SkatteMail 2024, uge 51

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

SkatteMail går nu på juleferie og rammer din mailboks igen den 6. januar.

Glædelig jul og godt nytår.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

 

Indhold

Artikler og interessante links
Mulighed for tidlig udbetaling af overskydende skat
Tillægslån til boligejere
Nye regler for køb af unoterede aktier for pensionsmidler
Nye krav til dansk selvangivelse for 2024
Tax reliefs for corporate shareholders
Den nye Øresundsaftale er vedtaget
Lempeligere beskatning af aktieindkomst fra 2025
Flere kan bruge forskerskatteordningen
Går du glip af skjulte fradrag for pensionsindbetalinger?

SKM-meddelelse
Rentesatserne til beregning af dag-til-dag-rente mv. for 2022
Skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv. gældende for 2025

Bindende svar
Udbetaling til anpartshaver - Selskabs og anpartshavers samlede erstatning som følge af forbud mod hold af mink
Fast driftssted - salg af ejerandel
Udnyttelsestidspunkt for warrants omfattet af ligningslovens § 28
Skattefri ophørsspaltning uden tilladelse
Beskatning af fonde, fradrag for uddelinger, forskerpris, hæderspris, almennyttige formål, minimumsbeskatningsloven, nonprofitorganisationer
Indsætninger på kapitalejers konto fra udenlandsk myndighed

Domme
Fri bil - splitleasing (deleleasing) - løbende afregning
Betingelserne for genanbringelse af ejendomsavance i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A var ikke opfyldt
Underleverandør - nægtelse af fradrag for købsmoms og driftsomkostninger - indtægtsføring
Aktieskat ved fraflytning - ekstraordinær genoptagelse og afslag på henstand

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
1 dom

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Mulighed for tidlig udbetaling af overskydende skat

Normalt udbetaler Skattestyrelsen overskydende skat midt i april måned, men der består faktisk en mulighed for at få pengene udbetalt allerede i januar. Det kræver dog action inden årets udgang.

BDO

Tillægslån til boligejere

Mange af de boligejere, som har fået brev fra Vurderingsstyrelsen om et tillægslån, er formentlig ikke klar over, at de i forvejen har et indefrysningslån. Det er politikerne, der har bestemt, at lånene ikke skal være et tilbud, men gives automatisk.

BDO

Nye regler for køb af unoterede aktier for pensionsmidler

Fra 1. januar 2025 lempes reglerne for anvendelse af rate- og kapitalpensionsmidler til køb af ikke-børsnoterede aktier, herunder også aktier i selskaber, hvori investoren er ansat. Der er fortsat ingen mulighed for at bruge aldersopsparingsmidler til den slags.

Deloitte

Nye krav til dansk selvangivelse for 2024

Ved udfyldelse af oplysningsskemaet i forbindelse med indrapportering af den danske selvangivelse for 2024 er der nye krav om information som følge af implementering af minimumsbeskatningsloven.

Deloitte

Tax reliefs for corporate shareholders

Adoption of bill L28 introduces tax reforms incentivising investments and entrepreneurship. Key changes include the waiver of taxes on dividends from unlisted portfolio shares, elimination of the "tax from hell”, and new requirements for tax-free dividends from subsidiary and group company shares.

EY

Den nye Øresundsaftale er vedtaget

Aftalen medfører en forenkling af de gældende beskatningsregler, en større fleksibilitet for pendlere samt færre administrative byrder for både pendlere og deres arbejdsgivere.

PwC

Lempeligere beskatning af aktieindkomst fra 2025

Fra 2025 kan investorer se frem til, at en større del af deres udbytte beskattes medden lavere 27 % aktieskat.

PwC

Flere kan bruge forskerskatteordningen

Fra den 1. januar 2026 kan flere anvende forskerskatteordningen, da lønkravet sænkes.

Revisorgruppen Danmark

Går du glip af skjulte fradrag for pensionsindbetalinger?

Mange borgere går hvert år glip af store pensionsfradrag på grund af komplekse regler og manglende overblik. Det kan føre til dobbeltbeskatning og betydelige økonomiske tab – men med bedre værktøjer og opmærksomhed kan problemet løses.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Rentesatserne til beregning af dag-til-dag-rente mv. for 2022

SKM2024.649.SKTST

Rentesatser til beregning af renter og procenttillæg af restskat samt procentgodtgørelse på overskydende skat er her fastsat for indkomståret 2022

 

SKM-meddelelse: Skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv. gældende for 2025

SKM2024.643.SKTST

Meddelelse om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv., gældende for 2025

 

Bindende svar: Udbetaling til anpartshaver - Selskabs og anpartshavers samlede erstatning som følge af forbud mod hold af mink

SKM2024.652.SR

Spørgerne var en anpartshaver, der forud for lukningen af minkerhvervet i 2020 drev to minkfarme i personligt regi, og hans anpartsselskab, der tidligere drev følgeerhverv til minkvirksomhed i form af udlejning af minkhaller og inventar til anpartshaverens personligt ejede virksomhed. Spørgerne overvejede at ansøge om erstatning for tvunget ophør af minkvirksomhed efter den skematiske ordning og efter reglerne om sambehandling. Det var Skatterådets opfattelse, at den del af erstatningsbeløbet, der under de beskrevne omstændigheder blev udbetalt til anpartshaveren, men som tilkom anpartsselskabet, ikke skulle anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E, såfremt videreførslen til anpartsselskabets konto skete uden ugrundet ophold. En eventuel beskatning af anpartshaveren var dermed afhængig af, om erstatningsbeløbet var omfattet af ligningslovens § 16 E, hvorimod beskatningen af anpartsselskabet var uafhængig af en eventuel beskatning af anpartshaveren. Skatterådet afviste at svare på virkningen af et påtænkt skatteforbehold, da Skatterådet ikke havde indsigt i grundlaget. Det var desuden Skatterådets opfattelse, at en påtænkt aftale om, at en eventuel samlet større erstatningssum end ved individuel ansøgning udelukkende skulle tilfalde anpartshaveren, hverken kunne håndhæves i praksis eller i øvrigt ville være på markedsvilkår, hvis den kunne håndhæves.

 

Bindende svar: Fast driftssted - salg af ejerandel

SKM2024.650.SR

Spørger påtænkte at sælge selskabets ejerandel i H1 til et nystiftet selskab i land uden DBO med Danmark, ejet 100 % af det danske selskabs moderselskab, der var skattemæssigt hjemmehørende i Canada. Baggrunden for salget var, at Spørger påtænkes likvideret, og aktiverne i selskabet ønskedes frasolgt inden likvidationen. H1 udgjorde en samarbejdsaftale med to andre selskaber om (aktivitet udeladt) i X-land.

Spørger ønskede derfor bekræftet, at aktiviteten i H1 efter danske skatteregler udgjorde et fast driftssted i X-land og at indtægter og udgifter fra aktiviteten i H1 derfor ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2.

Såfremt dette blev bekræftet, blev det ønsket bekræftet, at Spørger ved et salg af ejerandelen i H1 ikke skulle indregne det realiserede provenu ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst. Endelig blev det ønsket bekræftet, at det canadiske moderselskab ved modtagelse af en udlodning fra Spørger af det realiserede provenu fra salget af ejerandelen i H1 ikke var begrænset skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1.

Skatterådet svarede bekræftende på alle tre spørgsmål.

 

Bindende svar: Udnyttelsestidspunkt for warrants omfattet af ligningslovens § 28

SKM2024.648.SR

A (Spørger) havde som led i et tidligere ansættelsesforhold til G1 Virksomhed A/S (Selskabet) fået tildelt warrants til børsnoterede aktier i Selskabet. Warrants var omfattet af ligningslovens § 28.

Selskabet havde ved SKM2024.92.SR fået bindende svar på, at udnyttelsestidspunktet for warrants kunne fastsættes til den dag, hvor bestyrelsen i Selskabet besluttede at foretage kapitalforhøjelsen, og der på dette grundlag skete emission af nye aktier. Svaret blev afgivet på grundlag af Selskabets beskrivelse af processen for udnyttelse af warrants.

Spørger havde i den foreliggende sag oplyst, at denne proces ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold og de selskabsretlige regler for kapitalforhøjelse i form af udstedelse af warrants.

Skatterådet konstaterede, at der ikke fandtes specifikke selskabsretlige regler for, hvordan udnyttelse af warrants skulle ske. Skatterådet vurderede dog, at Selskabet var forpligtet til at udstede aktierne i overensstemmelse med warrantaftalen, når Spørger som warrantindehaver meddelte Selskabet, at han ønskede at tegne aktier i Selskabet i henhold til udstedte warrants.

Skatterådet bekræftede herefter, at værdien ved Spørgers udnyttelse af warrants som omfattet af ligningslovens § 28, skulle opgøres som forskellen mellem børskursen for aktier i Selskabet på den dag, hvor Spørger meddelte over for Selskabet, at warrant ønskedes udnyttet og udnyttelseskursen. Skatterådet bekræftede desuden, at den senest forudgående lukkekurs på aktierne i Selskabet forud for denne meddelelsesdato, skulle anvendes, hvis meddelelsesdatoen ikke var en bankdag.

 

Bindende svar: Skattefri ophørsspaltning uden tilladelse

SKM2024.642.SR

Spørger var ejet af A med 70 % og hans tre børn med hver 10 %. Det ene barn, B, ønskede at udtræde som aktionær i koncernen. Det påtænktes at gennemføre en skattefri ombytning af aktierne i Spørger uden tilladelse, således at alle aktionærer ville ombytte deres aktier i Spørger til et nyt selskab, "Nyt Holdning". Herefter påtænktes gennemført en udlodning fra Spørger til Nyt Holding. Udlodningen ville svare til 10 % af den samlede værdiansættelse af Spørger. Umiddelbart efter udlodningen ville der gennemføres en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse af Nyt Holdning til to nye selskaber, der ville opstå i forbindelse med spaltningen. Der ville fordeles likvider til B's selskab i overensstemmelse med ejerforholdet, mens kapitalandelene i Spørger fordeles til det modtagende selskab, som A og de to andre børn skulle eje i fællesskab.

Spørger ønskede derfor bekræftet, at den påtænkte ophørsspaltning kunne gennemføres efter fusionsskattelovens regler og uden at være i strid med ligningslovens § 3. Skatterådet bekræftede, at betingelserne for at foretage en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse var anset for opfyldt, og at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse. Skatterådet fandt dog i strid med Spørgers ønske, at holdingkravet ved den foretagne aktieombytning ikke kunne anses for opfyldt, og at aktieombytningen til det nystiftede holdingselskab dermed ville være skattepligtig.

 

Bindende svar: Beskatning af fonde, fradrag for uddelinger, forskerpris, hæderspris, almennyttige formål, minimumsbeskatningsloven, nonprofitorganisationer

SKM2024.645.SR

I spørgsmål 1, 3 og 5 ønskedes det bekræftet, at fondens uddelinger til tre forskellige hæderspriser var fradragsberettigede almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Da der var tale om personlige hæderspriser, som blev uddelt til personer, der arbejdede inden for forskning, var det Skatterådets opfattelse, at hæderspriserne, ligesom i SKM2010.391.SR, måtte anses for at være fradragsberettigede almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Spørgsmålene blev derfor bekræftet.

I spørgsmål 2, 4 og 6 ønskedes det bekræftet, at de samme uddelinger kunne anses for udøvelse af velgørende aktiviteter i henhold til minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra d. Spørger søgte specifikt bekræftet, at de påtænkte uddelinger skulle anses for at være velgørende udlodninger i relation til § 4, nr. 11, litra d, og således ikke i sig selv udgjorde et diskvalificerende forhold, som potentielt kunne forhindre Spørger i samlet set at opfylde betingelserne i § 4, nr. 11, for at udgøre en undtaget nonprofitorganisation.

Det fremgik af begrundelsen til spørgsmål 1, 3 og 5, at de påtænkte uddelinger skulle anses for fradragsberettigede almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. De nævnte formål blev efter Skatterådets opfattelse anset for forenelige med de nævnte formål for velgørende nonprofitorganisationer i minimumsbeskatningsloven (dvs. religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sportslige, uddannelsesmæssige eller andre lignende formål som oplistet i den første formålskategori i § 4, nr. 11, litra a). Der blev ikke fundet konkrete forhold, der pegede på, at kvalifikationen af formålet skulle være anderledes efter minimumsbeskatningsloven end efter fondsbeskatningsloven.

På baggrund af en samlet konkret vurdering var det Skatterådets opfattelse, at de påtænkte uddelinger måtte anses for at følge af udøvelsen af enhedens velgørende aktiviteter i relation til minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra d.

 

Bindende svar: Indsætninger på kapitalejers konto fra udenlandsk myndighed

SKM2024.644.SR

Et selskab havde en aftale med en udenlandsk myndighed. Myndigheden ville imidlertid kun udbetale betalingen for det udførte arbejde til en bankkonto tilknyttet et cpr.nr. Til det formål havde selskabets kapitalejer oprettet en konto i eget navn i samme udenlandske bank, hvor selskabet havde sin selskabskonto. Forretningsgangen var, at pengene blev overført fra myndigheden til kapitalejerens konto. Kapitalejeren overførte derefter pengene inklusive rentetilskrivninger til en bankkonto tilhørende selskabet. Selskabet og selskabets kapitalejer spurgte, om Skatterådet kunne bekræfte, at udbetalinger fra myndigheden, som kortvarigt gik via selskabets kapitalejers private konto, ikke var et skattepligtigt lån. Det var Skattestyrelsens opfattelse, at de beløb fra myndigheden, der under de beskrevne omstændigheder blev udbetalt til kapitalejerens konto og videreført til selskabets konto, ikke skulle anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E i det omfang, at beløbene blev videreført til selskabets konto uden ugrundet ophold. Det var under forudsætning af, at det var den udenlandske myndigheds praksis, at pengene kun udbetales til personer, hvorfor myndigheden havde fastsat krav om, at betalinger for det udførte arbejde skete til en bankkonto, der var tilknyttet et cpr-nr.

Skatterådet lagde til grund for besvarelsen, at det på forhånd var aftalt mellem selskabet og kapitalejeren, at kontoen og dens midler udelukkende var selskabets, at kontoen også blev administreret i henhold til denne aftale og dermed som selskabets konto, at det udelukkende var selskabets midler, der var på kontoen og at der aldrig var eller ville tilgå midler fra kontoen til kapitalejeren.

 

Dom: Fri bil - splitleasing (deleleasing) - løbende afregning

SKM2024.654.VLR

Sagen angik, om appellanten var skattepligtig af værdien af rådigheden over fri bil i indkomstårene 2015-2017, eller om betingelserne for at undtage denne beskatning, i henhold til administrativ praksis om splitleasing, var opfyldt.

Landsretten fandt, at det bl.a. følger af Ligningsrådets afgørelse i SKM.2001.255, at der ved "deleleasing"/"splitleasing" skal ske en løbende afregning over for leasingselskabet på baggrund af det faktiske antal kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel.

Landsretten fandt ikke, at leasingarrangementet, hvor der først flere år efter indgåelsen af leasingarrangementet skete en afregning på baggrund af det faktiske antal kørte kilometer, opfyldte betingelserne for skattefritagelse. Landsretten fandt endvidere ikke, at det kunne tillægges betydning, at der kun havde været tale om en beskeden korrektion i forbindelse med en slutafregning i 2018.

Appellanten var derfor skattepligtig af værdien af fri bil.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom (SKM2022.540.BR).

 

Dom: Betingelserne for genanbringelse af ejendomsavance i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A var ikke opfyldt

SKM2024.651.BR

Sagen angik, hvorvidt skatteyderne, ved erhvervelse af en ejendom i Y1-land, havde godtgjort, at betingelserne for genanbringelse af ejendomsavance i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A var opfyldt.

Retten fandt, at det påhvilede skatteyderne at bevise, at de ved overtagelsen af ejendommen anvendte ejendommen erhvervsmæssigt i egen erhvervsvirksomhed.

Efter rettens vurdering blev der ikke ved de for retten afgivne vidneforklaringer tilført sagen yderligere sikre oplysninger om driften af ejendommen, end dem, der fremgik af de skriftlige erklæringer, som forelå for Landsskatteretten.

Desuden anførte retten, at skatteyderne - uanset, at de som interessenter i selskabet, hvori de erhvervede ejendommen, og som ejere af et andet selskab, hvormed det var gjort gældende, at der ved driften på den erhvervede ejendom skete samhandel - hverken havde fremlagt bogføring eller et eneste originalt bilag, hvoraf den erhvervsmæssige drift i skatteydernes egen erhvervsvirksomhed på ejendommen, kunne dokumenteres.

Endelig fandt retten, at bevisbyrden for, at betingelserne for genanbringelse af ejendomsavancen i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 5, ikke var løftet.

 

Dom: Underleverandør - nægtelse af fradrag for købsmoms og driftsomkostninger - indtægtsføring

SKM2024.640.BR

Sagen angik, om sagsøgeren i 2016 og 2017 havde ret til fradrag for købsmoms og driftsomkostninger i henhold til 13 fakturaer til en underleverandør samt to bogførte betalinger, som der ikke var fremlagt fakturaer for.

Retten lagde til grund, at sagsøgeren og den hævdede underleverandør var interesseforbundne parter. Retten fandt efter en samlet vurdering, at sagsøgeren ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at der var realitet bag de hævdede underleverandørydelser.

Retten fandt derudover, at det var med rette, at sagsøgerens salgsmoms og skattepligtige indkomst for 2016 var blevet forhøjet som følge af manglende indtægtsførelse af et salg af materialer.

 

Dom: Aktieskat ved fraflytning - ekstraordinær genoptagelse og afslag på henstand

SKM2024.639.BR

Skatteyderen var ubestridt skattepligtig af aktieavance ved fraflytning, men selvangav ikke denne avance.

Retten fandt, at Skattestyrelsen med rette have genoptaget skatteyderens ansættelse ekstraordinært. Retten lagde bl.a. vægt på, at skatteyderen, der var eneanpartshaver og involveret i selskabernes drift, måtte ved fraflytning fra Danmark åbenbart have anledning til at overveje, om fraflytningen kunne have skattemæssige konsekvenser. Ved at undlade at orientere sig om sin retsstilling, f.eks. via en googlesøgning om skat ved fraflytning til udlandet, havde eneanpartshaveren udvist grov uagtsomhed. Det kunne ikke føre til et andet resultat, om skatteyderen måtte have søgt rådgivning hos sin revisor, og det var uden betydning, at skatteyderen selv havde kontaktet Skattestyrelsen efterfølgende, fordi skatteyderen var blevet opmærksom på reglerne om aktieskat ved ophør af dansk beskatningsret.

Retten fandt desuden, at Skattestyrelsens afslag på skatteyderens anmodning om henstand efter aktieavancebeskatningslovens § 39, var berettiget. Skatteyderens ansøgning om henstand med aktieskatten var ubestridt indgivet efter fristens udløb. Retten fandt, at Skatteforvaltningen ved stillingtagen til fristoverskridelser er tillagt en bred skønsmargin, og at skønnet alene kan tilsidesættes, hvis det er behæftet med en retlig mangel af væsentlig karakter. Det var ikke godtgjort, ligesom det ikke var godtgjort, at afgørelsen stred mod den foreliggende administrativ praksis og lighedsgrundsætningen.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 23/0010487
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på, at klageren kan beskattes efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E og F fra den 20. januar 2020. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-11-2024

Journalnr: 24/0060009
Handelspris på ejendom
Klagen vedrører fastsættelse af handelspris på en ejendom herunder om købesum kan erlægges med lån på anfordringsvilkår. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-11-2024

Journalnr: 17/0989977
Kursgevinst på gæld i fremmed valuta
Klagen vedrører beskatning af kursgevinst på gæld i fremmed valuta i kommanditselskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-10-2024

Journalnr: 23/0050220
Nedsættelse af skattepligtig indkomst
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nedsat selskabets skattepligtige indkomst. Nedsættelsen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar. Landsskatteretten nedsætter indkomsten yderligere.
Afsagt: 21-11-2024

Journalnr: 19/0005084
Sambeskatning
Klagen vedrører opgørelse af underskud til fremførsel. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-11-2024

Journalnr: 23/0069818
Sambeskatningsindkomst
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nedsat det sambeskattede selskabs skattepligtige indkomst og har overført det tilsvarende beløb til selskabets sambeskatningsindkomst. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 28-11-2024

Journalnr: 23/0088910
Selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for lønmodtager i forhold til kunde. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 29-10-2024

Journalnr: 20/0066400
Tab på fordring
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på fordring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-11-2024

Journalnr: 24/0035086
Værdiansættelse af gaver
Klagen vedrører værdiansættelse af gaver fra mor og den dertil beregnede gaveafgift. Landsskatteretten nedsætter den beregnede gaveafgift delvist.
Afsagt: 31-10-2024

 

Nyt fra EU-domstolen

Domme
C-601/23 Frie kapitalbevægelser Credit Suisse Securities (Europe)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - skatter og afgifter - beskatning af udbytte - kildeskat - refusion af kildeskat indrømmet hjemmehørende udbyttemodtagere, der har et negativt resultat ved udgangen af det skatteår, hvor de har modtaget udbytte - ingen refusion af kildeskat til ikke-hjemmehørende udbyttemodtagere - forskellig behandling - restriktion - sammenlignelighed - begrundelse

Domstolens dom:

Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en lovgivning, der finder anvendelse i en medlemsstat, og hvorefter udbytte, der udloddes af et selskab med hjemsted inden for et skattemæssigt selvstyrende territorium i denne medlemsstat, pålægges en kildeskat, som, når udbyttet modtages af et hjemmehørende selskab, der er underlagt selskabsskat inden for dette skattemæssigt selvstyrende territorium, er at betragte som et acontobeløb til dækning af selskabsskatten og refunderes fuldt ud, hvis det sidstnævnte selskab afslutter det pågældende skatteår med et underskud, mens der ikke er mulighed for refusion, når udbyttet modtages af et ikke-hjemmehørende selskab i samme situation.

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner

 

Nyt fra Kommissionen

TAX Administration EU summit (TADEUS) took place in Budapest

 

Høringsportalen

Bekendtgørelse om onlinekasino, bekendtgørelse om online væddemål, bekendtgørelse om landbaserede væddemål, bekendtgørelse om onlinekasino for Grønland, bekendtgørelse om online væddemål for Grønland, bekendtgørelse om landbaserede væddemål for Grønland
Oprettelsesdato: 17-12-2024
Høringsfrist: 27-01-2025

Bekendtgørelse om anmeldelse af personer og virksomheder i Spillemyndighedens hvidvaskregister
Oprettelsesdato: 17-12-2024
Høringsfrist: 27-01-2025

Bekendtgørelse om registrering efter minimumsbeskatningsloven
Oprettelsesdato: 18-12-2024
Høringsfrist: 21-01-2025

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kildeskat
Oprettelsesdato: 18-12-2024
Høringsfrist: 20-01-2025

 

Nyt fra Folketinget

Nye lovforslag

L 117 Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsbidragsloven, ligningsloven, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love. (Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag, genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i BoligJobordningen og udvidelse af servicefradraget, samt justeringer som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne m.v.).
Fremsat den 19. december 2024

Vedtagne lovforslag

L 28 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).
Vedtaget den 19. december 2024

L 30 Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, fusionsskatteloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincippet m.v.).
Vedtaget den 19. december 2024

L 81 Forslag til lov om gennemførelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale.
Vedtaget den 19. december 2024

L 80 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love. (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.).
Vedtaget den 19. december 2024

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 117 Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsbidragsloven, ligningsloven, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love. (Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag, genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i BoligJobordningen og udvidelse af servicefradraget, samt justeringer som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne m.v.).

Bilag

Bilag 1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 2

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema (pdf-version)
Høringssvar (pdf-version)

L 117 A Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om registrering af køretøjer. (Genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i boligjobordningen og udvidelse af servicefradraget samt justeringer som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne).

Bilag

Bilag 1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 2

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 117 B Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsbidragsloven og forskellige andre love. (Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag m.v.).

Bilag

Bilag 1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 2

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 28 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).

Bilag

Bilag 44

Henvendelse af 16/12-24 fra Eske GungeHenvendelse L 28 (pdf-version)
a Løsningsforslag til overgangsordning (pdf-version)
Bilag 1 – Selskabsoversigt og metode (pdf-version)
bilag 2 (pdf-version)
Bilag 3 - Aktiekurser (pdf-version)
Bilag 4 - Estimeret provenupa°virkning (pdf-version)

Bilag 45

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 46

Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 16. december af skatteministeren

Bilag 47

1. udkast til tillægsbetænkning

Bilag 48

Tillægsbetænkning afgivet den 18. december 2024

Bilag 49

Henvendelse af 19/12-24 fra Eske Gunge

Spørgsmål og svar

Spm. 48

MFU spm. om kommentar til henvendelsen af 12/12-24 fra Eske Gunge

Spm. 49

Spm. om, hvilke beregningstekniske forudsætninger af væsentlig betydning for provenuskønnet, som det har været nødvendigt at anvende i beregningen for provenukonsekvensen af ændringsforslagene

Spm. 50

Spm. om at oplyse, om nødvendigt ved skøn, hvor mange personer der knytter sig til hhv. 50 pct. og 80 pct. af provenueffekten af ændringsforslagene, hvis der tages udgangspunkt i de personer, der beløbsmæssigt påvirkes mest af ændringsforslaget

Spm. 51

Spm. om, hvordan mindreprovenuet fordeler sig på personer ved ændringsforslagene

Spm. 52

L 28 - svar på spm. 52 om kommentar til henvendelsen af 16/12-24 fra Eske GungeUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 28 - svar på spm. 52 (pdf-version)
SAU L 28 - svar på spm. 48 (pdf-version)

Spm. 53

Spm. om, hvad det vil koste at medtage iværksættere i ”selskaber købt af børsnoterede virksomheder” i overgangsordningen

Spm. 54

Spm. om, hvor meget omkostningerne til tilbagebetaling vil kunne reduceres, hvis der tilføjes et krav om lock-up for de selskaber, der er købt af børsnoterede virksomheder

Spm. 55

Spm. om at medtage og hjælpe denne mindre gruppe af iværksættere, som, inden for tidsperioden, har solgt deres selskaber til børsnoterede virksomheder og er blevet pålagt at betale skat af penge, de ikke har tjent

Spm. 56

Spm. om, hvor meget skønnes de ca. 54 årsværk i Skattestyrelsen, der nu skal anvendes til at håndtere ændringerne af skattelovgivningen med 10 års tilbagevirkende kraft at medføre i tabte skatteindtægter som følge af bl.a. mindre skattekontrol

Spm. 57

L 28 - svar på spm. 57 om de administrative omkostninger for Skattestyrelsen i form af anvendelsen af 54 årsværk til at håndtere ændringerne af skattelovgivningen med 10 års tilbagevirkende kraft er i overensstemmelse med finanslovsaftalen for 2025, til finansministeren, kopi til skatteministerenUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
Svar på SAU L 28 - spm. 57 (pdf-version)

Spm. 58

L 28 - svar på spm. 58 om talepapir fra samrådet den 18. december 2024Tale - Samrådsspørgsmål A-D (SAU L 28 - 18. december 2024) (pdf-version)
SAU L 28 - svar på spm. 58 (pdf-version)
Udvalgsspørgsmål (pdf-version)

Spm. 59

L 28 - svar på spm. 59 om, hvor meget af provenutabet ved L 28 går til gældslettelse, og hvilken nutidsværdi har man tillagt evt. kompensationsberettiget skattegældUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 28 - svar på spm. 59 (pdf-version)

Spm. 60

L 28 - svar på spm. 60 om listen i L 28 – bilag 22 – bilag 1 er udtryk for, at ministeriet mener, at listen giver et nogenlunde bud på hvilke selskaber, som vil være omfattet af ordningen med tilbagevirkende kraft, jf. svar på spm. 49SAU L 28 - svar på spm. 60 (pdf-version)
SAU L 28 - svar på spm. 59 (pdf-version)
Udvalgsspørgsmål (pdf-version)

Spm. 61

L 28 - svar på spm. 61 om kommentar til henvendelsen af 19/12-24 fra Eske GungeUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 28 - svar på spm. 61 (pdf-version)

Almindelig del

Bilag

Bilag 92

Henvendelse af 15/12-24 fra Haveforeningen Solpletten om ændret lovgivning i forhold til grundskyld for kolonihaveforeninger

Bilag 93

Opfølgende orientering om rentefejl på Årsopgørelsen 2022

Bilag 96

Publikation fra Skattestyrelsen, dec. 2024: Rekordhøjt antal fejl fundet i kontrol med indtægter fra digitale platforme

Bilag 97

Kopi af DIU alm. del - supplerende svar på spm. 185 af 28. juni 2024 hvori det blev oplyst, at udvalgene ville modtage en orientering om håndtering af DPIA’erne i efteråret 2024

Bilag 98

Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 41 om den årlige økonomiske ændring for Finansministeriets familietyper som følge af de skatte- og afgiftsinitiativer, der er gennemført, aftalt eller foreslået siden regeringens tiltrædelse

Bilag 99

Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 42 om den årlige økonomiske ændring for en arbejderfamilie (2 børn og bosat i ejerbolig) som følge af de skatte- og afgiftsinitiativer, der er gennemført, aftalt eller foreslået siden regeringens tiltrædelse

Bilag 100

Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 43 om den årlige økonomiske ændring for en funktionærfamilie (2 børn og bosat i ejerbolig) som følge af de skatte- og afgiftsinitiativer, der er gennemført, aftalt eller foreslået siden regeringens tiltrædelse

Bilag 101

Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 44 om den årlige økonomiske ændring for en enlig forsørger (2 børn og bosat i ejerbolig) som følge af de skatte- og afgiftsinitiativer, der er gennemført, aftalt eller foreslået siden regeringens tiltrædelse

Bilag 102

Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 45 om den årlige økonomiske ændring for en familie med en ingeniør og en gymnasielærer (2 børn og bosat i ejerbolig) som følge af de skatte- og afgiftsinitiativer, der er gennemført, aftalt eller foreslået siden regeringens tiltrædelse

Bilag 103

Meddelelse om Fordeling og Incitamenter 2024

Bilag 104

Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, afskrivningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love (Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde m.v.)

Bilag 105

Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

Spørgsmål og svar

Spm. 35

Vil ministeren oplyse, hvor mange ejendomme i Danmark; helårshuse, ejerlejligheder samt fritidshuse/sommerhuse, der er ejet af udlændinge bosiddende i udlandet? Udviklingen bedes oplyst i tabelform årligt for de seneste fem hele år.  Svar  

Spm. 75

Vil ministeren oplyse de seneste tre års skatteprovenu fra arbejdsudlejebeskatning af vejtransportsektoren?  Svar  

Spm. 76

Vil ministeren redegøre for, hvad baggrunden er for, at ejendomme på over 1.400 m2 ikke er omfattet af parcelhusreglen eller sommerhusreglen, og hvad er ministerens holdning til at lade grunde på over 1.400 m2 omfatte af disse?  Svar  

Spm. 77

Vil ministeren oplyse, hvor mange grunde på over 1.400 m2, der sælges årligt, og hvor stor en andel af disse, der opnår skattefritagelse ved enten a) at få offentlig erklæring om, at den ikke kan udstykkes, eller b) ved at få erklæring om, at udstykning vil medføre væsentlig værdiforringelse på mere end 20 pct.?  Svar  

Spm. 78

Vil ministeren oplyse, hvad det årlige provenu er ved beskatning af fortjeneste ved salg af grunde på mere end 1.400 m2, og hvad det koster i administration at sagsbehandle eventuelle skattefritagelser for grunde på mere end 1.400 m2?  Svar  

Spm. 79

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser, der er ved at ændre virksomhedsordningen (VSO), så det bliver muligt at investere og yde lån direkte fra en VSO? I dag er dette stort set kun muligt ved at hæve VSO-midlerne privat, før de kan investeres eller udlånes. Beregningerne bør tage højde for den fremtidige provenumæssige gevinst, som staten kan opnå, hvis VSO-midlerne sættes i omløb i stedet for at forblive stående i VSO'en, som er tilfældet i dag.  Svar  

Spm. 80

Vil ministeren kommentere artiklen ”Købte kontorejendom for 41 mio. kr., men skattevæsenet vurderer grunden til 85 mio. kr.: ”Det er jo indlysende forkert”, Ejendomswatch.dk, den 14. november 2024, herunder besvare følgende spørgsmål:- Er det tillidsvækkende, når Vurderingsstyrelsen vurderer en erhvervsejendom til mere end det dobbelte af, hvad køber betalte for grund og bygning tilsammen tidligere i år?- Er det rimeligt, at erhvervsgrunde generelt vurderes, som var det en ubebygget grund, hvorpå der kan opføres boliger, når der samtidigt ikke tages højde for indlysende begrænsninger som f.eks., at grunden er forurenet og lokalplanen slet ikke tillader opførelser af boliger på grunden?- Kan ministeren garantere, at der ved udsendelse af den endelig vurdering, som der kan klages over, tages højde for eventuelle begrænsninger i lokalplanen og i grundens reelle anvendelses mulighed?- Finder ministeren det rimeligt, at ejere af erhvervsejendomme opkræves grundskyld og dækningsafgift med udgangspunkt i de foreløbige vurderinger, og er ministeren tryg ved om skattevæsenet efterfølgende på betryggende vis kan efterregulere for meget/for lidt betalt grundskyld og dækningsafgift i forhold til den endelige vurdering?- Hvor mange ejere af erhvervsgrunde har hidtil modtaget en endelige/foreløbig vurdering, og hvor mange vurderinger udestår at blive sendt ud?- Hvor mange ejere af erhvervsejendomme har klaget over den endelige vurdering?- Er det stadig Vurderingsstyrelsens praksis, at kontorejendomme skal opgøres som omkring 53 pct. af værdien for en tilsvarende boliggrund i samme område, og er det industri eller lager opgøres værdien som 40 pct.?  Svar  

Spm. 82

Vil ministeren redegøre for, om der findes en udredning af eventuelle særlige problematikker for vandrende arbejdstagere mellem Danmark og Tyskland, der kan løses gennem lovgivning i lighed med det netop vedtagne lovforslag L 32 om Øresundsaftalen, der fjerner en række skattemæssige hindringer for de tusindvis af personer, som pendler mellem Danmark og Sverige for at komme på arbejde, og vil ministeren i givet fald redegøre for indholdet af udredningen? Hvis en sådan udredning ikke findes, vil ministeren så tage initiativ til at iværksætte en udredning?  Svar  

Spm. 83

Vil ministeren kommentere den interne henvendelse af 27. november 2024 fra B.N., jf. SAU alm. del - bilag 65, herunder redegøre for, hvorfor borgere i nogle områder i Lind har fået voldsomme stigninger i grundværdien i 2024 i forhold til 2022 (fra tkr. 650 i 2022 til tkr. 2.072 i 2024), og om ministeren finder det betryggende? Vil ministeren endvidere oplyse, hvad de ramte borgere skal gøre, når de modtager en alt for høj 2024-vurdering?  Svar  

Spm. 85

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål nr. 729 af 25. august 2022 (folketingsåret 2021-22)?  Svar  

Spm. 86

Vil ministeren redegøre for de økonomiske effekter af at indføre det såkaldte ACE-fradrag, jf. udspillet ”Vækst 2016”, herunder effekten på BNP (i pct. og mio. kr.), arbejdsudbud, produktivitet, investeringer (i pct. og milliarder) og statsligt provenu (før og efter tilbageløb og adfærd) årligt frem mod 2030 samt varigt?  Svar  

Spm. 91

Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige danskers ejertid på kryptovaluta, herunder om denne ejertid har indgået i Skattelovsrådets overvejelser?  Svar  

Spm. 92

Vil ministeren oplyse, under hvilke omstændigheder Skattestyrelsen i forbindelse med skattesager opgør ”negative” krypto-beholdninger?  Svar  

Spm. 93

Vil ministeren oplyse, hvordan såkaldte ”gas fees” ved overførsel af krypto-aktiver mellem egne wallets indgår i opgørelsen af gevinst og tab?  Svar  

Spm. 101

Vil ministeren redegøre for, om der skal betales ejendomsskatter af udstykkede byggegrunde, der endnu ikke er solgte, eller om der eksisterer en mulighed for, at beskatningspligten kan udskydes, til grunden(e) er solgt(e), samt oplyse om reglerne er ens, uanset om der er tale om private eller offentligt ejede grunde?  Svar  

Spm. 111

Vil ministeren redegøre for, hvad konsekvenserne vil være, hvis Danmark ændrer sit selskabsskattesystem, så det ligner det estiske – hvor skatten først bliver betalt i forbindelse med udlodninger/udbytteudbetalinger? I konsekvensopgørelsen bedes både de provenumæssige, arbejdsudbudsmæssige og produktivitetsmæssige/BNP oplyses.  Svar  

Spm. 112

I forlængelse af forrige spørgsmål bedes ministeren svare på, hvad svaret vil være, hvis man indfører det estiske selskabskattesystem – men indfører en årlig beskatning på 2 pct. af det opsparede overskud i virksomheden?  Svar  

Spm. 113

Vil ministeren redegøre for, hvilke særregler og værnsregler der vil være overflødige, hvis man indfører et selskabsskattesystem, som minder om Estlands?  Svar  

Spm. 114

Kan ministeren bekræfte, at der med et selskabsskattesystem som det estiske bl.a. sikres en ligestilling mellem egen- og fremmedkapitalfinansiering af virksomheder?  Svar  

Spm. 115

Vil ministeren kommentere artiklen ”Ny lov lukker helt særlig bankoklub”, TV2 Fyn (tv2fyn.dk), den 15. december 2024, og herunder oplyse, om afholdelse af walkie-talkie-banko på en eller anden måde kan falde ind under de nye regler?  Svar  

Spm. 117

Vil ministeren kommentere Dansk Industris opdaterede katalog med forslag til et enklere skattesystem, ”60+ skridt mod et simplere skattesystem”, DI.dk?  Svar  

Spm. 121

Var ministeren opmærksom på, at den nye lovs krav om fysisk tilstedeværelse forhindrer fjernbanko, som f.eks. walkie-talkie-banko, der har fungeret siden 1979 og er en vigtig del af fællesskabet for medlemmer med begrænsede fysiske muligheder? Kan ministeren forklare, hvorfor fysisk tilstedeværelse blev vurderet som nødvendigt i denne kontekst? Der henvises til artiklen ”Ny lov lukker helt særlig bankoklub”, TV2 Fyn (tv2fyn.dk), den 15. december 2024.  Svar  

Spm. 122

Er der blevet foretaget en konsekvensanalyse af, hvordan lovens krav om fysisk tilstedeværelse påvirker fællesskaber som Hesselager og omegns privatradioklub, hvor flere medlemmer har psykiske eller fysiske udfordringer, der gør fysisk fremmøde umuligt? Der henvises til artiklen ”Ny lov lukker helt særlig bankoklub”, TV2 Fyn (tv2fyn.dk), den 15. december 2024.  Svar  

Spm. 123

Vil ministeren overveje at foreslå en ændring eller undtagelse i loven, der tillader alternative former for bankospil, som walkie-talkie-banko, for at bevare de sociale og kulturelle værdier, der er knyttet til sådanne arrangementer? Der henvises til artiklen ”Ny lov lukker helt særlig bankoklub”, TV2 Fyn (tv2fyn.dk), den 15. december 2024.  Svar  

Spm. 124

Vil ministeren oplyse den provenumæssige konsekvens af at fjerne loftet over virksomheders fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter over 8,3 mio. kr. (2025-niveau) i forbindelse med top-topskattens indførelse fra 2026? Ministeren bedes oplyse provenutab før og efter dynamiske effekter samt den samfundsøkonomiske virkning.  Svar  

Spm. 125

Vil ministeren desuden bekræfte, at den effektive marginalskat for de berørte personer med top-topskattens indførelse vil overstige 70 pct., samt at den vil være højere for selskaber i den finansielle sektor, der betaler højere selskabsskat?  Svar