Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. et styresignal fra SKAT, hvor SKAT præciserer retningslinjerne i forbindelse med henvendelser, hvor anmelder ønsker at være anonym.
EU-domstolen har underkendt danske regler om genbeskatning af underskud fra faste driftssteder i udlandet (sag C-48/13, Nordea Bank Danmark). EU-domstolen konkluderer i sagen, at de danske regler udgør en restriktion for etableringsfriheden, og at Danmark derfor ikke er berettiget til at genbeskatte mere end den skattepligtige avance, som eventuelt var realiseret i forbindelse med overdragelsen af aktiviteten til datterselskaberne. Det må derfor også forventes, at de danske regler ændres, så reglerne bringes i overensstemmelse med EU-retten.
Desuden har Rigsrevisionen offentliggjort sin beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området (nr. 21/2013)
God læselyst.
Med venlig hilsen
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Bulletin for International Taxation: 8 - 2014
Personalegoder 2014 - ny publikation
Beslaglæggelse af køretøj
European Taxation: 8 - 2014
Genbeskatning af udenlandske underskud – danske regler er i strid med EU-retten
Rusland strammer krav i transfer pricing-reglerne
Beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området (nr. 21/2013)
SKAT-meddelelser
Kapitalafkastsatsen for 2014
Styresignaler
Anonyme anmeldelser - præcisering af retningslinjerne
Bindende svar
Renteswap - kurstab sikkerhed i fast ejendom
CFC-beskatning - rentefradragsbegrænsning - underskudsbegrænsning
Rentefradrag - kassekreditlignende
Domme
Udeholdt omsætning - skønsmæssig ansættelse - momstilsvar - ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag - rengøringsvirksomhed
Indeholdelsespligt - A-skat m.v. - hæftelse - forsømmelighed - chaufførarbejde
Kurstab - gæld - omkostninger - kapitalfondsopkøb
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - drænanlæg
Nyt fra andre lande og organisationer
HM Revenue & Customs, England
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
Skatteverket, Sverige
Skatteetaten, Norge
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Nye satser
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20140818' AND [SkatteraadChanged] <= '20140824') OR ([LSRChanged] >= '20140818' AND [LSRChanged] <= '20140824') OR ([ByretChanged] >= '20140818' AND [ByretChanged] <= '20140824') OR ([LandsretChanged] >= '20140818' AND [LandsretChanged] <= '20140824') OR ([HojesteretChanged] >= '20140818' AND [HojesteretChanged] <= '20140824')) ORDER BY AppelId DESC
Bulletin for International Taxation (BIT)Bulletin for International Taxation: 8 - 2014 I denne udgave:
|
Dansk RevisionPersonalegoder 2014 - ny publikation For hvilket beløb må du som arbejdsgiver give dine medarbejdere gaver? Hvad er reglerne for firmabil – og hvornår har arbejdsgiver pligt til at indberette til SKAT? Alt dette og meget mere kan du finde svar på i vores nye pdf-publikation ”Personalegoder 2014” |
DELACOURSKAT har fået øjnene op for muligheden for beslaglæggelse af køretøjer. |
European Taxation (ET)I denne udgave:
|
PwCGenbeskatning af udenlandske underskud – danske regler er i strid med EU-retten EU-domstolen har underkendt danske regler om genbeskatning af underskud fra faste driftssteder i udlandet. De danske regler, der var gældende frem til 2005, medførte betydelige negative skattemæssige konsekvenser for danske selskaber, der ønskede at overdrage aktivitet til et andet koncernforbundet selskab. Danske selskaber, som er blevet ramt af reglerne, kan derfor have krav på tilbagebetaling af dansk skat. EU-domstolens afgørelse kan også have betydning for danske regler om ”skyggesambeskatning”, ligesom afgørelsen også kan få betydning for koncerner, som har valgt international sambeskatning. |
PwCRusland strammer krav i transfer pricing-reglerne Se hvad de nye krav betyder for din forretning i Rusland i forhold til beløbsgrænser, transfer pricing-sager og -dokumentation. |
RigsrevisionenBeretning om SKATs indsats på transfer pricing-området (nr. 21/2013) Beretningen handler om SKATs indsats på transfer pricing-området. Formålet med undersøgelsen er at undersøge, om SKAT har tilrettelagt en effektiv indsats på transfer pricing-området. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i august 2013. |
Vedrører: Virksomhedsskatteloven § 9 Lov nr. 1354 af 21. december 2012 § 20
Kapitalafkastsatsen for 2014 er 2 pct.
Vedrører: Persondataloven
SKAT præciserer retningslinjerne i forbindelse med henvendelser, hvor anmelder ønsker at være anonym.
Vedrører: Selskabsskatteloven § 11 B
Skatterådet kan ikke bekræfte, at fradragsbeskårne urealiserede kurstab på en renteswap kan fremføres ud over tre år, jf. undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 2. pkt., idet det ikke er tilstrækkeligt, at der udstedes et mindre pantebrev med sikkerhed i ejendom samt et pantsætningsforbud.
Vedrører: Selskabsskatteloven § 11, § 11 B, § 11 C, § 12, § 12 D, § 31 og § 32
Skatterådet bekræfter, at hverken selskabsskattelovens §§ 11, 11 B eller 11 C finder anvendelse i relation til opgørelsen af indkomst i udenlandske CFC-selskaber. Skatterådet kan ikke bekræfte, at selskabsskattelovens § 12 D ikke skal finde anvendelse i relation til opgørelsen af indkomst i udenlandske CFC-selskaber. Skatterådet kan ikke bekræfte, at der ikke kan ske underskudsbegrænsning i selskaberne Datter udland 2 og Datter udland 3, jf. reglerne i selskabsskattelovens § 12 D. Skatterådet kan ikke bekræfte, at selskabsskattelovens § 12 ikke skal finde anvendelse i relation til opgørelsen af indkomst i udenlandske CFC-selskaber. Skatterådet bekræfter, at efter selskabsskattelovens § 12 skal grænsen for underskud fra tidligere år på 7,5 mio. kr. og reduktionen af 60 % af den skattepligtige indkomst, baseres på den skattepligtige indkomst samlet for det/de udenlandske CFC-selskaber samt den danske sambeskatningskreds. Skatterådet bekræfter, at det efter selskabsskattelovens § 32, stk. 9 ikke er et krav, at et udenlandsk CFC-selskabs eget underskud fra tidligere år rent faktisk er blevet brugt til at nedbringe dets indkomst efter udenlandske regler.
Vedrører: Ligningsloven § 5, stk. 1 og stk. 8
Skatterådet bekræfter, at kunder, der optager en nedsparingskredit, kan foretage fradrag for de i indkomståret tilskrevne renter, forudsat at de tilskrevne renter kan rummes inden for det aftalte kreditmaksimum. Det gælder uanset om kunden efter aftalen har hele nedsparingskreditten til fri disposition, eller om nedsparingskreditten efter aftalen udbetales i rater eller udbetales i rater kombineret med en engangsudbetaling ved kredittens etablering. Ved en nedsparingskredit aftales et kreditmaksimum ved aftalens indgåelse. De tilskrevne renter forhøjer ikke den maksimale trækningsret, men mindsker i stedet den disponible trækningsret. Kontoen må derfor anses for et betalingsmiddel på tilsvarende vis som en kassekredit.
Vedrører: Kildeskatteloven § 46 og § 69. Arbejdsmarkedsfondsloven § 11 og § 15. Opkrævningsloven § 5, stk. 2
Sagen vedrører en rengøringsvirksomhed, som ubestridt havde en stor udeholdt omsætning. SKAT foretog en skønsmæssig forhøjelse af omsætningen og opkrævede moms beregnet heraf. SKAT skønnede, at hele den udeholdte omsætning var benyttet til omkostninger fordelt med 90 % til løn og 10 % til øvrige driftsomkostninger. SKAT beregnede endvidere A-skat og AM-bidrag, hvilket sagsøgeren var personligt ansvarlig for, jf. KSL § 69, stk. 1.
Sagsøgeren gjorde gældende, at hans virksomhed ikke havde haft ansatte, men derimod benyttet sig af underleverandører. Hans fradrag for købsmoms ville derfor udligne det opgjorte momstilsvar. Da han ikke havde haft ansatte, skulle han desuden ikke indeholde A-skat og AM-bidrag.
Det var udokumenteret, at sagsøgeren havde benyttet sig af underleverandører. Retten lagde derfor - bl.a. henset til at virksomheden foretog mange løbende pengeoverførsler til navngivne personer - til grund, at virksomheden havde haft ansatte.
Det var ikke godtgjort, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af omsætningen hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Vedrører: Kildeskatteloven § 69, stk. 2. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 15, stk. 2 (dagældende)
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren hæftede for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag vedrørende betaling for chaufførarbejde, som sagsøgeren havde ladet udføre.
Da sagsøgeren var bekendt med de faktiske forhold, som medførte, at betalingerne havde karakter af lønindkomst, herunder bl.a. at arbejdet blev udført i en bil tilhørende sagsøgeren, havde han ikke haft føje til at anse chaufføren som selvstændigt erhvervsdrivende. Sagsøgeren var derfor ansvarlig for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.
Retten lagde endvidere til grund, at SKAT ikke efter et tidligere kontrolbesøg hos sagsøgeren havde haft noget grundlag for at vejlede ham om, at udbetalingerne udgjorde lønindkomst, ligesom sagsøgeren ikke ved dette kontrolbesøg kunne anses at være bibragt en berettiget forventning om, at han ikke var omfattet af indeholdelsespligten.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Vedrører: Kursgevinstloven § 26, stk. 4 (dagældende)
Sagen drejede sig om skattemæssigt fradrag på tab på lån efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4, herunder navnlig om og i hvilket omfang omkostninger til investeringsbanker og til egne rådgivere kunne medregnes ved opgørelsen af gældens værdi ved påtagelsen. Der var tale om udstedelse af virksomhedsobligationer i forbindelse med et kapitalfondsopkøb. Sagen var indbragt for domstolene af Skatteministeriet.
Landsretten fastslog, at afgørende for fradragsretten efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4, er, om de ydelser, som omkostningerne vedrører, kan henføres til selve gældens etablering.
Landsretten lagde til grund, at omkostningerne til investeringsbankerne vedrørte såvel ydelser, der kunne medregnes ved opgørelsen af gældens værdi efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4, såvel som ydelser, der ikke kunne medregnes. Sagsøgte havde imidlertid ikke godtgjort, hvilken del af omkostningerne der kunne medregnes. Landsretten havde heller ikke i øvrigt mulighed for at fastslå eller skønne over, hvor stor en del af udgiften, der havde en sådan direkte forbindelse med den indgåede låneaftale, at den kunne medregnes i anskaffelsessummen.
For så vidt angik et antal øvrige udgiftsposter havde sagsøgte ikke godtgjort, at der var tale om bistand, som knyttede sig direkte til den indgåede låneaftale.
Landsretten gav således skatteministeriet medhold i alle påstande.
Vedrører: Vurderingsloven § 17 (dagældende)
Sagen angår, om H1 var berettiget til fradrag i grundværdien for udgifter til etablering af et drænanlæg, jf. den dagældede vurderingslovs § 17. Højesteret henviste til, at drænanlægget blev udført i forbindelse med byggeriet, og at drænanlægget nøje følger husmurene og kanten af parkeringspladserne/haveanlægget. I lyset heraf og på baggrund af et syn og skøn, navnlig skønsmandens besvarelse om muligheden for at genanvende anlægget ved ny bebyggelse, lagde Højesteret til grund, at drænanlægget ikke havde medført en stigning af værdien af grunden i ubebygget stand. Boligselskabet var derfor ikke berettiget til fradrag i grundværdien.
Landsretten var nået til det samme resultat.
Nyhedsbrev til virksomheder
Udskiftning af certifikat til webservice vedr. pensionsafgifter
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kildeskat
L 8 (Del af ) Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven (DSB og Naviair kan fusionere skattefrit med helejede datterselskaber)
Oprettelsesdato: 10-08-2012
Høringsfrist: 23-08-2012
L 67 (Del af ) Lovforslag om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven
Oprettelsesdato: 12-11-2012
Høringsfrist: 16-11-2012
Høring – udkast til forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, personskatteloven og forskellige andre love
Oprettelsesdato: 21-08-2014
Høringsfrist: 18-09-2014
Bilag 4 |
Spm. 4 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/8-14 fra Landbrug & Fødevarer, til skatteministeren |
Bilag 239 |
Bilag 240 | Notat vedrørende beregning af skatteudgiften for den finansielle sektor |
Bilag 242 |
Spm. 710 |
Spm. 711 |
Spm. 714 |
Spm. 720 |
Spm. 723 |
Spm. 724 |
Spm. 725 |
Spm. 726 |
Spm. 727 |
Spm. 728 |
Spm. 729 |
Spm. 730 |
Spm. 734 |
Spm. S 1731 |
Spm. S 1732 |
Spm. S 1747 |