![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
SkatteMail går nu på juleferie og rammer din mailboks igen den 6. januar.
Glædelig jul og godt nytår.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Mulighed for tidlig udbetaling af overskydende skat
Tillægslån til boligejere
Nye regler for køb af unoterede aktier for pensionsmidler
Nye krav til dansk selvangivelse for 2024
Tax reliefs for corporate shareholders
Den nye Øresundsaftale er vedtaget
Lempeligere beskatning af aktieindkomst fra 2025
Flere kan bruge forskerskatteordningen
Går du glip af skjulte fradrag for pensionsindbetalinger?
SKM-meddelelse
Rentesatserne til beregning af dag-til-dag-rente mv. for 2022
Skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv. gældende for 2025
Bindende svar
Udbetaling til anpartshaver - Selskabs og anpartshavers samlede erstatning som følge af forbud mod hold af mink
Fast driftssted - salg af ejerandel
Udnyttelsestidspunkt for warrants omfattet af ligningslovens § 28
Skattefri ophørsspaltning uden tilladelse
Beskatning af fonde, fradrag for uddelinger, forskerpris, hæderspris, almennyttige formål, minimumsbeskatningsloven, nonprofitorganisationer
Indsætninger på kapitalejers konto fra udenlandsk myndighed
Domme
Fri bil - splitleasing (deleleasing) - løbende afregning
Betingelserne for genanbringelse af ejendomsavance i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A var ikke opfyldt
Underleverandør - nægtelse af fradrag for købsmoms og driftsomkostninger - indtægtsføring
Aktieskat ved fraflytning - ekstraordinær genoptagelse og afslag på henstand
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
1 dom
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOMulighed for tidlig udbetaling af overskydende skat Normalt udbetaler Skattestyrelsen overskydende skat midt i april måned, men der består faktisk en mulighed for at få pengene udbetalt allerede i januar. Det kræver dog action inden årets udgang. |
BDOMange af de boligejere, som har fået brev fra Vurderingsstyrelsen om et tillægslån, er formentlig ikke klar over, at de i forvejen har et indefrysningslån. Det er politikerne, der har bestemt, at lånene ikke skal være et tilbud, men gives automatisk. |
BDONye regler for køb af unoterede aktier for pensionsmidler Fra 1. januar 2025 lempes reglerne for anvendelse af rate- og kapitalpensionsmidler til køb af ikke-børsnoterede aktier, herunder også aktier i selskaber, hvori investoren er ansat. Der er fortsat ingen mulighed for at bruge aldersopsparingsmidler til den slags. |
DeloitteNye krav til dansk selvangivelse for 2024 Ved udfyldelse af oplysningsskemaet i forbindelse med indrapportering af den danske selvangivelse for 2024 er der nye krav om information som følge af implementering af minimumsbeskatningsloven. |
DeloitteTax reliefs for corporate shareholders Adoption of bill L28 introduces tax reforms incentivising investments and entrepreneurship. Key changes include the waiver of taxes on dividends from unlisted portfolio shares, elimination of the "tax from hell”, and new requirements for tax-free dividends from subsidiary and group company shares. |
EYDen nye Øresundsaftale er vedtaget Aftalen medfører en forenkling af de gældende beskatningsregler, en større fleksibilitet for pendlere samt færre administrative byrder for både pendlere og deres arbejdsgivere. |
PwCLempeligere beskatning af aktieindkomst fra 2025 Fra 2025 kan investorer se frem til, at en større del af deres udbytte beskattes medden lavere 27 % aktieskat. |
PwCFlere kan bruge forskerskatteordningen Fra den 1. januar 2026 kan flere anvende forskerskatteordningen, da lønkravet sænkes. |
Revisorgruppen DanmarkGår du glip af skjulte fradrag for pensionsindbetalinger? Mange borgere går hvert år glip af store pensionsfradrag på grund af komplekse regler og manglende overblik. Det kan føre til dobbeltbeskatning og betydelige økonomiske tab – men med bedre værktøjer og opmærksomhed kan problemet løses. |
Rentesatser til beregning af renter og procenttillæg af restskat samt procentgodtgørelse på overskydende skat er her fastsat for indkomståret 2022
Meddelelse om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv., gældende for 2025
Spørgerne var en anpartshaver, der forud for lukningen af minkerhvervet i 2020 drev to minkfarme i personligt regi, og hans anpartsselskab, der tidligere drev følgeerhverv til minkvirksomhed i form af udlejning af minkhaller og inventar til anpartshaverens personligt ejede virksomhed. Spørgerne overvejede at ansøge om erstatning for tvunget ophør af minkvirksomhed efter den skematiske ordning og efter reglerne om sambehandling. Det var Skatterådets opfattelse, at den del af erstatningsbeløbet, der under de beskrevne omstændigheder blev udbetalt til anpartshaveren, men som tilkom anpartsselskabet, ikke skulle anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E, såfremt videreførslen til anpartsselskabets konto skete uden ugrundet ophold. En eventuel beskatning af anpartshaveren var dermed afhængig af, om erstatningsbeløbet var omfattet af ligningslovens § 16 E, hvorimod beskatningen af anpartsselskabet var uafhængig af en eventuel beskatning af anpartshaveren. Skatterådet afviste at svare på virkningen af et påtænkt skatteforbehold, da Skatterådet ikke havde indsigt i grundlaget. Det var desuden Skatterådets opfattelse, at en påtænkt aftale om, at en eventuel samlet større erstatningssum end ved individuel ansøgning udelukkende skulle tilfalde anpartshaveren, hverken kunne håndhæves i praksis eller i øvrigt ville være på markedsvilkår, hvis den kunne håndhæves.
Spørger påtænkte at sælge selskabets ejerandel i H1 til et nystiftet selskab i land uden DBO med Danmark, ejet 100 % af det danske selskabs moderselskab, der var skattemæssigt hjemmehørende i Canada. Baggrunden for salget var, at Spørger påtænkes likvideret, og aktiverne i selskabet ønskedes frasolgt inden likvidationen. H1 udgjorde en samarbejdsaftale med to andre selskaber om (aktivitet udeladt) i X-land.
Spørger ønskede derfor bekræftet, at aktiviteten i H1 efter danske skatteregler udgjorde et fast driftssted i X-land og at indtægter og udgifter fra aktiviteten i H1 derfor ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2.
Såfremt dette blev bekræftet, blev det ønsket bekræftet, at Spørger ved et salg af ejerandelen i H1 ikke skulle indregne det realiserede provenu ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst. Endelig blev det ønsket bekræftet, at det canadiske moderselskab ved modtagelse af en udlodning fra Spørger af det realiserede provenu fra salget af ejerandelen i H1 ikke var begrænset skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1.
Skatterådet svarede bekræftende på alle tre spørgsmål.
A (Spørger) havde som led i et tidligere ansættelsesforhold til G1 Virksomhed A/S (Selskabet) fået tildelt warrants til børsnoterede aktier i Selskabet. Warrants var omfattet af ligningslovens § 28.
Selskabet havde ved SKM2024.92.SR fået bindende svar på, at udnyttelsestidspunktet for warrants kunne fastsættes til den dag, hvor bestyrelsen i Selskabet besluttede at foretage kapitalforhøjelsen, og der på dette grundlag skete emission af nye aktier. Svaret blev afgivet på grundlag af Selskabets beskrivelse af processen for udnyttelse af warrants.
Spørger havde i den foreliggende sag oplyst, at denne proces ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold og de selskabsretlige regler for kapitalforhøjelse i form af udstedelse af warrants.
Skatterådet konstaterede, at der ikke fandtes specifikke selskabsretlige regler for, hvordan udnyttelse af warrants skulle ske. Skatterådet vurderede dog, at Selskabet var forpligtet til at udstede aktierne i overensstemmelse med warrantaftalen, når Spørger som warrantindehaver meddelte Selskabet, at han ønskede at tegne aktier i Selskabet i henhold til udstedte warrants.
Skatterådet bekræftede herefter, at værdien ved Spørgers udnyttelse af warrants som omfattet af ligningslovens § 28, skulle opgøres som forskellen mellem børskursen for aktier i Selskabet på den dag, hvor Spørger meddelte over for Selskabet, at warrant ønskedes udnyttet og udnyttelseskursen. Skatterådet bekræftede desuden, at den senest forudgående lukkekurs på aktierne i Selskabet forud for denne meddelelsesdato, skulle anvendes, hvis meddelelsesdatoen ikke var en bankdag.
Spørger var ejet af A med 70 % og hans tre børn med hver 10 %. Det ene barn, B, ønskede at udtræde som aktionær i koncernen. Det påtænktes at gennemføre en skattefri ombytning af aktierne i Spørger uden tilladelse, således at alle aktionærer ville ombytte deres aktier i Spørger til et nyt selskab, "Nyt Holdning". Herefter påtænktes gennemført en udlodning fra Spørger til Nyt Holding. Udlodningen ville svare til 10 % af den samlede værdiansættelse af Spørger. Umiddelbart efter udlodningen ville der gennemføres en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse af Nyt Holdning til to nye selskaber, der ville opstå i forbindelse med spaltningen. Der ville fordeles likvider til B's selskab i overensstemmelse med ejerforholdet, mens kapitalandelene i Spørger fordeles til det modtagende selskab, som A og de to andre børn skulle eje i fællesskab.
Spørger ønskede derfor bekræftet, at den påtænkte ophørsspaltning kunne gennemføres efter fusionsskattelovens regler og uden at være i strid med ligningslovens § 3. Skatterådet bekræftede, at betingelserne for at foretage en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse var anset for opfyldt, og at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse. Skatterådet fandt dog i strid med Spørgers ønske, at holdingkravet ved den foretagne aktieombytning ikke kunne anses for opfyldt, og at aktieombytningen til det nystiftede holdingselskab dermed ville være skattepligtig.
I spørgsmål 1, 3 og 5 ønskedes det bekræftet, at fondens uddelinger til tre forskellige hæderspriser var fradragsberettigede almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Da der var tale om personlige hæderspriser, som blev uddelt til personer, der arbejdede inden for forskning, var det Skatterådets opfattelse, at hæderspriserne, ligesom i SKM2010.391.SR, måtte anses for at være fradragsberettigede almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Spørgsmålene blev derfor bekræftet.
I spørgsmål 2, 4 og 6 ønskedes det bekræftet, at de samme uddelinger kunne anses for udøvelse af velgørende aktiviteter i henhold til minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra d. Spørger søgte specifikt bekræftet, at de påtænkte uddelinger skulle anses for at være velgørende udlodninger i relation til § 4, nr. 11, litra d, og således ikke i sig selv udgjorde et diskvalificerende forhold, som potentielt kunne forhindre Spørger i samlet set at opfylde betingelserne i § 4, nr. 11, for at udgøre en undtaget nonprofitorganisation.
Det fremgik af begrundelsen til spørgsmål 1, 3 og 5, at de påtænkte uddelinger skulle anses for fradragsberettigede almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. De nævnte formål blev efter Skatterådets opfattelse anset for forenelige med de nævnte formål for velgørende nonprofitorganisationer i minimumsbeskatningsloven (dvs. religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sportslige, uddannelsesmæssige eller andre lignende formål som oplistet i den første formålskategori i § 4, nr. 11, litra a). Der blev ikke fundet konkrete forhold, der pegede på, at kvalifikationen af formålet skulle være anderledes efter minimumsbeskatningsloven end efter fondsbeskatningsloven.
På baggrund af en samlet konkret vurdering var det Skatterådets opfattelse, at de påtænkte uddelinger måtte anses for at følge af udøvelsen af enhedens velgørende aktiviteter i relation til minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra d.
Et selskab havde en aftale med en udenlandsk myndighed. Myndigheden ville imidlertid kun udbetale betalingen for det udførte arbejde til en bankkonto tilknyttet et cpr.nr. Til det formål havde selskabets kapitalejer oprettet en konto i eget navn i samme udenlandske bank, hvor selskabet havde sin selskabskonto. Forretningsgangen var, at pengene blev overført fra myndigheden til kapitalejerens konto. Kapitalejeren overførte derefter pengene inklusive rentetilskrivninger til en bankkonto tilhørende selskabet. Selskabet og selskabets kapitalejer spurgte, om Skatterådet kunne bekræfte, at udbetalinger fra myndigheden, som kortvarigt gik via selskabets kapitalejers private konto, ikke var et skattepligtigt lån. Det var Skattestyrelsens opfattelse, at de beløb fra myndigheden, der under de beskrevne omstændigheder blev udbetalt til kapitalejerens konto og videreført til selskabets konto, ikke skulle anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E i det omfang, at beløbene blev videreført til selskabets konto uden ugrundet ophold. Det var under forudsætning af, at det var den udenlandske myndigheds praksis, at pengene kun udbetales til personer, hvorfor myndigheden havde fastsat krav om, at betalinger for det udførte arbejde skete til en bankkonto, der var tilknyttet et cpr-nr.
Skatterådet lagde til grund for besvarelsen, at det på forhånd var aftalt mellem selskabet og kapitalejeren, at kontoen og dens midler udelukkende var selskabets, at kontoen også blev administreret i henhold til denne aftale og dermed som selskabets konto, at det udelukkende var selskabets midler, der var på kontoen og at der aldrig var eller ville tilgå midler fra kontoen til kapitalejeren.
Sagen angik, om appellanten var skattepligtig af værdien af rådigheden over fri bil i indkomstårene 2015-2017, eller om betingelserne for at undtage denne beskatning, i henhold til administrativ praksis om splitleasing, var opfyldt.
Landsretten fandt, at det bl.a. følger af Ligningsrådets afgørelse i SKM.2001.255, at der ved "deleleasing"/"splitleasing" skal ske en løbende afregning over for leasingselskabet på baggrund af det faktiske antal kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel.
Landsretten fandt ikke, at leasingarrangementet, hvor der først flere år efter indgåelsen af leasingarrangementet skete en afregning på baggrund af det faktiske antal kørte kilometer, opfyldte betingelserne for skattefritagelse. Landsretten fandt endvidere ikke, at det kunne tillægges betydning, at der kun havde været tale om en beskeden korrektion i forbindelse med en slutafregning i 2018.
Appellanten var derfor skattepligtig af værdien af fri bil.
Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom (SKM2022.540.BR).
Sagen angik, hvorvidt skatteyderne, ved erhvervelse af en ejendom i Y1-land, havde godtgjort, at betingelserne for genanbringelse af ejendomsavance i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A var opfyldt.
Retten fandt, at det påhvilede skatteyderne at bevise, at de ved overtagelsen af ejendommen anvendte ejendommen erhvervsmæssigt i egen erhvervsvirksomhed.
Efter rettens vurdering blev der ikke ved de for retten afgivne vidneforklaringer tilført sagen yderligere sikre oplysninger om driften af ejendommen, end dem, der fremgik af de skriftlige erklæringer, som forelå for Landsskatteretten.
Desuden anførte retten, at skatteyderne - uanset, at de som interessenter i selskabet, hvori de erhvervede ejendommen, og som ejere af et andet selskab, hvormed det var gjort gældende, at der ved driften på den erhvervede ejendom skete samhandel - hverken havde fremlagt bogføring eller et eneste originalt bilag, hvoraf den erhvervsmæssige drift i skatteydernes egen erhvervsvirksomhed på ejendommen, kunne dokumenteres.
Endelig fandt retten, at bevisbyrden for, at betingelserne for genanbringelse af ejendomsavancen i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 5, ikke var løftet.
Sagen angik, om sagsøgeren i 2016 og 2017 havde ret til fradrag for købsmoms og driftsomkostninger i henhold til 13 fakturaer til en underleverandør samt to bogførte betalinger, som der ikke var fremlagt fakturaer for.
Retten lagde til grund, at sagsøgeren og den hævdede underleverandør var interesseforbundne parter. Retten fandt efter en samlet vurdering, at sagsøgeren ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at der var realitet bag de hævdede underleverandørydelser.
Retten fandt derudover, at det var med rette, at sagsøgerens salgsmoms og skattepligtige indkomst for 2016 var blevet forhøjet som følge af manglende indtægtsførelse af et salg af materialer.
Skatteyderen var ubestridt skattepligtig af aktieavance ved fraflytning, men selvangav ikke denne avance.
Retten fandt, at Skattestyrelsen med rette have genoptaget skatteyderens ansættelse ekstraordinært. Retten lagde bl.a. vægt på, at skatteyderen, der var eneanpartshaver og involveret i selskabernes drift, måtte ved fraflytning fra Danmark åbenbart have anledning til at overveje, om fraflytningen kunne have skattemæssige konsekvenser. Ved at undlade at orientere sig om sin retsstilling, f.eks. via en googlesøgning om skat ved fraflytning til udlandet, havde eneanpartshaveren udvist grov uagtsomhed. Det kunne ikke føre til et andet resultat, om skatteyderen måtte have søgt rådgivning hos sin revisor, og det var uden betydning, at skatteyderen selv havde kontaktet Skattestyrelsen efterfølgende, fordi skatteyderen var blevet opmærksom på reglerne om aktieskat ved ophør af dansk beskatningsret.
Retten fandt desuden, at Skattestyrelsens afslag på skatteyderens anmodning om henstand efter aktieavancebeskatningslovens § 39, var berettiget. Skatteyderens ansøgning om henstand med aktieskatten var ubestridt indgivet efter fristens udløb. Retten fandt, at Skatteforvaltningen ved stillingtagen til fristoverskridelser er tillagt en bred skønsmargin, og at skønnet alene kan tilsidesættes, hvis det er behæftet med en retlig mangel af væsentlig karakter. Det var ikke godtgjort, ligesom det ikke var godtgjort, at afgørelsen stred mod den foreliggende administrativ praksis og lighedsgrundsætningen.
Journalnr: 23/0010487
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på, at klageren kan beskattes efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E og F fra den 20. januar 2020. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-11-2024
Journalnr: 24/0060009
Handelspris på ejendom
Klagen vedrører fastsættelse af handelspris på en ejendom herunder om købesum kan erlægges med lån på anfordringsvilkår. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-11-2024
Journalnr: 17/0989977
Kursgevinst på gæld i fremmed valuta
Klagen vedrører beskatning af kursgevinst på gæld i fremmed valuta i kommanditselskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-10-2024
Journalnr: 23/0050220
Nedsættelse af skattepligtig indkomst
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nedsat selskabets skattepligtige indkomst. Nedsættelsen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar. Landsskatteretten nedsætter indkomsten yderligere.
Afsagt: 21-11-2024
Journalnr: 19/0005084
Sambeskatning
Klagen vedrører opgørelse af underskud til fremførsel. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-11-2024
Journalnr: 23/0069818
Sambeskatningsindkomst
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nedsat det sambeskattede selskabs skattepligtige indkomst og har overført det tilsvarende beløb til selskabets sambeskatningsindkomst. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 28-11-2024
Journalnr: 23/0088910
Selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for lønmodtager i forhold til kunde. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 29-10-2024
Journalnr: 20/0066400
Tab på fordring
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på fordring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-11-2024
Journalnr: 24/0035086
Værdiansættelse af gaver
Klagen vedrører værdiansættelse af gaver fra mor og den dertil beregnede gaveafgift. Landsskatteretten nedsætter den beregnede gaveafgift delvist.
Afsagt: 31-10-2024
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - skatter og afgifter - beskatning af udbytte - kildeskat - refusion af kildeskat indrømmet hjemmehørende udbyttemodtagere, der har et negativt resultat ved udgangen af det skatteår, hvor de har modtaget udbytte - ingen refusion af kildeskat til ikke-hjemmehørende udbyttemodtagere - forskellig behandling - restriktion - sammenlignelighed - begrundelse
Domstolens dom:
Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en lovgivning, der finder anvendelse i en medlemsstat, og hvorefter udbytte, der udloddes af et selskab med hjemsted inden for et skattemæssigt selvstyrende territorium i denne medlemsstat, pålægges en kildeskat, som, når udbyttet modtages af et hjemmehørende selskab, der er underlagt selskabsskat inden for dette skattemæssigt selvstyrende territorium, er at betragte som et acontobeløb til dækning af selskabsskatten og refunderes fuldt ud, hvis det sidstnævnte selskab afslutter det pågældende skatteår med et underskud, mens der ikke er mulighed for refusion, når udbyttet modtages af et ikke-hjemmehørende selskab i samme situation.
EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner
TAX Administration EU summit (TADEUS) took place in Budapest
Bekendtgørelse om onlinekasino, bekendtgørelse om online væddemål, bekendtgørelse om landbaserede væddemål, bekendtgørelse om onlinekasino for Grønland, bekendtgørelse om online væddemål for Grønland, bekendtgørelse om landbaserede væddemål for Grønland
Oprettelsesdato: 17-12-2024
Høringsfrist: 27-01-2025
Bekendtgørelse om anmeldelse af personer og virksomheder i Spillemyndighedens hvidvaskregister
Oprettelsesdato: 17-12-2024
Høringsfrist: 27-01-2025
Bekendtgørelse om registrering efter minimumsbeskatningsloven
Oprettelsesdato: 18-12-2024
Høringsfrist: 21-01-2025
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kildeskat
Oprettelsesdato: 18-12-2024
Høringsfrist: 20-01-2025
L 28 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).
Vedtaget den 19. december 2024
L 81 Forslag til lov om gennemførelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale.
Vedtaget den 19. december 2024
Bilag 1 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 2 | Høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema (pdf-version) |
Bilag 1 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 2 |
Bilag 1 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 2 |
Bilag 45 |
Bilag 46 | Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 16. december af skatteministeren |
Bilag 47 |
Bilag 48 |
Bilag 49 |
Spm. 48 | MFU spm. om kommentar til henvendelsen af 12/12-24 fra Eske Gunge |
Spm. 49 |
Spm. 50 |
Spm. 51 | Spm. om, hvordan mindreprovenuet fordeler sig på personer ved ændringsforslagene |
Spm. 52 | L 28 - svar på spm. 52 om kommentar til henvendelsen af 16/12-24 fra Eske GungeUdvalgsspørgsmål (pdf-version) |
Spm. 53 |
Spm. 54 |
Spm. 55 |
Spm. 56 |
Spm. 57 | L 28 - svar på spm. 57 om de administrative omkostninger for Skattestyrelsen i form af anvendelsen af 54 årsværk til at håndtere ændringerne af skattelovgivningen med 10 års tilbagevirkende kraft er i overensstemmelse med finanslovsaftalen for 2025, til finansministeren, kopi til skatteministerenUdvalgsspørgsmål (pdf-version) |
Spm. 58 | L 28 - svar på spm. 58 om talepapir fra samrådet den 18. december 2024Tale - Samrådsspørgsmål A-D (SAU L 28 - 18. december 2024) (pdf-version) |
Spm. 59 | L 28 - svar på spm. 59 om, hvor meget af provenutabet ved L 28 går til gældslettelse, og hvilken nutidsværdi har man tillagt evt. kompensationsberettiget skattegældUdvalgsspørgsmål (pdf-version) |
Spm. 60 | L 28 - svar på spm. 60 om listen i L 28 – bilag 22 – bilag 1 er udtryk for, at ministeriet mener, at listen giver et nogenlunde bud på hvilke selskaber, som vil være omfattet af ordningen med tilbagevirkende kraft, jf. svar på spm. 49SAU L 28 - svar på spm. 60 (pdf-version) |
Spm. 61 | L 28 - svar på spm. 61 om kommentar til henvendelsen af 19/12-24 fra Eske GungeUdvalgsspørgsmål (pdf-version) |
Bilag 92 |
Bilag 93 |
Bilag 96 |
Bilag 97 |
Bilag 98 |
Bilag 99 |
Bilag 100 |
Bilag 101 |
Bilag 102 |
Bilag 103 |
Bilag 104 |
Bilag 105 |
Spm. 35 |
Spm. 75 |
Spm. 76 |
Spm. 77 |
Spm. 78 |
Spm. 79 |
Spm. 80 |
Spm. 82 |
Spm. 83 |
Spm. 85 |
Spm. 86 |
Spm. 91 |
Spm. 92 |
Spm. 93 |
Spm. 101 |
Spm. 111 |
Spm. 112 |
Spm. 113 |
Spm. 114 |
Spm. 115 |
Spm. 117 |
Spm. 121 |
Spm. 122 |
Spm. 123 |
Spm. 124 |
Spm. 125 |