark. Landsskatteretten finder, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Polen og at klageren herefter kan anvende reglerne for grænsegængere og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag i indkomstårene 2019-2021. Landsskatteretten afviser at behandle klagerens anmodning om at anvende grænsegængerreglerne for indkomståret 2022, da Skattestyrelsen ikke har truffet afgørelse herom, og det derfor anses som en anmodning om genoptagelse af dette forhold, som Skattestyrelsen er rette myndighed til at behandle. Videre finder Landsskatteretten, at klageren i indkomstårene 2019-2022 har sædvanlig bopæl i Polen og at klageren er berettiget til fradrag for befordring mellem sin arbejdsplads i Danmark og bopæl i Polen. Den beløbsmæssige opgørelse af befordringsfradraget hjemviser Landsskatteretten til Skattestyrelsen.
Afsagt: 07-11-2024
Journalnr: 22/0049421
Handel med kryptovaluta mm
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig ved handel med kryptovaluta, der er erhvervet i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a og ansat klagerens kapitalindkomst ved handel med obligationsbaserede investeringsbeviser. Landsskatteretten nedsætter den ansatte kapitalindkomst delvist.
Afsagt: 07-10-2024
Journalnr: 20/0035819
Hæftelse for skyldige beløb efter virksomhedsomdannelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om, at Skattestyrelsen anerkender, at klageren ikke hæfter for skyldige beløb efter den skattefrie virksomhedsomdannelse af klagerens selvstændige erhvervsvirksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-11-2024
Journalnr: 18/0005797
Kursgevinst på gæld i fremmed valuta
Klagen vedrører beskatning af kursgevinst på gæld i fremmed valuta. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-10-2024
Journalnr: 24/0087407
Opsættende virkning
Virksomheden har anmodet om, at en klage over Skattestyrelsens afgørelse tillægges opsættende virkning. Landsskatteretten træffer afgørelse om, at klagen ikke tillægges opsættende virkning.
Afsagt: 05-11-2024
Journalnr: 22/0094036
Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst .Selskabet påstår, at forhøjelsen skal nedsættes til 0 kr., samt at selskabet er berettiget til yderligere fradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-10-2024
Journalnr: 24/0013690
TV og malerarbejde
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgift til TV og malerarbejde. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-11-2024
Journalnr: 22/0089309
Yderligere tinglysningsafgift
Klagen vedrører Skattestyrelsens afgørelse om, at kommunen skal betale yderligere tinglysningsafgift idet kommunen ikke har angivet korrekt tinglysningsafgift af alle de tinglysninger, som kommunen har anmeldt i disse perioder. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-11-2024
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 19-12-2024 dom i C-601/23 Frie kapitalbevægelser Credit Suisse Securities (Europe)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - skatter og afgifter - beskatning af udbytte - kildeskat - refusion af kildeskat indrømmet hjemmehørende udbyttemodtagere, der har et negativt resultat ved udgangen af det skatteår, hvor de har modtaget udbytte - ingen refusion af kildeskat til ikke-hjemmehørende udbyttemodtagere - forskellig behandling - restriktion - sammenlignelighed - begrundelse
Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål, BEK nr 1311 af 29/11/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Bilag 4 |
Bilag 31 |
Bilag 32 |
Bilag 34 |
Bilag 35 |
Bilag 36 | Henvendelse af 6/12-24 fra Foreningen af Børsnoterede VækstvirksomhederL 28 hv Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder (pdf-version) |
Spm. 35 |
Spm. 36 |
Spm. 37 | Spm. om kommentar til intern henvendelse af 3/12-24 fra E.G. |
Spm. 38 | L 28 - svar på spm. 38 om kommentar til henvendelsen af 3/12-24 fra EYSAU L 28 - svar på spm 38 (pdf-version) |
Spm. 39 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/11-24 fra Aktive Ejere |
Spm. 40 |
Spm. 41 |
Spm. 42 |
Spm. 43 |
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 | Spm. om at vurdere, hvor meget gæld i alt, der udelukkende skyldes rykkergebyrer |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 | L 80 - svar på spm. 9 om kommentar til henvendelsen af 2/12-24 fra TVC AdvokatfirmaUdvalgsspørgsmål (pdf-version) |
Bilag 3 |
Bilag 68 |
Bilag 70 | Publikation fra Skattestyrelsen: Social dumping 1. halvår 2024 |
Bilag 72 |
Bilag 73 | Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse december 2024 |
Spm. 61 |
Spm. 63 |
Spm. 87 |
Spm. 91 |
Spm. 92 |
Spm. 93 |
Spm. 94 |
Spm. 95 |
Spm. 96 |
Spm. 97 |
Spm. 98 |
Spm. 99 |
Spm. 100 |
Spm. 101 |
Spm. 102 |
Spm. 103 |
Spm. 104 |
Spm. S 376 | Om at ændre reglerne vedrørende boligskat, så indefrysningsordningen vendes på hovedet. |
Spm. S 377 |
Spm. S 378 | Om at ændre beskatningsreglerne, så arbejdsgivere kan give skattefrie butiksgavekort. |
Spm. E |