Kære Læser
Denne årets sidste SKatteMail er ret omfangsrig. En række nye skattelove er blevet vedtaget og der er kommet en række nye satser og beløbsgrænser og en stribe afgørelser.
Vi ønsker vores læsere en Glædelig Jul og et Godt og Lykkebringende Nytår. Jeg glæder mig meget til 2015 til mit daglige arbejde i Karnov Group og til mit arbejde i TaxCon, hvor vi som mål har at blive ved med at levere de mest dækkende nyhedsbreve på skatteområdet, der kan fås herhjemme.
God læselyst.
Med venlig hilsen
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Asia-Pacific Tax Bulletin: 6 - 2014
En skatteprocent på over 100
Vedtagne lovforslag
Den skattemæssige behandling af ulovlige aktionærlån
Indkomsten beskattes med mere end 100 %
Tax free per diems are not always tax free
26 pct. tax scheme - reduction of the minimum salary requirement
Denmark and the Faroe Islands - taxation on pension payments
Aftale om styrket indsats mod skattely
Social sikring, når du arbejder i udlandet?
Forskerskatteordningen
Nyt lønkrav ved beskatning af medarbejdere fra udlandet
Release of discussion draft on the transfer pricing aspects of cross-border commodity transactions
Release of discussion draft on the use of profit splits in the context of global value chains as part of the work on BEPS Action 10
Release of a discussion draft on Action 4 (Interest deductions and other financial payments)
Release of a discussion draft on Action 14 (Make dispute resolution mechanisms more effective) of the BEPS Action Plan
Release of discussion draft on revisions to Chapter I of the Transfer Pricing Guidelines (Including risk, recharacterisation and special measures)
Release of discussion draft on the transfer pricing aspects of cross-border commodity transactions
Regeringen indgår aftale om bekæmpelse af skattely
Restskat og overskydende skat for indkomståret 2014
Beretning om SKATs forvaltning af restancer (nr. 3/2014)
Aktionærlån - risiko for beskatning af låntager
De sidste detaljer - Bør jeg gøre noget inde årsskiftet?
Nye satser for 2015
SKAT-meddelelser
Amortisationsrenten for 2015
Skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv., gældende for 2015
Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2015
Bindende svar
Værdiansættelse af illikvide medarbejderaktier
Kendelser
Salg af ejendom var skattefri grundet opfyldt beboelseskrav
Afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelse
Syn og skøn - regelfortolkning - afvisning
Domme
Omgørelse - betalingskorrektion - kontrolleret transaktion - rette indkomstmodtager
Proces - klageberettiget - sambeskatning - administrationsselskab
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg - internt anlæg
Ejendomsvurdering - grundværdi - byggeretsprincip - faktisk anvendelse
Ejendomsvurdering - grundværdi - byggeretsprincip - faktisk anvendelse
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - moms
Rette indkomstmodtager - omgørelse og betalingskorrektion
Nyt fra EU-Domstolen
1 indstilling
Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige
Skatteetaten, Norge
Nyt fra SKAT
Nye satser
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20141215' AND [SkatteraadChanged] <= '20141221') OR ([LSRChanged] >= '20141215' AND [LSRChanged] <= '20141221') OR ([ByretChanged] >= '20141215' AND [ByretChanged] <= '20141221') OR ([LandsretChanged] >= '20141215' AND [LandsretChanged] <= '20141221') OR ([HojesteretChanged] >= '20141215' AND [HojesteretChanged] <= '20141221')) ORDER BY AppelId DESC
Asia-Pacific Tax Bulletin (APTB)Asia-Pacific Tax Bulletin: 6 - 2014 I denne udgave:
|
BDODer findes et betydeligt antal enkeltmandsvirksomheder i Danmark. Altså virksomheder, som ikke beskæftiger andre end indehaveren. Blandt disse findes en god del konsulentvirksomheder, herunder it-konsulenter samt ledelses- og kommunikationsrådgivere. |
BDOFolketinget har vedtaget en række af de lovforslag, som vi tidligere har omtalt i Depechen, herunder forslaget om medarbejderinvesteringsselskaber samt forslaget om mindre skat på udbytter af unoterede porteføljeaktier. |
BDODen skattemæssige behandling af ulovlige aktionærlån SKAT har udsendt et styresignal med en række eksempler på, hvorledes forskellige typer af aktionærlån skal håndteres i praksis. Der er dog stadig mange tvivlsspørgsmål i forhold til reglerne. |
BDOIndkomsten beskattes med mere end 100 % Østre Landsret har i en ny dom fastslået, at der i en sag om ”rette indkomstmodtager”, hverken kan ske omgørelse eller betalingskorrektion. Det gør det risikabelt at drive en enkeltmandsvirksomhed i et selskab. |
BDOTax free per diems are not always tax free In a recent ruling, the National Tax Board decided that per diems cannot be paid tax free if the agreed salary is of minor size. |
BDO26 pct. tax scheme - reduction of the minimum salary requirement With effect from 1 January 2015, the monthly minimum salary requirement for using the 26 pct. tax scheme is being reduced to DKK 61,500. |
BDODenmark and the Faroe Islands - taxation on pension payments Denmark and the Faroe Islands have agreed on amendments to the protocol to the Nordic double tax treaty concerning new tax rules on pension payments. |
BeierholmAftale om styrket indsats mod skattely Regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har indgået en ny aftale om styrket indsats mod skattely. Initiativet indeholder positive elementer, men også elementer, der efter vores opfattelse strider mod retssikkerheden. Blandt andet sættes bindende svar om værdiansættelse af aktier ved fraflytning i visse tilfælde ud af kraft. Vi gennemgår nedenfor hovedelementerne i aftalen. |
BeierholmSocial sikring, når du arbejder i udlandet? Arbejdsmarkedet bliver mere og mere internationalt orienteret, hvilket betyder, at flere danskere arbejder i udlandet. |
BeierholmSom omtalt i en tidligere nyhedsorientering har regeringen fremsat forslag om at justere vederlagskravet ned med DKK 10.000, således at det nuværende vederlagskrav ændres fra DKK 70.600 pr. måned til DKK 60.600 pr. måned (før fradrag af AM-bidrag og ATP/udenlandske sociale bidrag). |
EYNyt lønkrav ved beskatning af medarbejdere fra udlandet Pr. 1. januar 2015 reduceres lønkravet for medarbejdere, der skal arbejde i Danmark under de gunstige beskatningsregler i kildeskattelovens § 48E (den såkaldte forskerskat). Kravet reduceres med ca. 10.000 kr. til en månedsløn på 61.500 kr. |
OECDRelease of discussion draft on the transfer pricing aspects of cross-border commodity transactions Public comments are invited on the discussion draft on the Transfer Pricing aspects of cross-border Commodity transactions released as part of the OECD Centre for Tax Policy's work on Action 10 of the Action Plan on Base Erosion and Profit Shifting. |
OECDPublic comments are invited on the discussion draft on the use of profit splits in the context of global value chains, released as part of the work in relation to Action 10 of the BEPS Action Plan. |
OECDRelease of a discussion draft on Action 4 (Interest deductions and other financial payments) Public comments are invited on a discussion draft which deals with action 4 (Interest deductions and other financial payments) of the BEPS Action Plan |
OECDPublic comments are invited on a discussion draft which deals with the work on Action 14 (“Make dispute resolution mechanisms more effective”) of the BEPS Action Plan. |
OECDPublic comments are invited on this discussion draft which deals with work in relation to Actions 8,9, and 10 of the Action Plan on Base Erosion and Profit Shifting (BEPS). |
OECDRelease of discussion draft on the transfer pricing aspects of cross-border commodity transactions Public comments are invited on the discussion draft on the Transfer Pricing aspects of cross-border Commodity transactions released as part of the OECD Centre for Tax Policy's work on Action 10 of the Action Plan on Base Erosion and Profit Shifting. |
PwCRegeringen indgår aftale om bekæmpelse af skattely Regeringen har indgået aftale om en såkaldt “skattelypakke”. Det betyder blandt andet en forlængelse af den periode, hvor listerne over selskabers skattepligtige indkomst er offentliggjort, og indførelse af en ”omgåelsesklausul” i forbindelse med en række transaktioner. |
RedmarkRestskat og overskydende skat for indkomståret 2014 For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2014 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente, kan betaling ... |
RigsrevisionenBeretning om SKATs forvaltning af restancer (nr. 3/2014) Beretningen handler om SKATs forvaltning af restancer i perioden april 2013 - november 2014. Restancer er personers og virksomheders gæld til det offentlige, og SKAT er ansvarlig for at inddrive denne gæld. SKAT har i september 2013 idriftsat første del af it-systemet Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI), der skal understøtte inddrivelsen af restancer. Formålet med beretningen er at vurdere, hvordan SKAT har arbejdet med restanceinddrivelsen efter den trinvise idriftsættelse af EFI. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKAT har et korrekt datagrundlag til at inddrive restancer, og om SKAT har håndteret kendte problemer og problemer, som opstod efter den trinvise idriftsættelse af EFI, tilfredsstillende. Endvidere vurderes SKATs anvendelse af udvalgte inddrivelsesmetoder. Endelig undersøges det, om Skatteministeriet har opstillet dækkende mål for inddrivelse af restancer på finansloven. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i juni 2014. |
RSM plusAktionærlån - risiko for beskatning af låntager Risiko for beskatning af låntageren selv om der fortsat er tilbagebetalingspligt til selskabet iht. selskabsloven. Vi beskriver i hovedtræk i denne information de gældende regler for en person, der låner penge af et kontrolleret selskab, eller hvor selskabet stiller sikkerhed, kaution mv. på vegne af en fysisk person. Læs informationen her. |
RSM plusDe sidste detaljer - Bør jeg gøre noget inde årsskiftet? Uanset om du er hovedaktionær, lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, bør du foretage nogle skattemæssig overvejelser i forhold til betalte skatter i 2014, forskudsansættelsen for 2015, indbetalinger på pensionsordninger, indberetning af servicefradrag og meget andet. Vi har derfor kort beskrevet de vigtigste ting, som du bør huske at tænke på, inden året rinder ud - og som eventuelt kan give anledning til en snak med din daglige revisor, skatteafdelingen i RSM plus eller din bank. Læs informationen her. |
RSM plusSkatterådet har netop fastsat nye standardsatser for rejser i 2015. Øvrige betingelser og regler for området fortsætter uændret. Reglerne for ”rejsebegrebet”, herunder for rejsens varighed og afstanden fra egen bopæl er uændrede. Det gælder den manglende mulighed for at modregne i en forud aftalt løn (ofte benævnt ikke tilladt lønomlægning). Ny 2015-sats for kørselsgodtgørelse på kr. 3,70 er udregnet primo november 2014 bl.a. på basis af en udgift til benzin på kr. 13,17 (aktuel listepris på ca. kr. 10,50). Læs hele informationen her. |
Vedrører: Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven) § 11 A, stk. 2 og 3.
Rateopsparing i pensionsøjemed. Amortisationsrenten for 2015 er fastsat til 3,388 pct.
Vedrører: Ligningslovens § 9, stk. 4 og § 9 A
Meddelelse om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter, gældende for 2015
Vedrører: Statsskatteloven § 4
SKAT har fastsat vejledende mindstesatser for handlendes forbrug af egne varer, privat andel af elektricitet, vand og varme samt bilforhandleres private anvendelse af biler.
Vedrører: Statsskatteloven § 4. Ligningsloven § 16
Der vil ske lønbeskatning af de ansatte ved de ansattes køb af aktier en kurs, der svarer til 85 % af aktiernes børsværdi. De aftalte omsætningsbegrænsninger, der gælder for de pågældende aktier, medfører ikke, at aktierne kan værdiansættes til en værdi under børskursen.
Vedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1 og § 8, stk. 1
En ejendom, der fra 1987-2007 havde tjent som bolig for klageren og hans hustru, og som havde været registreret som landbrugsejendom indtil den 1. januar 2010, hvor ejendommens status ændredes til beboelsesejendom, og som tillige havde været anvendt erhvervsmæssigt, ansås for at opfylde betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ved et salg i 2012 eller senere.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 26 og § 27
Anvendelsen af lagerprincippet ansås ikke som opgivelse af en "balancepost", efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, og der kunne derfor ikke ske genoptagelse efter nævnte bestemmelse i et tilfælde, hvor skattemyndighederne havde ændret skatteansættelsen som følge af, at nogle værdipapirer var behandlet forkert skattemæssigt.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 47
Sagen drejer sig om at der ønskes afholdt syn og skøn vedrørende værdiansættelse af en vindmøllepark bestående af 6 vindmøller i Tyskland i forbindelse med, at disse blev erhvervet af 3 danske kommanditselskaber, der senere er samlet i K/S G2. De danske kommanditselskaber ejer vindmøllerne via 3 tyske kommanditselskaber, der tilsvarende senere er samlet i et tysk kommanditselskab. Vindmøllerne er beliggende i ...1, ...2, ...3 og ...4. Vindmøllerne er overdraget og sat i drift i 2009. K/S G2 har opgjort det samlede afskrivningsgrundlag til kr. 145.340.413. A har foretaget afskrivninger i sin skattepligtige indkomst i overensstemmelse med sin ejerandel.
SKAT er ikke enig med A i opgørelsen af afskrivningsgrundlaget, og har derfor reduceret afskrivningsgrundlaget med henholdsvis kr. 8.584.142 (Udbyderhonorar), kr. 39.640.181 (Infrastrukturanlæg) og kr. 904.142 (Køreveje), eller i alt med kr. 49.128.465.
A gør gældende, at reduktionen af afskrivningsgrundlaget med udgifterne på henholdsvis kr. 8.584.142 og kr. 39.640.181 ikke bør foretages da udgifterne er indeholdt i prisen som blev forlangt af K/S G2 da anpartsprojektet udbydes, og således udgjorde en del af afskrivningsgrundlaget i K/S G2 som A erhvervede sin anpart i.
SKAT har her over for den opfattelse, at udgifterne på kr. 8.584.142 og kr. 39.640.181 udgør ikke afskrivningsberettigede udgifter til dels udbyderhonorar og udgifter til infrastrukturanlæg jfr. afskrivningslovens § 5, § 5C og § 45. SKAT er således af den opfattelse, at udgifterne allerede efter afskrivningsloven ikke kan indgå i afskrivningsgrundlaget.
SKAT har ved opgørelsen af udgifterne på kr. 8.584.142, kr. 39.640.181 samt kr. 904.142 lagt K/S G2s egne oplysninger til grund.
I sagen har A´s advokat Poul Bostrup anmodet om syn og skøn. Der ønskes mere konkret afholdt syn og skøn til fastlæggelse af værdien af anlægsarbejder mv. i forbindelse med opførelse af vindmølleparkerne i Tyskland.
SKAT har anvendt anpartsprojektets egne oplysning for så vidt de talmæssige oplysninger. Derfor er det SKATs opfattelse, at da der ikke ses at være nogen uenighed om værdiansættelserne og da sagen vil blive afgjort ud fra rene juridisk regler kan der ikke afholdes syn og skøn.
Landsskatteretten har givet A afslag på tilsagn om omkostningsdækning med begrundelse om at sagen vil blive afgjort ud fra udelukkende juridisk regelfortolkning.
Byretten tillod afholdelse af syn og skøn med, at det ikke på det foreliggende grundlag kunne afvises, at et syn og skøn kunne få betydning for Landsskatterettens afgørelse.
Vestre Landsret omgjorde byrettens kendelse og afviste begæringen om afholdelse af syn og skøn da det skønnedes uden betydning hvad vindmøllernes handelsværdi ved ibrugtagning måtte være og at SKAT havde foretaget en fordeling på baggrund af parternes aftale om en totalentreprise og investorernes øvrige økonomiske oplysninger.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 1. Ligningsloven § 2, stk. 5
I sagen var et lønvederlag i form af en bonus for en læges arbejde blevet placeret i et selskab, som lægen ejede 100 %, og ikke hos lægen personligt. Arbejdsgiveren var et selskab, som lægen alene ejede 15 % af.
Der var enighed om, at lægen og ikke hans selskab var rette indkomstmodtager til lønvederlaget.
Landsretten afviste, at lægen og hans selskab var berettiget til at omgøre dispositionen i medfør af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, idet det ikke var godtgjort, at dispositionen med at lægge indkomsten i selskabet ikke i overvejende grad har været båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter.
Landsretten fandt ikke, at der kunne ske betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Landsretten fandt, at transaktionen mellem det uafhængige arbejdsgiverselskab og lægens selskab ikke var omfattet af ligningslovens § 2, idet lægen ikke udøvede bestemmende indflydelse i arbejdsgiverselskabet, hverken gennem ejerandel, gennem en aktionæroverenskomst eller på anden vis. Aftalen om bonusvederlaget til lægens selskab må derfor anses for indgået mellem i ligningslovens forstand uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1, 1.pkt. in fine. Da der således ikke er tale om en kontrolleret transaktion kunne der ikke foretages betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 40, stk. 1 (dagældende)
Retten fastslog, at et selskab, der havde været administrationsselskab i en sambeskattet koncern, ikke var klageberettiget i en sag om de tidligere datterselskabers skatteansættelse, idet selskabets interesse i at undgå at tilbagebetale sambeskatningsbidrag ansås som en afledet økonomisk interesse. Da selskabet således ikke havde en direkte, økonomisk interesse som krævet i skatteforvaltningslovens § 40, stk. 1, blev Skatteministeriet frifundet. Heller ikke ved at påklage sambeskatningsindkomsten kunne selskabet få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed i SKATs afgørelser.
Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)
Sagen angik, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til yderligere fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende § 17 for udgifter til etablering af vejanlæg internt på sagsøgerens ejendom.
Sagsøgeren fik ikke medhold i, at sagsøgeren var berettiget til yderligere fradrag for det interne vejanlæg. På baggrund af vejanlæggets forløb langs de på ejendommen opførte bygninger fandt retten, at vejanlægget havde karakter af interne fordelingsveje og dermed ikke udgjorde et fradragsberettiget hovedanlæg, der tjener adgangen til selve grunden. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn over, hvilke dele af vejanlægget, der berettigede til fradrag.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Vedrører: Vurderingsloven § 6 og § 13
Sagen angår grundværdiansættelsen af en ejendom udlagt til tæt-lav bebyggelse. Ansættelsen var foretaget på grundlag af byggeretsværdiprincippet ved anvendelse af 14 byggeretter svarende til antallet af opgjorte husenheder. Sagsøgeren, der var enig i, at byggeretsværdiprincippet skulle anvendes, gjorde gældende, at ansættelsen var foretaget på et forkert grundlag, fordi lokalplanen alene muliggjorde udstykning i 6 grunde, hvorfor der ikke var taget hensyn til udstykningsmulighederne.
Retten anførte bl.a., at der ifølge Vurderingsvejledningen fra 2002 og senere vejledninger ved ansættelsen af grundværdien skal indgå et antal byggeretter, som svarer til antallet af husenheder, og at der ved udnyttelse af den tilladte bebyggelsesprocent ville kunne opføres 14 boliger af normal størrelse. Retten lagde endvidere til grund, at der ved anvendelse af byggeretsværdiprincippet generelt er taget hensyn til udstykningsmuligheder, hvorfor sagsøgeren ikke havde bevist, at Landsskatterettens skøn var udøvet på urigtigt grundlag eller havde medført et åbenbart urigtigt resultat. At grundværdien ved senere vurderinger var beregnet med udgangspunkt i 6 byggeretter, kunne ikke føre til et andet resultat.
Vedrører: Vurderingsloven § 6 og § 13
Sagen angår grundværdiansættelsen af en ejendom udlagt til tæt - lav bebyggelse. Ansættelsen var oprindeligt foretaget på grundlag af byggeretsværdiprincippet ved anvendelse af 32 byggeretter svarende til antallet af opgjorte husenheder. Landsskatteretten havde fundet, at det korrekte antal byggeretter udgjorde 28, men fandt ikke grundlag for at nedsætte vurderingsmyndighedens ansættelse.
Sagsøgeren, der var enig i, at byggeretsværdiprincippet skulle anvendes, gjorde gældende, at ansættelsen var foretaget på et forkert grundlag, fordi lokalplanen alene muliggjorde udstykning i 14 grunde, og at der derfor skulle ansættes 14 byggeretter.
Retten anførte blandt andet, at der i vurderingsvejledningen og Den juridiske vejledning ved ansættelsen af grundværdien skal indgå et antal byggeretter, som svarer til antallet af husenheder, og at byggeretsværdiprincippet alene er et vurderingsteknisk hjælpemiddel. Da det ikke var godtgjort, at de ansatte grundværdier var væsentligt lavere end værdien i handel og vandel, eller at skønnet i øvrigt lå udenfor rammerne af det skøn, der tilkommer vurderingsmyndighederne, blev ministeriet frifundet.
Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)
Sagen angår, om sagsøgerne i henhold til dagældende § 18, jf. § 17 i vurderingsloven er berettiget til fradrag for et beløb svarende til momsen af den etableringsudgift, som en kommune oprindeligt havde afholdt, men som var overvæltet på sagsøgerne i forbindelse med ejendommens erhvervelse.
Retten anførte, at den moms, som kommunen betalte i forbindelse med anlægsarbejdet, var omfattet af den dagældende ordning om momsrefusion, således at kommunen fik momsen tilbagebetalt fra staten. Retten fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at kommunen rent faktisk fik momsen fra anlægsarbejderne tilbage via refusionsordningen. Det kunne ikke tillægges betydning, at kommunen som en del af refusionsordningen skulle betale bidrag til ordningen. Retten fandt herefter, at kommunen samlet set ikke havde haft udgifter til moms, og momsudgifterne kunne følgelig ikke anses for overvæltet på køberne af grundene.
Sagsøgerne fik ikke medhold i, at Landsskatterettens kendelse om ikke at indrømme fradrag for momsen var udtryk for en praksisændring, der alene kunne få virkning for fremtiden. Retten anførte, at spørgsmålet om moms ikke havde været omtvistet i de påberåbte tidligere afgørelser, og retten fandt det ikke godtgjort, at der forelå en sådan bindende administrativ praksis om ret til fradrag for moms, at skattemyndighederne kun kunne ændre praksis med virkning for fremtiden.
Der var godkendt fradrag for 605 meter af en ekstern vej på 1.159 meter. Retten fandt, at sagsøgerne ikke havde bevist, at den resterende del af vejen var værdiforøgende for udstykningen.
Der blev henvist til, at hele udstykningen havde adgang via de 605 meter vej.
Ifølge en beregning af fradrag for ekstern vej var der en beskeden afvigelse mellem det fradrag sagsøgerne havde krav på og det indrømmede. To dommere fandt, at forholdet var af så bagatelagtig karakter, at det ikke kunne føre til hjemvisning.
Vedrører: Statsskatteloven § 4. Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 1. Ligningsloven § 2, stk. 5
I sagen var et vederlag for en læges arbejde blevet placeret i et selskab og ikke hos lægen personligt.
Østre Landsret fandt, at en læge personligt og ikke hans selskab var rette indkomstmodtager af et vederlag, idet Landsretten fandt, at arbejdet var ydet for personligt arbejde i tjenesteforhold.
Landsretten afviste, at lægen og hans selskab var berettiget til at omgøre dispositionen i medfør af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, idet det ikke var godtgjort, at dispositionen med at lægge indkomsten i selskabet ikke i overvejende grad har været båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter.
Selskabet gjorde gældende, at det var berettiget til betalingskorrektionen efter ligningslovens § 2, stk. 5. Østre Landsret fastslog indledningsvis, at Højesteret med dommene i SKM2012.92.HR og SKM2012.221.HR ikke har taget stilling til og fastslået, at sager om rette indkomstmodtager er omfattet af ligningslovens § 2, hvilket selskabet ellers havde gjort gældende. Da sager om rette indkomstmodtager ikke vedrører korrektion af "priser og vilkår", som ligningslovens § 2 omhandler, men er en skattemæssig henførsel af indkomsten til lægen som rette indkomstmodtager, er disse sager ikke omfattet af ligningslovens § 2. Da ændringen således ikke var foretaget i henhold til ligningslovens § 2, stk. 1, kan selskabet ikke foretage betalingskorrektion i h.t. ligningslovens § 2, stk. 5, og dermed kunne selskabet heller ikke undgå af blive tilskudsbeskattet af det beløb, som var blevet placeret i selskabet.
SKM2014.867.SANST Klage over rykkergebyr over for meget udbetalt boligsikring | Vedrører: Forvaltningsloven § 2, stk. 1 og § 22. Inddrivelsesloven § 3, stk. 1, § 6 og § 17. Skatteforvaltningsloven § 11 Et rykkergebyr på 140 kr. pålagt i henhold til inddrivelseslovens § 6 i forbindelse med udsendelse af en rykker vedrørende for meget udbetalt boligsikring ansås ikke for en afgørelse, der kunne påklages til Landsskatteretten, og klagen blev derfor afvist. |
SKM2014.861.SANST Afgørelse om forældelse af sagsomkostninger ugyldig grundet manglende kompetence | Vedrører: Bekendtgørelse om klageadgang § 1. Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige § 29 Skatteankestyrelsens tidligere afgørelse om forældelse af sagsomkostninger (offentliggjort som SKM2014.796.SANST ) var ugyldig, da Skatteankestyrelsen ikke havde kompetence til at behandle klagen. Afgørelsen annulleredes derfor. |
Vedrører: Straffeloven § 21 og § 289. Momsloven § 81. Kildeskatteloven § 74 T1 og T2 var tiltalt i forening som ejere og direktører i selskaberne H1 ApS og H2 ApS at have begået moms- og skattesvig, idet selskaberne ikke angav moms korrekt og havde ansatte uden at indeholde A-skat og AM-bidrag. T3 og T4 var tiltalt som direktører i H2 ApS efter aftale og fælles forståelse med T1 og T2 at have lavet moms- og skattesvig. T1 forklarede at det var revisoren, der stod for momsangivelser og de stod i fællesskab for A-skat og AM-bidrag. De lejede mandskab af G1 Byg. Foreholdt, at politiet havde aflyttet T1's telefon og der ikke var en eneste samtale mellem T1 og G1 Byg, hvori T1 har lejet folk af G1 Byg, forklarede han, at han havde flere telefoner og på grund af støv og vand på byggepladsen måtte han tit købe et taletidskort og ringe fra nye numre. Fakturaerne udstedte han selv til brug for sit eget bogholderi. G1 Byg fik kopi af fakturaerne. G1 Byg ville gerne have fakturaerne udbetalt kontant i Euro og det var årsagen, til at T1 overførte pengene til vekselselskaberne. Når han havde skrevet under på kvitteringer for 42 mio. kr., så er der også kontante betalinger for 42 mio. kr. i firmaet. Det faldt ham bare naturligt at skrive beløbene i danske kroner, selvom der skulle betales i Euro. T2 forklarede at han fungerede som en form for kørende sælger. Han var ikke en del af ledelsen i H1 ApS. Han havde ikke med mandskabet at gøre. Momsregnskabet blev ikke lavet til tiden, da revisoren "sejlede" lidt i det. T2 var ikke inde over det med kvitteringerne. T2 huskede ikke de i retten afspillede telefonsamtaler. T4 forklarede at han var direktør i H2 ApS fordi T1 havde foreslået det, da T3 manglede penge. Han skulle ikke lave andet end at skrive under, herunder på ansættelseskontrakter, og gå i banken for at hæve penge. Hans kæreste hjalp på kontoret og derfra har han hørt om H2 ApS. Han skulle have løn. Han havde indtryk af at det hele kørte "efter bogen". Han har ikke set, at nogen ansatte har fået kontanter udleveret i kuverter. Han har ikke sit eget kontor i H2 ApS. Det var ca. 3 uger før at firmaet lukkede, at bankmanden ringede til ham og sagde, at der var noget galt. Han erindrer ikke hvad telefonsamtalerne drejede sig om. Han studsede ikke over at han skulle gå ned i banken og lyve. Der foregik ikke noget ulovligt. T3 ønskede ikke at udtale sig. Byretten fandt de tiltalte skyldige i tiltalen. T1 og T2 idømtes hver især 3½ års fængsel samt en tillægsbøde på 35.600.000 kr. T3 idømtes fængsel i 1 år samt en tillægsbøde på 3.550.000 kr. T4 idømtes fængsel i 1½ år samt tillægsbøde på 7.250.000 kr. Endvidere idømtes de tiltalte erstatningspligt. Retten lagde til grund, at der reelt ikke var aktiviteter i G1 Byg og at H1 ApS har anvendt G1 Byg til at unddrage A-skat og AM-bidrag ved at udstede fiktive fakturaer, og at det således reelt er H1 ApS, der har udlejet mandskab og afholdt lønudgifterne. Det kunne lægges til grund, at de overførsler, der er sket fra vekselselskaberne er anvendt til "sorte lønninger". Ved bevisvurderingen blev der blandt andet lagt vægt på afspillede telefonsamtaler. T1, T2 og T3 gjorde i landsretten gældende, at der ved den beløbsmæssige opgørelse af den unddragne A-skat ikke kan tages udgangspunkt i en skatteprocent på 55, men alene en skønsmæssigt opgjort skatteprocent på 40. Landsretten stadfæstede i det væsentlige byretsdommen. Den fastholdt at der ved opgørelsen af den unddragne A-skat skulle tages udgangspunkt i en skatteprocent på 55. |
Sagen omhandler:
Præjudiciel – Wojewódzki Sąd Administracyjny w Krakowie (Polen) – fortolkning af artikel 2, stk. 1, litra b), og c), og artikel 9 i Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter – national lovgivning, der pålægger kapitaltilførselsafgift på kapitalindskud i kommanditaktieselskaber – mulighed for at anse et sådant selskab for et kapitalselskab – afgiftsfritagelse for omstruktureringsdispositioner – en medlemsstats frihed til at opkræve kapitaltilførselsafgift af enheder, der tjener erhvervsformål, og som ikke anses for kapitalselskaber
Generaladvokatens indstilling:
Artikel 2, stk. 1, litra b) og c), i Rådets direktiv 2008/7 af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter skal fortolkes således, at et kommanditaktieselskab i henhold til polsk ret som det i hovedsagen omhandlede, hvoraf kun en del af kapitalen og selskabsdeltagerne kan opfylde de betingelser, der er fastsat i de nævnte bestemmelser, skal betragtes som et kapitalselskab som omhandlet i direktiv 2008/7
ST 16753 2014 INIT Økofinrådets rapport til Det Europæiske Råd om beskatningsspørgsmål
ST 16846 2014 INIT Adfærdskodeks (erhvervsbeskatning) - Rådets konklusioner
State aid: Commission extends information enquiry on tax rulings practice to all Member States
Bilag 7 |
Bilag 8 | Ændringsforslag til 2. beh. stillet den 15. december 2014 af skatteministeren |
Spm. 15 |
Bilag 1 |
Spm. 166 |
Spm. 174 |
Spm. 175 |
Spm. 196 |
Spm. 199 |
Spm. 214 |
Spm. 215 |
Spm. 217 |
Spm. 224 |
Spm. 238 |
Spm. 239 |
Spm. 240 |
Spm. 247 |
Spm. 248 |
Spm. 249 |
Spm. 250 |
Spm. 251 |
Spm. 252 |
Spm. 253 |
Spm. 254 |
Spm. 255 |
Spm. 256 |
Spm. 257 |
Spm. 258 |
Spm. 259 |
Spm. 260 |
Spm. 261 |
Spm. 262 |
Spm. 263 |
Spm. 265 |
Spm. 278 |
Spm. 279 |
Spm. 280 |
Spm. 281 |
Spm. 282 |
Spm. 292 |
Spm. 293 |
Spm. 294 |
Spm. 296 |
Spm. 297 |
Spm. 298 |
Spm. 299 |
Spm. 300 |
Spm. 301 |
Spm. 302 |
Spm. 303 | Spm. om, hvornår it-systemet EFI forventes at være fuld funktionsdygtigt, til skatteministeren Svar |
Spm. 304 |
Spm. 305 |
Spm. 306 |
Spm. 307 |
Spm. 309 |
Spm. 310 |
Spm. S 459 |