Kære læser
Denne uges SkatteMail indeholder en rænkke nyheder fra ind- og udland, bla. en række nyhedsspots om fx. beskatning af sundheds-app til medarbejdere og gode råd om anvendelse af opsparet overskud i virksomhedsordningen til brug for investeringer og udlån.
God læselyst.
Med venlig hilsen
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Depechen 2014/11
Vækstpakke letter adgang til kapital
The Increasing Importance of Transfer Pricing Regulations: A Worldwide Overview
Member States Must Apply Most Favoured Nation Treatment under EU Law
Debt-flavoured Equity Instruments in International Tax Law
Service Income under Brazilian Tax Treaties: The Possible End of the Article 7 v. Article 21 Battle, but the Start of a New Old One?
The Definitions of Dividends and Interest Contained in the OECD Model, Actual Tax Treaties, and the German Model
Arbitration under the OECD Model Convention: Follow-up under Double Tax Conventions: An Evaluation
Issues Related to Cross-Border Short-Term Employment
2014 Income Tax Reform in Norway
Seminar om myndigheders adgang til virksomheders personoplysninger
Lovforslag om nye regler for opholds- og arbejdstilladelse i Grønland i forbindelse med anlægsfasen af storskalaprojekter
Apps som medarbejdergode – Skattefrit for modtageren, eller ej?
Skatterådet tager bekræftende til genmæle
Pas på med udlån fra virksomhedsordningen til eget selskab
Bindende svar
Succession ved bodeling og skattefri spaltning uden tilladelse
Kendelser
Korrektion af kapitalafkastet i virksomhedsordningen
Grundværdiansættelse og godkendelse af nedslag for ekstrafundering
Domme
Fri bil - rådighed - hovedaktionær - maskeret udlodning - private formål - bevisbyrde
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - kloakforsyningsledninger - hjemvisning
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - kloakforsyning - hovedanlæg
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - regn- og spildevandsledninger - hovedanlæg
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - kloakanlæg - hovedanlæg
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - kloak- og vandforsyning - hovedanlæg
Maskeret udlodning - nytteværdi - bog
Ejendomsprojekt - anskaffelsessum - afskrivningsgrundlag - honorar til projektudbyder
Nyt fra andre lande og organisationer
HM Revenue & Customs, England
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20140519' AND [SkatteraadChanged] <= '20140525') OR ([LSRChanged] >= '20140519' AND [LSRChanged] <= '20140525') OR ([ByretChanged] >= '20140519' AND [ByretChanged] <= '20140525') OR ([LandsretChanged] >= '20140519' AND [LandsretChanged] <= '20140525') OR ([HojesteretChanged] >= '20140519' AND [HojesteretChanged] <= '20140525')) ORDER BY AppelId DESC
BDOI denne udgave:
|
Bech-BruunVækstpakke letter adgang til kapital Små og mellemstore virksomheder skal have lettere adgang til kapital. Med Vækstpakke 2014 vil regeringen derfor gøre det mere interessant at investere i mindre unoterede virksomheder. |
IntertaxThe Increasing Importance of Transfer Pricing Regulations: A Worldwide Overview Intercompany transactions generally offer the opportunity to shift income from one jurisdiction to the other, which maybe a valuable instrument for multinationals to reduce the overall tax burden. At the same time, profit shifting imposes risk to governments as it may reduce tax revenues. More and more governments are, therefore, introducing and extending transfer pricing regulations in order to combat profit shifting through intercompany transactions. This study examines forty-four countries and analyses the development of different aspects of transfer pricing regulations over a time period of nine years (2001-2009). In order to show the differences of the regulations in a single measure, an attempt is made to categorize transfer pricing regulations regarding their stringency and impact. The results of the categorization confirm not only the increasing importance of transfer pricing regulations, but also offer very useful and valuable information for future research. |
IntertaxMember States Must Apply Most Favoured Nation Treatment under EU Law According to case law from the Court of Justice of the European Union (CJEU), a Member State is not obliged to enact most favoured nation treatment if a tax treaty prescribes a certain type of tax treatment (bilateral most favoured nation treatment). In this article, the author discusses whether EU law does oblige a Member State to enact most favoured nation treatment if national law prescribes a certain type of tax treatment (unilateral most favoured nation treatment). The conclusions reached by the author are based on her analysis of the relevant CJEU case law on this issue. |
IntertaxDebt-flavoured Equity Instruments in International Tax Law Debt and equity can be structured to resemble one another through hybrid financial instruments. In this contribution the emphasis is on the tax issues related to debt-flavoured equity instruments in international tax law. This most important example of such instruments is preference shares. The article introduces the financial construction of preference shares and presents the rationale behind the existence hereof. As the main contribution the article presents an analysis of the international tax law aspects of preference shares, which includes a comparative overview, emphasizing the domestic tax classification and treatment in the United States, Germany, and Denmark. Moreover, the classification and treatment according to EU tax directives and double tax treaties is presented. |
IntertaxIn this article the author presents the internal review by the Brazilian tax authorities of its position concerning the treatment of technical service income under tax treaties against the background of recent court decisions and the manifested intention of the Finnish government to denounce the Brazil-Finland tax treaty. It reveals that, although the Article 7 v. Article 21 battle may be close to an end, some elements in the internal review process suggest that taxpayers may face an old and thought-to-be-over battle again . |
IntertaxTax treaties distinguish between dividends and interest, and entitle recipients of this remuneration derived from financial instruments to different treaty benefits in the source country in particular. Hence, the definitions of dividends and interest for tax treaty purposes are decisive. This article presents and compares these definitions contained in the OECD Model and the tax treaties agreed by Australia, Brazil, Germany, Italy, and the Netherlands. It offers an analysis of the definitions of dividends and interest outlined in the German Model and reveals that legal certainty is not fully achieved. Moreover, the German Model does not comprehensively prevent the effect of hybrid mismatch arrangements. |
IntertaxArbitration under the OECD Model Convention: Follow-up under Double Tax Conventions: An Evaluation On 18 July 2008, the OECD Council adopted amendments to the OECD Model Convention, by which inter alia the mutual agreement procedure of Article 25 was supplemented with an arbitration clause. This clause provides for a mandatory arbitration procedure if contracting states fail to reach a mutual agreement within a two-year period if the taxpayer request so. Subsequent to this arbitration clause, the OECD also developed procedural rules that states can use during the arbitration procedure. This article evaluates whether, almost six years after its adoption, the OECD arbitration clause has been included in double tax conventions concerning the prevention of double taxation. This article also evaluates to what extent the procedural rules provided for by the OECD are adopted. |
IntertaxIssues Related to Cross-Border Short-Term Employment This article discusses some of the international taxation aspects of cross-border short-term employment. The main aim of the article is to analyse how such employment can trigger source taxation, and to provide an assessment on the related theoretical and practical issues. The article provides an overview of the current OECD framework and also discusses the OECD's proposed approach related to the PE-concept. The author analyses the criticism of the current OECD Commentary, and provides its own view on matters related to the concepts of 'economic employer' and the risks related to PE exposure. |
Intertax2014 Income Tax Reform in Norway On 30 April 2015, the individual income tax declaration for 2014 is due in Norway. The present article is the only English language publication worldwide that enables the reader to calculate the income tax and tax on net worth of individuals for 2014 on the basis of the individual income tax reform 2014 in Norway, including rules impinging on cross-border relations. This is of particular importance today, as Norway - due to its rich natural resources - has become an important country both economically and in terms of immigration. Today the country has international connections based on economic relations and immigration. The present article provides a praxis oriented overview on the 2014 tax changes in Norway with special respect to the taxation of individuals, the taxation of corporations, the real estate tax and other. After that the resulting effects of the tax changes on the tax burden of individuals in 2014 are outlined and calculated. |
PwCNyt lovforslag giver mulighed for opholds- og arbejdstilladelse ved beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft på særlige vilkår i Grønland. Det forventes, at der bliver behov for udenlandsk arbejdskraft i forbindelse med storskalaprojekter i Grønland. |
PwCApps som medarbejdergode – Skattefrit for modtageren, eller ej? Mange virksomheder vælger i dag at øge fokus på medarbejdernes sundhed. Initiativer, der fremmer medarbejderens helbred, kan også være med til at sænke omkostninger forbundet med sygefravær. Spørgsmål om beskatning af en sundhedsfremmende app er blevet besvaret i en sag fra Skatterådet. ? |
SEGESPas på med udlån fra virksomhedsordningen til eget selskab Bruger du et opsparet overskud i virksomhedsordningen i din virksomhed eller investerer det i obligationer, beviser og visse strukturerede fordringer, er der ingen problemer. Hvis du derimod vælger andre investereringsobjekter, skal du fare med lempe. |
Vedrører: Statsskatteloven § 5 b. Kildeskatteloven § 26 B og § 27. Fusionsskatteloven § 15 a, stk. 1 og 2
Skatterådet bekræftede, at de anparter, som hustruen Y overtog ved aftale om delingen af parternes fællesbo, er overtaget med succession efter statsskattelovens § 5 b og kildeskattelovens § 26 B. Skatterådet bekræftede også, at en påtænkt spaltning af A ApS, der gennemførtes uden tilladelse fra SKAT, opfyldt betingelserne for at kunne gennemføres efter det objektive spor.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 26 og § 27
Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage ansættelsen for indkomståret 2008 med henblik på en ændring af kapitalafkast og personlig indkomst.
Vedrører: Vurderingsloven § 6, § 13, § 17 og § 18. Skatteforvaltningsloven § 33
Ved en 5-etagers ejendom med kælder fandt Landsskatteretten ikke, at vurderingen af nedslag for ekstrafundering kunne ske på baggrund af den dagældende SBI-anvisning. Det fandtes endvidere ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at posten "ekstrafundering og pilotering" i byggeregnskabet uden yderligere specifikationer nødvendigvis var sammenfaldende med størrelsen af de udgifter, som efter vurderingsloven berettiger til et nedslag for ekstrafundering som følge af jordens beskaffenhed. Repræsentanten havde derudover vedlagt et oversigtskort over foretagne boreprøver uden yderligere beskrivelse af de foretagne funderingsarbejder.
Endelig bemærkede retten, at der var tale om påstand om nedslag af mindre størrelse, sammenholdt med grundværdiansættelsen. Retten skønnede, at et eventuelt nedslag af den påståede størrelse selv efter fremskrivning til genoptagelsesårerne ville ligge indenfor skønsusikkerheden ved ansættelse af grundværdien i det omhandlede genoptagelsesår.
Vedrører: Ligningsloven § 16, stk. 1 og 4 samt § 16A, stk. 1
Sagsøgeren var direktør og hovedanpartshaver i et selskab, der ejede en firmabil på hvide plader, som efter arbejdstids ophør var parkeret på selskabets og skatteyderens fælles adresse. Selskabet havde ikke ført kørebog. Sagsøgeren gjorde gældende, at bilen ikke havde stået til privat benyttelse. Sagsøgeren henviste bl.a. til, at der var fremlagt fraskrivelseserklæringer vedrørende bilen, at sagsøgeren og dennes ægtefælle rådede over andre biler samt at bilen i den overvejende del af ejertiden havde været på værksted grundet en fejl i bilens informationsenhed.
Sagen angik desuden hvorvidt en række udgifter afholdt af selskabet for i alt 200.000 kr. med rette var blevet anset for maskeret udlodning.
Retten fandt, at det påhvilede sagsøgeren at afkræfte formodningen om, at bilen havde stået til rådighed for hende og hendes familie til privatkørsel. Retten lagde vægt på, at der i en oversigt over tankninger, som var udarbejdet af sagsøgerens revisor som dokumentation for bilens faktiske benyttelse, var en række uoverensstemmelser mellem oversigten og det i øvrigt oplyste om bilens anvendelse og ophold på værksted. Der forelå på denne baggrund en sådan usikkerhed omkring bilens benyttelse, at sagsøgeren - uanset oplysninger om problemerne med bilens informationssystem - ikke havde afkræftet formodningen om, at bilen havde stået til rådighed for privat benyttelse.
Med hensyn til de af selskabet afholdte udgifter, fandtes sagsøgeren ikke at have dokumenteret, at udgifterne havde en sådan konkret og direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, at de kunne anses for erhvervsmæssige. Retten lagde vægt på, at det efter anskaffelsernes karakter var en nærliggende mulighed, at udgifterne var afholdt for at opfylde private formål.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Vedrører: Vurderingsloven § 17 (dagældende)
Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til yderligere fradrag i grundværdien i henhold til den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 17 for udgifter til etablering af kloakforsyningsledninger internt på sagsøgerens ejendom udover det af Skatteministeriet anerkendte.
Skatteministeriet havde taget delvist bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstand, idet Skatteministeriet havde anerkendt at en nærmere bestemt del af kloakforsyningsledningen havde karakter af et hovedanlæg, og at der skulle ske hjemvisning til vurderingsmyndigheden med henblik på ansættelse af fradragets størrelse for denne del af ledningen.
Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at spørgsmålet om, hvorvidt den resterende del af kloakforsyningsledningen var et hovedanlæg, skulle hjemvises til vurderingsmyndigheden, uden at retten tog stilling til, om ledningen havde karakter af et fradragsberettiget hovedanlæg.
Retten gav sagsøgeren medhold heri, idet retten lagde særlig vægt på, at sagen alligevel skulle hjemvises til vurderingsmyndigheden med henblik på ansættelse af fradragets størrelse for den del af ledningsstrækningen, som Skatteministeriet havde taget bekræftende til genmæle over for.
Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)
Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren ved vurderingerne for årene 2003-2006 var berettiget til yderligere fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende § 17 for udgifter til kloakforsyningsledninger internt på grunden. Sagsøgeren havde desuden påstået fradrag for et yderligere antal rensebrønde på grunden.
Retten fandt, at der ikke efter den foretagne bevisførelse var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering, hvorefter der ikke kunne anerkendes yderligere fradrag for udgifterne til etablering af kloakforsyningsledningerne. Med hensyn til spørgsmål om fradrag for et yderligere antal rensebrønde, fandt retten ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at de pågældende rensebrønde, havde en egentlig funktion for hovedanlægget. Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Vedrører: Vurderingsloven § 17 (dagældende)
Sagen angik, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til yderligere fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende §§ 17-18 for udgifter til anlæg af kloakforsyningsanlæg internt på ejendommene.
Sagsøgeren fik ikke medhold i, at sagsøgeren var berettiget til yderligere fradrag for regn- og spildevandsledninger. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering og lagde her vægt på, at de omtvistede regn- og spildevandsledninger fandtes at have en sådan tilknytning til bygningerne, at de ikke fandtes at have forøget grundværdierne i ubebygget stand, hvorefter de ikke udgjorde fradragsberettigede hovedledninger.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Vedrører: Vurderingsloven § 17 (dagældende)
Sagen angik, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende § 17 for udgifter til etablering af kloakanlæg internt på sagsøgerens ejendom.
Sagsøgeren fik ikke medhold i, at sagsøgeren var berettiget til fradrag for det interne kloakanlæg. På baggrund af kloakforsyningsledningernes forløb langs de på ejendommen opførte bygninger og grundens ringe størrelse fandt retten, at det omhandlede kloakanlæg ikke udgjorde et fradragsberettiget hovedanlæg, som betjener en større del af ejendommen, men stikledninger fra hovedledningen ind til ejendommen.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Vedrører: Vurderingsloven § 17 (dagældende)
Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til fradrag i grundværdien for udgifter til anlæg af kloak- og regnvandsledninger internt på ejendommen.
Under henvisning til ledningernes forløb og placering fandt retten, at der ikke var tale om et hovedanlæg.
Ministeriet blev derfor frifundet.
Vedrører: Ligningsloven § 16 A, stk. 1
Sagsøgerens selskab havde erhvervet "NG-bogen", og sagsøgeren var blevet beskattet af en skønsmæssig ansat nytteværdi af denne bog.
Retten fandt ikke, at der forelægger et gode med en økonomisk værdi, der kan være genstand for beskatning. Der blev blandt andet lagt vægt på bogens skrøbelige karakter, og at den udelukkende var blevet opbevaret i et pengeskab.
Vedrører: Afskrivningsloven § 17, stk. 1. Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 1
Et kommanditselskab købte i juni 2007 en ejendom for ca. 246 mio. kr. Ejendommen blev i oktober - december 2007 videreoverdraget til en række investorer ved salg af andelene i kommanditselskabet for ca. 288 mio. kr. Sagen angik, om forskelsbeløbet på ca. 42 mio. kr. helt eller delvist kunne indgå ved opgørelsen af investorernes afskrivningsgrundlag og grundlaget for beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven.
Højesteret udtalte med henvisning til tidligere højesteretspraksis, at der ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven - udover købesummen - alene kan medregnes udgifter, som kan henføres til berigtigelsen og gennemførelsen af selve ejendomskøbet. Udgifter til f.eks. den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af et investeringsprojekt kan ikke medregnes.
Højesteret fastslog, at investorerne ikke havde godtgjort, at der i forskelsbeløbet på ca. 42 mio. kr. indgik udgifter til berigtigelse og gennemførelse af selve ejendomskøbet. Der var desuden ikke grundlag for at antage, at der for en del af forskelsbeløbets vedkommende var tale om, at udbyderen havde afholdt udgifter, som havde ført til en højere værdi af den faste ejendom. Ingen del af forskelsbeløbet kunne derfor indgå i anskaffelsessummen.
Landsretten var nået til samme resultat.
Journalnr: 13/0093054
Genoptagelse af skatteansættelsen'
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000 – 2007 samt 2009 og 2010. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 02-04-2014
Journalnr: 13/0044314
Skat af modtagne beløb, spm. om gyldighed
Sagen drejer sig dels om afgørelsens gyldighed, dels om beskatning af beløb modtaget fra England. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 02-04-2014
Journalnr: 13/0027002
Afståelse af patentrettigheder
SKAT har ikke godkendt anvendelse af reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse pr. 1. januar 2010, og har som følge heraf forhøjet overskud af virksomhed med værdien af patentrettigheder som afståelsesvederlag. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 26-03-2014
Journalnr: 14/0231903
Ejendomsavance
Klagen vedrører spørgsmål om bindende svar vedrørende skattepligt af ejendomsavance. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-04-2014
Journalnr: 13/0086949
Fiksering af lejeindtægt
Klagen vedrører klagerens andel af overskud ved udlejning i forbindelse med, at klageren er anset for skattepligtig af objektiv udlejningsværdi. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-04-2014
Journalnr: 12/0191851
Fradrag for udgifter i samarbejde mellem flere personer
Klagen skyldes at der alene er godkendt fradrag for en andel af de selvangivne udgifter. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 14-04-2014
Journalnr: 10/0218361
Fradrag for underskud
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for underskud på gårdbutik. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 08-04-2014
Journalnr: 10/0218358
Fradrag for underskud samt afskrivning på bil
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for underskud på gårdbutik og ikke godkendt afskrivning på bil overdraget til hovedanpartshaver. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 08-04-2014
Journalnr: 12/0237241
Genanbringelse af ejendomsavance
Klagen vedrører opgørelsen af genanbragt ejendomsavance. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-03-2014
Journalnr: 13/0093189
Genoptagelse af skatteansættelsen
Skatteankenævnet har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af tidligere afgørelser og skatteansættelser for indkomstårene 1994-2003. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-04-2014
Journalnr: 11/0300443
Kursfastsættelse af gældsbrev
Klagen vedrører kursfastsættelse af gældsbrev. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-04-2014
Journalnr: 13/0093014
Kursregulering af renteswap
Klagen vedrører kursregulering af renteswap. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-04-2014
Journalnr: 12/0189165
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-04-2014
Journalnr: 12/0189166
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-04-2014
Journalnr: 12/0189292
Skat af yderligere lejeindtægt
SKAT har anset selskabets datterselskab for skattepligtig af yderligere lejeindtægt vedrørende datterselskabers lejlighed i Østrig og Frankrig. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 14-04-2014
Journalnr: 13/0110556
Skønsmæssig ansættelse af overskud samt befodringsfradrag
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsoverskud på baggrund af manglende regnskabsmateriale samt ikke godkendt fradrag for befordring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-04-2014
Journalnr: 13/0009690
Udenlandsk indkomst
Beskatning af ikke-selvangivet udenlandsk indkomst i forbindelse med Projekt Money Transfer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-03-2014
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 12-06-2014 dom i C-377/13 Ascendi
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – CAAD – Centro de Arbitragem Administrativa (Portugal) – fortolkning af artikel 4, stk. 1, litra c), og artikel 4, stk. 2, litra a), artikel 7, stk. 1, og artikel 10, litra a), i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter, som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985 – kapitaltilførselsafgift pålagt kapitalselskaber – fritagne transaktioner – national lovgivning, der genindfører en stempelafgift på transaktioner til forhøjelse af selskabskapitalen gennemført ved konvertering til kapital af fordringer, som det pågældende selskabs aktionærer har for accessoriske ydelser leveret til det pågældende selskab – ordning, der var gældende den 1. juli 1984, hvorefter der skulle anvendes en stempelafgift på 2% for disse transaktioner, mens kapitalforhøjelser foretaget som tilførsel af naturalier var fritaget – godkendelse af denne genindførsel af stempelafgift
Tidligere dokument: C-377/13 Ascendi - Ny sag
State aid: Commission approves Spanish cinema support scheme that includes tax deductions
Pressenyhed
SKAT samles på 20 hovedadresser over hele landet
Bilag 1 | Meddelelse om, at der kan stilles spørgsmål til beslutningsforslaget |
Bilag 190 |
Bilag 191 | Notat om Produktivitetskommissionens arbejde fra Folketingets Økonomisk Konsulent |
Bilag 193 | Henvendelse af 19/5-14 fra Revisionskontoret Aars ApS vedrørende uorden i SKATs betalingssystemer |
Bilag 194 | Orientering om en handleplan i forbindelse med konstaterede fejl ved ansættelse af aktieavancer |
Bilag 195 | Henvendelse af 20/5-14 fra Susanne Jensen vedr. dagsbeviser for varebiler |
Bilag 196 | Årsrapporterne for 2013 for hhv. SKAT, Spillemyndigheden og Landsskatteretten |
Spm. 340 |
Spm. 459 |
Spm. 460 |
Spm. 463 |
Spm. 466 |
Spm. 499 | Spm. om kommentar til henvendelse af 29/4-2014 fra nemlease.dk, til skatteministeren Svar |
Spm. 530 |
Spm. 531 |
Spm. 532 |
Spm. 533 |
Spm. 534 |
Spm. 536 |
Spm. 541 |
Spm. 545 |
Spm. 546 |
Spm. 549 |
Spm. 550 |
Spm. 552 | Spm. om, hvad det i mio. kr. vil koste at afskaffe arveafgiften, til skatteministeren Svar |
Spm. 553 |
Spm. 555 |
Spm. 575 |
Spm. 576 |
Spm. 577 |
Spm. 578 |
Spm. S 1493 |
Spm. S 1534 |
Spm. S 1539 | Vil ministeren redegøre for, hvilke kriterier der er lagt til grund for lukningen af skattecentrene? |
Spm. S 1548 |