Kære læser
Føj for en møgsag !!! Sådan tror jeg, der er blevet tænkt i Landsskatteretten over en nyhed, vi bringer i denne uge. Ombudsmanden har nemlig givet Landsskatterettens selvforståelse et meget alvorligt anslag.
Kort fortalt handler Ombudsmandens udtalelse (som du finder under "Artikler og interessante links") om, hvorvidt Landsskatteretten skal forholde sig til en påstand, klagers repræsentant har trukket tilbage - nemlig en påstand om ugyldighed. Landsskatteretten har til Ombudsmanden udtalt, at i det omfang en klager er repræsenteret ved en professionel repræsentant, korresponderer retten alene med repræsentanten, ligesom retten anser repræsentanten for alene at have rådighed over påstande og anbringender.
Den holder bare ikke, siger Ombudsmanden. Han udtaler: Det er på den baggrund min opfattelse, at Landsskatteretten ikke kunne undlade at tage stilling til, om reglerne om frister for at kunne ændre en skatteansættelse (til ugunst for dig) var opfyldt i dit tilfælde, selvom din partsrepræsentant havde frafaldet at gøre en ugyldighedspåstand gældende. Fristreglerne er som nævnt en del af hjemmelsgrundlaget, som skal være opfyldt, før skattemyndighederne, herunder klageinstanserne, kan træffe en afgørelse om bl.a. ændring af en skatteansættelse (til ugunst for borgeren). Disse regler skal således være opfyldt i disse tilfælde, også når Landsskatteretten træffer afgørelser som klageinstans.
Når jeg siger, at Ombudsmanden rokker ved Landsskatterettens selvforståelse skyldes det, at retten agerer som om, retten er en "rigtig" domstol. Men det er Landsskatteretten ikke, og dermed skal Landsskatteretten overholde de helt basale forvaltningsretslige principper, der gælder for offentlige myndigheder og nævn - herunder officialmaximen.
Om dette er rimeligt og rigtigt eller ej vil jeg ikke tage stilling til og heller ikke tages til indtægt for at have taget stilling til. Den debat holder jeg mig (klogeligt) helt ude af.
Som et lille notabene kan tilføjes, at Ombudsmanden ikke nøjes med at tage stilling til det forvaltningsretslige. Næh nej, han laver også lige en rask vurdering af det materielle i sagen - og kommer til den direkte modsatte konklusion end Landsskatteretten.
God læselyst.
Med venlig hilsen
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Tax residency when acquiring a home in Denmark
Wealth tax on foreign situated real property
Hold nu op!
2014-6. Landsskatteretten kunne ikke undlade at tage stilling til, om fristerne for at ændre en skatteansættelse var opfyldt
Verdenskendt violinist vinder over SKAT
Ny publikation stiller skarpt på etablering af virksomhed på det russiske marked
Billigt bilkøb fra eget selskab
Kendelser
Afslag på omkostningsgodtgørelse idet bistanden ikke kunne anses som ydet af en sagkyndig
Domme
Beskatning løn - posteret mellemregningskonto - ikke udbetalt - direktør og bestyrelsesformand - bevisbyrde
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - tilslutningsudgifter - vand og kloak
Maskeret udlodning - værdiansættelse - bil - salg til hovedanpartshaver
Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - spilgevinster - ægtefæller
Nyt fra andre lande og organisationer
HM Revenue & Customs, England
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
Toll, Norge
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20140526' AND [SkatteraadChanged] <= '20140601') OR ([LSRChanged] >= '20140526' AND [LSRChanged] <= '20140601') OR ([ByretChanged] >= '20140526' AND [ByretChanged] <= '20140601') OR ([LandsretChanged] >= '20140526' AND [LandsretChanged] <= '20140601') OR ([HojesteretChanged] >= '20140526' AND [HojesteretChanged] <= '20140601')) ORDER BY AppelId DESC
BDOTax residency when acquiring a home in Denmark Foreigners and Danish citizens living abroad should be aware of the Danish rules on tax residency when acquiring a home in Denmark. |
BDOWealth tax on foreign situated real property Danish resident individuals must pay Danish wealth tax on both Danish and foreign situated real property. |
BDOTilbage i 2012 vedtog Folketinget at afskaffe den forhadte iværksætterskat. Det vil sige den skat, som selskaber betalte af gevinster på porteføljeaktier. Altså af mindre aktieposter i ikke-børsnoterede selskaber. |
Folketingets OmbudsmandEn borger klagede til ombudsmanden over, at Landsskatteretten til ugunst for borgeren havde ændret en skatteansættelse. Landsskatteretten havde ikke i sin afgørelse forholdt sig til, hvorvidt reglerne om frister for at kunne ændre en skatteansættelse var opfyldt, fordi borgerens repræsentant havde frafaldet at gøre gældende, at fristerne ikke var opfyldt. Det var i sagen af afgørende betydning for, hvorvidt skatteansættelsen kunne ændres, om der var pligt til at overholde fristerne. Ombudsmanden udtalte, at det følger af legalitetsprincippet, at den offentlige forvaltnings virksomhed som udgangspunkt skal have støtte i lovgivningen. Det betyder blandt andet, at en afgørelse fra en forvaltningsmyndighed som udgangspunkt skal have hjemmel i lovgivningen. Ombudsmanden udtalte også, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv at fremskaffe fornødne oplysninger om de foreliggende sager eller dog at foranledige, at private, herunder navnlig sagens parter, yder medvirken til sagens oplysning (officialprincippet). Endvidere udtalte ombudsmanden, at når en klageinstans skal træffe afgørelse i en klagesag, så er det principielle udgangspunkt, at klageinstansen skal træffe den materielt rigtige afgørelse i sagen. Det medfører, at klageinstansen er underlagt legalitetsprincippet og officialprincippet. På den baggrund, og da Landsskatteretten er en del af den offentlige forvaltning, fandt ombudsmanden, at Landsskatteretten ikke kunne undlade at tage stilling til, om reglerne om frister for at ændre en skatteansættelse (til ugunst for borgeren) var opfyldt, selvom borgerens repræsentant havde frafaldet at gøre gældende, at fristerne ikke var opfyldt. Ombudsmanden henstillede derfor til Landsskatteretten at genoptage behandlingen af sagen. (Sag nr. 12/03810) |
PwCNy publikation stiller skarpt på etablering af virksomhed på det russiske marked En helt ny 2014-udgave af publikationen “Doing Business and Investing in the Russian Federation” er netop udkommet. Formålet med publikationen er at hjælpe virksomheder og andre med at etablere virksomhed og investere i Rusland. |
Revisorgruppen DanmarkBilligt bilkøb fra eget selskab Landsretten giver Landsskatteretten medhold. |
Vedrører: Omkostningsdækningsloven § 1. Skatteforvaltningsloven § 52, § 54 og § 55
Ansøgning om omkostningsgodtgørelse med rette afslået, idet bistanden i sagen ikke var omfattet af begrebet "sagkyndig bistand" i skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 1.
Vedrører: Statsskatteloven § 4. Kildeskatteloven § 46
Skattemyndighederne havde forhøjet skatteyderens indkomst med kr. 1.335.900,- på baggrund af posteringer af løn til skatteyderen i bogføringen tilhørende en filial af et engelsk selskab. Skatteyderen var bestyrelsesmedlem i det engelske hovedselskab og leder af filialen. Skatteyderen havde oprindeligt ikke indsendt selvangivelse, men skattemyndighederne havde dengang skønsmæssigt fastsat hans indkomst til kr. 30.000,-.
Skattemyndighederne var blevet orienteret om lønposteringerne af politiet, som havde beslaglagt bogføringsmateriale fra filialen og fået oplyst af filialens tidligere økonomidirektør, at skatteyderen havde modtaget løn fra filialen.
Skatteyderen bestred, at han havde fået løn og gjorde bl.a. gældende, at lønposteringerne skyldtes uregelmæssigheder begået af filialens tidligere økonomidirektør. Skatteyderen henviste i den forbindelse til, at det fremgik af aftaler mellem ham, det engelske hovedselskab og tredjemand, at han ikke var berettiget til løn i de første to år.
Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorved Skatteministeriet blev frifundet. Landsretten henviste til de af byretten anførte grunde og havde desuden nogle supplerende bemærkninger, bl.a. at skatteyderen ikke havde ønsket at opfylde en af Skatteministeriets opfordringer.
(Stadfæstelse af SKM2013.418.BR )
Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)
Sagen angik, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende § 18 for udgifter til tilslutningsafgifter til henholdsvis kloak og vand.
Sagsøgeren fik ikke medhold i, at der var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse for så vidt angik kloaktilslutningsbidrag. Retten lagde her vægt på den usikkerhed, der knyttede sig til både størrelsen af det konkret betalte tilslutningsbidrag og den andel af det betalte kloaktilslutningsbidrag, der vedrørte udgifter, der kunne fradrages i grundværdien efter vurderingslovens dagældende § 17, jf. § 18.
Sagsøgeren fik medhold i, at der var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse for så vidt angik vandtilslutningsbidrag. Retten fandt det godtgjort, at der var afholdt en udgift til tilslutningsbidrag til vand, og at i hvert fald en del af det beløb, der var betalt i tilslutningsbidrag til vand, vedrørte udgifter, der kunne fradrages efter vurderingslovens dagældende § 17.
Vedrører: Ligningsloven § 2 og § 16 A, stk. 1
Sagen angik spørgsmålet om, hvilken værdi en Audi , som indstævnte i indkomståret 2008 købte af sit selskab, H1.1 ApS, skulle ansættes til.
Bilen blev erhvervet af H1.1 ApS den 24. juni 2008 for kr. 818.657,-. Indstævnte købte den 19. december 2008 bilen af selskabet for kr. 500.000,-. Forud for salget havde indstævnte indhentet vurderinger hos to Audi-forhandlere, der vurderede værdien til kr. 500.000,-. Skattemyndighederne fastsatte bilens handelsværdi pr. 19. december 2008 skønsmæssigt til kr. 700.000,- og forhøjede indstævnte med differencen på kr. 200.000,- som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.
Den 30. marts 2011 solgte indstævnte bilen til en Audi forhandler for kr. 480.000,-.
Under ankesagen blev der udmeldt syn og skøn, og skønsmanden vurderede, at bilen pr. 19. december 2008 kunne sælges til en forhandler for kr. 625.000,-, og at forhandleren ville sætte udsalgsprisen til kr. 725.000,-.
Indstævnte gjorde under sagen gældende, at bilen pr. 19. december 2008 havde en værdi på kr. 550.000,-.
På baggrund af oplysningerne om H1.1 ApS' købspris for bilen ca. 6 måneder forud for overdragelsen til indstævnte, skønserklæringen, oplysningerne om salgsprisen på en lignende Audi, handlet i december 2008 og indstævntes egen videresalgspris ca. 2½ år efter købet, fandt landsretten, at indstævnte ikke havde godtgjort, at den af skattemyndighederne skønnede handelspris på kr. 700.000,- var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. De af indstævnte indhentede vurderinger af bilens værdi i december 2008 kunne ikke føre til et andet resultat.
Landsretten udtalte endvidere, at den omhandlede bil var kostbar, og at den ved selskabets erhvervelse blev specialindrettet efter hovedanpartshaverens ønske, hvorefter den ca. 6 måneder senere blev overdraget til hovedanpartshaveren personligt. Der var ikke påvist en fast administrativ praksis vedrørende sådanne handler, hvorefter markedsværdien var den værdi, der kunne opnås ved et frit salg til en forhandler, og det forhold, at der generelt måtte gælde en sådan administrativ praksis, kunne ikke føre til, at indstævntes påstand skulle tages til følge.
Landsretten omgjorde derfor Byrettens dom og frifandt Skatteministeriet.
Vedrører: Statsskatteloven § 4
SKAT havde skønsmæssigt forhøjet to ægtefællers skattepligtige indkomster på baggrund af en privatforbrugsberegning, som udviste et negativt privatforbrug. Den samlede forhøjelse for husstanden var fordelt med 50 pct. til hver af ægtefællerne.
Det var i sagen ubestridt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens indkomst. Sagsøgerne gjorde gældende, at forhøjelserne imidlertid hvilede på et forkert grundlag og henviste navnlig til, at der i privatforbrugsberegningen manglede at blive medtaget indtægter fra spilgevinster. Sagsøgerne havde til støtte herfor fremlagt et større antal gevinstkvitteringer vedrørende spillet Oddset.
Retten fandt, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at de havde haft et nettooverskud ved spil, som kunne finansiere deres privatforbrug. Retten henviste til, at de fremlagte gevinstkvitteringer ikke er ihændehaverbeviser og ikke dokumenterer, at gevinsterne var tilgået sagsøgerne, samt at der var tale om mange mindre gevinster, og at der ikke var fremlagt et regnskab med en redegørelse for, at sagsøgerne havde haft et nettooverskud ved spil.
Retten fandt endvidere ikke, at sagsøgerne havde dokumenteret deres øvrige indsigelser mod enkelte poster i privatforbrugsberegningen.
Endelig fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs fordeling af den samlede forhøjelse for ægteparret med 50 pct. til hver af ægtefællerne. Retten henviste til, at sagsøgerne var ægtefæller og begge var selvstændig erhvervsdrivende, samt at der var lavet privatforbrugsberegninger for dem både hver for sig og samlet. Privatforbrugsberegningen for ægtefællerne hver for sig udviste ligesom den samlede beregning for ægteparret et negativt eller uantageligt lavt privatforbrug.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 12-06-2014 dom i C-377/13 Ascendi
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – CAAD – Centro de Arbitragem Administrativa (Portugal) – fortolkning af artikel 4, stk. 1, litra c), og artikel 4, stk. 2, litra a), artikel 7, stk. 1, og artikel 10, litra a), i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter, som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985 – kapitaltilførselsafgift pålagt kapitalselskaber – fritagne transaktioner – national lovgivning, der genindfører en stempelafgift på transaktioner til forhøjelse af selskabskapitalen gennemført ved konvertering til kapital af fordringer, som det pågældende selskabs aktionærer har for accessoriske ydelser leveret til det pågældende selskab – ordning, der var gældende den 1. juli 1984, hvorefter der skulle anvendes en stempelafgift på 2% for disse transaktioner, mens kapitalforhøjelser foretaget som tilførsel af naturalier var fritaget – godkendelse af denne genindførsel af stempelafgift
Tidligere dokument: C-377/13 Ascendi - Ny sag
Den 03-07-2014 dom i C-524/13 Braun
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – Amtsgericht Karlsruhe (Tyskland) – fortolkning af Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgift, som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985 – omdannelse af et kapitalselskab uden kapitaltilførsel – gebyrer, der opkræves for oprettelse af et notarialdokument, som attesterer denne omdannelse – eventuel inddragelse af disse gebyrer under begrebet afgift
Tidligere dokument: C-524/13 Braun - Ny sag
Er artikel 63 TEUF til hinder for en national lovgivning, hvorefter der indeholdes kildeskat af udbytte fra et hjemmehørende selskab, hvis aktieejeren har hjemsted i en anden stat, hvorimod udbyttet, såfremt det udloddes til en hjemmehørende aktieejer, beskattes med en fast sats, der er beregnet ud fra et fiktivt afkast, som set over tid er tiltænkt at modsvare den almindelige beskatning af hele kapitalafkastet?
|
IP/14/604 - Taxation of the Digital Economy: High-level Expert Group presents final report
Bilag 2 |
Bilag 3 |
Bilag 2 |
Bilag 3 |
Bilag 197 |
Bilag 198 |
Bilag 199 | Redegørelse om forældelse af inddrivelsesforretninger, fra SKAT |
Bilag 206 | Henvendelse af 25/5-14 fra Frie Elforbrugere: "Høje PSO-omkostninger koster arbejdspladser" |
Spm. 475 |
Spm. 476 |
Spm. 494 |
Spm. 495 | Spm. om SKAT lever op til sine egne strategi- og produktionsplaner, til skatteministeren Svar |
Spm. 498 |
Spm. 500 | Spm. om, hvor mange der har benyttet sig af BoligJob-ordningen i 2013, til skatteministeren Svar |
Spm. 502 |
Spm. 504 |
Spm. 507 |
Spm. 508 |
Spm. 521 | Spm. om at kommentere muligheden for at ensrette værdiansættelsesreglerne, til skatteministeren Svar |
Spm. 522 |
Spm. 523 |
Spm. 582 |
Spm. 583 |
Spm. 586 | Spm. om, hvor mange personer der har betalt arbejdsudlejeskat de seneste 5 år, til skatteministeren Svar |
Spm. 587 |
Spm. 588 |
Spm. 589 |
Spm. 592 |
Spm. 593 |
Spm. 595 |
Spm. 603 |
Spm. 604 |
Spm. 605 |
Spm. 608 |
Spm. S 1534 |
Spm. S 1539 | Vil ministeren redegøre for, hvilke kriterier der er lagt til grund for lukningen af skattecentrene? |
Spm. S 1548 |
Spm. S 1560 |