|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2024, uge 50
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
Dette er den næstsidste SkatteMail i 2024, men jeg tænker, at mange vil være gået på juleferie, når den sidste SkatteMail i år udsendes i næste uge. Jeg vil derfor benytte lejligheden til at ønske rigtigt glædelig jul og godt nytår til alle SkatteMails læsere.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Skattemæssige værdier for personalegoder mm. for 2025
God ide at betale acontoskat inden nytår
Boligskat: Sådan vælger du dit tillægslån fra
Julefrokoster og julearrangementer - beskatning og fradrag
Brug noget af din formue inden du dør – og spar skat ved dødsfald
Permanent fradrag for forskning- og udviklingsomkostninger vedtaget
Har du modtaget eller givet medarbejderaktier i år?
Automatisk rentebærende lån efter nytår
Nyt lovforslag om ændring af opkrævningsloven og skattekontrolloven – stigning i bødesatser
Fra årsskiftet ændres muligheden for straksafskrivning på udgifter til software, knowhow og patentrettigheder
Arbejdsgiverbetalt skiferie
Ny progressionsgrænse for beskatning af aktier i 2025
Restskat og overskydende skat for indkomståret 2024
SKM-meddelelse
Rentesatserne til beregning af dag-til-dag-rente mv. for 2024
Standardrenten i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2 for 2025
Rentesatser efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8-11 for 2024
Renter efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for indkomståret 2025
Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2025
Afgørelser
Delvis fritagelse for grundskyld for fredet bygning - Ikke grundlag for genoptagelse af grundværdien
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed på baggrund af øvrige indsætninger på private konti - Fradrag for købsbilag og for afskrivninger på varebil
Manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i indkomst udbetalt til udenlandsk arbejdskraft - Nægtet fradrag for udgifter til hæftelsen for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Salg af kryptovaluta - Spekulation - Opretholdelse af bindende svar fra SKAT
Forskerskatteordningen - Fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelsen ved lovændringen i 2017 af den maksimale periode, hvor forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F kan anvendes
Dødsbo - Skattepligt
Befordringsfradrag - Selvvalgt transportvej
Domme
Rette indkomstmodtager - maskeret udbytte - indsætninger på konto - ledelsens sæde
Fuld skattepligt til Danmark - ikke godtgjort dobbeltdomicil
Underleverandører - A-skat og AM-bidrag - lønsumsafgift
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BDOSkattemæssige værdier for personalegoder mm. for 2025 Mange personalegoder er A-indkomst. Derfor er det vigtigt, at arbejdsgivere fra januar 2025 er opmærksomme på gældende værdier for personalegoder i 2025, så skattetræk og lønindberetning bliver korrekt. |
BDOGod ide at betale acontoskat inden nytår De fleste selskaber vil opnå en gevinst ved at indbetale acontoskat inden nytår. |
BeierholmBoligskat: Sådan vælger du dit tillægslån fra Boligejere bør tjekke deres forskudsopgørelser for 2024 en ekstra gang. Nogle risikerer nemlig at få for høj skatterabat og dermed en restskat, som indefryses. Vil man undgå at optage lån, skal man fravælge indefrysning inden årsskiftet. |
Dansk RevisionJulefrokoster og julearrangementer - beskatning og fradrag Julen varer ikke lige til påske, når vi kigger ind i beskatnings- og fradragsreglerne for julefrokoster, julefester og julerejser. Og det er heller ikke ligegyldigt, hvem der kommer til festen. Virtuelle julefrokoster, buskørsel, overnatning og endda en Michelin-restaurant ser ud til at gå, men medarbejderne kan risikere at blive beskattet, hvis julefrokosten bliver lidt for “vild”. |
EYBrug noget af din formue inden du dør – og spar skat ved dødsfald Det kan være en god idé at overveje, om en del af formuen skal bruges på fornøjelser eller foræres til næste generation, mens man er i live. |
EYPermanent fradrag for forskning- og udviklingsomkostninger vedtaget Vedtagelse af permanent fradrag for forskning- og udviklingsomkostninger, Skattestyrelsen varsler stikprøvekontroller, og Landsskatteretten godkender software. |
EYHar du modtaget eller givet medarbejderaktier i år? Husk, at du selv skal indbetale skatten inden nytår for at undgå renter og økonomiske overraskelser. |
EYAutomatisk rentebærende lån efter nytår Du kan vente med at tilbagebetale indefrysningslån og renter, til du sælger din bolig. Når du sælger boligen, får du automatisk en opkrævning af lånet. |
RedmarkNyt lovforslag om ændring af opkrævningsloven og skattekontrolloven – stigning i bødesatser På nuværende tidspunkt pålægges man et skattetillæg på 200 kr. for hver dag fristen for indsendelse overskrides. Vedtages den nye lov, ændres det til 400 kr. |
RedmarkFra 1. januar 2025 ændres straksfraskrivningen på udgifter afholdt til software, knowhow og patentrettigheder. Læs mere her. |
RedmarkArbejdsgiverbetalte rejser, som fx skiture, bliver typisk betragtet som et personalegode, der kan være skattepligtigt. Men der er også undtagelser. |
RedmarkNy progressionsgrænse for beskatning af aktier i 2025 I 2025 sker der en væsentlig forhøjelse af progressionsgrænsen - den stiger nemlig til DKK 80.000 pr. person. Er man gift, har man nu samlet set mulighed for at få DKK 160.000 af sin aktieindkomst under 27 % beskatning. |
Revisorgruppen DanmarkRestskat og overskydende skat for indkomståret 2024 For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2024 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente kan betaling af restskat for 2024 også ske i perioden 1. januar 2025 – 1. juli 2025. Efter denne dato betales et fast procenttillæg. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenSKM-meddelelse: Rentesatserne til beregning af dag-til-dag-rente mv. for 2024
SKM2024.623.SKTST
Rentesatser til beregning af renter og procenttillæg af restskat samt procentgodtgørelse på overskydende skat er her fastsat for indkomståret 2024
SKM-meddelelse: Standardrenten i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2 for 2025
SKM2024.622.SKTSTStandardrenten for 2025 er beregnet til 5,8 pct.
SKM-meddelelse: Rentesatser efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8-11 for 2024
SKM2024.621.SKTSTOffentliggørelse af godtgørelsesprocenten, procenttillæg, restskatteprocenten og procenttillæg for 2024.
SKM-meddelelse: Renter efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for indkomståret 2025
SKM2024.620.SKTSTFor 2024 er renten for overskydende skattebeløb opgjort til 2,9 pct., og renten for skyldige skattebeløb er opgjort til 5,8 pct.
SKM-meddelelse: Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2025
SKM2024.619.SKTSTOpgørelse af rentesats ifølge opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2025.
Afgørelse: Delvis fritagelse for grundskyld for fredet bygning - Ikke grundlag for genoptagelse af grundværdien
SKM2024.638.LSRSagen angik for det første, hvor stor en del af den påklagede ejendom, der skulle fritages for grundskyld som følge af en på ejendommen tinglyst bevaringsdeklaration. Landsskatteretten udtalte, at afgørelsen af, hvor stor en del af grundværdien, der grundet en bevaringsdeklaration skulle fritages for grundskyld, skulle foretages på grundlag af et skøn. Landsskatteretten fandt herefter, at fritagelsen skulle omfatte et areal svarende til det bebyggede areal af de fredede bygninger samt den del af grunden, der kunne anses for at være gårdsplads til de fredede bygninger. Bestemmelsen i ejendomsbeskatningslovens § 7, stk. 1, litra d, om fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning, fastsatte ikke nærmere, hvordan gårdspladsen til en fredet bygning skulle afgrænses. Under hensyn til Skov- og Naturstyrelsens afgørelse om fredning af ejendommen, størrelsen af de fredede bygninger og placeringen af disse på grunden, lokalplanen for ejendommen og den på ejendommen tinglyste tåledeklaration fandt Landsskatteretten, at et promenadeareal ikke kunne kategoriseres som gårdsplads til de fredede bygninger. Landsskatteretten fandt derfor, at der ikke var grundlag for at fritage ejendommen i sin helhed for grundskyld. Landsskatteretten tiltrådte Vurderingsstyrelsens opgørelse af den del af grunden, der var fritaget for grundskyld. Landsskatteretten stadfæstede derfor Vurderingsstyrelsens afgørelse på dette punkt.
For det andet angik sagen, om der var grundlag for at genoptage vurderingerne for 2014, 2016, 2018 og 2019 med henblik på nedsættelse af grundværdien under henvisning til, at bebyggelsesprocenten var forkert. Landsskatteretten fandt, at bebyggelsesprocenten, som indgik som et del-element ved anvendelsen af det vurderingstekniske hjælpemiddel i form af etagearealprincippet, ikke var en fejlregistrering, der kunne begrunde genoptagelse. Bebyggelsesprocenten var således alene en beregningsteknisk hjælp til udøvelse af skønnet over handelsværdien af grunden, jf. også SKM2018.101.LSR, der vedrørte en eventuel forkert henførelse af en grund til et givent grundværdiområde.
Landsskatteretten stadfæstede derfor også Vurderingsstyrelsens afgørelse på dette punkt.
Afgørelse: Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed på baggrund af øvrige indsætninger på private konti - Fradrag for købsbilag og for afskrivninger på varebil
SKM2024.637.LSRSagen drejede sig om, hvorvidt den af Skattestyrelsen foretagne skønsmæssige forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed var berettiget, om klageren havde ret til fradrag i overensstemmelse med de fremlagte købsbilag, og om klageren havde ret til fradrag for afskrivninger på en varebil. Landsskatteretten fandt, at der var grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst vedrørende overskud af virksomhed, idet klageren ikke havde selvangivet overskud af virksomhed for indkomståret 2019, og da virksomheden ikke ansås for ophørt. Bortset fra enkelte indsætninger anså Landsskatteretten det for berettiget, at Skattestyrelsen havde anset indsætninger på klagerens private konti for at vedrøre omsætning i den videreførte transportvirksomhed. Landsskatteretten anså det endvidere for berettiget, at Skattestyrelsen ikke havde godkendt en række fradrag, idet Landsskatteretten dog for så vidt angår enkelte udgifter anså det for godtgjort, at der var tale om fradragsberettigede udgifter. For så vidt angik spørgsmålet om afskrivning på et køretøj, bemærkede Landsskatteretten, at køretøjet udgjorde et driftsmiddel, hvor værdien skulle afskrives efter afskrivningslovens bestemmelser, og at det af afskrivningslovens § 45 fremgik, at anskaffelsessummen af et aktiv skulle omregnes til en kontantværdi på baggrund af den kontante del af anskaffelsessummen med tillæg af kursværdien af aktivets eventuelle gældsposter. Da den fastsatte kontantværdi var afgørende for, hvor meget der kunne fradrages i indkomstopgørelsen som ordinære afskrivninger, var det afgørende, om ligningslovens § 8 Y fandt anvendelse ved fastsættelse af kontantværdien, hvis aktivet var indkøbt uden anvendelse af digital betaling. Landsskatteretten fandt, at begrebet "fradrag" i ligningslovens § 8 Y, stk. 1, omfattede alle former for fradrag, uanset den bagvedliggende hjemmel som begrundede fradraget, herunder også afskrivninger efter afskrivningsloven. Landsskatteretten fandt således, at det ved opgørelse af kontantværdien efter afskrivningslovens § 45, stk. 1, var et krav, at aktivet var betalt digitalt. Idet der ikke var fremlagt dokumentation for digital betaling af køretøjet, skulle kontantværdien efter afskrivningslovens § 45, stk. 1, opgøres til 0 kr. Da saldoværdien på denne baggrund udgjorde 0 kr., udgjorde årets afskrivninger tillige 0 kr., og Landsskatteretten stadfæstede således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.
Afgørelse: Manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i indkomst udbetalt til udenlandsk arbejdskraft - Nægtet fradrag for udgifter til hæftelsen for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
SKM2024.636.LSRLandsskatteretten og Skattestyrelsen havde truffet afgørelser om, at klageren vedrørende henholdsvis indkomstårene 2017-2020 og indkomståret 2021 hæftede for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag med i alt 5.445.301 kr. i indkomst udbetalt til udenlandsk arbejdskraft. Efterfølgende anmodede klagerens repræsentant om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2017-2021 med henblik på, at klageren under genoptagelserne skulle indrømmes fradrag for hæftelsesbeløbet fordelt på de enkelte indkomstår. Genoptagelsesanmodningen var, for så vidt angik indkomstårene 2019-2021 omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær ansættelse, og for så vidt angik indkomstårene 2017 og 2018 af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, jf. stk. 2, om ekstraordinær ansættelse. I Skattestyrelsens afgørelse omtaltes afslutningsvis bestemmelserne om ordinær og ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Skattestyrelsens afgørelse byggede imidlertid ikke på dette retsgrundlag, men på materielle fradragsregler i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og kursgevinstloven. Landsskatteretten forstod derfor Skattestyrelsens afgørelse således, at Skattestyrelsen havde genoptaget alle de omhandlede indkomstår, men ikke havde godkendt fradrag for udgifterne til hæftelsen for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Sagen angik for Landsskatteretten herefter, om klageren havde fradragsret for de beløb, som klageren hæftede for vedrørende de enkelte indkomstår.
Landsskatteretten anførte, at klageren ved udbetalingerne af A-indkomsten til den udenlandske arbejdskraft, som udgjorde fradragsberettigede lønudgifter i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, undlod at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. De udgifter, som klageren hæftede for efter reglerne i kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven, vedrørte de omhandlede personers A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Udgifterne var således ikke anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde klagerens skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I øvrigt var der ikke opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale de pågældende hæftelsesbeløb i indkomstårene 2017-2021, idet disse forpligtelser først opstod ved Landsskatterettens og Skattestyrelsens efterfølgende afgørelser om hæftelsen.
Videre anførte Landsskatteretten, at det fulgte af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, at den, som undlod at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, umiddelbart var ansvarlig over for det offentlige for betaling af manglende beløb, medmindre vedkommende godtgjorde ikke at have udvist forsømmelighed. Det fulgte af Landsskatterettens og Skattestyrelsens afgørelser vedrørende hæftelsen, at klageren ikke havde løftet denne bevisbyrde. Et eventuelt tab som følge af hæftelsen ville derfor ikke være udslag af en normal driftsrisiko og ville derfor heller ikke være fradragsberettiget som et driftstab, jf. praksis herom, der var beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.3.1.
Endelig anførte Landsskatteretten, at klagerens hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag blev fastslået ved Landsskatterettens og Skattestyrelsens afgørelser herom. Som følge heraf fandt Landsskatteretten som anført, at der først ved Landsskatterettens og Skattestyrelsens nævnte afgørelser opstod en endelig retlig forpligtelse for klageren til at afholde de omhandlede udgifter. Allerede derfor havde klageren i indkomstårene 2017-2021 ikke en fordring i form af et regreskrav mod de pågældende personer, hvorpå klageren eventuelt havde lidt et tab, der for de nævnte indkomstår var omfattet af reglerne i kursgevinstloven.
Med denne begrundelse stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.
Afgørelse: Salg af kryptovaluta - Spekulation - Opretholdelse af bindende svar fra SKAT
SKM2024.634.LSRLandsskatteretten fandt, at klageren kunne støtte ret på indholdet af et bindende svar, han havde fået den 15. maj 2017, hvorefter salg af kryptovaluta ville være skattefrit. Retten fandt det ikke godtgjort, at der forelå sådanne ændringer i forudsætninger, som havde været afgørende for indholdet af det bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2. Det forhold, at det bindende svar måtte anses for at være forkert, kunne heller ikke føre til et andet resultat.
Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens bindende svar.
Afgørelse: Forskerskatteordningen - Fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelsen ved lovændringen i 2017 af den maksimale periode, hvor forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F kan anvendes
SKM2024.632.LSRSagen angik fortolkningen af ikrafttrædelsesbestemmelsen ved lovændringen i 2017 af den maksimale periode, hvor forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F kunne anvendes.
Den maksimale periode, hvor det var muligt at blive beskattet efter forskerskatteordningen, blev ændret i 2010 fra 36 måneder til 60 måneder. Af ikrafttrædelsesbestemmelsen til lovændringen fremgik det, at forlængelsen ikke fandt anvendelse for personer, som før udgangen af indkomståret 2013 var blevet beskattet med 25 eller 30 % i 36 måneder. Klageren blev beskattet med 25 % i perioden 2005-2008 og var derfor allerede på dette tidspunkt afskåret fra på ny at blive beskattet efter ordningen, da den i 2010 blev forlænget til 60 måneder.
Den maksimale periode, hvor det var muligt at blive beskattet efter forskerskatteordningen, blev på ny ændret i 2017 fra 60 måneder til 84 måneder. Af ikrafttrædelsesbestemmelsen til lovændringen i 2017 fremgik det, at personer, der inden den 1. januar 2018 havde været beskattet efter kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, i sammenlagt 60 måneder, ikke på ny kunne vælge beskatning efter lovens §§ 48 E og F.
Landsskatteretten fandt, at ikrafttrædelsesbestemmelsen til lovændringen i 2017 skulle fortolkes i lyset af lovændringen i 2010, og at lovgiver ved ændringerne i både 2010 og 2017 havde til hensigt at afskære personer, som tidligere havde brugt den maksimale periode, fra at anvende ordningen i den yderligere periode, der blev indført ved lovændringerne. Fra indførelsen af ordningen i 1992 havde det således været hensigten, at den kun kunne anvendes én gang. Retten fandt på den baggrund, at forlængelsen ved lovændringen i 2017 af den periode, som forskerskatteordningen kunne anvendes, ikke fandt anvendelse for personer, der inden lovændringen havde været beskattet efter ordningen i en tidligere maksimumperiode. Landsskatteretten lagde vægt på, at det ikke fremgik af hverken ikrafttrædelsesbestemmelsen eller forarbejderne til lovændringen i 2017, at personer, der før 2010 havde været beskattet efter ordningen i 36 måneder og derfor mistede retten til yderligere beskatning efter ordningen ved lovændringen i 2010, genvandt retten til yderligere beskatning ved ændringen i 2017. Da klageren var blevet beskattet efter forskerskatteordningen fra den 9. maj 2005 til den 8. maj 2008, dvs. i alt 3 år, hvilket var den maksimale periode, som forskerskatteordningen kunne anvendes på daværende tidspunkt, var klageren ikke berettiget til på ny at blive beskattet efter forskerskatteordningen.
Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Afgørelse: Dødsbo - Skattepligt
SKM2024.630.LSRUanset at et dødsbos ejendomme var solgt til tredjemand inden skæringsdagen, kunne boets udgifter til bobestyrerens honorar for administration og salg af ejendommene ikke fragå efter nettoprincippet, da udgifterne ikke var betalt på skæringsdagen. Der var således tale om en passivpost, der ikke skulle fragå ved beregningen af boets aktiver. Da boets udgifter til retsafgift og bobestyrerens salær heller ikke var betalt på skæringsdagen, oversteg de aktiver, som boet havde i behold på skæringsdagen, grundbeløbet i dødsboskattelovens § 6, stk. 1, og boet var dermed skattepligtigt.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Afgørelse: Befordringsfradrag - Selvvalgt transportvej
SKM2024.628.LSRSagen angik, om klageren var berettiget til fradrag for befordring via en selvvalgt transportvej til og fra bopæl til arbejdsplads i indkomståret 2023. Ifølge krak.dk kunne klageren vælge at køre i bil mellem to ruter fra bopælen i henholdsvis By Y1 og By Y2 til arbejdspladsen i København. Rute 1 var kørsel via Odden - Aarhus/Ebeltoft, som indebar færgeoverfart, og rute 2 var kørsel via motorvejen E45 og E20, som indebar kørsel over Storebæltsbroen. Landsskatteretten fandt, at den normale transportvej ved bilkørsel i det konkrete tilfælde var rute 1, som var kørsel via Odden - Aarhus/Ebeltoft, hvor der var en færgeoverfart og en afstand på henholdsvis 235,2 km tur/retur og 341 km tur/retur i bil fra klagerens bopæl til arbejdsstedet i København. Retten lagde vægt på, at det efter de givne geografiske forhold kunne konstateres, at rute 1 var betydeligt kortere i afstand end rute 2 i bil. Retten henså endvidere til, at rute 2, som var den af klageren anvendte transportvej med offentlig transport, afveg fra den normale transportvej i bil, idet kørslen via rute 2 var henholdsvis 603,4 km tur/retur og 667,8 km tur/retur i bil, hvilket krævede henholdsvis 368,2 km og 326,8 km mere i bilkørsel sammenlignet med rute 1. Der blev ligeledes henset til brændstofforbruget forbundet med henholdsvis rute 1 og rute 2, hvorved rute 2 naturligvis var mere omkostningsfuld grundet den længere kørsel sammenlignet med rute 1. På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at den kilometermæssige difference var meget væsentlig, ligesom der ikke forelå betydelig tidsbesparelse eller økonomisk rimelighed ved anvendelse af rute 2. Det forhold, at klageren havde valgt at anvende rute 2 med offentlig transport, kunne ikke føre til et andet resultat, da det afgørende var længden af den normale transportvej ved bilkørsel, hvorved fradraget blev beregnet uden hensyn til den faktiske kørte stækning.
Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Dom: Rette indkomstmodtager - maskeret udbytte - indsætninger på konto - ledelsens sæde
SKM2024.627.BRSagen angik dels flere spørgsmål om beskatningsret til beløb indsat på sagsøgerens konto, dels om sagsøgeren var rette indkomstmodtager og dermed skattepligtig af vederlag fra et uafhængigt hollandsk selskab til sagsøgerens maltesiske selskab i henhold til en samarbejdsaftale om konsulenttjenesteydelser, som skulle leveres af sagsøgeren.
For så vidt angår beløb indsat fra sagsøgerens maltesiske selskab bemærkede retten, at det maltesiske selskab måtte anses for at være hjemmehørende i Danmark, da selskabet havde ledelsens sæde i Danmark. Retten fandt derfor, at beskatningsretten til disse overførsler tilkom Danmark, og beløbet var skattepligtigt efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.
Videre fandt retten efter en samlet vurdering af karakteren af det udførte arbejde, at vederlaget for konsulenttjenesteydelserne måtte anses som løn for sagsøgerens personlige arbejde, og at sagsøgeren derfor var skattepligtig af vederlagene.
Retten fandt desuden, at skattemyndighederne havde været berettiget til at genoptage skatteansættelsen for 2011 og 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Retten fandt det ydermere ikke godtgjort, at der var sket beskatning i strid med menneskerettigheder eller EU-retslige regler, eller at der var begået formelle fejl fra skattemyndighedernes side.
Dom: Fuld skattepligt til Danmark - ikke godtgjort dobbeltdomicil
SKM2024.626.BRSagen angik indkomstårene 2005-2007. Skatteyderen havde siden 1994 været tilmeldt det danske folkeregister og havde siden 1995 ejet bolig i Danmark. Den 1. juli 2011 blev han registreret som udrejst fra Danmark til Luxembourg. Han opholdt sig ifølge sin egen opgørelse langt flere dage i Danmark end i Luxembourg i 2005-2007. Retten fandt, at skatteyderen ikke havde opgivet sin bolig, men fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark, samt at skatteyderen ikke havde godtgjort at være fuldt skattepligtig til Luxembourg. Der var derfor ikke et spørgsmål om anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Videre fandt Retten, at forhøjelsen af hans indkomst var foretaget rettidigt. For indkomstårene 2005-2006 fandt Retten, at det var groft uagtsomt, at indkomsten ikke var selvangivet til Danmark bl.a. trods klar tilknytning hertil og de betydelige beløb. Endelig fandt Retten det ikke godtgjort, at der var grundlag for yderligere nedsættelse af skatteansættelserne end sket ud fra Landsskatterettens bemærkning om, at et enkelt forhold ikke var groft uagtsomt.
Retten frifandt videre Skatteministeriet for en påstand om, at Landsskatteretten skulle genoptage sin afgørelse med henvisning til, at Retten havde stadfæstet afgørelsen. Endelig blev en påstand om nedsættelse af skatteansættelsen afvist i én af de to sager, da samme påstand var nedlagt i begge sager.
Dom: Underleverandører - A-skat og AM-bidrag - lønsumsafgift
SKM2024.625.BRSagens tvistepunkt var, om sagsøgeren havde anvendt underleverandører eller egne ansatte til at levere arbejdsydelser til sine kunder. Retten gav Skatteministeriet medhold i, at sagsøgeren ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at selskabet havde anvendt underleverandører. Retten lagde til grund, at arbejdet i stedet var udført af sagsøgerens egne ansatte, og at selskabet havde haft lønudbetalinger, som der ikke var indeholdt A-skatter og AM-bidrag af. Retten fandt, at sagsøgeren var ansvarlig for betaling af de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag, som skattemyndighederne skønsmæssigt havde opgjort. Da sagsøgeren havde afholdt yderligere lønudgifter end selvangivet, fandt retten endvidere grundlag for at forhøje sagsøgerens lønsumsafgiftstilsvar. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 24/0007957
Datadele og taxa
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til datadele og taxa. Landsskatteretten godkender delvist fradrag for udgifter til datadele.
Afsagt: 11-11-2024
Journalnr: 23/0003571
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-10-2024
Journalnr: 21/0109182
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F, da klageren var registreret som fuldt skattepligtig i 2010 og 2011. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-11-2024
Journalnr: 23/0017415
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på, at klageren kan beskattes efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E og F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-11-2024
Journalnr: 21/0022283
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2010 og 2011. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-11-2024
Journalnr: 23/0111061
Godskrivning af A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører nægtet godskrivning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-10-2024
Journalnr: 23/0115859
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 13-11-2024
Journalnr: 23/0015197
Kildeskattelovens §§ 48 E og F
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på, at klageren kan beskattes efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E og F fra den 2. marts 2017. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-11-2024
Journalnr: 21/0065067
Kursgevinst ved eftergivelse af gæld i K/S
KB beskatning af kursgevinst ved eftergivelse af gæld i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-10-2024
Journalnr: 24/0002518
Lejeindtægt, renteudgifter og tilskud
Klagen vedrører ændring af fejeindtægt, renteudgifter og tilskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-10-2024
Journalnr: 24/0007958
Maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte af udgifter til datadele og taxa. Landsskatteretten nedsætter den maskerede udlodning vedrørende datadele i overvejende grad.
Afsagt: 11-11-2024
Journalnr: 22/0080562
Omgørelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om tilladelse til omgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-11-2024
Journalnr: 23/0099462
Retlig kvalifikation af vederlag
Klagen vedrører retlig kvalifikation af vederlag fra kunde og ansættelse af resultat af lønindkomst og virksomhed. Landsskatteretten godkender at klager anses for selvstændig erhvervsdrivende i relation til den omhandlede kunde, nedsætter lønindkomsten til det påståede, forhøjer den ansatte omsætning og hjemviser det opgjorte resultat af virksomhed til fornyet behandling.
Afsagt: 04-11-2024
Journalnr: 21/0063450
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og at klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4, stk. 2, litra b i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, hvorfor klageren ikke kan anvende grænsegængerreglerne og derfor ikke er berettiget til at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag i de omhandlede indkomstår. Skattestyrelsen har blandt andet også truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen i indkomstårene 2018 og 2019 efter reglerne i ligningslovens § 9 C, ligesom han ikke er berettiget til fradrag for rejseudgifter i indkomståret 2018 efter reglerne i ligningslovens § 9 A. Skattestyrelsen har endelig truffet afgørelse om, at klageren skal beskattes af overskud af udenlandsk virksomhed i indkomstårene i henhold til statsskattelovens § 4. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 07-10-2024
Journalnr: 22/0057494
Sædvanlig bopæl
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for befordring mellem klagerens arbejdsplads i Danmark og bopæl i Polen, idet klageren anses for at have sædvanlig bopæl i Danmark. Landsskatteretten finder, at klageren i indkomståret har sædvanlig bopæl i Polen og at klageren er berettiget til fradrag for befordring mellem sin arbejdsplads i Danmark og bopæl i Polen. Den beløbsmæssige opgørelse af befordringsfradraget hjemviser Landsskatteretten til Skattestyrelsen.
Afsagt: 11-11-2024
Journalnr: 23/0106724
Tilbagefordeling af kontanthjælp
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt tilbagefordeling af skattepligtig kontanthjælp, som er udbetalt i indkomståret 2021, til indkomståret 2015, da klageren ikke opnår en skattemæssig besparelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-10-2024
Journalnr: 21/0043452
Værdi af aktier
Klagen vedrører værdi af aktier i Ltd ved tilflytning. Landsskatteretten forhøjer den godkendte værdi.
Afsagt: 22-10-2024
Journalnr: 23/0111849
Værdi af ejendomme
Klagen vedrører værdiansættelse af ejendomme ved overdragelse til søn. Landsskatteretten nedsætter værdierne til det påståede.
Afsagt: 22-10-2024
Journalnr: 22/0067591
Yderligere overskud af virksomhed
Klagen vedrører beskatning af yderligere overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 07-10-2024
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 16-12-2024 - 14-01-2025
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 19-12-2024 dom i C-601/23 Frie kapitalbevægelser Credit Suisse Securities (Europe)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - skatter og afgifter - beskatning af udbytte - kildeskat - refusion af kildeskat indrømmet hjemmehørende udbyttemodtagere, der har et negativt resultat ved udgangen af det skatteår, hvor de har modtaget udbytte - ingen refusion af kildeskat til ikke-hjemmehørende udbyttemodtagere - forskellig behandling - restriktion - sammenlignelighed - begrundelse
Nyt fra EU
Nyt fra Rådet
Taxation: Council adopts new rules for withholding tax procedures (FASTER)
Sådan fungerer EU's skattepolitik
Nyt fra Parlamentet
Lovtidende
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om landbaserede kasinoer, BEK nr 1442 af 05/12/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om landbaseret bingo, BEK nr 1439 af 06/12/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om almennyttige lotterier, BEK nr 1438 af 06/12/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om delvis undtagelse af visse spil fra hvidvaskloven, BEK nr 1437 af 06/12/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Lov om ændring af ejendomsskatteloven og lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme), LOV nr 1471 af 10/12/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Lov om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven), LOV nr 1454 af 10/12/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Høringsportalen
Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsbidragsloven, ligningsloven, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love (Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag, genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i BoligJobordningen og udvidelse af servicefradraget, samt justeringer som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne)
Oprettelsesdato: 13-12-2024
Høringsfrist: 16-12-2024
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 103 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven. (Regulering af afgift for foreløbig fastsættelse, regulering af satserne for skattetillæg, modernisering af sanktionspraksis ved passiv skatteunddragelse og midlertidig lempelse af betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025).
Bilag
Bilag 5 |
L 28 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).
Bilag
Bilag 37 |
Bilag 38 | Henvendelse af 9/12-24 fra Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder |
Bilag 39 |
Bilag 40 |
Bilag 41 |
Bilag 42 |
Bilag 43 |
Spørgsmål og svar
Spm. 37 | Spm. om kommentar til intern henvendelse af 3/12-24 fra E.G. |
Spm. 39 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/11-24 fra Aktive Ejere |
Spm. 40 |
Spm. 41 |
Spm. 42 |
Spm. 43 |
Spm. 44 |
Spm. 45 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/12-24 fra Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder |
Spm. 46 |
Spm. 47 | L 28 - svar på spm. 47 om, hvilken skattemæssig status en evt. udbetaling af kompensation har for allerede betalt lagerskat for et holdingselskab som med tilbagevirkende kraft må vælge realisationsbeskatning i stedetUdvalgsspørgsmål (pdf-version) |
Spm. 48 | MFU spm. om kommentar til henvendelsen af 12/12-24 fra Eske Gunge |
Spm. 49 |
Spm. 50 |
Spm. 51 | Spm. om, hvordan mindreprovenuet fordeler sig på personer ved ændringsforslagene |
L 80 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love. (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.).
Bilag
Bilag 7 |
L 81 Forslag til lov om gennemførelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale.
Bilag
Bilag 4 |
Almindelig del
Bilag
Bilag 79 |
Bilag 80 |
Bilag 81 | Orientering om afskrivning efter gældsinddrivelseslovens § 18 h, stk. 10 |
Bilag 82 | Publikation fra Spillemyndigheden, dec. 2024: 10.000 tilsyn med landbaseret spil |
Bilag 84 | Rigsrevisionens notat af 10. december 2024 om Folketingets behandling af beretninger |
Bilag 85 |
Bilag 86 | Notat til brug for mødet med formandskabet for De Økonomiske Råd den 12. december 2024 |
Bilag 90 |
Spørgsmål og svar
Spm. 36 |
Spm. 66 |
Spm. 67 |
Spm. 69 |
Spm. 70 |
Spm. 71 |
Spm. 72 |
Spm. 73 |
Spm. 74 |
Spm. 84 |
Spm. 105 |
Spm. 106 |
Spm. 108 |
Spm. 109 |
Spm. 110 |
§ 20-spørgsmål
Spm. S 422 |