SkatteMails

Andre services

Jobportal

Fortegnelser

Tidligere år

Support og hjælp

SkatteMail 2014, uge 36

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. Ombudsmandens kritik af overholdelsen af forvaltningsretlige krav i forbindelse med udviklingen af SKATs IT-system, EFI (restanceinddrivelse). Desuden kan du læse om de nye beløbsgrænser for 2015.

På afgørelsesområdet fortsætter trenden med at alle skattesager som tabes af SKAT ligger i Afgørelsesbasen som ikke offentliggjorte afgørelser. I denne uge er der ingen offentliggjorte afgørelser der er vundet af skatteydren, men skatteyderen har vundet i over halvdelen af sagerne i afgørelsesdatabasen.

God læselyst.

Med venlig hilsen

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
2014-24. Overholdelse af forvaltningsretlige krav i forbindelse med udviklingen af SKATs IT-system, EFI
Lovændring om hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i flere retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse samt momsregistrering af visse virksomheder m.v.
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love.
Kan frivillig indbetaling af acontoskat betale sig?
Beløbsgrænsen i små fonde stiger fra 250.000 kr. til 1 mio. kr.
Nedsparingskredit og rentefradrag
Overgangsordning på vej
"Misbrug" af virksomhedsordningen
Nye krav om indberetning til SKAT
Billigt bilkøb fra eget selskab
SKAT offentliggør beløbssatser/-grænser
Kapitalafkastsatsen for indkomståret 2014
Sygedagpenge ikke virksomhedsindkomst
Skat for landmænd – nu i 3. udgave

Bindende svar
Arbejdsudleje - konsortiedeltagelse
Ejendomsvurdering, grundværdi
Ejendomsværdi

Kendelser
Opgørelse af henstandssaldo vedr. fraflytterskat efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A
Bindende svar - Andelsboligforenings tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld til medlemmerne anset for udlodning, uanset at tilbagebetalingen sker ved nedsættelse af boligafgiften.

Domme
Skattepligt - tilflytning - ophold - erhvervsmæssigt arbejde - sommerhus - bevisbyrde
Fri bil - direktør og hovedanpartshaver - parkeret ved bopæl og virksomhed
Skønsmæssig forhøjelse - privatforbrug - driftsomkostninger - private udgifter
Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder
Husbåd - udlejning - arbejdstidskrav

Nye straffesager

Ikke offentliggjorte kendelser

Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Toll, Norge
VERO Skat, Finland

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20140901' AND [SkatteraadChanged] <= '20140907') OR ([LSRChanged] >= '20140901' AND [LSRChanged] <= '20140907') OR ([ByretChanged] >= '20140901' AND [ByretChanged] <= '20140907') OR ([LandsretChanged] >= '20140901' AND [LandsretChanged] <= '20140907') OR ([HojesteretChanged] >= '20140901' AND [HojesteretChanged] <= '20140907')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

Folketingets Ombudsmand

2014-24. Overholdelse af forvaltningsretlige krav i forbindelse med udviklingen af SKATs IT-system, EFI

Da ombudsmanden i 2005 via et fremsat lovforslag blev bekendt med, at restanceinddrivelsen skulle samles hos en central inddrivelsesmyndighed, og at der skulle etableres et nyt fælles IT-system (EFI), bad ombudsmanden Skatteministeriet om en udtalelse om, hvordan ministeriet ville sikre, at det planlagte nye IT-system blev indrettet, så det opfyldte de forvaltningsretlige krav. Først næsten 9 år senere – og efter at det nye IT-system delvist var blevet sat i drift – modtog ombudsmanden en beskrivelse af, hvorledes de forvaltningsretlige krav ville blive overholdt i IT-systemet.

Ombudsmanden anså det for utilfredsstillende, at en dækkende beskrivelse af, hvorledes de forvaltningsretlige krav ville blive overholdt i det nye IT-system, først blev tilvejebragt efter, at systemet delvist var sat i drift.

Derudover anså ombudsmanden det for meget beklageligt, at Skatteministeriet måtte konstatere, at der ikke under udviklingen af det nye IT-system syntes at have været løbende dokumentation mv. af systemets overholdelse af de forvaltningsretlige krav.

Ombudsmanden kom med en række generelle betragtninger om forudsætningerne for en forsvarlig tilrettelæggelse af arbejdet med at udvikle nye IT-systemer til det offentlige, og tilkendegav, at en endelig stillingtagen til, om EFI tilstrækkeligt understøttede en korrekt anvendelse af de forvaltningsretlige regler, måtte ske i forbindelse med behandlingen af konkrete sager.

(J.nr. 12/00005)

FSR - danske revisorer

Lovændring om hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i flere retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse samt momsregistrering af visse virksomheder m.v.

FSR-danske revisorer har den 1.september 2014 afgivet bemærkninger til Skatteministeriet i forbindelse med udkast til lovændring om hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i flere retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse samt momsregistrering af visse virksomheder m.v., H149-14.

FSR noterer med tilfredshed, at Skatteministeriet har efterkommet FSRs ønske om at indsætte en hjemmel, således at sager, hvor både SKAT og skatteyder er enige i resultatet, kan få en hurtigere afslutning, også selvom sagen verserer ved et administrativt klageorgan.

Herudover har FSR ikke ydereligere kommentarer til forslaget.

FSR - danske revisorer

Ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love.

Overordnet anbefaler FSR, at ordningen forenkles i forhold til udkastet, således at der altid ses bort fra en arbejdsgivers indbetaling til et medarbejderinvesteringsselskab ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige lønindkomst, og at udlodning fra medarbejderinvesteringsselskabet eller gevinst ved afståelse af aktier i medarbejderinvesteringsselskabet altid er personlig indkomst for medarbejderen.

Endvidere bør der efter FSRs opfattelse indsættes en tilføjelse i SEL § 13, stk. 1, nr. 2, om, at medarbejderinvesteringsselskaber, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 2, litra b, kan modtage skattefrit udbytte, således at afkastet af de investeringer, som medarbejderinvesteringsselskabet måtte have gjort via aktietegning i ”arbejdsgiverselskabet” ikke dobbeltbeskattes.

Tilsvarende bør det i SEL §13, stk. 1, nr. 2, tilføjes, at virksomhedsdeltageren kan modtage skattefrit udbytte fra medarbejderinvesteringsselskabet, jf. SEL §1, stk. 1, nr. 2, litra b.

Det angives i bemærkningerne, at dette er hensigten, men det ses ikke udmøntet i de foreslåede regler.

PwC

Kan frivillig indbetaling af acontoskat betale sig?

Skal dit selskab indbetale frivillig acontoskat inden 20. november? PwC har udfærdiget et notat, der giver dig et godt grundlag for at træffe den rigtige beslutning. Læs endvidere om muligheden for at få nedsat den ordinære acontoskatterate og fristen herfor den 15. oktober. ?

PwC

Beløbsgrænsen i små fonde stiger fra 250.000 kr. til 1 mio. kr.

Beløbsgrænsen i små fonde forhøjes den 1. september 2014 fra 250.000 kr. til 1 mio. kr. Det gælder også eksisterende fonde.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Arbejdsudleje - konsortiedeltagelse

SKM2014.607.SR

Vedrører: Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3

Skatterådet bekræfter, at konsortieaftale indgået mellem A A/S (spørger) og B GmbH & Co. KG vedrørende projekt X i aftale 1 indebærer, at der ikke er tale om skattemæssig arbejdsudleje for B GmbH & Co. KG's ansatte. Skatterådet finder, at konsortiet som sådan ikke udgør "én virksomhed" i arbejdsudlejereglens forstand. Skatterådet lægger vægt på, at spørger er den berettigede og forpligtede i kontraktforholdet til bygherren og dermed har retten til det udførte arbejde. Skatterådet finder herefter, at B GmbH & Co. KG's ydelser er udskilt fra spørger til B GmbH & Co. KG som selvstændig erhvervsvirksomhed. Skatterådet finder derimod, at indgåelse af udkast til konsortieaftale (aftale 2) indebærer, at der er tale om skattemæssig arbejdsudleje for B GmbH & Co. KG's ansatte. Konsortiet med stiftelse af et I/S udgør ikke "én virksomhed" i arbejdsudlejereglens forstand, da spørger også her er kontraktpart med bygherren. B GmbH & Co. KG's ydelser anses ikke for at være udskilt som selvstændig erhvervsvirksomhed, da B GmbH & Co. KG's ansvar og økonomiske risiko for det udførte arbejde ikke er klart afgrænset i forhold til spørgers ydelser. Endelig bekræfter Skatterådet, at der ikke foreligger skattemæssig arbejdsudleje, når I/S'et har indgået kontrakten med bygherren og dermed har rettighederne til det udførte arbejde. Skatterådet tager i sagen forbehold for, at B GmbH & Co. KG's ansatte i øvrigt kan være begrænset skattepligtige af løn for arbejde udført i Danmark, herunder hvis B GmbH & Co. KG har fast driftssted i Danmark.

 

Bindende svar: Ejendomsvurdering, grundværdi

SKM2014.601.SR

Vedrører: Lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30-08-2013 § 6 og § 13

Skatterådet genoptager ekstraordinært ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2007 og ændret grundværdien således: 1. oktober 2007: Grundværdi: 552.600 kr. ændret til 240.300 kr.

 

Bindende svar: Ejendomsværdi

SKM2014.600.SR

Vedrører: Lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30-08-2013 § 6, § 9

Skatterådet genoptager ekstraordinært ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2006 og ændret ejendomsværdien således: 1. oktober 2006: Ejendomsværdi: 20.800.000 kr. ændret til 14.100.000 kr.

 

Kendelse: Opgørelse af henstandssaldo vedr. fraflytterskat efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A

SKM2014.608.LSR

Vedrører: Aktieavancebeskatningsloven § 38 og § 39 A. EUF art. 18 og 21

Opgørelse af henstandssaldoen vedrørende fraflytterskat efter aktieavancebeskatningsloven § 39A skulle ske efter et bruttoprincip, således at aktietab ikke skulle medregnes i aktiegevinst og udlodninger ved fastsættelse af afdraget på henstandssaldoen.

 

Kendelse: Bindende svar - Andelsboligforenings tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld til medlemmerne anset for udlodning, uanset at tilbagebetalingen sker ved nedsættelse af boligafgiften.

SKM2014.613.LSR

Vedrører: Ligningsloven § 16A. Selskabsskatteloven § 1, stk.1, nr. 6. Statsskatteloven § 4

En andelsforenings tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld til medlemmerne blev anset for udlodning, uanset at tilbagebetalingen skete ved nedsættelse af boligafgiften.

 

Dom: Skattepligt - tilflytning - ophold - erhvervsmæssigt arbejde - sommerhus - bevisbyrde

SKM2014.605.ØLR

Vedrører: Kildeskatteloven § 1 og § 7, stk. 1

Sagen vedrørte en skatteyder, hvis fulde skattepligt til Danmark ophørte den 1. februar 2006. Spørgsmålet i sagen var, om skatteyderens skattepligt til Danmark genindtrådte den 5. juli 2006, hvor han erhvervede et sommerhus i Danmark og dermed, om han i indkomstårene 2007 - 2009 var fuldt skattepligtig til Danmark. Ifølge skatteyderen havde han i perioden haft bopæl i Storbritannien.

Landsretten fastslog, at skatteyderens danske sommerhus var egnet som helårsbolig. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på sommerhusets opførelsesår, stand og størrelse sammenholdt med det forhold, at skatteyderens sommerhus ikke havde været udlejet, og at det var opvarmet om vinteren.

Skatteyderen varetog en række direktions- og bestyrelsesposter i flere danske selskaber, hvori han indirekte besad anparts- eller aktiemajoriteten. Samtlige hans lønindtægter hidrørte fra hans arbejde for disse danske selskaber. Han blev i juli 2007 far til tvillingedrenge. Drengenes moder, hans nuværende danske samlever, havde i perioden maj-september 2007 registret bopæl på sommerhusets adresse. Derimod havde skatteyderen hverken erhvervs- eller familiemæssig tilknytning til Storbritannien.

Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at skatteyderen havde haft to biler indregistreret i Danmark, som havde været benyttet i betydeligt omfang, og at der fra hans danske bankkonti var foretaget en række betalinger, som tidsmæssigt ikke var sammenfaldende med de perioder, hvor skatteyderen efter sin egen forklaring havde opholdt sig i Danmark. Trods opfordret hertil havde skatteyderen ikke redegjort for det tidsmæssige omfang af sine ophold uden for Danmark, ligesom skatteyderen ikke havde fremlagt dokumentation for eventuelle udenlandske bankkonti eller fyldestgørende oplysninger om sit mobilforbrug i perioden.

Under disse omstændigheder lagde landsretten til grund, at skatteyderen havde opholdt sig i Danmark i væsentlig større omfang end forklaret af ham, og at han allerede fra erhvervelsen af sommerhuset havde benyttet dette til varetagelse af arbejde her i landet i ikke ubetydeligt omfang. Skatteyderens skattepligt til Danmark var derfor for genindtrådt den 5. juli 2006.

Spørgsmålet om værdiansættelse af skatteyderens selskabs anparter blev hjemvist til Landsskatteretten.

 

Dom: Fri bil - direktør og hovedanpartshaver - parkeret ved bopæl og virksomhed

SKM2014.614.BR

Vedrører: Statsskatteloven § 4. Ligningsloven § 16, stk. 4

Sagens omdrejningspunkt var, om skatteyderen skulle beskattes af fri bil af to biler i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4. Skatteyderen var både direktør og hovedanpartshaver i det selskab, som stillede bilerne til hans rådighed.

Efter skatteyderens forklaring, og de øvrige oplysninger om det garageanlæg hvor bilerne var parkeret, lagde byretten til grund, at begge biler - for det meste - var parkeret lige ved siden af hans bopæl. Det påhvilede derfor efter fast praksis skatteyderen at afkræfte formodningen om, at bilerne stod til hans rådighed.

Retten fandt ikke, at skatteyderen havde afkræftet denne formodning. Retten lagde blandt andet vægt på, at bilerne var på hvide plader, at det fremlagte kørselsregnskab var udarbejdet efterfølgende og fejlbehæftet, og at skatteyderen (og hans ægtefælle) ikke havde rådighed over en privat bil i væsentlige dele af beskatningsperioden. Skatteyderens oplysninger om, at hans forældres biler stod til ægteparrets private rådighed, tillagde retten ingen vægt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Skønsmæssig forhøjelse - privatforbrug - driftsomkostninger - private udgifter

SKM2014.612.BR

Vedrører: Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og stk. 2. Skattekontrolloven § 3 samt § 5, stk. 2 og 3

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren, der drev selvstændig virksomhed med udarbejdelse af snitmønstre og modeller til danske ugeblade, var berettiget til at fradrage en række udgifter til vareforbrug samt løn og personaleomkostninger til børnebørn.

Byretten fastslog, at driftsomkostningsfradrag i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, forudsætter, at sagsøgeren kunne påvise en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgifterne og erhvervelsen af indkomsten. Sagsøgeren havde ikke påvist den fornødne sammenhæng i forhold til de omhandlende udgifter.

Sagen drejede sig herudover om, hvorvidt SKAT var berettiget til skønsmæssigt at forhøje sagsøgerens indkomst for 2007.

Retten fandt, at sagsøgerens regnskab var så mangelfuldt, at der som udgangspunkt var grundlag for at tilsidesætte dette, og fastsætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt. Retten fandt imidlertid, at SKATs skøn over privatforbruget var udøvet på et forkert grundlag, idet det afveg markant fra det privatforbrug, der kunne konstateres i årene før og efter forhøjelsen. Grundlaget for forhøjelsen var derfor ikke til stede.

 

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder

SKM2014.610.BR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til at få genoptaget sine skatteansættelser for indkomstårene 2000-2004 ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Skatteansættelserne for årene 2000 og 2001 var udarbejdet på grundlag af de af sagsøgeren selvangivne oplysninger. For årene 2002-2004 havde SKAT ansat sagsøgerens indkomst skønsmæssigt.

Sagsøgeren støttede genoptagelsesanmodningen på efterfølgende udarbejdede selvangivelser og regnskaber.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke herved var fremkommet med nye oplysninger. Endvidere havde sagsøgeren ikke dokumenteret, at SKAT havde begået fejl ved de skønsmæssige forhøjelser, eller at de selvangivelser, han havde indgivet for 2000 og 2001, var behæftet med væsentlige fejl. Der forelå derfor ikke særlige omstændigheder, som kunne begrunde, at der kunne gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Heller ikke den omstændighed, at SKAT havde undladt at foretage privatforbrugsberegninger ved de skønsmæssige forhøjelser, kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Husbåd - udlejning - arbejdstidskrav

SKM2014.604.ØLR

Vedrører: Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 (dagældende)

Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt appellantens udlejning af 3 husbåde til ferieboliger var omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 (nugældende nr. 11), som omhandler "indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang". Konsekvensen heraf ville være den, at indkomsten henregnes til appellantens kapitalindkomst, og at underskud ved udlejning af husbådene alene kan fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst i senere år fra samme virksomhed med udlejning af husbåde.

Appellanten gjorde herved for det første gældende, at husbådene ikke skulle anses for "skibe", men fast ejendom. Han henviste herved til, at EU-domstolen i en dom afsagt den 15. november 2012 (C-532/11) fastslog, at udlejning af en husbåd beliggende i Tyskland udgjorde udlejning af fast ejendom i momsmæssig henseende, jf. herved SKATs styresignal ( SKM2013.208.SKAT ).

Landsretten fandt, at de omhandlede husbåde, der kan flyde, bevæge sig gennem vandet og har en vis størrelse, må anses som "skibe". Landsretten udtalte herved, at EU-Domstolens dom, der vedrører en EU-retlig regulering af et momsretligt spørgsmål, ikke kan føre til et andet resultat.

Appellanten gjorde for det andet gældende, at der ved bedømmelsen af, om han deltog i virksomhedens drift i væsentligt omfang, skulle anlægges en samlet bedømmelse af hans aktiviteter med udlejning af fast ejendom, herunder sommerhuse i området. Ministeriet gjorde heroverfor gældende, at der skulle foretages en isoleret bedømmelse af, om arbejdstidskravet var opfyldt i relation til netop virksomheden med udlejning af husbåde. Det var ubestridt, at arbejdstidskravet ikke var opfyldt, hvis man så udlejningen af de 3 husbåde isoleret.

Landsretten fandt, at bestemmelsen i den dagældende personskattelovs § 4, stk. 1, nr. 12 (nu nr. 11) og bestemmelsens forarbejder fra 1993 førte til, at indkomst fra appellantens virksomhed med udlejning af husbåde ikke kunne ses i sammenhæng med hans virksomhed med udlejning af fast ejendom, men skulle henregnes til kapitalindkomst. Landsretten udtalte, at dette også understøttedes af forarbejderne til den ændring af personskattelovens § 4, som skete ved lov nr. 425 af 6. juni 2005.

Landsretten fandt ikke grundlag for at afvise Skatteministeriets anbringende om, at appellanten ikke havde godtgjort, at udlejning af de tre husbåde havde været erhvervsmæssig i skatteretlig forstand, hvorfor underskud ikke kunne fradrages i appellantens personlige indkomst. Landsretten fandt imidlertid ikke anledning til at tage stilling til dette anbringende, jf. landsrettens begrundelse ovenfor.

På den baggrund stadfæstede landsretten dommen.

 

Nye straffesager

SKM2014.602.VLR Straffesag - skatteunddragelse - lønmodtager - TastSelv - urigtige oplysninger - rejsefradrag

Vedrører: Skattekontrolloven § 13

T var tiltalt for, med forsæt til skattesvig, for årene 2008 og 2009 uberettiget enten selv at have afgivet, eller at have tilskyndet andre til at afgive urigtige oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet der via Tast Selv urigtigt blev selvangivet fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter.

På baggrund af T´s forklaring om, at han blot gav revisoren oplysning om adgang til TastSelv Service, hvorved han kunne få penge tilbage i skat, at han ikke havde givet revisoren oplysninger om på hvilket tal- eller beregningsmæssige grundlag, der kunne foretages fradrag, samt at revisoren skulle have et honorar på 10 % af det beløb, som blev tilbagebetalt, fandt byretten det ubetænkeligt at anse det for bevist at T havde forsæt til at unddrage det offentlige de i tiltalen anførte skattebeløb.

Landsretten fandt ikke grundlag for at anfægte den skatteretlige vurdering, der ligger til grund for tiltalen.

SKAT sendte som opfølgning på T´s personlige henvendelse om fradrag for kost og logi den 14. januar 2008 et brev til T, hvori man anførte at T ikke var berettiget til et sådant fradrag og at fradragene for 2006 og 2007 var uberettigede. Selv om det var ubestridt, at T´s kundskaber i dansk er meget mangelfulde, har det stået klart for T, at brevet fra SKAT vedrørte hans henvendelse om kost og logi. T undlod imidlertid efter sin egen forklaring at sætte sig ind i indholdet, og han oplyste ikke om brevet til den person, der på tiltaltes vegne foretog indtastning af fradragene og dermed afgav urigtige oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse.

T søgte heller ikke afklaret, hvad der var grundlaget for tilbagebetalingerne. T havde derved forholdt sig accepterende til den mulighed, at brevet fra SKAT fra 14. januar 2008 kunne fastslå, at fradragene var uberettigede.

Landsretten tiltrådte derfor at T var skyldig i forsætlig skattesvig.

Landsretten stadfæstede dommen.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 12/0191627
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2009. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-08-2014

Journalnr: 12/0191628
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2009. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-08-2014

Journalnr: 13/0166871
Ansættelse af momstilsvar, A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører ansættelse af momstilsvar, A-skat og AM-bidrag ved uregistreret virksomhed. Landsskatteretten stadfæster vedrørende momstilsvaret og nedsætter forhøjelsen vedrørende A-skat og AM-bidrag til nul.
Afsagt: 29-07-2014

Journalnr: 13/5763690
Beskatning af yderligere løn
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn som opvasker. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 05-08-2014

Journalnr: 13/0041650
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører forhøjelse af indkomst ved forskellig virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 04-08-2014

Journalnr: 13/0041652
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører forhøjelse af momstilsvaret ved forskellig virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 04-08-2014

Journalnr: 13/0157786
Fordeling af overdragelsessum
Klagen vedrører fordeling af overdragelsessum på en landbrugsejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-08-2014

Journalnr: 14/3177518
Forhøjelse af indkomst
SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.527.629 kr. Landsskatteretten nedsætter SKATs afgørelse til 0.
Afsagt: 15-08-2014

Journalnr: 13/5302084
Fradrag for underskud
SKAT har givet afslag på fradrag for underskud på henholdsvis 28.466 kr. og 42.855 kr. i virksomhed i indkomstårene 2010 og 2011. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-08-2014

Journalnr: 11/0301816
Fradrag for underskud
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-04-2014

Journalnr: 11/0301802
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-04-2014

Journalnr: 12/0272724
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 15-08-2014

Journalnr: 12/0272929
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 15-08-2014

Journalnr: 12/0273238
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelsen som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for det omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 15-08-2014

Journalnr: 13/0074391
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for indkomståret 2008 med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 06-08-2014

Journalnr: 13/0074574
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 15-08-2014

Journalnr: 13/0074606
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 15-08-2014

Journalnr: 13/0074626
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 15-08-2014

Journalnr: 13/0083309
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 15-08-2014

Journalnr: 13/0101318
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 15-08-2014

Journalnr: 13/5763925
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har nægtet at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2002-2005, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og stk. 2, ikke er opfyldt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-08-2014

Journalnr: 13/0706347
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører indeholdelsespligt og hæftelse for A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-08-2014

Journalnr: 14/0026361
Kautionsforpligtelse
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt kautionsforpligtelse tillagt fradragskontoen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-08-2014

Journalnr: 13/5573606
Periodisering af erstatning
SKAT har ikke givet tilladelse til tilbagefordeling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til de indkomstår, erstatningen vedrører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-08-2014

Journalnr: 13/0074221
Skat af yderligere løn
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn som opvasker. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-08-2014

Journalnr: 11/0298177
Skattefradrag - efteropkrævet moms
SKAT har ikke godkendt, at selskabet kan foretage fradrag i den skattepligtige indkomst som udspringer af opkrævning af yderligere moms. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 29-07-2014

Journalnr: 14/0043933
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens resultat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-07-2014

Journalnr: 13/5301006
Tabssaldo iht. aktieavancebeskatningslovens §§ 8 og 9A
Klagen vedrører tabssaldo iht. aktieavancebeskatningslovens §§ 8 og 9A. Landsskatteretten ansætter saldoen til det påståede.
Afsagt: 07-08-2014

Journalnr: 12/0272056
Ændring af skatteansættelsen - konsekvenskendelse
Klagen vedrører nedsættelse af skatteansættelsen som følge af efteropkrævning af moms. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-08-2014

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 08-09-2014 - 07-10-2014

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 09-10-2014 dom i C-299/13 Gielen
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel – Grondwettelijk Hof (Nederlandene) – fortolkning af artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter – national lovgivning, der indfører en afgift på omdannelse af ihændehaverpapirer til papirer på navn eller til værdipapirer i elektronisk form – forenelighed med direktivet – hjemmel

Tidligere dokument: C-299/13 Gielen - Ny sag
Tidligere dokument: C-299/13 Gielen - Dom

Den 09-10-2014 dom i C-541/13 Douane Advies Bureau Rietveld
Toldunion

Præjudiciel – Finanzgericht Hamburg (Tyskland) – fortolkning af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 927/2012 af 9. oktober 2012 – pos. 3822 i nomenklaturen – begrebet »reagensmidler til diagnostisk brug eller laboratoriebrug« – temperatur indikator – produkt, hvis funktion ikke afhænger af en kemisk reaktion, men af en fysisk proces

Tidligere dokument: C-541/13 Douane Advies Bureau Rietveld - Ny sag
Tidligere dokument: C-541/13 Douane Advies Bureau Rietveld - Dom

 

Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen

Blanket

Decision under section 48 of the Danish Pension Tax Act on tax-free disbursement

Afgørelse efter pensionsbeskatningslovens § 48 om skattefri udbetaling


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere)
Oprettelsesdato: 01-09-2014
Høringsfrist: 26-09-2014

Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven
Oprettelsesdato: 03-09-2014
Høringsfrist: 02-10-2014

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven, og selskabsskatteloven (Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag og forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten)
Oprettelsesdato: 03-09-2014
Høringsfrist: 02-10-2014

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 200 Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven. (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.).

Bilag

Bilag 8

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 9

2. udkast til betænkning

Bilag 10

Henvendelse af 3/9-14 fra Finansrådet

Bilag 11

Henvendelse af 4/9-14 fra Finansrådet

Bilag 12

Yderligere høringssvar, fra Skatteministeriet

Bilag 13

3. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvornår man blev opmærksom på, at virksomhedsordningen kunne udnyttes af enkeltstående til at betale mindre i skat, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om finansrådgivere eller andre har - advaret om, at der skete utilsigtet anvendelse af virksomhedsordningen, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om hvad de forventede ændringsforslag vil komme til at koste, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/8-14 fra Landbrug & Fødevarer, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om utilsigtet anvendelse af virksomhedsordningen, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om Ministeriet anerkender, at der er usikkerhed omkring lovforslagets konsekvenser, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om at sikkerhedsstillelse i forbindelse med finansiering af investering i erhvervsmæssige aktier ikke anses for sikkerhedsstillelse for privat gæld, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om, hvorfor der i lovforslagets omtale af de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet er anført, at lovforslaget ikke skønnes at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om ministeren er enig i, at det – for at friholde erhvervslivet for yderligere byrder – bør være muligt at koble omgørelsesvalget sammen med udarbejdelsen af 2014-skatteregnskabet, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om at redegøre nærmere for forslaget, herunder tilkendegive, hvordan og hvornår privatboligens værdi opgøres, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om, at en række erhvervsdrivende bliver ramt af de foreslåede regler, selv om de ikke har indskudt privat gæld eller efterfølgende har foretaget forlods hævninger af virksomhedens overskud, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om, hvorfor begrænsningerne i muligheden for virksomhedsopsparing ikke kan udskydes til 2015, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om, hvorfor det forhold, at den erhvervsdrivende påtager sig sikkerhedsstillelse for privat gæld, anses for en hævning i virksomheden, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om, hvorfor der ikke er anvendt realistiske og korrekte eksempler i lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om, at der ikke ses at være taget hensyn til det ressourceforbrug, som kontrol af bl.a. delårsopgørelser må antages at medføre, jf. omtale af de økonomiske konsekvensser for det offentlige, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om, at en række erhvervsdrivende har udnyttet virksomhedsordningen utilsigtet i strid med ordningens oprindelige hensigt, og hvorfor der ikke tidligere er grebet ind over for den utilsigtede brug, til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/8-14 fra Revitax A/S, til skatteministeren

Spm. 18

Spm. om kommentar til materialet anvendt af Landbrug & Fødevarer under foretræde for udvalget den 27/8-14, til skatteministeren

Spm. 19

Spm. om en selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke har indskudt privat gæld i virksomhedsordningen, men som før den 11. juni 2014 har foretaget en skattefri delomdannelse af sin virksomhed og derved har fået en negativ indskudskonto, ikke har udnyttet virksomhedsordningen til at skaffe sig privatøkonomiske fordele i strid med ordningens formål, til skatteministeren

Spm. 20

Spm. om en selvstændig erhvervsdrivende, der ikke har indskudt privat gæld i virksomhedsordningen, men som sælger en af flere virksomheder og via delsalgsreglen i VSL § 15a overfører nettosalgsprovenuet til privat økonomien og dermed får negativ indskudskonto, ikke har udnyttet virksomhedsordningen til at skaffe sig privatøkonomiske fordele i strid med virksomhedsordningens formål, til skatteministeren

Spm. 21

Spm. om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget har den effekt, at reglen om delomdannelse i virksomhedsomdannelsesloven og reglen om delsalg i virksomhedsordningens § 15a reelt sættes ud af kraft, til skatteministeren

Spm. 22

Spm. om at bekræfte, at en negativ indskudskonto ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at den selvstændigt erhvervsdrivende har indskudt privat gæld i virksomhedsordningen, til skatteministeren

Spm. 23

Spm. om, hvorfor en virksomhedsejer skal være afskåret fra at hæve sine frie midler i virksomheden i tilfælde, hvor dette medfører negativ indskudskonto, til skatteministeren

Spm. 24

Spm. om, hvilke overvejelser Skatteministeriet har gjort sig ved udarbejdelsen af lovforslaget for alene at ramme privat gæld i virksomhedsordningen, til skatteministeren

Spm. 25

Spm. om om de selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, på noget tidspunkt har selvangivet indskudskontoen, til skatteministeren

Spm. 26

Spm. om, hvor langt tilbage i tid henholdsvis SKAT og den selvstændigt erhvervsdrivende kan gå for at korrigere saldoen, til skatteministeren

Spm. 27

Spm. om, hvordan det kan være et misbrug af virksomhedsordningen, hvis en selvstændigt erhvervsdrivende stiller sine aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for privat gæld, til skatteministeren

Spm. 28

Spm. om, at Skatteministeriet dels ikke har datamateriale, der kan belyse omfanget af sikkerhedsstillelse med virksomhedsaktiver for privat gæld, dels at de provenumæssige konsekvenser af lovforslaget ikke har taget højde for sikkerhedsstillelser og størrelsen af disse, til skatteministeren

Spm. 29

Spm. om der er andre steder i skattelovgivningen, hvor en sikkerhedsstillelse udløser beskatning, til skatteministeren

Spm. 30

Spm. om at redegøre for, hvordan sikkerhedsstillelser skal selvangives, til skatteministeren

Spm. 31

Spm. om det er et lovgivningsanliggende, om pengeinstitutters mulighed for at modregne udlånskonti i indlånskonti, hvilket fremgår af pengeinstitutternes almindelige forretningsbetingelser, til skatteministeren

Spm. 32

Spm. om det skaber helt unødvendig retsusikkerhed, når det af høringsskemaet fremgår, at pengeinstitutternes generelle modregningsadgang mellem ind- og udlånskonti "som udgangspunkt" ikke er en sikkerhedsstillelse, men at det efter en "konkret vurdering" eller "efter omstændighederne" kan være det, til skatteministeren

Spm. 33

Spm. om at bekræfte 2 nævnte eksempler, til skatteministeren

Spm. 34

Spm. om, hvad der forstås ved sædvanlig forretningsmæssig disposition, til skatteministeren

Spm. 35

Spm. om, hvorfor der skal ske lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvor også erhvervsdrivende, der ikke har benyttet virksomhedsordningen i strid med dens oprindelige formål, rammes, til skatteministeren

Spm. 36

Spm. om, hvorfor der i ændringsforslaget lægges op til en direkte beskatning fremfor en hævning i hæverækkefølgen, til skatteministeren

Spm. 37

Spm. om det vil fremgå af et kommende ændringsforslag, at den sikkerhedsstillelse, der i et givent indkomstår skal anses for hævet, kan posteres på mellemregningskontoen ultimo indkomståret på samme måde, som det er tilfældet med privat brug af virksomhedens bil, til skatteministeren

Spm. 38

Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/9-14 fra Finansrådet, til skatteministeren

Spm. 39

Spm. om ministeren har foretaget en ligestillingsvurdering af ændringsforslag nr. 4, som er fremsat af ministeren, til skatteministeren

Spm. 40

Spm. om at fremsætte et ændringsforslag, så det bliver muligt at opspare i virksomhedsordningen, hvis blot indskudskontoen er positiv ved årets udgang, til skatteministeren

Spm. 41

Spm. om ministeren er enig i, at det er urimeligt, at den bebudede skærpelse, hvorefter en sikkerhedsstillelse for privat gæld skal anses for en hævning, som tillægges virksomhedens resultat og beskattes særskilt, betyder, at virksomhedsejeren beskattes to gange, til skatteministeren

Spm. 42

Spm. om en investering i aktier - der jo ikke kan være i virksomhedsordningen - hvor der stilles sikkerhed for gælden til investeringen, vil blive omfattet af reglerne om sikkerhedsstillelse, til skatteministeren

Spm. 43

Spm. om ministeren er enig i, at en sikkerhedsstillelse for privat gæld bør anses for et beløb, der er hensat til senere hævning, således at dobbeltbeskatning ikke opstår, til skatteministeren

Spm. 44

Spm. om målet ikke vil være nået ved blot at forhindre opsparing til lav skat, når der er sikkerhedsstillelse for privat gæld, til skatteministeren

Spm. 45

Spm. om, hvorfor der i ændringsforslaget lægges op til en direkte beskatning frem for en hævning i hæverækkefølgen, til skatteministeren

Spm. 46

Spm. om det beløb, der er stillet til sikkerhed for privat gæld og derfor bliver anset for hævet kan posteres på mellemregningskontoen ultimo indkomståret på samme måde, som det f.eks. er tilfældet med privat brug af virksomhedens bil, til skatteministeren

Spm. 47

Spm. om der ved beskatningen af de 400.000 kr. kan ske modregning af et positivt indestående på mellemregningskontoen på samme måde, som det er tilfældet med privat brug af virksomhedens bil, til skatteministeren

Spm. 48

Spm. om, hvorfor der skal ske lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvor også erhvervsdrivende, der ikke har benyttet virksomhedsordningen i strid med dens oprindelige formål, rammes, til skatteministeren

Spm. 49

Spm. om, hvorfor der ikke kan anvendes en ny opgørelse af indskudskontoens udvisende pr. 11. juni 2014 som afgørende for, om der ved lovens fremsættelse er placeret privat gæld i virksomheden, til skatteministeren

Spm. 50

Spm. om at opdatere forslagets provenu- og konsekvensberegninger, så der tages højde for, at forslaget vil omfatte langt flere virksomheder end oprindeligt forudsat, til skatteministeren

Spm. 51

Spm. om der kan ske opsparing af overskud for perioden 1. januar - 10. juni 2014, når den negative indskudskonto primo 2014 bliver mere negativ ved udgangen af 2014, til skatteministeren

Spm. 52

Spm. om en landmand, der køber et erhvervsaktiv, f.eks. en traktor til 1 mio. kr., efter at der er stillet sikkerhed, skal anses for at have overført et beløb på 1 mio. kr., hvis sikkerhedsstillelsens størrelse var 1 mio. kr. lavere end den private gæld, til skatteministeren

Spm. 53

Spm. om det alene er ved fornyet sikkerhedsstillelse efter juni 2014, at der vil ske beskatning ved sikkerhedsstillelse, og at dette ikke vil ske for sikkerhedsstillelse inden juni 2014, til skatteministeren

Spm. 54

Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/9-14 fra Finansrådet, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 249

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, personskatteloven og forskellige andre love (Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften, nedsættelse af elvarmeafgiften, forhøjelse af elafgiften, tilpasning af afgiftsregler for VE-brændsler på baggrund af EU-retten, finansiering af forsyningssikkerhedsafgiften ved forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft og nedsættelse af den grønne check samt afgiftsforhøjelse på cigarillos m.v.)

Bilag 250

Indtægtsliste for juni måned 2014

Bilag 251

Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (Lempelse af udbyttebeskatningen)

Bilag 252

Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven, og selskabsskatteloven (Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag og forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten)

Spørgsmål og svar

Spm. 719

Spm. om en person, der ikke er skattepligtig til Danmark af andet end udbetalinger fra et dansk pensionsselskab eller folkepension, opnår fuldt dansk ...   Svar  

Spm. 721

Spm. om hvor stor en skattelettelse de 1.000 danskere med den højeste indkomst vil få i kr. om året i gennemsnit, hvis man afskaffer topskatten, til s...   Svar  

Spm. 722

Spm. om, hvor stor en skattelettelse de 10.000 danskere med den højeste indkomst vil få i kr. om året i gennemsnit, hvis man afskaffer topskatten, til...   Svar  

Spm. 757

MFU spm. om ministeren vil redegøre for syn på mulighederne for at opdele SKAT i to selvstændige enheder, der så skal tage sig af hvert sit ressortomr...   Svar  

Spm. 759

MFU spm. om ministeren vil oplyse,hvor mange personer der har været på arbejde i tidsrummet kl. 00.00 til kl. 05.00 i perioden fra den 22. august til ...   Svar  

Spm. 760

Spm. om, hvor meget et medlem af henholdsvis 3F, HK, DJØF, MA, Krifa og Det Faglige Hus vil spare årligt som følge af regeringens forslag om at hæve f...   Svar  

Spm. 761

Spm. om at uddybe proceduren og praksis for SKATs forvaltningsretlige reaktioner, som er nævnt i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 433, til skattemin...   Svar  

Spm. 764

Spm. om, hvorfor der ikke er blevet oplyst om, at Danmark har indgået en informationsudvekslingsaftale med Hong Kong, til skatteministeren  Svar  

Spm. 765

Spm. om der kommunikationsmæssigt vil være noget at lære af Hong Kong, til skatteministeren  Svar  

Spm. 766

Spm. om der er andre underskrevne informationsudvekslingsaftaler eller DBO'er, som Folketinget til dato ikke er blevet oplyst om, til skatteministeren  Svar  

Spm. 767

Spm. om, hvordan man i Danmark opgør skyggeøkonomien, og hvad den danske definition er, herunder hvilke elementer der indgår i den, til skatteminister...   Svar  

Spm. 768

Spm. om det er korrekt forstået, at punktafgifter, store selskaber og transfer pricing ikke indgår i definitionen på skatte- og momsgabet, til skattem...   Svar  

Spm. 769

Spm. om, hvor stort skattegabet ville være, hvis skatte- og momsgabet omfattede alle typer af personer og virksomheder og dækkede alle skatter og afgi...   Svar  

Spm. 774

Spm. om at sikre, at selskaber ikke får bøder for at aflevere selvangivelser for sent, fordi SKATs systemer ikke i tide har åbnet op for den elektroni...   Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 1818

Er ministeren enig i, at beboerne i Grøndalsvænge må have betalt for meget i ejendomsskat som følge af uoverensstemmelse mellem SKATs og Københavns Ko...

Spm. S 1819

Mener ministeren, at det er rimeligt, at kommuner kan omstøde SKATs officielle vurderinger, og vil ministeren eventuel pålægge kommuner ikke at kunne ...