Fradrag for parkeringsudgifter
Fradrag for udgifter til erhvervsmæssigt befordring efter
satserne, jf. ligningsloven § 9B, ansås at omfatte
parkeringsudgifter. Der kunne derfor ikke godkendes yderligere
for parkeringsudgifter. SKM2008.338.LSR
Klagen vedrører spørgsmål om fradrag for
parkeringsudgifter.
Landsskatterettens afgørelse
Indkomstårene 2002, 2003 og 2004
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for parkeringsudgifter med
hhv. 613 kr., 165 kr. og 435 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelserne.
Sagens oplysninger
Det er oplyst, at klageren er selvstændig og driver en finansiel
virksomhed med administration af pantebreve. Tidligere har
klageren været ansat i forskellige banker. Klageren har
foretaget fradrag for erhvervsmæssig befordring med de af
ligningsrådet fastsatte satser. Videre har klageren foretaget
fradrag for parkeringsudgifter med henholdsvis 613 kr., 165 kr.
og 435 kr.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for parkeringsudgifter
som selvangivet. Der er ved afgørelsen henvist til, at klageren
har foretaget fradrag for sin erhvervsmæssige kørsel med de af
ligningsrådets satser herfor. Det er anført, at klageren ikke
ved siden af fradrag med ligningsrådets satser kan foretage
fradrag for parkeringsudgifter. Det er anført, at der i
beregningsgrundlaget for satserne er indregnet udgifter til
parkering.
Klagerens påstand og argumenter
Der er fremsat påstand om godkendelse af de selvangivne fradrag for
parkeringsudgifter, uanset at klageren har foretaget fradrag for
erhvervsmæssig befordring med ligningsrådets satser. Revisoren
anfører, at ligningslovens § 9B om skattefri
kilometergodtgørelse bestemmer, at godtgørelsen dækker samtlige
driftsudgifter på bilen. Det anføres videre, at driftsudgifter
sædvanligvis forstås som udgifter til benzin, reparationer,
forsikring og ejerafgift, og at udgifter til parkering ikke er
nævnt i ligningsvejledningen. Hvis skatteankenævnet skulle have
ret i deres påstand, kunne driftsudgifter udstrækkes til også at
omfatte udgifter til færgebilletter, broafgift med videre.
Revisoren henviser endvidere til, at klageren som ansat havde
fået refunderet udgifter til parkering af sin arbejdsgiver.
Revisoren anfører endelig, at der må være ens regler for så vidt
angår lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der
i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde
indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra
a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den
skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.
Fradrag for udgifter til parkering i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel
kan foretages med de faktiske udgifter, hvis fradrag for kørslen foretages med
de faktiske udgifter. Hvis fradrag foretages med ligningsrådets satser, er
udgift til parkering indeholdt heri - jf. også Skat 1990.12.974. I de årlige
cirkulærer om ligningsrådets satser vedrørende fradrag for erhvervsmæssig
befordring jf. ligningslovens § 9B er blandt andet udgifter til vask og
parkering medregnet i beregningsgrundlaget.
Klageren har foretaget fradrag for erhvervsmæssige befordringsudgifter med
ligningsrådets satser herfor. Udgifter til parkering ses at være indeholdt i
satserne, og det er derfor med rette, at der ikke er godkendt yderligere fradrag
herfor. Ansættelserne stadfæstes herefter. |