|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Fortegnelser
Tidligere år
Support og hjælp
SkatteMail 2014, uge 49
Kære Læser
Denne uges SkatteMail er ret omfattende med nye vedtagne love, nye lovforslag, en række domme og afgørelser. Heldigvis er der skrevet en række gode artikler om nyhederne så du hurtigt kan få overblik. Desuden er det længe ventede styresignal om aktionærlån udgivet.
God læselyst.
Med venlig hilsen
Flemming L. Bach
Indhold
Artikler og interessante links
Hovedaktionærers udlån til eget selskab - 2
Firmabilbeskatning – tilsidesættelse af kørselsregnskab
Husstandsvindmøller på blandede ejendomme
Aldersopsparing – investering i ikke-børsnoterede aktier
Selvstændiges indskud på ratepensioner
Ny telefonisk adgang til SKAT
Nu kommer Ejerregistret
Bulletin for International Taxation: 12 - 2014
Lempelse af udbyttebeskatningen
European Taxation: 12 - 2014
Udkast til styresignal om skærpelse af praksis jf. SKM2014.354.SR
Ændring af lov om børnetilskud mv.
Julegaver fra arbejdsgiver til værdi af højst 800 kr. er altid skattefri
International Transfer Pricing Journal: 6 - 2014
Har du arbejdet i udlandet? Så bliver din årsopgørelse måske genoptaget, så du kan få penge tilbage fra SKAT
Mobility survey 2014 – er tax equalisation modellen død?
FACIT december 2014
World Tax Journal: 3 - 2014
Notat om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området
SKATs nyeste rentesatser og skattetillæg
SKAT-meddelelser
Rentesatser efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8 og 9 for 2015
Standardrenten i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2 for 2015
Styresignaler
Styresignal om aktionærlån
Praksisændring - omkostningsgodtgørelse ydes ikke ved hjemvisning og for afsluttende arbejder - styresignal
Bindende svar
CFC-beskatning - goodwill
Grænseoverskridende fusion - fusionsdato - underskud
Aktielån - Vedtægtsændring
Afgørelser
Anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand
Kendelser
Spørgsmål om virksomhed kunne anses som erhvervsmæssig
Ændring i beskatning fra kapitalafkastordningen til virksomhedsordningen
Succession i overførte ikke-fratrukne faktisk holdte istandsættelsesudgifter – fredet bygning
Fastsættelse af kontorejendoms ejendomsværdi
Ikke godkendt fradrag for underskud ved udlejning
Afskrivning af kajanlæg efter afskrivningslovens § 14
Ikke godkendt underskudsfradrag ved landbrug
Ophør af skattepligt til Danmark ved flytning
Domme
Ejendomsavance - næring - ejendomme udlejet til ferieformål - ejendomme anvendt til egen beboelse
Ejendomsavance - næring - ejendomme udlejet til ferieformål - ejendomme anvendt til egen beboelse
Fikseret lejeindtægt - selskab - rådighed - størrelsen af lejen
Begrænset skattepligt - selskab - honorarer
Maskeret udlodning - hævninger - mellemregningskonto - lønudgifter
Fraflytterbeskatning - aktier - henstandssaldo - hovedaktionærnedslag
Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20141201' AND [SkatteraadChanged] <= '20141207') OR ([LSRChanged] >= '20141201' AND [LSRChanged] <= '20141207') OR ([ByretChanged] >= '20141201' AND [ByretChanged] <= '20141207') OR ([LandsretChanged] >= '20141201' AND [LandsretChanged] <= '20141207') OR ([HojesteretChanged] >= '20141201' AND [HojesteretChanged] <= '20141207')) ORDER BY AppelId DESC
Artikler og interessante links
BDOHovedaktionærers udlån til eget selskab - 2 Det er i en ny dom endnu en gang fastslået, at hovedaktionærer, der låner penge ud til deres selskab, ikke kan undslå sig beskatning af renter af lånet, selvom selskabet ikke er i stand til at betale disse. |
BDOSKAT vil ikke længere kun henvise til hovednummeret (72 22 18 18) i deres breve og mails til borgere, virksomheder mv. |
BDOFra 15. december og et halvt år frem kan – og skal – alle selskaber registrere de ejere, der ejer 5 % eller mere af selskabet. Det skal ske i et nyt online ejerregister. Selskabet har dog ikke et halvt år til at foretage registreringen i alle tilfælde. Sker der ændringer i disse ejere d. 15. december eller senere, er fristen kun 14 dage. |
Bulletin for International Taxation (BIT)Bulletin for International Taxation: 12 - 2014 I denne udgave:
|
European Taxation (ET)I denne udgave:
|
FSR - danske revisorerUdkast til styresignal om skærpelse af praksis jf. SKM2014.354.SR Det skal alene påpeges, at det bør fremgå af styresignalet, at afgørelsen er påklaget til Skatteankestyrelsen, da dette kan have betydning, såfremt Skatteankestyrelsen ændrer afgørelsen. . |
FSR - danske revisorerÆndring af lov om børnetilskud mv. FSR har for nærværende ikke kommentarer hertil. |
HomannJulegaver fra arbejdsgiver til værdi af højst 800 kr. er altid skattefri Arbejdsgivers julegave til en værdi af op til 800 kr. er skattefri for medarbejderen. Det må blot ikke være julegaver i kontanter eller gavekort, som medarbejderen kan få udbetalt. Gavekortet skal lyde på en bestemt ting,... |
International Transfer Pricing Journal (ITPJ)International Transfer Pricing Journal: 6 - 2014 I denne udgave:
|
PwCPraksis for beregning af personfradrag er blevet ændret med tilbagevirkende kraft for personer, der har været skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og som i perioden 2010-2013 har selvangivet både dansk og udenlandsk indkomst. Har du arbejdet i udlandet? Så bliver din årsopgørelse måske genoptaget, så du kan få penge tilbage fra SKAT |
PwCMobility survey 2014 – er tax equalisation modellen død? PwC har i august og september 2014 talt med 193 executives fra virksomheder i hele verden med global mobility. |
Revisorgruppen DanmarkDecemberudgaven af FACIT omhandler så forskellige emner som:
|
RigsrevisionenNotat om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats på transfer pricing-området. Notatet er baseret på en redegørelse fra skatteministeren og handler om de initiativer, som ministeren vil iværksætte som følge af beretningen. Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
|
RSM plusSKATs nyeste rentesatser og skattetillæg Skat har netop udsendt meddelelse om nye rentesatser og skattetillæg. Se nyhedsbrevet her. |
World Tax Journal (WTJ)I denne udgave:
|
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenSKAT-meddelelse: Rentesatser efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8 og 9 for 2015
SKM2014.832.SKAT
Vedrører: Selskabsskatteloven § 29 B, stk. 8, § 29 B, stk. 8, 3.pkt og stk. 9
Offentliggørelse af godtgørelsesprocenten, restskatteprocenten og procenttillægget for 2015.
SKAT-meddelelse: Standardrenten i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2 for 2015
SKM2014.829.SKATVedrører: Selskabsskatteloven § 11 B, stk. 2.
Standardrenten for 2015 er beregnet til 4,1 pct.
Styresignal: Styresignal om aktionærlån
SKM2014.825.SKATVedrører: Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1. Kildeskatteloven § 43, § 46, § 49A, § 49B og § 65. Kursgevinstloven § 21 og § 24. Ligningsloven § 2, § 16 og § 16 E. Opkrævningsloven § 5. Selskabsloven § 206. Selskabsskatteloven § 1
Styresignalet indeholder en række eksempler på, hvornår og hvordan der skal ske beskatning af aktionærlån.
Styresignal: Praksisændring - omkostningsgodtgørelse ydes ikke ved hjemvisning og for afsluttende arbejder - styresignal
SKM2014.816.SKATVedrører: Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 1, nr. 1
Højesteret har fastslået, at der ikke er hjemmel til at yde omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v., der ydes efter, at der er truffet afgørelse i klageinstansen, SKM 2013.731. HR
Bindende svar: CFC-beskatning - goodwill
SKM2014.830.SRVedrører: Selskabsskatteloven § 32
Skatterådet kunne bekræfte, at den del af afståelsesavancen, der kan henføres til goodwill, ikke skal medregnes i CFC-indkomsten.
Bindende svar: Grænseoverskridende fusion - fusionsdato - underskud
SKM2014.818.SRVedrører: Fusionsskatteloven § 1, § 2, § 5, § 7, § 8 og § 15. Selskabsloven § 349. Selskabsskatteloven § 2 og § 6
Skatterådet bekræfter, at den grænseoverskridende fusion mellem X A/S og Y Ltd., kan gennemføres efter fusionsskattelovens regler om skattefri fusion, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 4.
Skatterådet bekræfter, at datoen for "åbningsstatus for det modtagende selskab", jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 1, 1. pkt., som ved fusionen blev fastlagt til den 30. juni 2014, vil være styrende for, hvornår det faste driftssted af Y Ltd. anses for etableret. Denne dato er også er afgørende for, hvornår den danske skattepligt for X A/S ophører og hvornår skattepligten for det faste driftssted af Y Ltd. indtræder, samt at indkomsten for indkomståret 2014 herved skal fordeles i to perioder med denne dato som skæringsdato.
Skatterådet bekræfter, at fremførte skattemæssige underskud i X A/S til og med indkomståret 2013 vil være til rådighed for modregning i eventuel positiv skattepligtig indkomst i X A/S i perioden 1/1 2014 - 30/6 2014.
Bindende svar: Aktielån - Vedtægtsændring
SKM2014.814.SRVedrører: Aktieavancebeskatningsloven § 1 og § 30
Skatterådet kan ikke bekræfte, at mindretalsaktionærerne ikke skal anses for at have afstået deres aktier, hvis børsnotering af A A/S ikke gennemføres, og mindretalsaktionærerne får tilbageleveret aktier med samme vilkår og rettigheder, som de aktier, de udlånte. Vedtægtsændringerne, der sker i den periode, hvor aktierne er udlånt, medfører afståelsesbeskatning efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven efter de samme regler, som gælder, hvis aktierne ikke er udlånt. Skatterådet kan desuden ikke bekræfte, at mindretalsaktionærernes aktier anses for afstået på tidspunktet for børsnoteringen, såfremt børsnoteringen gennemføres. Aktierne anses for afstået ved den tidligere vedtægtsændring.
Afgørelse: Anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand
SKM2014.826.SANSTVedrører: Bekendtgørelse om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen § 1. Dagældende skatteforvaltningslov § 52, § 54 og § 55 Dagældende skattekontrollov §§ 3 og 6 B Omkostningsdækningsloven § 1 og 2 Skatteforvaltningsloven § 35 b
Udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af privatforbrugsopgørelse/kapitalforklaring var med rette ikke anset for godtgørelsesberettigede udgifter, da ansøgeren var blevet pålagt en pligt efter skattekontrollovens § 6 B, stk. 1, til at indsende privatforbrugsopgørelse/kapitalforklaring under sagens behandling i 1. instans.
Kendelse: Spørgsmål om virksomhed kunne anses som erhvervsmæssig
SKM2014.822.LSRVedrører: Statsskatteloven § 6,stk. 1, litra a. Virksomhedsskatteloven § 1
Udlejning af et redskabshus, der gav underskud, ansås ikke for erhvervsmæssig virksomhed, og virksomhedsordningen kunne derfor ikke anvendes.
Kendelse: Ændring i beskatning fra kapitalafkastordningen til virksomhedsordningen
SKM2014.821.LSRVedrører: Skatteforvaltningsloven § 30. Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2
En klager ansås for berettiget til at foretage omvalg til at anvende virksomhedsordningen i stedet for kapitalafkastordningen. Landskatteretten pålagde SKAT at genoptage ansættelsen for 2009 med henblik herpå.
Kendelse: Succession i overførte ikke-fratrukne faktisk holdte istandsættelsesudgifter – fredet bygning
SKM2014.819.LSRVedrører: Afskrivningsloven § 21, stk. 2. Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 2. Ligningsloven § 7 E og § 15 K, stk. 1-3. Virksomhedsdannelsesloven § 6
Et selskab kunne ved en skattefri virksomhedsomdannelse succederes i overførte, ikke fratrukne faktisk afholdte udgifter til istandsættelse af fredet bygning, jf. ligningslovens § 15 K.
Kendelse: Fastsættelse af kontorejendoms ejendomsværdi
SKM2014.813.LSRVedrører: Vurderingsloven § 2, 2. pkt., § 6, jf. § 9, stk. 1 og § 10, stk. 3
Sagen vedrørte ejendomsværdien for en kontorejendom. Landskatteretten ansatte ejendomsværdien ud fra den oplyste lejeindtægt og en lejefaktor på 14,9 svarende til et nettoafkast ca. 5,2%.
Kendelse: Ikke godkendt fradrag for underskud ved udlejning
SKM2014.812.LSRVedrører: Landsskatterettens forretningsorden § 12, stk. 4. Personskatteloven § 3, stk. 2. Statsskatteloven § 6, litra a. Virksomhedsskatteloven § 15b, stk. 1
Underskudsgivende udlejning af redskabsbygninger på lejet grund blev ikke anset for erhvervsmæssig virksomhed, og virksomhedsordningen kunne derfor ikke anvendes.
Kendelse: Afskrivning af kajanlæg efter afskrivningslovens § 14
SKM2014.815.LSRVedrører: Afskrivningsloven § 14, stk. 1. Statsskatteloven § 6, litra a
Kajanlæg og bolværk i en lystbådehavn udført af betonelementer og spunsplader af jern kunne afskrives efter afskrivningslovens § 14.
Kendelse: Ikke godkendt underskudsfradrag ved landbrug
SKM2014.809.LSRVedrører: Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
En landmand drev virksomhed med landbrug og virksomhed med udlejning af maskiner. Virksomhederne måtte bedømmes hver for sig i forhold til erhvervsmæssig drift. Landbrugsvirksomheden kunne ikke anses for erhvervsmæssigt drevet.
Kendelse: Ophør af skattepligt til Danmark ved flytning
SKM2014.808.LSRVedrører: Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1
Klageren havde indgået aftale om ansættelse ved et universitet i USA for en 3-årig periode, og hun ansås for at have opgivet sin bopæl her i landet i forbindelse med fraflytning til USA. Den fulde skattepligt til Danmark ansås derfor for ophørt ved fraflytningen.
Dom: Ejendomsavance - næring - ejendomme udlejet til ferieformål - ejendomme anvendt til egen beboelse
SKM2014.834.VLRVedrører: Statsskatteloven § 4, stk. 1. Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 2
Sagen blev behandlet sammen med skatteyderens ægtefælles sag V.L. B-1236-13 ( SKM2014.835.VLR ), der ligeledes omhandlede næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom. Skatteyderen påstod hans skatteansættelser i indkomstårene 2004-2006 nedsat med henholdsvis kr. 60.000,-, kr. 120.000,- og kr. 130.000,-. Skatteyderen havde i perioden 1984-2006 købt og solgt adskillige faste ejendomme. Sagsøgeren erhvervede blandt andet i 1999 en ejendom, som i forbindelse med en omfattende renovering blev udstykket i 10 enheder, som løbende blev afhændet. Sagsøgerens faste ejendomme blev i mange tilfælde solgt efter relativt korte ejertider. Aktiviteten medførte betydelige avancer, som udgjorde skatteyderens væsentligste indtægtsgrundlag i hvert fald i 2004-2006, selvom han også havde andre indtægter, herunder lønindkomst og aktieudbytter. Skatteyderen gjorde gældende, at de faste ejendomme alene var købt med det formål, at drive virksomhed med udlejning. Ligeledes gjorde skatteyderen gældende, at salg af fast ejendom i flere tilfælde var forårsaget af en række påbud mv. om ophør med (erhvervsmæssig)udlejning. Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at skatteyderen havde påbegyndt næringsvirksomhed i 1999 i forbindelse med erhvervelsen af ovennævnte ejendom, som efterfølgende blev udstykket. Skatteyderen havde herefter ikke afkræftet formodningen for, at de omtvistede ejendomme indgik i næringsvirksomheden. Således stadfæstede landsretten byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.
Dom: Ejendomsavance - næring - ejendomme udlejet til ferieformål - ejendomme anvendt til egen beboelse
SKM2014.835.VLRVedrører: Statsskatteloven § 4, stk. 1. Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 2
Sagen blev behandlet sammen med skatteyderens ægtefælles sag V.L. B-1235-13 ( SKM2014.834.VLR ), der ligeledes omhandlede næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom. Skatteyderen påstod hendes skatteansættelser i indkomstårene 2005-2006 nedsat med henholdsvis kr. 3.493.724,-, og kr. 521.540,-. Skatteministeriet påstod sagen hjemvist til SKAT til fornyet beløbsmæssig opgørelse af avancerne på baggrund af nye oplysninger og bilag vedrørende størrelsen af avancerne. Det i dommen anførte om, at Skatteministeriet påstod stadfæstelse af dommen er således ikke korrekt. Skatteyderen havde i perioden 1984-2006 købt og solgt adskillige faste ejendomme, herunder de 4 omtvistede sommerhuse og den omtvistede ejerlejlighed. Skatteyderens faste ejendomme blev i mange tilfælde solgt efter relativt korte ejertider. Aktiviteten medførte betydelige avancer, som udgjorde skatteyderens væsentligste indtægtsgrundlag i hvert fald i 2004-2006, selvom hun også havde andre indtægter, herunder lønindkomst og aktieudbytter. Skatteyderen gjorde gældende, at de faste ejendomme, herunder de 5 omtvistede, alene var købt med det formål, at de skulle bebos/benyttes privat og i visse tilfælde tillige at foretage udlejning. Skatteministeriet bestred ikke, at de 5 omtvistede ejendomme var benyttet/beboet privat, og at betingelserne for skattefri afståelse var opfyldt, såfremt der ikke var tale om næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom. Skatteyderen gjorde endvidere gældende, at salg af fast ejendom i flere tilfælde var forårsaget af en række påbud mv. om ophør med (erhvervsmæssig)udlejning. Skatteyderen erhvervede i 1999 et sommerhus. På tidspunktet for erhvervelsen anså SKAT næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom for påbegyndt. Landsretten fandt efter en konkret vurdering, at skatteyderen først havde påbegyndt næringsvirksomhed i 2002 i forbindelse med erhvervelsen af et andet af de omtvistede sommerhuse. Skatteyderen havde herefter ikke afkræftet formodningen for, at de fra dette tidspunkt erhvervede faste ejendomme indgik i næringsvirksomheden. Således hjemviste landsretten sagen til SKAT med henblik på fornyet beløbsmæssig opgørelse af avancerne. Således fik Skatteministeriet delvist medhold i sagen.
Dom: Fikseret lejeindtægt - selskab - rådighed - størrelsen af lejen
SKM2014.817.ØLRVedrører: Statsskatteloven § 4, litra b
Et selskab havde erhvervet en landbrugsejendom, der har karakter af landsted. Efter at byretten havde fastslået, at hovedanpartshaverne havde haft mulighed for at disponere over ejendommen, og at selskabet derfor var skattepligtigt af den manglende lejeindtægt i medfør af statsskattelovens § 4 b), 1. pkt., jf. ligningslovens § 2, traf Landsskatteretten afgørelse om, at hovedanpartshaverne ikke havde fået stillet ejendommen til rådighed.
Landsretten fandt med henvisning til en række konkrete omstændigheder, at selskabet var skattepligtigt af lejeværdien, og at Landsskatterettens kendelser vedrørende hovedanpartshavernes personlige indkomst ikke kunne føre til et andet resultat.
Dom: Begrænset skattepligt - selskab - honorarer
SKM2014.824.HRVedrører: Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra f
Et dansk selskab udbetalte over en periode på 9 måneder et honorar til et selskab hjemmehørende i Hong Kong. Ejeren af Hong Kong-selskabet var samtidig medejer af det danske selskab.
Sagen angik, om Hong Kong-selskabet havde modtaget honoraret som "som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp", jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f, og derfor var begrænset skattepligtig af honoraret.
Højesterets flertal fandt, at udtrykket ikke med den fornødne sikkerhed omfatter virksomhed som Hong Kong-selskabets, der ikke efter flertallets opfattelse bestod i rådgivning, men hovedsagelig i nærmere angivet anden bistand. Hong Kong-selskabet var herefter ikke begrænset skattepligtig af honoraret (dissens).
Landsretten var nået til et andet resultat.
Dom: Maskeret udlodning - hævninger - mellemregningskonto - lønudgifter
SKM2014.823.ØLRVedrører: Ligningsloven § 16 A, stk. 1
Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten som eneanpartshaver i H1 ApS skulle udlodningsbeskattes af midler, som han havde hævet kontant på selskabets konto og oprindelig bogført som hans gæld til selskabet. De hævede beløb, i alt ca. 2,6 mio. kr. for 2006 og ca. 2 mio. kr. for 2007, blev senere omposteret til og selvangivet som selskabets udgifter til fremmed arbejde. Skattemyndighederne havde nægtet at godkende disse beløb som selskabets driftsomkostninger, og som en konsekvens heraf var appellanten blevet beskattet heraf som maskeret udlodning.
Landsretten fandt ikke, at fakturaerne fra den af appellantens fader drevne virksomhed i Asien G1 Ltd. kunne anses for at dække over reelle forhold, og da appellantens hævninger var sket med runde beløb, der ikke sås at have nærmere sammenhæng med konkrete lønudgifter, og da appellanten i øvrigt ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort størrelsen af de afholdte udgifter, stadfæstede landsretten byrettens dom på dette punkt. Appellantens principale påstand blev derfor ikke taget til følge.
Imidlertid fandt landsretten det efter bevisførelsen for godtgjort, at H1 ApS i forbindelse med det af selskabet udfakturerede og betalte losnings- og lastningsarbejde måtte have udgifter til arbejdsløn, som klart oversteg de beskedne personaleomkostninger i H1 ApS' årsrapporter for 2006 og 2007.
Landsretten fandt endvidere, at der ikke var oplysninger i sagen, om at andre end H1 ApS kunne have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde, og anså det på denne baggrund for godtgjort, at appellanten i et eller andet omfang havde anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse - uanset at der i sagen ikke var oplysninger om identiteten af de personer, som havde været antaget til at udføre lastnings- og losningsarbejde for G1 Ltd. Landsretten fastslog på denne baggrund, at skattemyndighederne herefter burde foretage en ansættelse af de beløb, som appellantens maskerede udlodning for indkomstårene 2006 og 2007 burde reduceres med i anledning af appellantens afholdelse af skønnede udgifter til løn. Appellantens subsidiære påstand blev derfor taget til følge.
Dom: Fraflytterbeskatning - aktier - henstandssaldo - hovedaktionærnedslag
SKM2014.810.HRVedrører: Aktieavancebeskatningsloven § 39 A og § 47
Appellanten udrejste i 2003 til Schweiz. I forbindelse hermed blev der opgjort fraflytterskat på hans anparter i selskabet H1 Holding ApS, og han fik henstand med betaling heraf. Selskabet blev likvideret i 2009, og appellanten opgjorde på dette tidspunkt avancen ved afståelse af anparterne med fradrag af et hovedaktionærnedslag efter aktieavancebeskatningslovens § 47. SKAT traf afgørelse om, at appellanten ikke kunne opnå hovedaktionærnedslag ved beregningen efter § 39 A i aktieavancebeskatningsloven.
Højesteret kom frem til, at den endelige opgørelse af aktieavancebeskatningen sker ved fraflytningen til udlandet. Det er på dette tidspunkt, et hovedaktionærnedslag kan opnås. Aktieavancebeskatningslovens § 39 A regulerer efterfølgende betaling af det beløb, der er givet henstand med, og der er ikke grundlag for at antage, at § 47 om hovedaktionærnedslag finder anvendelse i den forbindelse. Appellantens nye anbringende for Højesteret om, at Skatteministeriets retsopfattelse var EU-retsstridig, kunne ikke føre til et andet resultat
Landsretten var nået til samme resultat.
Nyt på inddrivelsesområdet
SKM2014.828.SKAT Rentesatserne til beregning af dag-til-dag rente mv. for 2014 | Vedrører: Opkrævningsloven § 7, stk. 2. Kildeskatteloven § 59, stk. 1, 2. pkt., § 61, stk. 2, 2. pkt. og § 62, stk. 2, 2. pkt. Lov nr. 1562 af 20. december 2013, § 1 Rentesatser til beregning af renter og procenttillæg af restskat samt procentgodtgørelse på overskydende skat fastsættes hvert år i december. Nu er rentesatserne fastsat for indkomståret 2014. |
SKM2014.827.SKAT Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 for 2015 | Vedrører: Lovbekendtgørelse nr. 569 af 28. maj 2014, om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven) § 7 Opgørelse af rentesats ifølge opkrævningslovens § 7, stk. 2 for 2015. |
SKM2014.811.ØLR Konkursbo - separatistkrav - simpelt krav - tilbagesøgning | Vedrører: Konkursloven § 97 Anpartsselskab, der havde et tilbagesøgningskrav (conditio indebiti) i et konkursbo, havde ikke separatiststilling i konkursboet, men alene et simpelt krav, jf. konkurslovens § 97. Anpartsselskabet havde den 11. juli 2012 betalt kr. 345.000 til en bankkonto tilhørende en person, som anpartsselskabet skyldte kr. 345,-. Tidligere samme dag var der fra anden side overført 260.000 kr. til bankkontoen, der efter overførslen af de 345.000 kr. havde et indestående på 605.155,29 kr. Senere samme dag blev der fra kontoen udbetalt henholdsvis 7.000 kr., 13.000 kr. og 50.000 kr., hvorefter der indestod 535.155,29 kr. Den 12. juli 2012 blev bankkontoen spærret, hvilket indebar, at kontohaveren ikke længere kunne disponere over kontoen. Den 17. juli 2012 fik SKAT foretaget arrest i indeståendet på kontoen. Den 30. juli 2012 indgav anpartsselskabet konkursbegæring mod kontohaveren på grundlag af et tilbagesøgningskrav på kr. 344.655 svarende til det fejlagtigt betalte beløb. Den 21. august 2012 blev kontohaveren taget under konkursbehandling. Sagen handlede om, hvorvidt anpartsselskabet havde separatiststilling for så vidt angår kr. 344.655 ud af kontoens indestående på konkurstidspunktet. Landsretten fandt, at der ved indsættelsen af beløbet på 345.000 kr. på bankkontoen skete der en sammenblanding med de penge, der i forvejen var på kontoen. Anpartsselskabets tilbagesøgningskrav måtte herefter anses som en fordringsret med den virkning, at kravet alene skulle anerkendes som et simpelt krav, jf. konkurslovens § 97. Et af anpartsselskabets påberåbt synspunkt om, at manglende separatiststilling ville føre til, at boets øvrige kreditorer opnåede en ugrundet berigelse på anpartsselskabets bekostning blev ikke taget til følge. |
Nye straffesager
Vedrører: Momsloven § 81. Registreringsafgiftsloven § 27. Straffeloven § 289 og § 283 T1 og T2 var tiltalt for i forening som reelt ansvarlige i det tyske selskab H1x, hvor T3 var ansat som direktør, med forsæt til momsunddragelse af særlig grov karakter i forbindelse med udleje af tyske bygningshåndværkere til danske håndværksmestre at have drevet uregistreret virksomhed, hvorved statskassen blev unddraget ikke under 3.000.000 kr. i moms. T4 var tiltalt for medvirken til momssvig idet han gav tilladelse til at T1, T2 og T3 benyttede cvr. nr. tilhørende selskab G1 Holding ApS hvori T4 var direktør hvorved statskassen blev unddraget ikke under 1.769.220 kr. i moms. Endvidere var der rejst tiltale mod T1, T2, T3 og T4 for skyldnersvig idet de ved forstikkelse, proformaretshandler eller på anden måde unddrog eller forsøgte at unddrage selskabets (H1x) ejendele fra at tjene fordringshaverne eller enkelte af disse til fyldelstgørelse idet der i H1x blandt andet var skyldig dansk moms på ikke under 3.000.000 kr. T1 og T3 var tiltalt for unddragelse af registreringsafgift. T3 var tiltalt for at have benyttet 3 biler i Danmark uden at disse var registreret og afgiftsberigtiget i Danmark. T1 var tiltalt for medvirken til unddragelse af registreringsafgift idet han hjalp danskere til at få tysk kørekort og proforma tysk folkeregisteradresse hvorved de navngivne danskere uretmæssigt anvendte biler, der ikke var afgiftsberigtigede i Danmark. Byretten fandt at T1 og T2 under de foreliggende omstændigheder havde indset muligheden for at momsen i H1x ikke ville blive afregnet, men alligevel foretog faktureringerne. T1 og T2 fandtes derved at have handlet med forsæt til momssvig. Byretten fandt, at T4 havde stillet CVR-nummeret til rådighed for T1 og T2. Formålet med dette arrangement var at skjule for H1x´s kunder at H1x ikke var momsregistreret, men desuagtet udstedte fakturaer med angivelse af moms. Det var ubetænkeligt at lægge til grund at T4 på et tidligt tidspunkt indså at der var en overvejende sandsynlighed for, at den indbetalte moms ikke ville blive afregnet, hvorfor T4 blev fundet skyldig i tiltalen. Byretten fandt, at T3 ikke havde deltaget i den daglige drift af H1x. T3 var dog bekendt med problemerne i H1x og T3 blev fundet skyldig i medvirken til momsunddragelse. T3´ss medvirken måtte anses for grov uagtsom. Da overtrædelsen herefter ikke kunne henføres til Strfl. § 289 var strafansvaret derfor forældet. Byretten fandt T2 skyldig i skyldnersvig. Vedrørende unddraget registreringsafgift fandt byretten T1 skyldig i afgiftsunddragelse af særlig grov karakter, jf. Strfl. § 289 idet han var behjælpelig med at skaffe navngivne kunder en adresse i Tyskland, som var uden realitet og han i øvrigt var behjælpelig med at skaffe tyske kørekort, registrering af bilerne, som ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold og i et vist omfang også med finansiering af bilerne. Byretten fandt at T3 havde indset, at han ikke på noget tidspunkt havde reel bopæl i Tyskland og som heller ikke reelt havde udført arbejde for H1x og således ikke var berettiget til at køre i de i anklageskriftet anførte biler i Danmark. Byretten fandt, at T3 herved havde unddraget registreringsafgift og herved havde overtrådt Strfl. § 289. T1 og T2 blev frifundet for påstanden om rettighedsfrakendelse. Straffen blev fastsat således: Straffen for T1 blev fastsat til 1 år og 6 måneders fængsel, hvoraf 3 måneder blev gjort ubetinget. Tillægsbøden blev fastsat til 3.600.000 kr. Straffen for T2 blev fastsat til 2 år og 6 måneder, hvoraf 6 måneder blev gjort ubetinget. Tillægsbøden blev fastsat til 3.000.000 kr. Straffen for T3 blev fastsat til 4 måneders betinget fængsel og en tillægsbøde på 300.000 kr. Straffen for T4 blev fastsat til 1 års fængsel, hvor 3 måneder blev gjort ubetinget. De tiltalte fik konfiskeret et større beløb og de tiltalte blev dømt til at erstatte det lidte tab til statskassen. Landsretten fandt T1 og T2 skyldig i momssvig, men gav et skønsmæssigt fastsat fradrag for uerholdelige fordringer i H1x på 500.000 kr. T2 blev frifundet for skyldnersvig, idet T2 forklarede at de overførte midler skulle anvendes til betaling af medarbejdere, hvis arbejde var nødvendigt for at H1x kunne kræve betaling af sine kunder. Landsretten frifandt T3 og T4 for momssvig idet forholdet måtte anses som forældet. Landsretten stadfæstede byrettens dom vedrørende T1 og T3´ss unddragelse af registreringsafgift. T1 og T2 blev frifundet for påstanden om rettighedsfrakendelse. Straffen for T1 blev fastsat som en tillægsstraf på 1 års betinget fængsel og en tillægsbøde på 675.000 kr. Straffen for T2 blev fastsat til 6 måneders betinget fængsel og en tillægsbøde på 350.000 kr. Straffen for T3 blev fastsat til 3 måneders betinget fængsel og og en tillægsbøde på 179.500 kr. T4 blev frifundet. | |
Vedrører: Momsloven § 81. Straffeloven § 171 T var tiltalt for at have afgivet urigtige momsangivelser for 3. og 4. kvartal i 2010. Endvidere var T tiltalt for at have udfærdiget falske dokumenter og gøre brug af disse, eller forsøgte at gøre brug af disse, overfor SKAT til brug for momsangivelsen for 3. kvartal 2010. Byretten fandt T skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Byretten fandt det ubetænkeligt, efter en samlet troværdighedsvurdering, at afvise T's forklaring om, at den urigtige angivelse for 4. kvartal 2010 skyldtes en fejl begået af hans søn. Straffen blev fastsat til fængsel i 60 dage samt en tillægsbøde på 250.000 kr. Tillægsbøden blev nedsat fra 475.000 kr. til 250.000 kr. grundet lang sagsbehandlingstid. Landsretten anførte, at T under hele sagen har erkendt at have afgivet urigtige oplysninger med forsæt til momsunddragelse vedrørende 3. kvartal, men under hele sagen har nægtet sig skyldig vedrørende 4. kvartal 2010. Henset til T's forklaring, sønnens forklaring samt SKATs sagsbehandlers forklaring hvorefter T virkede overrasket over, at der var angivet for 4. kvartal og sagde at det ikke kunne passe, fandt landsretten det ikke bevist uden rimelig tvivl, at T havde gjort sig skyldig i forsætlig momsunddragelse for 4. kvartal og T blev frifundet for dette forhold. Straffen blev fastsat til 40 dages fængsel og en tillægsbøde på 250.000 kr. Landsretten fandt ikke, at sagens forløb, siden forholdene blev begået, gav grundlag for nedsættelse af tillægsbøden. Med de anførte ændringer stadfæstede landsretten dommen. |
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 08-12-2014 - 06-01-2015
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 18-12-2014 indstilling i C-357/13 Drukarnia Multipress
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – Wojewódzki Sąd Administracyjny w Krakowie (Polen) – fortolkning af artikel 2, stk. 1, litra b), og c), og artikel 9 i Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter – national lovgivning, der pålægger kapitaltilførselsafgift på kapitalindskud i kommanditaktieselskaber – mulighed for at anse et sådant selskab for et kapitalselskab – afgiftsfritagelse for omstruktureringsdispositioner – en medlemsstats frihed til at opkræve kapitaltilførselsafgift af enheder, der tjener erhvervsformål, og som ikke anses for kapitalselskaber
Tidligere dokument: C-357/13 Drukarnia Multipress - Ny sagTidligere dokument: C-357/13 Drukarnia Multipress - Indstilling
Tidligere dokument: C-357/13 Drukarnia Multipress - Dom
Den 18-12-2014 dom i C-640/13 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige
Fiskale bestemmelser
Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 4, stk. 3, TEU – tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb – afgifter opkrævet i strid med EU-retten – national lovgivning der med tilbagevirkende kraft begrænser retsmidlerne for tilbagesøgningskrav vedrørende beløb der er betalt med urette – overtrædelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet
Tidligere dokument: C-640/13 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige - Ny sag
Nyt fra EU
Nyt fra Rådet
Nyt fra Parlamentet
Indirekte statsstøtte i form af skattefrie zoner 
Krav om skattebetaling ved offentligt udbud
Skattefrie zoner og udflytning af arbejdspladser
Høringsportalen
Bekendtgørelse om digital kommunikation på Skatteministeriets område
Oprettelsesdato: 01-12-2014
Høringsfrist: 08-01-2015
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 40 Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven. (Lempelse af udbyttebeskatningen af visse unoterede porteføljeaktier).
Bilag
Bilag 6 | Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 1. december 2014 |
Spørgsmål og svar
Spm. 2 |
L 42 Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love. (Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, momsregistrering af visse virksomheder, forbedret inddrivelse af restancer til det offentlige m.v.).
Bilag
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Spørgsmål og svar
Spm. 12 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/12-14 fra Rådet for Socialt Udsatte, til skatteministeren |
L 42 A Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love. (Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, momsregistrering af visse virksomheder, forbedret inddrivelse af restancer til det offentlige m.v.).
Bilag
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Spørgsmål og svar
Spm. 12 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/12-14 fra Rådet for Socialt Udsatte, til skatteministeren |
L 42 B Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love. (Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, momsregistrering af visse virksomheder, forbedret inddrivelse af restancer til det offentlige m.v.).
Bilag
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Spørgsmål og svar
Spm. 12 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/12-14 fra Rådet for Socialt Udsatte, til skatteministeren |
L 5 Forslag til lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland.
Bilag
Bilag 6 | Henvendelse af 3/12-14 fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen |
Spørgsmål og svar
Spm. 3 |
L 55 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. (Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner og rabat på afgiften ved udbetaling fra eller omlægning af konti i Lønmodtagernes Dyrtidsfond).
Bilag
Bilag 3 |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
L 6 Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig. (Gennemførelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg).
Bilag
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Spørgsmål og svar
Spm. 4 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/11-14 fra Ernst & Young, til skatteministeren |
Spm. 5 | Spm. om kommentar til den interne henvendelse af 1/12-14, til skatteministeren |
L 74 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse. (Forhøjelse af loftet over fradrag for fagforeningskontingenter og beregning af ydelser i 2012 ved bopæl eller beskæftigelse i Grønland og på Færøerne).
Bilag
Bilag 3 |
L 75 Forslag til lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Bilag
Bilag 2 |
L 76 Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme. (Vurderinger i årene 2015 og 2016).
Bilag
Bilag 3 |
Spørgsmål og svar
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Almindelig del
Spørgsmål og svar
Spm. 74 |
Spm. 75 |
Spm. 76 |
Spm. 77 |
Spm. 108 |
Spm. 109 |
Spm. 111 |
Spm. 114 |
Spm. 116 |
Spm. 117 | Spm. om at redegøre for reglerne om kørselsgodtgørelse, til skatteministeren Svar |
Spm. 119 |
Spm. 125 |
Spm. 141 |
Spm. 147 |
Spm. 167 |
Spm. 168 |
Spm. 169 |
Spm. 173 |
Spm. 216 |
Spm. 221 |
Spm. 222 |
Spm. 223 |
Spm. 238 |
Spm. 239 |
Spm. 240 |
Spm. 247 |
Spm. 248 |
Spm. 249 |
Spm. 250 |
Spm. 251 |
Spm. 252 |
Spm. 253 |
Spm. 254 |
Spm. 255 |
Spm. 256 |
Spm. 257 |
Spm. 258 |
Spm. 259 |
Spm. 260 |
Spm. 261 |
Spm. 262 |
Spm. 263 |
§ 20-spørgsmål
Spm. S 347 |
Spm. S 349 |
Spm. S 350 |
Spm. S 365 |
Spm. S 366 |
Spm. S 367 |
Spm. S 368 |
Spm. S 370 |
Spm. S 439 |
Spm. S 444 |