Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. styresignal om genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2010 - 2013 som følge af fejl og mangler i værdipapirsystemet (aktier og investeringsbeviser). SKATs værdipapirsystem kan beregne gevinster og tab på noterede aktier og omsættelige investeringsbevisermen de beregnede gevinster og tab i indkomstårene 2010-2013 har i en del tilfælde været fejlbehæftede.
Endvidere er der en række gode nyhedsspots.
God læselyst.
Med venlig hilsen
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Regulering af ordinære acontoskatter
Guide om udbytte i regnskabet
Bulletin for International Taxation: 9 - 2014
Pas på med køberet
European Taxation: 9 - 2014
FSRs kommentarer til indgreb i virksomhedsordningen
Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love
Udkast til styresignal om aktionærlån
Ændring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven og selskabsskatteloven.
A strategic perspective on the prevention, detection and investigation of international tax crime
OECD releases first BEPS recommendations to G20 for international approach to combat tax avoidance by multinationals
Virksomhedsordningen
FACIT september 2014
Beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg (nr. 25/2013)
Notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring
Bindende svar
Arbejdsløshedsforsikring - dækning af låneydelse
Ejendomsvurdering - Fradrag i grundværdien for forbedringer
Kendelser
Beregning af kurs ved overdragelse af anparter. Skatteforbehold udnyttet.
Domme
Kildeskatteloven § 48 E - godtgørelse ved fratræden af stilling - afståelse aktieoptioner eller udbetaling kontantbonus - A- eller B-indkomst
Ejendomsvurdering - grundværdi - ekstrafundering - skønsudøvelse
Ejendomsinvesteringsprojekt - udbyderhonorar - anskaffelsessum - afskrivningsgrundlag - videresalg
Pålæg om at føre logbog - forlængelse af perioden
Ejendomsavance - parcelhusreglen - beboelse i ejerperiode - tilbageflytning tidligere bopæl
Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
VERO Skat, Finland
Skatteverket, Sverige
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20140915' AND [SkatteraadChanged] <= '20140921') OR ([LSRChanged] >= '20140915' AND [LSRChanged] <= '20140921') OR ([ByretChanged] >= '20140915' AND [ByretChanged] <= '20140921') OR ([LandsretChanged] >= '20140915' AND [LandsretChanged] <= '20140921') OR ([HojesteretChanged] >= '20140915' AND [HojesteretChanged] <= '20140921')) ORDER BY AppelId DESC
BDOSom udgangspunkt skal ledelsens forslag til udlodning af udbytte til vedtagelse på virksomhedens ordinære generalforsamling anføres som en særskilt post under egenkapitalen, benævnt ”Forslag til udbytte”. Undtagelsesvist kan ledelsens forslag til udbytte indregnes som en forpligtelse i balancen. Sidstnævnte mulighed kan dog ikke anvendes af virksomheder, der aflægger regnskab efter IFRS. |
Bulletin for International Taxation (BIT)Bulletin for International Taxation: 9 - 2014 I denne udgave:
|
DELACOURIndflytningsbegrebet under pres i Skatterådet. |
European Taxation (ET)I denne udgave:
|
FSR - danske revisorerFSRs kommentarer til indgreb i virksomhedsordningen Overordnet finder FSR det retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkeligt, at der efterlades så lidt tid til en gennemgang af ændringsforslaget, der indeholder mange væsentlige ændringer af lovforslaget, herunder at der dagen før den planlagte vedtagelse fremsættes endnu et ændringsforslag med mange justeringer til det allerede fremsatte ændringsforslag. Mere konkret er det fortsat FSRs opfattelse, at det er tilstrækkeligt til at håndhæve formålet med indgrebet, at opsparing tillades, når indskudskontoen er positiv ved indkomstårets udgang, i hvert fald hvis det skyldes, at en del af årets overskud er indskudt på indskudskontoen, som derved er blevet positiv. Videre følger det af lovforslaget, at sikkerhedsstillelse for privat gæld skal anses for hævet særskilt og tillægges virksomhedens overskud. Efter FSRs opfattelse vil retsvirkningen af en vedtagelse af lovforslaget, som det ser ud i dag efter fremsættelsen af diverse ændringsforslag og til trods for det, der er anført i høringsskemaet som svar på FSRs høringssvar være, at hvis f.eks. 500.000kr. anses for hævet som følge af sikkerhedsstillelse for privat gæld, forøges de samlede hævninger for året med 500.000kr. Det betyder, at hvis årets overskud er 2 mio. kr., og skatteyderen har hævet 500.000 kr. til privatforbrug, vil overskudsdisponeringen i virksomheden se således ud (for at bevare overskueligheden regnes med en virksomhedsskat på 25%): Overskud af virksomhed 2 000.000 Hævet kontant 500.000 Anset for hævet (sikkerhed for privat gæld) 500.000 Opsparing i virksomheden 1 000.000 Da virksomhedsskat ikke indgår i ovenstående, jf. § 5, stk. 3, vil det opsparede overskud inkl. virksomhedsskat være 1 333.333 kr., hvoraf de 333.333 kr. udgør virksomhedsskat, der ligesom det resterende overskud på 666.667 kr. er hævet således at der i alt er hævet 1 000.000 kr. |
FSR - danske revisorerForslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love FSR har for nærværende ikke kommentarer hertil. |
FSR - danske revisorerUdkast til styresignal om aktionærlån Overordnet set hilser FSR det velkommen, at der nu kommer en vis afklaring på de mange skatteretlige problemstillinger og usikkerheder, der er på området for beskatning af aktionærlån efter LL § 16 E. Dog finder FSR det problematisk, at det har taget så lang tid at nå frem til denne delvise afklaring til trods for, at FSR gentagne gange i løbet af de seneste to år har forsøgt at få besvaret mange spørgsmål, hvoraf der nu gives et bud på besvarelsen af nogle af spørgsmålene i styresignalet. Mere konkret påpeger FSR, at det er en forkert og unødig restriktiv fortolkning af bestemmelsen i LL § 16 E, stk. 1, 2. pkt., at det alene er egentlige udlån, dvs. pengelån, fra pengeinstitutter. Der kan være omfattet af den undtagelse, der gælder for en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det er FSRs opfattelse, at et rent pengeudlån fra andre end pengeinstitutter også kan være en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Eksempelvis fordi selskabet, der yder lånet, skal yde driftsfinansiering til den virksomhed, hvortil lånet ydes. Ligeledes er det efter FSRs opfattelse en alt for restriktiv fortolkning, som SKAT anfører i afsnittet om brug af firmakreditkort. Det forekommer ikke rigtigt, at en hovedaktionær, der alene agerer som øvrige medarbejdere skal straffes herfor, mens ordningen kan fortsætte uændret for øvrige medarbejdere. |
FSR - danske revisorerÆndring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven og selskabsskatteloven. FSR har for nærværende ikke kommentarer hertil. |
OECDA strategic perspective on the prevention, detection and investigation of international tax crime Heads of tax crime investigation in 44 countries, as well as the Financial Action Task Force and World Customs Organisation, have come together this week at Europol Headquarters in the Hague for the second meeting of the OECD Forum of Heads of Tax Crime Investigation. |
OECDThe OECD released today its first recommendations for a co-ordinated international approach to combat tax avoidance by multinational enterprises, under the OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project designed to create a single set of international tax rules to end the erosion of tax bases and the artificial shifting of profits to jurisdictions to avoid paying tax. |
RedmarkKort tid inden Folketinget gik på sommerferie, fremsatte den daværende Skatteminister et lovforslag, der ”forbyder” opsparing af årets resultat i virk... |
Revisorgruppen DanmarkPå vejen igen |
RigsrevisionenBeretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg (nr. 25/2013) Beretningen handler om ændringen af støtten til solcelleanlæg. I 2012 steg udbygningen med solcelleanlæg kraftigt. Det skyldtes en kombination af et højt støtteniveau og faldende priser på solcelleanlæg, der tilsammen gjorde solcelleanlæg til en god investering for private husstande. Det betød, at de samlede udgifter til støtte til solcelleanlæg steg kraftigt. Folketinget ændrede derfor på støtten til solcelleanlæg i 2012 og 2013, så støtteniveauet blev reduceret. Folketinget indførte samtidig en overgangsordning, der betød, at eksisterende solcelleanlæg kunne fortsætte med det høje støtteniveau i 20 år. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i tilstrækkelig grad har haft fokus på de økonomiske konsekvenser af lovgivningen om støtten til solcelleanlæg, og om klima-, energi- og bygningsministeren har givet Folketinget rigtige og fyldestgørende oplysninger herom. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:
Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne i august 2013. |
RigsrevisionenNotat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om en undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. Rigsrevisionen har valgt at gennemføre undersøgelsen ved at vurdere, om Skatteministeriets departement og SKAT har etableret og gennemført en sikker økonomistyring af skatteområdet, herunder taget vare på kvalitet og retssikkerhed. Undersøgelsen vil også omfatte en vurdering af SKATs regnskabsvæsen. |
Vedrører: Aktieavancebeskatningsloven. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 og 2 samt § 27, stk. 1, nr. 2 og 8
Genoptagelse af visse skatteansættelser vedrørende gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser for fysiske personer.
Vedrører: Pensionsbeskatningsloven § 49. Ligningsloven § 5
Et forsikringsselskab ønskede at tilbyde sine kunder et nyt forsikringsprodukt, som skulle sikre, at en person fortsat kunne betale ydelsen på sine lån under ufrivillig ledighed.
Skatterådet kunne bekræfte, at der under hensyntagen til de oplyste forsikringsbetingelser i den såkaldte interventionserklæring nr. 1, var tale om en arbejdsløshedsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49, og at låntager havde fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der under hensyntagen til de oplyste forsikringsbetingelser i den såkaldte interventionserklæring nr. 2, var tale om en arbejdsløshedsforsikring, der ikke var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49, men Skatterådet kunne bekræfte, at låntager ikke havde fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne.
Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke var tale om en arbejdsløshedsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49 og at låntager ikke havde fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne, hvis långiver tegnede de individuelle forsikringer hos forsikringsselskabet med låntager som den forsikrede.
Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18. Ophævet pr. 1. januar 2013.
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober 2006, 1. oktober 2007 og 1. oktober 2008 med henblik på at ansætte manglende fradrag i grundværdien for forbedringer. I modsætning til naboejendommene, havde den pågældende ejendom først modtaget fradrag i grundværdien for forbedringer i vurderingen pr. 1. oktober 2009. Naboejendommene havde fradrag i grundværdien for forbedringer fra vurderingen 1. oktober 2006 og frem.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 52, § 55 og § 57. Dagældende omkostningsdækningsloven § 2. Skattestyrelsesloven § 33A
Der var ikke grundlag for at nægte omkostningsgodtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand, der var afholdt mens en sag verserede ved domstolene, og før det blev meddelt, at kurator ikke ville indtræde i sagen. Situationen var ikke at sidestille med situationer, hvor domstolsbehandlingen aldrig kommer i gang.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 36, § 40 - § 41
Ved overdragelser af anparter som gave var der af parterne taget skatteforbehold, som blev udnyttet. Et krav om yderligere gaveafgift blev herefter frafaldet. Som følge heraf havde klageren, der havde klaget til Landskatteretten over gaveafgiftsberegningen, ikke en retlig interesse i at få prøvet sagen, som derfor blev afvist.
Vedrører: Kildeskatteloven § 48 E. Ligningsloven § 28. Kildeskatteloven § 43, stk. 2
Sagen vedrørte en ansat direktør, som blev beskattet efter reglen i kildeskattelovens § 48 E (forskerordningen). Da det selskab, hvori direktøren var ansat, blev solgt, fratrådte denne sin stilling, og han fik i den forbindelse udbetalt et beløb på kr. 8.238.575,-.
Spørgsmålet var, om dette beløb skulle anses for vederlag i penge i henhold til ansættelseskontrakten og dermed beskattes som A-indkomst efter kildeskattelovens § 48 E, eller om beløbet skulle anses for vederlag for afståelse af i alt 5.240.000 aktieoptioner, som direktøren var tildelt fra starten af sin ansættelse og frem til december 2004. I givet fald var beløbet omfattet af ligningslovens § 28 og skattepligtigt som B-indkomst, hvilket udelukker beskatning efter kildeskattelovens § 48 E. Der blev mellem parterne indgået en aftale, der gav direktøren ret til at vælge enten at beholde de tildelte aktieoptioner, eller at få udbetalt en kontantbonus udregnet efter en mellem parterne aftalt formel, hvori bl.a. indgik antallet af tildelte optioner.
Vestre Landsret fandt, at direktøren i skattemæssig henseende havde afstået aktier. Landsretten henviste til, at direktøren efter aftale kunne vælge at beholde de tildelte optioner eller at få udbetalt en kontant bonus svarende til værdien heraf. Direktøren valgte i overensstemmelse med aftalen at få udbetalt en kontant bonus. Størrelsen af den kontante bonus blev beregnet på grundlag af de tildelte optioner i ansættelsesperioden, og direktøren gav ved udbetalingen af det udbetalte beløb på kr. 8.238.575,- afkald på samtlige sine optioner. Derfor tiltrådte Vestre Landsret byrettens dom om, at hele det modtagne beløb måtte anses som vederlag for afståelsen af optionerne, jf. ligningslovens § 28, jf. § 16, stk. 1.
Vedrører: Vurderingsloven § 6, § 13 og § 16
Appellanten havde erhvervet en grund på ...1, hvorpå der forud for byggeri blev udført ekstrafundering. En del af denne ekstrafundering var nødvendiggjort af, at der var kælder under en tidligere bebyggelse, og spørgsmålet var, om der skal tages hensyn til en sådan ekstrafundering ved grundværdiansættelsen.
Landsretten fandt, at dette ikke er tilfældet.
To dommere stemte for at stadfæste byrettens dom under henvisning til, at en ekstrafundering nødvendiggjort af en tidligere bebyggelse på grunden ikke kan siges at være nødvendiggjort af grundens beskaffenhed og derfor ikke skal indgå ved ansættelsen af grundværdien.
En dommer stemte for at stadfæste byrettens dom under henvisning til, at omkostninger til nedrivninger af bygninger samt fjernelse og bortkørsel af bygningsdele ubestridt ikke har betydning for grundværdien, og at omkostninger til retablering af grundens oprindelige bæreevne efter nedrivning af bygninger, herunder efter fjernelse af kældre må sidestilles med omkostninger til selve nedrivningen, således at sådanne omkostninger til retablering af grundens oprindelige bæreevne ikke har betydning for grundværdien.
Vedrører: Afskrivningsloven § 17
En projektudbyder havde i juli 2004 erhvervet en ejendom ved erhvervelsen af anparterne i et K/S. Projektudbyderen solgte ejendommen i november 2004 ved salget af kommanditanparter til investorer, heriblandt appellanten. Sagen angik, om forskellen mellem den pris, interessentskabet erhvervede ejendommen for, og den pris, interessentskabet solgte ejendommen til, kunne indgå i anskaffelsessummen ved opgørelsen af investorernes afskrivningsgrundlag, jf. afskrivningslovens § 17. Forskelsbeløbet udgjorde 5.166.000,- kr.
Højesteret fastslog, at investorerne ved erhvervelse af anparterne havde købt sig ind i en veltilrettelagt udlejningsvirksomhed, der var struktureret og tilrettelagt af projektudbyderen. Højesteret fandt videre, at appellanten ikke havde godtgjort, at ejendommens værdi var steget med de ca. 5 mio. kr. i det forholdsvis korte tidsrum, der forløb mellem projektudviklerens erhvervelse af ejendommen i juli 2004 og investorernes køb af ejendommen i november 2004. På den baggrund blev forskelsbeløbet anset for at udgøre vederlag for den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af investeringsprojektet, der ikke kunne indgå i afskrivningsgrundlaget.
Landsretten var nået til det samme resultat.
Vedrører: Kildeskatteloven § 86A
Sagen drejede sig om, hvorvidt det var berettiget, at SKAT forlængede et pålæg til sagsøgeren om at føre logbog over de ansatte i virksomheden med et år.
Byretten fandt, at det måtte lægges til grund, at der ved de genbesøg, som SKAT foretog i løbet af året efter det oprindelige pålæg var givet, blev konstateret sådanne mangler i sagsøgerens logbogsføring, at SKAT havde været berettiget til på ny at pålægge sagsøgeren at føre logbog for yderligere et år.
Vedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1
Sagen angik spørgsmålet, om den avance, som skatteyderen opnåede ved afståelse af ejerlejligheden beliggende ...1, st. tv. i indkomståret 2005, var skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Skatteyderen var tilmeldt folkeregisteret på adressen i ...1 i fire måneder i 2004. Både før og efter tilmeldingen i ...1 var han tilmeldt på ejendommen ...2. Skatteyderen gjorde gældende, at han udover perioden på 4 måneder havde boet i ejendommen i ...1 både før og efter den periode, der fremgik af folkeregisteret. Til støtte herfor førte han bl.a. 5 vidner for byretten og 10 vidner for landsretten.
Byretten fandt det efter en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder ikke godtgjort, at skatteyderens ophold i lejligheden havde karakter af reel, permanent beboelse og ikke blot midlertidig beboelse. Den opnåede avance ved afståelse var derfor skattepligtig.
Østre Landsret stadfæstede byrettens dom.
SKM2014.644.VLR Fogedforbud - justifikationssag - registreringspligtig virksomhed - moms | Vedrører: Retsplejeloven § 643 (dagældende) A, der tidligere igennem en længere periode havde været momsregistreret, fik i marts 2010 inddraget sin momsregistrering. SKAT inddrog momsregistreringen, idet A havde undladt at imødekomme et krav om sikkerhedsstillelse. På SKATs begæring nedlagde fogedretten efterfølgende i maj 2012 forbud mod, at A drev uregistreret registreringspligtig virksomhed. Under den efterfølgende justifikationssag gjorde A gældende, at hans momspligtige omsætning på tidspunktet for det nedlagte fogedforbud ikke oversteg grænsen i momslovens § 48, hvorfor han ikke skulle lade sig momsregistre, og at opkrævningslovens regler ydede SKAT et tilstrækkeligt værn. Byretten ophævede det nedlagte fogedforbud under henvisning til, at SKAT med ændringen af opkrævningslovens § 11, stk. 11, sml. lovens § 17, var tilstrækkeligt værnet, således at betingelsen i den dagældende retsplejelovens § 643, stk. 1, ikke var opfyldt. SKAT ankede herefter dommen til landsretten. Landsretten udtalte, at det ikke efter bevisførelsen kunne lægges til grund, at virksomhedens samlede afgiftspligtige leverancer efter 2010 oversteg kr. 50.000,- årligt. Landsretten fandt det således ikke sandsynliggjort, at A på tidspunktet for fogedforbuddet havde til hensigt at drive uregistreret registreringspligtig virksomhed, og landsretten fandt dermed at betingelsen i den daværende retsplejeloves § 642, stk. 1, nr. 2, ikke var opfyldt. Landsretten fandt heller ikke, at betingelsen i den daværende retsplejelovs § 642, stk. 1, nr. 3, var opfyldt, idet landsretten bl.a. lagde vægt på, at der var forløbet mere end et år fra SKAT blev opmærksom på, at A drev registreringspligtig virksomhed og til anmodningen om fogedforbud blev indgivet. Landsretten stadfæstede herefter byrettens ophævelse af fogedforbuddet med denne ændrede begrundelse. |
SKM2014.651.ØLR Straffesag - falske pantmærker - mineralvand - kiosksag - opbevaring følgesedler mv. | Vedrører: Miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 3. Bekendtgørelse nr. 104 af 27. januar 2014 om pant på og indsamling m.v. af emballager til øl og visse læskedrikke § 106. Mineralvandsafgiftsloven § 21 (dagældende) T var tiltalt for at have markedsført 28 stk. engangsemballage med falske pantmærker samt for ikke i forretningslokalet at have opbevaret følgesedler eller kvitteringer for 25,94 L afgiftspligtige mineralvand samt ikke at kunne fremvise et forskriftsmæssigt regnskab vedrørende disse. T forklarede at da han overtog butikken var varerne i butikken. Han vidste ikke, at der var falske pantmærker på sodavandene og at han skulle tjekke pantmærkerne. Han har ikke undersøgt reglerne for pantmærker. Da han overtog butikken fik han ingen følgesedler eller kvitteringer for de sodavand der var i butikken. Han skrev på en seddel hver dag, hvad han havde solgt for. Hans revisor lavede hans regnskab. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes en bøde på 10.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen. Anklageren havde fastholdt tiltalen for overtrædelse af mineralvandsafgiftsloven, selvom loven var blevet ophævet den 1. januar 2014. Landsretten fastslog, at der ved ophævelsen af loven ikke var sket nogen omvurdering af strafværdigheden af overtrædelser begået før lovens ophævelse, og sådanne overtrædelser måtte derfor fortsat bedømmes efter den straffelovgivning, som var gældende på gerningstidspunktet, jfr. straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt. |
SKM2014.641.ØLR Straffesag - momssvig - efterangivelser ikke indsendt - udarbejdet af revisor | Vedrører: Momsloven § 81 T var tiltalt for momssvig for perioden 1. januar 2009 - 31. december 2010. T havde angivet sin virksomheds moms for lavt med i alt 155.208 kr. T´s revisor havde udarbejdet efterangivelser, men dem havde T ikke indsendt. T havde derved unddraget for 155.208 kr. i moms. T forklarede at han havde været under et såvel personligt som økonomisk pres og havde tænkt, at han kunne betale, når han fik solgt sin ejendom. Byretten fandt T skyldig i forsætlig momssvig. Det måtte have stået T klart, at hans undladelse af at indsende efterangivelserne udsatte SKAT for en åbenbar risiko for unddragelse af moms. T idømtes en bøde på 160.000 kr. Det var en nedsættelse med omkring 1/3 af normalbøden med henvisning til de personlige forhold. Landsretten stadfæstede byretsdommen. |
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 09-10-2014 dom i C-299/13 Gielen
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – Grondwettelijk Hof (Nederlandene) – fortolkning af artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter – national lovgivning, der indfører en afgift på omdannelse af ihændehaverpapirer til papirer på navn eller til værdipapirer i elektronisk form – forenelighed med direktivet – hjemmel
Tidligere dokument: C-299/13 Gielen - Ny sag
Den 09-10-2014 dom i C-541/13 Douane Advies Bureau Rietveld
Toldunion
Præjudiciel – Finanzgericht Hamburg (Tyskland) – fortolkning af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 927/2012 af 9. oktober 2012 – pos. 3822 i nomenklaturen – begrebet »reagensmidler til diagnostisk brug eller laboratoriebrug« – temperatur indikator – produkt, hvis funktion ikke afhænger af en kemisk reaktion, men af en fysisk proces
Tidligere dokument: C-541/13 Douane Advies Bureau Rietveld - Ny sag
Den 23-10-2014 indstilling i C-172/13 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige
Fiskale bestemmelser
Traktatbrudssøgsmål – tilsidesættelse af artikel 49 TEUF og artikel 31 i EØS-aftalen – skattelempelse – grænseoverskridende koncernlempelse – national lovgivning, der fastsætter betingelser, som i praksis gør det næsten umuligt at opnå en sådan lempelse, og begrænser den til perioder efter den 1. april 2006
Tidligere dokument: C-172/13 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige - Indstilling
Bekendtgørelse om oplysningspligter efter fusionsskatteloven
Høring – udkast til forslag til lov om ændring af ligningsloven (Forhøjelse af loftet over fradrag for fagforeningskontingenter)
Oprettelsesdato: 19-09-2014
Høringsfrist: 20-10-2014
Bilag 265 | Handleplan på konkursområdet udarbejdet af SKAT, fra skatteministeren |
Bilag 266 |
Bilag 267 |
Spm. 727 |
Spm. 730 |
Spm. 734 |
Spm. 768 |
Spm. 769 |
Spm. 805 |
Spm. 814 |
Spm. 815 |
Spm. 821 |
Spm. 822 |
Spm. 823 |
Spm. 824 |
Spm. 825 |
Spm. 826 | Spm. om, hvad nettoomkostningen er ved at ansætte flere i SKAT, til skatteministeren Svar |
Spm. S 1818 |
Spm. S 1819 |
Spm. S 1832 |
Spm. S 1833 |
Spm. S 1834 |
Spm. S 1854 |
Spm. S 1855 |