Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. en meddelelse fra SKAT om retningslinjer for behandling af hjemviste sager. Meddelelsen fastlægger retningslinjer, der sikrer, at en sag som hjemvises fra domstolene, Landsskatteretten eller et ankenævn til fornyet behandling i SKAT ikke behandles af den samme driftsenhed, som traf den oprindelige afgørelse.
På afgørelsesområdet er der ingen, der ændrer gældende praksis.
God læselyst.
Med venlig hilsen
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Anmeldelsespligt for udenlandske tjenesteydere og danske hvervgivere
Nyt samlet erhvervsunivers
CVR.nr. til helt små virksomheder
Gone with the Wind III: Ralls? Historic Appeal and Lessons for Foreign Investors
Under-taxing drivers is bad for environment and health, OECD says
Tax Preferences for Environmental Goals: Use, Limitations and Preferred Practices
Acontoskat 2014
Slut med at indberette erhvervsmæssige renter?
SKAT-meddelelser
Fastlæggelse af retningslinjer for behandling af hjemviste sager
Bindende svar
Arbejdsudleje - projekteringsvirksomhed
Salg af aktier og selskabsskattelovens § 2 D
Pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34 - opgørelse efter aktivkriteriet - medregning af bruttoværdien af igangværende arbejder for fremmed regning
Trust, transparent, arv
Trust, transparent, arv
Frihed for beskatning ved Operation Dagsværk 2014 - anerkendelse af fradrag for de til formålet udbetalte beløb
Beskatningsret, indeholdelse, kildeskat, renter, retmæssig ejer, beneficial owner
Ejendomsvurdering, ekstraordinær genoptagelse, grundværdi
Kendelser
Bevisførelse - afhøring af embedsmænd
Domme
Rejsereglerne - midlertidigt ophold - bevaret adresse - standardsatser - faktiske udgifter
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste for uge 41
Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
VERO Skat, Finland
Skatteverket, Sverige
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige
Skatteetaten, Norge
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20140929' AND [SkatteraadChanged] <= '20141005') OR ([LSRChanged] >= '20140929' AND [LSRChanged] <= '20141005') OR ([ByretChanged] >= '20140929' AND [ByretChanged] <= '20141005') OR ([LandsretChanged] >= '20140929' AND [LandsretChanged] <= '20141005') OR ([HojesteretChanged] >= '20140929' AND [HojesteretChanged] <= '20141005')) ORDER BY AppelId DESC
BeierholmAnmeldelsespligt for udenlandske tjenesteydere og danske hvervgivere Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) er den danske stats officielle register til at anmelde udenlandske tjenesteydelser. Udenlandske tjenesteydere (udstationerede medarbejdere og selvstændige erhvervsdrivende), der udfører arbejde i Danmark, skal alle anmeldes i RUT. Der skal ske anmeldelse til RUT, for at de danske myndigheder kan sikre sig, at udenlandske virksomheder er underlagt de samme vilkår i forhold til f.eks. arbejdsmiljø og skatteoplysninger som danske virksomheder. |
DELACOURErhvervsstyrelsen lancerede den 28. august 2014 en ny, opdateret og samlet version af Virk.dk. |
DELACOURCVR.nr. til helt små virksomheder Helt små virksomheder med en omsætning under kr. 50.000 kan nu registreres som PMV (personlig ejet mindre virksomhed). |
Global Trade and Customs JournalGone with the Wind III: Ralls? Historic Appeal and Lessons for Foreign Investors An unexpected July 2014 decision of the U.S. Court of Appeals for the District of Columbia Circuit pertaining to the Committee on Foreign Investment in the United States (CFIUS) merits consideration by both foreign investors and the U.S. national security community. Reversing a decision of the District Court below, the Circuit Court found that CFIUS and the President denied Ralls Corporation (Ralls), a foreign investor, its constitutionally protected due process rights in connection with requiring Ralls to divest acquired property on national security grounds. |
OECDUnder-taxing drivers is bad for environment and health, OECD says Advanced economies are pushing up carbon emissions, traffic congestion and air pollution by under-taxing company cars and diesel fuel, according to new OECD research. |
OECDTax Preferences for Environmental Goals: Use, Limitations and Preferred Practices This paper reviews the use of tax preferences to achieve environmental policy objectives. Tax preferences involve using the tax system to adjust relative prices with a view to influencing producer or consumer behaviour in favour of goods or services that are considered to be environmentally beneficial. |
SEGESSlut med at indberette erhvervsmæssige renter? Et lovforslag, der forventes fremsat til efteråret, betyder en administrativ lettelse for landmænd og mange andre selvstændige. Måske slipper du derfor snart for at skulle indberette erhvervsmæssige renter. |
Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 1
Fastlæggelse af retningslinjer, der sikrer, at en sag, der hjemvises, behandles af en anden afdeling i det pågældende forretningsområde, end den afdeling, der traf den påklagede afgørelse.
Vedrører: Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3.
Skatterådet bekræfter, at der ikke foreligger arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, ved A A/S' (spørger) køb af ydelser fra B Ltd. og C GmbH (selskaberne). Det er Skatterådets opfattelse, at selskabernes deltagelse i projektering og udførelse af den konkrete delentreprise som udgangspunkt vedrører spørgers forretningsområde, da spørger står for og bærer ansvaret for aflevering af det samlede projekt til bygherren. Skatterådet lægger imidlertid til grund, at selskaberne leverer selvstændige og klart afgrænsede ydelser i forhold til spørgers ydelser i projektet, bærer ansvaret og den økonomiske risiko for egne leverede ydelser, udøver instruktion, vejledning og kontrol af egne ansatte, udøver alle processer ved levering og montage, medbringer eget værktøj, materialer og egne ansatte samt at selskabernes vederlag omfatter betaling for maskinel og materialer. Herefter finder Skatterådet, at der reelt er tale om, at selskaberne udfører arbejdet som selvstændige udenlandske erhvervsvirksomheder, og der foreligger ikke arbejdsudleje. Skatterådet tager forbehold for, om selskabernes ansatte kan være begrænset skattepligtige af løn for arbejde udført i Danmark, herunder hvis selskaberne som følge af projekternes varighed, har fast driftssted i Danmark.
Vedrører: Selskabsskatteloven § 2 D og § 13, stk. 1, nr. 2, Aktieavancebeskatningsloven § 4 C
Spørger solgte ved aftale den x-dato 2014 sin ejerandel på 2 % i selskabet G A/S, og vederlaget herfor udgjorde efter det oplyste x kr. En måned efter spørgers salg af aktierne i G A/S fik spørger et tilbud om køb af kapitalandele i K ApS, som er en del af koncernen under kapitalfonden J Spørgsmålet var herefter, om dette købstilbud indebar, at spørgers salg af aktier i G A/S dermed omfattedes af selskabsskattelovens § 2 D, således at dette tidligere salg indebar udlodningsbeskatning for spørger, i stedet for en skattefri aktieavance efter aktieavancebeskatningslovens § 4 C (porteføljeaktier).
Skatterådet bekræftede, at det ved salg af aktier i G A/S modtagne vederlag ikke kunne anses for udbytte, selv om spørger efterfølgende accepterede tilbuddet af y-dato 2014 om at erhverve anparter i K ApS, eller accepterede et endnu ikke kendt tilbud om at erhverve anparter i K ApS eller et andet selskab, der er koncernforbundet med K ApS. Til det af SKAT anførte i begrundelsen fremhævede Skatterådet yderligere, at Skatterådet således ud fra en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen fandt, at det efterfølgende afgivne tilbud til spørger om køb af anparter i K ApS måtte anses for et uafhængigt købstilbud og uden sammenhæng til det foretagne salg af aktier i G A/S. Skatterådet var derfor enig i, at der i den konkrete situation ikke var grundlag for at statuere udbyttebeskatning efter selskabsskattelovens § 2 D.
Vedrører: Aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 6
Skatterådet bekræftede, at igangværende arbejder for fremmed regning kan indgå med sin bruttoværdi i opgørelsen efter aktivkriteriet i pengetankreglen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.
Vedrører: Boafgiftsloven § 9, stk. 2
B, bosiddende i England og far til spørger A, oprettede den 4. april 2002 "The xx Family Trust".
B afgik ved døden i England den 16. juli 2013, hvorfor boet skiftes der.
Skatterådet finder, at der efter danske regler ikke foreligger en definitiv og effektiv udskillelse af trustens midler i forhold til afdøde.
Derfor er det opfattelsen, at trusten skattemæssigt anses for at være transparent, og trustens midler må efter dansk ret anses for at henhøre under afdødes formuesfære.
Skatterådet bekræfter, at spørgers modtagelse af aktiver anses som arv og derfor afgiftsfri efter boafgiftslovens § 9, stk. 2.
Vedrører: Boafgiftsloven § 9, stk. 2
The xx Family Trust, blev stiftet af B og A den 2. november 1988. Enken A var bosat i USA fra 1971 indtil sin død den 11. november 2012. Skatterådet finder, at der efter danske regler ikke foreligger en endelig og effektiv udskillelse af trustens midler i forhold til de afdøde stiftere. Der lægges vægt på, at stifterne kan ændre og opløse trusten, mens de er i live, at der ikke er en selvstændig bestyrelse/administration, og at stifterne i levende live var trustens begunstigede. Derfor er opfattelsen, at trusten skattemæssigt anses for at være transparent, og trustens midler må efter dansk ret anses for at henhøre under længstlevendes formuesfære. Repræsentantens oplysning lægges til grund om, at trusten skal ophøre, og hele trustformuen skal udbetales til arvingerne, hvorfor det ikke er nødvendigt, at kvalificerer trusten i forhold spørgerne/arvingerne. Skatterådet bekræfter, at spørgerne arver deres del af trustkapitalen ved længstlevende As død. Da boet skiftes i USA, hvor afdøde er hjemmehørende, og der ikke indgår aktiver i boet i form af fast ejendom eller virksomhed med fast driftssted i Danmark, skal der ikke betales boafgift til Danmark i forbindelse med arveerhvervelsen.
Vedrører: Kildeskatteloven
Skatterådet godkender, at honoraret i forbindelse med Operation Dagsværk 2014, i lighed med tidligere år, skal behandles således, at arbejdsgivere kan undlade at foretage indeholdelse af A-skat mv. i vederlag til skoleelever, der udfører arbejde for Operation Dagsværk den 5. november 2014.
Eleverne skal ikke medregne vederlaget på selvangivelsen og arbejdsgiverne kan fratrække beløbet som omkostning i driftsregnskabet.
Vedrører: Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra d. Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2. Skattekontrolloven § 3 B, Kildeskatteloven § 65 D, stk. 1
Skatterådet bekræfter, at dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Luxembourg finder anvendelse ved fordeling af beskatningsretten til renter, der vedrører låneaftalen indgået mellem A ApS og det koncernforbundne selskab B S.à.r.l.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at B ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af renter hidrørende fra selskabets udlån til A, hvis rentebetalingerne bliver ført videre til højere, sideordnede eller underliggende selskaber i koncernen.
Skatterådet bekræfter, at B ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af modtagne renter, såfremt det lægges til grund, at rentebetalingerne ikke er bestemt og ikke bliver ført videre til højere, sideordnede eller underliggende selskaber i koncernen.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3. Vurderingsloven § 6 og § 13
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. januar 2002 med henblik på at få rettet grundværdien.
Vedrører: Retsplejeloven § 341
Sagsøgerens anmodning om afhøring af 2 embedsmænd blev ikke taget til følge. Bevisførelse skulle i stedet ske ved, at der blev indhentet skriftlige erklæringer fra de pågældende.
Vedrører: Ligningsloven § 9A
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, som var indrejst fra et nordisk land og ansat i en idrætsklub for perioden 1. juli 2003 til den 30. juni 2005, i indkomståret 2005, havde ret til et skattemæssigt fradrag for rejseudgifter - enten (principalt) opgjort efter standardsatserne eller (subsidiært) opgjort på baggrund af faktisk afholdte udgifter. Det omtvistede spørgsmål var i den sammenhæng, hvor sagsøgeren i perioden havde sin sædvanlige bopæl. Nærmere om den sædvanlige bopæl i perioden var i et nordisk land eller i Danmark.
Retten bemærker indledningsvist, at sagsøgeren i indkomståret 2005 var ansat af idrætsklubben på en to-årig kontrakt. Sagsøgeren forpligtede sig i kontrakten til at opretholde sin bopæl i et nordisk land. Sagsøgeren flyttede fra sin daværende kærestes adresse i et nordisk land til en møbleret lejlighed i ...1, og sagsøgeren har forklaret, at hun ikke medbragte møbler til Danmark. Sagsøgeren har yderligere forklaret, at hun og kæresten forsøgte at ses hver 14. dag og sagsøgeren har ved udskrift vedrørende brug af sit betalingskort sandsynliggjort, at hun (uanset kampe og intensiv træning) var i et nordisk land ca. en gang om måneden fra sommeren 2004 til 2005. En undtagelse er alene januar 2005. Sagsøgeren blev registreret som tilflyttet et nordisk land på ny den 29. maj 2005.
Videre bemærker retten, at sagsøgeren har fremlagt erklæring fra kæresten, hvoraf fremgår, at sagsøgeren havde rådighed over hans bolig, mens hun opholdt sig i Danmark. Endvidere har sagsøgeren dokumenteret, at hun, da kontrakten ophørte, på ny blev tilmeldt den adresse, som hun deler med kæresten.
Under disse omstændigheder fandt retten, at sagsøgerens sædvanlige bopæl var i et nordisk land, således at hun kunne fradrage sine rejseudgifter i Danmark. Da sagsøgeren i 2005 havde opholdt sig i Danmark i mere end 12 måneder, skulle der ikke gives fradrag i henhold til standardtaksterne. Retten var således enig med Skatteministeriet i, at 12 måneders grænsen i ligningslovens dagældende § 9A, stk. 5, for godtgørelse af rejseudgifter efter standardtaksterne også skulle finde anvendelse ved fradrag efter ligningslovens dagældende § 9A, stk. 7.
Henset til den fremlagte men ufuldstændige dokumentation for indkøb i dagligvarer forretninger i Danmark, fandt retten, at fradraget til kost og småfornødenheder, bør fastsættes skønsmæssigt.
Samtidig fandt retten, at det af ministeriet påståede skønsmæssige fradrag på kr. 10.000,- var for lavt for en periode på 6 måneder, hvorfor retten indrømmede et skønsmæssigt fradrag på kr. 15.000,-, idet sagsøgeren flyttede tilbage til et nordisk land den 29. maj 2005 og ikke har dokumenteret udgifter til kost eller småfornødenheder i Danmark efter denne dato.
Herefter blev Skatteministeriet tilpligtet at anerkende, at sagsøgeren i indkomståret 2005 skulle indrømmes et skønsmæssigt fradrag til kost og rejsefornødenheder på kr. 15.000,-.
sag nr. BS 42B-2091/2012:
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, som var indrejst fra et nordisk land og ansat i en idrætsklub for perioden 1. juli 2003 til den 30. juni 2005, i indkomståret 2005, havde ret til et skattemæssigt fradrag for rejseudgifter - enten (principalt) opgjort efter standardsatserne eller (subsidiært) opgjort på baggrund af faktisk afholdte udgifter. Det omtvistede spørgsmål var i den sammenhæng, hvor sagsøgeren i perioden havde sin sædvanlige bopæl. Nærmere om den sædvanlige bopæl i perioden var i et nordisk land eller i Danmark.
Retten bemærker indledningsvist, at sagsøgeren i indkomståret 2005 var ansat af idrætsklubben. Sagsøgeren boede sammen med sin kæreste i den lejlighed, som idrætsklubben havde stillet til rådighed og som idrætsklubben havde forpligtet sig til at flytte sagsøgerens ejendele fra et nordisk land til.
Dernæst bemærker retten, at den lejlighed som sagsøgeren og sagsøgerens kæreste havde rådighed over i et nordisk land, inden de flyttede til Danmark, var udlånt mod betaling, således at de ifølge sagsøgerens forklaring boede hos deres respektive forældre, når de var i et nordisk land på ferie. Der forelå ikke nogen dokumentation i form af udskrift vedrørende betalingskort eller lignende for, at sagsøgeren i indkomståret 2005 rejste mellem et nordisk land og Danmark.
Retten fandt herefter, at der under disse samlede omstændigheder ikke var grundlag for at fastslå, at sagsøgeren under sin ansættelse i idrætsklubben i indkomståret 2005 opretholdt sin sædvanlige bopæl i et nordisk land, og der var derfor heller ikke grundlag for et skattemæssigt fradrag for rejseudgifter til Danmark efter ligningslovens § 9A, stk. 1.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 09-10-2014 dom i C-299/13 Gielen
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – Grondwettelijk Hof (Nederlandene) – fortolkning af artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter – national lovgivning, der indfører en afgift på omdannelse af ihændehaverpapirer til papirer på navn eller til værdipapirer i elektronisk form – forenelighed med direktivet – hjemmel
Tidligere dokument: C-299/13 Gielen - Ny sag
Den 09-10-2014 dom i C-541/13 Douane Advies Bureau Rietveld
Toldunion
Præjudiciel – Finanzgericht Hamburg (Tyskland) – fortolkning af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 927/2012 af 9. oktober 2012 – pos. 3822 i nomenklaturen – begrebet »reagensmidler til diagnostisk brug eller laboratoriebrug« – temperatur indikator – produkt, hvis funktion ikke afhænger af en kemisk reaktion, men af en fysisk proces
Tidligere dokument: C-541/13 Douane Advies Bureau Rietveld - Ny sag
Den 23-10-2014 indstilling i C-172/13 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige
Fiskale bestemmelser
Traktatbrudssøgsmål – tilsidesættelse af artikel 49 TEUF og artikel 31 i EØS-aftalen – skattelempelse – grænseoverskridende koncernlempelse – national lovgivning, der fastsætter betingelser, som i praksis gør det næsten umuligt at opnå en sådan lempelse, og begrænser den til perioder efter den 1. april 2006
Tidligere dokument: C-172/13 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige - Indstilling
Sagen omhandler:
Præjudiciel – Grondwettelijk Hof (Nederlandene) – fortolkning af artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter – national lovgivning, der indfører en afgift på omdannelse af ihændehaverpapirer til papirer på navn eller til værdipapirer i elektronisk form – forenelighed med direktivet – hjemmel
Domstolens dom:
Artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter skal fortolkes således, at den er til hinder for, at der opkræves en afgift i forbindelse med en omdannelse af ihændehaverpapirer til værdipapirer noteret på navn eller til værdipapirer i elektronisk form, således som det er tilfældet i hovedsagen. En sådan afgift kan ikke anses for at være begrundet i henhold til nævnte direktivs artikel 6.
Sagen omhandler:
Præjudiciel – Finanzgericht Hamburg (Tyskland) – fortolkning af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 927/2012 af 9. oktober 2012 – pos. 3822 i nomenklaturen – begrebet »reagensmidler til diagnostisk brug eller laboratoriebrug« – temperatur indikator – produkt, hvis funktion ikke afhænger af en kemisk reaktion, men af en fysisk proces
Domstolens dom:
Pos. 3822 i den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 861/2010 af 5. oktober 2010, skal fortolkes således, at positionen ikke omfatter temperaturindikatorer, såsom de under navnene »WarmMark« og »ColdMark« markedsførte produkter, der ved hjælp af en farveændring, som er resultatet af en forandring af rumfanget af de i produkterne indeholdte væsker, irreversibelt angiver, om en højere eller lavere temperatur i forhold til en fastsat grænseværdi er nået.
Forslag til dagsorden - ECON - 26/09/2014
Forslag til dagsorden - CONT - 30/09/2014
Nyhedsbrev til virksomheder
Brugerbåndstest 2014 for eKapital samt årets sidste produktionskørsel
Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)
Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2015
Bekendtgørelse om registrering af underskud m.v.
Bilag 1 |
Spm. 747 |
Spm. 748 |
Spm. 759 |
Spm. 761 |
Spm. 764 |
Spm. 765 | Spm. om der kommunikationsmæssigt vil være noget at lære af Hong Kong, til skatteministeren Svar |
Spm. 766 |
Spm. 767 |
Spm. 774 |
Spm. 779 |
Spm. 834 |
Spm. 841 |
Spm. 842 |
Spm. 896 |
Spm. 897 |
Spm. 898 |
Spm. 899 |
Spm. 900 |
Spm. 901 | Spm. om, hvor mange af SKATs, kontroller der har ført til sigtelser, til skatteministeren Svar |
Spm. 905 |
Spm. 906 |